Over halvdelen af landets grundskoler synger nu morgensang

0

KULTUR. Da kulturminister Jakob Engel-Schmidt og Phillip Faber i august sidste år lancerede deres morgensangsmission med det ambitiøse mål, at mindst en fjerdedel af landets grundskoler skulle synge morgensang ved skoleårets afslutning, blev de advaret om, at de måske havde sat barren for højt. Nu viser det sig, at missionen ikke blot er lykkedes – den er langt overgået. Mere end halvdelen af landets grundskoler synger nu morgensang.

Rundt om på skolerne i hele landet fylder fællessangen nu lokalerne om morgenen, hvor elever, lærere og pædagoger samles til en stund med musik og fællesskab. Skolerne har ivrigt grebet muligheden for at få støtte fra morgensangspuljen, der hjælper dem med at anskaffe instrumenter, sangbøger og tilbyde efteruddannelse, så det pædagogiske personale er bedre rustet til at stå for morgensangen.

Derudover har mange skoler tilmeldt sig morgensangsmissionens konkurrence, hvor udvalgte skoler har fået besøg af populære musikere fra det morgensangskorps, som kulturministeren har etableret sammen med Phillip Faber.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt glæder sig over resultaterne:

»Jeg er kisteglad for, at skolerne med åbne arme har grebet morgensangen. Da Phillip Faber og jeg satte målet om, at en fjerdedel af skolerne skulle synge morgensang, inden skoleåret var omme, blev vi advaret om, at vi var for ambitiøse. Men vi har sammen med morgensangskorpset gjort tvivlen til skamme. Tænk sig, at over halvdelen af landets skoler nu synger morgensang. Det er jo fænomenalt, for fællessang skaber trivsel og fællesskab, og det er om noget, hvad verden har brug for endnu mere af. Så tak til skolerne for deres engagement, tak til det skønne morgensangskorps, og tak til alle ildsjæle, som er med til at løfte morgensangsmissionen.«

Morgensang styrker sammenhold og trivsel

Phillip Faber, der er leder af morgensangskorpset, har med glæde besøgt skoler rundt omkring i landet, hvor han har oplevet værdien af morgensangen på nært hold. Han fremhæver, hvordan morgensangen giver børn og unge en følelse af samhørighed og fællesskab:

»Det er helt vidunderligt, at så mange skoler har taget del i missionen og vil være med til at oprette den kulturbærende praksis, som morgensang er. Morgensangen skaber sammenhængskraft, styrker elevernes trivsel og følelsen af at høre sammen og høre til. Det har jeg også set på de skoler, jeg selv har besøgt for nylig,« siger Phillip Faber.

Landsdækkende korps med populære musikere

Morgensangskorpset, som Phillip Faber leder, består af 18 af landets mest populære musikere fordelt på ni landsdele. Korpsmedlemmerne har besøgt skoler og stået for morgensang med eleverne, og samtidig konkurrerer de om at få flest skoler med på morgensang i deres område. Blandt de populære kunstnere i Trekantområdet finder man Malte Ebert og JJ Paulo.

De øvrige medlemmer af morgensangskorpset er:

  • København: Oh Land, Christopher
  • Fyn: Prisma
  • Midt- og Vestjylland: Guldimund, Stine Bramsen
  • Nordsjælland og Bornholm: Katrine Muff, Pil
  • Nordjylland: Jonah Blacksmith, Pernille Rosendahl
  • Sjælland og Lolland-Falster: Katinka, Sigurd Barrett
  • Syd- og Sønderjylland: Rikke Thomsen, Thomas Buttenschøn
  • Østjylland: Dopha, Shaka Loveless

Morgensang som politisk indsats

Der er afsat i alt 15 mio. kroner til morgensangsmissionen, som er et led i en politisk prioritering af trivsel, fællesskab og kultur i skolerne. De midler skal blandt andet sikre efteruddannelse af lærere og pædagoger, støtte til skolernes indkøb af instrumenter og sangmaterialer samt afholdelse af morgensangsevents på skolerne.

Morgensangspuljen er åben for ansøgninger frem til den 1. juni, og skoler kan stadig nå at få del i midlerne, hvis de ønsker at styrke morgensangen yderligere.

Fakta om morgensangsmissionen:

  • Morgensangsmissionen blev lanceret af kulturminister Jakob Engel-Schmidt og Phillip Faber i august 2024.
  • Målet var oprindeligt, at mindst 25 % af grundskolerne skulle have morgensang ved skoleårets slutning.
  • I dag synger over halvdelen af landets grundskoler morgensang.
  • Morgensangsmissionen understøttes af en pulje på 15 mio. kroner.
  • Læs mere og ansøg om støtte her:
    Morgensangspuljen – Ansøg her

Læs mere om morgensangskonkurrencen og tilmeld din skole her:

Morgensangskonkurrence

Mere end mursten – Fredericias nye SOSU-skole er klar til fremtiden

0

UDDANNELSE. Uddannelse er blevet et varmt emne i Danmark, og sjældent har behovet for uddannet sundhedspersonale været større. Imens de politiske reformer står i kø, åbner Social- og Sundhedsskolen i Fredericia dørene til en ny, moderniseret afdeling, der skal løfte fremtidens SOSU-elever ind i en ny tid.

