SPORT. Efter en fænomenal sæson blev den 28-årige FC Barcelona-keeper hyldet på hjemmebane i Royal Arena før søndagens kamp mod Sverige. Olympisk mester, spansk mester med FC Barcelona og endnu en verdensmestertitel – den danske målmand må siges at have haft en vanvittig sæson. Søndag kunne han lade sig hylde med endnu en titel – denne gang som Årets Mandlige Landsholdsspiller 2024/2025.
Overrækkelsen af prisen skete før søndagens EHF Euro Cup-kamp mod Sverige, hvor Emil Nielsens kolleger og de flere end 10.000 fremmødte i Royal Arena sendte massive klapsalver ned mod den danske keeper.
Det er ikke første gang, Emil Nielsens ekstraordinære præstationer bliver bemærket. Allerede tilbage i december modtog han den ultimative hæder fra Det Europæiske Håndboldforbund, som kårede ham som årets mest værdifulde spiller i Europa for sæsonen 2023/2024.
»Det er helt fortjent, at Emil får denne titel. Emil har haft en fantastisk sæson på landsholdet med især imponerende præstationer under OL og VM, hvor han har gjort det utroligt godt. Vi har som hold præsteret stærkt denne sæson, og mange spillere kunne være løbet med prisen, men det er helt fortjent, at det er Emil, der modtager den,« siger landstræner Nikolaj Jacobsen.
Det er Norlys, der sammen med Spillerforeningen Håndbold og DanskHåndbold står bag kåringen af Årets Mandlige Landsholdsspiller.
»Fra Spillerforeningen Håndbold skal der lyde et stort tillykke til Emil. Det siger sig selv, at han har haft en virkelig flot sæson, men kåringen sættes yderligere i perspektiv af, at han spiller på et landshold, hvor mange har leveret på et ekstremt højt niveau. At hans kolleger alligevel finder netop ham værdig til prisen i år, kan han virkelig være stolt af,« siger Torben Vinther, direktør i Spillerforeningen Håndbold, og tilføjer:
»Titler og mesterskaber betyder selvfølgelig meget, men at modtage denne personlige anerkendelse fra sine ligesindede på banen er den flotteste hæder, man kan få.«
Prisen blev overrakt af Morten Kristoffersen, Marketing Campaign Manager i Norlys, flankeret af Stine Jørgensen fra Spillerforeningen Håndbold og Troels Hansen, formand for DanskHåndbold Øst.
Prisen uddeles hvert år, og vinderen findes ved en afstemning blandt spillerne i Herreligaen, 1. division og de danske udlandsprofessionelle.
DanskHåndbold ønsker Emil Nielsen stort tillykke med prisen!
MILJØ. Fredericia Kommune er nu blevet en del af to nye kystvandråd sammen med nabokommunerne Kolding, Vejle og Hedensted. De to kystvandråd, som omhandler henholdsvis Kolding Fjord og Vejle Fjord, skal løfte arbejdet med at genoprette en god økologisk tilstand i fjordområderne.
De nye råd er etableret med støtte fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, som har bevilliget 6,2 millioner kroner til Kolding Fjord og 5,3 millioner kroner til Vejle Fjord.
Kystvandrådene indgår i den landsdækkende Den Grønne Trepart, og der findes nu i alt 17 råd af denne slags i Danmark. Formålet med rådene er blandt andet at fremme samarbejde mellem kommuner, landbrugsorganisationer, grønne organisationer, spildevandsselskaber og lokale borgere.
I Fredericia Kommune ser Tommy Rachlitz Nielsen (C), formand for Klima-, Energi- og Miljøudvalget, frem til at intensivere arbejdet for bedre vandmiljø i området.
»I Fredericia er vi meget opsatte på at skabe forbedringer i Lillebælt. Som led i den indsats har vi brug for et godt vandmiljø i fjordene. Det handler blandt andet om at udledede mindre kvælstof fra fjordene. Derfor bakker vi selvfølgelig op om samarbejdet,« fortæller han.
Konkret arbejder Fredericia Kommune allerede med flere indsatser i forbindelse med de nye kystvandråd. Ved Gudsø Vig er der fokus på at reducere næringsstoffer som kvælstof og fosfor, og der udføres desuden kortlægning af havbunden samt marine projekter med ålegræs, muslinger og stenrev.
