DM i Skills 2023, afholdes i Fredericia d. 2.-4. februar og er en platform for at fremvise elevernes færdigheder på de forskellige erhvervsskoler. 

Hundredvis af unge fra erhvervsuddannelserne skal konkurrerer i årets DM i Skills, hvor de dyster om titlen som landets bedste inden for deres respektive fag. Med omkring 300 deltagere tilbyder DM i Skills de unge muligheden for at vise deres talenter og skærpe deres færdigheder, samtidig med at de også fremhæver de mangfoldige og spændende muligheder ved erhvervsuddannelser for elever i grundskolen.

– Arrangementet er interessant for erhvervsskolerne, da det giver mulighed for at synliggøre uddannelserne, samtidig med at eleverne kan konkurrere og vise deres håndværk frem. Desuden er der en god energi ved arrangementet, hvor de dygtige og inspirerende unge tømrerelever fra Hansenberg kan ses, udtaler Dan Zielke, Skolechef for Teknia og Designia på Hansenberg. 

Sideløbende vil “Skills Stafetten” som også finder sted, med hold af elever i 8. klasse, der er udvalgt på forhånd fra lokale erhvervsskoler. Målet med denne konkurrence er at engagere de besøgende grundskoleelever og få dem aktivt involveret i arrangementet.

De besøgende grundskoleelever vil også have mulighed for at prøve deres egne faglige evner i de særlige “Prøv og Mærk” stande, og kan tale med unge på erhvervsuddannelser og med vejledere. Som en del af optakten er der blevet opstillet skilte af genbrugsmaterialer i Fredericia.

– Det er unge i et skolepraktikforløb, der har lavet de store skilte med lys til arrangementet, de står placeret foran rådhuset og ved Messe C, sig Dan Zielke.

Erhvervsuddannelserne i Fredericia forventer at kunne tiltrække mange unge mennesker fra hele regionen og landet til DM i Skills, der altså giver eleverne den bedste mulighed for at se erhvervsuddannelserne i anvendelse og ligeledes selv afprøve dem. Målgruppen for eventet hovedsageligt udskolingsklasserne, og der er allerede lavet gode aftaler i Trekantområdet om, hvor alle 8. klasser vil deltage. Der vil også være mulighed for elever fra andre dele af regionen og landet at deltage.

– Vi håber jo, at det bliver sådan et helt fantastisk event, hvor de unge virkelig får mulighed for at se erhvervsuddannelserne i anvendelse, og at man faktisk også selv får lov til at lave noget afprøvning. Det er en god mulighed for eleverne for at få et indblik i, hvad erhvervsuddannelserne indebærer og om det kunne være noget for dem. siger Rikke Hvid, Projektlever for I Got Skills 23 ved Fredericia kommune.

Der vil være en række aktiviteter til rådighed for eleverne ved eventen, blandt andet hvor eleverne kan prøve at løse opgaver fra forskellige fag som grupper eller alene. Dette giver eleverne mulighed for at få en fornemmelse af, hvad det vil sige at arbejde med de forskellige fag, og måske begynder de at tænke over om det kunne være noget for dem.

Derudover vil der være et helt nyt undervisningsmateriale til rådighed, kaldet “Oplev DM i Skills”, hvor eleverne skal undersøge fag og lave videooptagelser om deres oplevelser og tanker om fagene.

– Vi har lavet et helt spritnyt undervisningsmateriale, som hedder “Oplev DM i Skills”. Det er et før, under og efter projekt, hvor eleverne skal undersøge nogle fag og så skal de lave video optagelser, hvor de besvarer spørgsmål om, hvad de syntes, der var det fedeste, sjoveste og hvad de tror på, at man er optaget af eller motiveret af, hvis man arbejder med det ene eller det andet. Og det skal de så også sende ind til hovedorganisationen SkillsDenmark, fortæller Rikke Hvid, og slutter.

– Dette giver eleverne mulighed for at få en dybere forståelse af fagene, og samtidig giver det dem den mulighed at bidrage til fagene ved at kommer med deres oplevelser og tanker omkring projektet fra start til slut.