Kør-selv-ferie: Så meget billigere er turen i elbil fremfor benzin eller diesel

0

Inden længe kører mange danskere traditionen tro på årets sommerferie, og her er der en større økonomisk gevinst for de danskere, der har skiftet benzin- eller dieselbilen ud med en elbil. Det viser en ny undersøgelse fra Spar Nord og Bilbasen, som har kigget på transportudgifterne til nogle af danskernes foretrukne kør-selv-destinationer.

Rigtig mange danskere har skiftet benzin- eller dieselbilen ud med en elbil, og for en del af dem har klimaet og økonomien været et incitament. Her er det ikke kun en økonomisk fordel i dagligdagen, men også når det kommer til årets sommerferie, hvis man er blandt dem, der inden længe pakker bilen og tager på årets kør-selv-ferie til varmere himmelstrøg.

En ny analyse fra Spar Nord og Bilbasen viser, hvor mange penge man egentlig sparer på at køre afsted i en elbil fremfor en benzin- eller dieselbil. Analysen sætter tal på, hvor meget bilturen til og fra nogle af danskernes foretrukne kør-selv-ferie-destinationer koster, når man foruden brændstof- eller elforbrug også medregner parametre som slitage på bilen, værditab og vejafgifter.

Beregningerne viser, at en ferie til og fra eksempelvis Gardasøen i Italien med startdestination i Aarhus koster cirka 13.134 kroner i en benzinbil, mens det i en dieselbil koster 12.943 kroner. Tilsvarende koster turen kun 9.066 kroner i en elbil og er således omtrent 4.000 kroner billigere.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik er bestanden af elbiler i Danmark steget med 79 procent i maj måned, hvis man sammenligner med samme periode sidste år, mens antallet af både benzin- og dieselbiler er faldet. Der er således mange danskere, der i år tager sin første tur i elbilen til det sydlige Europa, og de vil kunne mærke det på pengepungen, lyder det fra cheføkonom i Spar Nord Jens Nyholm.

Et andet eksempel er, hvis man tager turen fra København til den franske riviera. Her koster det cirka 15.536 kroner i en benzinbil og 15.321 kroner i en dieselbil, hvor elbilsejerne får det næsten 4.500 kroner billigere med en pris på cirka 10.962 kroner.

Mens inflationen generelt er kommet ned ovenpå de store prisstigninger i 2022, så er mange ramt af senere års rentestigninger på blandt andet deres boliglån, og de ekstra udgifter kan de lavere transportudgifter være med til at kompensere for. Men overordnet set er der kommet flere penge mellem hænderne på danskerne, fordi beskæftigelsen er tårnhøj, og lønningerne stiger, så for mange vil besparelsen på transportudgifterne ved elbilen blot være med til at forsøde tilværelsen på sommerferien yderligere med endnu flere penge til oplevelser, restaurantbesøg og lignende, fortsætter Jens Nyholm.

Turen er blevet dyrere med benzin og diesel

Derudover fremgår det af undersøgelsen, at det for ejerne af både benzin- og dieselbiler generelt er blevet dyrere at køre på ferie i år sammenlignet med sidste år. Omvendt kan elbilsejerne glæde sig over, at det er blevet billigere.

Som følge af blandt andet stigende brændstofpriser er det blevet dyrere at tage på årets kør-selv-ferie i en benzin- eller dieselbil sammenlignet med sidste år, mens priskrigen på elbiler i efteråret har medført det modsatte for elbiler. Markante prisfald har betydet, at købsprisen på en elbil er blevet lavere, og derfor er de samlede omkostninger ved at eje en elbil dermed også blevet lavere, forklarer markedsanalytiker hos Bilbasen, Jan Lang, og fortsætter:

Samtidig kan elbilejerne glæde sig over, at de i mange europæiske byer slipper helt eller delvist for at betale for miljømærker og parkeringsafgifter. Sammenligner man priserne i 2024 med priserne sidste år, så koster en køretur fra Aarhus til Istrien i Kroatien i år 14.781 kroner i en benzinbil og 14.567 kroner i en dieselbil, hvilket er en stigning på henholdsvis 1.838 kroner og 1.958 kroner. Anderledes ser det ud for en elbil, hvor en tilsvarende køretur i 2024 koster 10.233 kroner til sammenligning med 10.669 kroner i 2023.

