Ny kæmpe LEGO-udstilling skal få børn til at bygge fremtiden

0

EVENTS. LEGOLAND i Billund er blevet en stor attraktion rigere. Mandag åbnede transportministrene Thomas Danielsen fra Danmark og Claus Ruhe Madsen fra Slesvig-Holsten en imponerende LEGO-udstilling, der viser byggeriet af Femern Bælt-tunnelen mellem Danmark og Tyskland.

Den mere end 250 kvadratmeter store udstilling ligger i hjertet af Miniland og består af over 800.000 LEGO-klodser. Udstillingen viser blandt andet en detaljeret tunnelfabrik, avancerede graveskibe og arbejdere, der placerer tunnelelementer. Det omfattende byggearbejde, som i virkeligheden foregår mellem Rødbyhavn på Lolland og den tyske ø Fehmarn, kan dermed nu opleves i miniatureform af parkens gæster.

Det var med både danske og tyske flag, at transportministrene officielt åbnede udstillingen foran den store tunnelindgang bygget i LEGO. Transportminister Thomas Danielsen var tydeligt begejstret:

»Når man er i LEGOLAND er det svært ikke at lade sig rive med. Uanset om man er barn eller voksen, så er Femern-udstillingen bare virkelig imponerende. Jeg håber, at nogle af de børn, der ser hvor fantastisk det her projekt er, får lyst til at tage en uddannelse indenfor byggefagene,« sagde han.

Ministeren blev bakket op af sin tyske kollega Claus Ruhe Madsen fra Slesvig-Holsten, som også fremhævede udstillingens symbolik:

»Jeg bliver altid imponeret, når jeg besøger den store tunnelbyggeplads. Men det er også fascinerende at se dette enorme projekt, som er så vigtigt for begge vores lande, genskabt med tusindvis af LEGO klodser. LEGO forbinder mennesker på tværs af landegrænser og generationer – ligesom Femern Bælt-tunnelen vil bringe mennesker, lande og markeder tættere på hinanden,« lød det fra Claus Ruhe Madsen.

Administrerende direktør i LEGOLAND, Michael Ottesen, oplever allerede stor interesse hos parkens yngste gæster.

»Femern-udstillingen er et nyt område med en masse bevægelse og interaktion. Jeg er overbevist om, at det bliver taget rigtig godt imod af vores gæster, og jeg kan se, at børnene allerede er gået i gang med at styre kranerne,« siger Michael Ottesen.

Udstillingen er blevet til i et tæt samarbejde mellem LEGOLAND og Sund & Bælt, der er bygherre på Femern-projektet. Målet er især at inspirere børn og unge til at vælge en erhvervsuddannelse og dermed på sigt få flere unge ind i byggebranchen, hvor der mangler arbejdskraft.

»Vi tror på, at vi med denne udstilling kan være med til at inspirere mange og tænde en gnist hos nogle af de børn, der i dag leger, men i morgen kan være dem, der bygger,« siger Mikkel Hemmingsen, administrerende direktør i Sund & Bælt.

Femern Bælt-tunnelen bliver verdens længste sænketunnel på 18 kilometer og vil forkorte rejsetiden mellem København og Hamborg til kun 2,5 timer med tog. Tunnelen får både tosporet motorvej i hver retning og elektrificerede højhastigheds-togspor.

LEGOLAND-udstillingen kan ses i hele parkens åbningstid.

Markant færre studenter går direkte videre med uddannelse

0

STUDENT. Blot én ud af ti studenter fra årgang 2024 gik direkte videre med en ny uddannelse, viser en ny analyse fra Danmarks Statistik. Det er et markant fald sammenlignet med tidligere år, hvor tendensen har været, at langt flere valgte at gå i gang med videre studier straks efter studentereksamen.

Ifølge analysen fra Danmarks Statistik er der tale om en klar ændring i unges uddannelsesvaner over det seneste årti. Mens en fjerdedel af studenterne i 2014 fortsatte direkte efter gymnasiet, var det kun omkring ti procent fra sidste års studenterårgang.

Tendensen gælder også, når man kigger på studenter, der tager ét eller to sabbatår. Af studenterne fra 2023-årgangen var blot 27 procent begyndt på en uddannelse ét år efter afsluttet gymnasium. For ti år siden, hos 2013-årgangen, lå dette tal helt oppe på 59 procent. To år efter eksamen var 55 procent af studenterne fra 2022-årgangen i gang med en uddannelse, mod 77 procent af 2012-årgangen.

Stor forskel på tværs af herkomst

Analysen viser også tydelige forskelle, når man ser på studenternes herkomst. Studenter med dansk oprindelse vælger langt hyppigere sabbatår. Kun 8 procent af studenterne med dansk oprindelse gik i gang med en ny uddannelse tre måneder efter studentereksamen i 2024. Blandt studenter med indvandrerbaggrund var tallet væsentligt højere, nemlig 32 procent, mens det blandt efterkommerne var 28 procent.

Universiteterne er stadig mest populære

Når studenterne vælger at læse videre, er universiteterne det foretrukne uddannelsesvalg. Blandt de studenter, der gik direkte videre med uddannelse i 2024, valgte 41 procent at starte på en bacheloruddannelse på universitetet. Professionshøjskolerne fulgte efter med 30 procent. Samtidig valgte 16 procent en erhvervsfaglig uddannelse, og 12 procent startede på en kort videregående uddannelse.

Herkomst spiller også ind på typen af uddannelse, der vælges. Blandt studenter med dansk oprindelse, som gik direkte videre, valgte hele 20 procent en erhvervsfaglig uddannelse. Blandt studenter med indvandrerbaggrund og efterkommere var tallet langt lavere – henholdsvis 4 procent og 3 procent.

