21.1 C
Copenhagen
søndag 27. juli 2025

Mand er afgået ved døden efter færdselsuheld

0

I løbet af de seneste syv timer har Sydøstjyllands Politikreds håndteret seks færdselsuheld. Desværre har et af dem på tragisk vis skilt sig ud. Et frontalt sammenstød mellem en lastbil og en personbil på Vejlevej i Hedensted Kommune har kostet en person livet.

Frontalt sammenstød

Ulykken fandt sted omkring kl. 13.30 på Vejlevej mellem Horsensvej og Nørre Snedevej. Føreren af personbilen, en mand, er afgået ved døden, mens lastbilchaufføren slap fysisk uskadt, men er stærkt påvirket af hændelsen. Politiet arbejder fortsat på at underrette de pårørende.

– Vi er stadig på stedet. Vi har en bilinspektør ude for at klarlægge ulykkens omstændigheder, oplyser vagtchef Halfdan Kramer fra Sydøstjyllands Politi.

Seks uheld på kort tid

Politiet er til stede med flere patruljer, indsatsledere og en bilinspektør, der skal undersøge ulykkens årsag. Ifølge Halfdan Kramer er vejen fortsat spærret på ubestemt tid, og bilister opfordres til at finde alternative ruter.

Uheldet på Vejlevej er det mest alvorlige af seks færdselsuheld, der er blevet anmeldt i kredsen inden for de sidste syv timer. Tidligere på dagen oplyste politiet om ulykken på det sociale medie X, hvor de også har advaret om glatte veje og vinterlige forhold.

– Vi arbejder stadig på stedet og forsøger at fastslå, hvad der kan have været årsagen til ulykken, siger Halfdan Kramer.

Undersøgelser fortsætter

Bilinspektørens undersøgelser forventes at give klarhed om omstændighederne, men der er endnu ingen yderligere oplysninger om den afdøde, der ikke er fra lokalområdet.

Sydøstjyllands Politi opfordrer trafikanter til at køre forsigtigt og være opmærksomme på vintervejens udfordringer, mens de arbejder på at genoprette normale forhold på Vejlevej.

Vejles borgmester om nytårstalen: Relevante pointer om verdenssituationen

0

Vejle Kommunes borgmester, Jens Ejner Christensen (V), udtrykker forståelse for statsminister Mette Frederiksens fokus på verdenssituationen i sin nytårstale.

– Det var jo en nytårstale fra vores statsminister, og efter min mening var der mange relevante pointer i det, hun sagde. Blandt andet hæfter jeg mig ved, at hun fremhæver, hvordan verden har forandret sig markant. Vi lever i dag i en mere usikker tid, end vi har gjort i flere årtier, og det forsøger hun at forberede befolkningen på, siger Jens Ejner Christensen.

Han peger på, hvordan tiden siden murens fald har været præget af en tryghed, som nu er udfordret.

– Siden murens fald i 1989 har vi vænnet os til en tryg verden, hvor fri samhandel og internationalt samarbejde var den største dagsorden, og jo mere vi handlede med hinanden, jo mere fredeligt var vores udgangspunkt. Men nu ser det ud til, at den periode er forbi for en stund. I stedet står vi over for en ny virkelighed, hvor vi skal værne om de værdier, vi tidligere har taget for givet, forklarer han.

Borgmesteren ser især statsministerens fokus på frihed og demokrati som centralt.

– Det kan for eksempel være vores demokratiske friheder – retten til at tænke, skrive og tale frit – som pludselig kommer under pres udefra. Og når de helt grundlæggende ting trues, er det næsten ligegyldigt, hvor godt vores velfærdssamfund ellers fungerer. Jeg synes derfor, det er helt relevant, at statsministeren gentager det budskab, især med den betændte verdenssituation, vi står i.

Jens Ejner Christensen fremhæver også trusler som klimaforandringer og krig, der kan udfordre alt det, Danmark har opbygget.

