KRIMI. To litauiske statsborgere skal tilbringe de næste 2,5 år bag tremmer, inden de bliver sendt ud af Danmark – for altid. Det blev resultatet, da Retten i Kolding torsdag den 7. august 2025 afsagde dom i en sag om tyveri af særlig grov beskaffenhed.
De to mænd havde i to tilfælde kørt ind i landet og stjålet sættevogne fyldt med mange tons frossent kød, som efterfølgende blev omlæsset til deres egen medbragte sættevogn. Værdien af kødet var på mindst en million kroner.
Første gang slog de til i februar i år, hvor en sættevogn blev stjålet fra en lokalitet i Struer. Den blev senere fundet tom i nærheden af Herning. Politiet fik hurtigt øje på en lastbil, der vakte mistanke, og et par uger senere kom samme lastbil igen ind i Danmark.
Denne gang gik turen til Vejle, hvor de begik et nyt tyveri. Men politiet havde holdt øje og slog til, da mændene stod på en mark lidt uden for Kolding og var i fuld gang med at omlæsse adskillige tons kød. Byttet blev leveret tilbage til den retmæssige ejer.
»Retten har udmålt lange fængselsstraffe, fordi man har lagt vægt på, at de tiltalte udelukkende var kommet til Danmark for at begå grov kriminalitet. Jeg er tilfreds med, at retten har set på sagen med samme alvor, som anklagemyndigheden har set på sagen,« udtaler anklagerfuldmægtig Kasper Sørensen.
Han fremhæver også samarbejdet, der førte til opklaringen: »Sagen blev opklaret på baggrund af et godt samarbejde mellem forurettede og politiet, men også en årvågen borger, der så noget, han fandt mistænkeligt, spillede en afgørende rolle.«
De to mænd nægtede sig skyldige i det første forhold, men modtog begge dommen. De forbliver varetægtsfængslet, indtil straffen er afsonet, hvorefter de vil blive udvist med indrejseforbud for bestandigt.
To litauiske statsborgere blev torsdag den 7. august ved Retten i Kolding idømt hver 2,5 års fængsel og udvisning med indrejseforbud for bestandigt for i to tilfælde at have stjålet sættevogne med mange tons frossent kød. https://t.co/i1ZZtxB4aSpic.twitter.com/0m2XZOIzeX
SPORT. FC Fredericia har fået programsat yderligere fire kampe i Superligaen, og særligt to af dem vækker opsigt. Lokalrivalerne fra Vejle Boldklub kigger forbi til et klassisk mandagsopgør, mens traditionsklubben Brøndby IF lægger vejen forbi Monjasa Park i begyndelsen af oktober.
De nye kampe er nu officielt fastlagt med dato og tidspunkt, og det betyder, at FC Fredericia og fansene kan begynde at se frem til endnu flere store navne på hjemmebanen.
Det første opgør bliver mod Vejle Boldklub mandag den 15. september klokken 19.00. Et rivalopgør med masser af historie og følelser, som nu får en prominent placering i programmet som mandagskamp i bedste aftenluft. Der er traditionelt intens stemning og stor interesse, når de to klubber tørner sammen, og med Fredericia på Superligakortet for første gang i nyere tid bliver opgøret ekstra interessant.
Efterfølgende venter en udebanetur til Odense fredag den 19. september klokken 19.00, inden endnu en udekamp står for døren søndag den 28. september, hvor FC Fredericia møder Viborg FF med kampstart klokken 14.00.
Men det helt store trækplaster falder søndag den 5. oktober. Her gæster Brøndby IF Monjasa Park til en sen søndagskamp med kick-off klokken 20.00. Det bliver første gang, de blågule lægger vejen forbi i en Superligakontekst, og der kan ventes både fyldte tribuner og masser af opmærksomhed omkring opgøret.
Med de fire nye kampe på plads tegner efteråret til at blive både travlt og spændende for FC Fredericia, der fortsætter med at måle sig med nogle af de største klubber i dansk fodbold både på og uden for banen.
I en avisartikel fortæller en læge fra Esbjerg, om hans nye koncept – ikke-tilmeldte patienter kan booke en tid i hans klinik mod betaling. Det kan de gøre i dagtid på tider, som ligger mellem hans andre patienter.