Analysen er baseret på data fra Danmarks Statistik, der netop har offentliggjort tallene for studenternes uddannelsesvalg frem mod 2024.

Kilde: Danmarks Statistik (Nyt fra Danmarks Statistik nr. 191, 23. juni 2025)

Region Syddanmark sætter ind mod lange ventetider i psykiatrien

0

REGION. Region Syddanmark tager nye skridt for at forbedre indsatsen for borgere med psykiske lidelser. Med etableringen af nye ADHD-klinikker, øget kapacitet i psykiatrisk speciallægepraksis og en ny aftale med praktiserende psykiatere samt børne- og ungdomspsykiatere, der økonomisk tilskynder øget aktivitet, vil regionen nedbringe ventetider og sikre mere sammenhængende behandlingstilbud.

Et centralt initiativ til at reducere ventelisterne er oprettelsen af én til to specialiserede ADHD-klinikker målrettet voksne med let til moderat ADHD. Klinikkerne skal give hurtigere adgang til både udredning og behandling. Klinikkerne vil blive ledet af en speciallæge i psykiatri, suppleret med andre fagprofessionelle som speciallæger i almen medicin og erfarne sygeplejersker. Der vil være særlig fokus på grundig lægelig udredning, så eventuelle samtidige lidelser opdages og behandles korrekt.

Klinikkerne skal arbejde tæt sammen med den regionale behandlingspsykiatri, således at patienter, der har behov for en anden behandling, kan sikres en nem overgang. Den første klinik forventes at åbne ved Friklinikken i Grindsted i sensommeren 2025. Herefter planlægges en anden klinik som forsøgsordning, forudsat at Sundhedsministeriet giver sin godkendelse. Denne klinik forventes etableret i Odense-området.

Der er afsat 10 mio. kr. årligt fra regionens andel af midler fra Sundhedsreformen 2024 til driften af klinikkerne.

Flere speciallæger skal nedbringe ventetider

Samtidig udvides kapaciteten i psykiatrisk speciallægepraksis. Regionen har inden for det seneste halve år udmøntet og besat ydernumre i psykiatri i Svendborg og Vejen. Nu oprettes et nyt ydernummer i den jyske del af regionen, ligesom en eksisterende delepraksis i Nyborg opgraderes med mere kapacitet. Målet er at styrke behandlingstilbuddet og imødekomme stigende efterspørgsel og lange ventetider.

Der oprettes desuden et nyt ydernummer i børne- og ungdomspsykiatrien i enten Haderslev, Sønderborg, Tønder, Aabenraa eller Esbjerg Kommune. Regionen har i dag fire speciallægepraksis i børne- og ungdomspsykiatri.

Regionsrådet har desuden besluttet at indgå en ny aftale med de praktiserende psykiatere samt børne- og ungdomspsykiatere i regionen. Aftalen gør det økonomisk mere attraktivt at behandle flere patienter, idet de økonomiske begrænsninger, som normalt reducerer honorarer ved høj aktivitet, midlertidigt ophæves. Erfaringer fra en lignende aftale i 2024 viste, at dette førte til en markant stigning i antallet af patienter, der blev behandlet.

Politisk opbakning til samlet indsats

Mette Bossen Linnet (V), udvalgsformand for Psykiatri- og Socialudvalget i Region Syddanmark, ser frem til, at patienterne får hurtigere og mere helhedsorienteret hjælp:

»Vi har en klar forpligtelse til at forbedre adgangen til psykiatrisk behandling. Flere psykiatripraksis og en stærkere økonomisk aftale med de nuværende praktiserende psykiatere udgør sammen med de nye ADHD-klinikker en samlet indsats, der kommer til at gøre en mærkbar forskel.«

Pernelle Jensen (V), udvalgsformand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen i Region Syddanmark, supplerer:

»Vi ser et stigende behov for psykiatrisk hjælp, og det kalder på målrettede og sammenhængende løsninger. Øget kapacitet i psykiatripraksis styrker det nære sundhedsvæsen, og det specialiserede tilbud til ADHD-udredning og behandling er en hjælp til både borgerne og almen praksis, samtidig med at det aflaster praktiserende psykiatere. Med disse tre initiativer tager vi et stort skridt mod at komme de lange ventetider til livs.«

De tre initiativer spiller tæt sammen med Region Syddanmarks kommende psykiatriplan for 2026-2032 og den nationale 10-årsplan for psykiatrien. Finansieringen sker primært via nationale psykiatrimidler og midler fra sundhedsreformen.

Frivillighed og fællesskab bag kultursucces i Fredericia

0

EVENTS. 2024 blev året, hvor Fredericia Live satte nye rekorder på alle parametre. Foreningen bag byens populære spillesteder Tøjhuset og Eksercerhuset kunne tælle næsten 39.000 solgte billetter til i alt 240 arrangementer. Resultatet blev et solidt overskud på godt 1,45 millioner kroner – men bag tallene gemmer sig en lang historie om hårdt arbejde, frivillighed og en by, der efterhånden har markeret sig tydeligt på det kulturelle Danmarkskort.

Martin Andersen, en af Fredericias fremtrædende kulturprofiler og gennem mere end 20 år formand for Fredericia Live, kender om nogen spillets uberegnelige regler. For koncertlivet handler både om timing, fingerspidsfornemmelse og evnen til at fange øjeblikket, inden det forsvinder igen.

»Når vi laver kultur og arrangerer koncerter, er det jo altid et spil på, hvad publikum har lyst til lige om lidt. Vi håber på det bedste, men først når koncerten er i gang, ved vi helt sikkert, om det var det rigtige valg. Sidste år havde vi heldigvis flere store navne, især i Eksercerhuset, som virkelig trak publikum til. Det var afgørende for vores flotte resultat,« fortæller formanden.