Bag mursten, glaspartier og moderne lokaler står eleverne klar til at tage imod de besøgende. Blandt dem er Felix, en 17-årig elev, der allerede har fundet sin plads som både social- og sundhedsassistentelev, medlem af elevrådet og rollemodel for sine medstuderende. Han er stolt og klar til at vise, hvad det nye sted kan.

Felix her er en såkaldt »rollemodel« på SOSU-skolen, hvor han fungerer som ambassadør og forbillede for nye elever.

Felix begyndte sin uddannelse direkte efter 9. klasse, og for ham handler SOSU-faget om meget mere end bare en vej til et job. Det er et fag, han mener alt for længe ikke har fået den respekt og anerkendelse, det fortjener. At tage uddannelsen og være en del af det nye skolebyggeri er for Felix en måde at løfte blikket mod omverdenen på, så flere forstår, hvor vigtigt og betydningsfuldt faget er.

»Det er selvfølgelig super dejligt, fordi jeg synes, at det er et fag, der bliver lidt kigget ned på, selvom det er et super fedt fag. Et hårdt fag, som har brug for opmærksomhed. Så det er selvfølgelig dejligt, at der er en hel masse mennesker, der gider at komme,« siger Felix og fortsætter:

»Det gør bare super meget i forhold til den gamle skole. Det er jo nyrenoveret, og der er bygget flere ting på, så det giver noget mere sammenhold. Det er lidt mere samlet, i stedet for at det bare er på etager på den gamle skole. Her er flere grupperum, som gør, at man kan fordybe sig mere i de forskellige fag.«

Her viser Felix os rundt på skolen, mens han fortæller om SOSU-elevernes hverdag. Der var pyntet op med flag mange steder på skolen i anledning af den særlige dag.

Felix’ engagement er noget af det, skolens direktør, Jacob Bro, taler om, når han beskriver skolens vision. Det handler ikke kun om bygninger, det handler om det, der sker inde bag væggene, nemlig om at skabe rum for læring og fremtidens velfærdsmedarbejdere. For Jacob Bro er den nye afdeling derfor heller ikke alene en fysisk opgradering, men en reel investering i elevernes og fagenes fremtid.

»Det er jo en festdag. Det er en stor dag, fordi det er både et spørgsmål om at lave en bygning, men det er i ligeså stor grad et spørgsmål om at lave et rum for fremtidens læring, læringsmiljøer, undervisningsmiljøer,« forklarer han og peger hen mod eleverne, der i dagens anledning viser rundt.

Undervejs bliver der også tid til at kigge nærmere på nyt udstyr.

At eleverne selv demonstrerer undervisningen i praksis, ser han som afgørende. Derfor følger vi også Felix, som sammen med sine medstuderende viser realistiske scenarier fra hverdagen med patienter og borgere.

»Det er fedest at høre sangen fra sangeren selv, og derfor har vi fået elever til at vise vores praksisnære undervisningsmiljøer, sådan at man kan se, hvad det er, de gør, når de lærer. Vi siger jo, at vi gør læring. Det er ikke, hvad du læser, det er ikke, hvad du skriver, det er ikke den opgave, du løser. Det er, hvad du gør. Så derfor gør vi læring her på skolen.«

Teamet her demonstrerede, hvordan man håndterer en realistisk situation på plejehjemmet, hvor simulationsdukken Karl havde fået feber.

I hans ord ligger en kritik af en alt for teoretisk tilgang til uddannelse, som de senere år har præget debatten om især erhvervsuddannelserne. Her handler det ikke bare om teorier og bøger, men om at ruste eleverne til den virkelighed, de møder ude på plejehjemmene, hospitalerne og institutionerne.

Skolen har også fået en ny, stor gymnastiksal, der i dagens anledning var pyntet og klargjort til taler. I hverdagen, forklarer Felix, bruger eleverne salen flittigt – især på grundforløbene – til motion og bevægelse. Rundt omkring på skolen findes også naturfaglige lokaler og køkkener, da det er vigtigt for eleverne at lære om sundhed, kost og motion.

Skolens evne til at være fleksibel og fremtidssikret fremhæver Jacob Bro også, da han bliver spurgt om, hvad de nye rammer kan tilbyde i en tid med nye reformer og krav til uddannelserne. De nye rammer er nemlig udformet, så de hurtigt kan tilpasses og justeres, alt efter hvordan fremtidens behov måtte forme sig.

»En ting er, hvad det kan tilbyde nu, men en anden ting, og det er nok det aller, aller vigtigste ved den her bygning, er, at man hele tiden kan lave om på den. Vi kan til enhver tid tilpasse os den gældende pædagogik. Vi kan tilpasse os den gruppe af elever, der træder ind ad døren. Om det er fremtidens epx’er eller fremtidens velfærdsmedarbejdere, så kan vi lave rammerne, der passer til. Det er skelettet, der står her. Det, der er inde i, det er lette skillevægge. Dem kan vi nemt, let og billigt ændre på. Så det er en skole, der er klar til at møde fremtiden.«

Den fleksibilitet skal måske også ses som et svar på nogle af de udfordringer, SOSU-området står overfor netop nu. Rekrutteringskrisen inden for velfærdsfagene har længe været på dagsordenen hos både politikere og arbejdsmarkedets parter, og SOSU-skolen i Fredericia bliver dermed en del af debatten om, hvordan man som samfund sikrer kvalificeret arbejdskraft til fremtidens velfærdsopgaver.

Midt i menneskemængden, der nysgerrigt undersøger de nye lokaler, står Felix stadig. Han smiler og taler engageret om, hvad det betyder for ham at kunne inspirere kommende elever og være en rollemodel.