Jeg synes, det er et meget uheldigt skråplan, at man kan betale for at komme til læge og det strider mod det fundament, som vores sundhedsvæsen bygger på og som vi er så stolte af i Danmark. Vores sundhedsvæsen er gratis og lige for alle. Man skal ikke kunne springe køen over ved at betale. Vi bruger meget tid politisk på at lave indsatser, som afhjælper ulighed i sundhed og det her koncept øger uligheden.
Jeg frygter et system ligesom i USA, hvor det kun er dem med sundhedsforsikring eller penge, som kan få lægehjælp. Den vej skal vores sundhedsvæsen ikke bevæge sig.
Hvis man har akut brug for lægehjælp og er langt fra en ens egen læge, så kan man i dag få hjælp hos en hvilken som helst anden læge uden betaling – også udenfor den region, som man bor i. Jeg kan derfor ikke se nødvendigheden af dette koncept for patienterne.
Det startede hos en læge i Esbjerg og er nu på vej i Vejle også. Jeg satte det derfor – allerede i marts måned – på dagsorden i vores samarbejdsudvalg for almen praksis, hvor vi mødes og har dialog med de praktiserende læger. Vi er ikke enige om, hvorvidt det strider mod overenskomsten eller ej, men vi er enige om at sende den videre til Landssamarbejdsudvalget for deres vurdering. Deres næste møde er i september, så jeg håber, at de er enige med mig i, at denne slags kreative forretningsmodeller ikke bør være mulige i Danmark.
Hvis de ikke er enige i det, så har jeg to muligheder 1) Overbevise Danske Regioner om, at de skal tage det med næste gang de forhandler overenskomst med lægerne og/eller 2) Overbevise vores landspolitikere om, at de skal lovgive omkring det. Jeg har tænkt mig at forfølge begge muligheder, fordi det handler ikke om lægen i Esbjerg eller Vejle, men om hvad det er for et sundhedsvæsen, vi vil have i vores land. Jeg vil have et, hvor der er lige adgang for alle!
SUNDHED. Patienter med lav indkomst, kort uddannelse, arbejdsløshed eller anden etnisk baggrund oplever flere brud i kontakten til deres praktiserende læge end resten af befolkningen. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Center for Sundhedsøkonomi og Forskningsenheden for Almen Praksis på Syddansk Universitet (SDU).
Undersøgelsen er baseret på registerdata fra mere end 4,5 millioner danskere og peger også på, at patienter med kroniske sygdomme samt borgere bosat i Region Hovedstaden og Region Sjælland særligt ofte skifter læge.
Ifølge forskerne bag studiet kan de hyppige lægeskift føre til, at vigtig viden og gode relationer mellem patient og læge går tabt. Dette kan igen få betydning for kvaliteten og effektiviteten af patienternes behandling.
»Når patienter gentagne gange skifter lægepraksis, er det sandsynligt, at man ikke bare mister kontinuitet, men også vigtig viden, relation og ansvarlighed i behandlingen. Det øger risikoen for fejl og gør sundhedsvæsenet mindre effektivt,« fortæller lektor og sundhedsøkonom Troels Kristensen fra SDU.
Undersøgelsen viser også regionale forskelle. Patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland har ifølge forskerne flere lægeskift end borgere i resten af landet. Troels Kristensen forklarer, at dette muligvis hænger sammen med forskelle i, hvordan almen praksis er organiseret i regionerne.
»Vi finder, at patienter i Region Hovedstaden og Sjælland har højere risiko for diskontinuitet – også selvom vi justerer for sociale og sundhedsmæssige forskelle. Det tyder på, at organiseringen af almen praksis kan spille en rolle,« siger Troels Kristensen.
Undersøgelsen afslører også, at patienter med kroniske sygdomme overraskende ofte oplever mange skift i lægepraksis. Forskerne havde ellers forventet, at netop disse patienter ville have en mere stabil relation til deres læger.
»Vi havde forventet, at patienter med kronisk sygdom ville have en mere stabil tilknytning til deres praksis. I stedet ser vi, at netop disse patienter har en uventet høj risiko for diskontinuitet – og det kan give anledning til bekymring og behov for yderligere undersøgelser,« siger Troels Kristensen.
Til gengæld fremhæver forskerne, at borgere i såkaldte mellemkommuner – områder, der hverken er helt landlige eller klart urbane – oplever færrest lægeskift. De peger på, at erfaringerne fra disse kommuner med fordel kan bruges til inspiration andre steder i landet.