I forhold til kystvandrådet for Vejle Fjord arbejder Fredericia Kommune særligt med indsatser omkring Rands Fjord og Elbodalen, hvor der også sker en kortlægning og prøvetagning for at opnå bedre viden om områdets vandmiljø.
Arbejdet i kystvandrådene strækker sig foreløbigt frem til 2027.
Den 15. juli 2024 var der en patient i Aftenshowet i DR, der var glad for sin ADHD-diagnose og følte, at medicinen, hun tog, havde ændret hendes liv, og en psykiater, Anne Philipsen.
Det var en “åh, hvor er det godt altsammen”-forestilling uden nogen som helst kritik, men med adskillige fejlagtige udtalelser fra Philipsen. Hun sagde blandt andet:
Vi ved, at 5% af befolkningen har ADHD (Man kan have en bil eller en kat, men ingen har ADHD, det er blot et navn for visse symptomer, og den test, man bruger, er så ringe, at over en tredjedel af befolkningen kan få en sådan diagnose).
Du er født med ADHD og dør med ADHD; ingen vokser fra det, når de bliver voksne (Ret mange vokser fra det).
Hvis folk stopper med deres medicin, vil symptomerne vende tilbage (Børnepsykiater Lisbeth Kortegaard har stoppet med medicinen hos alle de ADHD-patienter, hun havde, og ikke en eneste fik det dårligere).
Desuden sagde Philipsen, at 80% af dem, der har ubehandlet ADHD, får en eller flere andre lidelser, f.eks. depression, som kan forårsage selvmord, angst, stress, OCD, misbrug af stoffer og alkohol, gambling og ulykker. Disse påstande er enten direkte forkerte eller tvivlsomme.
Det værste var, da Philipsen sagde, at en ”meget, meget fin dansk undersøgelse” havde vist, at patienter med en ADHD-diagnose dør fem år tidligere, hvis de ikke får medicin.
Da dette er yderst usandsynligt, og jeg ikke kunne finde nogen sådan undersøgelse, skrev jeg til klinikken, hvor Philipsen arbejder, og spurgte, hvor jeg kunne finde den. Hendes praksismanager svarede, at kilden var S. Kooij, Adult ADHD, Diagnostic Assessment and Treatment, 2022.
Jeg svarede, at det er en bog og spurgte, hvor den danske undersøgelse er publiceret. Jeg sendte to påmindelser, men Philipsen svarede ikke. Jeg sendte derfor en klage til DR, som den 23. september udsendte en rettelse:
‘Aftenshowet’: Fejl i oplysninger om ADHD
Det har ikke været muligt for redaktionen at tilvejebringe den nødvendige dokumention for udsagn i udsendelsen 15. juli i år.
Af DR-redaktør på ‘Aftenshowet’ Lasse Bjørch
I ‘Aftenshowet’ den 15. juli 2024 var et af emnerne ‘livet med ADHD’, hvor psykiater i studiet peger på at en ‘meget fin dansk undersøgelse’ konkluderer, at børn, der ikke får ADHD-medicin, lever fem år kortere end dem, der får medicin. Det har ikke været muligt for redaktionen at tilvejebringe den nødvendige dokumention for det præcise udsagn efterfølgende, hvorfor seeren er efterladt med et fejlagtigt indtryk.
Berigtigelse: Der er ikke dækning for at bringe et så utvetydig udsagn og/eller henvise til en dansk undersøgelse. Øvrige eksperter påpeger, at et svensk studie viser, at korrekt medicinering kan nedsætte risiko for præmatur død.
I studiet tages dog visse grundlæggende metodiske forbehold, der gør, at man ikke udelukkende kan konkludere at nedsættelsen af risiko for præmatur død sker på grund af medicinen. Studiet er foretaget på baggrund af 150.000 svenske patienter med ADHD i medicinsk behandling for sygdommen. Læs mere her. Studiet behandles også i ‘Ugeskrift for Læger her
Inden DR udsendte en rettelse, havde jeg advaret dem om, at den svenske undersøgelse er upålidelig:
Artiklen kan ikke engang tages til indtægt for, at man lever kortere med en ADHD-diagnose, hvis man ikke får ADHD-medicin. Dertil er metoderne alt for usikre. Det skal jeg ikke trætte dig med, blot nævne, at forfatterne selv gør opmærksom på det:
“Several limitations should be considered. First, due to the observational nature, these results cannot conclusively establish causal effects of ADHD medication treatment on mortality risk because unmeasured confounders, such as lifestyle factors, could contribute to the associations.”
