Betjent stukket ned i Grindsted – politiet affyrede skud

0

KRIMI. En politiforretning i en lejlighed på Grønningen i Grindsted udviklede sig voldsomt onsdag formiddag, da en 40-årig kvinde trak en kniv og stak en betjent fra Sydøstjyllands Politi. Under episoden blev der afgivet skud fra politiets side.

Ifølge politiets oplysninger fandt hændelsen sted omkring klokken 11.40. En betjent blev ramt af knivstik og er bragt til behandling. Betjenten er uden for livsfare, og de pårørende er blevet underrettet.

Den 40-årige kvinde blev ikke ramt af skud og blev kort efter anholdt. Politiet oplyser, at der nu er ro på stedet.

»Politiet vurderer, at der er tale om en enkeltstående hændelse, hvorfor der ikke er grund til bekymring for at opholde sig i området,« oplyser Sydøstjyllands Politi.

Det vides endnu ikke, hvad der udløste den voldelige konfrontation, men sagen efterforskes nu nærmere. Som det er kutyme i sager, hvor politiet affyrer tjenestevåben, er Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) blevet underrettet og skal nu vurdere forløbet.

Sydøstjyllands Politi har ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt, men oplyser, at de vil komme med flere oplysninger, hvis der er nyt at dele med offentligheden.

Efter 50 år: Nu forsvinder 1.000-kronesedlen

0

HISTORIE. Fra den 31. maj er det slut med at betale med 1.000-kronesedlen. Digitaliseringen har gjort den overflødig, og værdien af kontanter er faldet drastisk siden 1975, viser en ny analyse fra Danmarks Statistik.

Efter 50 år med 1.000-kronesedler i danskernes lommer og punge er det snart slut. Fra og med den 31. maj 2025 udgår sedlen med Storebæltsbroen og solvognen som gyldigt betalingsmiddel.

Den store seddel, der engang populært blev kaldt »egernet«, har mistet sin relevans i takt med, at digitale betalinger har overtaget markedet. Samtidig har regler om hvidvask sat grænser for, hvor store betalinger der må foretages med kontanter.

Ifølge Danmarks Nationalbank udgjorde kontantbetalinger kun 9 procent af omsætningen i danske butikker i 2023. Det er et markant fald fra 60 procent i 1991. Udviklingen skyldes især, at det i dag er nemmere end nogensinde at betale med kort eller via mobiltelefon.

Kilde: Danmarks Nationalbank Anm.: Mobilbetalinger inkluderer forskellige mobilbetalingsløsninger, herunder Mobilepay, Apple Pay og Google Pay.

Kunne købe seks gange mere smør i 1975

Danmarks Statistik har set tilbage på, hvad man kunne få for 1.000 kroner, dengang sedlen første gang så dagens lys i 1975. Her havde sedlen et portræt af Thomasine Heiberg på forsiden og egernet på bagsiden – en seddel, der dengang blev kåret som verdens smukkeste pengeseddel.

I 1975 kunne man eksempelvis købe hele 58 kilo smør for 1.000 kroner – i dag rækker samme beløb kun til 10 kilo. Kigger man på kaffen, var der dengang råd til 34 kilo mod blot 10 kilo i dag.

  • Rødspætter: Dengang 69 kg – i dag 6 kg
  • Æg: Dengang 1.616 stk. – i dag 329 stk.
  • Sødmælk: Dengang 442 liter – i dag 70 liter

I nutidens priser ville en tusindkroneseddel fra 1975 svare til 5.604 kroner, altså mere end fem gange så meget som i dag.

Kunne dække en måneds boligudgifter

Foruden mad kunne 1.000 kroner i 1975 stort set dække en hel måneds udgifter til bilen eller boligen for en gennemsnitshusstand. Dengang kostede en families månedlige boligudgifter i gennemsnit omkring 1.226 kroner, mens bilen kostede 1.065 kroner. Også det årlige forbrug af fodtøj var dækket ind med rigeligt overskud – gennemsnittet lå nemlig på 811 kroner.