»Det er selvfølgelig super fedt, at man er et forbillede også for skolen, at vi er så unge og kan reklamere for skolen. Det er også et lille skulderklap fra skolens side af til en elev,« afslutter han.

Mand kastede glasflaske ind i menneskemængde – kvinde ramt

0

KRIMI. Afslutningen på lørdag aften blev alt andet end hyggelig for en 57-årig kvinde fra Vejle, da hun befandt sig på Nørregade i det centrale Vejle. Klokken 19.04 valgte en 29-årig mand, også fra Vejle, nemlig at kaste en glasflaske direkte ind i en gruppe mennesker, der stod samlet på gaden.

Flasken ramte den 57-årige kvinde i hovedet, hvor den efterlod hende med en flænge, som hun måtte på skadestuen for at få behandlet. Det fortæller vagtchef Rune Nielsen fra Sydøstjyllands Politi.

»Der er tale om en 29-årig mand fra Vejle, der vælger at kaste en glasflaske ind i en menneskemængde. Flasken rammer en 57-årig kvinde fra Vejle i hovedet, hvor hun får en flænge, der bliver behandlet på skadestuen,« siger vagtchefen.

Den 29-årige blev kort efter episoden anholdt af politiet og sigtet for kvalificeret vold – det, der også kaldes grov vold.

Ifølge vagtchef Rune Nielsen er det endnu uklart, hvorfor flasken blev kastet, og hvem den præcist var tiltænkt. Men handlingen bliver taget alvorligt af politiet, uanset hvad hensigten måtte have været.

»Uanset hvad er det dumt at kaste en glasflaske ind i en menneskemængde. Det er ikke sikkert, at det lige var den 57-årige kvinde, der var tiltænkt. Men det er påregneligt, når man kaster en glasflaske mod flere mennesker, at nogen vil blive ramt,« forklarer Rune Nielsen og fortsætter:

»Om det så er forsætligt eller ren dumhed, kan vi endnu ikke sige med sikkerhed, men handlingen i sig selv er nok til, at han er sigtet for kvalificeret vold.«

Efter anholdelsen blev den 29-årige mand taget med på stationen, hvor han fik taget foto, fingeraftryk og DNA-prøver. Vagtchefen understreger, at der var tale om en normal procedure, hvorefter manden igen blev løsladt.

»Det er helt almindeligt ved den slags voldssager. De kommer ind, vi får taget foto, fingeraftryk, DNA og alle de her normale ting, og så kommer de ud igen. Så har vi styr på sagen i forhold til efterforskningen,« fortæller Rune Nielsen.

Der blev i går aftes spillet fodboldkamp i Vejle, men politiet har på nuværende tidspunkt intet, der tyder på, at flaskekastet skulle have relation til sportsbegivenheden.

»Begge parter, altså både gerningsmanden og kvinden, er fra Vejle, så der er heller ikke umiddelbart noget, der tyder på, at det har med fodboldkampen at gøre,« siger vagtchefen.

Politiet vil dog fortsat undersøge sagen nærmere for at finde ud af, hvad der præcist er baggrunden for flaskekastet. Indtil da står den 29-årige mand altså sigtet for grov vold og kan se frem til et retsligt efterspil.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing søndag formiddag klokken 10.00.

Hver sjette elev i Fredericia består ikke dansk og matematik: »Et samfundsproblem«, siger ekspert

0

UDDANNELSE. Uddannelse og trivsel blandt unge har længe været på dagsordenen, men nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at udfordringerne er større end først antaget. Ikke siden 2012 har så mange elever dumpet folkeskolens afgangsprøver i enten dansk eller matematik, og i Trekantområdet er det særligt Fredericia Kommune, der skiller sig negativt ud.

I Fredericia dumpede hele 17,6 procent af eleverne i enten dansk eller matematik ved årets afgangsprøver. Det er langt over landsgennemsnittet på 11,8 procent, og det betyder, at 425 elever forlader folkeskolen uden at bestå begge centrale fag. På trods af de dystre tal er der dog også en lille grund til optimisme. Fredericia Kommune oplevede nemlig en forbedring på ét procentpoint sammenlignet med sidste år, hvilket betyder, at der trods alt er færre elever, der nu forlader folkeskolen uden at have bestået i dansk og matematik.

Situationen med det stigende antal elever, der dumper, bekymrer analysechef hos AE, Emilie Damm Klarskov, der kalder udviklingen et samfundsproblem.

»Det er et samfundsproblem, at hver ottende elev ikke har faglige forudsætninger til at bestå folkeskolens afgangsprøve,« siger hun og understreger samtidig, at udfordringen især rammer elever fra socialt udfordrede hjem:

»Unge, der ikke kan læse, skrive og regne på et tilstrækkeligt niveau, har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. Hvis vi ikke vil efterlade en stor del af vores unge på perronen, kræver det investeringer i folkeskolen.«

Fredericia skiller sig især ud i sammenligning med nabokommunerne i Trekantområdet. I Kolding er det 11,8 procent, der ikke består, mens Middelfart ligger på 11,4 procent, Vejle på 11,6 procent, og Billund klarer sig bedst med blot 10,2 procent af eleverne, der ikke består.

Det lokale billede viser også store forskelle i udviklingen det seneste år. Hvor Fredericia har oplevet den mindre forbedring, har Vejen Kommune oplevet en markant negativ udvikling med en stigning på 4,7 procentpoint – en andel på hele 15,7 procent elever, der dumper.