Praktiserende læge og medforfatter til undersøgelsen, Peder Ahnfeldt-Mollerup, understreger, at stabiliteten i lægekontakten kan have stor betydning for patienternes behandling.
»Kontinuitet er ikke bare et spørgsmål om tryghed for patienten – det er afgørende for både kvalitet og effektivitet i behandlingen. Når de samme grupper igen og igen er overrepræsenterede blandt dem med hyppige skift, afslører det et strukturelt problem,« siger han.
Studiet er publiceret i British Journal of General Practice og finansieret af Syddansk Universitet, Fonden for Almen Praksis og Danske Regioner. Forskerne opfordrer politikere og sundhedsadministratorer til at anvende resultaterne i arbejdet med at sikre mere stabile patientforløb, især for sårbare patientgrupper.
POLITIK. Det er ikke bomber og granater, men digitale nålestik, der lige nu sætter danske kommuner under konstant pres. Mens verdens øjne fortsat hviler på uhyggelige billeder fra Ukraine og krigens brutale realiteter, udspiller en helt anden type krig sig hver eneste dag bag computerskærme i landets kommunale kontorer. Det handler om cyberangreb, og truslen er både alvorlig, kompleks og aktuel, lyder det fra Johannes Lundsfryd, borgmester i Middelfart Kommune.
Kommunerne står ifølge ham midt i en digital frontlinje, hvor de dagligt skal afværge angreb mod de systemer, som holder det moderne samfund kørende. Selvom det ikke er raketter, der truer landet, er risikoen mindst lige så konkret.
Johannes Lundsfryd. Foto: AVISEN
»Hvis jeg skal give et klart billede af alvoren, så har KL lavet en undersøgelse blandt de danske kommuner, og den viser faktisk, at mere end halvdelen af landets kommuner bliver angrebet mere end 1000 gange hver eneste dag. Det er altså rigtig mange angreb,« siger Johannes Lundsfryd, borgmester i Middelfart Kommune.
Kommunernes sårbarhed er massiv. Middelfart Kommune mærker det også tydeligt. Daglige forsøg på indtrængen er blevet en del af hverdagen, og selvom truslen ikke nødvendigvis giver anledning til panik blandt borgerne, kræver den stor opmærksomhed.
»Vi har et sikkerhedsteam og dygtige IT-folk, der kæmper en løbende kamp for at holde uønskede gæster ude. Det er en kæmpe opgave. Vi har samtidig en tjenesteaftale med regeringen om, at der skal etableres stærkere nationale cybercentre, så vi yderligere ruster os mod truslerne. For hvis nogen først kommer indenfor, kan de få adgang til store mængder information. Og det betyder jo, at vi må lukke systemerne ned. Det går direkte ud over mange mennesker,« siger Lundsfryd med tydelig alvor i stemmen.
Netop det usynlige aspekt af truslen gør, at den politiske opmærksomhed hurtigt kan flytte sig mod mere håndgribelige, klassiske trusler. I en tid, hvor Europa igen har fået krig tættere på, giver et ord som beskyttelsesrum pludselig mening for borgerne, mener borgmesteren.
»Jeg tror simpelthen, det er nemmere at forholde sig til et beskyttelsesrum, fordi vi alle har set film og reportager fra Ukraine. Vi forstår det, og vi kan se det for os. Men cyberangreb og firewalls er sværere at visualisere. Det gør det vanskeligt at mobilisere samme politiske og folkelige fokus på den digitale sikkerhed,« forklarer Johannes Lundsfryd.
Men netop derfor skal kommunerne råbe højt. Ifølge borgmesteren bør cybersikkerhed ligge helt i toppen af prioriteringslisten, ikke kun fordi kommunale opgaver er dybt afhængige af digitale løsninger, men også fordi angrebene hele tiden bliver mere sofistikerede.
»Vi bruger millioner af kroner alene i Middelfart Kommune på at opgradere vores IT-sikkerhed. Der bliver etableret fire-fem nationale sikkerhedscentre her i den kommende tid. Vi skal hele tiden være et skridt foran, for angrebene udvikler sig konstant. Hvis ikke vi opruster digitalt, risikerer vi at tabe kampen mod de usynlige fjender,« understreger han.
