Dag 5: Skøn sol, varme og Mur de Huy

Af

-

19:36 - 10. juli

DAGBOG. På dag 5 var vejret endelig med rytterne – skøn sol og varme prægede dagen, som bød på den første “korte” etape på 143 kilometer til Dinant i Belgien. Men inden Team Rynkeby Trekanten kunne indlogere sig på hotellet, ventede to legendariske højdepunkter på dagens rute.

Kort efter afgangen fra Genk blev holdet mødt af en helt særlig oplevelse, hvor cykelstien bogstaveligt talt gik “gennem søen”. Det er en oplevelse, som næsten samtlige af de 26 Team Rynkeby-hold år efter år ser frem til – og denne spektakulære belgiske opfindelse gav anledning til mange gode billeder og store smil hos rytterne.

Næste stop var Liege, hvor en af cykelsportens mest berømte og berygtede stigninger ventede: Mur de Huy. Kort, men ekstremt stejl, strækker stigningen sig over 1200 meter med passager på op til 26%. Mange ryttere kæmpede sig op uden pause, nogle måtte gøre stop undervejs, og enkelte blev tvunget til at gå dele af den krævende bakke. På toppen ventede en festlig stemning, hvor rytterne kunne udveksle oplevelser med andre Team Rynkeby-hold fra blandt andet Finland, Odense og Ringe.

Det gode vejr betød, at regnjakker, vindveste og ekstra ærmer endelig kunne pakkes væk. I stedet blev der brugt rigelige mængder solcreme, selvom flere ryttere endte med tydelige tanlines på arme og ben – og nogle lidt røde næser. Dagen sluttede hyggeligt af på hotellets terrasse, hvor aftensmaden blev nydt under solnedgangen, mens snakken rundt om bordet understregede endnu engang, at Team Rynkeby er meget mere end blot et cykelhold.

Ny mur skal beskytte midtby mod oversvømmelser

Af

Andreas Andreassen

-

16:44 - 10. juli

0

KOLDING. Kolding Kommune og Blue Kolding er nu godt i gang med opførelsen af en ny højvandssikring langs sydkajen på Kolding Havn. Den permanente løsning, der blandt andet består af en betonmur og en flytbar mur, skal beskytte midtbyen mod oversvømmelser fra fjorden, når stormflod rammer.

Projektet kommer efter, at politikerne tidligere på året droppede en midlertidig løsning med såkaldte watertubes – store, oppustelige vandrør, der skulle placeres midlertidigt ved varslet højvande. Kommunens projektleder, Lars Guldager, forklarer, at watertubes simpelthen viste sig for usikre i praksis:

»Det er en meget krævende opgave at beskytte en så lang strækning med watertubes. De skal sættes op, tjekkes og fyldes med vand inden oversvømmelsen, og bagefter skal de tømmes, pakkes ned, tørres og opbevares. Ved stormfloden i efteråret 2023 oplevede vi desuden, at en watertube gik i stykker, hvorefter vandet strømmede ind. Derfor er vi langt bedre tjent med betonmuren og den flytbare mur,« understreger han.

Betonmur sikrer mod stigende vandstand

Den nye betonmur bygges langs størstedelen af sydkajen og bliver 60-100 cm højere end den eksisterende kajkant. Muren er konstrueret til at modstå en vandstigning på op til 2,50 meter over normal vandstand, hvilket svarer til en såkaldt 100-årshændelse om 40 år.

»Muren bliver udført sådan, at skibe stadig kan lægge til ved kajen og laste eller losse henover muren,« forklarer Lars Guldager.

Flytbar mur øger fleksibiliteten

På en ca. 200 meter lang strækning langs inderhavnen, over Jens Holms Vej og øst for spillestedet Godset, etableres fundamenter til en flytbar mur. Denne kan sættes op med få timers varsel, når meteorologerne advarer om høj vandstand. Løsningen består af stolper og aluminiumsplanker, der hurtigt kan monteres og afmonteres igen, og kan beskytte mod vandstande helt op til 2,80 meter.

»Den flytbare mur er meget fleksibel, fordi vi kan justere dens højde efter den varslede vandstand. Når faren er ovre, fjernes muren helt, så den ikke generer i dagligdagen,« siger Lars Guldager.

Integreret med pumpesluse-anlæg

Den nye højvandssikring er designet i samspil med det store pumpesluse-anlæg, som Blue Kolding og Kolding Kommune opfører ved Marina Syd ved udmundingen af Kolding Å. Uden muren ville pumpeslusen ikke alene kunne sikre midtbyen effektivt, da vandet ville kunne løbe uden om anlægget.

»Vi kunne teoretisk have placeret muren anderledes, langs nordsiden af Kolding Å og videre langs Trindholmsgade, Østerbrogade og Jens Holms Vej, men det ville blive langt dyrere, mere kompliceret og sværere at udføre grundet jordbundsforholdene,« forklarer Lars Guldager.

Private må selv sikre sig

Nordhavnen er ikke inkluderet i højvandssikringen. Her må virksomheder og borgere selv tage ansvar for at sikre deres ejendomme mod oversvømmelse. Kommunens primære opgave er at beskytte infrastrukturen og offentlige bygninger.

Den samlede investering for højvandssikringen og pumpesluse-anlægget beløber sig til omkring 160 millioner kroner. Hele projektet forventes at stå klar i november 2025.