»Analysen understreger, at socioøkonomi har en stor betydning for, hvordan børn klarer sig i skolen. Så når befolkningssammensætningen er så forskellig, som den er rundt omkring i kommunerne, så slår det også igennem i de faglige præstationer,« siger Emilie Damm Klarskov.

Allerød Kommune klarer sig bedst på landsplan med kun 3,3 procent dumpede elever. Modsat topper Lolland Kommune den kedelige liste med hele 27,9 procent.

Analysen kommer på baggrund af, at regeringen sidste år indgik en aftale om mere praktisk orienteret undervisning og investeringer på 500 millioner kroner målrettet intensiv undervisning af de svageste elever.

Analysens hovedkonklusioner

  • 11,8 procent af folkeskoleeleverne i 9. klasse bestod ikke både dansk og matematik ved de lovbundne prøver i skoleåret 2023/24. Det er en stigning på ca. 1 procentpoint ift. skoleåret 2022/23. Ikke siden 2012 har andelen været så høj.
  • Andelen er steget på tværs af alle sociale klasser, men mest blandt elever, der er vokset op i arbejderklassen eller klassen uden for arbejdsmarkedet. 15,3 procent af folkeskoleeleverne fra arbejderklassen bestod ikke både dansk og matematik, og blandt folkeskoleelever fra familier, der er langt fra arbejdsmarkedet, gjaldt det 25,2 procent.
  • Andelen var højere end i 2022/23 i alle landsdele bortset fra Syd- og Vestsjælland og Bornholm. På kommunalt niveau steg andelen i 65 kommuner.
  • Andelen er højst i Lolland Kommune, hvor 27,9 procent af eleverne ikke bestod afgangsprøven. I kommunerne Ishøj, Halsnæs, Odsherred, Ringsted, Vordingborg og Guldborgsund bestod lidt mere end 20 procent af eleverne ikke både dansk og matematik.

Tabel: Se tallene for din kommune

Tabellen viser, hvor stor en andel af folkeskoleeleverne i 9. klasse, der ikke bestod både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve i skoleåret 2023/24.

KommuneAndel, der ikke bestod både dansk og matematik i skoleåret 2023/24Forskel i forhold til året forindenSamlet antal folkeskoleelever i kommunen
Landsplan11,8 pct.1,0 procentpoint
Albertslund13,2 pct.-5,7 procentpoint265 elever
Allerød3,3 pct.0,1 procentpoint305 elever
Assens11,3 pct.3,1 procentpoint310 elever
Ballerup13,1 pct.3,5 procentpoint495 elever
Billund10,2 pct.0,4 procentpoint245 elever
Bornholm13,0 pct.-7,9 procentpoint230 elever
Brøndby15,3 pct.6,6 procentpoint295 elever
Brønderslev9,5 pct.-0,1 procentpoint370 elever
Dragør5,7 pct.-0,2 procentpoint175 elever
Egedal10,9 pct.2,5 procentpoint460 elever
Esbjerg14,3 pct.1,2 procentpoint980 elever
Favrskov7,4 pct.-1,4 procentpoint540 elever
Faxe12,9 pct.-4,7 procentpoint310 elever
Fredensborg10,0 pct.2,0 procentpoint350 elever
Fredericia17,6 pct.-1,0 procentpoint425 elever
Frederiksberg7,6 pct.-0,7 procentpoint660 elever
Frederikshavn12,4 pct.1,6 procentpoint445 elever
Frederikssund14,1 pct.-1,5 procentpoint425 elever
Furesø8,6 pct.0,1 procentpoint405 elever
Faaborg-Midtfyn14,7 pct.3,1 procentpoint375 elever
Gentofte4,6 pct.2,4 procentpoint655 elever
Gladsaxe7,9 pct.1,0 procentpoint630 elever
Glostrup14,7 pct.0,4 procentpoint170 elever
Greve12,0 pct.2,1 procentpoint500 elever
Gribskov8,3 pct.-4,2 procentpoint300 elever
Guldborgsund21,6 pct.4,6 procentpoint440 elever
Haderslev11,8 pct.-3,3 procentpoint380 elever
Halsnæs20,0 pct.1,8 procentpoint225 elever
Hedensted13,4 pct.4,1 procentpoint410 elever
Helsingør10,7 pct.3,3 procentpoint515 elever
Herlev15,2 pct.7,5 procentpoint230 elever
Herning8,3 pct.-2,3 procentpoint660 elever
Hillerød10,0 pct.-2,4 procentpoint450 elever
Hjørring16,8 pct.5,3 procentpoint535 elever
Holbæk19,0 pct.0,8 procentpoint500 elever
Holstebro11,0 pct.0,7 procentpoint410 elever
Horsens11,3 pct.0,3 procentpoint800 elever
Hvidovre12,4 pct.-1,9 procentpoint525 elever
Høje-Taastrup16,5 pct.1,7 procentpoint425 elever
Hørsholm5,6 pct.0,9 procentpoint180 elever
Ikast-Brande16,0 pct.2,3 procentpoint375 elever
Ishøj19,0 pct.4,4 procentpoint210 elever
Jammerbugt15,2 pct.3,7 procentpoint330 elever
Kalundborg14,3 pct.-5,1 procentpoint315 elever
Kerteminde10,3 pct.0,3 procentpoint195 elever
Kolding11,8 pct.0,9 procentpoint805 elever
København12,0 pct.1,6 procentpoint3490 elever
Køge7,8 pct.-0,6 procentpoint515 elever
Langeland17,6 pct.1,0 procentpoint85 elever
Lejre8,9 pct.-1,3 procentpoint280 elever
Lemvig10,3 pct.-0,4 procentpoint145 elever
Lolland27,9 pct.-4,1 procentpoint215 elever
Lyngby-Taarbæk4,8 pct.0,4 procentpoint525 elever
Mariagerfjord7,1 pct.-1,6 procentpoint350 elever
Middelfart11,4 pct.1,4 procentpoint350 elever
Morsø14,8 pct.1,9 procentpoint135 elever
Norddjurs13,0 pct.2,4 procentpoint230 elever
Nordfyns12,3 pct.-1,3 procentpoint285 elever
Nyborg15,9 pct.8,8 procentpoint220 elever
Næstved16,8 pct.1,9 procentpoint715 elever
Odder12,1 pct.1,3 procentpoint165 elever
Odense11,9 pct.2,1 procentpoint1515 elever
Odsherred20,0 pct.-2,5 procentpoint200 elever
Randers16,8 pct.4,7 procentpoint685 elever
Rebild7,1 pct.0,2 procentpoint350 elever
Ringkøbing-Skjern16,0 pct.1,7 procentpoint375 elever
Ringsted21,8 pct.-5,3 procentpoint275 elever
Roskilde9,4 pct.2,9 procentpoint795 elever
Rudersdal7,8 pct.2,6 procentpoint580 elever
Rødovre13,2 pct.3,8 procentpoint340 elever
Silkeborg7,6 pct.2,0 procentpoint855 elever
Skanderborg10,2 pct.4,3 procentpoint635 elever
Skive9,5 pct.2,1 procentpoint370 elever
Slagelse12,5 pct.1,3 procentpoint560 elever
Solrød8,2 pct.3,6 procentpoint245 elever
Sorø17,3 pct.2,2 procentpoint260 elever
Stevns11,6 pct.2,0 procentpoint215 elever
Struer13,9 pct.5,3 procentpoint180 elever
Svendborg16,1 pct.3,4 procentpoint465 elever
Syddjurs14,5 pct.3,9 procentpoint345 elever
Sønderborg11,2 pct.-2,7 procentpoint490 elever
Thisted13,3 pct.2,1 procentpoint375 elever
Tønder14,3 pct.-3,1 procentpoint245 elever
Tårnby11,7 pct.1,1 procentpoint470 elever
Vallensbæk10,5 pct.2,6 procentpoint190 elever
Varde14,3 pct.2,2 procentpoint420 elever
Vejen15,7 pct.4,7 procentpoint415 elever
Vejle11,6 pct.1,2 procentpoint990 elever
Vesthimmerlands13,2 pct.3,8 procentpoint265 elever
Viborg11,8 pct.1,8 procentpoint890 elever
Vordingborg20,3 pct.-2,4 procentpoint320 elever
Aabenraa13,2 pct.-3,1 procentpoint380 elever
Aalborg7,4 pct.-0,5 procentpoint1690 elever
Aarhus9,5 pct.-0,2 procentpoint2375 elever