På dansk: de to grupper er jo slet ikke sammenlignelige. Dem, der ikke får medicin, har en ringere prognose end dem, der gør, som lægen siger. Det er påvist i utallige undersøgelser, og de lever derfor længere. Det er en meget elementær fejlkilde, som avancerede statistiske metoder ikke kan korrigere for, selvom forfatterne prøvede ihærdigt.
“It is also crucial to recognize that the treatment for ADHD involves more than just taking medication; it often includes various aspects of care, including social engagement and support. These nonmedication components may also affect the treatment outcomes. Therefore, the observed lower mortality may not be entirely accounted for by the medication per se.”
Man tager sig jo mere af dem, der får medicin, og kommer til kontrol hos lægen.
I Ugeskrift for Læger blev den svenske undersøgelse uretmæssigt rost af børne- og ungdomspsykiater Per Hove Thomsen, som er på medicinalindustriens lønningsliste og også mener, at depressionsmedicin beskytter børn mod selvmord, selvom de fordobler risikoen.
Thomsen hævdede, at ADHD-medicin effektivt reducerer kernesymptomer på ADHD og sænker risikoen for kriminalitet og involvering i trafikulykker, hvilket ikke er korrekt. Han mente endvidere, at ”Studiet har klinisk stor betydning, da vi ved, at compliance [indtagelse af medicinen] til medicinsk behandling blandt ADHD-patienter er lav. Studiet understreger nødvendigheden af veltilrettelagt psykoedukation og hjælp til fastholdelse i den medicinske behandling.”
Hjælp til fastholdelse i den medicinske behandling? Det lyder næsten som tvang. Mange patienter tager ikke medicinen, fordi de ikke bryder sig om bivirkningerne. Og faktum er, at ADHD-medicin er skadelig på langt sigt. Løgnene i psykiatrien er overvældende, hvilket Aftenshowet illustrerede.
Belæggene for det, jeg har fremført, findes i form af referencer til den videnskabelige litteratur i mine bøger om psykiatri, hvoraf de to seneste kan hentes gratis på min hjemmeside, scientificfreedom.dk.
VEJRET. Foråret 2025 har været usædvanligt varmt og solrigt. Mens mange danskere nyder de mange solskinstimer, ser meteorologerne hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) bekymrede på tørkeindekset, som allerede ligger på et markant højt niveau for årstiden.
I de seneste tre måneder har nedbørsmængderne været langt under normalen. Fra februar til april er der samlet set faldet mindre end 63 millimeter regn. Ifølge DMI er dette kun sket syv gange tidligere siden 1874.
Til sammenligning faldt der i april sidste år alene over 100 millimeter regn. Det betyder, at vandunderskuddet i jorden nu svarer til mere end en halv måneds normal nedbør – eller ca. 25 liter vand pr. kvadratmeter, som mangler i jordlagene.
Tørkeniveau historisk højt
Ifølge DMI’s tørkeindeks, der måler tørkeforholdene i jordens øverste lag på en skala fra 0 til 10, ligger tørkeniveauet i store dele af landet på mellem 5 og 8. Det højeste niveau ses lige nu på Lolland-Falster, Sydsjælland og Bornholm.
Landsgennemsnittet ligger på 7,0 – hele 2,5 point over normalen for årstiden. Det indikerer, at der allerede nu er en reel risiko for landsdækkende tørke i slutningen af maj. På Lolland-Falster er der allerede lokalt målt et niveau på 9, og DMI forventer, at lignende høje værdier snart breder sig til resten af Sydsjælland og Bornholm.
Det bekymrer Mikael Scharling, klimatolog hos DMI:
»Hvis vi skeler til sæsonprognosen for de kommende to måneder, der samlet set siger nedbør under det normale, samtidig med at det kan blive både varmt og solrigt i perioder, forventer vi generelt et højt tørkeniveau i perioden.«
Frygten for 2018-tørken
Mange husker måske den historiske tørke, der ramte Danmark hårdt i sommeren 2018. Her oplevede landet udbredt tørke med store konsekvenser for landbruget, naturen og vandstanden i søer og åer. Nu melder spørgsmålet sig: Kan vi stå over for en lignende situation i år?
