0.5 C
Copenhagen
lørdag 24. januar 2026
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Ny lukkelov skal give liv til butikker og lokalsamfund

Af
Andreas Andreassen
-
0

BUSINESS. Danmarks lokalsamfund kan nu se frem til mere liv i gaderne og bedre forhold for detailhandlen. Regeringen har sammen med Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre netop indgået en aftale om en modernisering af lukkeloven.

Fremover får butikker i bymidter med under 16.850 indbyggere mulighed for at holde åbent på de traditionelle lukkedage, og det bliver også nemmere for alle kommuner at holde butikkerne åbne i forbindelse med lokale arrangementer. Derudover afsættes ekstra 10 millioner kroner til en pulje, der støtter borgerdrevne dagligvarebutikker.

For erhvervsminister Morten Bødskov er aftalen et vigtigt rygstød til lokalsamfundene:

»Vi skal sikre liv, vækst og arbejdspladser i hele Danmark. Derfor er det helt afgørende, at vi får ryddet unødige benspænd af vejen. I vores lokalsamfund betyder det noget, at tøjbutikken, farvehandleren eller købmanden er åben. Jeg er glad for, at partierne har taget ansvar, og vi er enige om en modernisering af lukkeloven.«

Minister for byer og landdistrikter Thomas Danielsen fremhæver især, at lempelsen vil give bedre økonomi i små lokalsamfund:

»Nu får den lokale købmand mulighed for at holde åbent, så det klinger i kasseapparatet og skaber omsætning i stedet for lukkede døre. Det er godt for lokalsamfundene, medarbejderne og turisterne, der besøger alle dele af vores skønne land.«

Socialdemokratiets erhvervsordfører, Mette Reissmann, glæder sig over, at lokalt erhvervsliv nu bedre kan slå dørene op, når kunderne faktisk er til stede:

»Det gælder blandt andet i de mindre byer, når danske eller udenlandske turister besøger Danmark i påsken eller pinsen, og i de store byer ved særlige begivenheder som sport eller gadefestivaler.«

Venstres erhvervsordfører, Louise Elholm, ser moderniseringen som en måde at sikre vækst i hele Danmark:

»Ved at ændre lukkeloven gør vi både gavn for turismen og butikslivet lokalt. Indtil nu har lukkeloven spændt ben for turismen i vores unikke byer med stor historisk værdi.«

Moderaternes erhvervsordfører, Charlotte Bagge, understreger, at det handler om mere end blot åbningstider:

»I årevis har lukkeloven spændt ben for lokale ildsjæle. Det er frustrerende at se gaderne fyldt med mennesker, mens butikkerne må holde lukket. Nu rydder vi bøvlet af vejen og giver friheden tilbage – især til de byer, der kæmper for at holde sig levende.«

Det Konservative Folkeparti havde ønsket en endnu større lempelse af lukkeloven, men erhvervsordfører Helle Bonnesen anerkender alligevel aftalen som et vigtigt fremskridt:

»Konservative har været med til at hæve grænsen fra 15.000 til 16.850 indbyggere. Vi ville gerne have haft, at lempelsen også gjaldt butikker i større byer, men dette er stadig en vigtig forbedring.«

Dansk Folkepartis erhvervsordfører, Peter Kofod, fremhæver betydningen af justeringen i lyset af stigende konkurrence fra nethandlen:

»Det er ingen hemmelighed, at nethandlen lægger et stort pres på de mindre butikker. Med ændringerne giver vi butikker i mindre byer mulighed for at møde kunderne, når de faktisk holder fri. Det er et hårdt tiltrængt plaster på såret.«

Radikale Venstres erhvervsordfører, Katrine Robsøe, håber på, at moderniseringen understøtter både butiksliv og aktive bymidter:

»Der er mange udfordringer for både store og små bymidter. Med denne justering håber jeg, at vi kan understøtte vores lokale butikker og aktive byliv – til gavn for os alle sammen.«

Den nye aftale betyder samtidig, at det eksisterende forlig om lukkeloven opsiges med virkning fra næste folketingsvalg. Partierne er enige om, at et nyt forlig, baseret på disse justeringer, træder i kraft umiddelbart efter næste valg.

Genvalg til Pia Jakobsgaard-Iversen som bestyrelsesleder i DI Trekantområdet

Af
Andreas Andreassen
-
0

BUSINESS. På DI Trekantområdets generalforsamling den 26. maj 2025 blev divisionsdirektør Pia Jakobsgaard-Iversen fra Rambøll Danmark genvalgt som bestyrelsesleder. Samtidig bød bestyrelsen velkommen til Jesper Hansson, adm. direktør i Svane Shipping A/S, som nyt medlem.

På det efterføgende bestyrelsesmøde blev Pia Jakobsgaard-Iversen yderligere genvalgt som bestyrelsesleder, hvilket betyder, at hun fortsat står i spidsen for organisationen i Trekantområdet.

Som vicebestyrelsesledere var der ligeledes genvalg til adm. direktør Bjarne Søndergaard fra Alfa Laval Kolding A/S og medejer Maria Gade fra Compacttilt.