Kilde: AE pba. Danmarks Statistiks registre

Anmærkning: Afgrænset til elever, der gik i 9. klasse på en folkeskole. Efterskoler, privatskoler og specialskoler er udeladt. Elever i specialklasser på folkeskoler er ligeledes udeladt.

Fredericia kæmper om attraktiv industripark: Kommunen står klar med byggegrund

0

INDUSTRI. Fredericia Kommune er blandt de 29 kommuner, der nu melder sig klar til at lægge jord til én af landets fem kommende industriparker, som regeringen snart skal udpege. I Trekantområdet bliver konkurrencen dog hård, for også nabokommunerne Kolding og Vejle er med i opløbet.

Den store interesse kommer efter, at regeringen har skruet tempoet gevaldigt op for industrien. Målet er at gøre det både nemmere og markant hurtigere at få gang i ny produktion i Danmark, og her skal de kommende industriparker altså være en del af løsningen.

For erhvervsminister Morten Bødskov handler det om, at Danmark ikke længere kan vente på langsomme kommunale godkendelser eller bureaukratiske benspænd.

»Industrien er en afgørende motor for væksten i Danmark. Men bureaukratiske snubletråde spænder lige nu ben for, at den kan løfte sig til næste vægtklasse. Det skal vi til livs. Konkurrencen er er skruet heftigt i vejret. Her er tempo og aktiv industripolitik nøglen,« lyder det fra ministeren, der mener, at de nye industriparker kan sende Danmark helt frem i feltet, når der skal kæmpes om investeringer og arbejdspladser.

»Vores industri står på spring for at investere. Og kommunernes store interesse viser, at Danmark er klar til nye produktionseventyr. Med nye industriparker og one-stop-shoppen kan dansk industri lægge sig i overhalingsbanen.«

Industriparker skal sætte fart på væksten

Fra på mandag åbner regeringen desuden en såkaldt one-stop-shop, der skal sikre virksomhederne en direkte kontaktperson, tydelige deadlines og hurtigere tilladelser. I stedet for langstrakte sagsbehandlinger på flere år, skal virksomheder fremover maksimalt vente 12 til 18 måneder, før første spadestik kan tages.

Minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin, glæder sig særligt over, at produktionsdanmark kan komme til at løfte sig yderligere, ikke mindst i kommunerne uden for landets største byer.

»Industrien og produktionsvirksomhederne skaber afgørende arbejdspladser og vækst i hele landet og ikke mindst uden for de største byer. De er med til at skabe et Danmark i balance. Derfor er jeg også glad for, at der har været stor interesse fra kommunerne for at etablere nye industriparker, som både sikrer at Produktionsdanmark forbliver konkurrencedygtig og som kommer danskerne og dansk økonomi til gode,« siger Dahlin.

For Fredericia, der tidligere har haft succes med at tiltrække store virksomheder og industriområder – senest omkring Taulov Dry Port – er de nye industriparker et oplagt skridt mod yderligere vækst. Men kommunen må altså kæmpe mod naboerne, og intet er sikkert endnu.

De fem industriparker bliver først udpeget inden udgangen af 2025, og her kan Fredericia muligvis have en fordel. Kommunens placering i Trekantområdet med kort afstand til motorvej, havn og jernbane kan vise sig at veje tungt, når erhvervsministeriet skal træffe sin endelige beslutning.

Politiet efterlyser gerningsmand efter overfald på ung vejlenser til byfest

0

KRIMI. Majfesten i Hedensted er normalt en fredelig fornøjelse, hvor folk hygger sig og fejrer forårets komme. Men natten til lørdag fik festlighederne en trist drejning, da en 23-årig mand fra Vejle blev udsat for et voldeligt overfald.

Det var klokken lidt over to om natten, nærmere bestemt 02.08, at Sydøstjyllands Politi modtog anmeldelsen fra Jørgensens Allé i Hedensted. Her var en ung mand fra Vejle blevet slået i hovedet med en flaske, så flasken gik itu, og han pådrog sig en flænge over det ene øjenbryn.

Vagtchef Rune Nielsen fra Sydøstjyllands Politi fortæller, at gerningsmanden stadig er på fri fod.

»Vi har at gøre med en ukendt gerningsmand. Han bliver beskrevet som mand, mørk i huden, 17-20 år og iført en mørk jakke. Det er desværre ikke et stort signalement, men vi vil selvfølgelig meget gerne høre fra folk, der har set noget derude på stedet, så vi kan få fat i den person, der har gjort det,« siger Rune Nielsen.

Den unge vejlenser blev umiddelbart efter episoden tilset i en ambulance på stedet. Ambulancepersonalet vurderede, at skaden krævede yderligere behandling, men overlod manden til familiemedlemmer, der efterføgende bragte ham til skadestuen.

»Han blev tilset af ambulancen, som overdrog ham til familien. De kørte ham derefter på skadestuen, så ambulancen kunne køre videre til andre opgaver,« forklarer Rune Nielsen.

Resten af natten gik relativt roligt for sig i Hedensted og omegn, men politiet opfordrer fortsat alle, der måtte have oplysninger om overfaldet, til at henvende sig.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing lørdag formiddag klokken 10.00.

Rolig nat for politiet – enkelte trafikanter kunne dog ikke holde sig ædru

0

KRIMI. Sydøstjyllands Politi har natten til lørdag haft en relativt stille vagt. Enkelte sager om påvirkede trafikanter præger en ellers tynd døgnrapport, lyder meldingen fra politiets vagtchef i kredsen, Rune Nielsen.

Selvom kalenderen viste fredag, og weekenden typisk er travl for politiet, var nattens hændelser relativt få og ukomplicerede. Ikke desto mindre måtte betjentene dog rykke ud til et par episoder, hvor trafikanter havde taget lidt for let på reglerne omkring alkohol og narkotika.

Den første episode udspillede sig klokken 22.09 på Horsensvej i Vejle, hvor en patrulje fattede mistanke til en ung bilist. En 22-årig mand fra Aarhus sad bag rattet, og betjentene vurderede hurtigt, at han virkede påvirket af narkotika.

Den unge aarhusianer blev derfor bedt om at følge med på stationen for at få taget en blodprøve, der senere skal afsløre, hvilke stoffer han præcis havde indtaget, og hvor stor en straf han dermed kan se frem til.

Nogle timer senere, lidt efter midnat, modtog politiet endnu en anmeldelse, denne gang fra Vonsildvej i Kolding. Her havde flere borgere set en knallertfører slingre usikkert rundt på vejen, og de besluttede derfor at ringe til ordensmagten.

Ved ankomsten kunne politiet hurtigt se, at den 60-årige mand fra Vamdrup ikke var ædru. Ifølge vagtchef Rune Nielsen viste han tydelige tegn på at være påvirket af enten alkohol eller euforiserende stoffer.

Heldigvis endte episoden uden personskade, selvom den 60-årige mand fik nogle småknubs efter sin usikre færd på knallerten.

»Ingen personskade heldigvis. Han slap med lidt småknubs, men kom lige ind til en blodprøve, og så må vi se, hvad den viser,« lyder det fra Rune Nielsen.

Vagtchefen fortæller afslutningsvis, at ud over en episode i Hedensted, hvor en 23-årig mand fra Vejle blev slået i hovedet med en flaske under byens majfest, har natten været ganske rolig i resten af Sydøstjyllands Politikreds. Den unge vejlenser fik en flænge over øjenbrynet, men slap uden alvorlige skader.

Ingen andre større hændelser eller alvorlige sager er registreret, og weekenden er således startet relativt fredeligt i området.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing lørdag formiddag klokken 10.00.

