Lørdag eftermiddag blev trafikanter på E45 Østjyske Motorvej mødt af kø og forsinkelser, da flere biler stødte sammen lige før Vejlefjordbroen i nordgående retning.
Vagtchef Andreas Juul fra Sydøstjyllands Politi oplyser, at anmeldelsen kom klokken 16.26, og at der er tale om to til tre biler, der er kørt sammen.
»Tredje vognbane var spærret i en kort periode, men der er ingen meldinger om personskade,« fortæller Andreas Juul.
Ifølge Vejdirektoratet og vidner på stedet stod trafikken næsten stille over længere strækninger, mens vejhjælp og politi arbejdede på stedet. Flere trafikanter bemærkede, at mindst én af bilerne havde fået store skader, og at redningsfolk arbejdede intenst for at få ryddet kørebanen.
Oprydningsarbejdet blev hurtigt iværksat, og trafikken kunne igen glide nogenlunde uhindret, kort tid efter den midlertidige spærring af den yderste vognbane.
Bilister, der passerer området, opfordres fortsat til at være opmærksomme, da der stadig kan være langsommere kørsel i køens afvikling.
KRIMI. Trafikanter i Vejle fik fredag aften en uventet forhindring, da et kloakdæksel pludselig sprang op og efterlod et hul i vejen. Episoden fandt sted omkring klokken 18.45 i krydset mellem Toldbodvej og Fredericiavej, hvor flere bilister måtte tilpasse sig de nye forhold.
Ifølge vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Mathias Møller, blev hændelsen hurtigt håndteret, men i øjeblikket kunne den skabe både gene og bekymring for trafikanterne.
»Vi blev opmærksomme på, at et kloakdæksel var sprunget op og havde skabt et hul i vejen, som var til gene for bilister,« fortæller han.
Kommunevagten i Vejle blev hurtigt underrettet og rykkede ud for at udbedre problemet.
»Kommunevagten i Vejle blev underrettet og fik løst problemet efterfølgende,« uddyber vagtchefen.
Efter udbedringen kunne trafikken igen passere området som normalt, og ingen meldinger om skader blev registreret.
TRAFIK. Skoleklokkerne ringer snart ind igen, og det betyder også mere aktivitet på vejene omkring landets skoler. I takt med at tusindvis af børn bevæger sig ud i trafikken på vej til og fra skole, sætter Rådet for Sikker Trafik og 94 danske kommuner fokus på børns trafiksikkerhed med kampagnen »Børn på vej«.
Men det handler ikke kun om, at bilister skal sænke farten og tage hensyn. Rådet for Sikker Trafik opfordrer nu landets forældre til at få børnene ud af bilerne og lære dem at begå sig i trafikken, her til fods, i bus eller på cykel.
En landsdækkende undersøgelse blandt over 2.000 forældre til skolebørn viser, at 65 procent af børnene har under to kilometer til skole. Det er en afstand, de fleste børn over seks år godt kan klare til fods eller på cykel, vurderer rådet. Alligevel bliver mange kørt, og især i vinterhalvåret fylder bilerne op foran skolerne.
»Der kan være mange gode grunde til, at så mange vælger at køre deres børn i bil til skole. Men vi opfordrer til, at man prioriterer at gå eller cykle til skolen med sine børn, hvis det er muligt, da det er vigtig trafiktræning af børnene. Man lærer ikke at begå sig i trafikken ved at sidde på bagsædet af en bil og kigge ud ad bilruden« siger Jakob Bøving Arendt, administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik.
I undersøgelsen fremgår det, at om sommeren tager 37 procent af børnene cyklen til skole, 27 procent bliver kørt, og 19 procent går. Når vinteren sætter ind, ændrer billedet sig. Her bliver 39 procent kørt i bil, mens 23 procent cykler og 20 procent går.
