Fredericia-optiker opfordrer til at holde øje med mærke på solbriller

0

Solbriller uden UV-filter giver falsk tryghed, påpeger chefoptiker hos Louis Nielsen i Fredericia Michael Biegala. Et CE- eller UV400-mærke er producentens garanti for, at solbrillen beskytter mod solens UV-stråler. Men 84 procent kender ikke mærkerne eller deres betydning, og kun 17 procent kigger efter mærkerne ved solbrille-køb, viser ny undersøgelse.

Det kan være fristende at lægge moderigtige solbriller til få kroner i kurven, når du shopper online eller på det lokale marked på ferien.

Men blot fordi glassene er farvede, beskytter solbrillerne ikke nødvendigvis mod solens UV-stråler. Det afsløres ved et CE- eller UV400-mærke på brillen.

Kender ikke mærkerne

En ny undersøgelse, som Voxmeter har lavet for Louis Nielsen i juni 2024, viser, at 84 procent af danskerne ikke kender CE- eller UV-400-mærkerne eller ved, hvad de står for. Omkring halvdelen er ifølge undersøgelsen ikke klar over, om deres senest indkøbte solbriller bærer mærket – heller ikke, når det gælder solbrillen til børnene.

Det vækker bekymring hos den lokale Louis Nielsen i Fredericia, som ejes af chefoptiker Michael Biegala. UV-beskyttelse er nemlig afgørende for solbrillens funktion med at beskytte øjnene.

Ikke nok med mørke glas

Uden den rigtige beskyttelse kan solens UV-stråler trænge ind i øjet. UV-beskyttelsen ligger som et filter på solbrilleglasset, men kan ikke ses med det blotte øje. Hverken, når du kigger på en solbrille på en hjemmeside, eller når du står med solbrillen i hånden.

Det forklarer optisk fagekspert hos Louis Nielsen Pernille Lindhardt Steiness:

– Det er ikke nok, at glassene er mørke i farven. Mærkerne er producenternes måde at vise, at solbrillerne er sikre på. Så de har interesse i at sætte dem på, hvis de lever op til EU-kravene for UV-beskyttelse i solbriller, siger hun og påpeger, at solbriller uden uv-filter svarer lidt til at bruge solcreme uden solfaktor – og giver falsk tryghed:

– Det mørke glas uden UV-filter får pupillerne til at udvide sig, og dermed får solens stråler faktisk mere adgang til nethinden, end hvis vi ikke bruger solbriller. Det kan give skader på lang sigt som for eksempel grå stær, der opstår tidligere, end den ellers ville have gjort, forklarer hun.

Pas på børnenes øjne

På ferien i sydens sol og særligt ved vandet, hvor solens stråler reflekteres, er det vigtigt at beskytte sine egne og børnenes øjne med en CE- eller UV-400-mærket solbrille, siger Pernille Lindhardt Steiness:

  • Børn tilbringer mere tid udendørs og har større pupiller end voksne. Derfor får de mere sollys ind i øjnene, og det gør det ekstra vigtigt at beskytte øjnene med solbriller med UV-beskyttelse, siger hun.

På med solbrillen, men er den sikker?

  • 59,2 procent af voksne danskere bruger solbriller dagligt eller flere gange om ugen i sommermånederne.
  • 39,5 procent af børn på 0-18 år bruger solbriller dagligt eller flere gange om ugen i sommermånederne.
  • 17,4 procent går bevidst efter solbriller med CE- eller UV400-mærket, når de køber solbriller.
  • 84 procent kender ikke CE- eller UV400-mærket på solbriller eller ved ikke, hvad det står for.

Historisk fald i befolkningstal og fertilitet i Danmark

0

På trods af tegn på modstandsdygtighed og opsving i økonomien og på arbejdsmarkederne siden pandemien står de nordiske lande over for udfordringer som følge af et demografisk skift og vedvarende regionale forskelle, ifølge rapporten State of the Nordic Region 2024, som blev offentliggjort den 19. juni. I Danmark blev den naturlige befolkningsændring negativ i 2022 for første gang i årtier.

En ny rapport, State of the Nordic Region 2024, analyserer den seneste statistik fra de nordiske lande og sammenligner fremskridt og status quo på tværs af grænser og regioner med indsigt i de tendenser, der former Nordens fremtid. Forskningsrapporten, som udgives af Nordregio, gør hvert andet år status over økonomien, arbejdsmarkedet og befolkningsudviklingen i alle de nordiske regioner, kommuner og byer. De seneste data viser, at den nordiske model har vist sig at være modstandsdygtig over for kriser, men der er også skygger i horisonten for fremtiden.

– Rapporten samler en lang række data i et konsolideret overblik, som illustreres med skræddersyede kort. “State of the Nordic Region” er en unik oversigt over kort og analyser af de seneste udviklingstendenser på tværs af de nordiske regioner, som giver indsigt i, hvordan man navigerer i de nordiske samfunds udfordrende farvande, siger Rolf Elmér, direktør for Nordregio.

Demografiske forskydninger ændrer befolkningsdynamikken

Norden gennemgår demografiske forandringer, som omformer den socioøkonomiske virkelighed på tværs af og inden for regionerne. Langsigtede udfordringer stammer fra rekordlave fødselstal og en aldrende befolkning. Fertilitetsraterne i Norden er faldet til under erstatningsniveauet. I 2022 oversteg antallet af dødsfald for første gang antallet af fødsler. Som følge heraf står de nordiske lande over for en befolkningsnedgang, som især mærkes i landdistrikterne.