– Klimaforandringer, krig eller andre magter, der ønsker os det ondt, kan få alt det, vi har opbygget, til at vakle. Derfor er det vigtigt at holde fast i, at vores frihed og demokrati ikke må tages for givet, afslutter han.

Sne og kulde tager fat: Danmark i vinterens greb

0

Danmark er trådt ind i 2025, og vintervejret har for alvor gjort sin entré. DMI advarer om, at vinterens første sne og lave temperaturer kan skabe udfordringer – både for fodgængere og trafikanter. Så husk den varme frakke, og kør forsigtigt, hvis du skal ud i trafikken.

Torsdagen har allerede budt på den efterlængte første sne, som har dækket store dele af landet i et hvidt, beroligende tæppe. Temperaturerne ligger lige over frysepunktet, hvilket skaber en mild introduktion til vinteren. Men vinden fra vest og nordvest bider, og langs kysterne kan den være hård – en forsmag på, hvad der venter.

Sne og blæst skaber udfordringer i trafikken

Natten til fredag bliver en udfordring, når et område med snebyger bevæger sig ind over landet fra nordvest. Her varsler DMI let til frisk vind, som ved kysterne kan nå op på kulingstyrke med kraftige vindstød. Samtidig vil temperaturerne svinge mellem 2 graders frost og 2 graders varme, hvilket skaber potentielle glatføreproblemer.

– Med sne og blæst i udsigt anbefaler vi, at trafikanter holder øje med opdateringer på trafikinfo.dk, lyder det fra DMI.

Kold weekend med chance for sol

Vintervejret fortsætter ind i weekenden, hvor kold luft strømmer ned over Danmark fra nordvest. Det bringer endnu flere vinterlige byger og dagtemperaturer omkring frysepunktet. Om natten kan vi forvente udbredt frost, der vil lægge et iskolde greb om landet.

For dem, der kan se det smukke i vinterkulden, er der dog håb om klare, åbne himmelstrøg og en sjælden glimt af solen. Dog advarer meteorologerne om, at solen ikke vil give meget varme.

Så uanset om du skal på arbejde, nyde en gåtur i sneen, eller bare tænde for varm kakao derhjemme, er der ingen tvivl om, at vinteren har meldt sin ankomst – og det med manér.

Kilde: DMI

Energistyrelsen indfører prislofter på fjernvarme

0

Energistyrelsen har offentliggjort de første prislofter for fjernvarme i Danmark som led i en politisk aftale om at styrke gennemsigtigheden og forbrugerbeskyttelsen på fjernvarmeområdet. Prislofterne, der er gældende fra 2023 til 2025, skal give forbrugerne en bedre forståelse af, om deres varmepriser er høje i forhold til omkostningerne ved alternative varmeløsninger som luft-til-vand-varmepumper.

Ifølge Energistyrelsens pressemeddelelse er prislofterne fastsat som følger:

  • 486 kr./GJ i 2023 (2023-prisniveau)
  • 410 kr./GJ i 2024 (2024-prisniveau)
  • 412 kr./GJ i 2025 (2025-prisniveau)

Prislofterne inkluderer et forsigtighedstillæg på 15 procent.

Ingen direkte begrænsninger på varmepriser

Det nye prisloft er dog ikke en traditionel prisregulering, der sætter en øvre grænse for, hvad varmeforsyningsvirksomheder må opkræve. I stedet fungerer det som en indikator, der viser, om priserne er høje i forhold til en reference, forklarer Energistyrelsen. Forbrugere med varmepriser, der ligger over loftet, vil dermed få lettere ved at vurdere, om det giver mening at overveje andre varmeløsninger.

Fra 2026 vil Forsyningstilsynet hvert år beregne nye prislofter og offentliggøre en liste over varmeforsyningsvirksomheder, der i gennemsnit har haft priser over loftet i en treårig periode. Virksomheder på listen skal fremlægge planer for at sænke deres priser, og hvis dette ikke lykkes, kan forbrugere få ophævet deres bindingsaftaler.