Ifølge Rådet for Sikker Trafik kan det være en god idé at tage busturen sammen med barnet inden skolestart og tale om, hvad man skal være opmærksom på, for eksempel når man står af. I Fredericia er der nu gratis bybusser, hvilket skal give skoleeleverne nem adgang til at komme rundt i byen. Foto: Rådet for Sikker Trafik
Ifølge Rådet for Sikker Trafik er der flere årsager til, at forældre vælger bilen. En af dem er utryghed i trafikken omkring skolerne, hvor mange oplever trængsel og kaotiske forhold i morgentimerne. Samtidig peger rådet på, at netop det valg kan forstærke problemet, da flere biler skaber endnu mere trafik og dermed øger presset på både børn og voksne i trafikken.
Rådet opfordrer derfor forældre til at overveje, om det er muligt at lade bilen stå eller i det mindste parkere et stykke fra skolen og gå det sidste stykke med barnet. På den måde kan gåturen også bruges til at træne barnets færden i trafikken. Det kan være i form af at øve, hvordan man krydser vejen sikkert, er opmærksom på cyklister og aflæser signaler i trafikken.
»Man skal have praktisk erfaring for at lære nye ting – det gælder også i trafikken. Trafiktræning gavner børnene her og nu, da motionen er en god start på dagen, og samtidig bliver de mere sikre trafikanter, der kan stå på egne ben på sigt – til gavn for børnene og deres forældre« siger Jakob Bøving Arendt.
Rådet for Sikker Trafik anbefaler, at man går ned i øjenhøjde med barnet og taler om, hvad der sker i trafikken – for eksempel hvad man skal se efter, når man skal krydse vejen. Foto: Rådet for Sikker Trafik
Forældre, der gerne vil støtte deres børn i at blive trygge i trafikken, kan finde en række konkrete redskaber og øvelser på Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside. Her ligger blandt andet vejledninger til at træne skolevejen til fods, på cykel eller med offentlig transport.
Også skoler og kommuner arbejder med trafiksikkerheden omkring skolevejene. Det kan være gennem etablering af sikre overgangssteder, særlige zoner med lavere hastighed, oplysningskampagner og forbedret infrastruktur. Ifølge Rådet for Sikker Trafik kræver det et fælles ansvar, hvis skolevejene skal være trygge og overskuelige for børnene.
»Hvis vi skal gøre skolevejene mere trygge, kræver det, at vi alle hjælper til. Bilister skal være opmærksomme og sænke farten, kommunerne skal sikre gode forhold – men vigtigst af alt skal forældre give børnene den nødvendige træning og tryghed i trafikken« lyder det fra rådet.
KRIMI. To litauiske statsborgere skal tilbringe de næste 2,5 år bag tremmer, inden de bliver sendt ud af Danmark – for altid. Det blev resultatet, da Retten i Kolding torsdag den 7. august 2025 afsagde dom i en sag om tyveri af særlig grov beskaffenhed.
De to mænd havde i to tilfælde kørt ind i landet og stjålet sættevogne fyldt med mange tons frossent kød, som efterfølgende blev omlæsset til deres egen medbragte sættevogn. Værdien af kødet var på mindst en million kroner.
Første gang slog de til i februar i år, hvor en sættevogn blev stjålet fra en lokalitet i Struer. Den blev senere fundet tom i nærheden af Herning. Politiet fik hurtigt øje på en lastbil, der vakte mistanke, og et par uger senere kom samme lastbil igen ind i Danmark.
Denne gang gik turen til Vejle, hvor de begik et nyt tyveri. Men politiet havde holdt øje og slog til, da mændene stod på en mark lidt uden for Kolding og var i fuld gang med at omlæsse adskillige tons kød. Byttet blev leveret tilbage til den retmæssige ejer.
»Retten har udmålt lange fængselsstraffe, fordi man har lagt vægt på, at de tiltalte udelukkende var kommet til Danmark for at begå grov kriminalitet. Jeg er tilfreds med, at retten har set på sagen med samme alvor, som anklagemyndigheden har set på sagen,« udtaler anklagerfuldmægtig Kasper Sørensen.
Han fremhæver også samarbejdet, der førte til opklaringen: »Sagen blev opklaret på baggrund af et godt samarbejde mellem forurettede og politiet, men også en årvågen borger, der så noget, han fandt mistænkeligt, spillede en afgørende rolle.«
De to mænd nægtede sig skyldige i det første forhold, men modtog begge dommen. De forbliver varetægtsfængslet, indtil straffen er afsonet, hvorefter de vil blive udvist med indrejseforbud for bestandigt.
