DEBAT. En ny digital metode til at diagnosticere hudkræft er ved at bevise sit store potentiale – og det er godt nyt for både patienter og sundhedsvæsenet.
Med et særligt lille kamera kan den praktiserende læge tage et billede af et mistænkeligt område på huden og sende det direkte til en hudlæge via en app. Patienten slipper altså for at vente på en henvisning og fysisk konsultation. Svaret kommer hurtigt – målet er inden for fire dage, men i et pilotprojekt var svartiden i gennemsnit kun én dag.
Resultaterne taler for sig selv: 53 procent af patienterne kunne afsluttes med det samme, 20 procent blev sendt videre til en hudlæge, og 10 procent blev henvist til et kræftpakkeforløb. De resterende blev anbefalet opfølgning hos egen læge.
Det betyder, at mange patienter hurtigt får afklaret deres bekymringer, mens kun de nødvendige bliver sendt videre i systemet. Det giver tryghed for patienterne og frigiver samtidig ressourcer i sundhedsvæsenet. Ventetiderne hos hudlæger bliver kortere, og kræftmistanker kan afklares hurtigere – hvilket i sidste ende kan redde liv.
Målet er, at 80 procent af landets praktiserende læger skal være med på løsningen inden udgangen af 2026. Det er en ambition, vi bør bakke fuldt op om.
Digital hudkræftdiagnostik er et stærkt eksempel på, hvordan teknologi kan forbedre både effektiviteten og kvaliteten i sundhedssektoren. Det er netop den type løsninger, vi skal have mange flere af fremover – til gavn for os alle.
Pernelle Jensen
Formand for Udvalget for det nære sundhedsvæsen (V)
KRIMI. Det startede med en påvirket knallertkører i Fredericia, men inden natten var ovre, havde Sydøstjyllands Politi haft rigeligt at se til med spritbilister og narko-påvirkede førere i hele kredsen.
Klokken 19.15 torsdag aften blev en 52-årig mand fra Fredericia stoppet af en politipatrulje på Strandvejen. Han kørte på knallert, men havde tydeligvis ikke styr på hverken forsikring, registrering eller sit eget indtag af stoffer.
»Knallerten blev ført af en mand fra Fredericia, og han var påvirket af euforiserende stoffer,« fortæller vagtchef Torben Wind fra Sydøstjyllands Politi fredag morgen.
»Han blev anholdt og indtaget til blodprøve, og da der desuden hverken var forsikring eller registrering på knallerten, faldt der lige et par ekstra sigtelser af på vejen omkring ham,« fortsætter vagtchefen.
Den 52-årige er siden blevet løsladt, men det blev blot begyndelsen på en travl nat for politiet.
Spiritusulykke i Vejle
Lidt senere, klokken 21.32, måtte politiet rykke til Chr Jensens Vej i Vejle. Her var to biler kørt sammen, og en 50-årig kvinde fra Vejle blev mistænkt for spirituskørsel.
»Hun blev skønnet spirituspåvirket, og hun blæste også op over det tilladte, hvorfor hun blev anholdt og indbragt til blodprøve,« forklarer Torben Wind.
Modparten, en 24-årig mand fra Vejle, slap uskadt fra sammenstødet. Det er endnu ikke afklaret, hvem der ikke overholdt sin vigepligt i ulykken.
Påvirkede bilister på samlebånd
Klokken 23.17 fortsatte nattens strabadser på Viborg Hovedvej i Vejle, hvor en 22-årig mand fra Bramming blev stoppet af politiet.
»Han blev også testet for narko, og der viste sig at være udslag på den. Så han er også blevet anholdt og indtaget til blodprøve,« siger vagtchefen.
Men det var langt fra slut. Allerede klokken 00.23 natten til fredag, var en ny bilist stoppet på Platan Allé i Kolding – denne gang var det spiritussen, der gav udslag.
»Det er tale om en 25-årig mand fra Vejen, og han blev også sigtet for spirituskørsel,« siger Torben Wind.
Næsten samtidig, klokken 00.25, standsede patruljen en 23-årig mand fra Vejle ved motorvejen på Juelsmindevej i Vejle Øst. Her var det stoffer, der gjorde udslaget – denne gang både narkokørsel og besiddelse af hash til eget forbrug.
Nattens sidste episode udspillede sig klokken 02.24 i Vejle, hvor politiet standsede en bil med en mand fra Tørring bag rattet. Han havde lidt amfetamin med i bilen, hvilket sikrede ham endnu en sigtelse til nattens lange liste.