Blandt de koncerter, der særligt bliver mindet med både begejstring og et smil på læben, er sidste sommers optræden med det britiske post-punk band White Lies, der gæstede det populære Open Air. Her stod gæsterne tæt pakket i gården bag Tøjhuset og sang med, så taget nærmest lettede. 

Men succesen kommer ikke af sig selv. Fredericia Live har gennem årene skabt et fundament af frivillige, der sikrer, at hjulene altid kører gnidningsfrit rundt. Kirstine Uhrbrand, som er leder af både Tøjhuset og Eksercerhuset, fremhæver den frivillighed som selve nerven i det hele.

»Jeg kan også bare sige, at det i høj grad er de frivillige i Fredericia Live, der er årsagen til, at det hele kan lade sig gøre. Det ville aldrig være muligt uden de over 100 frivillige og de mange lokale foreninger, som aften efter aften møder op og hjælper med alt fra barer til garderober og døren. Det er noget, vi har opbygget gennem mange år,« fortæller hun, og beskriver, hvordan de frivillige ikke kun vender tilbage år efter år, men også aktivt trækker nye ansigter med ind i kredsen, så Fredericia Live hele tiden fornyer sig. Venskaber opstår og styrkes i pauserne mellem koncerterne, hvor oplevelser og indtryk vendes, og nye planer lægges. 

Men frivilligheden gør det ikke alene. Kirstine Uhrbrand peger også på de mange fredericianere, der trofast bakker op om byens spillesteder. Den lokale opbakning er altafgørende for, at arrangementerne overhovedet kan lade sig gøre.

»Og så betyder det selvfølgelig rigtig meget, at vi har en by, der virkelig bakker op om arrangementerne og køber billetterne. Det er utroligt vigtigt for os,« påpeger hun.

Foreningens store overskud fra sidste år åbner op for nye muligheder. Men frem for at putte pengene på kistebunden, ønsker Fredericia Live at geninvestere overskuddet direkte i husene, til glæde for publikum og frivillige. Således kan koncertstederne løbende forbedre faciliteterne.

»Vores mål er ikke at lave penge – det er at skabe kultur. Derfor geninvesterer vi overskuddet i vedligeholdelse og teknisk udstyr, eller til koncerter, som måske ikke sælger så mange billetter, men har et kunstnerisk højt niveau,« forklarer Martin Andersen. Formanden understreger med eftertryk, at foreningens prioritet ligger klart på kvalitet og kulturel mangfoldighed frem for på de sikre og økonomisk mest rentable løsninger.

Fredericia Live har gennem mange år bygget sit ry op omkring mangfoldigheden. Det spænder bredt – fra store rockkoncerter og populære comedyshows til niche-arrangementer med jazz og blues, der måske ikke fylder husene med hundredvis af publikummer, men som skaber et levende musikmiljø med plads til både det velkendte og det eksperimenterende.

Den udvikling, Fredericia Live har gennemgået de seneste årtier, fortæller også en historie. En historie om at turde satse og om at vokse med opgaven. Det hele begyndte med små, intime koncerter i Pakhuset tilbage i 80’erne. Dengang var musiklivet i byen mere beskedent, og folk fra Fredericia måtte ofte søge mod andre byer for at opleve de store navne. Men med etableringen af Tøjhuset og senere Eksercerhuset, har billedet ændret sig radikalt, forklarer formanden.

»Tidligere måtte folk fra Fredericia tage til andre byer for at opleve de store navne, men nu er det omvendt. Vi oplever, at folk fra Kolding og Vejle kommer hertil for at se koncerter. Det er en fantastisk udvikling, som viser, at Fredericia virkelig er kommet på det kulturelle Danmarkskort,« siger han stolt.

Også Kirstine Uhrbrand mærker tydeligt, at Fredericias kulturtilbud efterhånden giver genklang uden for kommunegrænsen. Hun oplever ligeledes, hvordan musikere og bookingbureauer nu selv henvender sig med et ønske om at vende tilbage til Tøjhuset og Eksercerhuset, fordi de tidligere har haft særligt gode oplevelser i byen.

»Vi hører ofte fra musikere, at de elsker at komme her på grund af det fantastiske værtskab, de oplever hos vores frivillige. Det gør os stolte, og det betyder, at vi lettere kan trække både store og små navne hertil år efter år,« forklarer hun.

Men succesen betyder ikke, at Fredericia Live kan hvile på laurbærrene. Den nære fremtid byder nemlig på en række nye udfordringer. Et ændret økonomisk landskab tegner sig efter kommunens seneste budgetforlig, hvor støtten til kulturinstitutionerne bliver gradvist reduceret. Det betyder, at Fredericia Live i stigende grad må finde midlerne i egne lommer for at holde husene kørende.

»Vi har allerede måttet spare omkring 400.000 kroner i år, og om få år stiger besparelserne yderligere. Det betyder desværre, at vi må bruge flere af vores egne penge på drift i stedet for kulturarrangementer, og det kan ramme både aktivitetsniveauet og kvaliteten på sigt,« advarer Martin Andersen, som ser med bekymring på en fremtid, hvor økonomien kan blive strammere.

Formanden anerkender samtidig, at der rundt omkring i landet er kommet større fokus på, hvad kulturarrangementer betyder for lokalsamfundet – også økonomisk. Og selvom besparelserne presser Fredericia Live, glæder det formanden, hvis spillestedernes aktiviteter kan bidrage positivt til byens øvrige liv.