Man kommer således ikke uden om, at det er blevet mere fordelagtigt at tage turen i en elbil. Hvor der førhen var hindringer som få ladestandere, er der i dag mange muligheder ved motorvejene og de større hovedveje. Derudover er en væsentlig del af totalomkostningerne ved kør-selv-ferien opladning af bilen, og her er der gode muligheder for at oplade til fornuftige priser sammenlignet med især lynladningspriserne i Danmark. Det skyldes, at der i øjeblikket er en priskrig i gang mellem de store udbydere af lynladning i Europa, forklarer Jan Lang.

Det er dog vigtigt, at man benytter sig af de store aktører, der har gennemsigtige priser, og samtidig undlader tilfældig lynladning, hvor priserne varierer, og man i nogle tilfælde kan risikere at betale markant overpris, slutter han.

Transportprisen på udvalgte kør-selv-destinationer (2024)

Destination (tur/retur)Aarhus, benzinKøbenhavn, benzinAarhus, dieselKøbenhavn, dieselAarhus, elKøbenhavn, el
Italien, Gardasøen13.134 kr.11.943 kr.12.943 kr.11.770 kr.9.066 kr.8.261 kr.
Italien, Adriaterhavskysten14.458 kr.13.291 kr.14.247 kr.13.098 kr.9.975 kr.9.186 kr.
Frankrig, Den franske riviera15.633 kr.15.536 kr.15.417 kr.15.321 kr.11.028 kr.10.962 kr.
Frankrig, Alsace9.039 kr.8.926 kr.8.903 kr.8.791 kr.6.138 kr.6.062 kr.
Kroatien, Istrien14.781 kr.13.622 kr.14.567 kr.13.426 kr.10.233 kr.9.449 kr.

Om undersøgelsen:

Der er i beregningerne af TCO (Total Cost of Ownership) taget udgangspunkt i de 10 mest solgte nye biler og de 10 mest solgte brugte biler i Danmark fra januar til og med maj 2024.

TCO-gennemsnittet (Total Cost of Ownership) for benzinbiler er på 3,05 kr./km, for dieselbiler 3,26 kr./km og for elbiler 2,04 kr./km. Dertil kommer omkostningerne til forbrug af benzin/diesel/el.

Brændstofforbruget er sat til et gennemsnit for benzinbiler på 14,10 km/l og 18,10 km/l for dieselbilerne. Elbilerne er sat til 20 kWh pr. 100 km. Det er 15 procent under de opgivne forbrugstal, da der tages højde for, at langt hovedparten af turen foregår på lande- eller motorvej.

Benzinprisen er 14,12 kr./l for oktan 95 blyfri og dieselprisen 13,21 kr./l. Elprisen er sat til et gennemsnit for elbiler på 3,50 kr. pr. kWh, og der er beregnet med en gennemsnitlig elmotoreffektivitet på 20 kWh/100 kilometer. Brændstofpriserne er indhentet d. 4. juni 2024.

Ved beregning af vejafgifter med viamichelin.com er der valgt den hurtigste rute. Omkostninger ved afrejse fra København er beregnet eksklusive færgeoverfart.

Kilde: Spar Nord og Bilbasen

En tredje Lillebæltsbro: Vejdirektoratets anbefaling vækker alvorlig bekymring

0

Vejdirektoratets anbefaling om en tredje Lillebæltsforbindelse syd om Middelfart har mødt alvorlig bekymring fra Trekantområdet Danmark.

For nylig anbefalede Vejdirektoratet, at en tredje Lillebæltsforbindelse skal placeres syd om Middelfart. Selvom Trekantområdet Danmark hilser en ny broforbindelse velkommen, mener de, at en parallel Lillebæltsforbindelse vil være en bedre løsning. De frygter, at forligskredsens forsinkelse i beslutningsprocessen kan have alvorlige konsekvenser.

Trængsel på den Ny Lillebæltsbro

Den nuværende trafikmængde på den Ny Lillebæltsbro er enorm. I 2022 passerede i gennemsnit 55 biler per minut over broen – dobbelt så mange som på Storebæltsbroen. Dette gør den Ny Lillebæltsbro til en af de vigtigste infrastrukturelle forbindelser i Danmark. Jens Ejner Christensen, formand for Trekantområdet Danmark og borgmester i Vejle Kommune, understreger broens betydning:

“Lillebæltsbroen binder Trekantområdet sammen og er afgørende for dansk vækst og sammenhængskraft.”