I Danmark blev den naturlige befolkningsudvikling negativ i 2022 for første gang i de seneste årtier. Det seneste fald i fertiliteten er drevet af en øget tilbøjelighed til barnløshed, som har været stigende i Danmark siden 2010. På trods af den generelle negative tendens oplever byområder som København og Aarhus fortsat en positiv naturlig befolkningstilvækst.

På nordisk plan opvejes den nedadgående tendens af en positiv nettomigration, som nu er den vigtigste kilde til befolkningstilvækst. I 2022 oplevede Norden en kraftig stigning i den internationale nettomigration med 212.400 nye indbyggere, hvilket næsten er en tredobling i forhold til 2020. Tendensen er blevet opbygget gennem årene. I 1990 udgjorde de udenlandsk fødte indbyggere i Danmark 5 %. Det er siden steget til 14 % i Danmark. Den stigende indgående migration gør Norden mere mangfoldig end nogensinde før.

Modstandsdygtigt arbejdsmarked presset til det yderste med begrænset udbud af arbejdskraft og kompetencer

De nordiske arbejdsmarkeder har vist en bemærkelsesværdig modstandskraft og er kommet hurtigt tilbage efter det første chok fra pandemien. Beskæftigelsesgraden er steget til niveauet før pandemien i mange sektorer. Mangel på arbejdskraft inden for nøgleområder som sundhedspleje, teknologi og grønne industrier udgør dog fortsat en udfordring. State of the Nordic Region 2024 kaster lys over potentialet i målrettede uddannelses- og integrationspolitikker til at afhjælpe kompetencemangler og opbygge kapacitet til fremtiden.

Grøn omstilling og ujævne vækstforløb på tværs af regioner

De økonomiske indikatorer er forblevet stærke på trods af den udfordrende globale økonomi, der er præget af flere kriser i træk. Norden kan prale af et gennemsnitligt bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger på 80.408 USD, hvilket er langt over EU-gennemsnittet på 57.098 USD. Mellem 2021 og 2022 voksede de nordiske økonomier dobbelt så hurtigt som EU’s, hvilket viser modstandsdygtighed og tilpasningsevne.

I Danmark har især byregionerne vist højere vækst i BNP pr. indbygger, i modsætning til andre nordiske lande, hvor væksten varierer på tværs af regionerne. Med hensyn til den procentvise vækst i det regionale BNP (bruttoregionalprodukt, BRP) havde Region Hovedstaden (inklusive København) den højeste vækst. Region Midtjylland (inkl. Aarhus) var den næsthurtigst voksende. To regioner, Nordjylland og Sønderjylland, havde begge faldende BRP. Med hensyn til købekraft ligger Norge stadig i spidsen i hele Norden, men Danmark har også vist en stabil stigning i husstandsindkomsten siden 2015.

Samtidig er indkomstforskellene inden for og mellem regionerne stigende, hvilket truer den sociale sammenhængskraft både lokalt og i hele Norden. De største kommunale indkomstforskelle blev observeret i hovedstadsregionerne i Danmark, Finland og Sverige, som hver især havde Gini-koefficienter på omkring 0,6. Disse kommuner har også nogle af de højeste indkomstniveauer i deres respektive lande.

Grøn omstilling kan være en potentiel kilde til vækst og sætte gang i nye initiativer på tværs af kløften mellem by og land. Den grønne økonomi forventes at skabe en betydelig stigning i beskæftigelsen, især i ressourcerige landområder. Allerede i 2021 var 25,2 % af den samlede beskæftigelse i Norden klassificeret som grøn, hvilket er langt over OECD-gennemsnittet på 17,6 %. Den højeste andel af grønne job fandtes i Sverige (26,6 %), tæt fulgt af Norge (26,3 %), Finland og Danmark (begge 23,6 %) og Island (23 %).

De nordiske lande er godt på vej til at føre an i afkoblingen mellem økonomisk vækst og miljøpåvirkning, men en yderligere acceleration af den grønne omstilling kræver en jævn og stabil forsyning af fossilfri energi samt adgang til de nødvendige færdigheder og arbejdskraft for at holde trit med udviklingen. De nordiske lande har overgået EU’s overordnede klimamål og er på vej til at opnå CO2-neutralitet mellem 2035 og 2045. I Danmark, Finland og Sverige er udledningen af drivhusgasser (GHG) blevet reduceret konsekvent siden 2010. I Danmark har især tætbefolkede områder taget skridt til at udvide fjernvarmen og reducere kulstofintensiteten.

– Grøn omstilling er en af de megatrends, der påvirker arbejdsmarkedet. Vi ser allerede ændringerne i jobskabelse, kompetencebehov og mangel på arbejdskraft. Men vi bør også tage højde for det geografiske perspektiv og de regionale konsekvenser af omstillingen, slutter Gustaf Norlén, senioranalytiker og kartograf hos Nordregio og redaktør af rapporten.

Ronaldo og co. fik ram på Tjekkiet til sidst

0
(Foto: Pixabay)

En underholdende dag ved EM-slutrunden bød på en sen portugisisk sejr.

