19.9 C
Copenhagen
lørdag 2. august 2025

Mød kokken bag Marsvinet: En hollandsk kok med dansk hjerte

0

Vi er taget ned på marinaen, til Restaurant Marsvinet, hvor vi skal mødes med Nanco Wijtze de Haan – kokken bag stedet og nu også ny medejer. For at dykke ned i historien og ham og hans relation til Restaurant Marsvinet har vi sat os til rette ved et af bordene med udsigt over marinaen. Her er stemningen rolig, mens duften fra køkkenet vidner om hans kærlighed til mad. 

Nanco Wijtze de Haan læner sig frem over bordet. Han har et roligt blik og en let hollandsk accent, der får hans danske sætninger til at danse en smule. 

– Mit navn er Nanco Wijtze de Haan. Jeg er hollænder, født i 1974 og uddannet kok i 1991 i Holland. Jeg har arbejdet som kok både i Holland og Schweiz, og så kom jeg til Danmark i 1999, fortæller han, som var det en naturlig livsbane at krydse flere landegrænser på jagt efter nye horisonter.

Sådan er det i kokkebranchen, forklarer han.

Kærligheden bragte ham til Danmark. En kliché, indrømmer han selv med et grin: 

– Jeg arbejdede engang i Schweiz, hvor jeg mødte en dansk pige. Det har du måske hørt før, ikke? Altså, det er en kliché. 

Men selvom starten på eventyret kunne læses som et postkort, er resten af historien langt mere nuanceret. Nanco har gennem sin karriere jongleret med schweiziske fonduegryder, hollandske stamppot og danske nye kartofler. 

– Jeg har lært lidt af det franske og europæiske køkken, det tyske køkken og naturligvis også det hollandske og danske. Det hele smelter lidt sammen, men forskellen er ikke så stor, som man tror, reflekterer han.

En rejse med mange sving

Hans rejse til Marsvinet har gået ad mange sving. Fra Fakkelgården ved grænsen, dengang en af Danmarks fineste restauranter, over Hindsgavl og Frk Jensens på Kulturøen til kantinebranchen med kontrakter hos Energinet og LEGO. 

– Jeg startede officielt på Marsvinet den 1. februar. Jeg havde hjulpet lidt i køkkenet og blev spurgt, om jeg kunne tænke mig at blive medejer. Det sagde jeg ja til, og jeg er meget beæret, siger han med oprigtig stolthed i stemmen, og forklarer videre:

– Jeg synes, vi har nogle virkelig gode kollegaer og medejerne. Det er et sted, hvor både de og stedet gør en stor indsats for lokalområdet i Middelfart, mærker jeg. 

For Nanco er Marsvinet et sted, hvor man kan nyde et godt måltid, opleve livemusik og tilbringe tid med familien, og så bemærker han, at det ligger lige der, hvor Lillebælt skvulper ind mod kysten. Han ser Restaurant Marsvinet som en etableret del af Middelfart og dets lokale liv og håber at kunne bidrage til dens fortsatte betydning.

– Jeg tænker, at restaurant Marsvinet gerne vil være en del af byen, ikke? Og jeg tror også, at byen gerne vil have Marsvinet. På den måde synes jeg, det kunne være spændende at fokusere på lokale råvarer, som for eksempel asparges fra området, når det er sæson, forklarer han.

Det lokale aspekt er netop noget, han lægger stor vægt på i forhold til restaurantens beliggenhed, forklarer han, da vi spørger, hvad han særligt holder af at lave hos Marsvinet.

– Med den beliggenhed, vi har, er det oplagt at bringe dagens fangst tilbage på menuen. Jeg sætter stor pris på dialogen med vores lokale fiskemænd. Hvis det er sæson, og det for eksempel er torsdag, så kan dagens fangst være torsk. Men hvis det er på et andet tidspunkt, hvor vi kan få noget andet, så tilpasser vi det. Vi prioriterer lokale råvarer og følger årstiden. Når man ligger tæt på vandet, giver det bare mening at have flere fiskeretter på kortet, forklarer han og tilføjer, at Marsvinet også vil tilbyde nogle af de klassiske retter, som mange forbinder med en god restaurantoplevelse.