Det store fald i pengenes værdi skal dog også ses i lyset af en betydelig løn- og velstandsudvikling over de seneste fem årtier, som betyder, at danskerne i dag bruger deres penge anderledes, end de gjorde dengang.

Fakta:

  • Den nuværende 1.000-kroneseddel udgår pr. 31. maj 2025.
  • I dag er kontantbetalinger reduceret til 9 procent af butikshandlen.
  • Sedlen fra 1975 svarer til 5.604 kr. i dag.

Kilder: Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank

Detailsalget steg i april – især internethandlen går frem

0

BUSINESS. Detailsalget steg med 0,4 pct. fra marts til april 2025. Fremgangen skyldes især salget af andre forbrugsvarer, mens salg af tøj og fødevarer gik tilbage. Samtidig boomer internethandlen.

Det samlede detailsalg steg med 0,4 procent fra marts til april i år, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonudsving. Det viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik.

Fremgangen skyldes udelukkende en vækst i varegruppen »andre forbrugsvarer«, som steg med 1,3 procent i perioden. Omvendt faldt salget af beklædning med 2,9 procent, mens salget af fødevarer og dagligvarer gik marginalt tilbage med 0,2 procent.

Internetbutikker i fremgang

Særligt detailhandel via internettet oplever stor fremgang. Denne branchegruppe udgør omkring 15 procent af salget af »andre forbrugsvarer«, og her var omsætningen 6,9 procent højere i perioden januar til april sammenlignet med samme periode sidste år.

Den kraftigste vækst ses inden for internetsalg af tøj, sko og lædervarer, hvor salget steg med 11,8 procent, og salg af elektronik og elektroniske apparater, hvor salget steg med 9,6 procent.

Eneste nedgang i internethandlen var bøger, musik og kontorartikler, der faldt med 2,4 procent i årets første fire måneder.

Det skal bemærkes, at brancher med primært fysiske butikker, der også har internethandel, ikke er med i denne opgørelse, selvom deres online-salg også kan være betydeligt.

Flere handler på nettet

Den samlede omsætning af andre forbrugsvarer – hvor internethandel er en stor faktor – steg med 5,2 procent fra januar til april sammenlignet med samme periode i 2024.

Tallene i detaljer

Den positive udvikling i april følger efter en svag nedgang på 0,1 procent fra februar til marts. Tidligere på året steg detailsalget med 0,8 procent fra januar til februar.

Dermed er detailsalget samlet set på vej frem efter en periode med ujævne udsving, men det er især internethandlen, der driver væksten i øjeblikket.

Region Syddanmark lancerer ny ambitiøs strategi for sundhedsforskning

0

REGIONEN. Regionsrådet har vedtaget en forskningsstrategi, der skal forberede regionens sundhedsvæsen på fremtidens udfordringer.

Regionsrådet i Region Syddanmark har netop vedtaget en ny strategi for sundhedsforskning, som gælder fra 2025 til 2030. Strategien skal sikre, at regionen står klar til at møde de krav og opgaver, som følger af den sundhedsreform, Folketinget vedtog sidste år.

Den nye forskningsstrategi medfører blandt andet etablering af flere nye forskningspuljer. En af puljerne målrettes samarbejdet mellem region, kommuner og praksissektor, mens en anden pulje specifikt afsættes til psykiatriforskning. Samtidig styrkes puljen til excellent forskning, som støtter forskningsindsatser på internationalt topniveau.

I alt forventer Region Syddanmark at tilføre cirka 415 mio. kroner til forskning i strategiens femårige periode. Ifølge regionsrådsformand Bo Libergren (V) understreger dette regionens høje prioritering af sundhedsforskning:

»Sundhedsforskning spiller en nøglerolle i fremtidens sundhedsvæsen. Det er forskningen, der udvikler nye og bedre måder at behandle patienterne på. Derfor er jeg glad for, at vi nu har vedtaget en ambitiøs strategi, som tydeligt viser, at vi i Region Syddanmark mener det alvorligt, når vi taler om betydningen af forskning.«

Fokus på psykiatri og tættere samarbejde med kommunerne

Et vigtigt mål med den nye strategi er at styrke samarbejdet mellem kommuner og region. Derfor indeholder strategien en pulje målrettet forskning i fælles sundhedsindsatser, som skal sikre mere ensartede og koordinerede patientforløb.