Mikael Scharling maner dog til forsigtighed i forhold til at sammenligne situationen direkte med tørken i 2018:
»Det er endnu for tidligt at udtale sig om, hvorvidt tørken kan udvikle sig lige så ekstremt som i 2018, da tørken dengang først for alvor slog igennem i juli. Umiddelbart er der noget nedbør at finde i sæsonprognosen for både juni og juli, så jeg tvivler på, at vi kommer til at se en gentagelse af 2018-tørken,« forklarer han.
Alligevel understreger DMI, at den aktuelle tørkesituation er alvorlig og kan give mærkbare konsekvenser for afgrøderne i landbruget, hvis vejrudviklingen fortsætter på samme måde. Når vandmagasinerne i jorden tømmes tidligt på året, kan afgrødernes rodnet nemlig få svært ved at udvikle sig optimalt. Det gør planterne sårbare, og hvis tørken fortsætter, kan landbruget lide betydelige tab.
Ifølge Seges Innovation er netop foråret kritisk for afgrøderne, da planter i vækstperioden er særligt afhængige af en god vandforsyning. Desuden øger længere tørkeperioder risikoen for naturbrande og kan skade sårbare naturområder.
KLIMA: Selvom CO₂ i atmosfæren ofte betragtes som vores tids store klimaudfordring, står Danmark nu med en ganske anderledes udfordring, nemlig risikoen for at få for lidt CO₂ og dermed kulstof i fremtiden.
Det var hovedbudskabet, da Triangle Energy Alliance, Food & Bio Cluster og Dansk Center for Energilagring (DaCES) for nylig afholdt årets kulstofkonference på Skærbækværket med energiselskabet Ørsted som vært. Her blev behovet for en national strategi for grønt kulstof slået fast, så Danmark kan nå målet om at blive uafhængig af fossile energikilder som olie, gas og kul.
Baggrunden er, at kulstof ikke kun er en uønsket CO₂-udledning – det er også en afgørende byggesten i en lang række produkter, som er dybt forankrede i vores hverdag.
Plast, kemikalier, tekstiler, brændstoffer og byggematerialer kræver nemlig alle store mængder kulstof. Selv med en omfattende elektrificering af samfundet, vil cirka halvdelen af Danmarks nuværende fossile afhængighed kræve alternative kilder til kulstof.
Det forklarer direktør i Triangle Energy Alliance, Søren Schmidt Thomsen:
»Løsningerne i Danmark, der skal udfase de fossile brændstoffer, er i særlig grad elektrificering. Det er også effektivisering og mådehold. Men det er stadig ikke nok til at slippe fri af 150 års dyb afhængighed af fossile ressourcer. Vi skal ikke blot have et bæredygtigt energisystem. Vi skal også have et bæredygtigt produktions- og industrisystem, og det kræver store mængder kulstof fra CO₂ og biomasse.«
Foto: PR
Kulstof bliver fremtidens flaskehals
Ifølge forskerne bliver det grønne kulstof en fremtidig flaskehals. Kulstof hentet fra biomasse i land- og skovbruget er den billigste vej frem, fordi fotosyntesen gør arbejdet for os, siger Michael Støckler, Senior Innovation Manager ved Food & Bio Cluster Denmark:
»I stedet for grisen og koen kan det fremover blive kulstoffet – og de forbindelser, det indgår i – der bliver den vigtigste ressource og værdiskaber i det danske landskab.«
Han påpeger samtidig, at vi skal bevæge os mod en cirkulær bioøkonomi, hvor det handler om at recirkulere det biogene kulstof så mange gange som muligt.
Food & Bio Cluster udgav allerede i 2023 en rapport, der viste, at behovet for biomasse i Danmark svarer til 150 petajoule (PJ) til energi og 168 PJ til materialer.
»Det er ikke energi som sådan, der er flaskehalsen i et moderne samfund. Det er kulstoffet,« siger Michael Støckler.
Fremtidens økonomi baseret på bioressourcer og teknologi
På konferencen fremhævede andre forskere og branchefolk samtidig, at landbruget spiller en afgørende rolle, da det forvalter størstedelen af det danske landareal. Og ifølge professor Uffe Jørgensen fra Aarhus Universitet skal fotosyntesen være omdrejningspunkt i fremtidens kulstofindsamling.