Dagens første kamp stod mellem Tyrkiet og Georgien, to nationer der måske ikke traditionelt betragtes som magtcentre i europæisk fodbold. På trods af dette formåede de to hold at levere en af EM-slutrundens mest mindeværdige og underholdende kampe indtil videre. Kampen var fyldt med intensitet, spænding og overraskende momenter, der fangede både tilskuernes og seernes opmærksomhed. Tyrkiet og Georgien viste, at selv mindre fodboldnationer kan levere højdramatisk og kvalitetsbetonet spil.

Mert Muldur fra Tyrkiet åbnede scoringen efter 25 minutters spil, og blot et minut senere så det ud til, at Tyrkiet havde øget føringen med endnu et mål. Desværre for tyrkerne blev dette mål annulleret efter en VAR-gennemgang, som afslørede en offside. Kampens spænding intensiveredes yderligere, da Georgien udlignede efter 32 minutter med et flot mål af Georges Mikautadze. Dette dramatiske øjeblik skabte en elektrisk atmosfære på stadion, og viste hvor uforudsigelig og spændende fodbold kan være, selv mellem hold der normalt ikke er blandt favoritterne.

https://www.philips.dk/c-m-so/tv

I anden halvleg fik Tyrkiet overtaget og dominerede boldbesiddelsen, men Georgien forblev en konstant trussel med deres hurtige omstillinger, som gang på gang skabte farlige situationer. På trods af Georgiens modstand var det Tyrkiet, der igen tog føringen efter 65 minutter. Det unge stjernefrø Arda Guler leverede et spektakulært langskud, som strøg direkte i mål og bragte stillingen til 2-1. Gulers mål var et imponerende eksempel på hans talent og potentiale, og det løftede både holdets moral og tilskuerne på stadion. Kampen fortsatte med høj intensitet, og begge hold kæmpede hårdt for at få et afgørende resultat.

Georgien øgede deres pres markant, som kampen skred frem, og det var næsten mirakuløst, at de ikke formåede at udligne. I kampens døende minutter kastede de alt frem i forbindelse med et hjørnespark i et desperat forsøg på at score. Dette gav Tyrkiets Kerem Akturkoglu en gylden mulighed, som han udnyttede til fulde. På en hurtig omstilling sendte han bolden i nettet og sikrede dermed Tyrkiets sejr med en 3-1 scoring. Dette mål lukkede definitivt kampen, og Tyrkiet kunne fejre en veltiltrængt og hårdt kæmpet sejr.

Portugals pres gav pote til sidst

I dagens anden kamp tørnede Portugal og Tjekkiet sammen. Portugal dominerede spillet fra start, og det var næsten et mirakel, at de ikke formåede at score i første halvleg. Med deres tekniske færdigheder og hurtige pasningsspil pressede de konstant Tjekkiets forsvar, men manglede den sidste skarphed i afslutningerne. et portugisiske hold måtte derfor gå til pause med en vis frustration over deres manglende effektivitet foran mål, selvom de tydeligvis var det dominerende hold på banen.

Som så ofte før i fodbold, blev Portugal straffet for deres manglende evne til at udnytte deres mange chancer. Tjekkiet, der havde kæmpet hårdt for at holde sig inde i kampen, slog til på et af deres sjældne angreb. Efter 62 minutters spil lykkedes det Lukas Provod at bringe tjekkerne foran 1-0. På et øjeblik, hvor portugiserne mindst ventede det, udnyttede Tjekkiet en af deres få muligheder og sendte bolden i nettet. Dette mål kom som et chok for Portugal, der havde domineret spillet, men nu pludselig fandt sig selv bagud og måtte jagte en udligning.

Udligningen kom blot syv minutter senere på dramatisk vis, da Robin Hranac uheldigvis sendte bolden i eget net. Dette selvmål gav Portugal nyt håb og fornyet energi. De portugisiske spillere satte herefter en intens jagt ind på sejren, hvilket resulterede i et massivt pres mod Tjekkiets forsvar i resten af kampen. Portugal fortsatte med at skabe chancer og var fast besluttet på at vende kampen til deres fordel. Publikum blev vidne til en hektisk afslutning, hvor hvert angreb fra Portugal kunne have resulteret i det afgørende mål.

Med kun tre minutter tilbage af den ordinære spilletid troede mange, at Diogo Jota skulle blive dagens helt. Han satte en returbold i mål til stor jubel for de portugisiske fans. Men efter en VAR-gennemgang blev målet annulleret, da det blev konstateret, at Cristiano Ronaldo havde været offside i opbygningen til målet. Skuffelsen varede dog ikke længe for Portugal.

I kampens overtid lykkedes det Portugal at få det afgørende mål. Den indskiftede Francisco Conceicao trådte frem som matchvinder ved at score et dramatisk mål, der sikrede Portugal sejren. Med sin kølige afslutning bragte han sit hold foran 2-1, hvilket satte et punktum for en intens og nervepirrende kamp. Portugals sejr blev dermed sikret i de sidste øjeblikke af opgøret, og de kunne forlade banen som vindere efter en hårdt tilkæmpet indsats.

