Historisk dyr fyringssæson er ikke slut endnu

0
Fjernvarme, varme, energi. Radiator. Foto: AVISEN

Varmeregningerne for indeværende sæson vil fortsat ligge på et betydeligt højere niveau, end det vi så, før krigen i Ukraine begyndte. Det viser en ny analyse fra Finans Danmark og DI Byggeri

Mens prisen på energi tilsyneladende har stoppet sin himmelflugt, så vil varmeregningerne for indeværende sæson fortsat ligge på et betydeligt højere niveau, end det vi så, før krigen i Ukraine begyndte. Det viser en ny analyse fra Finans Danmark og DI Byggeri. For henved halvdelen af alle husejere – svarende til lidt over 800.000 familier – betyder det, at de fortsat bør ruste sig mod høje energipriser. De varmer nemlig deres huse op med en dyr varmekilde som gas, olie, elpaneler eller elvarme, og mange af dem bor i huse, der er relativt dårligt isoleret.

– Energipriserne er faldet betydeligt fra det toppunkt, vi så i sensommeren. De er dog fortsat langt højere, end vi har været vant til, og vi skal nok vænne os til større udsving og højere priser den kommende tid, end vi tidligere har været vant til. Der hersker i det hele taget stor usikkerhed om de kommende års energipriser. Vi bør altså ruste os til, at energi kan være dyr. Når vi samtidig husker klimakrisen, er det altså vigtigere end nogensinde, at vi sparer på energien, hvor vi kan – især den energi, der kommer fra fossile energikilder. Og her står banker og realkreditinstitutter klar med grønne, billige lån, siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark.

– Det gælder ikke mindst for mange danske husejere, der stadig gør klogt i at få gået deres hus efter med både energibesparelser og energirenoveringer for øje. Det er fortsat en alvorlig situation, vi står i, og vi er nødt til at gøre noget – både som boligejere hver især og som samfund. Det er også derfor, at vi i DI Byggeri er gået sammen med Finans Danmark om at se på det her i fællesskab, siger Anders Stouge, direktør i DI Byggeri, som påpeger, at dagens analyse vil blive efterfulgt af yderligere fælles analyser.

Mange huse er i dårlig energimæssig stand

Hvis man vil spare på energien og dermed begrænse udgifterne, så kræver det også, at ens hus er i en ordentlig energimæssig stand, så varmen ikke bare fosser ud.

I analysen fra Finans Danmark og DI Byggeri vises det blandt andet, at to ud af fem huse i Danmark er i forholdsvis dårlig energimæssig stand, svarende til et energimærke D eller E. En femtedel er i dediceret dårlig energimæssig stand, svarende til et energimærke F eller G. Det er først og fremmest disse boliger – og især hvis de samtidig er opvarmet med naturgas, olie eller ren elvarme – der rammes af høje varmeregninger.

Den geografiske placering spiller også en afgørende rolle. Mange boliger i kommuner på Sjælland og særligt i Nordsjælland opvarmes med dyre fossile brændsler, mens mange bynære kommuner har udrullet billigt fjernvarme. Samtidig er energistandarden af huse også bestemt af opførelsesåret samt efterisoleringer, hvilket også varierer meget på tværs af landet:

– Der er store geografiske forskelle på, hvor i høj grad husejere er ramt af de høje energipriser. Nogle kommuner har en betydelig ældre boligmasse end andre. Det er blandt andet i kommunerne på Lolland, Falster og Langeland, hvor energiregningerne er steget mest. Stigningen i udgifterne kan blandt andet tilskrives, at husene i mindre grad er efterisoleret sammenlignet med andre kommuner, siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark.

Prisen er fortsat høj

Selv om energipriserne er faldet en del igen siden himmelflugten i 2022, så kan varmeregningerne for indeværende fyringssæson i de værste tilfælde godt løbe op i over 4.000 kr. ekstra om måneden for et enfamiliehus i normal størrelse. For de fleste husstande, der ikke har fjernvarme, forventes de månedlige energiudgifter at ligget et sted mellem 1.000 og 3.000 kr. højere i denne fyringsvarmesæson, sammenlignet med 2020.

– Der er altså fortsat store besparelsespotentialer for husejere ved at energioptimere og gå over til mere effektive og bæredygtige opvarmningstyper. Mange boligejere kan se frem til at få fjernvarme, mens andre gør klogt i at skifte til en varmepumpe. Dette vil uden tvivl forbedre situation for mange husejere, men for de familier, der bor i ældre huse, kan efterisolering og andre energioptimeringsløsninger også afhjælpe i forhold til de stigende udgifter til energi, siger Anders Stouge, direktør i DI Byggeri.