Nattens mange episoder betyder nu, at flere bilister og én knallertfører måske kan se frem til ubehagelige konsekvenser, når resultaterne af blodprøverne foreligger.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing fredag formiddag klokken 10.00.
KRIMI. En ellers festlig nat ved Jelling Musikfestival fik natten til fredag et kortvarigt afbræk, da udrykning og blå blink satte en midlertidig dæmper på stemningen. Klokken 00.35 modtog Sydøstjyllands Politi nemlig en anmeldelse om brand i en af festivalens camps ved Mølvangvej.
Men heldigvis var det ikke flammernes rasen, der mødte politiet og redning på stedet. I stedet viste det sig, at en dieselovn havde været indstillet lidt for optimistisk og havde sendt en tyk sky af røg ud blandt festivalgæsterne.
»Det viste sig at være noget røgudvikling fra en dieselovn i en camp derude. Der var som sådan ikke ild i noget, andet end at den her dieselovn havde udviklet noget røg,« forklarer vagtchef Torben Wind fra Sydøstjyllands Politi fredag morgen.
Som en del af sikkerhedsproceduren blev to personer, der havde opholdt sig i nærheden af ovnen, kørt til skadestuen til tjek for røgforgiftning. Ifølge politiet var der dog ikke umiddelbart tegn på, at de to havde inhaleret farlige mængder røg – men hellere en tur til tjek end at tage chancer midt i natten.
»Umiddelbart mente man ikke, at de havde været udsat for røgforgiftning, men lige for en sikkerheds skyld, så blev de sendt derud,« siger Torben Wind.
Og selvom det hele kunne ligne noget, der var opstået af sjusk eller uansvarlig brug, så er der ikke noget, der tyder på, at nogen skal stilles til ansvar. Politiet anser sagen for et hændeligt uheld.
»Nej, det gør der ikke [nogle der bliver sigtet red.]. Det er lige en forkert indstilling af ovnen, og det er jo ikke, hvor man har handlet uagtsomt eller noget, som gør, at vi sigter på det. Så det holder vi ved det,« lyder det fra vagtchefen.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing fredag formiddag klokken 10.00.
KRIMI. Mens musikken dunkede fra scenerne ved årets Jelling Musikfestival, blev festen for en 18-årig mand fra Vejle brat afbrudt torsdag aften. Klokken var 20.18, da en politipatrulje fra Sydøstjyllands Politi fik øje på den unge mand, som opførte sig mistænkeligt på Mølvangvej tæt på festivalområdet.
Betjentene fattede mistanke til, at den unge festivalgæst kunne være i besiddelse af ulovlige stoffer og besluttede sig derfor for at foretage en visitation. Det blev dog hurtigt klart, at den unge vejlenser ikke var videre begejstret for politiets interesse.
»Han var ikke helt samarbejdsvillig, hvorfor han kvitterede med at kaste en drink i hovedet på den ene politibetjent,« siger vagtchef Torben Wind fra Sydøstjyllands Politi fredag morgen.
Mistanken var ikke grundløs
Episoden fik straks konsekvenser for den unge mand, som blev anholdt på stedet og sigtet for vold mod polititjenestemand. Og politiets mistanke viste sig hurtigt at være velbegrundet.
»Ved den efterfølgende visitation blev han også fundet i besiddelse af euforiserende stoffer, så mistanken var ikke helt grundløs,« fortæller Torben Wind.
Ifølge politiet var der dog ingen indikationer på, at de fundne stoffer var beregnet til videresalg.
»Nej, det er skrevet som til eget forbrug,« uddyber vagtchefen.
Den 18-årige blev løsladt senere samme aften efter endt afhøring. Selvom han slap med friheden i behold, kan han nu se frem til en sigtelse, der formentlig betyder, at årets musikfestival i Jelling er slut for hans vedkommende.
Sydøstjyllands Politi fortsætter deres indsats på festivalen, hvor de som altid er synligt til stede for at sikre ro, orden og god stemning blandt de mange tusinde festivalgæster.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing fredag formiddag klokken 10.00.
ANALYSE. Der er betydelige forskelle på, hvor mange sygedage pædagoger og lærere har, afhængig af hvilken kommune de arbejder i. Det viser en ny analyse fra tænketanken CEPOS, der har undersøgt sygefraværet i samtlige danske kommuner i 2024. Ifølge analysen var kommunalt ansatte pædagoger gennemsnitligt syge i 16,2 dage om året på landsplan, mens lærerne havde et gennemsnit på 12,7 sygedage. Men bag gennemsnittene gemmer sig store forskelle mellem kommunerne – også lokalt i Trekantområdet.