Maden som håndværk

Nanco beskriver sig selv som en håndværker. Han er ikke til større armbevægelser eller krukkede udtryk. For ham er det simple det skønne. 

– Vi laver ærlig mad, og for mig er det en selvfølge, at det er hjemmelavet, siger han og understreger, at det ikke er noget, han føler behov for at reklamere med, da det i hans øjne er en naturlig standard.

– Jeg mener, at man skal spise danske asparges og jordbær om sommeren – det hører sig til. Og nye kartofler selvfølgelig. Om efteråret er det andre råvarer, der passer til sæsonen. Det betyder også, at vores menukort bliver tilpasset årstiden, så vores gæster vil opleve en større variation i retterne, siger han.

Men ærligheden stopper ikke ved tallerkenen. Marsvinet skal være et sted for hygge og nærvær. 

– Vi skal have tid til vores gæster. Hygge er et typisk dansk ord, og det er vigtigt for os. Uanset om du kommer for en kop kaffe, frokost eller aftensmad, skal du føle dig velkommen. Vi vil også gerne slå et slag for nærvær, fortæller han, og han uddyber, at det for dem som både kokke og medejere også handler om at være til stede for gæsterne.

Suppe, steg og is

Nanco har også klare visioner for, hvor Marsvinet skal hen.

– Vi starter et nyt koncept om søndagen: suppe, steg og is. Det lyder måske simpelt, men det handler om at skabe noget hyggeligt og afslappet. En dejlig suppe efter årstiden, en lækker hovedret, fx langtidsstegt kalvefilet med noget godt tilbehør og en islagkage til dessert. Og så kaffe og kagebord om eftermiddagen, forklarer han om maden og fortsætter over i hans visioner for selve restauranten:

– Og så vi vil også bruge lidt energi – og nogle penge – på indretningen, så den bliver lidt mere up-to-date. Vi tænker at ændre lidt, for eksempel ved at skaffe nye, runde borde med duge, så stedet får et mere moderne udtryk, og hvor det stadig er hyggeligt at komme her, fortæller han.

Han runder af med en varm opfordring om at kigge forbi i det nye år.

Tre indbrud på døgnrapporten – tyv anholdt efter flugt

0

Sydøstjyllands Politi kunne onsdag rapportere om tre indbrud i området, hvoraf et af dem endte med, at en tyv blev anholdt kort tid efter forbrydelsen.

Det første indbrud blev anmeldt klokken 11.28 fra en adresse på Bjerrevænget i Børkop. Politiet rykkede hurtigt ud, og klokken 13.38 blev en mistænkt person anholdt i Linnemannsgade i Vejle.

– Vi fik en anmeldelse om indbrud på Bjerrevænget og kunne senere på dagen anholde en person, der formodes at stå bag, fortæller vagtchef Per Jeppesen fra Sydøstjyllands Politi.

Kort efter, klokken 12.08, modtog politiet endnu en anmeldelse om er indbrud, her på Ibæk Strandvej i Vejle. Politiet arbejder stadig på at opklare sagen, men der er endnu ikke foretaget nogen anholdelser.

Den sidste sag på døgnrapporten blev anmeldt klokken 09.54 fra Enebærparken i Kolding. Politiet har konstateret et indbrud, men der er ingen oplysninger om mistænkte eller stjålne genstande på nuværende tidspunkt.

Flere sager om fyrværkeri og hærværk i Trekantområdet juleaften

0

Juleaften blev Sydøstjyllands Politi alarmeret om flere episoder med ulovligt fyrværkeri og hærværk i Trekantområdet. Hændelserne spænder fra sprængte postkasser til skader på bygninger og biler.

Raketter mod vindue i Vejle

Klokken 19.29 juleaften modtog politiet en anmeldelse om fyrværkerihærværk på Løget Høj i Vejle. Her oplyste en borger, at to raketter havde ramt hendes vindue og forårsaget skader.

Kort efter, klokken 21.18, blev en postkasse sprængt i luften på Nørrebjerget i Vejle. Politiet arbejder på at finde frem til de personer, der stod bag hændelsen, som beskrives som et tydeligt eksempel på fyrværkerihærværk.