»Vi skal først og fremmest sørge for, at det er fotosyntesen, der leverer kulstoffet. Det er den type kulstoffangst, som er billigst og mest effektiv, og kulstoffet kan både parkeres i vores materialer, lagres eller anvendes til CCU,« sagde Uffe Jørgensen.
Han tilføjede, at det kræver en omlægning af landbruget med flere varierede afgrøder, særligt græsser, som samtidig bidrager til at begrænse udvaskning af kvælstof og fosfor.
Thomas Nord-Larsen, professor ved Københavns Universitet, pegede desuden på skovbruget som en vigtig faktor, der kan levere betydelige mængder kulstof. Han understregede, at det globale behov for kulstof ikke kan dækkes alene ved passiv skovrejsning. I stedet anbefalede han aktiv forvaltning af skovene, hvor biomassen udnyttes optimalt.
»Vi får meget mere kulstofbinding gennem aktiv forvaltning af skovene, hvor biomassen udnyttes optimalt,« sagde Thomas Nord-Larsen.
Professor Lars Ditlev Mørck Ottosen fra Aarhus Universitet understregede dog samtidig, at selv med det store potentiale fra land- og skovbrug, vil det ikke være nok til at dække samfundets fremtidige behov. Derfor anbefalede han fortsat udvikling af teknologiske løsninger såsom Direct Air Capture, men uden at sætte sin lid til, at teknologien alene kan løse udfordringen.
»Derfor bliver vi nødt til at fortsætte udviklingen af teknologier som Direct Air Capture, uden at vi skal sætte vores lid til, at teknologierne alene kan løse udfordringen,« sagde Lars Ditlev Mørck Ottosen.
Netop fordi udfordringerne omkring fremtidens kulstofforsyning er så komplekse og kræver en kombination af naturens egne ressourcer og moderne teknologiske løsninger, blev der på konferencen også understreget nødvendigheden af en klar politisk strategi.
En nødvendig politisk strategi for at nå klimamålene
Arrangørerne bag konferencen peger derfor på nødvendigheden af en national kulstofstrategi, som skal forankres politisk, hvis Danmark realistisk skal nå klimamålene og frigøre sig fra fossile brændstoffer. Konferencens anbefalinger bliver nu afleveret direkte til ministrene Jeppe Bruus, Lars Aagaard og Jacob Jensen for at sikre, at arbejdet hurtigt forankres i et relevant ministerium.
Anne Marie Damgaard, direktør i Dansk Center for Energilagring, understregede vigtigheden af en bred politisk involvering, når strategien skal udarbejdes.
Foto: PR
»Vi har med Kulstof 2025 samlet de helt rigtige samarbejdspartnere på tværs af forskning, industri og erhvervsliv regionalt og nationalt til at levere fælles input til en national kulstofstrategi. Der er brug for bred inddragelse i processen, og vi håber, at regeringen og det relevante ministerium snart inviterer til at tage hul på dette vigtige arbejde,« sagde Anne Marie Damgaard.
Samme pointe fremhævede Anders Frandsen, formand for Triangle Energy Alliance. Han betonede nødvendigheden af, at strategien ikke blot bliver en hensigtserklæring, men at den rent faktisk bliver politisk forpligtende.
»En national kulstofstrategi bør forankres i et dansk ministerium, så den også bliver politisk forpligtende. Men det faglige indhold bør udvikles på et universitet,« sagde Anders Frandsen.
Foto: PR
Han understregede desuden, at strategien skal indeholde klare økonomiske incitamenter til lodsejere, så det bliver attraktivt at øge kulstofproduktionen, for eksempel via skovrejsning og omlægning til mere varierede afgrøder.
Direktør Søren Schmidt Thomsen fra Triangle Energy Alliance opsummerede udfordringens kerne ved igen at pege på, at kulstof fra biomasse er helt centralt for en fremtid med bæredygtig produktion af råstoffer.
»Kulstof fra biomasse til råstoffer kan vi ganske enkelt ikke undvære, når vi både skal reducere koncentrationen af CO₂ i atmosfæren og producere mere bæredygtige alternativer,« understregede han.