Musicalsatsning i Vejle Musikteater får udenbys gæster til at strømme til Vejle fra det meste af Danmark

0

Musicalsatsning i Vejle Musikteater får udenbys gæster til at strømme til Vejle, og er uvurderlig branding for byen og området.

Når Grease The Musical har premiere i Vejle Musikteater til maj i år, så kommer så mange som 85 procent af gæsterne ikke fra Vejle kommune. Gæsterne er villige til at rejse langt for at se musicals.

Alle 15 forestillinger til Grease The Musical i Vejle Musikteater er tilmed snart udsolgte, med en belægningsprocent på nu 97 procent.

Hils på en udenbys gæst, når du besøger Vejle Musikteater

Sandsynligheden for at der sidder en udenbys gæst i de fleste sæder i Store Sal i Vejle Musikteater er ret stor. I hvert fald hvis du har købt billet til Grease The Musical. Faktisk viser en opgørelse, som Vejle Musikteater har lavet, at 85 procent af alle de gæster, som har indløst en billet til musicalen, ikke bor i Vejle Kommune og gerne rejser langt. Lignende konklusion viste en anden undersøgelse, som musicalproducenten Mikkel Rønnow offentliggjorde i december måned sidste år, og som flere medier dækkede. Undersøgelsen konkluderede, at musicalgæster er villige til at rejse langt for at se musicals.

Mette Kier, direktør i Vejle Musikteater, udtaler:

– Vores musical-satsning betyder, at vi skal sælge markant flere forestillinger og billetter end tidligere. Det kræver flere solgte sæder, hvis det skal løbe rundt. Derfor skal vi ud at tiltrække gæster fra et større geografisk område. Salgstallene fra Grease The Musical viser heldigvis, at gæsterne er villige til at rejse langt for at se musicals.

Rejser langt for den rigtige oplevelse

Gæstetallene viser samtidigt, at gæsterne er villige til at rejse langt for at se eller gense de ikoniske danse og hitsange i Grease The Musical. Halvdelen af gæsterne rejser fx mellem 50 – 100 km til Vejle. Det trækker nok ikke ned, at en af tidens største folkekære stjerner, Silas Holst, spiller den ikoniske hovedrolle som “Danny”.

Mette Kier, fortsætter:

– Vi spiller gerne med, når det handler om at brande Vejle kommune og synliggøre området, og det er vores store musicalsatsninger de næste tre år et tydeligt eksempel på. Det handler jo om at gøre vores område så attraktivt som muligt at bo i og at besøge. Her bidrager vores aktiviteter dels med vigtige kulturelle vitaminer, dels med omsætning i Vejle.

Flest gæster kommer fra Jylland & Fyn

Flest jyder besøger Vejle Musikteater. Så mange som 77 procent af gæsterne til Grease The Musical kommer fra Jylland. Fynboerne fylder også godt med i statistikken, med ca. 20 procent.

Gennemgangen af tallene viser også en flot lokal gæstetilslutning fra Trekantområdet – her opgjort som Vejle, Fredericia og Kolding -, hvorfra 27 procent af gæsterne kommer.

Alarmklokkerne ringede da FHK vandt

0

Når enden er god er alting godt. FHK fik med hiv og sving hevet en sejr hjem på 29-27 mod HC Midtjylland. Undervejs var FHK foran med 18-12, men kom bagud 26-25. Efter kampen blev der peget på, at det skyldtes sløsede aktioner.

Endelig var der igen noget på spil for Fredericia Håndboldklub. Speakeren Thorkild Nielsen og de andre frivillige har savnet fællesskabet eg oplevelserne, som det giver at være frivillig i håndboldklubben. Inde i klublokalet er der et frirum før kampen, hvor der serveres mad. Et af de helt store samtaleemner var de nye spillere, som FHK får frem til næste sæson. I løbet af januar er det blevet offentliggjort, at Sebastian Henneberg, Sebastian Frandsen, Fredrik Mossestad og Jonas Langerrhuus skifter til FHK.

– Hvad så, hvad siger pressen til indkøbene,? sagde Thorkild henvendt til AVISEN.