Kreative Dage 2024 bliver rekordstor

0

Med ekstra 4.000 kvadratmeter bliver Nordens største kreative messe endnu større – samtidig er der premiere på nye målrettede områder

Med næsten 23.000 besøgende, cirka 270 udstillere og flere end 100 indslag på fem scener var seneste Kreative Dage-messe i 2023 en kæmpe fest for kreafolket. Men når det går løs igen i efteråret, bliver den populære messe i Fredericia endnu større – i al fald på udstillingsarealet:

– Vi inddrager endnu en messehal, på 4.000 kvadratmeter, så messeområdet går fra 24.000 til 28.000 kvadratmeter. Det svarer til fire fodboldbaner med internationale mål, og det siger lidt om, hvor enormt et udbud indenfor håndarbejde, hobby og kunsthåndværk, som de besøgende kan se frem til, påpeger Charlotte Buus, projektleder i MESSE C Fredericia.

Hun tilføjer, at den ekstra plads blandt andet skal anvendes til at imødekomme ønsker om at skabe ekstra luft omkring standene og i spiseområderne. Samtidig er udvidelsen med til at bane vejen for tre nye “Kvarterer” på Kreative Dage:

– JUNIOR kvarteret – dedikeret til de yngste besøgende og dem, der henvender sig til denne målgruppe. Fyldt med spændende udstillinger, sceneoplæg og workshops, som underholder og inspirerer børnene

– HISTORIE kvarteret – en hyldest til det gode danske håndværk, hvor man blandt andet kan opleve det bedste inden for pileflet, vævning, trædrejning etc.

– UNIQA kvarteret – her kan nye og mindre kunsthåndværkere præsentere deres unikke, håndlavede produkter på hyggelige, arbejdende stande

Løvens Hule-deltager viser flaget
En af de udstillere, der viser flaget – også bogstaveligt talt – i UNIQA kvarteret er TheClayPlay ApS fra Sønderborg. Sidste år var de i “Løvens Hule” på DR, hvor investor Anne Stampe faldt for alsingernes keramikflag og øvrige lidt skæve og uhøjtidelige keramik.

– De første måneder efter Løvens Hule blev vi nærmest lagt ned af ordrer, og samarbejdet med Anne Stampe har været helt fantastisk. Vi debuterer på Kreative Dage som et led i vores fortsatte, positive udvikling, siger direktør og stifter Annemette Klit-Nygaard, som glæder sig til at møde nogle af virksomhedens 20.000 Instagram-følgere samt nye og eksisterende kunder i Fredericia.
Annemette Klit-Nygaard regner med at lave en limited edition messeudgave af et flag, lige som hun påtænker at introducere selfmade flag, man selv kan bemale/glasere.

Ifølge Charlotte Buus er den nye UNIQA sektion udsolgt (der er oprettet venteliste til en mindre udvidelse af området), og i alt har flere end 210 udstillere allerede meldt deres deltagelse på Nordens største kreative messe den 25.-27. oktober 2024.

Bilelsker tager mulig konkurs med ro

0

Christian Jungmark har læst, at Fisker-ejere kan få alvorlige problemer, hvis moderselskabet i USA går konkurs, som det blev varslet tirsdag morgen. Han tager det dog roligt, og er glad for sin dansk-designede bil.

Henrik Fisker er en dansk bildesigner og entreprenør, kendt for sit arbejde med luksusbiler som BMW Z8 og Aston Martin DB9. Han grundlagde Fisker Automotive i 2007, der lancerede den luksuriøse plug-in hybridbil Fisker Karma i 2011. Efter Fisker Automotive’s konkurs i 2013, startede han Fisker Inc., med fokus på avancerede elbiler som Fisker Ocean.

Fisker er anerkendt for sin innovative tilgang til bilproduktion, med vægt på bæredygtighed og miljøvenlige materialer, hvilket gør ham til en respekteret figur i bilindustrien, men nu står selskabet bag hans elbiler til at gå konkurs, og det vil også få konsekvenser for de danske ejere af hans bil. En af dem er Sparekassen Danmarks direktør i Fredericia, Christian Jungmark. Jungmark holder af biler, og han står også bag det populære årlige elbilsarrangement i Fredericias gågader.

Christian Jungmark med sin Fisker.

Henrik Fiskers elbilsfirma er løbet tør for kapital og har ikke formået at indgå et partnerskab med en større bilproducent. Dette har resulteret i en ansøgning om konkursbeskyttelse i USA.

– Jeg følger da med i udviklingen, men som jeg læser det, er selskabet ikke gået konkurs endnu. Hvis de gør, så vil jeg kun være bekymret, hvis jeg får en skade, og så tænker jeg naturligvis også på, hvad det betyder for garantien. Det er svært at blive klog på, om det er konkurs eller konkursbeskyttelse. De har det svært, det vidste jeg godt, siger Christian Jungmark og fortsætter:

– Jeg valgte bilen i sin tid, fordi det er dansk design, anderledes og så er det sjovere at have en bil, som man ikke ser hver dag på gagen. Der er vel max 300 af den på landsplan, det er sjovt. Fiskers design og tankegang er også en god historie. Han tænker på miljøet og mange materialer i bilen er genbrugsmaterialer. For mig er bilen en god historie, siger Jungmark.

Han er lige nu i Norge, og bilen kører også fremragende på landevejene, så det er ikke der, at han ser med usikre øjne på fremtiden.