Konferencen sluttede dermed med en klar opfordring til politikerne om at tage hul på arbejdet med en national kulstofstrategi.
BEREDSKAB. Vejle Brandvæsens nuværende faciliteter og bemanding i Vejle og Børkop er ikke længere tidssvarende. Derfor foreslår brandvæsenet nu en større opgradering af begge stationer i forbindelse med Vejle Kommunes kommende budgetlægning for 2026-2029.
Konkret ønsker Vejle Brandvæsen at ansætte ti ekstra brandfolk i Vejle, så hvert døgnvagtshold fremover vil have to ekstra mand til rådighed, inklusiv dækning ved sygdom og ferie. Dermed øges beredskabet i Vejle by fra fire til seks brandfolk i 1-minutsberedskab. I dag bemandes stationens tankvogn eller drejestige med deltidsbrandfolk, hvilket kan forsinke udrykningen. En mindre ombygning af brandstationen vil samtidig blive nødvendig for at få plads til ekstra soverum, toiletter og baderum.
I Børkop ønsker brandvæsenet en opgradering fra den nuværende hjælpebrandstation til en selvstændig brandstation med en autosprøjte, en ny tankvogn og et vagthold på seks brandfolk. Dette ønske er begrundet i en markant stigning i byens indbyggertal og dermed også en øget mængde udrykninger. I dag har stationen kun en autosprøjte, hvilket betyder, at der i gennemsnit går 18 minutter, før tankvognsassistance ankommer fra enten Vejle eller Fredericia.
For at gennemføre styrkelsen i Børkop skal der ansættes seks ekstra deltidsbrandfolk, og brandstationen skal flytte til nye lokaler.
Samlet set vil udgifterne for styrkelsen af brandstationerne beløbe sig til 6 mio. kroner årligt for Vejle, og 0,6 mio. kroner årligt for Børkop. Derudover vil der være engangsudgifter på 0,8 mio. kroner til ombygning af stationen i Vejle og 0,4 mio. kroner til etablering af nye faciliteter i Børkop.
Forslaget er netop nu under behandling i forbindelse med kommunens budgetproces.
KRIMI. Vicepolitiinspektør Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi oplyste her til morgen om flere sager om kontaktbedrageri, der i går ramte ældre borgere i området.
En ældre mand på 68 år fra Lindegade i Christiansfeld blev kontaktet af en gerningsmand, der udgav sig for at være bankmedarbejder. Gerningsmanden hævdede, at der var blevet hævet 17.000 kroner på mandens konto i Spanien, hvorefter han afhentede offerets kort og pinkode på adressen. Gerningsmanden beskrives som værende dansk af udseende, slank, ca. 185-190 cm høj, med mørkt, langt hår og iført sort tøj. Politiet har endnu ikke anholdt en mistænkt i denne sag.
I en lignende hændelse fra tirsdag i Mølleparken blev en 62-årig mand også kontaktet under falske forudsætninger. Her påstod gerningsmanden, der præsenterede sig som medarbejder fra »Security«, at han skulle sikre mandens bankkort og pinkode. Kort tid efter lykkedes det politiet at anholde en mistænkt gerningsmand – en 17-årig ung mand fra Pjensten-området, som blev pågrebet ved en hæveautomat, mens han forsøgte at hæve penge med det stjålne kort. Han blev efterfølgende sigtet og afhørt med social bagvagt til stede, men grundlaget for en fremstilling i grundlovsforhør var ikke tilstrækkeligt, hvorfor han blev løsladt igen samme aften.
En tredje hændelse fandt sted på Skovvinget, hvor en 59-årig mand blev franarret 10.000 kroner. Her udgav gerningsmanden sig som postbud, og han beskrives ligeledes som dansk af udseende, ca. 185-190 cm høj, med mørkt hår og mørkt fuldskæg, iført mørkeblå skjorte og sorte bukser.
Sydøstjyllands Politi kobler disse sager sammen med en række lignende hændelser rundt om i Jylland. Politiet udsendte derfor i eftermiddag en pressemeddelelse, hvori offentligheden opfordres til at hjælpe med at identificere gerningsmændene.
»Endnu en gang ser vi kyniske personer udnytte ældre menneskers tillid og sårbarhed. Det er både usselt og krænkende for ofrene. Vi håber, at offentligheden kan hjælpe os med at identificere personerne, så vi kan få sat en stopper for deres handlinger,« siger vicepolitiinspektør Lars Peter Madsen fra Sydøstjyllands Politi.