Hærværk med kanonslag i Kolding

I Kolding blev politiet tilkaldt flere gange. Klokken 22.24 blev et kanonslag affyret blandt andet affyret, hvilket ifølge anmeldelsen var så kraftigt, at hjulkapslerne på en bil blev revet af. Senere, på Østergade, blev et dobbeltlagsvindue knust – formentlig også på grund af et kanonslag.

– Vi er selvfølgelig ude at kigge efter med patruljer, men det kan være svært at finde frem til gerningsmændene, fortæller vagtchef Per Jeppesen.

En udbredt udfordring i julen

Politiet erkender, at fyrværkerihærværk er et tilbagevendende problem op mod nytår, men opfordrer til, at man følger reglerne og viser hensyn.

– Vi er plaget af en del sager om ulovligt fyrværkeri, og det er noget, vi må håndtere gennem hele juleperioden. Folk skal også kunne sove ordentligt her i julen, understreger vagtchefen.

Den nye fyrværkerilov skærper reglerne

Fra fyrværkerisæsonen 2024/2025 er reglerne for affyring af fyrværkeri blevet strammet. Det er nu kun tilladt at affyre fyrværkeri den 31. december og 1. januar. Overtrædelser kan medføre en bøde på 2.500 kroner, som er en forhøjelse fra tidligere år.

Politiet opfordrer alle til at respektere reglerne og kontakte dem på telefon 114, hvis man observerer ulovligt fyrværkeri eller hærværk.

To spøgelsesbilister juleaften

0

Juleaften blev Sydøstjyllands Politi kaldt ud til to episoder med spøgelsesbilister, der begge kørte i den forkerte retning på motorvejene i området. Hændelserne fandt sted med flere timers mellemrum på Østjyske Motorvej ved Vejle og Sønderjyske Motorvej ved Kolding.

Spøgelsesbilist på Vejlefjordbroen

Den første hændelse blev anmeldt klokken 20.45 på Østjyske Motorvej (E45) ved Vejle. En ældre borger blev observeret køre sydpå i det nordgående spor på Vejlefjordbroen. Ifølge politiet formåede bilisten selv at vende bilen og fortsætte i den korrekte retning.

– Vi havde en spøgelsesbilist, der heldigvis selv fik vendt bilen på broen og kørte videre i den rigtige retning. Det så ud til at være en ældre borger, fortæller vagtchef Per Jeppesen.

Politiet arbejder på at fastlægge præcise omstændigheder, men der meldes ikke om skader eller sammenstød i forbindelse med episoden.

Advarsel om spøgelsesbilist ved Kolding

Den anden episode fandt sted tidligere juleaften klokken 08.44 på Sønderjyske Motorvej (E45) ved afkørsel 62, Kolding Øst. Her blev en spøgelsesbilist observeret køre nordpå i det sydgående spor.

Denne hændelse udløste en akut advarsel fra både politiet og Vejdirektoratet til bilister i området. Bilister på strækningen mellem afkørsel 62, Kolding Øst, og Middelfart blev opfordret til at udvise stor forsigtighed og holde sig i højre vejbane. Advarslen blev ophævet klokken 09.34, efter situationen var under kontrol.

De to episoder nævnes begge på døgnrapporten, men politiet har ikke udtalt sig om en mulig sammenhæng mellem dem. 

Mild juledag indbyder til frisk luft og motion

0

Efter en juleaften med god mad og hyggelige stunder med familie og venner, vælger mange at bruge juledag på at komme ud i naturen for at røre sig lidt og nyde den friske luft. Traditionen tro lokker dagen med en gåtur med familien, en løbetur eller en stille stund under vinterhimlen. Men hvad kræver vejret i dag af påklædning?

Selvom juledag er grå og en smule trist i sit udtryk, er der ingen grund til at finde de helt tunge vinterjakker frem. Dagen byder på mildt vejr med temperaturer op til 10 grader, og der er næsten ingen vind, hvilket gør det til en perfekt dag for udendørs aktiviteter. Regntøjet kan også blive hængende på knagen, for der er ikke udsigt til større nedbør.

Selvom solen måske gemmer sig bag skyerne, er det stadig muligt at få en smuk oplevelse ude i det fri. Den milde luft og rolige stemning gør det nemt at koble af og finde balance efter juledagens festligheder.