Bekymringer ved en sydgående bro

Vejdirektoratet vurderer, at den Ny Lillebæltsbro først vil opleve kritisk trængsel i 2040. Dog viser de seneste 10 års data, at trafikken i Trekantområdet og over Lillebælt er steget markant mere end forventet. Fra 2012 til 2022 steg trafikken over Lillebælt med 2,6% om året. Hvis denne tendens fortsætter, vil der i 2030 køre 97.000 køretøjer dagligt over Lillebælt. Det skaber udsigter til alvorlige trafikale problemer, som vil påvirke både erhvervsliv og pendlere.

Desuden indebærer den anbefalede sydgående bro en større påvirkning af et værdifuldt naturområde med høj økologisk værdi. En ny bro vil kunne medføre betydelige indgreb, som kan få alvorlige konsekvenser for biodiversiteten og det lokale miljø.

En anden væsentlig bekymring er, at den foreslåede bro ikke adresserer problemerne med jernbaneforbindelsen. En integreret løsning, der omfatter både vej- og baneforbindelser, er nødvendig for at skabe en bæredygtig og fremtidssikret infrastruktur. Den nuværende jernbanebro over Lillebælt er bygget i 1920’erne og trænger til en opgradering for at sikre robustheden af det danske togsystem.

Støjgener og socialt ansvar

Den foreslåede sydgående bro vil også øge støjniveauet i boligområder, som hidtil har været fri for trafikstøj. Dette kan forringe livskvaliteten for mange borgere og medføre både helbredsmæssige og sociale konsekvenser.

Trekantområdet Danmarks løsning: en parallelforbindelse

På baggrund af disse bekymringer anbefaler Trekantområdet Danmark en parallelforbindelse til den eksisterende Lillebæltsbro. Denne løsning vil beskytte værdifulde naturområder, give bedre forudsætninger for fremtidig jernbanegodstransport og sikre robustheden af dansk infrastruktur. Desuden vil den minimere støjgener og bedre understøtte eksisterende og planlagt energiinfrastruktur.

Forligskredsens beslutning

Forligskredsen har besluttet at sætte arbejdet med Lillebæltsbroen på pause, indtil en forundersøgelse af en fast forbindelse mellem Als og Fyn er klar i slutningen af året. Trekantområdet Danmark anerkender behovet for en grundig vurdering af alternative løsninger, men understreger vigtigheden af, at en strategisk analyse fortsætter. Enhver forsinkelse i beslutningsprocessen vil kun forværre de presserende trafikale udfordringer i regionen.

Trekantområdet Danmark er en politisk styret samarbejdsorganisation mellem syv kommuner: Billund, Fredericia, Haderslev, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle. Samarbejdet ledes af en bestyrelse, der består af de syv borgmestre.

Læs også

Viceborgmester efter Tøjhuset-skandalen: Fredericia Kommune bør genoverveje konstruktionen

0

Susanne Eilersen, viceborgmester i Fredericia Kommune, opfordrer byrådet til at revurdere konstruktionen af det kommunalt drevne spillested, Tøjhuset. Eilersen mener, at det ikke er hensigtsmæssigt, at kommunen står for driften af et spillested. Med myndighedernes indskærpelse i kartelsagen og leder Sune Rasmussens nylige afgang, ser hun nu som det rette tidspunkt til at tage sagen op igen.

Tøjhuset har spillet en rolle i en større dansk kartelsag, hvor 10 spillesteder blev undersøgt. Forleden konkluderede Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at spillestederne havde begået store overtrædelser, men samtidig, at der ikke kunne rejse en sag, idet styrelsen manglede ressourcer. Derfor blev det til en indskærpelse over for alle 38 spillesteder i stedet.

Susanne Eilersen. Foto: AVISEN

“Jeg var rystet, da jeg læste, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen konkluderer, at man har brudt loven. I Fredericia er der tale om medarbejdere, der er på kommunens lønningsliste. Konsekvensen var en indskærpelse, men der konkluderes samtidig, at der kun er tale om en indskærpelse, fordi myndighederne ikke har ressourcer til at forfølge sagen. Den sag, og det faktum, at lederen af Tøjhuset i denne uge har sagt sin stilling op, da han har fundet nyt arbejde, gør, at jeg synes, at man skal se på Tøjhusets konstruktion igen,” siger Eilersen.