Men hvad er formålet med alle disse digitale angreb? Ifølge Johannes Lundsfryd handler det langt mindre om territoriale gevinster end om at så tvivl, splittelse og usikkerhed i befolkningen. Truslen er derfor både kompleks og psykologisk.
»Vi er ikke i krig, men vi er heller ikke i fred. Vi befinder os et sted midt imellem, i en slags hybrid konflikt, hvor målet ikke er at erobre dansk territorium, men at skabe utryghed i samfundet. For nylig blev Køge Vandværk angrebet, og det fik borgerne til at frygte for kvaliteten af deres drikkevand. Netop den slags angreb skaber usikkerhed, og det er dét, vores modstandere ønsker,« siger Johannes Lundsfryd.
Han peger samtidig på, at trusselsbilledet er blevet langt mere komplekst. Trusler kommer ikke kun fra traditionelle fjender, men fra flere retninger, og det kræver nye strategier.
»Trusselsbilledet i dag er det alvorligste siden Anden Verdenskrig. Vi ser trusler komme fra cyberangreb, virus, naturkatastrofer og klimaforandringer. Sidste år oplevede vi stormflod, nu ser vi skybrud og naturbrande. Truslerne er komplekse, og de kræver, at vi også tænker sikkerhed på en helt ny måde,« siger Lundsfryd, der håber, at borgerne i højere grad bliver involveret i forståelsen af den digitale sikkerhed.
»Vi skal tale åbent om det. Vi skal forklare, hvad truslerne indebærer, og hvordan vi håndterer dem. Kun sådan bliver borgerne trygge. De behøver ikke at kende til hvert eneste angreb, men de skal vide, at kommunerne faktisk håndterer dem effektivt hver eneste dag.«
Netop her ligger nøglen til trygheden. Kommunerne skal ikke nødvendigvis informere om hver eneste episode, men borgmesteren mener, at den bedste kommunikation ligger i handling og troværdighed.
»Vi har masser af angreb hver eneste dag. Det vigtigste er, at borgerne ved, at vi kan håndtere dem. Handling skaber tryghed, ikke en overflod af information om hver eneste trussel,« lyder det afsluttende fra Johannes Lundsfryd.
I sidste ende handler det måske mest om at forstå, at den største fare ikke altid kommer fra bomber og granater, men at den usynlige krig kræver mindst lige så stor opmærksomhed. Cyberforsvar handler i dag mere om tillid end om teknik, og det er en tillid, kommunerne dagligt arbejder hårdt for at bevare.
SPORT. Fredag aften skulle have været den store Superliga-premiere for FC Fredericia og hele fodboldbyen omkring Monjasa Park. Sommerferien var blevet brugt på at bygge to nye endetribuner, og man var klar til at vise fodbold-Danmark, at Fredericia hører til i landets bedste række. Men det var ikke Superliga-niveau, som udeholdets fans mødte i Fredericia. Det skriver flere fans til AVISEN. FC Fredericia ønsker på nuværende tidspunkt ikke at kommentere kritikken. Direktøren forklarer, at man afventer en evaluering.
Alt tegnede lyst. Solen skinnede, boderne grillede stadionpølser på store grill, fadølshanerne arbejdede på højtryk, og kontrollørerne tog venligt imod.
Men på trods af en ellers vellykket kulisse begyndte aftenen allerede før kampstart at vise revner. Tre gange blev strømmen på stadion kortvarigt afbrudt, og stadionlyset og musikken stoppede med et. Lyset kom igen hver gang. Små ting måske, men dog nok til at minde de mange tusinde tilskuere om, at Monjasa Park stadig er under opbygning og måske endnu ikke helt klar til Superliga-rammerne, selvom elektriker Ove Hansen fik løste problemerne, og TV2 kunne sende live fra Fredericia.
Det var dog først og fremmest gæsterne fra København, der mærkede problemerne denne aften. FCK’s fans ankom talstærkt og med højt humør efter den lange tur tværs gennem landet. Men forventningen blev hurtigt forvandlet til frustration. Mens en stor del af udebaneafsnittet var en klassisk ståtribune, måtte flere hundrede fans tage plads på et fladt plateau bag tribunen – et område, hvor udsynet til banen reelt var lig nul.
AVISEN har efter kampen modtaget et væld af mails fra vrede FCK-fans, der beskriver oplevelsen som kaotisk og skuffende.