Den samlede bestyrelse for DI Trekantområdet ser nu således ud:

  • Bestyrelsesleder: Divisionsdirektør Pia Jakobsgaard-Iversen, Rambøll Danmark
  • Vicebestyrelsesleder: Adm. direktør Bjarne Søndergaard, Alfa Laval Kolding A/S
  • Vicebestyrelsesleder: Medejer Maria Gade, Compacttilt
  • Tegnestuechef Søren Nielsen, Tegnestuen Mejeriet A/S
  • Senior Vice President Stella Gudmundsdottir, Siemens Gamesa Renewable Energy A/S
  • HR Director Hilde Sønnichsen, Urhrenholt A/S
  • Tømrermester Tue Christiansen, Kolster A/S
  • Produktionsdirektør Flemming Egebjerg, Crossbridge Energy A/S
  • Adm. direktør Jesper Hansson, Svane Shipping A/S

Minister skrider ind efter kritik: Parkeringsselskaber må ikke længere eftersende p-bøder

Af
Andreas Andreassen
-
0

POLITIK. Efter massiv kritik og en række sager, hvor parkeringsselskaber gentagne gange har brudt reglerne, strammer transportminister Thomas Danielsen nu lovgivningen markant. En ny bekendtgørelse, der netop er sendt i høring, skal sætte en stopper for praksissen med at eftersende parkeringsafgifter.

Hovedreglen har hidtil været klar: parkeringsafgifter skal som udgangspunkt meddeles på stedet, når forseelsen konstateres. Men i visse undtagelsestilfælde har selskaberne haft mulighed for at sende bøderne med posten. Denne undtagelse har selskaberne ifølge ministeren misbrugt.

Transportminister Thomas Danielsen siger:

»Bekendtgørelsen er sådan set fuldstændig klar. Parkeringsafgifter må kun i undtagelsesvise tilfælde eftersendes. Man må altså derved ikke opbygge sin forretningsmodel på usynlige parkeringsafgifter. Det har jeg indskærpet over for parkeringsselskaberne. Brancheforeningen for private parkeringsselskaber har derpå meddelt mig, at de ikke agter at efterleve dette. Derfor fjerner jeg nu muligheden for, at parkeringsselskaber undtagelsesvis kan eftersende afgiften. En eventuel tvist må parkeringsselskabet så løfte via Parkeringsklagenævnet eller domstolene.«

Den nye bekendtgørelse er i høring frem til den 20. juni 2025, og den forventes at træde i kraft allerede den 1. juli 2025. Ændringen betyder, at parkeringsselskaber fremover skal sikre sig, at bøder udstedes direkte på parkeringspladsen, når reglerne brydes.

Tiltaget kommer efter flere sager, hvor bilister har modtaget parkeringsafgifter med posten, uden at være klar over forseelsen på forhånd. Dette har skabt frustration hos mange bilejere, som oplever bøderne som både uigennemsigtige og urimelige.

Fremover skal parkeringsselskaber altså være langt tydeligere i deres håndhævelse af reglerne – og muligheden for at spekulere i at eftersende bøder forsvinder nu helt. Eventuelle stridigheder skal afklares ved Parkeringsklagenævnet eller domstolene, præciserer transportministeren.

Over halvdelen af landets grundskoler synger nu morgensang

Af
Andreas Andreassen
-
0

KULTUR. Da kulturminister Jakob Engel-Schmidt og Phillip Faber i august sidste år lancerede deres morgensangsmission med det ambitiøse mål, at mindst en fjerdedel af landets grundskoler skulle synge morgensang ved skoleårets afslutning, blev de advaret om, at de måske havde sat barren for højt. Nu viser det sig, at missionen ikke blot er lykkedes – den er langt overgået. Mere end halvdelen af landets grundskoler synger nu morgensang.

Rundt om på skolerne i hele landet fylder fællessangen nu lokalerne om morgenen, hvor elever, lærere og pædagoger samles til en stund med musik og fællesskab. Skolerne har ivrigt grebet muligheden for at få støtte fra morgensangspuljen, der hjælper dem med at anskaffe instrumenter, sangbøger og tilbyde efteruddannelse, så det pædagogiske personale er bedre rustet til at stå for morgensangen.

Derudover har mange skoler tilmeldt sig morgensangsmissionens konkurrence, hvor udvalgte skoler har fået besøg af populære musikere fra det morgensangskorps, som kulturministeren har etableret sammen med Phillip Faber.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt glæder sig over resultaterne:

»Jeg er kisteglad for, at skolerne med åbne arme har grebet morgensangen. Da Phillip Faber og jeg satte målet om, at en fjerdedel af skolerne skulle synge morgensang, inden skoleåret var omme, blev vi advaret om, at vi var for ambitiøse. Men vi har sammen med morgensangskorpset gjort tvivlen til skamme. Tænk sig, at over halvdelen af landets skoler nu synger morgensang. Det er jo fænomenalt, for fællessang skaber trivsel og fællesskab, og det er om noget, hvad verden har brug for endnu mere af. Så tak til skolerne for deres engagement, tak til det skønne morgensangskorps, og tak til alle ildsjæle, som er med til at løfte morgensangsmissionen.«

Morgensang styrker sammenhold og trivsel

Phillip Faber, der er leder af morgensangskorpset, har med glæde besøgt skoler rundt omkring i landet, hvor han har oplevet værdien af morgensangen på nært hold. Han fremhæver, hvordan morgensangen giver børn og unge en følelse af samhørighed og fællesskab:

»Det er helt vidunderligt, at så mange skoler har taget del i missionen og vil være med til at oprette den kulturbærende praksis, som morgensang er. Morgensangen skaber sammenhængskraft, styrker elevernes trivsel og følelsen af at høre sammen og høre til. Det har jeg også set på de skoler, jeg selv har besøgt for nylig,« siger Phillip Faber.