»Der er jo meget opmærksomhed på, hvad kultur faktisk kan generere økonomisk. Når vi holder arrangementer, er det jo ikke kun os, der nyder godt af det. Restauranterne får fyldte borde, hotellerne har flere overnatninger, og byens butikker mærker også en stigende omsætning. Det er vigtigt at få med i det samlede regnestykke,« understreger Martin Andersen, der håber, at man fra politisk side også vil få øjnene op for de mange positive følgevirkninger af et levende kulturliv i Fredericia.

På trods af budgetnedskæringer og nye usikkerheder ser Kirstine Uhrbrand og Martin Andersen dog fortsat lyst på fremtiden. For gennem årtier har Fredericia Live vist sig at være en forening, der med lige dele kreativitet og stædighed kan navigere igennem svære tider og alligevel skabe de musikalske øjeblikke.

»Vi vil blive ved med at præsentere et bredt og kunstnerisk udfordrende program. Publikum skal opleve det velkendte, men også blive præsenteret for kunstnere og genrer, de måske slet ikke vidste, de ville komme til at holde af,« forklarer hun med et smil og fortsætter:

»Jazzforeningen, som arrangerer 20 frokostjazzer om året, og comedyshows, der samler bredt, er gode eksempler på det. Det handler om at skabe balance, så folk både føler sig hjemme og samtidig bliver udfordret.«

Martin Andersen nikker enig og fremhæver, hvordan succesen også skyldes et samarbejdet mellem Tøjhuset og Eksercerhuset, som giver fleksibilitet og mange muligheder, når programmet lægges.

»De to spillesteder spiller fantastisk sammen. Fra intime jamsessions i Tøjhusets café til store, udsolgte koncerter i Eksercerhuset. Den dynamik betyder, at vi kan tilbyde Fredericia og gæster udefra et bredt og mangfoldigt kulturprogram hele året,« siger formanden.

Men virkeligheden er også, at Fredericia Live nu skal finde kreative løsninger på en fremtid, hvor kommunale kroner bliver færre.

»Vi vil helst bruge vores midler på kultur frem for drift, men økonomien presser os. Derfor skal vi være kreative for at fastholde niveauet og stadig levere oplevelser i særklasse,« understreger han.

Det er med andre ord fortsat ambitionen om at skabe musikalske oplevelser af høj kvalitet, som driver Fredericia Live frem, også når økonomiske realiteter ændrer sig.

Store forskelle i kommunernes administrationsudgifter: Sådan ligger Trekantområdet placeret

0

ANALYSE. En ny analyse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed viser, at udgifterne til administration og ledelse varierer betydeligt mellem de danske kommuner. I Trekantområdet ses markante forskelle mellem Middelfart, Fredericia, Vejle og Kolding.

I 2024 brugte landets kommuner samlet set 62,5 mia. kr. på administration og ledelse, svarende til 10.463 kr. pr. indbygger. Det er en stigning på knap 1 procent fra året før.

Analysen, der justerer opgørelsen for en mere præcis sammenligning, understreger store lokale forskelle – også når der tages højde for rammevilkår som kommunernes størrelse og socioøkonomiske situation.

Middelfart holder sig under gennemsnittet

Middelfart Kommune har i 2024 formået at holde sine samlede udgifter til administration og ledelse betydeligt under landsgennemsnittet. Kommunen har især holdt lønudgifterne til administrative støttefunktioner, chefer samt decentrale ledere relativt lave. Dog ses der en vækst i udgifterne til personale, der løser myndighedsopgaver, hvor Middelfart i 2024 bruger 2.741 kr. pr. indbygger mod et forventet niveau på 2.298 kr. pr. indbygger. Det giver kommunen en benchmarkingindikator på 119, hvilket betyder, at netop denne udgiftstype ligger 19% over det forventede niveau baseret på kommunens rammevilkår.

Trods denne stigning på det specifikke område ligger Middelfart Kommune samlet set godt i forhold til resten af landet. Det samlede udgiftsniveau vidner om en effektiv administrativ drift, hvor kommunen i flere kategorier opretholder lavere omkostninger end mange sammenlignelige kommuner. Den samlede omkostningsstyring tyder på en god balance mellem nødvendige investeringer i administrativ kapacitet og hensynet til kommunens økonomiske effektivitet.

Kommunens evne til at holde administrationsudgifterne under landsgennemsnittet indikerer således, at Middelfart har fundet en effektiv måde at organisere administration og ledelse på, hvilket frigør ressourcer til andre kommunale kerneområder og tjenester til gavn for borgerne.

Fredericia tæt på gennemsnittet

Fredericia Kommune ligger i 2024 meget tæt på landsgennemsnittet, når det gælder udgifter til administration og ledelse. Kommunens samlede administrationsudgifter udgør 11.134 kr. pr. indbygger, mens landsgennemsnittet er på 10.463 kr. pr. indbygger. Dermed ligger Fredericia lidt over gennemsnittet, men fortsat relativt stabilt og tæt på landets midterfelt.

Udgifterne til administrative støttefunktioner og chefer ligger lidt under det forventede niveau for kommunen, med 4.852 kr. pr. indbygger mod et forventet beløb på 5.417 kr. pr. indbygger. Her viser Fredericia en effektiv styring med en benchmarkingindikator på 90, hvilket indikerer, at kommunen bruger 10 procent mindre end forventet ud fra dens rammevilkår.

Modsat ser det ud på udgifterne til myndighedspersonale, hvor Fredericia bruger 2.699 kr. pr. indbygger, hvilket er højere end det forventede niveau på 2.435 kr. pr. indbygger. Benchmarkingindikatoren på 111 afspejler således, at Fredericia her ligger 11 procent over det forventede niveau.