»Jeg kunne kun skimte hjørneflaget, når jeg stod på tæer. Resten af kampen så jeg i nakken på folk foran mig,« lyder det fra en ung københavnerfan.
En anden skriver, at oplevelsen føltes som spild af penge:
»Vi har betalt fuld pris, men fik ingenting tilbage. Noget eller nogen må tage ansvar for det her.«
Situationen blev ikke bedre undervejs i kampen, da stadionspeakeren opfordrede udebanefansene til at rykke endnu tættere sammen på tribunen. Fansene stod allerede tæt som sild i en tønde, mens de bagerste forsøgte desperat at få øje på banen henover de andre fans. I øvrigt fortæller både fredericianske og københavnske fans, at man i fanafsnittet slet ikke kan høre speakeren.
»Det var absurd. Vi stod helt klemt sammen, og alligevel blev vi bedt om at presse os endnu tættere sammen. De bagerste kunne intet se eller høre, og vi forsøgte virkelig at få FC Fredericia i tale, men det hjalp ikke,« skriver en fan.
Hos FC Fredericia har direktør Stig Petersen efterfølgende modtaget en række spørgsmål fra Fredericia AVISEN om episoden:
Hvordan vurderer I selv afviklingen af kampen mod F.C. København, set i lyset af kritikken fra FCK-fans?
Er det korrekt, at away-tribunen blev oversolgt? Hvis ja, hvordan kunne dette ske?
Hvornår blev I klar over, at der var problemer med udsynet fra det flade plateau bag tribunen?
Har FC Fredericia på forhånd testet udsynet fra alle sektioner af tribunen?
Hvad agter klubben at gøre for at imødekomme fansenes krav om kompensation?
Har I haft kontakt til F.C. København efter kampen, og hvordan ser dialogen ud mellem klubberne lige nu?
Hvilke læringer tager klubben med sig fra denne situation i forhold til kommende Superliga-kampe?
Har klubben allerede iværksat konkrete tiltag for at sikre, at lignende episoder ikke gentager sig?
Hvad siger I til kritikken om, at klubben “skal lære af denne fejl”?
Hvornår forventer klubben at kunne melde ud med en officiel løsning eller eventuel kompensation til de berørte fans?
Kan klubben garantere, at fansene vil få en bedre oplevelse på away-afsnittet ved næste hjemmekamp mod en større klub?
Vil klubben ændre procedurerne for billetsalg eller adgangskontrol som følge af denne episode?
Direktør for Stig Pedersen i FC Fredericia skriver til AVISEN.
– Vi evaluerer kampen i næste uge. Inden da har vi ingen kommentarer, ud over at vi selvfølgelig kigger på de henvendelser og tilbagemeldinger vi har fået, skriver Stig Pedersen.
Fredagens begivenheder på Monjasa Park efterlader et billede af to virkeligheder: En festdag for FC Fredericia med stadionrekord og imponerende nye tribuner, men også en dag hvor udebanefans rejste hjem med en bitter smag i munden. Betonfundamenterne er endnu ikke færdigstøbte, strømforsyningen ikke helt på plads, og logistisk knirker det stadig på den nye tribune.
VEJRET. Regn, skybrud og oversvømmelser. Juli måned har været en ualmindelig våd affære, og hos GF Forsikring har sommerens heftige regnvejr også sat sine spor.
Forsikringsselskabet har modtaget over dobbelt så mange skadeanmeldelser på grund af regnvejret sammenlignet med samme måned sidste år. Skadestallet er nået op på 1013, hvilket er mere end en fordobling fra sidste års 502 skader.
»Juli har været en heftig regnmåned, hvor vi har haft markant flere skader end året før. Skaderne er spredt over hele landet, men særligt i bæltet fra Sydvestjylland over Fyn og øerne til Syd- og Vestsjælland har vi oplevet rigtig mange skader her i juli,« siger skadechef hos GF Forsikring, Christian Stubkjær.
Det massive regnvejr har især ramt villa- og sommerhusområder, hvor overfladevand flere steder har oversvømmet haver, kældre og veje.
Der er dog også godt nyt i al regnvejret. De skader, som GF Forsikring har modtaget, har været mindre voldsomme end tidligere. Ifølge skadechefen skyldes det især, at danskerne er blevet bedre til at håndtere vandmasserne og begrænse skaderne i tide.