Samtidig oprettes en specifik pulje til forskning inden for psykiatriområdet, som skal understøtte den kommende integration af psykiatri og somatik, som følger af sundhedsreformen.

»Vi står foran en stor og vigtig opgave med reformen, som betyder nye opgaver og større krav til sundhedsbehandlingen. Men vi skal også fortsætte med det, vi allerede er gode til, nemlig at drive et stærkt sundhedsvæsen til glæde for patienter og pårørende i hele regionen,« siger regionsrådsformanden.

Flere excellence-centre på vej

Med den nye forskningsstrategi vil Region Syddanmark også styrke mulighederne for etablering af flere excellence-centre. I dag findes ni af disse centre i regionen, som driver forskning på det højeste internationale niveau.

Ifølge Bo Libergren skal strategien netop skabe grobund for flere af denne type centre, som kan sikre regionens position inden for banebrydende sundhedsforskning:

»Jeg glæder mig til at tage hul på den nye strategi og få den ud at leve blandt vores dygtige medarbejdere. Den vil både styrke samarbejdet på tværs af sektorer og sikre, at vi kan tilbyde behandling og pleje på højeste niveau – også i fremtiden,« siger han.

Region Syddanmark afsætter én million kroner til at nedbringe høreapparat-ventetid

0

POLITIK. Nyt initiativ skal uddanne flere audiologiassistenter for at afhjælpe stigende ventetider på høreapparatbehandling.

På trods af en række initiativer kæmper Region Syddanmark fortsat med lange ventetider til høreapparatbehandling. Derfor har regionsrådet besluttet at afsætte en million kroner om året til at uddanne flere audiologiassistenter.

»Vi har siden 2018 arbejdet hårdt på at nedbringe ventetiderne. Personalet på høreklinikkerne har gjort en kæmpe indsats, og vi har investeret mange penge og medarbejderressourcer. Men selv med alle de gode initiativer kan vi se, at ventetiderne igen stiger. Derfor sætter vi nu ekstra midler af til uddannelse af flere audiologiassistenter,« siger regionsrådsformand Bo Libergren (V).

Stigende ventetider trods indsats

I 2018 vedtog Region Syddanmark en omfattende handleplan for at få nedbragt ventetiden på høreapparatbehandling. Dengang fjernede man blandt andet det økonomiske loft på regionens høreklinikker, så klinikkerne kunne behandle og udlevere høreapparater efter behov.

Det fik ventetiderne til at falde markant. Men siden 2021 er presset igen steget på trods af ekstra personale og investeringer i nye hørebokse. Samtidig har antallet af borgere, der skal behandles med høreapparater, været støt stigende.

I maj 2025 lå ventetiderne således på 21 uger på OUH, 32 uger på Sygehus Lillebælt, 19 uger på Sygehus Sønderjylland og 23 uger på Esbjerg og Grindsted Sygehus.

Udfordret fra flere sider

Regionsrådet har derfor besluttet at prioritere midler til at uddanne flere audiologiassistenter, som skal hjælpe med at få ventetiden ned. Pengene fordeles med 500.000 kroner årligt til henholdsvis Esbjerg og Grindsted Sygehus samt Sygehus Lillebælt, da disse sygehuse har udtrykt særligt behov for ekstra ressourcer.

Formanden for Sundhedsudvalget, Mette With Hagensen (S), forklarer, hvorfor Sygehus Lillebælt er særligt hårdt ramt:

»Ventetiderne er høje i hele landet, men Sygehus Lillebælt er især udfordret, fordi vi modtager mange patienter fra andre regioner. Derudover mærker vi konsekvenserne af den demografiske udvikling med flere ældre, og samtidig bliver førstegangsbrugerne af høreapparater yngre. Derfor er vi nødt til at handle nu, så vi får mere personale ude på klinikkerne og dermed kan bringe ventetiden ned på et acceptabelt niveau,« siger hun.