Landsdækkende korps med populære musikere

Morgensangskorpset, som Phillip Faber leder, består af 18 af landets mest populære musikere fordelt på ni landsdele. Korpsmedlemmerne har besøgt skoler og stået for morgensang med eleverne, og samtidig konkurrerer de om at få flest skoler med på morgensang i deres område. Blandt de populære kunstnere i Trekantområdet finder man Malte Ebert og JJ Paulo.

De øvrige medlemmer af morgensangskorpset er:

  • København: Oh Land, Christopher
  • Fyn: Prisma
  • Midt- og Vestjylland: Guldimund, Stine Bramsen
  • Nordsjælland og Bornholm: Katrine Muff, Pil
  • Nordjylland: Jonah Blacksmith, Pernille Rosendahl
  • Sjælland og Lolland-Falster: Katinka, Sigurd Barrett
  • Syd- og Sønderjylland: Rikke Thomsen, Thomas Buttenschøn
  • Østjylland: Dopha, Shaka Loveless

Morgensang som politisk indsats

Der er afsat i alt 15 mio. kroner til morgensangsmissionen, som er et led i en politisk prioritering af trivsel, fællesskab og kultur i skolerne. De midler skal blandt andet sikre efteruddannelse af lærere og pædagoger, støtte til skolernes indkøb af instrumenter og sangmaterialer samt afholdelse af morgensangsevents på skolerne.

Morgensangspuljen er åben for ansøgninger frem til den 1. juni, og skoler kan stadig nå at få del i midlerne, hvis de ønsker at styrke morgensangen yderligere.

Fakta om morgensangsmissionen:

  • Morgensangsmissionen blev lanceret af kulturminister Jakob Engel-Schmidt og Phillip Faber i august 2024.
  • Målet var oprindeligt, at mindst 25 % af grundskolerne skulle have morgensang ved skoleårets slutning.
  • I dag synger over halvdelen af landets grundskoler morgensang.
  • Morgensangsmissionen understøttes af en pulje på 15 mio. kroner.
  • Læs mere og ansøg om støtte her:
    Morgensangspuljen – Ansøg her

Læs mere om morgensangskonkurrencen og tilmeld din skole her:

Morgensangskonkurrence

Mere end mursten – Fredericias nye SOSU-skole er klar til fremtiden

Af
Thea Dyhrberg
-
0

UDDANNELSE. Uddannelse er blevet et varmt emne i Danmark, og sjældent har behovet for uddannet sundhedspersonale været større. Imens de politiske reformer står i kø, åbner Social- og Sundhedsskolen i Fredericia dørene til en ny, moderniseret afdeling, der skal løfte fremtidens SOSU-elever ind i en ny tid.

Bag mursten, glaspartier og moderne lokaler står eleverne klar til at tage imod de besøgende. Blandt dem er Felix, en 17-årig elev, der allerede har fundet sin plads som både social- og sundhedsassistentelev, medlem af elevrådet og rollemodel for sine medstuderende. Han er stolt og klar til at vise, hvad det nye sted kan.

Felix her er en såkaldt »rollemodel« på SOSU-skolen, hvor han fungerer som ambassadør og forbillede for nye elever.

Felix begyndte sin uddannelse direkte efter 9. klasse, og for ham handler SOSU-faget om meget mere end bare en vej til et job. Det er et fag, han mener alt for længe ikke har fået den respekt og anerkendelse, det fortjener. At tage uddannelsen og være en del af det nye skolebyggeri er for Felix en måde at løfte blikket mod omverdenen på, så flere forstår, hvor vigtigt og betydningsfuldt faget er.

»Det er selvfølgelig super dejligt, fordi jeg synes, at det er et fag, der bliver lidt kigget ned på, selvom det er et super fedt fag. Et hårdt fag, som har brug for opmærksomhed. Så det er selvfølgelig dejligt, at der er en hel masse mennesker, der gider at komme,« siger Felix og fortsætter:

»Det gør bare super meget i forhold til den gamle skole. Det er jo nyrenoveret, og der er bygget flere ting på, så det giver noget mere sammenhold. Det er lidt mere samlet, i stedet for at det bare er på etager på den gamle skole. Her er flere grupperum, som gør, at man kan fordybe sig mere i de forskellige fag.«

Her viser Felix os rundt på skolen, mens han fortæller om SOSU-elevernes hverdag. Der var pyntet op med flag mange steder på skolen i anledning af den særlige dag.

Felix’ engagement er noget af det, skolens direktør, Jacob Bro, taler om, når han beskriver skolens vision. Det handler ikke kun om bygninger, det handler om det, der sker inde bag væggene, nemlig om at skabe rum for læring og fremtidens velfærdsmedarbejdere. For Jacob Bro er den nye afdeling derfor heller ikke alene en fysisk opgradering, men en reel investering i elevernes og fagenes fremtid.

»Det er jo en festdag. Det er en stor dag, fordi det er både et spørgsmål om at lave en bygning, men det er i ligeså stor grad et spørgsmål om at lave et rum for fremtidens læring, læringsmiljøer, undervisningsmiljøer,« forklarer han og peger hen mod eleverne, der i dagens anledning viser rundt.