Så uanset om du vælger en stille gåtur med familien, en energisk løbetur eller bare et øjebliks ro i naturen, er juledagens vejr på din side. Det handler bare om at tage skoene på og nyde den friske luft.

Kilde: DMI

Historisk lav andel af danskerne modtager offentlig forsørgelse

0

Ikke siden 1977 har andelen af personer på offentlig forsørgelse i den erhvervsaktive alder været lavere, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

5,7 procent af danskerne i aldersgruppen 16-64 år er offentligt forsørgede. Det er det laveste niveau siden 1977.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Analysen går frem til 2023.

– Andelen af danskere på offentlige forsørgelse toppede i 1995, men har siden da taget nogle stor ryk nedad, så det i dag er historisk få danskere, der er på offentlig forsørgelse. Det viser stærke sundhedstegn for dansk økonomi, siger Frederik Olsen, der er økonom og analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Siden 1995 er andelen af offentligt forsørgede faldet gradvist frem mod 2023 – kun midlertidigt afbrudt af lavkonjunkturer i forbindelse med IT-boblen, finanskrisen og coronakrisen.

Offentlig forsørgelse dækker i analysen over 19 ydelser som efterløn, kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge og tidlig pension. SU er ikke inkluderet.

95.000 færre på ti år

På baggrund af data fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) viser analysen også, at 635.000 personer mellem 16 og 64 år var på offentlig forsørgelse i 2024.

Siden 2014 er antallet faldet med 95.000 personer.

– Der er færre personer på offentlig forsørgelse i dag sammenlignet med for ti år siden. Det falder sammen med, at vi har haft et historisk opsving på det danske arbejdsmarked, hvor flere og flere fra kanten er kommet med om bord. Efterspørgslen på arbejdskraft har virkelig rykket noget. Samtidig er der også en klar effekt af forringelserne af efterlønnen, der har betydet, at færre er på ordningen, siger Frederik Olsen.

– Det går godt i dansk økonomi, men man skal huske, at det pludselig kan vende igen. Så når vi er lykkedes med at knytte mange fra kanten tættere til arbejdsmarkedet, er det vigtigt, at vi forsøger at fastholde dem. Først og fremmest skal vi forsøge at holde gang i hjulene, men det er også vigtigt at investere i aktive beskæftigelsesindsatser, siger Frederik Olsen.

Læs analysen her

Analysens hovedkonklusioner

  • Andelen af danskerne i den erhvervsaktive alder på offentlig forsørgelse er på det laveste niveau siden 1977. Den toppede på 25,8 procent af befolkningen i 1995 og er faldet til 15,7 procent i 2023.
  • I løbet af de seneste ti år er det samlede antal på offentlig forsørgelse – eksklusive folkepension og SU – faldet med godt 20.000 personer trods stigende pensionsalder og befolkningsvækst. For 16-64-årige er tallet faldet med 95.000 personer.
  • Andelen af personer på kontanthjælp er faldet fra 3,0 procent til 1,2 procent af befolkningen over de seneste ti år. Det skyldes især, at mange tidligere kontanthjælpsmodtagere er kommet i beskæftigelse.
  • Faldet i antallet af personer på overførselsindkomst skyldes især højkonjunkturer, en aktiv arbejdsmarkedspolitik og forringelse af efterlønnen. Det understreger vigtigheden af at holde folk tæt knyttet til arbejdsmarkedet, når konjunkturerne vender.

Tabel: Se udviklingen i overførselsmodtagere fordelt på specifikke ydelser

Tabellen viser ændringen fra 2014-2024 i andelen af fuldtidspersoner mellem 16-64 år, der er på offentlig forsørgelse fordelt på ydelser.