Når myndighederne løber med falske rygter

Af

Peter C. Gøtzsche, professor emeritus

-

10:51 - 10. juli

0

Det bliver desværre mere og mere ligegyldigt, om det, der formidles, nu også er sandt. For eksempel synes præsident Donald Trumps 30,573 usandheder i sin regeringstid og hans mange lovovertrædelser ikke at have haft nogen betydning for hans opbakning i befolkningen.

I Storbritannien har tømmermændene meldt sig efter alle løgnene om de herligheder, der ventede efter Brexit, men som skabte et land, spøgefugle omdøbte fra Great Britain til Little England.

I Danmark går det også ned ad bakke for sandheden, hvilket jeg skal illustrere med et eksempel, hvor myndighederne, som vi ellers plejede at have tillid til, løb med en halv vind.

Heksejagt på grund af en klage over det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA)

I 2016, da jeg var chef for det Nordiske Cochrane Center, klagede jeg til EMA over dets lemfældige håndtering af mistanken om, at HPV-vaccinerne i sjældne tilfælde kunne forårsage alvorlige neurologiske skader. Jeg har redegjort for sagen i min bog om vacciner og skal her kun omtale, hvad vi blev udsat for af danske myndighedspersoner.

Det begyndte med et elektronisk læserbrev i marts 2017 i et ret ukendt tidsskrift, NPJ Vaccines. Forfatterne beklagede sig over, at vi brugte det Nordiske Cochrane Centers brevhoved i vores brev til EMA og den Europæiske Ombudsmand. De hævdede, at det gav indtryk af, at vore synspunkter var godkendt af Cochrane-samarbejdet, og at denne opfattelse blev fremmet i anti-vaccinekredse.

Deres to referencer gav ingen støtte for disse påstande, idet det klart fremgik, at vores kritik af EMA kom fra vores eget center.

Forfatterne var uhæderlige også på et andet punkt. De skrev, at de havde rejst sagen over for Cochranes styringsgruppe, men de udelod vigtige dele af svaret: ”Brevet [til EMA] nævner ikke, at det var skrevet på Cochranes vegne, og det er ikke en officiel erklæring fra Cochrane-samarbejdet … og, så vidt vi ved, bruger de deres korrekte tilknytninger.”

Det var derfor en ”ikke-sag“, der skulle have været selvdød. Men indflydelsesrige personer i Danmark ville det anderledes. De startede en bizar heksejagt, hvor de kompromitterede både sig selv og de institutioner, de repræsenterede, ved at sprede åbenlyst falske oplysninger i tweets og på Facebook.

Webadressen til læserbrevet indeholder ”nature.com,” og nogle troede åbenbart, at det var udkommet i tidsskriftet Nature. Men NPJ Vaccines vigter sig med lånte fjer. Det er bare et tidsskrift, der ejes af Springer-koncernen.

Lægemiddelstyrelsens direktør, Thomas Senderovitz, tweetede: ”@PGtzsche1’s fejlagtige kritik af EMAs vurdering af #HPVvaccine-bivirk. på @CochraneNordic-papir er problematiske.“

Og da Karen Price tweetede: ”How easy is misinformation???“, skrev Senderovitz: ”Netop! Glimrende indlæg, der påpeger misinformation fra Nordic Cochrane“. Formanden for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing, sendte en såkaldt ”like”.

Direktøren for Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard, tweetede: ”Uacceptabel sammenblanding. Og de kritiserer altid andre for inhabilitet!“

Jeg kunne ikke se, hvad problemet skulle være. Jeg antog, at Vestergaard brugte Kræftens Bekæmpelses brevhoved, når han skrev breve relateret til sit arbejde, og vi var da heller ikke inhabile.

Tidligere formand for Kræftens Bekæmpelse, Frede Olesen, deltog også i hylekoret og tweetede: ”En ’must read‘ i Nature om HPV. Bør ref. i alle da. tidsskr og aviser, og læses af HPV skeptikere eller de som stadig tror på Nord. Cochr.“

Olesen skrev på Facebook: ”Artikel i ‘Nature’ verdens bedste naturvidenskabelige tidskrift – tilbageviser klart angsten for hpv vaccine og siger klart fra over for formidling af falsk videnskab via det Nordiske Cochrane center.”

Det var det pure opspind, og det var også bagvaskelse. Læserbrevet handlede ikke om vores formidling af videnskab; tidsskriftet var ikke ”Nature”; og vi har naturligvis aldrig formidlet falsk videnskab.

Journalist Ole Toft fra Altinget tweetede: ”Danske Nordic Cochrane får (igen) hård kritik – nu i HPV-sag i Nature. Både fagligt og for at misbruge Cochranes troværdighed.“

Igen det pure opspind, og der var ingen som helst faglig kritik af vores videnskabelige arbejde i læserbrevet.

Professor i psykiatri Poul Videbech skrev på Facebook: ”Det Nordiske Cochrane Center får atter kritik – der bakkes op af det internationale Cochrane samarbejdes styregruppe. Denne gang i selveste Nature. Forrige gang var kritik af udtalelserne om psykofarmaka. Det er yderst bekymrende – er Det Nordiske Cochrane Center ved at nedlægge sig selv? Hvilken tragedie for Cochrane-arbejdet!“

Også det pure opspind. Vi blev ikke kritiseret af Cochranes styringsgruppe. Og vores kritik af psykofarmaka var videnskabeligt set særdeles velbegrundet.