Politiet understreger, at hverken banker eller myndigheder nogensinde henvender sig til borgere på denne måde, og opfordrer pårørende til at tale med deres ældre familiemedlemmer om at være særligt opmærksomme.
Har du oplysninger i sagen, kan Sydøstjyllands Politi kontaktes på telefon 114.
Gerningsmand A:
Mistænkes for bedrageri af ældre mennesker i Vejle og Skanderborg.
Gerningsmand B:
Mistænkes for bedrageri af ældre mennesker i Skanderborg og Tranbjerg.
Gerningsmand C:
Mistænkes for bedrageri af ældre mennesker i Vestjylland og bl.a. i Horsens-området i Sydøstjylland.
BEREDSKAB. Det er igen blevet tid til den årlige sirenetest. I dag klokken 12.00 vil de kendte sirener lyde over hele landet, og samtidig tester Beredskabsstyrelsen sammen med Rigspolitiet det digitale varslingssystem på mobiltelefonerne, S!RENEN.
Sirenerne vil lyde med signalet »gå inden døre« – en stigende og faldende tone i intervaller af cirka 9 sekunder, gentaget flere gange. Testen afsluttes med signalet »faren er forbi«, som er én lang ensartet tone.
På det sociale medie X oplyser Beredskabsstyrelsen onsdag morgen:
»I dag kl. 12 tester vi Danmarks varslingssystemer sammen med Rigspolitiet. De fysiske sirener lyder udenfor, mens vi også tester S!RENEN på mobilen.«
Formålet med testen er at sikre, at sirenerne virker korrekt, og at borgerne kender lyden og ved, hvordan de skal reagere i en alvorlig situation.
Beredskabsstyrelsen understregede allerede i går, at testen er vigtig, selvom der ikke er nogen fare:
»Det er kun en test – men den er vigtig for at sikre, at vi kan advare alle, når det er alvor.«
Varslingen via mobiltelefonen, kaldet S!RENEN, er supplerende til de fysiske sirener, og den skal sikre, at også borgere uden for sirenernes rækkevidde får besked i en nødsituation.
Sirenerne testes hvert år den første onsdag i maj – næste test er onsdag den 6. maj 2026.
KRIMI. Sydøstjyllands Politi er lørdag formiddag ekstraordinært til stede ved Vejle Å under Boulevarden i Vejle. Sammen med dykkere fra Forsvaret søger de efter gerningsvåbnet fra et drabsforsøg den 23. april i Ribegade.
Det skriver Sydøstjyllands Politi på det sociale medie X lørdag formiddag.
»Vi vil i dag være ekstraordinært til stede, hvor Vejle Å løber under Boulevarden i Vejle. Det sker i samarbejde med Forsvarets dykkere i forbindelse med efterforskningen af et drabsforsøg i Ribegade i Vejle den 23. april 2025,« skriver politiet.
Politiet oplyser samtidig, at det hidtil ikke er lykkedes at finde gerningsvåbnet, og at man derfor nu udvider eftersøgningen til Vejle Å:
»Det er ikke lykkedes at finde gerningsvåbnet, hvorfor vi nu forsøger at lede i Vejle Å. Sagen kører for lukkede døre, og vi har derfor ikke yderligere oplysninger at dele med offentligheden om sagen eller dagens undersøgelser,« lyder det videre fra Sydøstjyllands Politi.
Politiet ønsker ikke at oplyse nærmere om, hvilken type våben der eftersøges.
Efterforskningen af drabsforsøget fortsætter således intensivt, og politiet opfordrer borgere, der måtte have oplysninger om sagen, til at kontakte Sydøstjyllands Politi.
BUSINESS. En ny undersøgelse offentliggjort af Forbrugerrådet Tænk Kemi viser, at 13 ud af 17 jakker købt på online markedspladser som Temu, Shein og Amazon indeholder PFAS. Det høje antal er endnu et bevis på, at der er en betydelig risiko forbundet med at handle hos sælgere uden for EU.