To litauiske statsborgere blev torsdag den 7. august ved Retten i Kolding idømt hver 2,5 års fængsel og udvisning med indrejseforbud for bestandigt for i to tilfælde at have stjålet sættevogne med mange tons frossent kød. https://t.co/i1ZZtxB4aSpic.twitter.com/0m2XZOIzeX
SPORT. FC Fredericia har fået programsat yderligere fire kampe i Superligaen, og særligt to af dem vækker opsigt. Lokalrivalerne fra Vejle Boldklub kigger forbi til et klassisk mandagsopgør, mens traditionsklubben Brøndby IF lægger vejen forbi Monjasa Park i begyndelsen af oktober.
De nye kampe er nu officielt fastlagt med dato og tidspunkt, og det betyder, at FC Fredericia og fansene kan begynde at se frem til endnu flere store navne på hjemmebanen.
Det første opgør bliver mod Vejle Boldklub mandag den 15. september klokken 19.00. Et rivalopgør med masser af historie og følelser, som nu får en prominent placering i programmet som mandagskamp i bedste aftenluft. Der er traditionelt intens stemning og stor interesse, når de to klubber tørner sammen, og med Fredericia på Superligakortet for første gang i nyere tid bliver opgøret ekstra interessant.
Efterfølgende venter en udebanetur til Odense fredag den 19. september klokken 19.00, inden endnu en udekamp står for døren søndag den 28. september, hvor FC Fredericia møder Viborg FF med kampstart klokken 14.00.
Men det helt store trækplaster falder søndag den 5. oktober. Her gæster Brøndby IF Monjasa Park til en sen søndagskamp med kick-off klokken 20.00. Det bliver første gang, de blågule lægger vejen forbi i en Superligakontekst, og der kan ventes både fyldte tribuner og masser af opmærksomhed omkring opgøret.
Med de fire nye kampe på plads tegner efteråret til at blive både travlt og spændende for FC Fredericia, der fortsætter med at måle sig med nogle af de største klubber i dansk fodbold både på og uden for banen.
I en avisartikel fortæller en læge fra Esbjerg, om hans nye koncept – ikke-tilmeldte patienter kan booke en tid i hans klinik mod betaling. Det kan de gøre i dagtid på tider, som ligger mellem hans andre patienter.
Jeg synes, det er et meget uheldigt skråplan, at man kan betale for at komme til læge og det strider mod det fundament, som vores sundhedsvæsen bygger på og som vi er så stolte af i Danmark. Vores sundhedsvæsen er gratis og lige for alle. Man skal ikke kunne springe køen over ved at betale. Vi bruger meget tid politisk på at lave indsatser, som afhjælper ulighed i sundhed og det her koncept øger uligheden.
Jeg frygter et system ligesom i USA, hvor det kun er dem med sundhedsforsikring eller penge, som kan få lægehjælp. Den vej skal vores sundhedsvæsen ikke bevæge sig.
Hvis man har akut brug for lægehjælp og er langt fra en ens egen læge, så kan man i dag få hjælp hos en hvilken som helst anden læge uden betaling – også udenfor den region, som man bor i. Jeg kan derfor ikke se nødvendigheden af dette koncept for patienterne.
Det startede hos en læge i Esbjerg og er nu på vej i Vejle også. Jeg satte det derfor – allerede i marts måned – på dagsorden i vores samarbejdsudvalg for almen praksis, hvor vi mødes og har dialog med de praktiserende læger. Vi er ikke enige om, hvorvidt det strider mod overenskomsten eller ej, men vi er enige om at sende den videre til Landssamarbejdsudvalget for deres vurdering. Deres næste møde er i september, så jeg håber, at de er enige med mig i, at denne slags kreative forretningsmodeller ikke bør være mulige i Danmark.
Hvis de ikke er enige i det, så har jeg to muligheder 1) Overbevise Danske Regioner om, at de skal tage det med næste gang de forhandler overenskomst med lægerne og/eller 2) Overbevise vores landspolitikere om, at de skal lovgive omkring det. Jeg har tænkt mig at forfølge begge muligheder, fordi det handler ikke om lægen i Esbjerg eller Vejle, men om hvad det er for et sundhedsvæsen, vi vil have i vores land. Jeg vil have et, hvor der er lige adgang for alle!