Med Sune Rasmussens opsigelse ser Eilersen en oplagt mulighed for byrådet til at overveje et udbud eller en konstruktion som selvejende institution. “Når lederen af Tøjhuset har sagt op, så er det en god anledning for os som byråd til at se på et udbud eller se på en konstruktion som selvejende institution. Det er vigtigt med armslængde og gennemsigtighed,” siger Eilersen og tilføjer:

“Vi er på vej ind i endnu et sparebudget, hvor det vel at mærke er kernevelfærden, der står for skud. Skal vi så bruge 5-6 millioner på at drive et spillested, ja endda to spillesteder, eller skal vi sætte dem i udbud til ekstern leverandør? Der vil jeg klart foreslå det sidste.”

Eilersen understreger også, at afgørelsen fra Konkurrencemyndighederne nødvendiggør en ny gennemgang af konceptet bag Tøjhuset. “Afgørelsen fra Konkurrencemyndighederne kalder også på en omgang omkring konceptet. Jeg mener også, at den afgørelse betyder, at vi skal gå en runde mere på konceptet, og se på den aftale, vi har indgået, er den okay? En ting er sikkert: I Dansk Folkeparti mener vi, at der skal armslængde på, og der skal være transparens, for så kan man også undgå nogle af de ting, som konkurrencestyrelsen skriver, så ansvaret ligger et andet sted end det kommunale for et spillested.”

Kun to partier stemte imod

Eilersen påpeger desuden, at Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti var de eneste partier, der stemte imod den nyligt indgåede 10-årige aftale om Tøjhuset. “I forhold til den nyligt indgåede 10-årige aftale, så var vi kun to partier, der stemte imod. Det er ikke en offentlig opgave at drive spillested, når kernevelfærden er så presset som den er, så ser vi hellere, at økonomien bruges på velfærd i stedet for.”

På spørgsmålet om, hvad Eilersen vil gøre ved situationen, svarer hun: “Det vil være noget af det, jeg nævner, som vi går til budgetforhandlinger med, men jeg vil også opfordre borgmesteren til at bremse op med at finde en ny leder, før man har afklaret, hvad man vil, når vi står i en ny situation end for en måned siden, hvor man lavede aftalen. Det er en oplagt anledning til at se, om vi skulle gå en runde mere, inden man søger en ny leder.”

Susanne Eilersen ser disse måneder som det perfekte tidspunkt til at genoverveje driften af Tøjhuset og sikre, at fremtidige beslutninger tages med gennemsigtighed og respekt for kommunens kernevelfærd.

Læs også

Midlertidig aftale redder Cafe Strandparken

0

En forpagtningsaftale blev det ikke til, men Fredericia Kommune har indgået en midlertidig samarbejdsaftale med beboerforeningen om Cafe Strandparken.

Fredericia Kommune har forsøgt at indgå en forpagtningsaftale på Cafe Strandparken. Selvom der var flere interesserede, lykkedes det ikke.

Derfor har Fredericia Kommune og Skærbæk Beboerforening indgået en samarbejdsaftale omkring brugen af Strandparken frem til 1. november.

”Jeg er selvfølgelig ked af, at det ikke er lykkes at indgå en forpagtningsaftale for Strandparken. Men jeg er utrolig glad for at kunne fortsætte et godt samarbejde med beboerne i området om Strandparken. Jeg ser frem til, at der igen vil komme aktiviteter og liv omkring Strandparken, også set i lyset af de gode aktiviteter, der foregår i Naturpark Lillebælt-regi”, siger formanden for Teknisk Udvalg, John Nyborg.

Formålet med samarbejdsaftalen er, at beboerforeningen får mulighed for at bruge Strandparken og det tilhørende stuehus mod, at de skaber offentlige aktiviteter i området ved Strandparken og i tilknytning til Blå Flag-stranden, mens Fredericia Kommune omvendt har behov for tid til at finde gode løsninger for bygningerne i Skærbæk.

Beboerforeningen vil involvere forskellige aktivitetsudvalg i byen i opgaven og gøre deres bedste for at lykkes med dette. De har allerede planlagt en jazz-festival lørdag den 17. august 2024, og her vil Skærbæk Amatørteater også opføre deres årlige revy.

”Vi er rigtig glade for at få denne mulighed, så de flot renoverede bygninger i Strandparken kommer i brug til gavn og glæde for både lokalområdet og gæster udefra”, siger Aksel Gruelund Sørensen, formand i Skærbæk Beboerforening.