»Mange af skaderne skyldes de store regnmængder, hvor vandet ikke har kunnet finde vej væk fra bygningen. Her har vores medlemmer været rigtig gode til at begrænse skaderne i at udvikle sig,« siger Christian Stubkjær.
Han tør dog endnu ikke gætte på, om sommeren 2025 vil ende med at slå tidligere rekorder:
»Traditionelt er august også en regnfuld måned, så vi ser tiden an. Men vi kan konstatere, at danskerne i den grad er blevet vant til vandet,« slutter han.
SPORT. Nogle gange føles en fodboldkamp som en lang roman. Den starter stille og roligt, bygger op, lægger spor ud, inden plottet pludselig eksploderer. Andre gange er historien skrevet allerede efter de første kapitler. Da Vejle fredag aften mødte OB på hjemmebane i Nørreskoven, var der aldrig tvivl om fortællingens retning. Det blev en fortælling om overlegenhed, om ydmygelse – og om håb i en fodboldby, der længes efter mere end overlevelse.
Nørreskoven havde gjort sig klar. Solen hang tungt på vej ned bag træerne, himlen farvet i en smuk orange-rød nuance. Fodboldromantikere vil genkende følelsen: duften af vådt græs, den summende forventning, de små samtaler på tribunen om håb, frygt og alt derimellem. De 90 minutter, der ventede forude, kunne indeholde alt eller ingenting. Denne aften blev det alt. I hvert fald for Vejle.
Tidligt tegnede sig konturerne af kampen
OB virkede ellers klar. De stribede trøjer fyldte godt op på midtbanen. På papiret var gæsterne måske endda svage favoritter, men papir er taknemmeligt, fodbold sjældent forudsigeligt. Efter blot 15 minutter skiftede stemningen brat fra afventende til eksplosiv. Vejle fandt et hul, en mulighed, en åbning. Andrew Hjulsager, en spiller, der ofte har flakket lidt rundt, men som nu virkede fuldstændig afklaret med sin rolle, tog bolden til sig, kiggede kort op og placerede bolden i det fjerneste hjørne af målet. OB’s målmand måtte opgivende kaste sig forgæves.
Tribunerne rejste sig, brølet rungede over Nørreskoven. Hjulsagers jubel fortalte alt: Vejle havde ikke blot taget føringen, de havde tændt en gnist, der skulle blive til et sandt bål i anden halvleg.
OB forsøgte at finde tilbage i kampen, prøvede at fastholde bolden og skabe små åbninger. Men den aften var Vejles forsvar som støbt i beton – uigennemtrængeligt og brutalt effektivt. Og mens OB kæmpede forgæves, fik Vejle igen skabt plads til mere. Otte minutter senere slog Mikkel Duelund til første gang. Han snød forsvarerne med sin hurtighed, placerede sig rigtigt og afsluttede iskoldt. 2-0 efter 23 minutter. Et resultat, der stod sig til pausen, men Vejle virkede allerede dér som vindere.
Anden halvleg – den totale ydmygelse
Anden halvleg startede præcis, hvor første slap: Vejle ventede tålmodigt, lod OB spille rundt uden effekt, og slog så nådesløst til, når chancen opstod. I det 57. minut var Duelund igen på spil. Denne gang endnu mere elegant. En bold sendt i dybden, perfekt timing og et lille chip over målmanden. 3-0, og ydmygelsen lå tungt i luften.
OB-spillerne gik frustreret rundt. Deres kropssprog fortalte alt om magtesløshed. Hvor var idéerne? Hvor var svarene? Ingen steder. Og da Christian Gammelgaard kort efter gjorde det til 4-0 efter oplæg af aftenens absolutte hovedrolleindehaver, Hjulsager, var det næsten en slags nådesstød.
Gammelgaard løb ud til fansene, armene strakt ud, badet i lys fra projektørerne. Fansene svarede med ekstase. Sådan en aften sker sjældent, og når den gør, er det om at mærke den i hver eneste celle.
OB – en kamp til glemmebogen
For OB var kampen en kollektiv nedsmeltning. Trods boldbesiddelse på godt 60 procent skabte fynboerne aldrig for alvor en farlig situation. Tre skud på mål – intet mere. Så lidt udbytte af så megen boldbesiddelse fortæller alt. Vejle havde set kampen i øjnene og mødt OB med præcis den medicin, fynboerne ikke kunne tåle: tålmodighed og hurtige kontraangreb.