SUNDHED. Patienter med lav indkomst, kort uddannelse, arbejdsløshed eller anden etnisk baggrund oplever flere brud i kontakten til deres praktiserende læge end resten af befolkningen. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Center for Sundhedsøkonomi og Forskningsenheden for Almen Praksis på Syddansk Universitet (SDU).
Undersøgelsen er baseret på registerdata fra mere end 4,5 millioner danskere og peger også på, at patienter med kroniske sygdomme samt borgere bosat i Region Hovedstaden og Region Sjælland særligt ofte skifter læge.
Ifølge forskerne bag studiet kan de hyppige lægeskift føre til, at vigtig viden og gode relationer mellem patient og læge går tabt. Dette kan igen få betydning for kvaliteten og effektiviteten af patienternes behandling.
»Når patienter gentagne gange skifter lægepraksis, er det sandsynligt, at man ikke bare mister kontinuitet, men også vigtig viden, relation og ansvarlighed i behandlingen. Det øger risikoen for fejl og gør sundhedsvæsenet mindre effektivt,« fortæller lektor og sundhedsøkonom Troels Kristensen fra SDU.
Undersøgelsen viser også regionale forskelle. Patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland har ifølge forskerne flere lægeskift end borgere i resten af landet. Troels Kristensen forklarer, at dette muligvis hænger sammen med forskelle i, hvordan almen praksis er organiseret i regionerne.
»Vi finder, at patienter i Region Hovedstaden og Sjælland har højere risiko for diskontinuitet – også selvom vi justerer for sociale og sundhedsmæssige forskelle. Det tyder på, at organiseringen af almen praksis kan spille en rolle,« siger Troels Kristensen.
Undersøgelsen afslører også, at patienter med kroniske sygdomme overraskende ofte oplever mange skift i lægepraksis. Forskerne havde ellers forventet, at netop disse patienter ville have en mere stabil relation til deres læger.
»Vi havde forventet, at patienter med kronisk sygdom ville have en mere stabil tilknytning til deres praksis. I stedet ser vi, at netop disse patienter har en uventet høj risiko for diskontinuitet – og det kan give anledning til bekymring og behov for yderligere undersøgelser,« siger Troels Kristensen.
Til gengæld fremhæver forskerne, at borgere i såkaldte mellemkommuner – områder, der hverken er helt landlige eller klart urbane – oplever færrest lægeskift. De peger på, at erfaringerne fra disse kommuner med fordel kan bruges til inspiration andre steder i landet.
Praktiserende læge og medforfatter til undersøgelsen, Peder Ahnfeldt-Mollerup, understreger, at stabiliteten i lægekontakten kan have stor betydning for patienternes behandling.
»Kontinuitet er ikke bare et spørgsmål om tryghed for patienten – det er afgørende for både kvalitet og effektivitet i behandlingen. Når de samme grupper igen og igen er overrepræsenterede blandt dem med hyppige skift, afslører det et strukturelt problem,« siger han.
Studiet er publiceret i British Journal of General Practice og finansieret af Syddansk Universitet, Fonden for Almen Praksis og Danske Regioner. Forskerne opfordrer politikere og sundhedsadministratorer til at anvende resultaterne i arbejdet med at sikre mere stabile patientforløb, især for sårbare patientgrupper.
POLITIK. Det er ikke bomber og granater, men digitale nålestik, der lige nu sætter danske kommuner under konstant pres. Mens verdens øjne fortsat hviler på uhyggelige billeder fra Ukraine og krigens brutale realiteter, udspiller en helt anden type krig sig hver eneste dag bag computerskærme i landets kommunale kontorer. Det handler om cyberangreb, og truslen er både alvorlig, kompleks og aktuel, lyder det fra Johannes Lundsfryd, borgmester i Middelfart Kommune.
Kommunerne står ifølge ham midt i en digital frontlinje, hvor de dagligt skal afværge angreb mod de systemer, som holder det moderne samfund kørende. Selvom det ikke er raketter, der truer landet, er risikoen mindst lige så konkret.