Kolding Kommune er i spil ved en ny forbindelse over Lillebælt

0
Foto: AVISEN

Efter at have gennemført en analyse peger Vejdirektoratet på en ny bro over Lillebælt syd for Middelfart. Dette vil betyde et vejanlæg hen over Stenderuphalvøen i Kolding Kommune. Men dette støtter hverken Kolding Kommune eller Trekantområdet, slår borgmester Knud Erik Langhoff fast.

Der er tegnet en tyk streg på kortet tværs over Stenderuphalvøen i Vejdirektoratets skitse over en mulig linjeføring af en kommende ny forbindelse over Lillebælt.

Vejdirektoratet har analyseret seks mulige nye linjeføringer over Lillebælt og slår i en pressemeddelelse fast, at “Det viser sig, at en vejforbindelse syd om Middelfart er den løsning, der giver de største trafikale gevinster, når man ser på sparet rejsetid og kørselsomkostninger.”

Løsningen syd om Middelfart sender trafikken fra E45 syd om Kolding og tværs over Stenderuphalvøen, hvorfra selve broen skal løbe syd for Fænø og gå i land syd for Middelfart.

I samme pressemeddelelse fortæller Vejdirektoratet dog også, at forligskredsen i Folketinget bag Infrastrukturplan 2035 har sat det videre analysearbejde af linjeføringen på pause, fordi man afventer forundersøgelserne af en Als-Fyn-forbindelse, som forventes færdige ved udgangen af 2024.

Knud Erik Langhoff. Foto: AVISEN

“Jeg håber, folketingspolitikerne tænker sig rigtig godt om i den pause, de nu har givet sig selv, før der kommer en endelig beslutning om en linjeføring. Det er meget vigtigt for mig at slå fast, at Kolding Kommune ikke bakker op om en løsning, der skal gå hen over Stenderuphalvøen,” understreger borgmester Knud Erik Langhoff fra Kolding Kommune.

“Halvøen er en naturperle, som både er et Natura 2000-område og et habitat. Dertil kommer, at der er store kulturværdier, bl.a. forbundet med Skamlingsbanken. Det vil være helt forkert at ødelægge dette enestående område med masser af trafik,” pointerer Knud Erik Langhoff.

Han påpeger også, at det ikke kun er Kolding, der foretrækker en anden linjeføring.

“I Trekantområdet Danmark, der er en sammenslutning af de syv kommuner, der ligger her i området ved Lillebælt, bakker vi op om en anden løsning. Vi har tidligere i fællesskab rettet henvendelse til Folketingets Transportudvalg, hvor vi anbefaler, at den tredje forbindelse skal være en forbindelse nord for de nuværende Lillebæltsbroer, der går parallelt med den, vi i dag kalder den nye Lillebæltsbro,” understreger Knud Erik Langhoff.

Den løsning er også en af de seks løsningsmuligheder, som indgår i Vejdirektoratets analyse.

Trekantområdet Danmark er en sammenslutning af kommunerne Kolding, Vejle, Fredericia, Middelfart, Vejen, Billund og Haderslev.

Læs også

Havareret lastbil udfordrer trafikken

0

En havareret lastbil i venstre spor på E20 mellem <60a> Fredericia V og Fredericia forårsager betydelige trafikproblemer. Vejdirektoratet rapporterer om lange køer og opfordrer bilister til at udvise ekstra forsigtighed.

Situationen har resulteret i en markant opbremsning af trafikken og kø på Den Nye Lillebæltsbro. Der arbejdes på højtryk for at få ryddet vejen og genoprette normal trafikafvikling.

19,6 millioner kroner til faste teams i ældreplejen i Fredericia, Middelfart, Kolding og Vejle

0

Regeringen og aftalepartierne bag ældrereformen har nu fordelt 376,1 millioner kroner til faste teams i ældreplejen. Formålet er at sikre, at ældre borgere møder kendte ansigter i deres eget hjem, hvilket kan forbedre både plejekvaliteten og arbejdsglæden blandt plejepersonalet. Midlerne er fordelt ud fra den demografiske sammensætning i kommunerne, så de tager højde for antallet af ældre.

Fredericia Kommune modtager 3,521 millioner kroner til at styrke faste teams i ældreplejen. I Middelfart Kommune modtager man 2,979 millioner kroner. Kolding Kommune får en væsentlig tildeling på 5,810 millioner kroner. Vejle Kommune modtager 7,289 millioner kroner, det største beløb blandt de nævnte kommuner.