Stinus Lindgren fra Radikale Venstre skrev på Facebook, at jeg havde udtalt mig imod HPV-vaccinen; at jeg havde misbrugt „Cochranes gode navn og rygte“; og at „to af de ledende folk i Cochrane bad forfatterne om at gå offentligt ud med denne information for at understrege, at dette ikke er Cochranes officielle holdning“.

Der var absolut intet om dette i brevet fra Cochranes styringsgruppe, og vi havde ikke udtalt os ”imod” HPV-vaccinen.

Line Emilie Fedders fra Styrelsen for Patientsikkerhed skrev: ”Er Nordic Cochrane stadig på finansloven mhb. på at lave uvildig forskning?“

Jeg har svært ved at forestille mig, at noget kan blive værre end dette. Middelalderen offentlige gabestok findes øjensynlig stadig i Danmark, til brug mod folk, der ikke har begået noget forkert, men har sagt, at Kejseren – i dette tilfælde EMA – ikke har noget tøj på.

Skyd, før du spørger!

Det er beskæmmende, at folk i ledende stillinger spreder nedsættende, ærekrænkende og falske kommentarer om noget, de ikke engang har sat sig ind i, før de trykker på send-knappen. Jeg tror ikke, en eneste af dem havde læst læserbrevet, fordi det klart fremgår, at det ikke var offentliggjort i Nature.

Denne amerikansk inspirerede ”skyd, før du spørger“-mentalitet undergraver deres autoritet og de institutioner, de repræsenterer, og udstiller også deres hykleri. Myndighederne har klaget højlydt over, at der spredes falske nyheder på sociale medier om farerne ved vacciner, mens de glad og gerne spreder falske rygter om en forskningsgruppe, hvis eneste interesse er at komme så tæt på sandheden som muligt.

Horribel censur fra Springer-koncernen

Redaktørerne af NPJ Vaccines opførte sig også tarveligt. Vi bad om at få lov til at svare på læserbrevet, hvilket blev efterkommet, men efter udveksling af utallige e-mails, der diskuterede petitesser i vores svar, var det stadig ikke blevet offentliggjort mere end to et halvt år senere, selvom vi havde imødekommet alle redaktørernes ønsker.

Som jeg har gjort rede for i min bog, ”The Chinese virus: killed millions and scientific freedom”, der kan hentes gratis på min hjemmeside, var det ikke meningen, at vort svar nogensinde skulle offentliggøres. Den 16. februar 2020 mistede vi langt om længe tålmodigheden og skrev til Springer, at de kunne imødese et sagsanlæg, hvis de ikke havde udgivet vort svar inden den 1. marts. Det virkede. Svaret blev udgivet samme dag, fristen udløb.

Vi overbeviste på samme måde Springer til også at udgive – samme dag – vores systematiske oversigt af lodtrækningsforsøgene af HPV-vaccinerne, som byggede på det registreringsmateriale, firmaerne havde indleveret til myndighederne.

Springer udsatte os for horribel censur i begge tilfælde. Vores systematiske oversigt blev accepteret til udgivelse i marts 2019, men et år senere var den stadig ikke udgivet, selvom tidsskriftet lover offentliggørelse inden for 20 dage efter accept. Vores korrespondance med Springer fylder 66 sider, og vi havde fået 20 forskellige undskyldninger og en række bizarre, modstridende, og usandsynlige grunde til, at vores artikel ikke var blevet offentliggjort. Efterfølgende trak flere af redaktørerne sig, og en af dem fortalte os, at han var stærkt utilfreds med Springers åbenlyse censur.

Vi påviste i vores forskning, mod alle odds, fordi man havde anvendt aktive substanser i kontrolgrupperne, som også giver bivirkninger, at HPV-vaccinerne øger forekomsten af alvorlige lidelser i nervesystemet signifikant. Vi kaldte det en eksplorativ analyse, men det var den vigtigste af vores analyser, fordi det netop var mistænkte skader på det autonome nervesystem, som fik EMA til at vurdere vaccinesikkerheden i 2015 på opfordring af de danske myndigheder.

Senere hen er der fremkommet andre data, der tyder stærkt på, at HPV-vaccinerne i sjældne tilfælde kan forårsage invaliderende nerveskader.

Det er faktisk ikke så overraskende. Det kender man også fra andre vacciner, fx mod COVID-19 og mod influenza, hvor Pandemrix forårsagede narkolepsi. Men vi måtte åbenbart ikke dele vores viden om HPV-vaccinerne med andre.

Fri os for ”fake news” og censur

Når folk i ledende stillinger opfører sig som gadedrenge og spreder falske rygter uden at have sat sig ind i sagen, bliver jeg bekymret for, hvad det er for en falsk virkelighed, vi er på vej ind i. Denne amerikanisering af vort samfundsliv skal vi modarbejde. Tillid er altafgørende for, at vi i Danmark gang på gang havner i top i internationale undersøgelser af, hvor befolkningen er mest tilfreds med deres liv.