Johannes Lundsfryd. Foto: AVISEN
»Hvis jeg skal give et klart billede af alvoren, så har KL lavet en undersøgelse blandt de danske kommuner, og den viser faktisk, at mere end halvdelen af landets kommuner bliver angrebet mere end 1000 gange hver eneste dag. Det er altså rigtig mange angreb,« siger Johannes Lundsfryd, borgmester i Middelfart Kommune.
Kommunernes sårbarhed er massiv. Middelfart Kommune mærker det også tydeligt. Daglige forsøg på indtrængen er blevet en del af hverdagen, og selvom truslen ikke nødvendigvis giver anledning til panik blandt borgerne, kræver den stor opmærksomhed.
»Vi har et sikkerhedsteam og dygtige IT-folk, der kæmper en løbende kamp for at holde uønskede gæster ude. Det er en kæmpe opgave. Vi har samtidig en tjenesteaftale med regeringen om, at der skal etableres stærkere nationale cybercentre, så vi yderligere ruster os mod truslerne. For hvis nogen først kommer indenfor, kan de få adgang til store mængder information. Og det betyder jo, at vi må lukke systemerne ned. Det går direkte ud over mange mennesker,« siger Lundsfryd med tydelig alvor i stemmen.
Netop det usynlige aspekt af truslen gør, at den politiske opmærksomhed hurtigt kan flytte sig mod mere håndgribelige, klassiske trusler. I en tid, hvor Europa igen har fået krig tættere på, giver et ord som beskyttelsesrum pludselig mening for borgerne, mener borgmesteren.
»Jeg tror simpelthen, det er nemmere at forholde sig til et beskyttelsesrum, fordi vi alle har set film og reportager fra Ukraine. Vi forstår det, og vi kan se det for os. Men cyberangreb og firewalls er sværere at visualisere. Det gør det vanskeligt at mobilisere samme politiske og folkelige fokus på den digitale sikkerhed,« forklarer Johannes Lundsfryd.
Men netop derfor skal kommunerne råbe højt. Ifølge borgmesteren bør cybersikkerhed ligge helt i toppen af prioriteringslisten, ikke kun fordi kommunale opgaver er dybt afhængige af digitale løsninger, men også fordi angrebene hele tiden bliver mere sofistikerede.
»Vi bruger millioner af kroner alene i Middelfart Kommune på at opgradere vores IT-sikkerhed. Der bliver etableret fire-fem nationale sikkerhedscentre her i den kommende tid. Vi skal hele tiden være et skridt foran, for angrebene udvikler sig konstant. Hvis ikke vi opruster digitalt, risikerer vi at tabe kampen mod de usynlige fjender,« understreger han.
Men hvad er formålet med alle disse digitale angreb? Ifølge Johannes Lundsfryd handler det langt mindre om territoriale gevinster end om at så tvivl, splittelse og usikkerhed i befolkningen. Truslen er derfor både kompleks og psykologisk.
»Vi er ikke i krig, men vi er heller ikke i fred. Vi befinder os et sted midt imellem, i en slags hybrid konflikt, hvor målet ikke er at erobre dansk territorium, men at skabe utryghed i samfundet. For nylig blev Køge Vandværk angrebet, og det fik borgerne til at frygte for kvaliteten af deres drikkevand. Netop den slags angreb skaber usikkerhed, og det er dét, vores modstandere ønsker,« siger Johannes Lundsfryd.
Han peger samtidig på, at trusselsbilledet er blevet langt mere komplekst. Trusler kommer ikke kun fra traditionelle fjender, men fra flere retninger, og det kræver nye strategier.
»Trusselsbilledet i dag er det alvorligste siden Anden Verdenskrig. Vi ser trusler komme fra cyberangreb, virus, naturkatastrofer og klimaforandringer. Sidste år oplevede vi stormflod, nu ser vi skybrud og naturbrande. Truslerne er komplekse, og de kræver, at vi også tænker sikkerhed på en helt ny måde,« siger Lundsfryd, der håber, at borgerne i højere grad bliver involveret i forståelsen af den digitale sikkerhed.