Undervejs bliver der også tid til at kigge nærmere på nyt udstyr.

At eleverne selv demonstrerer undervisningen i praksis, ser han som afgørende. Derfor følger vi også Felix, som sammen med sine medstuderende viser realistiske scenarier fra hverdagen med patienter og borgere.

»Det er fedest at høre sangen fra sangeren selv, og derfor har vi fået elever til at vise vores praksisnære undervisningsmiljøer, sådan at man kan se, hvad det er, de gør, når de lærer. Vi siger jo, at vi gør læring. Det er ikke, hvad du læser, det er ikke, hvad du skriver, det er ikke den opgave, du løser. Det er, hvad du gør. Så derfor gør vi læring her på skolen.«

Teamet her demonstrerede, hvordan man håndterer en realistisk situation på plejehjemmet, hvor simulationsdukken Karl havde fået feber.

I hans ord ligger en kritik af en alt for teoretisk tilgang til uddannelse, som de senere år har præget debatten om især erhvervsuddannelserne. Her handler det ikke bare om teorier og bøger, men om at ruste eleverne til den virkelighed, de møder ude på plejehjemmene, hospitalerne og institutionerne.

Skolen har også fået en ny, stor gymnastiksal, der i dagens anledning var pyntet og klargjort til taler. I hverdagen, forklarer Felix, bruger eleverne salen flittigt – især på grundforløbene – til motion og bevægelse. Rundt omkring på skolen findes også naturfaglige lokaler og køkkener, da det er vigtigt for eleverne at lære om sundhed, kost og motion.

Skolens evne til at være fleksibel og fremtidssikret fremhæver Jacob Bro også, da han bliver spurgt om, hvad de nye rammer kan tilbyde i en tid med nye reformer og krav til uddannelserne. De nye rammer er nemlig udformet, så de hurtigt kan tilpasses og justeres, alt efter hvordan fremtidens behov måtte forme sig.

»En ting er, hvad det kan tilbyde nu, men en anden ting, og det er nok det aller, aller vigtigste ved den her bygning, er, at man hele tiden kan lave om på den. Vi kan til enhver tid tilpasse os den gældende pædagogik. Vi kan tilpasse os den gruppe af elever, der træder ind ad døren. Om det er fremtidens epx’er eller fremtidens velfærdsmedarbejdere, så kan vi lave rammerne, der passer til. Det er skelettet, der står her. Det, der er inde i, det er lette skillevægge. Dem kan vi nemt, let og billigt ændre på. Så det er en skole, der er klar til at møde fremtiden.«

Den fleksibilitet skal måske også ses som et svar på nogle af de udfordringer, SOSU-området står overfor netop nu. Rekrutteringskrisen inden for velfærdsfagene har længe været på dagsordenen hos både politikere og arbejdsmarkedets parter, og SOSU-skolen i Fredericia bliver dermed en del af debatten om, hvordan man som samfund sikrer kvalificeret arbejdskraft til fremtidens velfærdsopgaver.

Midt i menneskemængden, der nysgerrigt undersøger de nye lokaler, står Felix stadig. Han smiler og taler engageret om, hvad det betyder for ham at kunne inspirere kommende elever og være en rollemodel.

»Det er selvfølgelig super fedt, at man er et forbillede også for skolen, at vi er så unge og kan reklamere for skolen. Det er også et lille skulderklap fra skolens side af til en elev,« afslutter han.

Mand kastede glasflaske ind i menneskemængde – kvinde ramt

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. Afslutningen på lørdag aften blev alt andet end hyggelig for en 57-årig kvinde fra Vejle, da hun befandt sig på Nørregade i det centrale Vejle. Klokken 19.04 valgte en 29-årig mand, også fra Vejle, nemlig at kaste en glasflaske direkte ind i en gruppe mennesker, der stod samlet på gaden.

Flasken ramte den 57-årige kvinde i hovedet, hvor den efterlod hende med en flænge, som hun måtte på skadestuen for at få behandlet. Det fortæller vagtchef Rune Nielsen fra Sydøstjyllands Politi.

»Der er tale om en 29-årig mand fra Vejle, der vælger at kaste en glasflaske ind i en menneskemængde. Flasken rammer en 57-årig kvinde fra Vejle i hovedet, hvor hun får en flænge, der bliver behandlet på skadestuen,« siger vagtchefen.

Den 29-årige blev kort efter episoden anholdt af politiet og sigtet for kvalificeret vold – det, der også kaldes grov vold.

Ifølge vagtchef Rune Nielsen er det endnu uklart, hvorfor flasken blev kastet, og hvem den præcist var tiltænkt. Men handlingen bliver taget alvorligt af politiet, uanset hvad hensigten måtte have været.

»Uanset hvad er det dumt at kaste en glasflaske ind i en menneskemængde. Det er ikke sikkert, at det lige var den 57-årige kvinde, der var tiltænkt. Men det er påregneligt, når man kaster en glasflaske mod flere mennesker, at nogen vil blive ramt,« forklarer Rune Nielsen og fortsætter:

»Om det så er forsætligt eller ren dumhed, kan vi endnu ikke sige med sikkerhed, men handlingen i sig selv er nok til, at han er sigtet for kvalificeret vold.«

Efter anholdelsen blev den 29-årige mand taget med på stationen, hvor han fik taget foto, fingeraftryk og DNA-prøver. Vagtchefen understreger, at der var tale om en normal procedure, hvorefter manden igen blev løsladt.