Undersøgelsen understreger samtidig behovet for det danske forbud mod PFAS i tøj og sko, som regeringen allerede har besluttet at indføre. PFAS er umulige at se med det blotte øje, men spredes let i miljøet. Stofferne ophober sig i kroppen og kan føre til alvorlige helbredsproblemer som dårligere immunforsvar, hormonforstyrrelser og øget risiko for kræft.
For 12 af de 13 PFAS-holdige jakker købt på Amazon, Shein og Temu gælder det, at PFAS-koncentrationerne overskrider de grænseværdier, der i dag gælder i EU.
Miljøminister Magnus Heunicke er stærkt bekymret over resultaterne:
»Det er skræmmende, at der er PFAS-stoffer i 76 procent af de jakker, danskerne kan købe på online markedspladser som Temu, Shein og Amazon, og at der i de fleste tilfælde er tale om PFAS-koncentrationer, der er ulovlige i EU. PFAS er et problem for vores sundhed og vores miljø, og vi skal gøre, hvad vi kan for at stoppe brugen af det. Både for den enkelte forbruger og for vores fælles miljøs skyld,« siger Magnus Heunicke.
I den samme undersøgelse fremgår det, at Forbrugerrådet Tænk Kemi kun fandt PFAS i én ud af ni jakker købt i danske butikker. Denne jakke overholder på nuværende tidspunkt lovgivningen, fordi PFAS stadig er tilladt i tøj. Men fra 1. juli 2026 vil det danske forbud mod PFAS i tøj træde i kraft, hvorefter jakken ikke længere må importeres eller sælges i Danmark. Dog gives der mulighed for salg fra lager frem til 1. januar 2027.
Magnus Heunicke kalder situationen på online markedspladserne “det vilde vesten”:
»Det er det vilde vesten for forbrugerne med markedspladser som Temu, Shein og Wish, og der er alt for mange eksempler på, at produkterne ikke overholder EU-lovgivningen. I værste fald er produkterne farlige for forbrugerne, så jeg vil opfordre alle til at holde sig fra markedspladser med sælgere fra lande, der er placeret uden for EU. Samtidig bekræfter undersøgelsen, at det forbud, som vi har på vej, er en absolut nødvendighed,« fastslår miljøministeren.
I nær fremtid underskriver ministeren en ny bekendtgørelse, der fra 1. juli 2026 forbyder salg og import af tøj, fodtøj og imprægneringsmidler med PFAS. Forbuddet vil gælde både fysiske butikker og onlinehandel, uanset hvor sælgeren befinder sig. Kontrolmyndighederne vil håndhæve reglerne, og det bliver derfor også ulovligt for privatpersoner at importere produkter med PFAS gennem online markedspladser.
Danmark presser på for et samlet EU-forbud
Danmark er gået foran og har sammen med fire andre EU-lande fremsat et forslag til EU’s Kemikalieagentur om et omfattende forbud mod alle PFAS-stoffer. Forslaget er det hidtil mest omfattende forslag om begrænsning af kemikalier i EU’s historie, og Kemikalieagenturet arbejder nu på en færdig anbefaling til EU-Kommissionen.
Fakta om PFAS:
PFAS er en samlebetegnelse for mindst 10.000 forskellige fluorholdige stoffer.
De har været brugt i industrien i over 50 år og er stadig udbredte i mange produkter, bl.a. i tøj, sko, elektronik og maling.
Stofferne er vand- og fedtafvisende, men ophobes samtidig i miljøet, dyr og mennesker.
PFAS kan forårsage dårligere immunforsvar, hormonforstyrrelser og øget kræftrisiko.
Et enigt Folketing har allerede vedtaget den første nationale handlingsplan mod PFAS, som løber frem til og med 2027, og afsat 404 mio. kroner til kampen mod PFAS i perioden 2024-2027. Efter 2027 skal indsatsen mod PFAS-forurening evalueres og videreføres.
DAGBOG. På dag to blev gårsdagens regn afløst af spredte byger, og holdet kunne dermed tilbagelægge små 200 kilometer hurtigere end gårsdagens godt 170....
ANALYSE. En ny analyse fra Danmarks Statistik viser, at folkeskolerne har en betydelig brug af vikarlektioner. I skoleåret 2022/2023 blev 11,9 procent af alle...
DAGBOG. Klokken var tidligt i morges, da Team Rynkebys 35 ryttere og ti personer fra serviceholdet stod klar ved Kolding Storcenter. Humøret var højt,...