»Vi skal tale åbent om det. Vi skal forklare, hvad truslerne indebærer, og hvordan vi håndterer dem. Kun sådan bliver borgerne trygge. De behøver ikke at kende til hvert eneste angreb, men de skal vide, at kommunerne faktisk håndterer dem effektivt hver eneste dag.«
Netop her ligger nøglen til trygheden. Kommunerne skal ikke nødvendigvis informere om hver eneste episode, men borgmesteren mener, at den bedste kommunikation ligger i handling og troværdighed.
»Vi har masser af angreb hver eneste dag. Det vigtigste er, at borgerne ved, at vi kan håndtere dem. Handling skaber tryghed, ikke en overflod af information om hver eneste trussel,« lyder det afsluttende fra Johannes Lundsfryd.
I sidste ende handler det måske mest om at forstå, at den største fare ikke altid kommer fra bomber og granater, men at den usynlige krig kræver mindst lige så stor opmærksomhed. Cyberforsvar handler i dag mere om tillid end om teknik, og det er en tillid, kommunerne dagligt arbejder hårdt for at bevare.
SPORT. Fredag aften skulle have været den store Superliga-premiere for FC Fredericia og hele fodboldbyen omkring Monjasa Park. Sommerferien var blevet brugt på at bygge to nye endetribuner, og man var klar til at vise fodbold-Danmark, at Fredericia hører til i landets bedste række. Men det var ikke Superliga-niveau, som udeholdets fans mødte i Fredericia. Det skriver flere fans til AVISEN. FC Fredericia ønsker på nuværende tidspunkt ikke at kommentere kritikken. Direktøren forklarer, at man afventer en evaluering.
Alt tegnede lyst. Solen skinnede, boderne grillede stadionpølser på store grill, fadølshanerne arbejdede på højtryk, og kontrollørerne tog venligt imod.
Men på trods af en ellers vellykket kulisse begyndte aftenen allerede før kampstart at vise revner. Tre gange blev strømmen på stadion kortvarigt afbrudt, og stadionlyset og musikken stoppede med et. Lyset kom igen hver gang. Små ting måske, men dog nok til at minde de mange tusinde tilskuere om, at Monjasa Park stadig er under opbygning og måske endnu ikke helt klar til Superliga-rammerne, selvom elektriker Ove Hansen fik løste problemerne, og TV2 kunne sende live fra Fredericia.
Det var dog først og fremmest gæsterne fra København, der mærkede problemerne denne aften. FCK’s fans ankom talstærkt og med højt humør efter den lange tur tværs gennem landet. Men forventningen blev hurtigt forvandlet til frustration. Mens en stor del af udebaneafsnittet var en klassisk ståtribune, måtte flere hundrede fans tage plads på et fladt plateau bag tribunen – et område, hvor udsynet til banen reelt var lig nul.
AVISEN har efter kampen modtaget et væld af mails fra vrede FCK-fans, der beskriver oplevelsen som kaotisk og skuffende.
»Jeg kunne kun skimte hjørneflaget, når jeg stod på tæer. Resten af kampen så jeg i nakken på folk foran mig,« lyder det fra en ung københavnerfan.
En anden skriver, at oplevelsen føltes som spild af penge:
»Vi har betalt fuld pris, men fik ingenting tilbage. Noget eller nogen må tage ansvar for det her.«
Situationen blev ikke bedre undervejs i kampen, da stadionspeakeren opfordrede udebanefansene til at rykke endnu tættere sammen på tribunen. Fansene stod allerede tæt som sild i en tønde, mens de bagerste forsøgte desperat at få øje på banen henover de andre fans. I øvrigt fortæller både fredericianske og københavnske fans, at man i fanafsnittet slet ikke kan høre speakeren.
»Det var absurd. Vi stod helt klemt sammen, og alligevel blev vi bedt om at presse os endnu tættere sammen. De bagerste kunne intet se eller høre, og vi forsøgte virkelig at få FC Fredericia i tale, men det hjalp ikke,« skriver en fan.
Hos FC Fredericia har direktør Stig Petersen efterfølgende modtaget en række spørgsmål fra Fredericia AVISEN om episoden:
Hvordan vurderer I selv afviklingen af kampen mod F.C. København, set i lyset af kritikken fra FCK-fans?