Politisk baggrund for tiltaget

Tiltaget er en del af klimaaftalen fra 2022, hvor det blev besluttet at indføre et prisloft på fjernvarme. Målet var at skabe større gennemsigtighed i varmepriser og beskytte forbrugerne mod uforholdsmæssigt høje udgifter. Med en opfølgende aftale fra 2024 blev det fastlagt, at prisloftet skal tage udgangspunkt i omkostningerne ved en individuel luft-til-vand-varmepumpe.

Begrænsninger i anvendelsen

Selvom prisloftet giver et nyttigt overblik, påpeger Energistyrelsen, at det ikke nødvendigvis kan fortælle den enkelte forbruger, hvilken varmeløsning der er mest økonomisk fordelagtig. Det skyldes, at lokale forhold som boligens størrelse, isoleringsgrad og elomkostninger har stor betydning for den samlede varmeudgift.

Derudover understreges det, at omkostninger ved at skifte til eller fra fjernvarme ikke indgår i beregningerne. Disse kan omfatte både tekniske tilpasninger og opsigelsesomkostninger.

Kritik af byggeri i højrisikoområder: SF kræver handling

0

Byggeri i områder med høj risiko for oversvømmelser er fortsat i mange syd- og sønderjyske kommuner på trods af flere årtiers advarsler om stigende vandstande og alvorlige klimaforandringer. Det vil SF’s landdistriktsordfører Karina Lorentzen sætte en stopper for.

Landdistriktsordføreren retter torsdag en skarp kritik mod det fortsatte byggeri i højrisikoområder, som ifølge Kystdirektoratet er i fare for at blive oversvømmet ved 100-årshændelser. Ifølge DR er der alene siden år 2000 blevet opført 681 bygninger i Vejle, 248 i Haderslev og 221 i Kolding på disse udsatte områder.

– Det er helt skørt, at vi fortsat bygger i områder, vi ved vil blive oversvømmet. Vi bliver simpelthen nødt til at stoppe med det, hvis vi skal tage klimaforandringerne alvorligt, siger hun.

Krav om en samlet klimatilpasningsplan

SF ønsker, at regeringen sætter turbo på arbejdet med en samlet klimatilpasningsplan, der skal forbyde byggeri i højrisikoområder og sikre byudvikling med et langsigtet perspektiv. Planen skal også definere en klar rollefordeling mellem kommunerne, regionerne og staten for at undgå ukoordinerede tiltag.

– Vi lader kommunerne i stikken, hvis vi siger de skal løse deres egne problemer hver for sig. Og det går ud over borgerne, Vandet er ikke interesseret i kommunegrænser – det bare løber videre. Hvis én kommune tager ansvar, løber problemet bare over i den næste. Vi skal have en samlet plan, hvor alle kommuner arbejder sammen.

Kritik af regeringens manglende handling

Karina Lorentzen kritiserer også den nuværende regering for ikke at have leveret resultater på klimatilpasning. Hun peger på, at arbejdet med klimatilpasning, som blev igangsat under den tidligere regering, er blevet bremset.

Ministeren bliver ved med at svømme rundt i undskyldninger i stedet for at komme i gang med den klimatilpasningsplan, som for længst burde have været på skinner. Klimakrisen er ikke en ‘måske’-situation, den er allerede her, og den bliver kun værre, siger hun.

Risikobaserede præmier

SF foreslår desuden, at præmien til stormflodsordningen gøres risikobaseret. Det vil give bygherrer og boligejere et økonomisk incitament til at vælge områder med mindre risiko for oversvømmelser, som de økonomiske vismænd tidligere har anbefalet.

Kommunerne har et stort ansvar her, og det er vigtigt, at de ikke forværrer situationen ved at vende det blinde øje til til det vand, vi ved kommer. Vi skal selvfølgelig kæmpe mod oversvømmelserne, men vi skal også være realistiske, påpeger Karina Lorentzen.