»Det er helt almindeligt ved den slags voldssager. De kommer ind, vi får taget foto, fingeraftryk, DNA og alle de her normale ting, og så kommer de ud igen. Så har vi styr på sagen i forhold til efterforskningen,« fortæller Rune Nielsen.

Der blev i går aftes spillet fodboldkamp i Vejle, men politiet har på nuværende tidspunkt intet, der tyder på, at flaskekastet skulle have relation til sportsbegivenheden.

»Begge parter, altså både gerningsmanden og kvinden, er fra Vejle, så der er heller ikke umiddelbart noget, der tyder på, at det har med fodboldkampen at gøre,« siger vagtchefen.

Politiet vil dog fortsat undersøge sagen nærmere for at finde ud af, hvad der præcist er baggrunden for flaskekastet. Indtil da står den 29-årige mand altså sigtet for grov vold og kan se frem til et retsligt efterspil.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing søndag formiddag klokken 10.00.

Hver sjette elev i Fredericia består ikke dansk og matematik: »Et samfundsproblem«, siger ekspert

Af
Redaktionen
-
0

UDDANNELSE. Uddannelse og trivsel blandt unge har længe været på dagsordenen, men nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at udfordringerne er større end først antaget. Ikke siden 2012 har så mange elever dumpet folkeskolens afgangsprøver i enten dansk eller matematik, og i Trekantområdet er det særligt Fredericia Kommune, der skiller sig negativt ud.

I Fredericia dumpede hele 17,6 procent af eleverne i enten dansk eller matematik ved årets afgangsprøver. Det er langt over landsgennemsnittet på 11,8 procent, og det betyder, at 425 elever forlader folkeskolen uden at bestå begge centrale fag. På trods af de dystre tal er der dog også en lille grund til optimisme. Fredericia Kommune oplevede nemlig en forbedring på ét procentpoint sammenlignet med sidste år, hvilket betyder, at der trods alt er færre elever, der nu forlader folkeskolen uden at have bestået i dansk og matematik.

Situationen med det stigende antal elever, der dumper, bekymrer analysechef hos AE, Emilie Damm Klarskov, der kalder udviklingen et samfundsproblem.

»Det er et samfundsproblem, at hver ottende elev ikke har faglige forudsætninger til at bestå folkeskolens afgangsprøve,« siger hun og understreger samtidig, at udfordringen især rammer elever fra socialt udfordrede hjem:

»Unge, der ikke kan læse, skrive og regne på et tilstrækkeligt niveau, har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. Hvis vi ikke vil efterlade en stor del af vores unge på perronen, kræver det investeringer i folkeskolen.«

Fredericia skiller sig især ud i sammenligning med nabokommunerne i Trekantområdet. I Kolding er det 11,8 procent, der ikke består, mens Middelfart ligger på 11,4 procent, Vejle på 11,6 procent, og Billund klarer sig bedst med blot 10,2 procent af eleverne, der ikke består.

Det lokale billede viser også store forskelle i udviklingen det seneste år. Hvor Fredericia har oplevet den mindre forbedring, har Vejen Kommune oplevet en markant negativ udvikling med en stigning på 4,7 procentpoint – en andel på hele 15,7 procent elever, der dumper.

»Analysen understreger, at socioøkonomi har en stor betydning for, hvordan børn klarer sig i skolen. Så når befolkningssammensætningen er så forskellig, som den er rundt omkring i kommunerne, så slår det også igennem i de faglige præstationer,« siger Emilie Damm Klarskov.

Allerød Kommune klarer sig bedst på landsplan med kun 3,3 procent dumpede elever. Modsat topper Lolland Kommune den kedelige liste med hele 27,9 procent.

Analysen kommer på baggrund af, at regeringen sidste år indgik en aftale om mere praktisk orienteret undervisning og investeringer på 500 millioner kroner målrettet intensiv undervisning af de svageste elever.

Analysens hovedkonklusioner

  • 11,8 procent af folkeskoleeleverne i 9. klasse bestod ikke både dansk og matematik ved de lovbundne prøver i skoleåret 2023/24. Det er en stigning på ca. 1 procentpoint ift. skoleåret 2022/23. Ikke siden 2012 har andelen været så høj.
  • Andelen er steget på tværs af alle sociale klasser, men mest blandt elever, der er vokset op i arbejderklassen eller klassen uden for arbejdsmarkedet. 15,3 procent af folkeskoleeleverne fra arbejderklassen bestod ikke både dansk og matematik, og blandt folkeskoleelever fra familier, der er langt fra arbejdsmarkedet, gjaldt det 25,2 procent.
  • Andelen var højere end i 2022/23 i alle landsdele bortset fra Syd- og Vestsjælland og Bornholm. På kommunalt niveau steg andelen i 65 kommuner.
  • Andelen er højst i Lolland Kommune, hvor 27,9 procent af eleverne ikke bestod afgangsprøven. I kommunerne Ishøj, Halsnæs, Odsherred, Ringsted, Vordingborg og Guldborgsund bestod lidt mere end 20 procent af eleverne ikke både dansk og matematik.

Tabel: Se tallene for din kommune

Tabellen viser, hvor stor en andel af folkeskoleeleverne i 9. klasse, der ikke bestod både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve i skoleåret 2023/24.