Ydelsesgruppe20142024Ændring fra 2014-2024
Efterløn2,4 pct.0,1 pct.-2,3 procentpoint
Kontanthjælp3,0 pct.1,2 pct.-1,8 procentpoint
A-dagpenge2,5 pct.1,9 pct.-0,6 procentpoint
Uddannelseshjælp1,3 pct.0,8 pct.-0,5 procentpoint
Arbejdsmarkedsydelse0,2 pct.0,0 pct.-0,2 procentpoint
Revalidering0,2 pct.0,0 pct.-0,2 procentpoint
Fleksydelse0,2 pct.0,0 pct.-0,2 procentpoint
Førtidspension6,4 pct.6,0 pct.-0,4 procentpoint
Særlig uddannelsesydelse0,1 pct.0,0 pct.-0,1 procentpoint
Forrevalidering0,0 pct.0,0 pct.0,0 procentpoint
Ledighedsydelse0,4 pct.0,4 pct.0,0 procentpoint
Kontantydelse0,0 pct.0,0 pct.0,0 procentpoint
Tidlig pension0,0 pct.0,0 pct.0,0 procentpoint
Sygedagpenge2,1 pct.2,2 pct.0,2 procentpoint
Ressourceforløb0,1 pct.0,4 pct.0,3 procentpoint
Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse mv0,0 pct.0,3 pct.0,3 procentpoint
Seniorpension0,0 pct.0,5 pct.0,5 procentpoint
Jobafklaringsforløb0,0 pct.0,7 pct.0,7 procentpoint
Fleksjob1,6 pct.2,5 pct.0,9 procentpoint

Kilde: AE på baggrund af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)


Fra alle os til alle jer

0

Kære læsere,

Vi er glade for hver dag at kunne bringe gratis nyheder og historier til jer alle. Det er med stor taknemmelighed og ydmyghed, at vi hele tiden ser, hvor flittigt I besøger os. Vi er specielt glade for, hvor mange der besøger os direkte for at se, hvad vi bringer.

Nu er det jul. Vi har alle tid til at reflektere over året der gik, juleanden og gaverne, børnene, børnebørnene og mange andre ting. Men hvis julen er godt for noget, så er det tanken om at give. I hverdagen har mange måske for travlt med at tage til sig selv. Der findes mennesker, der ikke er så heldige. Nogle har ikke familier. Eller de har ikke økonomi til at give børnene de gaver, de kunne ønske sig. Man kan være ramt af alverdens uheld. Julen er en tid, hvor vi kan minde hinanden om, at vi allesammen er underlagt naturlove og virkeligheden. Man kan ikke være sikker på altid at have held.

Det bedste vi mennesker kan, er derfor at være ydmyge og taknemmelige. Det er også værdier, der afspejler sig i juletiden. Selvom mange betragter det som ferie, fritid og tid med familien. Så er temaet fortsat glæden, godheden og plads til andre.

Der er en lille uges tid til nytår. Når julefreden er ovre, skal vi nok komme med flere betragtninger om året der gik. Men lad os konstatere at det gik stærkt, og vi allerede er midt i årtiet. En fjerdedel inde i århundredet. Også pakkerne under træet forandrer sig. Ligesom vores traditioner ikke kan tages for givet. Det er noget, vi som samfund, skal arbejde på at fastholde. Ikke mindst familietraditionerne. For familien som enhed er under pres. Det kommer fra statsmagten, der løbende har eskaleret behovet for kontrol over vores børn, nu helt ned til madpakkerne. Det er en trist og kedelig udvikling, der er baseret på bedrevidenhed. Samt en indædt tro på at den samme sko passer til alle. Hvor man kunne hylde forskelle og gøre dem til interessante indslag i livet, vil embedsfolk og nidkære politikere bestemme, hvad der er bedst for familierne.

Selvom det ikke burde være en særlig opgave. For det bedste er at lade familierne være i fred. Der er for meget arbejde, for mange regler, for meget stress, for mange krav, for mange problemer, for mange fastlåste holdninger og for mange rutiner. I dag skal man allerhelst aflevere børnene til andre, direkte fra fødslen. Kravet om at have folk på arbejdsmarkedet overstiger det menneskelige behov for at være sociale væsener i en familie. Og ja, der er mangel på respekt for familielivet i dette samfund:

Børnene må ikke længere være børn. De skal piskes i daglange ordninger, hvor alt styres håndfast af professionelle. Selvom børn nu engang har bedst af at være sammen med deres forældre og søskende. Vi skal have barndommen tilbage. Lad os håbe at der kommer et opgør med den tankegang, at det hele kun handler om at skabe produktionsmedarbejdere til statskassen.