Regionsrådet vedtog beslutningen på sit møde den 26. maj, og initiativet finansieres gennem regionens budgetaftale for 2025.

POLITIK.

Social dumping mere udbredt end ventet – især i byggeriet

0

VIDEN. Problemet med social dumping er større end hidtil antaget. En ny dansk undersøgelse fra VIVE viser, at næsten hver fjerde virksomhed med udenlandsk arbejdskraft er i risiko for at udøve social dumping, og værst står det til i bygge- og anlægsbranchen.

VIVE har i undersøgelsen analyseret forholdene i 59.355 virksomheder med udenlandske ansatte. Analysen bygger på omfattende data fra 2022 og viser, at hele 23 procent af disse virksomheder risikerer at bryde lovgivning eller overenskomster, når det gælder deres udenlandske ansatte.

Seniorforsker Jan Hyld Pejtersen fra VIVE betegner resultatet som opsigtsvækkende:

»Det er en relativt stor andel af virksomheder, der er i risiko for at udføre social dumping over for deres udenlandske ansatte. Vi ser desuden, at jo lavere uddannelsesniveau, jo lavere løn, og jo længere arbejdstid medarbejderne har i virksomheden, desto større er risikoen.«

Byggebranchen hårdest ramt

Rapporten peger især på bygge- og anlægsbranchen, hvor risikoen for social dumping er markant størst. Her risikerer hele 41 procent af virksomhederne at bryde reglerne for løn- og arbejdsvilkår. Efter bygge- og anlægsbranchen følger landbruget med en risikoandel på 28 procent og hotel- og restaurationsbranchen med 26 procent.

Generelt viser undersøgelsen også, at risikoen især er koncentreret i private virksomheder, og at mindre virksomheder har større risiko end større virksomheder.

Lønforskelle og manglende sikkerhed

Udover omfattende dataanalyse baserer rapporten sig også på interviews med udenlandske arbejdstagere og eksperter med viden om arbejdsmarkedet. Disse interviews fremhæver især problemer med lav løn som et centralt tema.

»De udenlandske medarbejdere oplever ofte, at de får lavere løn end deres danske kolleger for samme arbejde, får løn for færre timer end dem, de faktisk arbejder, eller ikke får betaling for overarbejde,« siger Jan Hyld Pejtersen.

Men udfordringerne handler ikke kun om løn. Flere udenlandske medarbejdere fortæller også om betydeligt dårligere arbejdsmiljø og sikkerhed. De oplever at blive sat til det mest risikable arbejde uden tilstrækkeligt sikkerhedsudstyr.

»Vores interview bekræfter overordnet, at nogle udenlandske arbejdstagere oplever væsentligt ringere vilkår og et dårligere arbejdsmiljø end deres danske kolleger,« siger Jan Hyld Pejtersen.

Klar opfordring til handling

Undersøgelsen er den første af sin art i Danmark, og resultaterne kalder ifølge forskerne på øget opmærksomhed fra både virksomheder og myndigheder. Formålet med undersøgelsen er netop at skabe et klarere overblik, så der kan sættes målrettet ind over for social dumping og sikres bedre vilkår for alle på det danske arbejdsmarked.

Folketinget skærper indsatsen mod seksuelt krænkende materiale med børn

0

POLITIK. Et bredt flertal i Folketinget har netop vedtaget en ny lovgivning, som skal styrke kampen mod fremstilling, deling og besiddelse af seksuelt materiale med børn. Den nye lov, som træder i kraft allerede den 1. juli 2025, skal især ramme det stigende problem med computergenereret materiale og seksualiserende poseringsbilleder af børn.

Loven er en direkte reaktion på den markante stigning i antallet af sigtelser for besiddelse af seksuelt krænkende materiale med personer under 18 år. Ifølge Anklagemyndigheden steg antallet af sigtelser fra 314 i 2019 til hele 1.095 i 2024 – altså mere end en tredobling på blot fem år.