– Det er en powerfuld bil, men den har også et stort batteri, så rækkevidden er fin,” fortæller han. Jungmark. Han valgte bilen på grund af dens anderledes design. Tidligere har han købt biler, men denne gang valgte han privatleasing på grund af den usikre fremtid. Det er han glad for nu, for bilen startede med at koste 680.000 kroner på markedet, nu er den under 500.000. Det er naturligvis træls for mange, siger han og tilføjer:

– Men selvom skyerne er mørke lige nu, så er jeg rolig og glad for bilen, men jeg er i tvivl om, hvad der sker, hvis jeg kører galt. Det samme gælder service; hvem sender forhandleren regningen videre til, hvis de går konkurs? Det rejser mange spørgsmål for en bil, der er superfed. Der har været mange historier omkring ting, der ikke virker. Der er også småting, eksempelvis software, der har drillet, der har været skøre lyde i ny og næ, og hvad sker der så, hvis firmaet lukker i morgen, så er der ingen, der opdaterer på det, men den er fed alligevel, så jeg fortryder overhovedet ikke, at jeg kører i en Fisker, siger Jungmark.

Ulrik Nødgaard udpeget til ny nationalbankdirektør

0

​Repræsentantskabet for Nationalbanken har valgt Ulrik Nødgaard til ny nationalbankdirektør og medlem af Nationalbankens direktion.

Repræsentantskabet for Nationalbanken har valgt Ulrik Nødgaard til ny nationalbankdirektør og medlem af Nationalbankens direktion. Ulrik er 54 år og kommer fra en stilling som direktør for Finans Danmark.

“Nationalbankens repræsentantskab er glade for at kunne meddele, at vi har ansat Ulrik Nødgaard som ny nationalbankdirektør. Ulrik er en stor kapacitet, som kommer med et solidt makroøkonomisk fundament. Han har en dyb indsigt fra den finansielle sektor, i reguleringen af sektoren samt udviklingen af betalingsinfrastrukturen. Derudover har Ulrik en betydelig erfaring med større it-projekter og drift af bankernes clearingsystemer. Ulrik er samtidig en erfaren leder med stærke strategiske og kommunikative kompetencer,” udtaler formanden for Nationalbankens repræsentantskab og bestyrelse, Christian Schultz.

Ulrik Nødgaard er uddannet cand.oecon. fra Aarhus Universitet og har en master fra University of Warwick. Han kommer med mangeårig erfaring fra den finansielle sektor og har tidligere været direktør for Finanstilsynet og direktør i Erhvervsministeriet. Ulrik Nødgaard har herudover haft forskellige lederroller i centraladministrationen inden for både finansiel regulering og makroøkonomi.

“Nationalbanken har en utrolig vigtig opgave, nemlig at sikre den økonomiske og finansielle stabilitet i Danmark. Det er en samfundsbærende institution med høj troværdighed og stor faglighed, som jeg i flere årtier har samarbejdet tæt med i forskellige roller. Jeg er derfor glad for og stolt over, at Nationalbankens repræsentantskab har valgt mig som nyt medlem af Nationalbankens direktion. Der ligger mange spændende opgaver forude, bl.a. omkring udviklingen af den centrale betalingsinfrastruktur og fastholdelsen af den finansielle stabilitet. Jeg ser frem til samarbejdet med de mange dygtige lederkolleger og medarbejdere i Nationalbanken,” siger Ulrik Nødgaard.

Ulrik Nødgaard tiltræder den 15. august 2024. Han efterfølger Per Callesen, som 1. september 2024 tiltræder en projektstilling på Københavns Universitet som led i et forskningssamarbejde med Nationalbanken.

Ulrik Nødgaard indtræder i bankens direktion sammen med kgl. udnævnt nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen og nationalbankdirektør Signe Krogstrup. Han vil i den forbindelse bl.a. få ressortdirektøransvaret for afdelingerne Finansiel Stabilitet, Virksomhedsservice samt It og Digitalisering.

Håndboldspiller og sejler bliver fanebærer til OL

0

For første gang nogensinde bærer en håndboldspiller Dannebrog til åbningen af et OL, når Niklas Landin sammen med sejler Anne-Marie Rindom får æren i Paris.

På håndboldbanen er Niklas Landin anfører for Danmark, men den 26. juli får han også lov at føre an for hele det danske OL-hold, når flammen tændes i Paris.

Tirsdag eftermiddag blev landsholdsmålmanden offentliggjort som den ene af de to fanebærere ved OL sammen med sejler Anne-Marie Rindom, mens det bliver dressurrytterne Tobias Thorning Jørgensen og Katrine Kristensen, der bærer fanen ved åbningen af De Paralympiske Lege.

Det er første gang, en håndboldspiller får æren af at fragte Dannebrog ind til OL, og det tilmed ved Niklas Landins sidste mesterskab for Danmark inden han indstiller sin enestående landsholdskarriere.

– Jeg blev virkelig rørt, da jeg blev spurgt, om jeg ville være fanebærer til OL. Det er kæmpestort for mig, og jeg kan ikke forestille mig nogen større ære eller anerkendelse af det, jeg har opnået som atlet.

– At jeg som den første håndboldspiller får lov til at gå i spidsen for det danske OL-hold, det er meget specielt, og det gør mig utroligt stolt. Jeg tror ikke, det kan sammenlignes med nogen anden oplevelse i sportens verden, og jeg har svært ved at forestille mig, at det kan toppes, siger Niklas Landin.

Historisk OL-åbning

OL-åbningen bliver spektakulær. For første gang finder den ikke sted på et stadion. I stedet sejler atleterne fra de 206 deltagende nationer på Seinen gennem den franske hovedstad med et menneskehav af tilskuere langs ruten.

