UDDANNELSE. Hun står dér med et smil, der rummer både lettelse og stolthed. 55 år gammel og med en rejse bag sig, som hun selv beskriver som både svær og vidunderlig. Pia Gellert Nielsen har skiftet rengøringsvogn og gulvspand ud med faglighed, omsorg og et job, hvor hun hver dag gør en forskel. Hun er nu uddannet social- og sundhedshjælper fra SOSU FVH, og hun gør det med en stolthed, som næsten ikke kan skjules.
»Jeg havde aldrig troet, jeg kunne klare det, men det har været så spændende at lære og udvikle sig,« siger hun, og man fornemmer, at det ikke bare er en uddannelse, der er afsluttet. Det er et nyt kapitel i et liv, hvor modet til at kaste sig ud i noget ukendt har åbnet døre, hun før ikke anede eksisterede.
Hun brugte næsten 16 år på Kolding Realskole og en kort periode på IBA, inden hun en dag mærkede, at tiden var inde. Hun kunne mærke, at der lå noget andet foran hende.
»Jeg fandt faktisk ud af, at man godt kan lære noget nyt, selv når man har været i den samme hverdag i mange år. Og så tænkte jeg, hvad skal det så være? Jeg valgte det her, og jeg sprang ud i det med 190 kilometer i timen,« siger hun og smiler.
Springet blev taget via Klar-til-SOSU i Kolding, et forløb hvor man får lov at prøve kræfter med faget, inden man binder sig. Pia havde ingen erfaring fra plejeområdet, men hun havde nysgerrigheden. Tre uger i praktik gav hende den første smag på det, der skulle blive hendes nye liv.
»Jeg havde Lisbeth som underviser i starten, og hun var helt fantastisk. Hun gav os følelsen af, at vi godt kunne. Det betyder alt, når man står og er i tvivl,« fortæller Pia.
Hun taler varmt om underviserne, der aldrig slap hende. »Vi har haft de bedste undervisere. Jeg tror ikke, der findes nogen bedre. Selv når man ikke helt forstod stoffet, så blev de ved. De gav aldrig op. Det har været en kæmpe støtte.«
Det var ikke kun fagene, der ændrede hende. Hun havde svært ved naturfag i begyndelsen, men i dag taler hun levende om vitaminer, tensider og pH-værdier.
»Jeg kunne ikke ret meget af det, da jeg startede, men nu sidder det i baghovedet. Jeg har taget viden med mig ind i min hverdag. Det handler jo ikke kun om at vide, hvordan ting fungerer. Det handler om at bruge det sammen med mennesker. Kommunikation, medmenneskelighed og omsorg er lige så vigtigt,« bemærker hun.
Forandringen er mærkbar, også for hende selv. Hun sætter ordene på enkelt.
»Jeg er blevet klogere. Jeg har lært ufattelig meget. Det er svært at beskrive, men det har været super, super godt.«
Imens er det ikke kun fagligheden, der har ændret hende. Også mødet med hverdagen ude i praktikken satte spor. Det var her, teorien fik ansigt og krop, og det var her, hun mærkede, at hendes valg var det rigtige. Praktikken gjorde hende ikke bare klogere men også oprigtigt glad.
»Jeg havde en fantastisk chef og de bedste kollegaer. Vi blev taget imod som en del af holdet, selv om vi var elever. Det var som at blive lagt i et blødt æg. Jeg var virkelig glad for at være der, og de har allerede tilbudt mig job,« fortæller hun.
Alligevel er dagen i dag fyldt med blandede følelser. Der er glæden over det beståede, men også vemodet over at lukke døren til en tid, som har betydet så meget. Hun ryddede ud i en stor stak papirer aftenen før og fandt minder, der fik hende til at standse op.
»Det var mærkeligt at sige farvel, men jeg tog et lille minde med mig. Nu glæder jeg mig til at bruge alt det, jeg har lært.«
Og midt i det hele er det håbet for fremtiden, der lyser stærkest. Hun drømmer om at kunne inspirere andre, der står og tvivler på egne evner.
»Jeg håber, min historie kan vise, at det aldrig er for sent. Man kan starte forfra, selv midt i livet. Er du nysgerrig, så kan du komme langt. Og vi har haft nogle fantastiske undervisere, der har vist vejen.«
Nu venter arbejdslivet, hvor hun skal stå på egne ben. Og selv om dagen er fyldt med store følelser, er der ingen tvivl om, at Pia Gellert Nielsen har fundet sit rette sted.
»Det har været så spændende at lære og udvikle sig. Jeg håber, at andre tør springe ud i det. Det er en fantastisk vej,« siger hun og lader blikket glide fremad mod det liv, der nu ligger åbent.