Ældreminister Mette Kierkgaard udtaler, at nogle kommuner allerede er godt i gang med omstillingen til faste teams, hvilket glæder både borgere og medarbejdere. Hun håber, at omstillingshjælpen vil betyde, at kommunerne hurtigere når i mål, og at de tager ved lære af de kommuner, som allerede har opnået gode resultater. Med denne finansiering får Fredericia mulighed for at forbedre plejen for de ældre borgere gennem en mere kontinuerlig og personlig plejeoplevelse.

Ældreordfører Maria Durhuus fra Socialdemokratiet understreger vigtigheden af at undgå, at de ældres hjem bliver en banegård. Hun er meget glad for, at midlerne til faste teams skal sikre tryghed, høj faglighed og kontinuitet for de ældre, samtidig med at plejepersonalet får større frihed til at yde omsorg, der passer til den enkelte. Middelfart kan nu intensivere indsatsen for at implementere faste teams og dermed skabe en mere stabil og tryg pleje for de ældre borgere.

Hans Chr. Schmidt fra Venstre påpeger, at omstillingen til faste teams kan være omvæltende og svær at gennemføre. Han understreger, at det er afgørende at lære af de kommuner, som har påbegyndt omstillingen, og at bygge videre på deres erfaringer. Denne økonomiske håndsrækning skal hjælpe Kolding med at fremme implementeringen af faste teams, hvilket vil sikre bedre plejekvalitet og arbejdsvilkår for plejepersonalet.

Ældreordfører Kirsten Normann Andersen fra SF fremhæver, at faste teams forbedrer både kvaliteten for de ældre og arbejdsmiljøet for de ansatte. Hun glæder sig over, at penge nu sendes ud til kommunerne, øremærket specifikt til faste teams. Med denne betydelige finansiering kan Vejle Kommune styrke oprettelsen og udviklingen af faste teams, hvilket skal skabe en mere stabil og tryg plejeoplevelse for de ældre borgere.

Midlerne er fordelt på baggrund af kommunernes demografiske sammensætning og skal sikre, at omstillingen til faste teams kan ske hurtigere og mere effektivt. Marlene Harpsøe fra Danmarksdemokraterne understreger vigtigheden af kendte ansigter i plejen for både borgerne og medarbejderne. Hun mener, at kendte ansigter skaber mere tryghed og kvalitet for de ældre, men også et bedre arbejdsmiljø for medarbejderne.

Ja tak til klima – nej tak til Krifa

0

Debatten raser lige nu i (de lokale) medierne over, at man i Region Syddanmark har valgt at stille krav til sine kursusudbydere om klimavenlighed. Man vil fx ikke længere få serveret rødt kød på kurser ved Region Syddanmark.

Vi har fuld respekt for beslutningen, som er truffet af regionens administrative ledelse og med generel opbakning fra medarbejderne. Der er heldigvis mange gode alternativer til det røde kød, og det er positivt, at regionen anerkender sit ansvar som kursusudbyder.

Men ansvaret stopper ikke ved klimaet.Regionen har også et vigtigt ansvar for at støtte et stabilt arbejdsmarked med gode løn- og arbejdsvilkår.

Derfor undrer det os, at regionen er kunde ved en kursusvirksomhed, der har overenskomst med den gule fagforening Krifa.

En overenskomst er vel en overenskomst, vil nogle sikkert indvende. Men nej, det er ikke så simpelt.

Krifa laver nemlig ikke overenskomster, som vi normalt kender dem.

Er man tvunget til at arbejde under en Krifa-overenskomst, er man også tvunget til at frasige sig konfliktretten. At lønmodtagerne, når alle diplomatiske måder er opbrugt, har muligheden for at strejke, er én af de bærende søjler i den danske model. Fratages konfliktretten, svækkes lønmodtagernes rettigheder betydeligt.

Den danske model er i en kamp for overlevelse. Medlemmerne siver fra de traditionelle fagforeninger, fordi de kan få billigere medlemskab hos de gule forretninger. Grunden til, at medlemskabet her er billigere, er, at de gule alternativer stort set ingen overenskomster tegner, men i stedet lukrerer på dem, de rigtige fagforeninger udarbejder og vedligeholder.

Krifa er blandt de gule foreninger, der tegner ganske få overenskomster, men disse overenskomster er i vores øjne figenblade for en forretning, der først og fremmest tjener penge på andres arbejde, mens lønmodtagerne som helhed svækkes.

Vi opfordrer derfor Region Syddanmark til at sige nej til at samarbejde med virksomheder, der har gule overenskomster. Lige netop det forthold mener vi er mere vigtigt end rødt kød på bordet eller ej.