Derfor udvides nu straffeloven, så det bliver ulovligt at producere og dele computergenereret seksuelt materiale med børn, der i sin helhed virker realistisk. Derudover skærpes reglerne omkring såkaldte poseringsbilleder, som seksualiserer børn, uden at billederne nødvendigvis viser seksuelle handlinger eller nøgenhed. Det gøres samtidig klart, at det også fremover vil være strafbart at dele almindelige hverdagsbilleder af børn, hvis det sker i en seksualiseret sammenhæng – eksempelvis på hjemmesider med pornografisk materiale.

Nyt værktøj til politiet

Den nye lov giver også politiet bedre redskaber til at efterforske denne type kriminalitet. Politiet får nu mulighed for selv at fremstille og dele uægte seksuelt materiale med børn som led i efterforskningen, så bagmændene bag ulovlig produktion og deling lettere kan opspores.

Derudover kriminaliseres produktionen af såkaldt deepfake-pornografisk materiale, hvor virkelige personer optræder i seksuelle sammenhænge uden at have givet samtykke.

Justitsminister Peter Hummelgaard understreger, at lovgivningen er et afgørende skridt i arbejdet med at beskytte børn:

»Seksuelle overgreb mod børn er blandt de mest modbydelige forbrydelser, vi har. Det er helt uacceptabelt, at børn seksualiseres eller udstilles på denne måde. Nu styrker vi lovgivningen markant og giver samtidig politiet bedre værktøjer til at stoppe overgreb og få fat i gerningspersonerne.«

Red Barnet: »Et stort fremskrimdt«

Lovforslaget er blevet til med inspiration fra organisationer som Red Barnet og Digitalt Ansvar. Hos Red Barnet er der stor tilfredshed med, at lovgivningen nu styrkes:

»Det her er et stort fremskridt for beskyttelsen af børn mod seksuelle krænkelser. Nu får myndighederne bedre muligheder for at gribe ind, når billeder og videoer, der seksualiserer børn, bliver delt på nettet. Vi er glade for, at politikerne har lyttet til vores anbefalinger,« siger Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet.

Offerfonden styrkes

Som led i den nye aftale bliver det også muligt at anvende en del af de offerbidrag, der betales af lovovertrædere, til drift og administration af landets offerrådgivninger.

Lovgivningen blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget, og træder i kraft allerede om en måned – den 1. juli 2025.

Politikerne får højere løn, men siger farvel til livslang pension

0
Foto: AVISEN

POLITIK. Efter mange års debat er der nu politisk enighed på Christiansborg om at ændre reglerne for folketingspolitikernes løn og pension. Den nye aftale betyder, at nyvalgte politikere får højere løn – til gengæld skal de vinke farvel til den lukrative, livslange tjenestemandspension.

De nye regler træder kun i kraft for kommende folketingsmedlemmer og ministre, mens nuværende og tidligere politikere beholder de eksisterende ordninger.

Folketingsmedlemmernes løn vil ifølge den nye aftale stige til 1.080.000 kroner årligt mod 870.000 kroner i dag. Ministrenes løn hæves fra 1.702.000 kroner til 2.016.000 kroner årligt. Statsministeren, finansministeren, udenrigsministeren og forsvarsministeren, som er nummer to i statsrådsrækkefølgen, vil fortsat få endnu mere.

Slut med livslang pension

Samtidig gør aftalepartierne op med politikernes eksisterende pensionsordning, som sikrer dem en tjenestemandspension resten af livet efter pensionsalderen. Fremtidens politikere skal i stedet have en almindelig arbejdsmarkedspension, hvor der indbetales 18,07 procent af deres løn til pensionsopsparing, præcis som på resten af arbejdsmarkedet.

Retten til folketingspension opnås fremover efter mindst ét års medlemstid. Pensionen kan dog først udbetales fra folkepensionsalderen, og ikke som tidligere allerede fra 60 år eller efterlønsalderen. Den maksimale månedlige pension efter 20 års medlemstid vil være på cirka 35.000 kroner (2025-niveau).

Kortere tid med fuld løn efter exit

En anden markant ændring er perioden med fuld løn efter politikernes exit fra Christiansborg – det såkaldte eftervederlag. I dag får politikere fuld løn i op til to år, hvis de ikke genvælges. Fremover bliver denne periode halveret til maksimalt ét år. Det samme gælder ministre, som altså også får skåret deres eftervederlag ned til ét år.

