0.8 C
Copenhagen
mandag 19. januar 2026

To nye borgmestre til kongelig nytårskur: »Man føler, man er en del af noget større«

0

KONGEHUSET. To rookies fra Lillebælt i kjole og hvidt og hvide handsker. En lejet butterfly, man ikke lige kan finde, et tøjskift i KL-huset og en kort briefing om, hvor man står, når kongeparret træder ind.

Mandag den 5. januar 2026 blev en dag, Peder Tind (V), ny borgmester i Fredericia, og Anders Møllegård (V), ny borgmester i Middelfart, kommer til at huske længe. Ikke kun fordi de for første gang trådte ind i en kongelig nytårskur som borgmestre, men fordi de gjorde det sammen, skulder ved skulder, som to nye i rollen og med en oplevelse, der både var højtidelig og overraskende menneskelig.

For med det nye kongelige initiativ, hvor alle landets borgmestre for første gang var inviteret til nytårskur, blev der pludselig åbnet en dør til et rum, de fleste kun kender fra tv. Og da de to borgmestre satte sig i bilen mod København allerede dagen før, var det ikke kun program og praktiske detaljer, der fyldte. »Der var ikke mange sekunder, hvor der ikke blev sagt nogle ord i går, fordi vi er begge to meget har meget på hjerte og masser af idéer og tanker,« siger Peder Tind. Og Anders Møllegård nikker genkendende til det, han kalder en køretur for to rookies, hvor stemningen var høj, og en smule nervøs. »Vi skulle være sikre på, at vi havde det hele med. Handsker og sko og manchetknapper,« fortæller han. For bag den nationale, kongelige ramme gemte der sig noget mere enkelt, nemlig to nye borgmestre, der gerne ville repræsentere deres kommuner ordentligt, og som lige inden de trådte ind i det historiske rum, stod og hjalp hinanden med knapper, snøringer og butterfly.

Peder Tind måtte starte allerede i weekenden, da dresscoden ikke er noget, man bare lige har hængende på bøjlen. »Opgaven var jo at finde kjole og hvidt, og det har jeg valgt at leje,« siger han og fortæller, at turen til Aarhus for at hente tøjet blev til en familiedag med et smut forbi Moesgaard Museum.

Anders Møllegård løste det på den lokale måde. Det begyndte i Ejby hos den lokale tøjmand, hvor han viste et billede af dresscoden og fik resten serveret. »Så bestilte han det hjem, og vi fik det passet ind, så det sad helt fint også med de hvide handsker,« smiler han.

Borgmestre fra Trekantområdet mødtes i kjole og hvidt ved Amalienborg, da kongeparret for første gang inviterede alle landets borgmestre til nytårskur.

Det lyder måske som små detaljer. Men i en politisk virkelighed, hvor borgmestre ofte bliver beskrevet med store ord og store beslutninger, er det de små ting, der viser, hvor nyt det hele er, hvor meget, der skal læres, og hvor meget, der kan vindes ved at have nogen at læne sig op ad. For mens borgmestre fra hele landet mødtes i København, opstod der ifølge Peder Tind et fællesskab, der rakte ud over høflige nik i foyeren.

»Vi hjalp jo hinanden med at knappe knapperne, få spændt op i ryggen og styr på butterfly’en. Det var en meget fin oplevelse, hvor Middelfart hjælper Fredericia, og Kolding hjælper Vejle,« siger han. Og så kom den klassiske lille nervøsitet, der opstår, når man skal noget vigtigt. »Vi var også lidt nervøse for at glemme noget, et par sko eller en butterfly,« siger Peder Tind og fortæller om formiddagen, hvor han pludselig ikke kunne finde sin butterfly. »Jeg tænkte bare, åh nej, er den væk. Men jeg fandt den til sidst i min inderlomme,« siger borgmesteren og griner.

Netop den fornemmelse var også årsagen til, at de valgte at tage af sted allerede dagen før. Ikke for at gøre en stor sag ud af det, men for at være på plads, når dagen begyndte. Køreturen til København gav tid til både refleksion og snak om det, der venter. »Det var en køretur til København, hvor vi fik vendt verdenssituationen på den ene side af bæltet og på den anden side af bæltet. Og jeg ser meget personligt frem til at arbejde sammen med Anders,« bemærker Peder Tind.

Han lægger ikke skjul på, at dagen også blev en anledning til at tale om det, der kommer efter ceremonien, her samarbejdet. Ikke bare i højtider og symboler, men i konkret politik. »Som kommuner tror jeg, at vi har potentiale til endnu mere samarbejde. Derfor forventer jeg også, at vi i den kommende tid får sat et møde op mellem os og vores to kommunaldirektører, om hvordan kan vi styrke samarbejdet over bæltet.«

Hos Anders Møllegård fylder det samme perspektiv, men han beskriver det også som noget, der allerede er i gang – at to nye borgmestre kan understøtte hinanden, fordi de står i samme situation. »Det er bare dejligt at dele det med en, der sidder i samme position som mig.«

Selve dagen begyndte, som store dage ofte gør. Tidligt, stille og med en fornemmelse af, at der er noget, der ikke helt ligner hverdagen på rådhuset. »Vi startede med morgenmad sammen med to andre gode kollegaer, og så kørte vi ind til KL-huset, hvor vi havde vores famøse tøjskift,« fortæller Anders Møllegård. Det er her, hverdagslogistikken bliver til statsceremoni. Her møder man de andre borgmestre, får kort besked om etikette og forløb og bliver kørt videre mod Amalienborg. »Vi blev briefet, mødte de andre borgmestre og blev derefter kørt ind til kongehuset,« siger han.