KommuneAndel, der ikke bestod både dansk og matematik i skoleåret 2023/24Forskel i forhold til året forindenSamlet antal folkeskoleelever i kommunen
Landsplan11,8 pct.1,0 procentpoint
Albertslund13,2 pct.-5,7 procentpoint265 elever
Allerød3,3 pct.0,1 procentpoint305 elever
Assens11,3 pct.3,1 procentpoint310 elever
Ballerup13,1 pct.3,5 procentpoint495 elever
Billund10,2 pct.0,4 procentpoint245 elever
Bornholm13,0 pct.-7,9 procentpoint230 elever
Brøndby15,3 pct.6,6 procentpoint295 elever
Brønderslev9,5 pct.-0,1 procentpoint370 elever
Dragør5,7 pct.-0,2 procentpoint175 elever
Egedal10,9 pct.2,5 procentpoint460 elever
Esbjerg14,3 pct.1,2 procentpoint980 elever
Favrskov7,4 pct.-1,4 procentpoint540 elever
Faxe12,9 pct.-4,7 procentpoint310 elever
Fredensborg10,0 pct.2,0 procentpoint350 elever
Fredericia17,6 pct.-1,0 procentpoint425 elever
Frederiksberg7,6 pct.-0,7 procentpoint660 elever
Frederikshavn12,4 pct.1,6 procentpoint445 elever
Frederikssund14,1 pct.-1,5 procentpoint425 elever
Furesø8,6 pct.0,1 procentpoint405 elever
Faaborg-Midtfyn14,7 pct.3,1 procentpoint375 elever
Gentofte4,6 pct.2,4 procentpoint655 elever
Gladsaxe7,9 pct.1,0 procentpoint630 elever
Glostrup14,7 pct.0,4 procentpoint170 elever
Greve12,0 pct.2,1 procentpoint500 elever
Gribskov8,3 pct.-4,2 procentpoint300 elever
Guldborgsund21,6 pct.4,6 procentpoint440 elever
Haderslev11,8 pct.-3,3 procentpoint380 elever
Halsnæs20,0 pct.1,8 procentpoint225 elever
Hedensted13,4 pct.4,1 procentpoint410 elever
Helsingør10,7 pct.3,3 procentpoint515 elever
Herlev15,2 pct.7,5 procentpoint230 elever
Herning8,3 pct.-2,3 procentpoint660 elever
Hillerød10,0 pct.-2,4 procentpoint450 elever
Hjørring16,8 pct.5,3 procentpoint535 elever
Holbæk19,0 pct.0,8 procentpoint500 elever
Holstebro11,0 pct.0,7 procentpoint410 elever
Horsens11,3 pct.0,3 procentpoint800 elever
Hvidovre12,4 pct.-1,9 procentpoint525 elever
Høje-Taastrup16,5 pct.1,7 procentpoint425 elever
Hørsholm5,6 pct.0,9 procentpoint180 elever
Ikast-Brande16,0 pct.2,3 procentpoint375 elever
Ishøj19,0 pct.4,4 procentpoint210 elever
Jammerbugt15,2 pct.3,7 procentpoint330 elever
Kalundborg14,3 pct.-5,1 procentpoint315 elever
Kerteminde10,3 pct.0,3 procentpoint195 elever
Kolding11,8 pct.0,9 procentpoint805 elever
København12,0 pct.1,6 procentpoint3490 elever
Køge7,8 pct.-0,6 procentpoint515 elever
Langeland17,6 pct.1,0 procentpoint85 elever
Lejre8,9 pct.-1,3 procentpoint280 elever
Lemvig10,3 pct.-0,4 procentpoint145 elever
Lolland27,9 pct.-4,1 procentpoint215 elever
Lyngby-Taarbæk4,8 pct.0,4 procentpoint525 elever
Mariagerfjord7,1 pct.-1,6 procentpoint350 elever
Middelfart11,4 pct.1,4 procentpoint350 elever
Morsø14,8 pct.1,9 procentpoint135 elever
Norddjurs13,0 pct.2,4 procentpoint230 elever
Nordfyns12,3 pct.-1,3 procentpoint285 elever
Nyborg15,9 pct.8,8 procentpoint220 elever
Næstved16,8 pct.1,9 procentpoint715 elever
Odder12,1 pct.1,3 procentpoint165 elever
Odense11,9 pct.2,1 procentpoint1515 elever
Odsherred20,0 pct.-2,5 procentpoint200 elever
Randers16,8 pct.4,7 procentpoint685 elever
Rebild7,1 pct.0,2 procentpoint350 elever
Ringkøbing-Skjern16,0 pct.1,7 procentpoint375 elever
Ringsted21,8 pct.-5,3 procentpoint275 elever
Roskilde9,4 pct.2,9 procentpoint795 elever
Rudersdal7,8 pct.2,6 procentpoint580 elever
Rødovre13,2 pct.3,8 procentpoint340 elever
Silkeborg7,6 pct.2,0 procentpoint855 elever
Skanderborg10,2 pct.4,3 procentpoint635 elever
Skive9,5 pct.2,1 procentpoint370 elever
Slagelse12,5 pct.1,3 procentpoint560 elever
Solrød8,2 pct.3,6 procentpoint245 elever
Sorø17,3 pct.2,2 procentpoint260 elever
Stevns11,6 pct.2,0 procentpoint215 elever
Struer13,9 pct.5,3 procentpoint180 elever
Svendborg16,1 pct.3,4 procentpoint465 elever
Syddjurs14,5 pct.3,9 procentpoint345 elever
Sønderborg11,2 pct.-2,7 procentpoint490 elever
Thisted13,3 pct.2,1 procentpoint375 elever
Tønder14,3 pct.-3,1 procentpoint245 elever
Tårnby11,7 pct.1,1 procentpoint470 elever
Vallensbæk10,5 pct.2,6 procentpoint190 elever
Varde14,3 pct.2,2 procentpoint420 elever
Vejen15,7 pct.4,7 procentpoint415 elever
Vejle11,6 pct.1,2 procentpoint990 elever
Vesthimmerlands13,2 pct.3,8 procentpoint265 elever
Viborg11,8 pct.1,8 procentpoint890 elever
Vordingborg20,3 pct.-2,4 procentpoint320 elever
Aabenraa13,2 pct.-3,1 procentpoint380 elever
Aalborg7,4 pct.-0,5 procentpoint1690 elever
Aarhus9,5 pct.-0,2 procentpoint2375 elever