Måske var det frustration, der til sidst fik OB’s Adam Sørensen til at sparke bolden væk i ren irritation og modtage kampens eneste gule kort. Symbolikken var til at tage og føle på: En aften, hvor intet gik OB’s vej.
Vejle med blikket rettet opad
Da dommerens sidste fløjt lød, eksploderede Nørreskoven igen. Fansene klappede og jublede, spillerne krammede hinanden som var det en afgørende finale. På papiret var det blot tredje spillerunde, men i praksis var det en melding til hele Superligaen: Vejle vil mere. Vejle vil opad.
Mikkel Duelund, dobbelt målscorer, var lykkelig efter kampen, men også rolig og ydmyg:
»Det er en af de aftener, hvor alting lykkes. Men det er også en aften, hvor vi sender et vigtigt signal. Vi vil ikke bare overleve i ligaen. Vi kan og vil være med blandt de bedste.«
Andrew Hjulsager, aftenens spiller med mål og assist, supplerede:
»Vi viste, at når vi spiller disciplineret og effektivt, så kan vi slå alle. I dag var fantastisk, men vi må også holde begge ben på jorden og huske, at vi stadig har meget arbejde foran os.«
Arbejdet venter mandag morgen, men først skulle der fejres lidt i Nørreskoven. En ydmygelse af OB, en kollektiv sejr og en aften, som Vejle sent glemmer. For OB venter en selvransagelse. Hvordan kunne det gå så galt? Hvorfor virkede de så magtesløse?
Fodbold kan være nådesløst, men det er også dét, der gør spillet smukt. På denne varme august-aften i Vejle fik fodboldens poesi frit løb. OB blev ofrene – Vejle blev poeterne.
SPORT. Fredag aften er der noget ganske særligt over et stadion, hvor hjemmeholdet ikke bare spiller godt, men også spiller sig tilbage efter et hårdt slag ugen forinden. Denne aften var det Kolding IF, der genfandt melodien efter det bitre nederlag mod AC Horsens. På Autocentralen Park blev HB Køge sendt hjem med deres første sæsonnederlag i Betinia Ligaen efter en fortjent 3-1-sejr til hjemmeholdet.
I Kolding går tingene sjældent stille for sig, og denne kamp var ingen undtagelse. Det hele begyndte allerede efter seks minutter, hvor HB Køges forsvar opførte sig som søvngængere. Det takkede Koldings måljæger, Sterling Yateke, hurtigt og kontant ja til. En iskold udnyttelse af en fejl gav hjemmeholdet føringen, og det virkede som et tidligt forvarsel om, hvilken retning kampen ville tage.
HB Køge, der ellers havde vundet deres første to ligakampe, virkede overraskede over intensiteten fra hjemmeholdet. De fik aldrig rigtig sat sig på kampen i første halvleg, hvor Kolding på energisk vis blev ved med at søge fremad. Efter 33 minutter dukkede Yateke op igen, denne gang assisteret af Christian Vestergaard. Den hurtige angriber gjorde, hvad han gør bedst, og bragte hjemmeholdet yderligere i front. 2-0 stod der på tavlen, mens et forventningsfuldt publikum begyndte at tro på, at nederlaget i Horsens var en enlig svipser.
Blot få minutter senere blev hjemmeholdet ramt af en streg i regningen, da Yateke måtte udgå med en skade. Han overlod scenen til holdkammeraterne, som heldigvis var klar til at tage over. Især Jakob Vadstrup greb chancen lige før pausefløjtet, da han effektivt og elegant sendte bolden i nettet efter fornemt forarbejde fra Albert Nørager. 3-0 ved pausen – og kampen virkede lukket.
Men fodbold er aldrig kun fest, det er også drama og bekymring. HB Køge viste efter pausen, at de bestemt ikke havde tænkt sig bare at rejse hjem uden at give lidt modstand. Blot seks minutter inde i anden halvleg reducerede de ved Muamer Mudi, og kampen fik igen en puls.
Køge forsøgte ihærdigt at presse yderligere på, men Kolding formåede at stå imod. Flere taktiske udskiftninger og gule kort blev uddelt til begge sider, men intet kunne ændre på kampens udfald. Kolding IF spillede klogt og roligt, og de holdt fast i føringen helt til slutfløjt.