Store besparelser på længere sigt

Samlet set vil de nye regler betyde, at statens udgifter til folketingsmedlemmer og ministre reduceres med cirka 20 procent, svarende til 30 millioner kroner. Dog vil denne fulde besparelse først slå igennem, når alle nuværende og tidligere politikere er ude af Folketinget, og deres pensionsordninger er ophørt.

Bag aftalen står en bred kreds af Folketingets partier: Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, SF, Liberal Alliance, De Konservative, Radikale Venstre og Alternativet.

Ny lukkelov skal give liv til butikker og lokalsamfund

0

BUSINESS. Danmarks lokalsamfund kan nu se frem til mere liv i gaderne og bedre forhold for detailhandlen. Regeringen har sammen med Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre netop indgået en aftale om en modernisering af lukkeloven.

Fremover får butikker i bymidter med under 16.850 indbyggere mulighed for at holde åbent på de traditionelle lukkedage, og det bliver også nemmere for alle kommuner at holde butikkerne åbne i forbindelse med lokale arrangementer. Derudover afsættes ekstra 10 millioner kroner til en pulje, der støtter borgerdrevne dagligvarebutikker.

For erhvervsminister Morten Bødskov er aftalen et vigtigt rygstød til lokalsamfundene:

»Vi skal sikre liv, vækst og arbejdspladser i hele Danmark. Derfor er det helt afgørende, at vi får ryddet unødige benspænd af vejen. I vores lokalsamfund betyder det noget, at tøjbutikken, farvehandleren eller købmanden er åben. Jeg er glad for, at partierne har taget ansvar, og vi er enige om en modernisering af lukkeloven.«

Minister for byer og landdistrikter Thomas Danielsen fremhæver især, at lempelsen vil give bedre økonomi i små lokalsamfund:

»Nu får den lokale købmand mulighed for at holde åbent, så det klinger i kasseapparatet og skaber omsætning i stedet for lukkede døre. Det er godt for lokalsamfundene, medarbejderne og turisterne, der besøger alle dele af vores skønne land.«

Socialdemokratiets erhvervsordfører, Mette Reissmann, glæder sig over, at lokalt erhvervsliv nu bedre kan slå dørene op, når kunderne faktisk er til stede:

»Det gælder blandt andet i de mindre byer, når danske eller udenlandske turister besøger Danmark i påsken eller pinsen, og i de store byer ved særlige begivenheder som sport eller gadefestivaler.«

Venstres erhvervsordfører, Louise Elholm, ser moderniseringen som en måde at sikre vækst i hele Danmark:

»Ved at ændre lukkeloven gør vi både gavn for turismen og butikslivet lokalt. Indtil nu har lukkeloven spændt ben for turismen i vores unikke byer med stor historisk værdi.«

Moderaternes erhvervsordfører, Charlotte Bagge, understreger, at det handler om mere end blot åbningstider:

»I årevis har lukkeloven spændt ben for lokale ildsjæle. Det er frustrerende at se gaderne fyldt med mennesker, mens butikkerne må holde lukket. Nu rydder vi bøvlet af vejen og giver friheden tilbage – især til de byer, der kæmper for at holde sig levende.«

Det Konservative Folkeparti havde ønsket en endnu større lempelse af lukkeloven, men erhvervsordfører Helle Bonnesen anerkender alligevel aftalen som et vigtigt fremskridt:

»Konservative har været med til at hæve grænsen fra 15.000 til 16.850 indbyggere. Vi ville gerne have haft, at lempelsen også gjaldt butikker i større byer, men dette er stadig en vigtig forbedring.«

Dansk Folkepartis erhvervsordfører, Peter Kofod, fremhæver betydningen af justeringen i lyset af stigende konkurrence fra nethandlen:

»Det er ingen hemmelighed, at nethandlen lægger et stort pres på de mindre butikker. Med ændringerne giver vi butikker i mindre byer mulighed for at møde kunderne, når de faktisk holder fri. Det er et hårdt tiltrængt plaster på såret.«