Både Niklas Landin og Anne-Marie Rindom har OL-guld på CV’et, ligesom de begge er regerende verdensmestre. Derfor glæder Danmarks chef de mission, Søren Simonsen fra DIF, sig over, at de tager plads i stævnen på den danske båd.

– Vores fanebærerne til OL i Paris kan fremvise nogle helt fantastiske meritter fra sportens allerøverste hylde. Både Niklas og Anne-Marie har inden for hver deres disciplin vundet OL-guld og været kåret til verdens bedste, så rent sportsligt er det svært at stille med stærkere kandidater.

– Men samtidig har de altid udmærket sig som gode og særdeles vellidte repræsentanter for dansk elitesport generelt, og på hver sin måde har de bidraget ekstremt flot til fællesskabet inden for egen idræt. Anne-Marie Rindom som mentor for de unge sejlere og Niklas Landin som mangeårig anfører for det danske landshold. Derfor er det med meget stor stolthed, at jeg ser frem til, at netop de to står i spidsen for den danske delegation til OL-åbningsceremonien i Paris, siger Søren Simonsen.

DIF og Team Danmark forventer at sende omkring 120 danske atleter til OL.

Michael Metzsch bliver Middelfart Kommunes social- og psykiatrichef

0

Det er en erfaren chef og leder, der 1. august tiltræder stillingen som social- og psykiatrichef i Middelfart Kommune. Valget er faldet på 46-årige Michael Metzsch, der kommer fra en chefstilling i Aabenraa Kommune – med lang erfaring fra sundheds- og psykiatriområdet.

Michael Metzsch ser frem til – sammen med ledere og medarbejdere – at tage hul på opgaven.

– Jeg glæder mig til at træde ind i en ny, dygtig organisation – hvor jeg på den ene side kommer med noget viden og erfaring, og på den anden side skal lære nyt, fortæller Michael Metzsch, som i den første tid kommer til at køre en del kilometer på landevejene for at komme rundt til social- og psykiatriområdets forskellige tilbud, siger han.

Fælles for tilbuddene er, at de er målrettet borgere, der har behov for støtte i hele eller dele af livet. Her er en hovedopgave for den nye social- og psykiatrichef – sammen med ledergruppen – at sætte den faglige retning og sikre høj kvalitet i tilbuddene.

– Social- og psykiatriområdet er et utroligt spændende område at arbejde med, og hvor man er med til at gøre en positiv forskel i folks hverdag. Det er for mig enormt motiverende at arbejde med den borgernære velfærd, siger Michael Metzsch og fortsætter:

– For at komme tæt på opgaverne og borgere, medarbejdere og lederes hverdag, prioriterer jeg derfor også at have arbejdsdage på vores forskellige tilbud. Det styrker de beslutninger, som jeg skal være med til at træffe, fordi jeg får bedre indblik i medarbejdernes daglige arbejde og ikke mindst borgernes behov og virkelighed.

Middelfart Kommunes nye social- og psykiatrichef har arbejdet som afdelingschef med blandt andet sundhed, psykiatri og forebyggelse i Aabenraa Kommune siden 2012. Før det var han i Hillerød Kommune som sektionsleder på sundheds- og ældreområdet.

Stillingen som social- og psykiatrichef i Middelfart Kommune blev vakant først på året, da den tidligere chef, Henrik Mott Frandsen, fik nyt job som vicekommunaldirektør i Langeland Kommune.

Social- og sundhedsdirektør Irene Ravn Rossavik ser frem til, at Michal Metzsch tiltræder.

– Vi har haft en grundig ansættelsesproces, hvor vi har givet os god tid for at sikre det bedst mulige ansøgerfelt til stillingen. Vi har haft nogle rigtig gode kandidater til samtale, og jeg er både glad og stolt over, at vi i Middelfart Kommune er lykkes med at rekruttere en så kompetent og erfaren chef som Michael Metzsch. Jeg er ikke i tvivl om, at han kan være med til at sikre den høje, faglige kvalitet og udviklingen af området – i tæt samarbejde med vores dygtige medarbejdere og ledere samt vores borgere og deres pårørende, siger direktøren.

Social- og psykiatriområdet i Middelfart Kommune rummer Myndighedsområdet, Rusmiddelcenteret, 4Kløveren, Multihuset og Banelunden, Teglgårdshuset og Guldregnen, Bostøtten, halvvejshusene og Søndergade 51, bostederne Fælleshåb og Skovbakken, dagbeskæftigelsen og Perronen samt STU (særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse). I alt arbejder der cirka 335 medarbejdere på området, og det samlede budget er på 432,5 millioner kroner.

DIF DM-ugen er tyvstartet i Herning

0

Tyvstarten er gået for DIF DM-ugen, hvor tennisturneringen og den første luftsportskonkurrence blev sat i gang mandag middag. Over hele ugen skal 138 nye danmarksmestre findes i dansk topidræt, og flere kommende OL-atleter skal i aktion.

Danmarksmesterskabet i tennis er officielt i gang, og dermed er de første atleter kommet i aktion under DIF DM-ugen i Herning.