Der er betydelige lokale forskelle på sygefraværet blandt kommunalt ansatte pædagoger og lærere. Selvom kommunerne geografisk ligger tæt, er variationerne markante.
Fredericia klarer sig relativt godt med hensyn til lærerne, hvor sygefraværet er på 11,1 dage, hvilket placerer kommunen tydeligt under landsgennemsnittet på 12,7 dage. Det kan indikere, at Fredericias folkeskoler har en velfungerende ledelse og trivsel blandt lærerne, der formår at holde fraværet lavt. Til gengæld er fraværet blandt kommunens pædagoger højere med 15,7 dage, hvilket dog stadig er en smule under det nationale gennemsnit på 16,2 dage.
I Kolding Kommune ligger sygefraværet hos pædagogerne med 15,6 dage også lidt under landsgennemsnittet, og på niveau med Fredericia. Men situationen ser anderledes ud for lærerne, der med 13,9 dage placerer sig over landsgennemsnittet. Det højere fravær hos lærerne kan tyde på udfordringer med arbejdsmiljøet på skolerne, eller at der generelt er større belastning og pres på lærerstaben i Kolding.
Middelfart Kommune adskiller sig negativt fra de omkringliggende kommuner med et noget højere sygefravær blandt pædagoger, der ligger på 16,9 dage – tydeligt over det nationale niveau. Lærerne i Middelfart har også et forhøjet fravær med 12,9 dage, som dog er tættere på landsgennemsnittet. Det kan være et tegn på behov for bedre arbejdsvilkår og en mere målrettet indsats for at forbedre trivsel og arbejdsmiljø i kommunens daginstitutioner og skoler.
I Vejle Kommune er billedet mere sammensat. Pædagogerne her klarer sig lidt bedre end landsgennemsnittet med et fravær på 15,5 dage, hvilket placerer Vejle i den bedre halvdel af landets kommuner. Men lærernes sygefravær i kommunen er med 14,3 dage markant over det nationale gennemsnit. Det peger på potentielle problemer inden for skolevæsenet, som kræver særlig opmærksomhed på ledelsesniveau og eventuelt en gennemgang af, hvad der konkret kan gøres for at skabe bedre arbejdsvilkår for lærerne.
CEPOS-analysen peger på, at kommunerne samlet kunne spare over én milliard kroner alene på pædagogområdet, hvis alle kom ned på niveau med den kommune, der har lavest sygefravær.
Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS, fremhæver, at et højt sygefravær ikke kun er dyrt økonomisk, men også påvirker kvaliteten af undervisning og pædagogik:
»Når pædagogerne og lærerne ofte er væk, bliver det sværere at sikre stabile relationer, god omsorg og faglig udvikling for børnene. Sygefraværet er i høj grad en indikator for, hvordan det generelt går. Lavt fravær tyder typisk på en velfungerende institution – og omvendt,« siger han.
Han understreger også, at coronapandemien har sat varige spor:
»Under corona steg sygefraværet markant, og det ser ud til, at en række kommunale arbejdspladser endnu ikke har fundet helt tilbage til niveauet fra før nedlukningerne,« påpeger Karsten Bo Larsen.
Brug for bedre ledelse og klare mål
Ifølge CEPOS-forskningschefen bør både ledere og politikere sætte målrettet ind for at nedbringe sygefraværet:
»Ambitionen bør være at komme tilbage til niveauet før corona i 2020. Det er muligt med bedre ledelse, klare mål og opfølgning.«
Sådan ligger kommunerne lokalt:
Kommune
Sygefravær pædagoger (2024)
Sygefravær lærere (2024)
Fredericia
15,7 dage
11,1 dage
Middelfart
16,9 dage
12,9 dage
Vejle
15,5 dage
14,3 dage
Kolding
15,6 dage
13,9 dage
Analysen viser, at Fredericia klarer sig godt blandt lærerne, mens Middelfart har mest plads til forbedring for pædagogerne. Vejle og Kolding ligger midt imellem, men har tydeligt behov for initiativer, der kan nedbringe fraværet blandt lærerne.