Kilde: AE pba. Danmarks Statistiks registre

Anmærkning: Afgrænset til elever, der gik i 9. klasse på en folkeskole. Efterskoler, privatskoler og specialskoler er udeladt. Elever i specialklasser på folkeskoler er ligeledes udeladt.

Fredericia kæmper om attraktiv industripark: Kommunen står klar med byggegrund

Af
Redaktionen
-
0

INDUSTRI. Fredericia Kommune er blandt de 29 kommuner, der nu melder sig klar til at lægge jord til én af landets fem kommende industriparker, som regeringen snart skal udpege. I Trekantområdet bliver konkurrencen dog hård, for også nabokommunerne Kolding og Vejle er med i opløbet.

Den store interesse kommer efter, at regeringen har skruet tempoet gevaldigt op for industrien. Målet er at gøre det både nemmere og markant hurtigere at få gang i ny produktion i Danmark, og her skal de kommende industriparker altså være en del af løsningen.

For erhvervsminister Morten Bødskov handler det om, at Danmark ikke længere kan vente på langsomme kommunale godkendelser eller bureaukratiske benspænd.

»Industrien er en afgørende motor for væksten i Danmark. Men bureaukratiske snubletråde spænder lige nu ben for, at den kan løfte sig til næste vægtklasse. Det skal vi til livs. Konkurrencen er er skruet heftigt i vejret. Her er tempo og aktiv industripolitik nøglen,« lyder det fra ministeren, der mener, at de nye industriparker kan sende Danmark helt frem i feltet, når der skal kæmpes om investeringer og arbejdspladser.

»Vores industri står på spring for at investere. Og kommunernes store interesse viser, at Danmark er klar til nye produktionseventyr. Med nye industriparker og one-stop-shoppen kan dansk industri lægge sig i overhalingsbanen.«

Industriparker skal sætte fart på væksten

Fra på mandag åbner regeringen desuden en såkaldt one-stop-shop, der skal sikre virksomhederne en direkte kontaktperson, tydelige deadlines og hurtigere tilladelser. I stedet for langstrakte sagsbehandlinger på flere år, skal virksomheder fremover maksimalt vente 12 til 18 måneder, før første spadestik kan tages.

Minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin, glæder sig særligt over, at produktionsdanmark kan komme til at løfte sig yderligere, ikke mindst i kommunerne uden for landets største byer.

»Industrien og produktionsvirksomhederne skaber afgørende arbejdspladser og vækst i hele landet og ikke mindst uden for de største byer. De er med til at skabe et Danmark i balance. Derfor er jeg også glad for, at der har været stor interesse fra kommunerne for at etablere nye industriparker, som både sikrer at Produktionsdanmark forbliver konkurrencedygtig og som kommer danskerne og dansk økonomi til gode,« siger Dahlin.

For Fredericia, der tidligere har haft succes med at tiltrække store virksomheder og industriområder – senest omkring Taulov Dry Port – er de nye industriparker et oplagt skridt mod yderligere vækst. Men kommunen må altså kæmpe mod naboerne, og intet er sikkert endnu.

De fem industriparker bliver først udpeget inden udgangen af 2025, og her kan Fredericia muligvis have en fordel. Kommunens placering i Trekantområdet med kort afstand til motorvej, havn og jernbane kan vise sig at veje tungt, når erhvervsministeriet skal træffe sin endelige beslutning.

Politiet efterlyser gerningsmand efter overfald på ung vejlenser til byfest

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. Majfesten i Hedensted er normalt en fredelig fornøjelse, hvor folk hygger sig og fejrer forårets komme. Men natten til lørdag fik festlighederne en trist drejning, da en 23-årig mand fra Vejle blev udsat for et voldeligt overfald.

Det var klokken lidt over to om natten, nærmere bestemt 02.08, at Sydøstjyllands Politi modtog anmeldelsen fra Jørgensens Allé i Hedensted. Her var en ung mand fra Vejle blevet slået i hovedet med en flaske, så flasken gik itu, og han pådrog sig en flænge over det ene øjenbryn.

Vagtchef Rune Nielsen fra Sydøstjyllands Politi fortæller, at gerningsmanden stadig er på fri fod.