Mandag klokken 12 blev de første server sendt over nettet på gruset i Herning Tennisklub, og her vandt henholdsvis Emma Brandt Schultz (Hareskov-Værløse) og Nora Juncher Kjellin (KB) deres singlekampe over Anna Frederikke Forland (Gentofte) og Carolina Fraes Espersen (B.93)

Kampene var en del af kvalifikationsturneringen til hovedturneringen, der starter onsdag, og her venter der masser af tennis på højt niveau, idet dansk tennis lige nu står stærkere end i mange år.

I laget under internationale profiler som Clara Tauson og Holger Rune råder dansk tennis lige nu over spillere, der høster høje ranglisteplaceringer og succes for landsholdene i Davis Cup og Billie Jean King Cup. Heriblandt profiler som August Holmgren (Gentofte), nr. 310 på singleverdensranglisten, Johannes Ingildsen (KB), nr. 166 på doubleverdensranglisten samt den stærke kvindespiller Rebecca Munk Mortensen (KB), nr. 591 på WTA-ranglisten.

I alt vil små 3.000 atleter i løbet af ugen blive samlet i og omkring Herning, hvor der i alt skal findes må 140 nye danmarksmestre i alt fra landevejscykling til flere luftsportsdiscipliner.

Netop luftsporten startede også mandag, hvilket dog endte med en slem forskrækkelse. Her forulykkede en hangglider og blev kørt på hospitalet. Heldigvis kunne Dansk Hanggliding og Paragliding Union efterfølgende melde ud, at den erfarne pilot var okay efter omstændighederne. Resten af dagens konkurrence i disciplinen Cross County for hangglidere er aflyst på grund af ulykken, men genoptages tirsdag. Mandag aften afvikler Dansk Svæveflyver Union DM i præcisionslanding på Flyvecenter Arnborg.

Atleter i verdensklasse

I alt er 31 sportsforbund repræsenteret i DIF DM-ugen, hvor de afvikler danmarksmesterskaber i 40 forskellige sportsgrene i og omkring Herning.

Det bliver med deltagelse af verdensklasseatleter i boksning, cykling, kajak og skydning, heriblandt en stribe af kommende OL-atleter, der senere på sommeren rejser til Paris.

Det hele kan opleves gratis i Herning, hvorfra DR fra fredag-søndag sender over 23 timers tv.

Formand i Danmarks Idrætsforbund, Hans Natorp, ser frem til en stor uge for dansk topidræt.

– DIF DM-ugen samler topatleter fra en lang række af vores sportsgrene, og der venter store oplevelser for både atleter og publikum. Vi kan se frem til præstationer i international topklasse, ligesom vi glæder os til at vise hele Danmark, hvor mangfoldig elitesporten er. Til lands, til vands og i luften.

Om DM-ugen:

  • 20.-23. juni i Herning – med tyvstart af enkelte sportsgrene allerede fra mandag d. 17. juni samt kvindernes pokalfinale i fodbold på MCH Arena onsdag d. 19. juni.
  • Tre centre courts spredt udover Herning samt enkelte andre venues
  • Alle mesterskaber er GRATIS at overvære
  • 40 sportsgrene
  • 138 medaljesæt
  • Cirka 3.000 atleter og officials
  • To ‘kom-og-prøv-parker’ i byen, hvor alle kan prøve kræfter med en lang række forskellige sportsgrene.
  • Atleter fra hele landet
  • DR er mediepartner på eventet og dækker det tungt på flere kanaler
  • Bag eventet står DIF – i samarbejde med specialforbundene – og værtsbyen Herning.

Regionsrådsmedlem vil have effektivisering i sundhedsvæsnet

0
Foto: AVISEN

Sundhedsstrukturkommissionen har netop præsenteret sine anbefalinger og forslag til nye måder at indrette det danske sundhedsvæsen på. Kommissionen har fremlagt seks tværgående anbefalinger og tre forslag til forvaltningsmodeller, som skal tackle de stigende udfordringer i sundhedssektoren. Samtidig har vi talt med medlem af regionsrådet i Region Syddanmark, Karsten Byrgesen, som deler sine synspunkter på de nødvendige ændringer i sundhedsvæsenets struktur.

Karsten Byrgesen påpeger, at regionerne har spillet deres rolle og nu er passé. Han mener, at regionerne har tjent deres formål i en periode, hvor de blev anset som nødvendige for at sikre en decentralisering af sundhedsvæsenet og en tættere kontakt til borgerne. Men med tiden har Byrgesen observeret, at regionerne er blevet overflødige og ineffektive i deres nuværende form.

– Regionerne har fungeret i en periode, hvor vi har omfavnet dem. Regionen som helhed synes jeg nu er passé, da vi har fem ens regioner. Alle beskæftiger sig med det samme i et så lille land med et relativt begrænset område. Der skal ske et opbrud. Der er ikke behov for at have tre fulde regioner i Jylland med en lang række direktører, siger Karsten Byrgesen.

Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger inkluderer blandt andet en betydelig kapacitetsudvidelse og en ændret organisering af det almenmedicinske tilbud, en ny organisering af digitalisering og data i sundhedsvæsenet, samt en national sundhedsplan for at tilpasse ressourcefordelingen mellem det primære og sekundære sundhedsvæsen. Byrgesen mener, at opgaverne kan fordeles mere effektivt ved at reducere antallet af regioner.

– I Jylland mener jeg, at der skal være én region, og der skal være én i Vest- og Østdanmark. Hvis de lokale skal have noget at sige, skal man lave en opdeling. Eksempelvis kan man sige, at sygehusområdet skal tilhøre én region, og den psykiatriske del tilhøre en anden, siger Byrgesen.