Når det gælder decentrale ledere, placerer Fredericia sig igen tæt på det forventede, med en benchmarkingindikator på 96. Dermed bruger kommunen stort set de ressourcer, man kunne forvente, hvilket understreger en balanceret økonomisk styring på dette område.

Samlet set har Fredericia Kommune oplevet en beskeden stigning i administrationsudgifterne fra 2023 til 2024 på blot 0,7 procent. Denne stabilitet antyder, at kommunen har fundet en god balance i sin økonomiske styring, hvor man både tager hensyn til kommunens behov for administrative ressourcer og en ansvarlig budgetlægning. Kommunen befinder sig således i en position, hvor der løbende kan optimeres, men uden markante behov for større tilpasninger i administrationsstrukturen.

Vejle holder niveauet stabilt

Vejle Kommune formår i 2024 at holde niveauet for administrationsudgifter stabilt tæt omkring landsgennemsnittet. Kommunen bruger 10.474 kr. pr. indbygger på administration og ledelse, hvilket er en beskeden stigning på 0,6 procent fra 2023. Dette placerer kommunen marginalt over landsgennemsnittet på 10.463 kr. pr. indbygger.

Når man ser nærmere på detaljerne, fremgår det, at Vejle især ligger lidt højere end gennemsnittet inden for lønudgifter til myndighedspersonale og decentrale ledere. Kommunens udgifter til myndighedspersonale er på 2.762 kr. pr. indbygger, hvilket er noget højere end det forventede niveau på 2.361 kr. pr. indbygger. Dette resulterer i en benchmarkingindikator på 117, der betyder, at Vejle Kommune bruger 17 procent mere end det forventede niveau baseret på kommunens rammevilkår på dette område.

Udgifterne til decentrale ledere ligger dog tættere på det forventede niveau, med en benchmarkingindikator på 102, hvilket betyder, at kommunen kun bruger marginalt mere end forventet på dette område.

Samlet set afspejler Vejle Kommunes udgifter en prioritering af specifikke administrative funktioner, især myndighedspersonalet, hvilket kan skyldes særlige behov eller udfordringer i kommunens opgavevaretagelse på netop dette område. Den generelle stabilitet og relativt begrænsede stigning fra 2023 til 2024 viser samtidig, at kommunen opretholder en fornuftig økonomisk styring med fokus på at balancere nødvendige administrative ressourcer med hensynet til økonomisk ansvarlighed.

Kolding – lidt over gennemsnittet

Kolding Kommune ligger i 2024 lidt over landsgennemsnittet med samlede administrationsudgifter på 10.780 kr. pr. indbygger, hvilket er over landsgennemsnittet på 10.463 kr. pr. indbygger. Kommunens udgifter til især administrative støttefunktioner og chefer samt myndighedspersonale ligger over gennemsnittet.

Kolding Kommune har i 2024 brugt 5.192 kr. pr. indbygger på administrative støttefunktioner og chefer, hvilket overstiger landsgennemsnittet på 4.969 kr. pr. indbygger. Udgifterne til myndighedspersonale er også højere med 2.513 kr. pr. indbygger sammenlignet med gennemsnittets 2.374 kr..

Kommunens benchmarkingindikator viser, at især udgifterne til administrative støttefunktioner og chefer ligger 8% over det forventede niveau baseret på Kolding Kommunes rammevilkår (benchmarkingindikator på 108). Myndighedspersonale ligger 11% højere end forventet (benchmarkingindikator på 111). Samlet set ligger kommunens administrationsudgifter 4% over det forventede niveau (benchmarkingindikator på 104), hvilket antyder, at kommunen står med visse administrative udfordringer, som kræver ekstra ressourcer.

Disse højere udgifter kan skyldes en række faktorer, eksempelvis komplekse myndighedsopgaver, øgede krav til dokumentation og sagsbehandling, eller et ønske om styrkelse af den administrative kapacitet på særlige områder. Samtidig vidner den relativt moderate overskridelse om, at Kolding Kommune arbejder aktivt med økonomistyring, selvom der fortsat findes potentiale for optimering og effektivisering på det administrative område.

Benchmarking peger på potentialer og udfordringer

Analysen fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed inkluderer en benchmarkingindikator, der viser, hvorvidt kommunernes faktiske administrationsudgifter ligger over eller under det niveau, som er forventeligt ud fra kommunernes rammevilkår. Disse rammevilkår omfatter blandt andet kommunernes størrelse, demografi og socioøkonomiske forhold, der naturligt påvirker udgiftspresset.

I Trekantområdet fremstår Middelfart Kommune som den, der klarer sig bedst. Med en benchmarkingindikator tæt på det forventede niveau demonstrerer Middelfart god omkostningsstyring og effektiv administration, trods et vist udgiftspres på myndighedsområdet.

I den modsatte ende står Kolding Kommune, der med en benchmarkingindikator på 104 ligger 4% over det forventede niveau. Her er der især større udgifter til administrative støttefunktioner og myndighedspersonale. Dette antyder, at kommunen har potentielle forbedringsmuligheder, hvor en optimering af ressourcerne kunne bidrage til at sænke administrationsudgifterne til et mere forventeligt niveau.

Fredericia og Vejle kommuner placerer sig begge omkring landsgennemsnittet. Fredericia viser god økonomisk styring på flere administrative områder, men har højere udgifter end forventet til myndighedsopgaver. Vejle ligger stabilt, men med betydelige udgifter til myndighedspersonale. Dette kan indikere, at Vejle Kommune oplever særlige opgavemæssige udfordringer, som medfører ekstra behov for administrative ressourcer.

»Selv efter justeringer for rammevilkår er der stadig store forskelle mellem kommunernes udgifter. Middelfart viser god omkostningsstyring, mens Kolding potentielt har rum til forbedringer,« fremgår det af analysen.