Derfor kan man passende bruge anledningen til at tænke over, om vi skulle give mere plads til borgerne selv. At bede politikerne og embedsfolkene om at holde op med den detaillovgivning, der forsøger at bestemme så meget over vores familiernes liv. Det ville være den bedste julegave til alle børn. For vi lever i en tid, hvor statistikkerne eksploderer med tal om børns mistrivsel. Vi skal finde ud af, hvilken rolle vores samfundsmodel spiller i den forbindelse. Og vi kan passende bruge juletiden, der jo er børnenes fest, med at overveje, hvordan vi kan stille krav til samfundet om at slippe børnene fri.

Når det er sagt, så ønsker vi alle en god jul.

Kollision med 120 km/t: 75-årig kvinde ramt i motorvejsulykke

0

Mandag aften klokken 17.57 skete der et færdselsuheld på Østjyske Motorvej i nordgående retning, lige nord for Vejle Nord-afkørslen. To personbiler var involveret i kollisionen, som ifølge politiet så voldsom ud på stedet.

En 44-årig kvinde fra Middelfart kørte med cirka 120 km/t op i en anden bil, ført af en 75-årig kvinde fra Vejle.

75-årig kvinde indlagt med kvæstelser

Den 75-årige kvinde pådrog sig kvæstelser og blev derfor kørt til skadestuen for behandling. Hun blev indlagt til observation natten over, men hendes tilstand er blevet vurderet som stabil og ikke alvorlig.

– Det så lidt voldsomt ud derude, men heldigvis var kvæstelserne ikke så alvorlige. Den påkørte kvinde blev behandlet og overnattede på sygehuset, fortæller vagtchef Torben Wind fra Sydøstjyllands Politi.

Politiet har undersøgt ulykkesstedet og omstændighederne omkring uheldet. Ingen yderligere detaljer om årsagen til påkørslen er blevet offentliggjort.

Så meget koster det at stege juleanden i år

0

Elpriserne juleaftensdag lander på, hvad der beskrives som en “blød mellemvare,” ifølge energianalytiker Kristian Rune Poulsen fra Green Power Denmark. Det vil koste cirka 8,25 kroner i strøm at langtidsstege en and i en A-mærket ovn, viser en beregning fra brancheorganisationen.

Prisen er steget en smule i forhold til sidste år, hvor det kostede 7 kroner at tilberede juleanden. Til sammenligning var prisen i 2021 hele 13 kroner.

“Blød mellemvare” på elmarkedet

Ifølge Green Power Denmark ligger elprisen juleaftensdag på cirka 3,30 kroner per kilowatt-time inklusive afgifter, moms og tariffer. En almindelig langtidsstegning af en juleand kræver omkring 2,5 kilowatt-timer, hvilket bringer prisen op på de 8,25 kroner.

– Det er nok det, jeg vil kalde en blød mellemvare rent elprismæssigt, siger Kristian Rune Poulsen til Ritzau og tilføjer, at lavere efterspørgsel fra industrien hjælper med at holde priserne nede, selvom der ikke er meget vindproduktion.

Fra energikrise til stabilisering

Kristian Rune Poulsen fremhæver, at 2024 generelt har budt på mere stabile elpriser efter energikrisen, hvor den gennemsnitlige rå strømpris har ligget på 53 øre per kilowatt-time. Alligevel har året været præget af store udsving.

– Heldigvis har vi set mange dage med negative elpriser, men især i november og december har der også været perioder med meget høje priser, når vind og sol ikke har været til stede, forklarer han.

Den 11. december i år nåede elprisen op på knap 11 kroner per kilowatt-time sidst på eftermiddagen – en af årets højeste noteringer.

Forventninger til juledagene

Analytikeren forventer, at elpriserne i juledagene vil holde sig på et niveau svarende til juleaftensdag. Fraværet af stærk vind og lavere elforbrug fra virksomheder bidrager til stabiliteten.

– Det vil nok være elpriser i stil med dem, vi ser juleaftensdag, som vil fortsætte ind i juledagene. Lige indtil vi får et rigtigt blæsevejr forbi og banker elprisen helt ned, siger Kristian Rune Poulsen.

Billigblomst lukker lillejuleaftensdag City-butikkerne og skrotter konceptet

0

Den landsdækkende plantecenterkæde Billigblomst, som åbnede deres største center i Fredericia den 14. september 2024, har tidligere på måneden taget en beslutning om at lukke deres mindre City-butikker. De to butikker i Valby og Aarhus C lukker permanent lillejuleaftensdag, den 23. december, og dermed lægges City-konceptet officielt i graven.