Under COVID-19 pandemien har vi set mange eksempler på fejlinformationer fra myndighederne, bl.a. om nødvendigheden af at slå 17 millioner mink ihjel; om mundbind, som ikke synes at have nogen som helst effekt; og om drastiske nedlukninger af samfundet. Det gav indtryk af politisk handlekraft, men var skadeligt.

Antallet af ældre vokser markant i Trekantområdet – DI opfordrer til flere friplejehjem

Af

Thea Dyhrberg

-

07:09 - 10. juli

0

ÆLDRE. Antallet af borgere over 80 år i Trekantområdet vil stige markant de kommende år. Alene i Middelfart vil stigningen frem mod år 2040 være på hele 61 procent, mens antallet i Vejle og Kolding vil vokse med omkring 50 procent. Det viser helt nye tal fra Dansk Industri (DI) Trekantområdet.

I dag bor der cirka 2.700 ældre borgere over 80 år i Middelfart Kommune. Om 15 år vil det tal være steget til cirka 4.350. I Vejle Kommune stiger tallet fra de nuværende 6.550 til cirka 9.800, mens Kolding Kommune vil opleve en vækst i antallet af ældre på 49 procent. Også Fredericia Kommune står over for en markant stigning med 45 procent flere ældre over 80 år.

»Det er en stor opgave for kommunerne. Selvom 15 år kan synes som langt ude i fremtiden, er det i den sammenhæng kort tid til i en årrække både at reservere penge i kommunekassen til byggeriet af flere plejehjem og samtidig få plads til de mange byggerier i anlægsrammen,« siger Pia Jakobsgaard-Iversen, bestyrelsesleder for DI Trekantområdet og divisionsdirektør i Rambøll Danmark.

Hun understreger, at kommunerne hvert år aftaler med staten, hvor meget de må bruge på byggeri og anlæg. Kommunerne er derfor underlagt en ramme, der begrænser, hvor mange penge der må bruges på for eksempel nye plejehjem, ældreboliger eller renoveringer.

Ifølge DI Trekantområdet kan friplejehjem være løsningen, som kommunerne bør kigge nærmere på. Friplejehjem drives af private aktører, og det vil ifølge DI kunne aflaste kommunernes økonomiske pres og give borgerne flere valgmuligheder.

»Det er oplagt, at vores kommuner her i Trekantområdet ser på muligheden for i højere grad at lade private aktører bygge og drive friplejehjem. Så kan kommunerne i stedet prioritere at bruge anlægsrammen på alle de andre ting, som de også skal løse. Det gælder for eksempel forebyggelse af oversvømmelser, energirenovering, ny asfalt på de kommunale veje og hvad der ellers presser sig på af nødvendige opgaver,« siger Pia Jakobsgaard-Iversen.

Hun uddyber desuden, at friplejehjem også kan gavne borgerne og de pårørende ved at give mulighed for frit valg mellem kommunalt drevne og private plejehjem.

»Når private aktører i højere grad begynder at drive plejehjem, får borgerne og deres pårørende også mulighed for selv at vælge, om de foretrækker et friplejehjem eller et kommunalt drevet plejehjem. Det imødekommer den enkeltes ønsker og behov i forhold til for eksempel placering, faciliteter eller aktiviteter. Det skaber samtidig grobund for, at kommunerne kan lade sig inspirere af friplejehjemmene, for eksempel i forhold til hvordan man arbejder med velfærdsteknologi,« forklarer Pia Jakobsgaard-Iversen.

Både Middelfart og Vejle har allerede åbnet for muligheden for friplejehjem, mens Kolding Kommune er på vej med et nyt friplejehjem. Ifølge Pia Jakobsgaard-Iversen er det derfor vigtigt, at de gode erfaringer deles, og at Fredericia også overvejer at åbne op for flere private tilbud.

»Jeg kan kun opfordre til, at Middelfart, Kolding og Vejle fortsætter af samme spor, og at Fredericia ser på erfaringerne fra de andre kommuner og begynder at invitere private aktører ind. Derudover vil jeg også opfordre til samarbejde på tværs af kommunegrænser, så hver enkelt kommune ikke skal opfinde alt alene,« afslutter Pia Jakobsgaard-Iversen.

Dag 4: Lige ud, lige ud og så lige ud

Af

Jacob Bro

-

20:31 - 9. juli

0

DAGBOG. Dag 4 var en særlig dag – ikke blot fordi det var den sidste lange etape med lige godt 199 kilometer, men også fordi holdet nåede at opleve hele tre forskellige lande på én og samme dag. Turen begyndte tidligt i Holland, hvor morgenstemningen hurtigt blev afløst af rytternes faste rytme i pedalerne. Grænsen mellem Holland og Tyskland blev krydset flere gange i løbet af dagen, og det blev nærmest en leg at tælle, hvor mange gange rytterne var tilbage i Tyskland, før de omsider nåede Belgien og dagens værtsby Genk.

Et vigtigt delmål blev nået mellem dagens første og andet depot, hvor holdet officielt kunne markere halvvejsmærket mod Paris. Stemningen steg hurtigt, og rytterne nød en ekstra lille pause, hvor samtalen faldt på det mentale aspekt af den lange tur mod Paris. For selvom benene er trænet op gennem måneder, og konditionen sidder lige hvor den skal, så er hovedet og viljen mindst lige så vigtige – særligt når kroppen melder om træthed efter mange timer i sadlen.