På en aften, hvor hjemmeholdet havde bolden 61 procent af tiden, skabte flest chancer og viste mest vilje, var resultatet både retfærdigt og tiltrængt. HB Køge, der havde spillet ekstra minutter i Oddset Pokalen mod Hvidovre, måtte rejse hjem med sæsonens første liganederlag. Kolding fik omvendt vist, at de kan rejse sig hurtigt efter modgang.
Denne fredag aften viste Kolding IF igen, at man kan snuble, men rejse sig endnu stærkere. En vigtig sejr, der giver holdet ro og selvtillid til de kommende udfordringer i Betinia Ligaen.
Kolding IF – HB Køge 3-1 (3-0) Dato: Fredag den 1. august 2025 Sted: Autocentralen Park, Kolding
Målscorere:
1-0: Sterling Yateke (6. min)
2-0: Sterling Yateke, assist Christian Vestergaard (33. min)
3-0: Jakob Vadstrup, assist Albert Nørager (45. min)
3-1: Muamer Mudi, assist Gökcan Culhaci (51. min)
Kort:
Kolding IF:
Villads Westh ⚠️ (14. min)
Isak Tånnander ⚠️ (35. min)
Jakob Vadstrup ⚠️ (54. min)
Niels Morberg ⚠️ (90.+1 min)
HB Køge:
Marcus Westergren ⚠️ (13. min)
Udskiftninger
Kolding IF:
41. min: Sterling Yateke (skade) ud → Emmanuel Voufack ind
59. min: Jakob Vadstrup ud → Nikola Nedic ind
59. min: Isak Tånnander ud → Christoffer Palm ind
83. min: Magnus Saaby ud → Frederik Møller ind
83. min: Casper Jørgensen ud → Jóhann Bjarnason ind
TRAFIK. Drømmen om at dele bil med naboen eller kollegerne bliver nu lettere for endnu flere danskere. Vejdirektoratet åbner nemlig igen for ansøgninger til den populære el-delebilpulje, der skal fremme grøn mobilitet og gøre det nemmere at dele elbiler over hele landet.
Hele 46,1 millioner kroner er klar i puljen, og der kan ansøges fra fredag den 1. august kl. 10.00.
Pengene fra el-delebilpuljen kan søges af både virksomheder, foreninger og partnerskaber mellem disse, som har ideer til at fremme el-delebiler. Det kan eksempelvis være nye ladestandere, særlige parkeringspladser, oprettelse af nye delebilsordninger eller udvikling af innovative digitale platforme.
De seneste to år har puljen støttet projekter forskellige steder i Danmark, og i år er der således mulighed for igen at få del i midlerne.
»El-delebiler kan være en løsning for familier, der kun har brug for bil indimellem, og som helst vil undgå at eje en selv – eller for familier, der allerede har én bil, men gerne vil slippe for at købe nummer to eller tre. Det gælder både i byerne og i mindre lokalsamfund. Derfor håber vi igen i år at få ansøgninger fra hele landet,« siger Mette Fynbo, afdelingsleder i Vejdirektoratet.
Puljen er en del af Infrastrukturplan 2035, hvor et af målene er at øge de grønne transportmuligheder i Danmark. Tidligere ansøgningsrunder i 2023 og 2024 viste stor interesse for ordningen, og derfor gennemføres endnu en ansøgningsrunde.
For at komme i betragtning skal projekterne være alment tilgængelige og vurderes at have et potentiale for at gøre en forskel lokalt. Med høje benzinpriser og øget fokus på klimavenlige transportformer ventes interessen igen at være betydelig.
Ansøgningsrunden åbner fredag den 1. august kl. 10.00 og lukker tirsdag den 30. september kl. 15.00.
OPINION. Fredericia er på mange måder en lille kommune. Arealmæssigt fylder vi ikke meget på landkortet. Men vores betydning for Danmark er langt større,...
Mandag aften blev et syv måneder gammelt barn taget fra sin barnevogn i Haderslev. I dag fremstilles den sigtede i grundlovsforhør.
En 37-årig mand fremstilles...
Statsminister Mette Frederiksen følger med bekymring udviklingen i Mellemøsten og de stigende oliepriser. Det skriver hun i et Facebook-opslag, hvor hun samtidig varsler, at...
Fredericia Håndboldklub har truffet et klogt valg. Ansættelsen af Mathias Madsen som ny cheftræner fra sommeren 2026 er ikke bare et fornuftigt træk –...