POLITIK. I kølvandet på sager om omfattende naturødelæggelser i både Kolding og Brejning ved Vejle tager SF nu initiativ til en væsentlig stramning af straffen for miljø- og naturkriminalitet. Onsdag bragte partiet dette forslag med til de netop indledte forhandlinger om regeringens store strafreform.
SF’s retsordfører, Karina Lorentzen, reagerer stærkt på de seneste tilfælde, hvor beskyttet natur er blevet ødelagt. Særligt sagen fra Kolding, hvor et ægtepar slap med blot fire måneders betinget fængsel efter rydning af en beskyttet mose, har vakt politikerens vrede.
»Det er voldsomme billeder fra Vejle, og det forekommer mig, at det ofte er mennesker, som sidder godt i det og burde vide bedre, som laver de her helt store overgreb på naturen. Derfor skal straffen markant op, og det skal give ubetinget fængsel i de grove sager. Det har SF derfor lagt på bordet i forhandlingerne om strafreformen, som startede onsdag,« siger Karina Lorentzen.
SF vil have strafferammen hævet betragteligt – mindst fem års fængsel skal være muligt i de groveste tilfælde. Desuden kræver partiet, at gerningsmænd konsekvent pålægges store kompensationer til det offentlige, så alle udgifter til sagsbehandling og oprydning dækkes af de skyldige.
»Det er godt, Vejle Kommune har anmeldt. Men jeg så gerne, at langt flere kommuner førte de her sager, store som små, hvor naturen kommer i klemme. Virkeligheden er, at det ofte kun er de meget store sager, der rammer både pressen og en anmeldelse. Men det er faktisk oprørende, at nogle bare tager for sig af naturen og ser stort på loven,« siger Karina Lorentzen.
Hun foreslår også, at kommunerne i mindre alvorlige sager selv får lov til at uddele bøder direkte. Ifølge SF-ordføreren vil det betyde, at flere sager bliver håndhævet effektivt:
»I de mindre sager kunne jeg også godt tænke mig, at kommunerne fik lov at uddele bøderne. Jeg tror, at både udsigten til at kunne få dækket sine omkostninger og til at være sikre på, at bøderne bliver udskrevet, vil betyde, at flere sager bliver ført. Og det, der batter, er, at vi får opdagelsesrisikoen op,« siger Karina Lorentzen.
Onsdagens forhandlinger er en del af regeringens omfattende strafreform, som justitsminister Peter Hummelgaard har sat i gang med henblik på at øge borgernes retssikkerhed og effektivisere håndteringen af kriminalitet.
KRIMI. Onsdag aften og natten til torsdag blev en travl omgang for Sydøstjyllands Politi i Vejle. Hele fire gange måtte betjentene standse bilister, som havde svært ved at holde sig på den rigtige side af loven. Samtlige episoder handlede om bilister, der satte sig bag rattet i narkopåvirket tilstand.
Den første episode udspillede sig allerede klokken 20.30 onsdag aften på Skolegade i Vejle. Her standsede politiet en bil, ført af en 35-årig mand fra Børkop. Det viste sig hurtigt, at han var påvirket af euforiserende stoffer, hvorfor han blev anholdt og taget med på stationen til blodprøveudtagning. Men den uheldige bilist fik yderligere problemer, da han blev afsløret med hash på sig.
»Han blev i øvrigt fundet i besiddelse af en mængde hash til eget forbrug, så der er jo formentlig et eller andet om snakken,« siger vagtchef Torben Wind fra Sydøstjyllands Politi.
Allerede halvanden time senere, klokken 22.06, var den gal igen. Denne gang slog betjentene til på Sjællandsgade, hvor en 19-årig mand måtte vinke farvel til sin køretur, da også han viste tegn på at være påvirket af stoffer.
Natten blev ikke mere fredelig af den grund. Kort efter midnat, klokken 00.15, standsede politiet endnu en bilist – denne gang på Vesterbrogade. Ved rattet sad en 22-årig mand fra Vejle, der heller ikke kunne holde sig fra de forbudte rusmidler.
Og natten var endnu ikke slut. Klokken 01.57 måtte betjentene atter på gaden, denne gang i krydset ved Hellekildevej og Tirsbæk Strandvej. Her blev en 23-årig mand fra Vejle standset, og også han var påvirket af euforiserende stoffer. Den unge mand havde ovenikøbet en mindre mængde hash på sig.
»Der har været mange derude,« påpegede vagtchefen.
Bortset fra de narkopåvirkede bilister forløb natten forholdsvist roligt, oplyser politiet.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing torsdag formiddag klokken 10.00.