SF lægger op til, at klimatilpasningsplanen også skal sikre, at kommunerne ikke overlades til at håndtere problemerne individuelt, men at der tages ansvar på nationalt niveau

Sundhed hitter på højskolerne

0

Interessen for sundhed og velvære er i vækst blandt danskerne, og det mærkes tydeligt på landets højskoler. På blot to år er antallet af korte kurser med fokus på sundhed, motion og friluftsliv steget betydeligt.

Ifølge en pressemeddelelse fra Folkehøjskolernes Forening i Danmark kan deltagerne i 2025 blandt andet se frem til aktiviteter som saunagus, landevejscykling og workshops i at lave sunde måltider.

Sundhedsfag er i fremmarch

Tal fra Folkehøjskolernes Forening viser, at der i 2024 blev udbudt 224 korte højskolekurser med fokus på sundhed, mod 146 i 2022. Det er en stigning på over 50 procent. Generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening, Betina Egede Jensen, peger på en klar tendens:

– Mange danskere har et ønske om at blive mere sunde, både fysisk og mentalt, men det er lettere sagt end gjort. Nogle gange har man brug for hjælp eller motivation til at bryde dårlige vaner eller komme i gang med det nye, siger hun.

Interessen rækker også ud i naturen. Kurser med friluftsliv og outdoor-aktiviteter er blevet mere populære, ligesom vandring og klimavenlig madlavning også tiltrækker flere deltagere.

Kurser med fokus på krop og natur

På tværs af landet tilbyder højskolerne et væld af de sundhedsorienterede kurser, forklarer Folkehøjskolernes Forening. På Struer Højskole kan deltagerne lære at lave sunde salater, mens Nordfyns Højskole inviterer til landevejscykling. Nørgaards Højskole i Bjerringbro fokuserer på wellness og saunagus, og på Gerlev Idrætshøjskole ved Slagelse er yoga og mindfulness en del af programmet.

For dem, der ønsker en kombination af natur og kultur, tilbyder Ryslinge Højskole en tre dages vandretur i Carl Nielsens fodspor. Også familiekurser med sport og bevægelse er populære, blandt andet på Oure Højskole.

Korte kurser hitter

Hvert år tager cirka 11.000 danskere på lange højskoleophold, mens omkring 37.000 vælger et kortere kursus. Ifølge Folkehøjskolernes Forening blev der i 2024 udbudt 1.134 korte kurser, og antallet forventes at stige yderligere i 2025.

Det er vigtigt, at højskolerne kan være et sted, hvor man kan få ny livsenergi og føle sig som en del af et fællesskab, siger Betina Egede Jensen.

Selvom sundhed fylder mere i kursuskatalogerne, er traditionelle emner som sang, historie og kunst stadig blandt de mest populære. Samtidig har kreative fag som strikning, keramik og maleri fundet vej til mange kursister.

Våd og blæsende start på 2025 – men vintervejret er på vej

0

Årets første dage har været præget af massivt regn- og blæsevejr, men nu tyder alt på, at vinteren for alvor gør sit indtog. Efter flere døgn med kraftige vejrfænomener er der blevet gjort status over både regnmængder og vindstyrker, og det står klart, at både Sydjylland og visse kystområder har været særligt udsatte.

Sydøstjylland i centrum for regnen

Den sydøstlige del af Jylland blev hårdest ramt af regn. De seneste to døgn har Vejen, Billund og Aabenraa kommuner modtaget de største regnmængder, og top tre over nedbør ser således ud:

• Vejen Kommune: 43,9 mm regn

• Billund Kommune: 43,5 mm regn

• Aabenraa Kommune: 40,6 mm regn

Disse store mængder vand har øget risikoen for lokale oversvømmelser, især i lavtliggende områder i Østjylland og på Fyn samt langs vandløb og søer. Borgere i disse områder opfordres til at være ekstra opmærksomme på stigende vandstande.

Vinden satte også sine spor

Årets første dag var ikke kun præget af regn, men også af en kraftig vind, der nåede stormstyrke flere steder. To lokaliteter registrerede middelvind af stormstyrke, og der blev også målt vindstød med orkanstyrke. De mest bemærkelsesværdige målinger var:

Kegnæs Fyr: Kl. 14:00 blev der målt en middelvind på 26,2 m/s (storm) og vindstød på hele 33,1 m/s (orkan).