Langerhuus spiller for netop HC Midtjylland, og ham holdes der særligt øje med. Det er heller ikke gået HK Ultras’ næse forbi, at højrebacken skifter til det fredericianske til sommer. Hver gang Langerhuus havde bolden, blev der lagt ekstra lydtryk på for at hyle ham ud af den, da han har udtalt, at han ser frem til de usaglige tilråb fra tilskuerpladserne.

Frank på trommepodiet. Foto: AVISEN

Før kampstart præsenterede Thorkild Nielsen et nyt tiltag. Indløbet med FHK-spillerne var lavet om, og anført af Franks hårde, taktfaste trommeslag løb de rødklædte FHK’ere på banen klokken 14:30. Med fra start for HC Midtjylland var noget overraskende ikke Jonas Langerhuus, men i stedet fik FHK stiftet bekendtskab med Mathias Nikolajsen, der scorede gæsternes første tre mål.

Da FHK først var indstillet på ham gik det som en leg. Thorsten Fries var en mur i målet, og i angrebet boltrede Reinier Taboada sig. Intet tydede på daværende tidspunkt, at Gudmundur Gudmundsson efter kampen skulle fortælle, at det blev en svær kamp.

– Jeg synes, at vi spillede en god første halvleg. I anden halvleg kom vi foran med 18-12, men så lavede vi fejl og fik nogle udvisninger, sagde Gudmundsson.

Tilbage til første halvleg. Cubanske Taboada var det helt store omdrejningspunkt angrebsmæssigt for FHK. Han gjorde, hvad der passede ham. Hvis han ikke fik scoret, så tiltvang han sig et straffekast. Hen mod slutningen af første halvleg begyndte han dog at lave lidt fejl, og det gjorde, at HC Midtjylland fik pyntet på en ellers sikker FHK-føring på 13-8. Kasper Kvist fik reduceret til 14-11, men et mål af Kasper Young og en redning af en storspillende Thorsten Fries gjorde, at FHK gik til pause foran 15-11.

Thorsten Fries stod med en imponerende redningsprocent på 41,67 procent. Foto: AVISEN

Fornemmelsen i thansen ARENA, hvor 1.745 tilskuere så til var mærkelig. Kampen manglede nerve, og uden at imponere førte FHK sikkert. Det var derfor forventet, at FHK ville køre en sikker sejr hjem, og det tydede anden halvlegs indledning også på var tilfældet. Kristian Stoklund bankede endnu et straffekast i mål, og bragte FHK på 18-12, men en udvisning til Lasse Balstad ved stillingen 19-13 satte gang i en negativ spiral. HC Midtjylland fik reduceret til 19-16 efter, at FHK var begyndt både at brænde og spille ukoncentreret. På daværende tidspunkt havde Gudmundur Gudmundsson endnu ikke foretaget udskiftninger i kampen, udover i tilfælde af en overtalsformation med syv mod fem angrebsmæssigt.

Det nye blod kom på banen. Der blev kigget Kristian Stoklunds vej, og i første omgang kastede det et mål af sig i åbent spil af bysbarnet, men HC Midtjylland var ikke til at slippe af med. Midtjyderne reducerede til 23-21, og havde tro på tingene hele vejen igennem.

– Vi har en tro på hinanden, og så er det benhårdt arbejde. Vi tog en bold ad gangen, og så kom vi tilbage, sagde HC Midtjyllands stregspiller, Mathias Hedegaard, efter opgøret.

Rasmus Meyer og Mathias Hedegaard i en af mange dueller. Foto: AVISEN

Advarselslamperne ringede. Kasper Young pegede på, at FHK’s fejl blev straffet kynisk af oprykkerne.

– Vi sløsde og brændte chancer, og fik dumme udvisninger. Det udnyttede de, og det er noget der er kendetegnede ved ligaen med at fejl straffes, sagde Young.

Fløjspilleren selv lavede ikke fejl, og endte med at lave fem mål på fem forsøg. Han kunne se til, da føringen skrumpede ind, og at det faktisk lykkedes for HC Midtjylland at komme foran med 26-25.

– Vi ved, at hvis man ikke er der, kan alle i ligaen slå alle. Men det kan være, at vi blev lullet lidt i søvn af, at vi førte med seks mål. Vi burde have lukket kampen der, og kørt en stor sejr hjem, erkendte Kasper Young.

Det, der ikke måtte ske for FHK’s vedkommende skete. Med knap fem minutter igen scorede Rasmus Graffe til 26-25. Det var konsekvensen af, at Anders Kragh Martinusen i helt fri position havde brændt i syv mod seks, som Gudmundur Gudmundsson valgte at gå over i, da det kneb til sidst. 