Dagens rute bød på fladt terræn, hvor vejene syntes uendeligt lange, næsten som om de forsøgte at strække sig mod horisonten. Det åbne landskab var fyldt med imponerende lange kanaler, hvor vejene lå parallelt, og rytterne oplevede nærmest at køre i et levende maleri. Kilometer efter kilometer gled forbi, mens holdet holdt modet oppe med smil, opmuntringer og fælles rytme.

Efter en lang dag på cyklen blev holdets mantra endnu engang gentaget og taget til sig som en påmindelse om vigtigheden af fællesskab og sammenhold:

»Man kan ikke forhindre sorgens fugle i at lande på vores tag, men vi kan forhindre, at de bygger rede.«

Læs også

Dag 3: De mange timer i sadlen – og når det, der ikke må ske, sker

Mere end 50 historiske træskibe anløber Middelfart midt under jazzfestival: »Det bliver et fantastisk syn,« lover lokal ildsjæl

Af

Thea Dyhrberg

-

20:28 - 9. juli

0

EVENTS. Når sommeren lægger sin arm om Middelfart, og Lillebælt spejler himlen som et poleret sølvspejl, sker der noget ganske særligt nede omkring Gammel Havn. Byen, der i juli normalt er kendt for sin jazzfestival, sommerlige havneaktiviteter og den uovertrufne udsigt til de to ikoniske broer, skifter pludselig karakter. Den bliver levende historie.

Mandag den 21. juli får Middelfart nemlig fornemt besøg af mere end halvtreds bevaringsværdige træskibe, der alle deltager i kapsejladsen Fyn Rundt. Begivenheden, som gennem mere end fyrre år er blevet en hjørnesten i det maritime Danmark, falder sammen med årets Middelfart Jazz Festival, og det lover ifølge arrangørerne en festdag af de helt store.

Bent Frandsen, der er næstformand i Middelfart Jazz Festival, en rigtig lokal ildsjæl og en af hovedkræfterne bag arrangementet på havnen, ser frem mod dagen med stor begejstring.

»Det bliver helt fantastisk. Skibene passerer jo ikke bare forbi, de lægger rent faktisk til kaj ved havnen, hvor publikum får mulighed for at komme ombord på flere af dem og virkelig opleve historien på tæt hold,« fortæller Bent Frandsen og tilføjer, at arrangementet handler om mere end blot de majestætiske fartøjer.

»Vi sørger også for at skabe en fest omkring det hele. Vi stiller en scene op på Gammel Havn, og vi har arrangeret, at Lune Carlsen spiller musik mandag aften. Så det hele går op i en højere enhed.«

Bent Frandsen har været med til at arrangere besøget flere gange tidligere, og hans erfaring fortæller ham, at byens borgere og gæster står klar med åbne arme, når de store træskibe glider forbi Lillebæltsbroen og langsomt lægger til kaj.

»Det kommer selvfølgelig lidt an på vejret, men det plejer at trække rigtig mange mennesker til havnen – typisk mellem 1.000 og 1.500 gæster. Arrangementet er kendt lokalt, og det passer perfekt ind i sommerferien, både for os, der bor her, og for turisterne,« fortæller han.

At Middelfart i år kan byde skibene velkommen er dog ikke en selvfølge. Byerne skal hvert år byde ind på at få kapsejladsen til netop deres havn, og det kræver økonomisk engagement, timing og en vis portion held. Kampen om at få skibene til at lægge til er ofte hård, og mange byer står i kø for at blive værtsby.

Sidste år gik Middelfart glip af arrangementet, da skibene lagde til kaj i nabobyen Fredericia, og derfor føles glæden ekstra stor denne gang. Byens tætte historiske forbindelse til Lillebælt med skibsfart som en central del af dens identitet gør, at de gamle skibes besøg altid rammer noget helt særligt hos både lokale og besøgende. At skibene i år lægger ruten omkring Middelfart, giver samtidig byen en chance for at samle det bedste af to verdener – historiske skibe og jazz – på én gang.

»Det er jo ikke hvert år, at turen passer med at ligge til kaj her hos os, men i år gjorde den, og derfor var vi selvfølgelig klar med åbne arme,« siger næstformanden videre med tydelig begejstring.

Men hvorfor er det overhovedet vigtigt at blive ved med at investere i de gamle skibes besøg? For Bent Frandsen handler det om oplevelsen, men også om det ansvar byen har for at videreformidle historien til kommende generationer.

»Der bliver jo færre og færre af disse gamle skibe. De er ekstremt dyre at holde ved lige, og meget af arbejdet med at bevare dem sker gennem støtte fra staten. Derfor er det også et krav, at publikum skal have adgang til skibene. Det giver en unik mulighed, også for unge mennesker, til at opleve historien. Man mærker virkelig fortiden og lærer, hvad de sejlede rundt med. For eksempel saltede fisk fra Norge og mange andre ting,« påpeger Bent Frandsen.

Og fordi træskibene kun sjældent viser sig i området, bliver fascinationen ekstra stærk, mener han.