Røsnæs: Kl. 14:50 blev der målt en middelvind på 25,2 m/s (storm) og vindstød på 29,7 m/s (stærk storm).

Disse vindstyrker har påvirket både trafikken og kystnære områder. De endelige målinger af regn og vind vil dog blive kvalitetsgodkendt i løbet af de kommende dage.

Vinterligt vejr på vej

Efter de voldsomme vejrfænomener ser vejret nu ud til at slå en anden tone an. I de kommende dage vil kold luft strømme ned over Danmark fra nordvest og bringe vinterlige byger med sig. Dagtemperaturerne forventes at ligge omkring eller lidt over frysepunktet, mens nattefrosten bliver udbredt.

Solen vil også kigge frem, men selvom den bryder gennem skydækket, vil dens varme være minimal. Det betyder, at vintervejret for alvor sætter ind, og de næste dage vil byde på et mere typisk dansk januarvejr – koldt, klart og med sporadiske byger.

Vær opmærksom på de fortsat kolde og glatte forhold i hele landet, og følg med i de opdaterede vejrmeldinger for at være bedst forberedt.

Kilde: DMI

Kongevåbenet fornyes med blik på rigsfællesskabet

0

Hans Majestæt Kongen har med virkning fra 1. januar 2025 introduceret et nyt kongevåben.

Ifølge en pressemeddelelse fra Kongehuset er ændringen en del af en kongelig resolution, der skal forny det kongelige våben og afspejle rigsfællesskabets betydning. Det opdaterede våben træder i stedet for den tidligere version, som blev fastlagt i 1972.

Det nye kongevåben rummer både traditionelle og moderne elementer. Færøerne og Grønland har nu hver sit felt i våbenskjoldet, hvilket, ifølge Kongehuset, styrker deres synlighed som en del af rigsfællesskabet. Færøernes vædder er placeret i andet felt, mens Grønlands isbjørn pryder det tredje. Sønderjyllands våbenmærke med to blå løver er placeret i fjerde felt som en påmindelse om landsdelens særlige historie.

Samtidig er Dannebrogskorset ændret til en udadbøjet version, som tidligere har været normen. Hjerteskjoldet i midten bærer Oldenborg-slægtens to røde bjælker, der symboliserer kongeslægtens oprindelse.

Historisk og heraldisk betydning

Et kongevåben fungerer både som Kongens personlige symbol og som et statskendetegn. Det har en lang historie, der går tilbage til Knud 4.s majestætssegl fra slutningen af 1100-tallet. Gennem tiden har våbenet udviklet sig og fået tilføjet nye elementer. Ifølge Kongehuset er det seneste design skabt med respekt for den heraldiske tradition og historien.

Våbenet er tegnet af den kongelige våbenmaler Ronny Skov Andersen, der også har bidraget til nye grafiske versioner af kongevåbenet. Tegningerne findes i både farvelagte og monokrome udgaver og er digitaliseret af Stefan Lægaard.

Stefan Lægaard, der står bag designstudiet Lige Linjer, har base i Middelfart, hvor han også driver et atelier i butikken Umage på Algade. 

Ændringer i kongelige flag

I forbindelse med det nye kongevåben er der også blevet designet nye flag for Kongehuset. Kongeflaget, som nu bærer det opdaterede kongevåben, vajede for første gang over Amalienborg den 1. januar 2025 i anledning af nytårstaflet. Samtidig er der blevet indført særskilte flag for Hendes Majestæt Dronningen og Hans Kongelige Højhed Kronprinsen.

Statsminister Mette Frederiksen: Vi står i en skæbnestund

0

Statsminister Mette Frederiksen holdt sin nytårstale den 1. januar 2025 med fokus på en turbulent verden og Danmarks plads i den. Fra den største sundheds- og velfærdsindsats i 15 år til nødvendigheden af oprustning for at sikre fred og frihed – talen balancerede mellem udfordringer og håb.