Er det korrekt, at away-tribunen blev oversolgt? Hvis ja, hvordan kunne dette ske?
Hvornår blev I klar over, at der var problemer med udsynet fra det flade plateau bag tribunen?
Har FC Fredericia på forhånd testet udsynet fra alle sektioner af tribunen?
Hvad agter klubben at gøre for at imødekomme fansenes krav om kompensation?
Har I haft kontakt til F.C. København efter kampen, og hvordan ser dialogen ud mellem klubberne lige nu?
Hvilke læringer tager klubben med sig fra denne situation i forhold til kommende Superliga-kampe?
Har klubben allerede iværksat konkrete tiltag for at sikre, at lignende episoder ikke gentager sig?
Hvad siger I til kritikken om, at klubben “skal lære af denne fejl”?
Hvornår forventer klubben at kunne melde ud med en officiel løsning eller eventuel kompensation til de berørte fans?
Kan klubben garantere, at fansene vil få en bedre oplevelse på away-afsnittet ved næste hjemmekamp mod en større klub?
Vil klubben ændre procedurerne for billetsalg eller adgangskontrol som følge af denne episode?
Direktør for Stig Pedersen i FC Fredericia skriver til AVISEN.
– Vi evaluerer kampen i næste uge. Inden da har vi ingen kommentarer, ud over at vi selvfølgelig kigger på de henvendelser og tilbagemeldinger vi har fået, skriver Stig Pedersen.
Fredagens begivenheder på Monjasa Park efterlader et billede af to virkeligheder: En festdag for FC Fredericia med stadionrekord og imponerende nye tribuner, men også en dag hvor udebanefans rejste hjem med en bitter smag i munden. Betonfundamenterne er endnu ikke færdigstøbte, strømforsyningen ikke helt på plads, og logistisk knirker det stadig på den nye tribune.
VEJRET. Regn, skybrud og oversvømmelser. Juli måned har været en ualmindelig våd affære, og hos GF Forsikring har sommerens heftige regnvejr også sat sine spor.
Forsikringsselskabet har modtaget over dobbelt så mange skadeanmeldelser på grund af regnvejret sammenlignet med samme måned sidste år. Skadestallet er nået op på 1013, hvilket er mere end en fordobling fra sidste års 502 skader.
»Juli har været en heftig regnmåned, hvor vi har haft markant flere skader end året før. Skaderne er spredt over hele landet, men særligt i bæltet fra Sydvestjylland over Fyn og øerne til Syd- og Vestsjælland har vi oplevet rigtig mange skader her i juli,« siger skadechef hos GF Forsikring, Christian Stubkjær.
Det massive regnvejr har især ramt villa- og sommerhusområder, hvor overfladevand flere steder har oversvømmet haver, kældre og veje.
Der er dog også godt nyt i al regnvejret. De skader, som GF Forsikring har modtaget, har været mindre voldsomme end tidligere. Ifølge skadechefen skyldes det især, at danskerne er blevet bedre til at håndtere vandmasserne og begrænse skaderne i tide.
»Mange af skaderne skyldes de store regnmængder, hvor vandet ikke har kunnet finde vej væk fra bygningen. Her har vores medlemmer været rigtig gode til at begrænse skaderne i at udvikle sig,« siger Christian Stubkjær.
Han tør dog endnu ikke gætte på, om sommeren 2025 vil ende med at slå tidligere rekorder:
»Traditionelt er august også en regnfuld måned, så vi ser tiden an. Men vi kan konstatere, at danskerne i den grad er blevet vant til vandet,« slutter han.
KRIMI. Sydøstjyllands Politi måtte fredag formiddag håndtere både brand og færdselsuheld i Trekantområdet. Vagtchef Andreas Juul oplyser, at dagen bød på hændelser, der dog...
SPORT. Kolding IF må tage afsked med en af sine unge profiler. Den 21-årige midtbanespiller Villads Westh skifter med øjeblikkelig virkning til Silkeborg IF,...
NATUR. Naturpark Lillebælts Venner har fået 85.000 kroner fra Nordea-fonden til at etablere tre nye muslingerev i Lillebælt. Projektet skal løfte havmiljøet, skabe flere...