Fredericia vil have en central rolle i fremtidens industriparker

0

POLITIK. Interessen for at blive hjemsted for en af Danmarks nye statsligt udpegede industriparker er stor. Blandt de 29 kommuner, der har meldt sig på banen med ansøgninger, finder man Fredericia, der ønsker at styrke sin allerede markante position som vækstmotor i Trekantområdet.

Industrien er afgørende for Danmarks vækst, men ofte står bureaukratiske barrierer i vejen for, at virksomheder hurtigt kan komme i gang med produktion. For at sikre en hurtigere etablering eller udvidelse af produktion i Danmark, åbner regeringen mandag en såkaldt one-stop-shop, hvor virksomheder får én kontaktperson, der hjælper med at sikre hurtig sagsbehandling og nemmere etablering.

Erhvervsminister Morten Bødskov siger:

»Industrien er en afgørende motor for væksten i Danmark. Men bureaukratiske snubletråde spænder lige nu ben for, at den kan løfte sig til næste vægtklasse. Det skal vi til livs. Konkurrencen er skruet heftigt i vejret. Her er tempo og aktiv industripolitik nøglen. Vores industri står på spring for at investere. Kommunernes store interesse viser, at Danmark er klar til nye produktionseventyr.«

Også Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin understreger vigtigheden af initiativet:

»Industrien og produktionsvirksomhederne skaber afgørende arbejdspladser og vækst i hele landet, og ikke mindst uden for de største byer. De er med til at skabe et Danmark i balance. Derfor er jeg også glad for, at der har været stor interesse fra kommunerne for at etablere nye industriparker.«

Fredericia styrker sin position

Fredericia Kommune er én af de 29 kommuner, som har ansøgt om at blive hjemsted for en af de fem nye industriparker, regeringen forventer at udpege inden udgangen af 2025. Ansøgningen understøtter kommunens ambitiøse planer om at være en central spiller i den grønne omstilling og styrke erhvervsprofilen i hele Trekantområdet, hvor også Vejle og Kolding har meldt sig på banen med ansøgninger.

Industriparkerne skal sikre, at den nødvendige infrastruktur er til stede, og at virksomheder hurtigt kan komme i gang med deres produktion.

Hurtigere sagsbehandling for virksomheder

One-stop-shoppen skal medvirke til, at produktionsvirksomheder hurtigt kan navigere gennem myndighedsbehandlingen med fastsatte sagsbehandlingslofter på 12 eller 18 måneder, alt efter projektets størrelse. Her vil virksomheder få vejledning og hjælp til at sikre de nødvendige tilladelser, samt en samlet procesplan for etablering af ny produktion.

Initiativet er en del af regeringens »rød løber for produktionsvirksomheder«, som blev indgået med et bredt flertal i Folketinget i november sidste år.

Fredericia og resten af Trekantområdet ser nu frem til at spille en afgørende rolle i at tiltrække flere virksomheder og skabe arbejdspladser i regionen.

Regn, hagl og torden præger weekendvejret

0

VEJR. Weekenden begynder både køligt og vådt, og det ustadige vejr ser ud til at fortsætte de kommende dage. Det oplyser DMI.

Fredag morgen lagde flere steder i det centrale Jylland ud med temperaturer helt ned til minus 1,7 grader, men det kolde vejr blev hurtigt afløst af regn og kraftige byger, der flere steder kan indeholde både hagl, torden og kraftige vindstød.

Især i løbet af fredag eftermiddag ventes nogle af bygerne at være ekstra kraftige. Det er særligt områderne omkring Nordjylland, Djursland, Fyn, Sjælland samt Lolland, Falster og Møn, som bliver hårdt ramt. Selvom nogle af bygerne nærmer sig skybrudsintensitet, forventer DMI dog ikke deciderede skybrud, da bygerne hurtigt bevæger sig videre.

Trods det ustadige vejr vil solen også titte frem i kortere perioder fredag eftermiddag.

Lørdag byder på opklaring

Lørdag fortsætter med ustabilt vejr, men i løbet af dagen aftager bygerne gradvist, og om eftermiddagen kan man flere steder glæde sig over enkelte solstrejf. Vinden aftager ligeledes og drejer mod syd og sydvest, hvilket vil give en mere behagelig afslutning på dagen.

Nyt regnvejr søndag

Men glæden varer kort: Søndag venter nemlig endnu en omgang regn, når et større regnvejr bevæger sig ind over landet fra vest. Ifølge DMI rammer regnen først Vestjylland i løbet af natten til søndag og når til Sjælland søndag eftermiddag, før den slutter af på Bornholm søndag aften.

Alt i alt anbefales det at holde godt øje med vejrradaren, før man begiver sig udendørs denne weekend.

Ny kræftplan vækker glæde hos Kræftens Bekæmpelse og Danske Regioner

0

SUNDHED. Regeringen har netop præsenteret Kræftplan V, der modtages positivt hos både Kræftens Bekæmpelse og Danske Regioner. Den nye kræftplan sætter særligt fokus på senfølger efter kræft og styrker forebyggelsen markant.

Kræftplan V indeholder en række konkrete initiativer, blandt andet etablering af generelle senfølgeklinikker i alle regioner og en styrket indsats inden for rehabilitering af kræftpatienter.

Senfølgeklinikker til hele landet

Hos Kræftens Bekæmpelse vækker beslutningen om senfølgeklinikker stor glæde. Det er en mærkesag, organisationen har arbejdet på i mange år.