“Når verden står i brand, rykker vi sammen i Danmark”

Statsministeren lagde ud med at reflektere over, hvordan man starter en nytårstale i en urolig tid.

– Bliver det store for stort og det små for småt? Eller er det netop i det små, at vi skal finde det store? spurgte hun. Med henvisning til 80-året for befrielsen understregede Frederiksen, hvordan Europa og Danmark er presset på en måde, som vi ikke har set siden Anden Verdenskrig.

– Når verden står i brand, så rykker vi sammen i Danmark og finder vores vej. Denne gang i front. Fordi vi ved, at meget er på spil. At vi ikke kan tage freden og friheden for givet.

Fremskridt og udfordringer

Statsministeren fremhævede de positive resultater i det forgangne år.

– Arbejdsløsheden er lav. Beskæftigelsen høj. Og i foråret gav vi det største løft til kommuner og regioner i 15 år, så der igen er flere penge til hverdagens velfærd, sagde hun og nævnte også sundhedsreformen, der bringer flere læger til områder med størst behov, og den grønne trepartsaftale som eksempler på fremskridt.

Men der var også en anerkendelse af de udfordringer, mange danskere står over for.

– En pakke smør kan koste mere end 30 kroner, når den ikke er på tilbud, sagde Frederiksen og påpegede, hvordan inflationens efterdønninger stadig mærkes. Hun fremhævede stigningen i folkepensionen som en del af løsningen:

– Den enlige folkepensionist kan få op til 7.000 kroner mere i år, og med ældrechecken kan stigningen nå næsten 13.000 kroner.

Europa og verden i opbrud

Frederiksen advarede om, at Europas position er udfordret, og at kontinentet risikerer at sakke bagud, hvis vi ikke handler.

– Vi skal beholde arbejdspladserne i Europa, og det kræver markant flere investeringer i energi, teknologi, forsvar, grøn omstilling og klima, sagde hun. Hun understregede, at det også gælder for Danmark:

– Vi vil altid føre en ansvarlig økonomisk politik. Men ansvarlighed handler ikke kun om bundlinjen.

Med skarpe ord om internationale trusler nævnte Frederiksen tre hovedstæder: Moskva, Pyongyang og Teheran, som hun sagde “arbejder tættere og tættere sammen – mod os.” Krigen i Ukraine blev fremhævet som en kamp, der ikke kun handler om Ukraine, men om hele Europas fremtid. “Putin ønsker ikke fred. Han ønsker et Europa på russiske præmisser, advarede statsministeren.

Sikkerhed og oprustning

Frederiksen understregede nødvendigheden af oprustning:

– Vi udvider værnepligten. Afsætter milliarder til at købe luftforsvar, kampkøretøjer og droner. Styrker vores beredskab. Det er dyrt. Og det bliver endnu dyrere. Hun lagde vægt på, at oprustningen ikke kun skal handle om forsvar, men også om at sikre Danmark socialt retfærdigt. – Oprustning for at undgå krig er i mine øjne uomgængeligt. Men lad os gøre det på den danske måde.

Danske værdier som fundament

Frederiksen afsluttede sin tale med en hyldest til de danske værdier.

– Tillid. Forpligtende fællesskaber. Humor og samarbejde. Og et par mere: Handlekraft og selvfølgelig vores velfærdssamfund. Hun nævnte, hvordan foreningslivet, handlekraft og humor er centrale elementer i det danske DNA.

– Vi handler. Smeden i produktionshallen, der opdager en fejl i maskineriet. Borgerne i den lille by, der går sammen om at redde den lokale købmandsbutik. Handlekraft gør os stærke, sagde hun og understregede, at Danmark ikke venter på forandringer, men skaber dem selv.

En optimistisk afslutning

Frederiksen opfordrede til optimisme og handlekraft trods de mange udfordringer.