POLITIK. Kommunalpolitik er ikke for børn – heller ikke for dem med børn, studie eller et almindeligt job ved siden af. I hvert fald ikke, hvis man skal tro en ny undersøgelse fra Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). Her svarer mere end halvdelen af de unge kommunalbestyrelsesmedlemmer, at de er i tvivl, om de orker endnu en omgang ved valget i 2025.
Hele 52 procent af landets unge lokalpolitikere indrømmer, at de har været i tvivl om, hvorvidt de vil genopstille, og 43 procent synes, at det er en næsten umulig opgave at få politik til at hænge sammen med resten af livet.
»Det er umuligt for mig at jonglere et familieliv med to børn under seks år, en fuldtidsstilling i det private erhvervsliv samt mit hverv som kommunalpolitiker. Der er total ubalance i mit liv – og ikke nok timer i døgnet,« siger en af de adspurgte unge politikere og sætter ord på frustrationen.
Det er især mangel på tid, der presser de unge politikere, viser undersøgelsen. 38 procent ønsker, at det politiske arbejde krævede mindre tid, mens hele 56 procent peger på bedre aflønning som en vej til at gøre arbejdet mere attraktivt.
Men ikke kun tid og penge udfordrer de unge folkevalgte. Knap hver fjerde (23 procent) fortæller også, at de har oplevet diskrimination på grund af deres alder i det politiske arbejde.
Hos DUF mener man, at tallene viser en klar nødvendighed af at gøre noget ved problemet. For selvom 81 procent stadig planlægger at stille op igen, er det alarmerende, at så mange unge politikere overvejer at kaste håndklædet i ringen, skriver de.
POLITIK. Ny økonomiaftale mellem regeringen og Danske Regioner tilfører milliarder til sundhedsvæsenet. Aftalen skal både understøtte sundhedsreformen og sikre bedre vilkår for drift og udvikling i regionerne.
Natten til onsdag den 28. maj blev regeringen og Danske Regioner enige om næste års økonomiaftale for regionerne. Aftalen sikrer et økonomisk løft på 2,3 milliarder kroner til drift og 450 millioner kroner til anlægsinvesteringer.
Ifølge aftaleteksten er en betydelig del af midlerne målrettet implementeringen af den kommende sundhedsreform, sundhedsinnovation og grønne hospitaler. Derudover gives der et solidt økonomisk afsæt til arbejdet med næste års regionale budgetter.
Godt udgangspunkt for sundhedsreformen
I Region Syddanmark vækker aftalen tilfredshed. Regionsrådsformand Bo Libergren (V) betegner den som både økonomisk ansvarlig og udviklingsorienteret:
»Vi har fået en rigtig god aftale, som giver os mulighed for at gøre vores syddanske sundhedsvæsen endnu bedre. Samtidig giver aftalen også et godt afsæt for arbejdet med den kommende sundhedsreform, som skal bringe sundhedsvæsenet tættere på borgerne og løfte kvaliteten i de nære tilbud,« siger Bo Libergren.
»Jeg ser også aftalen som et godt udgangspunkt for processen om næste års budget. Med aftalen kan vi både få enderne til at mødes og får mulighed for at udvikle vores sundhedsvæsen.«
Det er endnu uklart, hvor stor en andel af midlerne der konkret tilfalder Region Syddanmark, da bloktilskudsfordelingen endnu ikke er fastlagt.
Sundhedsfond rulles ud – 600 millioner kroner næste år
Et vigtigt element i aftalen er, at den længe ventede sundhedsfond nu bliver realiseret. Fonden er på i alt 22 milliarder kroner, som over en 10-årig periode skal bruges til vedligeholdelse og modernisering af landets sygehuse samt investering i nyt apparatur. I 2026 vil regionerne modtage de første 600 millioner kroner fra fonden.
»Med sundhedsfonden får vi mulighed for at udbygge og renovere alle regionens sygehuse – ikke kun dem, der har været omfattet af kvalitetsfondsmidler,« siger Bo Libergren.
»Udover moderne sygehuse giver det os også mulighed for at leve op til ambitionerne på klimaområdet og sikre, at apparaturparken til stadighed giver de bedste forudsætninger for at levere udredning og behandling i topklasse.«
Midler til reform og grøn omstilling
Aftalen indeholder også specifikke beløb til implementering af sundhedsreformen. Her er 325 millioner kroner afsat til bl.a. patientrettet forebyggelse og akutsygepleje. Yderligere 60 millioner kroner går til innovation og bæredygtige løsninger i sundhedsvæsenet – herunder grønne hospitaler.