Benchmarkingenheden understreger vigtigheden af løbende at følge op på administrationsudgifterne som en central del af kommunernes økonomiske planlægning. Ved at identificere, hvor udgifterne ligger over eller under forventet niveau, får kommunernes ledelser konkrete værktøjer til at forbedre effektiviteten, prioritere ressourcer optimalt og styrke det økonomiske råderum til andre vigtige områder som sundhed, skole og social omsorg.

Region Syddanmark klar til sundhedsreformen med ny organisering

0

REGIONEN. Et enigt regionsråd har netop godkendt en ny overordnet organisering, som skal ruste Region Syddanmark til at implementere den kommende sundhedsreform. Den politiske beslutning markerer starten på et stort forandringsarbejde, hvor sundhedstilbud skal bringes tættere på borgerne – og samtidig være mere ensartede på tværs af hele regionen.

Bo Libergren (V). Foto: AVISEN

Ifølge regionsrådsformand Bo Libergren (V) er det afgørende, at organisationen er klar til de nye opgaver, som venter:

»Jeg ser frem til, at vi – på tværs af hele regionen – kan tage fat på at udvikle regionens nye ansvarsområder og de opgaver, som venter. Nu har vi rammerne på plads for, hvordan vores organisation skal se ud, så vi er klar til at løse de nye og vigtige opgaver, som følger med sundhedsreformen,« siger han.

Flere opgaver til sygehusene

Sundhedsreformen indebærer, at sygehusene fremover får ansvar for opgaver, der tidligere har ligget i kommunerne. Det gælder blandt andet akut sygepleje, sundheds- og omsorgspladser, patientrettet forebyggelse og dele af rehabiliteringen og genoptræningen.

Derudover integreres psykiatrien og somatikken tættere på sygehusene, så fysisk og psykisk sygdom behandles mere helhedsorienteret og ligeværdigt.

Som følge af de udvidede ansvarsområder skifter sygehusledelserne også navn og rolle – de bliver fremover til sundheds- og sygehusledelser.

Fire nye sundhedsråd bliver centrale aktører

En væsentlig ændring i den politiske struktur bliver etableringen af fire nye sundhedsråd, som træder i kraft 1. januar 2026. De fire råd vil dække henholdsvis Fyn, Lillebælt-området, Sydvestjylland og Sønderjylland, og består af politikere fra både Region Syddanmark og de lokale kommuner.

»En af de vigtigste opgaver for de kommende sundhedsråd bliver at sikre, at sundhedstilbud i højere grad rykker ud af sygehusene og endnu tættere på borgerne – i nogle tilfælde helt ind i borgerens eget hjem. Det kan eksempelvis være hjemmebehandling frem for ambulante besøg på sygehuset,« siger Bo Libergren.

Sundhedsreformen træder endeligt i kraft 1. januar 2027, men Region Syddanmark går nu forrest med forberedelserne, så både organisation og politiske strukturer er klar til fremtidens sundhedsvæsen. Målet er klart: Flere tilbud tættere på borgeren – og bedre sammenhæng i indsatsen.

Tak til de frivillige, der gør en forskel i den sidste tid

0

Tak til alle I frivillige medborgere som med nærvær tager et enormt ansvar når livet for en uhelbredelig syg er ved at rinde ud.

Regionsrådet i Syddanmark, hvor jeg er valgt som regionsrådsmedlem, tog en stor og anerkendende beslutning på dagens regionsrådsmøde.

Sagen handler om de mange frivillige der som medlemmer i Palliativt Frivilligt Netværk og Røde Kors yder en kæmpe indsats for uhelbredelig syge, der er indlagt på Regionens sygehuse.

Palliation er et andet ord for lindring og kan både gælde fysiske, psykiske, sociale eller åndelige lidelser. De mange frivillige supplerer med medmenneskelighed og en stor personlig indsats den lægefaglige sygehusindsats, der har til formål at øge livskvaliteten for mennesker med livstruende sygdom og deres pårørende ved at forebygge og lindre smerte og lidelser. Efter patientens død handler den palliative indsats om at støtte de efterladte. 

Dagens aftale er en forlængelse af en aftale om ”Den sidste tid” der i 2021 blev indgået med Palliativt Frivilligt Netværk og Røde Kors på Fyn om at udvikle/drive et korps af frivillige, der er tilknyttet de specialiserede palliative funktioner på Regionens sygehuse. Erfaringerne med tilbuddene er gode, og derfor vedtog regionsrådet, at aftalerne forlænges med en ny 4-årig periode. Indsatsen udvides så den dækker Fyn og Syd-/Sønderjylland. 

De frivilliges indsats er evalueret af Videnscenter for Rehabilitering og Palliation. Samlet viser evalueringen, at de frivillige yder en værdifuld og individuel støtte og aflastning, som ser ud til at supplere, men også adskille sig fra den støtte og aflastning medarbejderne har mulighed for at tilbyde. Den indsats, de frivillige tilbyder, understøtter og fremmer en helhedsorienteret indsats og omfavner både fysiske, psykosociale og eksistentielle behov.

I min tale på dagens Regionsrådsmøde bad jeg de andre fyrre medlemmer om at vi sammen sender alle jer frivillige en kæmpe tak for jeres store indsats. Tak. 

Aftalerne betyder, at Regionen inden for den afsatte økonomiske ramme yder et økonomisk tilskud til henholdsvis PFN og Røde Kors til at varetage den administrative støtte- /koordinatorfunktion ved at udvikle og drive et netværk af frivillige. Der er indgået en fireårig aftale. Der ydes i 2024-niveau et årligt tilskud på henholdsvis 647.347 kr. til PFN og 701.292 kr. til Røde Kors. 