– Vi har før stået over for store udfordringer. Og overvundet dem. Det kan vi gøre igen, sagde hun og afsluttede talen med en forsikring om, at Danmark står stærkt:

– Vi er i en ny tid, men med vores værdier i behold, så kommer det hele ikke til at gå ad helvede til.

Med et varmt ønske om godt nytår til alle danskere sluttede statsministeren sin nytårstale for 2025.

Vagtchef med opdatering: Vejret skaber udfordringer i Sydøstjyllands politikreds

0

Klokken 17.00 gav vagtchef Morten Jessen fra Sydøstjyllands Politi en status på vejrforholdene, som har skabt udfordringer i politikredsen. Indtil videre har situationen dog kun resulteret i gener og ikke fare.

Væltede træer og blød jord

De seneste døgns kraftige regn og blæst har medført flere anmeldelser om væltede træer i hele kredsen.

– Vi har bøvlet lidt med vejret her. Der er kommet en del anmeldelser omkring væltede træer over hele kredsen. Det er nok, hvad man kan forvente, når der falder så meget regn på så kort tid, og der samtidig er blæst, fortæller Morten Jessen.

Han forklarer videre, at de væltede træer skyldes blød jord, som gør det svært for træerne at stå fast. Kommunen har stået for at fjerne træerne, og opgaverne er blevet løst uden alvorlige hændelser.

Vand i huse ved Kolding og Give

Ud over væltede træer har nogle områder også været påvirket af forhøjede vandstande, særligt ved Kolding, nær Bjert, og omkring Give, nævner vagtchefen.

– Der er nogle huse, som har fået en lille smule vand, de steder, hvor de ligger tæt på åerne. Det har dog ikke været noget alvorligt, siger vagtchefen.

Samarbejde med kommunen og brandvæsenet

Sydøstjyllands Politi har viderestillet opkald om vejrgener til kommuner og brandvæsen, som har håndteret opgaverne lokalt.

– Indtil videre har det kun været til ulempe og ikke til fare, understreger Morten Jessen.

Ifølge politiets vurdering er vandstanden nu ved at normalisere sig, og der forventes ikke yderligere problemer i området.

– Det har primært været kommunen og brandvæsenet, som har stået for opgaveløsningen, afslutter Morten Jessen.

Indtil videre fortsætter overvågningen af situationen, og myndighederne opfordrer borgere til at kontakte dem ved akutte problemer.

Spiritusbilist gik amok på Vejlefjordbroen: 39-årig slog og skubbede betjente

0
KRIMI. Sydøstjyllands Politi måtte tidligt søndag morgen tage hårdere midler i brug, da en spirituspåvirket bilist blev standset midt på Vejlefjordbroen. Klokken var 01.21, da...

Is-tyv afsløret: Polsk mand anholdt efter indbrud i Høll

0
KRIMI. Politiet har lørdag formiddag foretaget en anholdelse i forbindelse med nattens indbrud i et ishus på Hvidbjergvej i Høll ved Børkop. Alarmen gik...

Skullebjerg Allé: En moderne klassiker med udsigt, ophøjet ro og arkitektonisk nerve

0
BOLIG. Når man taler om hjem med sjæl, handler det sjældent om kvadratmeter og materialevalg alene. Det handler om noget dybere. Om hvordan et...

Tyv med forkærlighed for is slog til mod Ishuset i Høll: Politiet har sikret...

0
KRIMI. Der var næppe tale om en hyggelig natteudflugt efter is, da Sydøstjyllands Politi natten til lørdag modtog en anmeldelse om indbrud i et...

Ung mand kunne ikke styre temperamentet – endte natten hos politiet

0
KRIMI. En ung mands aggressive adfærd førte tidligt lørdag morgen til politiets indgriben i Vejles natteliv. Klokken 04.30 modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse fra det...

Ishus udsat for indbrud i nattens mørke

0
KRIMI. Der var næppe meget fred og idyl over Hølls sommernat, da Ishuset natten til lørdag fik uventet besøg. Ikke af feriegæster med badetøj...