Anders Kragh Martinusen scorede kampens sidste mål. Foto: AVISEN

På trods af den midtjyske føring endte kampen med at gå FHK’s vej alligevel. Et direkte rødt kort til gæsternes Magnus Sønnichsen for at vælte Martin Bisgaard blev afgørende. FHK benyttede perioden til at komme foran med 27-26 på mål af Stoklund og Bisgaard. Da Kasper Young fik scoret til 28-26, efter at have brudt et midtjysk angreb og scoret i tomt mål, lignede det afgørelsen, men de blev det ikke.

HC Midtjylland fik reduceret til 28-27, og da Kristian Stoklund i angrebet efter bankede et straffekast på stolpen, var der meldt rød alarm. På daværende tidspunkt resterede der 1 minut og 15 sekunder af opgøret, men FHK satte et solidt forsvar op og fremprovokerede en angrebsfejl. Dermed kunne FHK stille og roligt køre bolden rundt. I sidste sekund blev Anders Kragh Martinusen spillet fri og scorede til 29-27.

Dermed vandt FHK, og enden blev god, selvom det ikke var kønt hele vejen igennem. Næste gang FHK skal i kamp er på tirsdag mod SønderjyskE på udebane.

Afgørende skridt imod store administrative lettelser er taget

0
Foto: AVISEN

En årlig besparelse på ca. 2,9 mia. kr. for danske virksomheder er nu kommet endnu tættere på.

Regering vil gennemføre den største enkeltstående byrdelettelse for dansk erhvervsliv nogensinde målt ved at gennemføre initiativet Automatisk Erhvervsrapportering. Formålet er at gøre det mindre tidskrævende for virksomheder at fakturere køb- og salg, afstemme bogføring og indberette årsregnskab og moms.

I dag bliver et stort og vigtigt skridt nu taget mod realiseringen af regeringens ambitiøse initiativ, der vil give en effektiviseringsgevinst på 2,9 mia. kr. om året.

Helt konkret bliver der nu opstillet nogle grundlæggende krav til de digitale bogføringssystemer, der skal automatisere det tidskrævende administrative arbejde.

– Vi skal sikre, at vores virksomheder har de bedste vilkår, så de kan bruge tiden på at vækste i stedet for på administrativt bøvl. Men sandheden er desværre, at især mange SMV’er bruger enormt meget tid på at holde styr på fakturaer, bogføring og indberetning til myndigheder. Det koster både tid og penge. Men i dag har vi taget et afgørende skridt i bekæmpelsen af unødvendigt bureaukrati for danske virksomheder. Med Automatisk Erhvervsrapportering giver vi tiden tilbage til virksomhederne. Samtidig styrker vi værnet mod snyd og svindel, fordi vi gør det lettere for virksomhederne at efterleve lovkrav, siger erhvervsminister Morten Bødskov.

De nye krav til virksomheders bogføring vil blive implementeret gradvist, så de omfattede virksomheder har god tid til at omstille sig. Således vil kravene tidligst træde i kraft for regnskabspligtige virksomheder fra 2024 og tidligst i 2026 for de øvrige virksomheder, herunder de personligt ejede virksomheder. Implementeringen vil ske i tæt samarbejde med erhvervsorganisationer og nøgleinteressenter for at sikre en god omstillingsproces.

Regeringen har besluttet at give udbyderne af bogføringssystemer og de omfattede virksomheder bedre tid til at omstille sig til de nye krav. Udbyderne får nu 9 måneder til at opfylde de nye krav mod oprindelig 6, og virksomhederne får nu mindst 6 måneder til at vælge bogføringssystem mod oprindelig 3.

Pressemøde: Regeringen afsætter to milliarder til akutplan for sundhedsvæsenet

0
Foto: AVISEN

På pressemødet deltog statsminister Mette Frederiksen (S), forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V), udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).

Regeringens ministre holder to-dages regeringsseminarer, hvor de diskuterer store politiske emner. For en ny regering, som den nuværende, er det vigtigt at ryste de tidligere politiske modstandere sammen, som indtil for nyligt ikke sad i samme regering.

I den nærmeste fremtid vil regeringen offentliggøre deres budgetforslag. Samtidig planlægger regeringen at oprette en “national energi-taskforce”, der skal tackle hindringer i lovgivningen og andre steder, der hindrer den grønne transformation.