Spørgsmålet er så, hvad det gør ved et menneske – og ved en borgmester – at stå der som officiel repræsentant for sin kommune. For Anders Møllegård er det en storhed, der binder sig til noget, han mener, både kommunerne og kongehuset slår på: fællesskaber. »Jeg synes, det er dejligt, at man har fået en invitation til at komme derind som noget nyt. Det handler om fællesskaber, og her står vi som et fællesskab, hele Danmark med 98 kommuner, der er inviteret med borgmestre, og vi møder et kongehus, som også slår meget på fællesskaber,« siger han.

Peder Tind sætter ord på den dobbelthed, mange vil kunne genkende, når man bliver inviteret ind i noget, der både er højtideligt og langt fra hverdagen. »Det er jo både stolthed og ydmyghed. Når kongehuset inviterer, bliver man stolt, og man bliver ydmyg,« siger han. For ham føles dagen også som en markering af, at en ny politisk sæson begynder – næsten som første arbejdsdag, bare på den største scene. »Man kan næsten sige, at det er første dag i det nye hverv, at starte med nytårskur på Amalienborg. Det bliver næsten ikke større,« smiler han.

I audiensen, fortæller de, fik alle lov til at hilse på både kongen og dronningen. En oplevelse, der for Anders Møllegård var både stor og lidt angstprovokerende, netop fordi det er første gang. »Det er stort og lidt angstprovokerende, fordi man ikke har prøvet sådan noget før. Vi er jo trods alt bare lokale,« siger han. Den fornemmelse rammer ifølge borgmesteren noget centralt i kommunalpolitik. At man kan være øverste politiske leder i sin kommune og samtidig føle sig meget lokal, når man træder ind i et rum, der emmer af historie og national betydning.

For Peder Tind var mødet med kongeparret ikke helt nyt. Han har tidligere mødt kongen i forbindelse med Royal Run og husker især dagen, hvor Fredericia tog imod. »Jeg husker tilbage på, da jeg stod nede på Cirkelbroen og bød kongen velkommen til Fredericia,« siger han og tilføjer, at han håber på flere møder i fremtiden. Samtidig sender han et venligt blik i retning af sin borgmesterkollega ved siden af sig. »Jeg ved jo, at Anders skal være vært for Royal Run i år i Middelfart.«

Peder Tind (V), ny borgmester i Fredericia, foran Amalienborg i sneen forud for årets nytårskur hos kongeparret.

Når man spørger dem, hvordan de vil forklare dagen til en borger hjemme i Middelfart eller Fredericia, kommer svarene ikke som store royale analyser. De kommer som en fortælling om at starte et nyt år og gå ind i et arbejde med et stort ansvar. »Man får en fælles lykønskning fra kongehuset og deres respekt og opbakning til, at man går ind i noget, der er et stort arbejde, fordi vi har et stort ansvar som borgmestre for vores kommuner,« siger Anders Møllegård.

Han peger også på folkeligheden i, at kongehuset åbner op og inviterer kommunerne indenfor. »Det handler om at vise, at man er folkelig. Det er også det, kongehuset gør, når de lukker op for os, så vi kan komme ind og være en del af det på lige fod med andre,« siger han.

Peder Tind lægger en anden nuance på, her taknemmelighed. At dagen også bliver en anledning til at minde hinanden om, hvor privilegeret et land Danmark er, og at man ikke tager trygheden og velfærden for givet. »At vi udviser taknemmelighed over for hinanden som borgmestre og kommuner og bliver mindet om, hvor privilegeret et land vi i virkeligheden er. »Man føler, man er en del af noget større,« siger han.

Måske er det også det, der bliver tilbage, når kjole og hvidt igen hænger på bøjlen, og dagene vender tilbage til dagsordener, møder og hverdagsbeslutninger. At der en gang imellem opstår et øjeblik, hvor borgmestre fra 98 kommuner står samlet, hilser hinanden, hilser på kongeparret og begynder året med samme håndtryk. Når Peder Tind ser tilbage på dagen, er det akkurat stemningen, han fremhæver og den historiske markør i at være med første gang. »Den gode stemning. Det var utrolig opløftende og positivt at deltage i den første nytårskur for borgmestre,« siger han

Og så kommer den linje, som enhver ny begyndelse næsten håber på at få sagt højt, længe før noget for alvor kan kaldes en tradition. »Det er jo forhåbentlig startskuddet til flere nytårskure. Vi får lov til at være med første gang, og det synes jeg er meget historisk. Det er noget, man kan se tilbage på om 30 år med stolthed,« bemærker borgmesteren.

For Anders Møllegård handler det om mødet på tværs. Borgmestre, der vil deres kommuner det bedste, men også Danmark det bedste. Og et fællesskab, han tror, han vil huske længe. »Det vigtigste for mig er fællesskabet, og at vi kan se, at vi står sammen som kommuner og vil det bedste for hele Danmark,« slutter han.

Det blev en dag for to nye borgmestre fra kommuner ved Lillebælt, sat ind i en ny kongelig ramme og præget af både højtidelighed, nervøsitet, grin og de små detaljer – som en forsvunden butterfly og oplevelsen af for første gang at træde ind i et rum, man ellers kun kender udefra.

Fra drøm til virkelighed: FC Fredericia skrev klubhistorie i 2025

0

Efter årtiers målrettet arbejde lykkedes det i 2025 endelig for FC Fredericia at tage det skridt, klubben har jagtet siden grundlæggelsen. Bestyrelsesformand Morten Rahbek ser tilbage på et historisk år – og frem mod et 2026, hvor klubben skal stå stærkere end nogensinde, uanset hvilken række den spiller i.

Når FC Fredericia om mange år ser tilbage på 2025, vil året stå som et afgørende vendepunkt i klubbens historie. Det mener bestyrelsesformand Morten Rahbek, der ikke lægger skjul på, at oprykningen var mere end blot et sportsligt resultat.

»Jeg må bare sige, at 2025 har været et fantastisk fodboldår for FC Fredericia. Det er jo i bund og grund i 2025, at vi får forløst det, vi har kæmpet for, siden klubben blev grundlagt i 1991,« siger han.

Direktør Stig Pedersen og bestyrelsesformand Morten Rahbek ser på. Foto: AVISEN

Efter mere end to årtier i den samme række blev målet endelig nået. Ikke som et forhåndsudset projekt, men som resultatet af en sæson, hvor tingene pludselig faldt på plads.

»Det var egentlig et år, hvor vi ikke nødvendigvis havde forventet at være med helt fremme og spille med om oprykning. Men det blev bare et år, hvor alle de små tandhjul passede sammen, og vi spillede en rigtig flot sæson.«

Annonce

Kontinuitet som fundament

Ifølge Morten Rahbek er der ikke én enkelt forklaring på oprykningen. I stedet peger han på kontinuiteten i klubbens arbejde. »Det handler om trænerstaben og den daglige ledelse, at vi har forfulgt den samme linje i mange år. Og så er det jo bare sådan, at nogle år falder alle de små ting sammen. Man rammer en højere enhed, og man får sammensat et hold, hvor tingene bare fungerer.«

FC Fredericia har tidligere været tæt på, men uden at tage det sidste skridt. I 2025 var det anderledes. »Det sker med jævne mellemrum, at man er tæt på, og nogle gange rækker det ikke helt. Det har vi prøvet før. Men 2025 var året, hvor det skulle være – og det var fantastisk, at vi kunne sikre oprykningen.«

Han fremhæver både spillertruppen og trænerteamets evne til at få det maksimale ud af materialet. »Det var hårdt arbejde, og det fornægter sig ikke. Samtidig havde vi en godt sammensat trup og et trænerteam, der formåede at hive det optimale ud af holdet.«

En sæson med modgang og vækst

Ser man på sæsonen under ét, var det ikke en lige linje fra start til slut. Tværtimod. »Vi er egentlig vokset med opgaven hele sæsonen igennem. Vi sluttede rigtig fint i 2024 og lå godt til, men starten på 2025 var lidt tvivlende.«

De første kampe gav anledning til bekymring. »Vi tabte de første tre kampe, og der var nok mange, der i stilhed tænkte, at nu gik Fredericia ind i et tyndt forår. Men relativt hurtigt fik vi rettet op på tingene.«

Herfra ændrede billedet sig markant. »Der var ikke mange kampe, vi tabte derefter, og resten af sæsonen blev rigtig, rigtig flot. Det blev et stærkt forår efter en lidt tøvende start.«

Mere opmærksomhed end nogensinde

Oprykningen har ikke kun haft betydning på banen. Ifølge Morten Rahbek har 2025 været et år, hvor Fredericia som fodboldby har fyldt mere i offentligheden end nogensinde før.

»Fredericia har sjældent – hvis overhovedet nogensinde – været så meget på landkortet som i 2025. Det kan vi se i de nationale medier, og interessen for klubben er blevet markant større.«

Interessen voksede allerede op mod oprykningen. »Allerede før oprykningen kunne man mærke, at folk tænkte: Okay, nu kan det her godt blive til noget spændende. Og efterfølgende er interessen bare vokset.« Det har haft direkte betydning for klubben. »Vi er blevet mange flere fans, og forhåbentlig bliver vi endnu flere med tiden.«

Superliga-faciliteter i Fredericia

Et vigtigt element i udviklingen har været samarbejdet med Fredericia Kommune, som har muliggjort en markant opgradering af klubbens rammer.

»Det er fantastisk, at vi i samarbejde med Fredericia Kommune har fået Superliga-faciliteter i byen. Det er til glæde for klubben – men også for omgivelserne og vores fans.«

Ifølge bestyrelsesformanden er faciliteterne ikke kun et spørgsmål om komfort, men om fremtid. »Det giver et helt andet afsæt for klubben og gør det muligt at tænke mere langsigtet.«

Målet er et stærkere FC Fredericia

Når Morten Rahbek ser fremad, er fokus ikke snævert bundet op på, hvilken række FC Fredericia spiller i næste sæson.

»Det væsentlige for os som ledelse er, at når vi kommer frem til sommeren 2026, så skal klubben befinde sig et markant bedre sted, end den gjorde i juni 2025.« Det gælder uanset udfaldet.

»Det er sådan set uanset, om det hedder Superliga eller en lavere række. Klubben skal stå stærkere.« Han peger på flere områder, hvor udviklingen allerede er i gang. »Vi har markant bedre faciliteter. Vi har gjort fodbolden mere interessant i byen. Og vi har fået et sportsligt setup, der er væsentligt styrket.«

Udviklingen skal også forankres økonomisk og organisatorisk. »Vi arbejder hele tiden på at styrke klubben yderligere. Og i takt med at vi bliver en mere attraktiv samarbejdspartner for byens erhvervsliv – og også for nationale sponsorer – får vi bedre muligheder for at udvikle klubben.« Her ser han et stort potentiale.

»Jeg tror, der er rigtig gode chancer for, at vi kan løfte FC Fredericia endnu mere de kommende år.«

Annonce

Et travlt 2026 venter

Indgangen til 2026 har været alt andet end rolig for organisationen. »Organisationen har haft usædvanligt travlt. Der har været rigtig mange ting, der skulle falde på plads – både med ombygning af stadion, opgradering af forholdene og sammensætning af et sportsligt setup, der kan være konkurrencedygtigt.«

Sportsligt er situationen udfordrende her og nu. »Lige nu ligger vi i bunden af rækken, og vores fornemmeste opgave på den korte bane er at se, om vi kan rette op på det og bevare vores status.«

Men perspektivet rækker længere. »Uanset hvad, så skal klubben stå stærkere, når vi når frem til sommeren 2026, end den nogensinde har gjort.«

For Morten Rahbek er 2025 derfor ikke kulminationen – men begyndelsen på et nyt kapitel.

»Det var året, hvor vi fik forløsningen. Nu handler det om at bygge videre.«

Forbered dig på længere rejsetid: Togbusser kører i nattetimerne

0

Fra søndag aften 4. januar og frem til 15. januar bliver togtrafikken mellem Fredericia og Aarhus H ændret i aftentimerne og om natten. Flere tog aflyses, og i enkelte nattetimer indsættes togbusser som følge af sporarbejde ved Aarhus Hovedbanegård.

Rejsende mellem Fredericia og Aarhus H skal i den kommende periode være opmærksomme på ændringer i togtrafikken. Fra søndag den 4. januar til og med torsdag den 15. januar kører togene efter en ændret køreplan i aftentimerne og om natten.

Ændringerne skyldes sporarbejde i forbindelse med Banedanmarks omfattende ombygning af jernbanen ved Aarhus Hovedbanegård og får betydning for både InterCity-, InterCityLyntog og regionaltog.

Færre tog om aftenen

I perioden kører flere InterCityLyntog ikke mellem Fredericia og Aarhus H. Passagerer henvises i stedet til at benytte InterCity-tog.

Samtidig kører flere regionaltog heller ikke på strækningen i aftentimerne. Også her henviser DSB til InterCity-tog, som standser på alle stationer undervejs.

Togbusser i nattetimerne

Om natten fra den 4. til den 7. januar kører flere InterCity-tog ikke mellem Fredericia og Aarhus H. I stedet indsættes togbusser på strækningen.

Togbusserne holder følgende steder:

  • Fredericia: Pladsen på Banegårdsvej
  • Vejle: Pladsen ved Danmarksgade
  • Hedensted: Busholdeplads foran stationen
  • Horsens: Busholdeplads ved stationstunnelen
  • Skanderborg: Parkeringspladsen ved stationen (adgang via spor 1)
  • Viby J: Busholdeplads foran stationen
  • Aarhus H: Busholdeplads foran stationen

Optakt til total spærring

Ændringerne i togtrafikken er samtidig en forsmag på større udfordringer for togpassagerer i januar. Fra den 16. januar bliver togtrafikken til og fra Aarhus H nemlig totalt spærret i 11 dage på grund af ombygningsarbejdet på stationen.

Ifølge Banedanmark er spærringen nødvendig for at gennemføre en omfattende modernisering, som blandt andet omfatter nye spor, perroner, et nyt signalsystem og forberedelser til elektriske tog.

»Det bliver ikke en særlig sjov periode for passagererne, men spærringen er nødvendig for, at vi kan nå i mål med mange af vores opgaver,« har projektchef Helle Thambo tidligere udtalt.

Flere spærringer i vente

Banedanmark har samtidig oplyst, at der fra uge 3 til uge 16 vil være helt spærret for togtrafik nordpå fra Aarhus. I de berørte perioder vil der blive indsat togbusser på de strækninger, hvor togene ikke kan køre.

Målet med ombygningen er, at der i slutningen af 2026 kan køre elektriske tog i Østjylland.

DSB opfordrer passagerer til at tjekke rejseplanen inden afgang og være opmærksomme på længere rejsetid i perioden.

Kæmpe sportsfest i Herning: Michael Mørkøv optaget i Sportens Hall of Fame

0

Der var galla, store følelser og stående applaus i Jyske Bank Boxen, da SPORT 2025 hyldede både elite og bredde. Aftenens højdepunkt blev optagelsen af Michael Mørkøv i Sportens Hall of Fame, mens Mathias Gidsel og en række frivillige ildsjæle også blev hædret.

Der var gylden løber, fuld galla og store følelser, da SPORT 2025 lørdag aften løb af stablen i Jyske Bank Boxen. Her blev både danske sportsstjerner og frivillige ildsjæle fra hele landet hyldet ved det årlige sportsshow, der blev vist live på DR.

Et af aftenens mest bevægende øjeblikke kom, da den tidligere cykelrytter Michael Mørkøv blev optaget i Sportens Hall of Fame. En tydeligt rørt Mørkøv modtog hyldesten foran et fyldt arena-gulv og stående applaus.

Samtidig kunne håndboldstjernen Mathias Gidsel lade sig kåre som Årets Sportsnavn, mens frivillighed og foreningsliv også fyldte markant i prisuddelingen. Blandt andet modtog Roxana Bayati prisen som Årets Frivillig for sit arbejde i Dalum IF, hvor hun har startet og træner otte pigefodboldhold.

Formand for Danmarks Idrætsforbund, Hans Natorp, glædede sig over både stemningen og bredden blandt prismodtagerne:

»Det var endnu en fantastisk og festlig aften, hvor der var plads til både den store begejstring og de rørende øjeblikke. Det siger meget om, hvad sporten og idrætten kan – uanset om det er bredde eller elite,« sagde han fra scenen i Herning.

Også Team Danmark’s formand Lars Krarup lagde vægt på sportens samlende kraft i sin tale til de fremmødte.

Aftenen bød desuden på musikalske indslag fra Medina, Mumle og Aphaca, men fokus var – som altid – på dem, der året igennem har leveret præstationer og engagement på og uden for banen.

Alle prisvindere ved SPORT 2025

  • Sportens Hall of Fame: Michael Mørkøv
  • AP Pension og DIF’s Årets Idrætsforening: IF Bytoften
  • AL Sydbank og DIF’s Årets Frivillig: Roxana Bayati, Dalum IF
  • DIF og Grundfos Fondens Idrættens Sociale Pris: Høje-Taastrup Bokseklub
  • Fremtidens Idræt for Børn og Unge – Årets Holdkammerat: Freja Matthisson Sejersen, TSG Floorball Fighters (Guldborgsund)
  • Club La Santa, DIF og Team Danmarks Årets Sportsnavn: Mathias Gidsel
  • Toyotas Intet er umuligt: Herrelandsholdet i ishockey
  • Bravida, DIF og Team Danmarks Årets Hold: Herrelandsholdet i håndbold
  • Go Nordic Cruiseline og Team Danmarks Årets Træner: Linus Mernsten, landstræner i Bordtennis Danmark
  • Kulturministerens Parasportspris: Lisa Schlage, Egmont Højskolen
  • Årets mål: Nadia Nadim, HB Køge

SPORT 2025 satte dermed endnu en gang punktum for et sportsår, hvor både elite og bredde blev fejret side om side – til jubel, applaus og blanke øjne i Herning.

Mathias Gidsel kåret som Årets Sportsnavn 2025

0

Efter et historisk håndboldår kan Mathias Gidsel nu kalde sig Årets Sportsnavn 2025. Prisen blev uddelt ved DR’s store sportsgalla SPORT 2025 i Herning, hvor den danske verdensstjerne endnu en gang blev hædret for sine ekstraordinære præstationer.

Mathias Gidsel tilføjede lørdag aften endnu en fornem titel til sit allerede imponerende håndbold-CV, da han blev kåret som Club La Santa, Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark’s Årets Sportsnavn 2025.

Kåringen fandt sted ved DR’s sportsshow SPORT 2025 i Jyske Bank Boxen i Herning, hvor Gidsel modtog prisen foran tusindvis af tilskuere og endnu flere tv-seere.

Prisen gives på baggrund af et enestående 2025, hvor Mathias Gidsel satte et markant aftryk på international håndbold. Allerede som 26-årig har han opnået resultater, som kun de færreste når i løbet af en hel karriere. I 2025 blev han for andet år i træk kåret som verdens bedste håndboldspiller.

Ved verdensmesterskabet var Mathias Gidsel en helt central figur, da Danmark sikrede sig endnu et VM-guld. Han sluttede turneringen som suveræn topscorer med 74 mål og blev samtidig kåret som VM’s mest værdifulde spiller.

De imponerende præstationer fortsatte på klubniveau, hvor han leverede mål på samlebånd og sluttede sæsonen som Champions League-topscorer med hele 135 mål.

Team Danmarks formand Lars Krarup peger på Gidsels evne til at vinde, når det gælder.

»Når Mathias Gidsel stiller op, så har han det med at vinde. Verdens bedste håndboldspiller, verdensmester, topscorer og MVP er prædikater, der klæber til ham, og derfor er jeg glad for og stolt over, at vi nu kan give ham endnu et eftertragtet prædikat som Årets Sportsnavn 2025,« siger Lars Krarup.

Også hos Danmarks Idrætsforbund er der stor anerkendelse af Gidsels præstationer. DIF’s formand Hans Natorp fremhæver både det sportslige niveau og den rolle, Mathias Gidsel spiller uden for banen.

»Mathias Gidsel repræsenterer det ypperste inden for dansk idræt. Han formår igen og igen at løfte sit spil, når presset er allerstørst. I 2025 har han ikke bare vundet titler og sat rekorder, han har også været en rollemodel, der har inspireret rigtig mange mennesker,« siger Hans Natorp.

Prisen blev overrakt af tidligere vinder Pernille Blume, som fra scenen i Jyske Bank Boxen overrakte det synlige bevis på hæderen.

I finalen om prisen var også cykelrytterne Mads Pedersen og Jonas Vingegaard, men det var Mathias Gidsel, der løb med en af gallaaftenens største priser.

Med kåringen som Årets Sportsnavn 2025 cementerer Mathias Gidsel sin position som en af de største danske idrætsprofiler i nyere tid – og som en bærende figur i dansk håndbolds fortsatte storhedstid.

Håndboldherrerne kåret som Årets Hold 2025

0

De danske håndboldherrer kan føje endnu en hæder til en allerede historisk periode. Lørdag aften blev herrelandsholdet kåret som Årets Hold 2025 ved DR’s store sportsshow SPORT 2025 i Herning.

De danske håndboldherrer er Årets Hold 2025. Med landstræner Nikolaj Jacobsen i spidsen blev herrelandsholdet lørdag aften hædret med den nystiftede pris, som uddeles af Bravida, Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark.

Prisen blev overrakt ved DR’s sportsshow SPORT 2025 i Jyske Bank Boxen i Herning, hvor håndboldherrerne var i konkurrence med herrelandsholdet i ishockey og 4 km-holdet i banecykling.

Baggrunden for hæderen er først og fremmest den kollektive præstation, der i 2025 sikrede Danmark sit fjerde VM-guld på stribe. En bedrift, der skrev international håndboldhistorie, da ingen nation tidligere har formået at vinde verdensmesterskabet fire gange i træk.

Prisen blev overrakt af cykelrytterne Kasper Asgreen og Michael Valgren.

Team Danmarks direktør Peter Fabrin fremhæver holdets betydning – både sportsligt og som samlingspunkt for nationen.

»Stort tillykke til håndboldherrerne, der med deres fjerde VM-guld i træk satte en tyk streg under deres utroligt høje niveau. De formår om nogen at samle og begejstre os alle sammen og er en uvurderlig kilde til inspiration for hele dansk eliteidræt,« siger han.

Det er første gang, prisen Årets Hold uddeles, og ifølge Team Danmark kunne den næppe have fået en stærkere start.

»Med de tre kandidater kunne prisen næsten ikke være kommet bedre fra start. De har hver især skrevet dansk sportshistorie og vist, hvad der gør dansk eliteidræt særlig. Vi har verdensklasse, når vi løfter i fællesskab,« siger Peter Fabrin.

Skarp konkurrence

Håndboldherrerne var nomineret sammen med herrelandsholdet i ishockey, som ved VM i 2025 sensationelt besejrede Canada og spillede sig frem til semifinalen, samt 4 km-holdet i banecykling.

Banecykelholdet leverede i 2025 en række markante resultater, herunder EM-guld i Belgien og senere VM-guld i Chile – den tredje VM-titel på stribe.

Også hos Danmarks Idrætsforbund var der ros til både vinderne og de øvrige nominerede. DIF-direktør Morten Mølholm understreger fællesskabet som den afgørende faktor.

»Det er på hver deres felt tre stærke kandidater, og fælles for dem er en unik evne til at stå sammen som hold. Stort tillykke til håndboldherrerne, som gang på gang formår at begejstre og samle nationen bag sig,« siger han.

Han peger på, at holdets styrke netop ligger i samspillet mellem store individualister.

»Det er stærke individualister, der tilsammen udgør et fællesskab ud over det sædvanlige, og med deres smittende indsats på banen er de en inspiration for hele idræts-Danmark.«

Også ros fra erhvervslivet

Bravidas administrerende direktør Christian Alsø, som også har været en del af dommerkomiteen, fremhæver parallellen mellem sport og erhvervsliv.

»Et kæmpestort tillykke til håndboldherrerne med titlen som Årets Hold. De har leveret en fuldstændig enestående holdpræstation med fire VM-guldmedaljer på stribe, som meget velfortjent sikrer dem denne prestigefyldte titel,« siger han.

Han understreger, at succes – både i sport og erhverv – bygger på fælles mål, tillid og viljen til at lykkes sammen.

Fokus mod EM

Mens hæderen stadig er frisk, er blikket allerede rettet fremad. Det danske herrelandshold forbereder sig i disse dage til det kommende EM, hvor Danmark senere i januar spiller sine indledende kampe netop i Jyske Bank Boxen i Herning.

Med kåringen som Årets Hold 2025 går håndboldherrerne ind i mesterskabet som både regerende verdensmestre og som et hold, der igen har markeret sig som et samlingspunkt for dansk idræt.

Fodboldtræner fra Dalum IF kåret som Årets Frivillig 2025

0

Roxana Bayati fra Dalum IF er blevet hædret med AL Sydbank og Danmarks Idrætsforbunds pris som Årets Frivillig 2025. Hun modtog prisen ved DR’s store sportsshow SPORT 2025 for sin indsats med at opbygge pigeafdelingen i klubben fra bunden.

En fodboldtræner fra Dalum i Odense kan nu kalde sig Årets Frivillig i dansk idræt. Roxana Bayati fra Dalum IF modtog lørdag aften prisen AL Sydbank og Danmarks Idrætsforbund’s Årets Frivillig 2025 ved DR’s SPORT 2025, der blev sendt direkte fra Jyske Bank Boxen i Herning.

Roxana Bayati hædres for sin ekstraordinære frivillige indsats, hvor hun i dag er træner for ikke færre end otte pigehold – hold, som hun selv har været med til at starte. Initiativet udsprang for nogle år siden, da hendes egen datter begyndte til fodbold i Dalum IF, og der på daværende tidspunkt ikke fandtes et pigehold i klubben.

I stedet for at acceptere situationen meldte Roxana Bayati sig selv som frivillig træner. Siden er ét hold blevet til otte, og pigeafdelingen er vokset markant med fokus på både fodbold, tryghed og fællesskab. I år er hun desuden blevet børneudviklingstræner i Dalum IF.

»Kæmpestort tillykke til Roxana Bayati, som uden tvivl spiller en stor og positiv rolle for de mange, mange piger, hun er træner for. Hendes indsats er utrolig og står som et lysende eksempel på, hvor meget de frivillige kræfter i vores idrætsforeninger kan udrette,« siger Thomas Bach, næstformand i Danmarks Idrætsforbund og medlem af juryen bag prisen.

Hyldet på scenen

Den 41-årige Roxana Bayati blev hyldet fra scenen ved SPORT 2025, hvor hun blandt andet blev overrasket af mange af de piger, hun til daglig træner i Dalum IF. Samtidig modtog hun en personlig hyldest fra sit idol, den tidligere landsholdsspiller Nadia Nadim.

Med prisen følger i alt 75.000 kroner. Heraf går 50.000 kroner til Dalum IF, mens 25.000 kroner tildeles Roxana Bayati personligt.

Hos AL Sydbank, der er medafsender på prisen, lægger man vægt på, at indsatsen rækker langt ud over det sædvanlige frivillige arbejde.

»Det er så velfortjent, at Roxana Bayati bliver kåret som Årets Frivillig i hele Danmark. Hendes indsats er ikke blot en videreførelse af et veletableret grundlag – tværtimod. Med sit store engagement har hun skabt en helt ny gren i klubben, til gavn for de mange fodboldpiger i dag og for kommende generationer,« siger Frank Mortensen, viceadministrerende direktør i AL Sydbank og medlem af juryen.

Også hæder til finalisterne

Ud over Roxana Bayati var to andre frivillige nomineret til prisen. Søren Hartvig Rasmussen, formand i Horsens Stallions, og Muamer Sultic, formand i Vallensbæk Bordtennis Klub, modtager hver 10.000 kroner for deres frivillige indsats.

Med prisen sætter Danmarks Idrætsforbund og AL Sydbank igen fokus på den betydning, frivillige kræfter har for idrætslivet i Danmark – og i år med en tydelig lokal forankring i Dalum.

Ulv spottet i Fredericia – set af flere borgere i Fælledvejskvarteret

0

Flere borgere melder onsdag om observationer af en ulv i Fredericia. Dyret er ifølge vidner set i Fælledvejskvarteret, og der opfordres til at være opmærksom – særligt hvis man har hund.

Der er lørdag kommet flere meldinger fra borgere i Fredericia om, at en ulv er blevet set i Fælledvejskvarteret. Observationerne er blandt andet delt på sociale medier, hvor en borger advarer mod at lade hunde være alene i haven. Ifølge opslaget er ulven blevet set helt tæt på beboelse, og dyret beskrives som frygtløst over for larm.

Flere lokale beboere bekræfter, at de selv har set ulven. Billeder taget er en lokal mand bekræfter det også.

Der er på nuværende tidspunkt ingen meldinger om angreb eller konkrete hændelser, men borgere opfordres til at udvise forsigtighed, holde hunde i snor og undgå at opsøge dyret.

Det er en vurdering, som deles af naturvejleder Bjarne Christensen fra Fredericia Kommune, der selv har modtaget flere henvendelser om ulveobservationerne.

»Jeg har selv fået henvendelserne, og det ville også undre mig, hvis vi ikke får besøg af ulve i Fredericia. Vi har omkring 24 ulve i Jylland, de bliver voksne og kan strejfe enorme afstande – nærmest en maraton på et døgn. Så det ville være mærkeligt, hvis vi ikke indimellem ser en ulv i Fredericia,« siger han.

Ifølge naturvejlederen er der dog ikke grund til at tro, at ulven vil blive i området.

»Der er ikke fødegrundlag nok i Fredericia til, at en ulv kan etablere et territorium. Derfor tænker jeg, at den er på strejf og vil videre for at finde et område, hvor den kan slå sig ned. Den er nysgerrig,« siger Bjarne Christensen.

Han peger på erfaringerne fra Vestjylland, hvor ulve har været en del af hverdagen i flere år.

»Vi har gennem de seneste år set det samme i Vestjylland, hvor man har haft daglig kontakt med ulve. Man skal ikke være bange. Man skal forholde sig roligt, gå væk fra den og give den plads. Har man husdyr, skal man ikke lade dem gå frit, men tage dem til sig og bevæge sig væk. Så sker der formentlig ikke mere.«

Der er ifølge ham heller ingen eksempler på, at ulve har angrebet mennesker.

»Jeg har ikke set eksempler fra Vestjylland på, at ulve har angrebet mennesker. De er nysgerrige, og ulven er på jagt efter mad. Hvis der er et nemt bytte, kan den tage det, men mennesker er ikke bytte for ulven. Min vurdering er, at den er på visit i Fredericia – og så forsvinder den igen.«

Hvis man møder en ulv i Danmark, er det vigtigt at bevare roen. Ulve er som udgangspunkt sky dyr, og risikoen for, at de angriber mennesker, er meget lille. Der har ikke været dokumenterede angreb på mennesker fra vilde ulve i Danmark i moderne tid.

Sådan bør man forholde sig:

  • Bevar roen. Stop op og vurder situationen. Undgå panik og pludselige bevægelser.
  • Hold afstand. Gå langsomt væk fra ulven, mens du holder øje med den.
  • Gør dig synlig, ikke truende. Rejs dig op, tal roligt og bestemt. Ulve skal kunne se og genkende dig som et menneske.
  • Undgå at løbe. Løb kan udløse en instinktiv jagtreaktion.
  • Hold hunde tæt på dig. Hav hunde i snor. Små hunde bør løftes op, hvis det er muligt.
  • Forsøg at skræmme ulven væk, hvis den kommer tæt på. Klap i hænderne, råb højt eller gør dig større ved at løfte armene.
  • Giv ulven en flugtvej. Stil dig ikke i vejen for dens retræte.

Hvad man ikke skal gøre:

  • Man skal ikke fodre ulven.
  • Man skal ikke forsøge at komme tæt på for at tage billeder.
  • Man skal ikke forfølge dyret.

Hvis man oplever, at en ulv ikke udviser normal sky adfærd, eller gentagne gange opholder sig tæt på beboelse, bør observationen meldes til Naturstyrelsen eller via politiets vildtberedskab.

Kort sagt: Ulve er ikke farlige i sig selv, men de er vilde dyr. Respekt, afstand og ro er den bedste måde at håndtere et møde på.

19-årig fik bøde for urinering på åben gade i Vejle

0

KRIMI. Natten til lørdag blev en 19-årig mand sigtet i Vejle for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Klokken 01.05 observerede en patrulje, at den unge mand stod og urinerede på åben gade. Han urinerede ned i åen med fronten ud mod dæmningen.

Urinering på åben gade er ikke tilladt og udløser en bøde på 1.500 kroner. Den 19-årige mand er fra Give og blev sigtet på stedet.

»Det er en overtrædelse af ordensbekendtgørelsen at urinere på åben gade, og det giver en bøde,« siger vagtchef Mathias Møller.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport lørdag den 3.1 kl. 10.00 af vagtchef Mathias Møller.

Mette Frederiksen har ikke lært af sin egen lektie

0

Hvis regeringen vil hjælpe folk, så hæv bundfradraget – ikke bureaukratiet.

I sin nytårstale erkender Mette Frederiksen, at regeringen “ikke har gjort nok” ved de høje fødevarepriser. Løsningen? En ny fødevarecheck og mulig momslempelse på udvalgte varer. Det lyder omsorgsfuldt. 

MEN, men, men: Problemet er bare, at vi har prøvet modellen før – og den daværende socialdemokratiske étpartiregering fejlede spektakulært. Varme check-politikken i 2022 kostede 147 mio. kr. i fejl og ramte helt forkert. 

I 2022 indførte regeringen varmechecken: 6.000 kr. skattefrit, automatisk udbetalt til omkring 400.000 husstande. Ordningen byggede på BBR-data og indkomstoplysninger fra 2020. Resultatet var administrativt kaos og social skævhed. Kollegiebeboere, rockerborge mv. fik penge uden at være berettiget, fordi hele bygninger var registreret forkert. Husstande uden gasfyr modtog støtte, fordi registrene ikke var opdateret. 

13.800 husstande med for høj indkomst fik alligevel checken på grund af beregningsfejl. Samlet set blev der ifølge efterfølgende opgørelser udbetalt omkring 147 millioner kroner forkert. Pengene kunne ikke kræves tilbage. Fejlene var statens. Tilliden røg.

Det er den lektie, regeringen burde have lært er: Særchecks, der baserer sig på hastelovgivning, rammer forkert, koster dyr administration og skaber vilkårlig ulighed. Det er politisk déjà vu.

Hvis regeringen reelt vil hjælpe dem med færrest penge, findes der en langt enklere og mere fair løsning: Hæv bundfradraget – eller sænk skatten permanent. Hjælpen kommer automatisk, hver måned, til alle – og især til dem, der har mindst. At foreslå mere af det samme efter varmecheck-fiaskoen, er enten politisk hukommelsestab – bevidst symbolpolitik fra Christiansborg eller politisk déjà vu af værste skuffe.

Jeg gentager: Hæv bundfradraget – ikke bureaukratiet.

Tidligere ADP-chef fra Fredericia bliver juridisk topchef i STARK

0
Den tidligere juridiske chef i ADP A/S i Fredericia, Lotte Cederskjold, er udpeget som ny juridisk chef i STARK. Hun tiltræder stillingen den 1....

Togproblemerne forlænges: Fleste tog holder også stille i Jylland mandag

0
De omfattende togproblemer i Jylland fortsætter længere end først meldt. Flertallet af tog vil også holde stille mandag formiddag frem til klokken 12. Det...

Signalfejl lammer togtrafikken – togbusser mangler i Jylland

0
Et omfattende signalarbejde driller søndag togtrafikken flere steder i Jylland. Sporarbejdet skulle have været færdigt ved 11-tiden, men er nu forsinket med flere timer...

Gennemrodet bolig efter indbrud

0
KRIMI. En bolig i Give blev gennemrodet, efter en eller flere ukendte gerningspersoner har brudt ind gennem en terrassedør. Politiet har endnu ikke overblik...

Støjen bar Danmark, før spillet gjorde det

0
Danmark åbner EM med en sikker 36-24-sejr over Nordmakedonien, og lørdag handler om at bygge videre frem mod søndagens kamp mod Rumænien. Danmark vandt stort,...

Da Danmark fandt rytmen uden at bruge den op

0
Nikolaj Jacobsen var tilfreds med Danmarks åbningskamp ved EM efter 36-24 over Nordmakedonien og ser allerede frem mod søndagens opgør mod Rumænien. Sejren på 36-24...