Nyt studie om børn og mad: Særligt én aldersgruppe har det svært med frugtstykker i yoghurten

0
Unhappy little child beautiful girl with long hair in home clothes with yogurt sitting at dinning table in kitchen at home. The child does not want to eat

At børn ikke er vilde med for mange kerner, frugtkød eller andre stykker i maden er velkendt. Men særligt de seksårige gider slet ikke klumperne, viser et nyt studie fra Københavns Universitet udgivet i dag. Forskningen kaster nyt lys over børns madpræferencer på tværs af aldersgrupper til gavn for forældre, sundhedssektor og fødevareindustri.

Hvis du som forælder synes, at din seksårige pludselig er blevet ekstra kræsen og pernitten med aftensmadens tekstur, så fortvivl ej. Det går over igen. Det er nemlig i seksårsalderen, at børn allerhelst vil undgå knas i peanutbutteren, bær i marmeladen og frugtstykker i yoghurten, viser et nyt studie fra Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

I studiet bad forskerne 485 børn mellem 5 og 12 år vælge imellem seks forskellige fødevarer med og uden klumper, kerner og frugtstykker i. Fødevarerne var brød, appelsinjuice, peanutbutter, jordbærmarmelade, yoghurt og tomatsuppe. Forskerne viste børnene tegninger af fødevarerne med- og uden klumper og bad dem vælge imellem dem.

Og her valgte de seksårige børn i 76 procent af tilfældene fødevarerne uden klumper, hvilket var den højeste andel på tværs af aldersgrupperne.

”At børn generelt ikke er glade for alt for mange klumper i maden er der sikkert mange, der kan nikke genkendende til. Men det er første gang, at et videnskabeligt studie får en specifik aldersgruppe, nemlig de seksårige, koblet så tydligt til denne madpræference,” siger Ph.d. Ching Yue Chow, som er førsteforfatter på studiet.

For at undersøge hvor præcise børnenes svar var har forskerne også brugt ægte brød, appelsinjuice osv. i andre studier, som de kunne sammenligne og bekræfte spørgeundersøgelsens svar med.

Beskyttelse mod giftig mad
At børns forskrækkelse mod for kompleks tekstur i maden topper omkring de seks år, er der muligvis en forklaring på ifølge Ching Yue Chow. I fagsprog kaldes det fødevareneofobi og det beskrives ofte som en modvilje mod at spise nye eller ukendte fødevarer.

”Det menes at være en beskyttende funktion hos børn, som skal forhindre dem i at spise potentielt giftige fødevarer eller andre farlige ting, når de begynder at blive mere selvstændige. Andre studier har vist at mekanismen starter i toårsalderen og tager kraftig til når barnet bliver mere mobilt og selvstændigt og topper, når barnet er seks-syv år gammelt. Derfor giver det god mening, at netop denne gruppe i vores studie ikke bryder sig om for mange klumper i maden, da de i den alder er mest forsigtige hvad angår mad, ” forklarer Ching Yue Chow.

Forskerne undersøgte også om størrelsen på de klumper, der er i maden, har noget at sige. Men her fandt de ikke noget entydigt svar.

”Det virkede ikke til, at børnene havde svært ved at skelne forskellige størrelser på klumper i maden inde i munden. For dem handler det mest om, hvorvidt der i det hele taget er klumper eller ej,” siger Ching Yue Chow.

Med et lavpunkt i lysten til at spise mad med klumper i seksårsalderen går det dog herefter gradvist den anden vej hos de 7-12-årige, viser studiet. Og det underbygges af vores viden om, hvordan børns madpræferencer modnes med alderen.

”I takt med at børnene kommer i skolealderen, kan de blive mere påvirket af klassekammerater og andre i deres omgangskreds til at prøve nye typer af mad og får mere lyst til at udvide deres horisont. Derfor ser vi også at andelen, som gerne vil have mad med klumper i maden, vokser i takt med deres alder i undersøgelsen,” siger Ching Yue Chow.