SPORT. Spekulationerne svirrer som frispark fra Christian Eriksens fødder, og nu melder også oddssætterne hos Danske Spil sig på banen. De har nemlig satset deres jetoner på, at landsholdsstjernen og den danske midtbanemaestro vender snuden hjem mod Ådalen, OB’s træningsanlæg, efter det nylige farvel til Manchester United.
Den 33-årige Eriksen, som nu må finde sig en ny klub, har tidligere luftet ambitioner om at runde karrieren af i Odense. Den fynske klub, hvor det hele begyndte for fodboldgeniet med det karakteristiske blik for spillet, virker derfor som en oplagt destination.
Jan Trier, oddssætter hos Oddset og Danske Spil, udtaler:
»Christian Eriksen skal hjem til OB, hvor han gennem årene har fortalt, at han vil afslutte sin karriere. Han har et hus, der ligger et langt udspark fra Ådalen, og han har udtrykt et ønske om at give noget tilbage til barndomsklubben. Han er 33 år gammel, og her vil mange spillere gerne drosle ned efter en lang karriere.«
Men en retur til Fyn er ikke skrevet i sten, og der er andre bejlere i spil. Ikke mindst Ajax Amsterdam, hvor Eriksen brød igennem på den internationale scene, nævnes som en stærk konkurrent til OB. Her tilbragte han ungdomsårene og blev formet som spiller gennem 162 kampe, før karrieren fortsatte i engelske Tottenham.
»Hvis ikke det bliver OB, bliver det Ajax Amsterdam. Her havde Eriksen nogle fantastisk udviklende år, som gjorde ham til den spiller, han er i dag. Det er en klub på et godt, internationalt niveau, og som vi så eksempelvis Michael Laudrup tage en meget succesfuld sæson i, da hans karriere gik på hæld. Og hvis ikke det bliver Ajax, vil klubber som Celtic, Brentford og Wolfsburg helt sikkert finde Christian Eriksen attraktiv – destinationer, han allerede har forbindelser til,« siger Jan Trier.
Endelig dukker også det eksotiske navn Wrexham AFC op i puljen af mulige eventyr, hvor den walisiske klub, kendt fra tv-skærmen og nyoprykket med store ambitioner, kunne give Eriksen en utraditionel, men fristende afslutning på karrieren.
Bag de mange overvejelser spøger dog også landsholdskarrieren, hvor Eriksen stadig er en nøglespiller. Med VM 2026 på horisonten er det vigtigt for ham at holde niveauet højt.
»Det er klart, at hvis Christian Eriksen fortsat vil være en af de første på holdkortet på landsholdet – og der er altså VM til næste sommer – så skal han spille fodbold på et ret højt niveau. Og det må næsten være et mål for en mand, der har spillet fodbold, siden før han kunne gå. Det er ikke fordi, Brian Riemer mangler dygtige folk til midtbanen, men hvis Christian Eriksen er tilgængelig og spiller i en god klub, vælger Riemer ham,« lyder det fra Jan Trier.
Indtil september, hvor transfervinduerne lukker, kan Eriksen stadig træffe sit valg. Indtil da holder både fynske fans og fodboldromantikere vejret – og satser måske en lille skilling på, at et af dansk fodbolds største navne finder hjem til Ådalens veltrimmede græs.
En 73-årig mand er lørdag formiddag blevet påkørt af en bilist på en landevej i Skærup nær Fredericia. Manden blev efterfølgende fløjet til hospitalet...
BOLIG. Der findes adresser, der allerede inden man træder indenfor, fortæller noget om den verden, der venter bag døren. Rudolf Steiner Allé i Snoghøj...
Fra asylbremse til frakendelse af førtidspension – Socialdemokratiet vil stramme skruen markant på udlændingeområdet.
Socialdemokratiet er tirsdag kommet med et nyt og omfattende udlændingeudspil med...
Mandag aften blev et syv måneder gammelt barn taget fra sin barnevogn i Haderslev. I dag fremstilles den sigtede i grundlovsforhør.
En 37-årig mand fremstilles...
Statsminister Mette Frederiksen følger med bekymring udviklingen i Mellemøsten og de stigende oliepriser. Det skriver hun i et Facebook-opslag, hvor hun samtidig varsler, at...