Radikale Venstres erhvervsordfører, Katrine Robsøe, håber på, at moderniseringen understøtter både butiksliv og aktive bymidter:

»Der er mange udfordringer for både store og små bymidter. Med denne justering håber jeg, at vi kan understøtte vores lokale butikker og aktive byliv – til gavn for os alle sammen.«

Den nye aftale betyder samtidig, at det eksisterende forlig om lukkeloven opsiges med virkning fra næste folketingsvalg. Partierne er enige om, at et nyt forlig, baseret på disse justeringer, træder i kraft umiddelbart efter næste valg.

Genvalg til Pia Jakobsgaard-Iversen som bestyrelsesleder i DI Trekantområdet

0

BUSINESS. På DI Trekantområdets generalforsamling den 26. maj 2025 blev divisionsdirektør Pia Jakobsgaard-Iversen fra Rambøll Danmark genvalgt som bestyrelsesleder. Samtidig bød bestyrelsen velkommen til Jesper Hansson, adm. direktør i Svane Shipping A/S, som nyt medlem.

På det efterføgende bestyrelsesmøde blev Pia Jakobsgaard-Iversen yderligere genvalgt som bestyrelsesleder, hvilket betyder, at hun fortsat står i spidsen for organisationen i Trekantområdet.

Som vicebestyrelsesledere var der ligeledes genvalg til adm. direktør Bjarne Søndergaard fra Alfa Laval Kolding A/S og medejer Maria Gade fra Compacttilt.

Den samlede bestyrelse for DI Trekantområdet ser nu således ud:

  • Bestyrelsesleder: Divisionsdirektør Pia Jakobsgaard-Iversen, Rambøll Danmark
  • Vicebestyrelsesleder: Adm. direktør Bjarne Søndergaard, Alfa Laval Kolding A/S
  • Vicebestyrelsesleder: Medejer Maria Gade, Compacttilt
  • Tegnestuechef Søren Nielsen, Tegnestuen Mejeriet A/S
  • Senior Vice President Stella Gudmundsdottir, Siemens Gamesa Renewable Energy A/S
  • HR Director Hilde Sønnichsen, Urhrenholt A/S
  • Tømrermester Tue Christiansen, Kolster A/S
  • Produktionsdirektør Flemming Egebjerg, Crossbridge Energy A/S
  • Adm. direktør Jesper Hansson, Svane Shipping A/S

Alvorligt færdselsuheld nær Fredericia – cyklist fløjet på hospitalet

0
En 73-årig mand er lørdag formiddag blevet påkørt af en bilist på en landevej i Skærup nær Fredericia. Manden blev efterfølgende fløjet til hospitalet...

Hjem med Sjæl: Rudolf Steiner Allé 17 – en arkitektonisk perle i Snoghøj

0
BOLIG. Der findes adresser, der allerede inden man træder indenfor, fortæller noget om den verden, der venter bag døren. Rudolf Steiner Allé i Snoghøj...

FC Fredericias kamp mod Randers bliver første med ny hooliganlovgivning

0
Når FC Fredericia og Randers FC mødes på Monjasa Park, er det under en helt ny lovgivning. Den hårdere hooliganpakke er nu gældende hver...

Socialdemokratiet vil fratage kriminelle udlændinge førtidspension

0
Fra asylbremse til frakendelse af førtidspension – Socialdemokratiet vil stramme skruen markant på udlændingeområdet. Socialdemokratiet er tirsdag kommet med et nyt og omfattende udlændingeudspil med...

37-årig fremstilles i grundlovsforhør efter frihedsberøvelse af spædbarn

0
Mandag aften blev et syv måneder gammelt barn taget fra sin barnevogn i Haderslev. I dag fremstilles den sigtede i grundlovsforhør. En 37-årig mand fremstilles...

Mette Frederiksen varsler nyt udlændingeudspil

0
Statsminister Mette Frederiksen følger med bekymring udviklingen i Mellemøsten og de stigende oliepriser. Det skriver hun i et Facebook-opslag, hvor hun samtidig varsler, at...