Kongen gæster Vejle til kæmpe idrætsfest

0

KONGEHUSET. Fredag den 4. juli får DGI Landsstævne 2025 i Vejle royalt besøg. Hans Majestæt Kongen har meldt sin ankomst til Danmarks største idrætsfestival, som finder sted den 3.-6. juli i området Ny Rosborg.

Med cirka 22.200 deltagere fra hele landet samler Landsstævnet både børn og voksne, unge og ældre til fire dage fyldt med idræt, aktiviteter og folkefest. DGI’s formand, Charlotte Bach Thomassen, ser meget frem til det kongelige besøg.

»Det er meget glædeligt og vigtigt for både DGI, Vejle Kommune og ikke mindst Landsstævne-deltagerne, at Kongen besøger Landsstævnet. Opbakningen fra Kongehuset har stor betydning i forhold til, at Landsstævnet er et koncentrat af de aktiviteter og det fællesskab, idrætsforeningerne byder på i hverdagen,« siger Charlotte Bach Thomassen.

Under besøget vil Kongen blandt andet overvære træningen hos Efterskoleholdet, hvor mere end 5.000 efterskoleelever forbereder deres store opvisning “Dare2Dream”. Derudover vil Hans Majestæt besøge Frivilligteltet, som fungerer som samlingspunkt for de cirka 4.000 frivillige hjælpere, der får Landsstævnet til at lykkes.

Også Vejles borgmester Jens Ejner Christensen (V) ser frem til det kongelige besøg og understreger betydningen af samarbejdet mellem kommunen og DGI.

»Vi glæder os meget til, at H.M. Kongen besøger Landsstævnet, når det indtager Vejle i juli. Det er altid en ære at få Kongehusets opmærksomhed, og jeg ser frem til at vise, hvordan vi sammen med DGI og borgerne i Vejle Kommune har arbejdet på at skabe et Landsstævne med fokus på fællesskab og forbundethed i glæden ved bevægelse og folkefest på tværs af deltagere og publikum, unge og ældre,« siger Jens Ejner Christensen.

Landsstævnet i Vejle byder på over 30 forskellige idrætter og mere end 300 aktiviteter. Deltagerne kan blandt andet prøve kræfter med nye trends som isbadning, mindful running og surfski. Om aftenen er der shows, festligheder og koncerter for både deltagere og publikum.

Kongehuset har tidligere støttet op om Landsstævnet flere gange. I 1961 besøgte Kong Frederik IX Vejle under Landsstævnet, og H.M. Dronning Margrethe har deltaget ved flere lejligheder – senest i Aalborg i 2017.

Efter hård kritik: SJF Bank sælger aktier i Nordfyns Bank

0

FINANS. SJF Bank har i dag solgt sin aktiepost i Nordfyns Bank til Middelfart Sparekasse. Handlen sker til kurs 510, svarende til kurs/indre værdi på 1,15, og udløser en gevinst på 74 mio. kr. i bankens regnskab for andet kvartal 2025. Gevinsten i forhold til erhvervelsesprisen i 2021 er endnu højere og er løbende blevet bogført i bankens regnskaber.

Transaktionen betyder samtidig, at SJF Banks kapitalgrundlag bliver styrket med 200 mio. kr. Adm. direktør i SJF Bank, Lars Petersson, er tilfreds med resultatet:

»Vi betragter salget som særdeles tilfredsstillende – både økonomisk og strategisk. Vi har gennem hele forløbet ageret ordentligt og transparent. Med denne transaktion frigør vi betydelig kapital til gavn for banken og ikke mindst vores aktionærer,« siger han.

Forløbet op til salget har været præget af kritik og medieomtale, særligt efter at Nordfyns Bank i begyndelsen af maj offentliggjorde planer om en fusion med Fynske Bank. SJF Bank kritiserede undervejs processen, manglende dialog og en pris, som banken vurderede som alt for lav.

»Det tilbud, som Nordfyns Banks aktionærer blev præsenteret for, var efter vores vurdering for lavt – ja, tarveligt lavt. Når man samtidig afviser at dele centrale dokumenter og analyser og afviser dialog, så underminerer man både gennemsigtigheden og ejernes mulighed for at tage stilling,« siger Lars Petersson.

Han forklarer, at SJF Bank modtog fortroligt materiale fra Nordfyns Bank den 2. maj 2025 om en forestående fusion med Fynske Bank. Det eneste konkrete indhold var et foreslået bytteforhold på 2,7 samt en anmodning om uigenkaldelig støtte til fusionen. SJF Bank anmodede efterfølgende om supplerende oplysninger, men blev afvist.

»På dette utilstrækkelige grundlag, og med en afregningspris, vi vurderede som uforståeligt lav, fandt vi det umuligt at støtte fusionen,« siger Petersson.

Ønskede dialog – fik afvisning

SJF Bank har siden købet af aktieposten i Nordfyns Bank i 2021 åbent tilkendegivet interesse for en fusion mellem de to banker. Men Nordfyns Banks ledelse har konsekvent afvist dialog og fastholdt ønsket om selvstændighed. På generalforsamlingen i Nordfyns Bank den 20. marts 2024 blev et aktionærforslag om at indlede fusionsdrøftelser med SJF Bank afvist af bestyrelsen. Alligevel stemte hele 18 pct. af aktionærerne for at undersøge en mulig fusion.

»Vi har altid respekteret Nordfyns Banks ønske om selvstændighed, og vi stod ikke bag aktionærforslaget. Vi stemte endda ikke på forslaget, netop af respekt for bankens ledelse og den demokratiske proces. Men den betydelige opbakning til forslaget sendte dog et klart signal om, at en del af ejerkredsen så positivt på en mulig fusion,« siger Lars Petersson.