»Vi er meget glade for, at regeringen med kræftplanen vil sikre, at der oprettes generelle senfølgeklinikker i alle regioner. Det har både patienter og Kræftens Bekæmpelse længe efterlyst. Det er så vigtigt, at hjælpen ikke stopper, når selve kræftbehandlingen gør det,« siger Jesper Fisker, administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse.

Flere end 396.000 danskere lever med eller efter kræft, og ifølge Kræftens Bekæmpelses undersøgelser oplever syv ud af 10 kræftoverlevere senfølger i større eller mindre grad. Senfølger kan både være fysiske, psykiske og sociale og har betydelig indflydelse på livskvaliteten.

»Senfølger er ikke kun en voksende sundhedsudfordring, men også en samfundsudfordring. Derfor er det virkelig positivt, at senfølgeindsatsen får et nationalt løft,« siger Jesper Fisker.

Bedre rehabilitering hos kommunerne

Også kommunernes rehabiliteringsindsats styrkes med den nye kræftplan. Rehabilitering handler om at hjælpe kræftpatienter med at vende tilbage til en normal hverdag efter sygdom og behandling, både fysisk, socialt og psykisk.

»Det er vigtigt med en tværfaglig og koordineret indsats, hvor kommunerne spiller en central rolle,« forklarer Jesper Fisker og understreger, at den nye kræftplan sikrer en mere målrettet rehabilitering.

Forebyggelse får afgørende fokus

Forebyggelse er også et vigtigt element i Kræftplan V, og det glæder Kræftens Bekæmpelse, der tidligere har efterlyst større fokus på området.

»Det giver sig selv, at forebyggelse skal være en del af en kræftplan, og det er jeg glad for, at regeringen også mener. Der er meget at vinde – både for den enkelte og for samfundet – hvis vi sætter ind i tide,« siger Jesper Fisker.

Kræftplanen indeholder blandt andet forslag om aldersgrænse på 18 år for solariebrug, begrænset salg af tobak og nikotinprodukter samt forbud mod markedsføring af usunde føde- og drikkevarer til børn under 15 år.

»Det er alt sammen gode initiativer, der sender et klart signal om, at regeringen har ambitioner med forebyggelsen,« siger Jesper Fisker.

Regionerne klar til at løfte opgaven

Hos Danske Regioner bliver Kræftplan V også godt modtaget. Formanden for Danske Regioner, Anders Kühnau, roser planen for dens brede indsatsområder, men understreger samtidig, at der bliver behov for flere ressourcer fremover.

»Kræftplanen styrker de rigtige områder. Regionerne er klar til at løfte ansvaret og føre planen ud i livet,« siger Anders Kühnau.

Han påpeger samtidig, at der bliver stadig større behov for behandlingskapacitet, da antallet af kræftpatienter vil stige i takt med, at vi bliver flere ældre borgere.

»Vi får med planen en videreførsel af de midler, vi tidligere har fået til kræftområdet, og det er godt. Men desværre vil bevillingen falde gradvist over tid, og det bekymrer os. Regionernes behov for behandlingskapacitet bliver større i fremtiden,« siger Anders Kühnau.

Danske Regioner glæder sig dog over initiativerne inden for forebyggelse, især begrænsning af nikotinprodukter og den kommende 18-års aldersgrænse for solarier, der kan forebygge modermærkekræft.

»Det er gode tiltag, der kan gøre en reel forskel for folkesundheden på længere sigt,« siger Anders Kühnau.

Kræftplan V er den femte af slagsen, siden den første kræftplan blev vedtaget for 25 år siden, og den fortsætter den positive udvikling med forbedret overlevelse og større fokus på livet efter kræft. Nu venter arbejdet med at omsætte planen til handling rundt omkring i landet.

Til folketingskandidaterne i Trekantområdet

0
Hvis vores lokale politikere på Christiansborg vil bevare arbejdspladser og udvikle Danmark, er det helt nødvendigt, at der fortsat er penge i den fælles...

Fra 1. maj får begge forældre gratis mad på sygehuset

0
SUNDHED. Fra 1. maj udvider Region Syddanmark tilbuddet om gratis forplejning, så det ikke længere kun er den ene forælder, der spiser gratis på...

Fattige pensionister i Trekantområdet får mere end landsgennemsnittet — undtagen i Middelfart

0
SAMFUND. Et fælles udspil fra Socialdemokratiet og SF vil give Danmarks fattigste folkepensionister 1.000 kroner mere om måneden. En ny analyse viser, hvad det...

Alvorligt færdselsuheld spærrer vej – redning arbejder på stedet

0
KRIMI. Et alvorligt færdselsuheld har søndag eftermiddag udløst en større udrykning på Tingvejen nordøst for Grindsted. 17:37 - Opdateret Sydøstjyllands Politi oplyser nu, at to biler...
DM i Skills 2023

Unge håndværkstalenter fra Trekantsområdet klar til DM i Skills

0
Når DM i Skills løber af stablen i Hjørring fra den 22. til 25. april, bliver det med deltagelse af flere unge talenter fra...

Alvorligt færdselsuheld nær Fredericia – cyklist fløjet på hospitalet

0
En 73-årig mand er lørdag formiddag blevet påkørt af en bilist på en landevej i Skærup nær Fredericia. Manden blev efterfølgende fløjet til hospitalet...