Beslutningen blev annonceret i en pressemeddelelse fra Billigblomst den 16. december, hvor administrerende direktør Peter Bomholt forklarede baggrunden:

– City-konceptet har vist sig ikke at være optimalt i forhold til den måde, vi driver forretning på. Vi har altid haft en klar strategi om at være meget omkostningsbevidste, og City-butikkerne fungerer ikke inden for de rammer, vi har sat for vores virksomhed og vores koncept, udtalte han.

Store ambitioner endte hurtigt

City-butikkerne blev lanceret i 2023 med ambitioner om at etablere op mod 30 butikker i landets større byer. I oktober samme år åbnede den første butik, og konceptet var tænkt som mindre, selvbetjeningsbaserede butikker i bymidterne.

Men blot lidt over et år efter åbningen af den første butik er projektet blevet lukket ned. Overvejelser om at tilpasse priserne i City-butikkerne blev hurtigt afvist, da det ville stride mod Billigblomsts grundprincipper om at levere kvalitetsprodukter til lave priser.

– Vi vil ikke gå på kompromis med vores koncept om at levere kvalitetsprodukter til overkommelige priser. Det er en grundværdi, vi holder fast i, understregede Peter Bomholt.

Fokus på plantecentre

Selvom City-konceptet nu er fortid, har Billigblomst ingen planer om at skære ned på deres øvrige aktiviteter. Tværtimod planlægger kæden at udvide og modernisere sine større plantecentre, som er kernen i virksomhedens forretning. Ifølge pressemeddelelsen fra den 16. december er der allerede flere nye projekter på vej.

Plantecentret i Aarhus er i øjeblikket under ombygning og genåbner den 14. marts 2025 med forbedrede parkeringsforhold og en optimeret butiksoplevelse. Desuden er der store planer for centrene i Kolding og Holbæk, hvor sidstnævnte får fordoblet salgsarealet med et nyt drivhus.

– Det er her, vores styrke ligger, og det er her, vi ser den største vækstmulighed fremover, fastslog Peter Bomholt.

Lokal betydning

For Fredericia, hvor Billigblomst åbnede sit største plantecenter tidligere i år, er beslutningen om at skrotte City-konceptet uden betydning. Tværtimod kan byens kunder glæde sig over, at fokus fremadrettet vil være på de større plantecentre, som fortsat bliver udvidet og udviklet.

Billigblomst har i dag 11 plantecentre landet over og er kendt for deres udvalg af planter og tilbehør.

Vejle Boldklub ydmygede OB: En aften, Nørreskoven sent glemmer

0
SPORT. Nogle gange føles en fodboldkamp som en lang roman. Den starter stille og roligt, bygger op, lægger spor ud, inden plottet pludselig eksploderer....

Politiet klar til fodboldaften: »Vi er på forkant med fejringer«

0
KRIMI. Når fodbolden ruller, følger politiet ekstra godt med. Sådan lyder meldingen fra vagtchef Torben Møller fra Sydøstjyllands Politi, der fredag aften har et...

Borgmester afbrød ferien med klart budskab: »Vejle skal kunne klimasikres bedre«

0
POLITIK. Borgmester Jens Ejner Christensen (V) afbrød torsdag sin ferie for at bringe et vigtigt budskab frem i TV Avisen. Han ønsker bedre muligheder...

»Tog til Europa med børn – eventyr eller ren stress?«

0
TOGREJSE. Mandag morgen, sidst i juli. Familien på fire er stået op før byen, der stadig sover sommerlænge. Forventningsfulde og en smule spændte. De...

Risiko for skybrud og kraftige byger fredag

0
VEJRET. Vejret viser stadig tænder. Et svagt lavtryk ligger nærmest stille over Danmark og holder fast i fugtig og ustabil luft, der især fredag...

Ældreplejen skal prioriteres før skattelettelser

0
I Vejle Kommune er det helt almindeligt, at én nattevagt har ansvaret for 30 ældre beboere på plejehjem. Det viser en ny undersøgelse fra...