Nye retter skal måske introduceres 8-15 gange
Og ”anti-klump-fasen”, som de 6-årige har, er man ifølge forskeren nødt til at acceptere som forælder, selvom det kan være frustrerende, når ungerne ikke vil spise den mad, de får serveret. Men det kan nemt ændre sig, når først de er forbi den kritiske seksårsalder. Man skal bare blive ved med at prøve – ofte helt op til 15 gange, lyder opfordringen:

”En hel del forskning om børn og mad viser, at gentagne eksponeringer for nye retter har en positiv effekt på, om de gider at spise det. Helt konkret handler det om at give børnene muligheden for at smage ny mad samtidig med, at der er noget på tallerkenen, de allerede kender. Ofte skal de præsenteres for den nye ret 8-15 gange, før de begynder at kunne lide det, men vedholdenhed belønner sig,” forklarer Ching Yue Chow.

Derudover er det en god idé at undgå både tvang og belønninger for at barnet eksempelvis spiser sine grøntsager.

”Det er en meget kortsigtet strategi at belønne barnet med en is, hvis de spiser deres broccoli. For i det øjeblik, man fjerner isen, gider de ikke spise det sunde. Samtidig skal man heller ikke presse barnet eller forsøge at tvinge det til at spise bestemte ting, for man risikerer, at de endnu mindre end før vil spise den nye mad, fordi de forbinder den med noget negativt,” siger Ching Yue Chow.

Det nye forskningsresultat kaster et grundigere lys over børns madpræferencer i alderen 5 til 12 år, som forskeren håber kan gøre både forældre og fødevareindustri klogere på vores mindstes forhold til mad.

”Det er vigtigt at forstå den bagvedliggende psykologi hos børn, når man som forælder serverer mad for dem, og når man som virksomhed udvikler nye produkter, så man undgår, at børn bliver unødigt kræsne. Her håber jeg, at vores studie kan være en inspiration til forældre og dem, der udvikler nye madprodukter,” slutter Ching Yue Chow.

Fakta om studiet:

Studiet er udgivet her
Forskningen er udført i et tæt samarbejde mellem Future Consumer Lab, Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet og CASS Food Research Center ved Deakin University, Australien.
Forskerne bag studiet er: Ching Yue Chow, Anne C. Bech, Annemarie Olsen, Russell Keast, Catherine G. Russell og Wender L.P. Bredie.
I studiet deltog 485 australske børn i alderen 5-12 år.
Studiet er finansieret af Innovationsfonden og Arla Foods.

Ransagning i haveforening endte med sigtelse for en 41-årig mand

0

Sydøstjyllands Politi fandt i forbindelse med en ransagning cirka 128 gram amfetamin. En 41-årig mand er nu sigtet i sagen.

På baggrund af en anmeldelse tirsdag den 2. juli 2024 tog Sydøstjyllands Politi ud for at foretage en ransagning på en adresse i en haveforening i Vejle.

Ved ransagningen fandt politiet euforiserende stoffer, heriblandt cirka 128 gram amfetamin. En 41-årig mand, der opholdt sig på adressen, blev anholdt i forbindelse med ransagningen.

Den 41-årige mand, der er fra Vejle, blev løsladt efter afhøring. Han er fortsat sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på videresalg.

Cyklist ramt i sving

0
KRIMI. En cyklist blev fredag middag ramt i forbindelse med et højresving i Vejle Øst. Uheldet skete klokken 12.03 på Bredballe Markvej, hvor en 26-årig...

Mette Frederiksen har indkaldt flere borgerlige partier til forhandlinger

0
Mette Frederiksen er gået i gang med arbejdet med at forsøge at samle en ny regering efter folketingsvalget. Onsdag blev den fungerende statsminister udpeget...

Middelfart Sparekasse slog egne forventninger markant i 2025

0
ERHVERV. Middelfart Sparekasse kan præsentere et overskud før skat på 322,3 millioner kroner for 2025, et resultat der overstiger sparekassens egne forventninger om et...

Her er kandidaterne med flest stemmer i Sydjyllands Storkreds

0
POLITIK. Stemmerne er talt op i Sydjyllands Storkreds, og ét navn skiller sig markant ud fra alle andre: Venstres Stephanie Lose, der med 41.542...

VALGDAG: Vi følger stemmeurnerne fra Trekantområdet til Christiansborg

0
Klokken 8 åbnede stemmeboksene. Klokken 20 lukker de igen, og så begynder optællingen. Vi følger valgdagen fra morgen til nat, fra Trekantområdet til Christiansborg. https://v.24liveblog.com/24.js

Valget er ringet ud — og exitpollen er nådesløs: Historisk nederlag til S og...

0
POLITIK. Danmark har stemt, og to exitpolls tegner det samme dramatiske billede: Både Socialdemokratiet og Venstre er på vej mod de dårligste valg i...