»Hvis man kigger ud over Lillebælt fra Middelfart eller Fredericia til daglig, ser man jo næsten aldrig disse skibe – i hvert fald ikke i så stort et antal. Måske oplever man hen over sommeren enkelte skoleskibe, men synet af så mange historiske skibe med fulde sejl er virkelig noget særligt,« siger Bent Frandsen og fortsætter:

»Det at se de fantastisk flotte gamle skibe, når de kommer ind med fulde sejl under den nye Lillebæltsbro og sejler mod havnen, det er virkelig et flot syn.«

At træskibenes besøg falder sammen med Middelfart Jazz Festival er, som Bent Frandsen tidligere har understreget, en oplagt mulighed for at forbinde musikken med det maritime. Samtidig fremhæver han, at det ikke kun er stemningen, der vinder ved kombinationen, men muligvis også festivalens økonomi.

»Det betyder meget, fordi det samtidig kan give os et overskud til jazzmusikken under festivalen, hvis der altså bliver et overskud. Og samtidig skaber det en helt særlig stemning omkring havnen, som jeg ved, mange både lokale og turister glæder sig til.«

Han lover med en frisk bemærkning også godt vejr, inden han afrunder:

»Jeg tør godt love højt solskin og fint vejr. Men selvfølgelig ikke så vindstille, at skibene ikke kan sejle. Det ville jo være ærgerligt.«

Melvin åbner op om frygt og psykisk efterspil efter operation

Af

Andreas Andreassen

-

20:21 - 9. juli

0

KENDTE. Komikeren Melvin Kakooza deler nu i en ærlig opdatering på Instagram, hvordan livet efter hans operation i 2021 stadig præges af frygt, tvivl og psykiske udfordringer.

Melvin fortæller, at han normalt bliver scannet én gang om året, men for et halvt år siden fandt lægerne noget, som de ikke kunne identificere, og besluttede derfor at gennemføre en ny scanning efter kun et halvt år. Dette satte gang i en voldsom følelsesmæssig reaktion hos Melvin.

»Bare det, at de ville kigge på det igen så hurtigt, satte gang i en masse frygt og tvivl. Alt det, der fulgte efter operationen, har været noget af det hårdeste,« skriver han.

Han beskriver, hvordan selve operationen blot var én ting – den virkelige kamp har været det psykiske pres bagefter: »Følelsen af at være ved siden af sig selv, det psykiske pres, og frygten for at miste livet – uden at vide hvornår eller hvordan.«

Efter den seneste scanning har Melvin fået at vide, at lægerne stadig holder øje med fundet, og han skal igen scannes om et halvt år. Oplevelsen efterlod ham følelsesmæssigt overvældet.

»Da jeg kom ud i bilen, kunne jeg mærke, at det hele eksploderede. En masse følelser, som er gået igennem kroppen de sidste halve år – faktisk siden dengang jeg blev udskrevet fra hospitalet,« fortæller han.

Melvin understreger vigtigheden af at tale åbent om det psykiske efterspil af alvorlig sygdom. Under et tidligere arrangement, »hjernetumor-dag«, hørte han en kvinde stille spørgsmål om, hvordan man håndterer de stærke følelser, der følger efter sygdom, hvilket fik ham til at erkende sin egen vrede og frustration.

»Jeg tror, det er fordi, jeg ikke har talt nok om efterspillet. Så her sidder jeg. I bilen. Og græder. Ikke fordi jeg tror, jeg skal dø, men fordi frygten for det er kommet tættere på.«

Han håber, at hans åbenhed kan sætte mere fokus på det psykiske efterforløb af sygdom, og hvordan det påvirker både patienten selv og deres pårørende. Han slutter sin opdatering med et kort øjeblik af samhørighed med en fremmed mand i bilen ved siden af, hvor de tavst anerkendte hinanden med et smil, inden de kørte hver deres vej.

View this post on Instagram

A post shared by Melvin Kakooza (@melvinkakooza)

Næsten hver dag er det ved at gå galt ved danske togskinner

Af

Redaktionen

-

14:47 - 9. juli

0

TRAFIK. Det er tæt på at gå helt galt næsten hver eneste dag ved jernbaneoverskæringer rundt om i landet. Nye tal fra Trafikstyrelsen, som forsikringsselskabet Gjensidige har fået adgang til, viser, at der alene de seneste to år er registreret over 700 episoder, hvor det har været lige ved og næsten.

Sidste år blev der registreret 313 såkaldte »forløbere« – situationer, hvor en kollision eller påkørsel var tæt på at finde sted. I 2023 var tallet endnu højere med 399 registrerede episoder.

I seks tilfælde i 2023 endte episoderne med egentlige kollisioner eller påkørsler, og samme antal ulykker blev registreret i 2024.

Selvom langt de fleste af episoderne heldigvis ikke ender i alvorlige ulykker, kan hændelserne stadig have store konsekvenser for de involverede personer. Ikke mindst lokomotivførerne oplever ofte store eftervirkninger.

»Det kan være en voldsom oplevelse for den enkelte pludselig at stå i en farlig situation med et tog som bilist, gående eller cyklist, men særligt for togførerne kan det være voldsomt ubehageligt og have en påvirkning længe efter,« siger Lene Rasmussen, skadedirektør i Gjensidige.

Hun understreger, at det især i sommerperioden er vigtigt at udvise ekstra opmærksomhed ved overskæringerne, da mange danskere er på ferie i områder, hvor trafikforholdene er nye og ukendte.