Kommissionen foreslår også ændringer i organiseringen og samarbejdet på psykiatriområdet samt tilpasninger af de organisatoriske rammer for de praktiserende speciallæger. Byrgesen er enig i, at der er udfordringer inden for psykiatrien og andre sundhedsområder, som skal adresseres.

– Der er problemer med ledbehandling og det samme gælder for det psykiatriske område. De psykiatriske patienter har begrænset plads, og den store udfordring er, at borgere i nærområderne hurtigt kommer ind og ud, fortæller Karsten Byrgesen.

Hurtig behandling kan give beslag

Byrgesen påpeger også, at selvom sygehusene generelt fungerer fornuftigt og leverer højkvalitetsbehandlinger, er der stadig markante mangler, når det kommer til efterbehandlingen og plejen af patienter, som bliver udskrevet hurtigt. Han fremhæver, at de moderne medicinske teknologier og behandlingsmetoder gør det muligt for patienter at blive opereret og sendt hjem på rekordtid. Dette kan dog føre til problemer, da de pågældende patienter ofte ikke er fuldstændig restituerede, når de forlader sygehuset.

– Flere af de ting, vi opererer for på sygehusene, udføres på skånsomme måder, hvilket betyder, at patienterne udskrives tidligere end førhen. Dette er en spareøvelse for sygehusene, men giver kommunerne en stor opgave, da nogle patienter har brug for pleje efter en operation. Et almindeligt hjem er ikke indrettet til den slags fysisk, og der mangler noget trygt for borgerne, påpeger Byrgesen.

Han foreslår oprettelsen af specialiserede enheder, hvor patienter kan opholde sig efter udskrivelse, indtil de er helt stabile og klar til at vende hjem. Disse enheder, som han forestiller sig kunne være en form for mellemstationer, ville give patienterne mulighed for at få den nødvendige efterbehandling og pleje i en tryg og kontrolleret miljø.

– Eksempelvis synes jeg, Fredericia kunne have en enhed, hvor man kan være efter indlæggelsen, indtil man er stabil. Man behøver ikke behandling, og der behøver ikke være en læge tilknyttet. Man skal bare have mulighed for at være der, hvis der opstår noget. På den måde styrker man sikkerheden og giver borgerne tryghed, slutter Karsten Byrgesen.

Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger vil nu indgå i regeringens arbejde med en ny sundhedsreform, som forventes præsenteret efter sommerferien. Karsten Byrgesens input bidrager til debatten om, hvordan sundhedsvæsenet kan omorganiseres for at møde fremtidens behov og sikre bedre pleje og behandling for alle borgere i Danmark.

Kommisionens tre anbefalinger

Der er udarbejdet tre modeler, hvor der nu skal tages stilling til, hvilken en, man skal gå med.

Model 1: Decentral politisk ledelse med samlet ansvar

  • Større samling af ansvaret for sundheds- og ældreområdet under én myndighed.
  • Politisk ansvar forankret decentralt.
  • Etablering af sundheds- og omsorgsregioner ledet af regionsråd med direkte valgt politisk ledelse.

Model 2: National politisk ledelse med samlet ansvar

  • Større samling af ansvaret for sundheds- og ældreområdet under én myndighed.
  • Politisk ansvar forankret på nationalt niveau.
  • Ingen decentral politisk ledelse af sundhedsvæsenet.

Model 3: Decentral politisk ledelse med delt ansvar

  • Fastholdelse af decentralt politisk ansvar for sundhedsvæsenet.
  • Mindre eller ingen samling af opgaver indenfor sundheds- og ældreområdet.
  • Ændringer i regionernes politiske styreform.
  • Tiltag til at udbygge det primære sundhedsvæsen.
  • Styrkede krav til kommunal opgavevaretagelse på sundhedsområdet.

Livet og det uforudsigelige

0
For hver eneste dag, der går, udvides vores historie. Vi lægger et nyt lag til det, som vi hidtil har gennemlevet. Dagene kommer og...

Cyklist ramt i sving

Lastbil brød i brand på motorvejen

0
KRIMI. Søndag morgen opstod der brand i en lastbil på Østjyske Motorvej nord for Vejlefjordbroen. Alarmen indløb klokken 06.03, hvor det viste sig, at varme...

Liberal Alliance ekskluderer nyvalgt stemmesluger

0
Liberal Alliance ekskluderer det nyvalgte folketingsmedlem Cecilie Liv Hansen, fordi hun ifølge partiet ikke har været ærlig om "yderst alvorlige forhold i sit private...

Venstre afvisende efter møde med Mette Frederiksen

0
Venstres formand, Troels Lund Poulsen, har nu været til møde med Mette Frederiksen i hendes rolle som kongelig undersøger. Ifølge Troels Lund Poulsen arbejder Socialdemokratiets...

Gyldne minutter sender Danmark i afgørende kamp om VM-billet

0
Danmark knuste Nordmakedonien 4-0 i Parken efter en stærk anden halvleg og holder dermed liv i håbet om en plads ved VM. Danmark er stadig...

Mette Frederiksen har indkaldt flere borgerlige partier til forhandlinger

0
Mette Frederiksen er gået i gang med arbejdet med at forsøge at samle en ny regering efter folketingsvalget. Onsdag blev den fungerende statsminister udpeget...