Han påpeger, at SJF Bank i november 2024 også helt konkret og skriftligt udtrykte fusionsinteresse over for Nordfyns Bank.

Fremadrettet fokus og fortsat vækst på Fyn

Med salget til Middelfart Sparekasse sætter SJF Bank nu punktum i sagen og fokuserer på sin fortsatte vækststrategi på Fyn.

»Vi står stærkt på Fyn. Vores erhvervsforretning er større end de to fusionsbanker tilsammen, og vi oplever stigende tilgang af både store erhvervskunder og dygtige medarbejdere. Vi sender årligt millioner tilbage til det fynske foreningsliv – senest som ny hovedsponsor for Svendborg Rabbits og med støtte til flere handelsstandsforeninger. Det gør os stolte,« udtaler Lars Petersson.

Højskoler, pølsevogne og håndbold kåret som det mest danske

0

KULTUR. Danskerne har stemt: højskoler, pølsevogne, håndbold, foreningsliv og tillidssamfundet er blevet kåret som de fem bedste bud på dansk levende kulturarv.

Det står klart efter kulturministerens folkehøring, hvor 58.793 danskere har afgivet deres stemmer på hjemmesiden folkehøringen.dk. De fem vindere får nu mulighed for at blive optaget på UNESCOs prestigefyldte liste over immateriel kulturarv.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt glæder sig over danskernes engagement i folkehøringen:

»Vores kulturarv binder os sammen som folk. Det er livsvigtig eliksir, der skaber glæde, fællesskab og samhørighed i vores land. Derfor er jeg også meget stolt over, at så mange danskere har deltaget i afstemningen om, hvad der er særlig dansk levende kulturarv. Danskerne har – blandt virkelig mange gode bud – valgt højskoler, pølsevogne, håndbold, foreningsliv og tillidssamfundet. Nogle fremragende valg, som siger meget om os danskere. Det er her, vi mødes høj som lav og danner fællesskaber. Så måske er konklusionen, at det mest danske egentlig er at omgås hinanden og dele gode oplevelser?« siger kulturministeren.

Han tilføjer desuden:

»Cubanerne har rumbaen, franskmændene har baguetten, og japanerne har fået sakebrygning optaget på UNESCOs liste. Jeg håber, vi snart ser pølsevognen på UNESCOs liste sammen med de andre gode danske bud.«

Top 20: Sådan har danskerne stemt

  1. Højskoler: 7176 stemmer
  2. Pølsevogne: 6952 stemmer
  3. Håndbold: 5762 stemmer
  4. Foreningsliv: 5613 stemmer
  5. Tillidssamfundet: 4345 stemmer
  6. Smørrebrød: 3894 stemmer
  7. Dannebrog og dets flagtraditioner: 3657 stemmer
  8. H.C. Andersens eventyr: 3601 stemmer
  9. Hygge: 2727 stemmer
  10. Cykelkultur: 2617 stemmer
  11. Andelsbevægelsen: 2585 stemmer
  12. Efterskoler: 2560 stemmer
  13. Revy: 1785 stemmer
  14. Kolonihaver: 1291 stemmer
  15. Fællessang: 1263 stemmer
  16. Bournonville ballet: 874 stemmer
  17. Røgerier: 851 stemmer
  18. Wienerbrød: 529 stemmer
  19. Sankthans: 481 stemmer
  20. Forsamlingshuskultur: 230 stemmer

Samlet antal stemmer: 58.793

Næste skridt på vejen mod UNESCOs liste

De fem vindere vil nu blive optaget på Danmarks nationale fortegnelse over levende kultur, som er første skridt mod at blive en del af UNESCOs verdensomspændende liste over immateriel kulturarv.

Herefter skal ansøgere udvælges til at udarbejde en formel ansøgning, der skal sendes til UNESCO. Efterføgende vil UNESCO tage endelig stilling til, om forslagene bliver optaget på listen.

Hver tiende lektion i folkeskolerne i Middelfart, Fredericia, Vejle og Kolding...

0
ANALYSE. En ny analyse fra Danmarks Statistik viser, at folkeskolerne har en betydelig brug af vikarlektioner. I skoleåret 2022/2023 blev 11,9 procent af alle...

Højlydt skænderi mellem 17-årige på banegård fik vidner til at ringe 112

0
KRIMI. Fredag aften omkring klokken 21.09 måtte Sydøstjyllands Politi sende en patrulje til banegården i Vejle, efter flere forbipasserende ringede og udtrykte bekymring over...

Gardehusarerne rider igen: Fredericias gader fyldes med liv og farver

0
HISTORIE. I dag summer Fredericia af liv og historie, når byen markerer den traditionsrige 5. og 6. juli-fejring med et væld af aktiviteter. Gaderne...
Foto: Rigspolitiet.

62-årig anholdt efter flere minutters råben på Rådhustorvet

0
KRIMI. Sydøstjyllands Politi måtte fredag eftermiddag rykke ud til Rådhustorvet i Vejle, efter flere anmeldelser om en mand, der råbte og skreg højlydt på...

Stilheden midt i festen til landsstævnet – SOSU-skolen skaber rum til ro

0
SAMFUND. Vejle har klædt sig i sommerens klareste klæder. Byens puls dunker rytmisk i gaderne, hvor titusindvis af mennesker bevæger sig gennem byens blodårer til...

Markant flere børn dyrker idræt i udsatte boligområder

0
IDRÆT. Idrætsforeningerne i udsatte boligområder oplever i disse år en stærk vækst i medlemstallet. Fra 2021 til 2024 er antallet af medlemmer i de...