»Opmærksomhed er helt afgørende for at undgå de her situationer, og i værste tilfælde ulykker. Sørg for at orientere dig, når du er ved en jernbaneoverskæring, og respekter bomme og advarselslamper. For selvom du ikke kan se noget tog, så kan det sagtens komme indenfor meget kort tid,« siger Lene Rasmussen.

Hos Trafikstyrelsen vækker det høje antal forløbere bekymring. Kontorchef Laura Meyer Harrison kalder tallene »alt for høje« og understreger, at det aldrig er i orden at tage chancer ved overskæringerne.

»Du må aldrig krydse en jernbaneoverkørsel med blinkende lys, advarselslyde og bommen nede. Heller ikke, hvis bommen er på vej op eller ned, og det måske ser ud til, at toget er langt væk. Det kan føre til alvorlige ulykker eller nærved-ulykker, som er en stor psykisk belastning for lokomotivførerne, der ofte ikke kan nå at bremse toget,« siger Laura Meyer Harrison.

Heltecamp på Trelde Næs gav familier pause fra sygdommen – frivillige hjerter skabte solskinsdage

Af

Thea Dyhrberg

-

14:37 - 9. juli

0

LOKALT. Sidste uge dannede Trelde Næs ved Fredericia rammerne om en særlig slags ferieoplevelse. Det handlede ikke bare om sand mellem tæerne, duften af grillmad eller dovne timer under sommersolen. Nej, der var en ekstra dimension af livsglæde, overskud og et særligt fællesskab, som opstår, når mennesker i lignende situationer mødes. Arrangementet var Heltecamp, et initiativ under Børneulykkesfonden, som hvert år tilbyder kronisk syge børn og deres familier et tiltrængt frirum fra hospitalsgange og behandlingsplaner.

Værtsskabet var lagt i hænderne på campingpladsen DanCamps Trelde Næs, og campingpladsejer Camilla Dvinge var tydeligt stolt af at kunne åbne pladsen for familierne til nogle dage, hvor sygdom kunne træde i baggrunden, og ferieglæden fik lov til at fylde.

»Fra DanCamps Trelde Næs er vi rigtig glade for at kunne byde velkommen til HelteCamp. Vi synes, det passer perfekt ind i vores ambition om at kunne tilbyde både børn og familier og alle feriegæster et rigtig godt ophold,« lød det med begejstring fra Camilla Dvinge, som samtidig understregede, at det i sig selv var en belønning at se børnene løbe rundt, lege og hygge sig.

»Vi vil gerne støtte op om projektet. Vi synes, det er med til at vise, at selvom man måske har et handicap med sig, så kan man stadigvæk godt tage på campingferie. Så når vi ser børnene løbe rundt og lege og være glade her, så er det også en belønning hertil.«

Kernen i Heltecampen er fællesskab. Det ved Hanne, som til hverdag udfolder sig som kreahelt, men som i den forgangne uge havde skiftet kreakittet ud med rollen som campleder sammen med sin heltekollega Dorte. Det at være campleder handler først og fremmest om at se den enkelte familie og skabe et rum, hvor sygdom ikke fylder det hele.

»Jeg er med her, fordi jeg gerne vil være med til at gøre en forskel for kronisk syge børn og deres familier, som er lige præcis det, det går ud på, når man er på Heltecamp,« fortæller Hanne og fortsætter med en naturlig beskedenhed:

»Jeg kunne ikke gøre det alene, så jeg er campleder sammen med min heltekollega Dorte. Derudover er vi så heldige at have seks friske kvinder med som frivillige. De bruger deres ferie og fridage på at være her og gøre en forskel.«

Ugen bød på mange forskellige oplevelser. Blandt andet fik campen besøg af både politi og brandvæsen, som skabte stor begejstring hos både store og små. Et af ugens højdepunkter var imens en hyggelig bagedyst, hvor influenceren og ambassadøren for Legeheltene, Mie Isaksen, deltog og sørgede for masser af smil og god stemning.

For Mie Isaksen er Heltecamp ikke noget nyt. Hun deltog allerede sidste år, og med sin varme og smittende humør er hun blevet en populær gæst blandt både børn og voksne. Hun kommer ikke kun med evner i køkkenet, men også med en ambition om at sprede glæde og gøre en reel forskel for de børn, som dagligt lever med sygdom tæt inde på livet.

»I dag er jeg med her på Heltecamp sammen med heltebørnene og deres familier. Det var jeg også sidste år, og nu igen i år. Jeg er ambassadør for Legeheltene og er egentlig uddannet sygeplejerske, men nu arbejder jeg som influencer på Instagram og TikTok. Derfor synes jeg også, det er vigtigt at bruge mine platforme til at gøre en forskel, samle lidt penge ind og hygge med de børn, der lever med forskellige sygdomme,« fortæller hun.

Men bag alt det, som familierne oplever på campen, ligger der en stor indsats fra frivillige kræfter som Celina, der til daglig læser til sygeplejerske. For hende er Heltecamp en oplagt chance for at få praktisk erfaring med det, hun brænder for, samtidig med at hun mærker glæden ved at gøre en forskel i børnenes hverdag.