»Vi har at gøre med en ukendt gerningsmand. Han bliver beskrevet som mand, mørk i huden, 17-20 år og iført en mørk jakke. Det er desværre ikke et stort signalement, men vi vil selvfølgelig meget gerne høre fra folk, der har set noget derude på stedet, så vi kan få fat i den person, der har gjort det,« siger Rune Nielsen.

Den unge vejlenser blev umiddelbart efter episoden tilset i en ambulance på stedet. Ambulancepersonalet vurderede, at skaden krævede yderligere behandling, men overlod manden til familiemedlemmer, der efterføgende bragte ham til skadestuen.

»Han blev tilset af ambulancen, som overdrog ham til familien. De kørte ham derefter på skadestuen, så ambulancen kunne køre videre til andre opgaver,« forklarer Rune Nielsen.

Resten af natten gik relativt roligt for sig i Hedensted og omegn, men politiet opfordrer fortsat alle, der måtte have oplysninger om overfaldet, til at henvende sig.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing lørdag formiddag klokken 10.00.

Rolig nat for politiet – enkelte trafikanter kunne dog ikke holde sig ædru

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. Sydøstjyllands Politi har natten til lørdag haft en relativt stille vagt. Enkelte sager om påvirkede trafikanter præger en ellers tynd døgnrapport, lyder meldingen fra politiets vagtchef i kredsen, Rune Nielsen.

Selvom kalenderen viste fredag, og weekenden typisk er travl for politiet, var nattens hændelser relativt få og ukomplicerede. Ikke desto mindre måtte betjentene dog rykke ud til et par episoder, hvor trafikanter havde taget lidt for let på reglerne omkring alkohol og narkotika.

Den første episode udspillede sig klokken 22.09 på Horsensvej i Vejle, hvor en patrulje fattede mistanke til en ung bilist. En 22-årig mand fra Aarhus sad bag rattet, og betjentene vurderede hurtigt, at han virkede påvirket af narkotika.

Den unge aarhusianer blev derfor bedt om at følge med på stationen for at få taget en blodprøve, der senere skal afsløre, hvilke stoffer han præcis havde indtaget, og hvor stor en straf han dermed kan se frem til.

Nogle timer senere, lidt efter midnat, modtog politiet endnu en anmeldelse, denne gang fra Vonsildvej i Kolding. Her havde flere borgere set en knallertfører slingre usikkert rundt på vejen, og de besluttede derfor at ringe til ordensmagten.

Ved ankomsten kunne politiet hurtigt se, at den 60-årige mand fra Vamdrup ikke var ædru. Ifølge vagtchef Rune Nielsen viste han tydelige tegn på at være påvirket af enten alkohol eller euforiserende stoffer.

Heldigvis endte episoden uden personskade, selvom den 60-årige mand fik nogle småknubs efter sin usikre færd på knallerten.

»Ingen personskade heldigvis. Han slap med lidt småknubs, men kom lige ind til en blodprøve, og så må vi se, hvad den viser,« lyder det fra Rune Nielsen.

Vagtchefen fortæller afslutningsvis, at ud over en episode i Hedensted, hvor en 23-årig mand fra Vejle blev slået i hovedet med en flaske under byens majfest, har natten været ganske rolig i resten af Sydøstjyllands Politikreds. Den unge vejlenser fik en flænge over øjenbrynet, men slap uden alvorlige skader.

Ingen andre større hændelser eller alvorlige sager er registreret, og weekenden er således startet relativt fredeligt i området.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing lørdag formiddag klokken 10.00.

Politiet efterlyser gerningsmand efter overfald på ung vejlenser til byfest
1...707172...468Side 71 af 468

Slagsmål mellem unge mænd i Vejle

Mille Dyhrberg - 0
KRIMI. Der opstod natten til lørdag endnu en urolig episode i Vejle, da to unge mænd røg i slagsmål på Dæmningen. Hændelsen fandt sted klokken...

To mænd i slagsmål på Dæmningen i Vejle

Villa udsat for indbrud i Vejle Øst

Indbrud i villa i Vejle Øst

Leder: Eksperter uden historisk hukommelse

Kraftig blæst giver restriktioner på Storebæltsbroen og Vejlefjordbroen

Andreas Andreassen - 0
Kraftig blæst skaber fredag morgen udfordringer flere steder på det overordnede vejnet. På Storebæltsbroen er der indført restriktioner som følge af kraftig vind. Passage...

Missionen blev løst: Kirkeløkke løste den stillede opgave

Patrick Viborg - 0
Efter nederlaget til Portugal rejste Danmark sig mod Frankrig. For Niclas Kirkeløkke handlede sejren mindre om fremtid og mere om nuet – om at...

En rutsjebanetur for Gidsel og kammeraterne

Patrick Viborg - 0
Der findes kampe, hvor man spiller godt. Og så findes der kampe, hvor man finder noget andet. Noget dybere. I Danmarks 32-29-sejr over Frankrig...

Danmark rejste sig mod Frankrig og genopbyggede fortet

Patrick Viborg - 0
Danmark genopbyggede fortet i Jyske Bank Boxen med en 32–29-sejr over Frankrig efter pausestillingen 12–11, hvor Mathias Gidsel, Simon Pytlick og Emil Nielsen bar...

Live: Danmark under pres inden brag mod Frankrig

Patrick Viborg - 0
Danmark er kommet under pres med det uventede nederlag til Portugal. Men nu gælder det mellemrunden, hvor Frankrig venter i den første kamp. Følg,...
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER