Danmarkshistoriens største indsats for at genoprette havnatur er nu sat i gang. Over de næste fem år skal Havnaturfonden forbedre det danske havmiljø med en samlet investering på 500 millioner kroner. De første projekter til en værdi af 100 millioner kroner rulles ud i 2025 og fokuserer på områder som Sejerø Bugt, Samsø Bælt, Sydfynske Øhav og Storebælt.

Projekterne markerer begyndelsen på en omfattende genopretning af danske farvande, der i årtier har været presset af stenfiskeri og miljøforringelser. Med konkrete tiltag som genopretning af stenrev og udplantning af ålegræs er målet at styrke biodiversiteten og skabe bedre forhold for havets økosystemer.

Et vendepunkt for det danske havmiljø

Sejerø Bugt, Samsø Bælt, Sydfynske Øhav og Storebælt er blandt de områder, der har lidt mest under mange års udnyttelse af havets ressourcer. Miljøminister Magnus Heunicke lægger vægt på, at tiden er inde til handling:

– Vi har i alt for lang tid udelukkende udnyttet og presset havets ressourcer. Nu giver vi tilbage til havet. Havnaturfonden kommer til at bidrage til den mest omfattende genopretning af det danske hav, som vi hidtil har set. Med indsatserne sikrer vi bl.a., at der konkret skabes levesteder til torsken, muslinger og søanemoner. Samtidig overvåger vi indsatserne, så vi kan følge med i, hvordan de virker og bruge det i planlægningen af de fremtidige indsatser.

En væsentlig del af indsatsen handler om at genetablere stenrev, som historisk har været fisket op til byggeri. Ved Lyø og Helnæs i Lillebælt skal nye stenrev genskabes for at give fisk som torsk og havkat de naturlige levesteder, de mangler i dag. Der er afsat 19 millioner kroner til dette arbejde.

Ålegræs med dobbelt formål

Udplantning af ålegræs, der fungerer som hjemsted for fiskeyngel og bunddyr, får også en central rolle i genopretningsindsatsen. Tænketanken Hav har tidligere vist, hvordan ålegræs kan genoprette biodiversiteten og samtidig reducere CO2 og næringsstoffer i havet. Med en investering på fire millioner kroner bliver disse tiltag nu udvidet i 2025.

Større viden om havet

Udover konkrete tiltag skal projekterne også skabe ny viden om det danske havmiljø. Miljøstyrelsen udvider en igangværende kortlægning af havbunden til flere områder, herunder Sejerø Bugt og Lillebælt. Målet er at sikre, at indsatsen er målrettet de steder, hvor behovet er størst.

Samtidig undersøges det, hvordan havvindmøller og biodiversitet kan sameksistere bedre. Der afsættes tre millioner kroner til forskning i, hvordan vindenergi kan udvikles under hensyntagen til havmiljøet.

Politisk opbakning til havets genopretning

Havnaturfonden nyder bred politisk opbakning fra Folketingets partier, som på tværs af det politiske spektrum ser indsatsen som nødvendig for at vende udviklingen i de danske farvande. Socialdemokratiet ser det som afgørende, at fokus rettes mod de mest udsatte områder som Sejerø Bugt og Samsø Bælt, mens Venstre betoner vigtigheden af lokale samarbejder for at sikre konkrete resultater.

Venstres Erling Bonnesen glæder sig over, at arbejdet nu for alvor går i gang:

– Nu sætter vi handling bag ordene om forbedring af havmiljøet. Med Havnaturfonden prioriteres indsatser for 500 mio. kr. frem mod 2030 til den mest omfattende genoprettelse af havnatur nogensinde. Indsatserne i 2025 foregår over flere geografiske områder, og kommer til at gøre en forskel lokalt.

Fra Enhedslisten lyder det, at genoprettelsen af stenrev skal sikre bedre vilkår for biodiversiteten, mens andre partier understreger, at projekterne både skal lindre de skader, der allerede er sket, og skabe en mere bæredygtig fremtid for det danske havmiljø. Også SF ser det som afgørende, at midlerne nu omsættes til handling:

– Vores havmiljø har det rigtig dårligt og der er brug for en stor indsats for at kunne genoprette havnaturen og få en marin natur i trivsel. Derfor er jeg glad for, at SF’s forslag om en havnaturfond blev en realitet og at midler herfra nu kommer ud og kan gøre en forskel, siger Marianne Bigum fra SF.

Med aftalen er der skabt et fælles fundament for, at naturgenopretningsprojekterne kan få reel effekt, både lokalt og nationalt, og for, at havmiljøet får en mere væsentlig placering i den grønne omstilling.