»Jeg har valgt at være med til campen, fordi jeg er daglig læser til sygeplejerske og vil rigtig gerne arbejde med børn. Jeg synes egentlig bare, at det kunne være superhyggeligt at komme herud og så se livsglæden i de her børn, når de får lov til at komme væk fra dagligdagen med den her sygdom, som de går og knokler med,« siger Celina, som tilføjer:

»Det er fantastisk at se livsglæden i deres søskende også, hvordan de kan komme herud og lege sammen med familien. Og se den kærlighed, de giver til os frivillige, i og med at vi gerne vil være her og hjælpe dem. Det er også derfor, jeg har valgt at bruge en uge af min sommerferie på det her.«

Netop det sociale aspekt og det at kunne dele oplevelser med andre familier er afgørende for mange af deltagerne. Det gælder også for Alberte, som kort og præcist beskriver, hvad det betyder at være på Heltecamp.

»Jeg er taget på Heltecamp for at møde nogle andre familier, der har sygehusramte børn. Og så bare for at have noget samvær og sammenhold med andre familier og oplevelser sammen med deres børn,« fortæller hun.

En af de ting, der gjorde størst indtryk på campleder Hanne, var da også det sammenhold og den dedikation, som både frivillige og deltagere viste hinanden hele ugen.

»Jeg synes, det er enormt rørende, at der er så mange frivillige, der lægger deres kræfter her. I det daglige hører man så meget om, at der er dårlig tone på sociale medier og den slags. Men her er alle bare for at gøre noget godt for andre. Det er jo både de frivillige og alle vores gæster, der kommer. Det vil jeg bare sige tak for,« lyder hendes afsluttende ord.

Danske bueskytter får stort rygstød frem mod OL

Af

Redaktionen

-

11:27 - 9. juli

0

SPORT. Danske bueskytter får nu et massivt rygstød frem mod OL i Los Angeles 2028. Den populære bueskydningsdisciplin Compound Mix bliver nemlig en del af Team Danmarks støttekoncept i perioden 2025-2026. Det skriver Team Danmark i en pressemeddelelse.

Tilbage i april blev det annonceret, at Compound Mix for første gang bliver en olympisk disciplin til OL i 2028. Det var en stor nyhed for dansk bueskydning, hvor atleterne i flere år har leveret resultater i verdensklasse.

Derfor er glæden også stor hos Bueskydning Danmark over, at Team Danmark nu officielt har valgt at støtte disciplinen økonomisk. Sportschef Kenn Romme kalder aftalen en »åbenlys gamechanger«.

»Vi har store ambitioner med vores olympiske satsning, og det er enormt glædeligt, at Team Danmark også ser potentialet i et samarbejde. Vi har i de seneste år været dominerende på verdensplan i compound-disciplinen, og den position vil vi gerne fastholde. Med aftalen her ser vi gode muligheder for, at det kan lykkes, og det vækker stor glæde og optimisme i hele Bueskydning Danmark,« siger Kenn Romme.

Bueskydning Danmark er nu indplaceret som innovationsstøttet forbund i perioden 1. juli 2025 frem til 31. december 2026, med mulighed for forlængelse. Konkret betyder aftalen, at Team Danmark har bevilget 400.000 kroner allerede i 2025.

I løbet af efteråret 2025 begynder arbejdet med at afklare, hvilke yderligere ressourcer og ekspertindsatser, der skal prioriteres i 2026 for at styrke satsningen frem mod OL.

Også Taekwondo får støtte

Også Dansk Taekwondo Forbund får nu en solid økonomisk håndsrækning frem mod OL i Los Angeles. Team Danmark støtter i 2025 med 500.000 kroner via Det Fælles Elitebudget, og yderligere 220.000 kroner er bevilget fra Salling Fondene.

Pengene skal sikre optimale forhold for landets bedste taekwondo-atleter gennem træningslejre, konkurrencer og præstationsfremmende tiltag i samarbejde med Team Danmarks eksperter.

Begge discipliner er dermed officielt på vej mod OL med nye, markante økonomiske kræfter i ryggen.

VEJLE

Dag 5: Skøn sol, varme og Mur de Huy

Ny mur skal beskytte midtby mod oversvømmelser

Betonmur sikrer mod stigende vandstand

Flytbar mur øger fleksibiliteten

Integreret med pumpesluse-anlæg

Private må selv sikre sig

Når myndighederne løber med falske rygter

Antallet af ældre vokser markant i Trekantområdet – DI opfordrer til flere friplejehjem

Dag 4: Lige ud, lige ud og så lige ud

Mere end 50 historiske træskibe anløber Middelfart midt under jazzfestival: »Det bliver et fantastisk syn,« lover lokal ildsjæl

Melvin åbner op om frygt og psykisk efterspil efter operation

Næsten hver dag er det ved at gå galt ved danske togskinner

Danske bueskytter får stort rygstød frem mod OL

Også Taekwondo får støtte

Leder: Eksperter uden historisk hukommelse

Kraftig blæst giver restriktioner på Storebæltsbroen og Vejlefjordbroen

Missionen blev løst: Kirkeløkke løste den stillede opgave

En rutsjebanetur for Gidsel og kammeraterne

Danmark rejste sig mod Frankrig og genopbyggede fortet

Live: Danmark under pres inden brag mod Frankrig

FC Fredericia henter Friday Etim i FC Midtjylland – angriber på lang aftale

Indkaldt stregspiller sendes hjem igen

Når håndbolden rammes af verdenspolitikken

Regionspolitiker vil se på ventetider for demenspatienter: »Det er ikke godt nok«