SVM-regeringen har fokus på tre vigtige områder frem mod sommeren, nemlig forsvar, sundhed og uddannelse.

Forsvar står højt på listen med støtten til Ukraine og forhandlingerne om et forsvarsforlig i fokus. Sundhed er det næstvigtigste, mens uddannelsesområdet ligger tæt bagefter. Statsministeren ønsker at opbygge et uddannelsessystem, der er tilpasset den tid, vi lever i og den fremtid vi står overfor.

– Hvis vi ikke gør det, svigter vi vores børn og unge og i sidste ende samfundet, siger statsministeren.

Regeringen vil også afsætte mere budget til uddannelser end i dag, inden regeringens periode slutter.

Forsvarsminister Jakob Ellemann støtter op om statsministeren og fremhæver, at reformer er nødvendige.

– Prisen for frihed stiger, så vi må styrke vores forsvar, siger Ellemann (V) om de forestående forhandlinger om et forsvarsforlig.

Ministeren påpeger, at aftalen både skal være økonomisk ansvarlig og tænke pengene rigtigt. Det handler om mere end Danmarks sikkerhed, men også om at beskytte demokrati, suverænitet og værdier på verdensplan.

– Verden har ændret sig og kræver noget af os, og det vil kræve meget af os alle sammen, understreger Ellemann og fortsætter.

– Vi skal have modet til at gennemføre reformer, også selv om det er svært. Det er nødvendigt for at sikre Danmark og verden, vi er en del af, for fremtiden.’ regeringens beslutning om at have modet til at gennemføre reformer, også selv om det er svært.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen udtrykker stor tilfredshed med regeringsseminaret, hvor “Marienborg-ånden” har præget atmosfæren i løbet af forhandlingerne.

Han fremhæver, at der vil være brug for økonomiske midler, når antallet af børn og ældre stiger, og at den nuværende metode ikke vil være bæredygtig.

– Vi skal være modige og tænke innovativt, og det er en egenskab denne regering besidder, understreger han.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V), beskriver regeringens ønske om at implementere en akutpakke. Tre aspekter står særligt højt på listen: At gøre det nemmere for dygtige sundhedsarbejdere fra udlandet at arbejde i Danmark, at ensrette kravene og minimere bureaukratiet, og at sikre at sygehusene har ansvaret for patienter 72 timer efter deres udskrivelse for at reducere risikoen for genindlæggelse. Privathospitalerne vil ifølge regeringen være nøglen til at reducere de lange ventelister.

Sophie Løhde er optimistisk om forhandlingerne, der er i gang mellem regeringen, kommunerne, regionerne og privathospitalerne, og forventer at færdiggøre akutpakken inden få uger.

Regeringen har allokeret to milliarder kroner til en plan, der skal styrke sundhedssektoren i perioden 2022-2024. Forhandlinger om planen er igang, med det formål at styrke antallet af sundhedspersonale, forbedre akutmodtagelser og optimere både offentlige og private hospitalers kapaciteter.

Regeringen har planlagt en akutplan for sundhedsområdet, der skal honorere ekstraarbejde og gøre det nemmere for udenlandsk sygeplejersker at arbejde i Danmark. Målet er at have mere tid til patienterne, sikre fuldtidsarbejde for sygeplejerskerne samt uddanne flere specialsygeplejersker.

Der vil også være et fokus på at undgå sygehusophold gennem tæt samarbejde i sundhedsklynger og at færre patienter udebliver fra operationer. Reglen om udvidet frit sygehusvalg forlænges og der undersøges muligheden for at få privathospitalerne til at tage flere operationer. Der skal også være mindre administration og modregning i efterløn skal midlertidigt afskaffes.

Ekstra Bladets reporter beder de fire ministre om en håndsoprækning: 

Hvem af jer mener, det er et problem, at I ikke sagde før valget, at I ville afskaffe en helligdag?

– Vi kommer ikke til at række hånden op, siger Mette Frederiksen med et lille smil, hun fortsætter:

– Men jeg kan sige fuldstændig uden at ryste på hånden, at vi mener, det her er det rigtige at gøre.

Statsminister Mette Frederiksen udtrykker overraskelse over den aktuelle debat. Frederiksen påpeger, at de nuværende udfordringer ikke kan løses, hvis man ikke er villig til at træffe anderledes prioriteringer end dem, der er blevet taget i fortiden.

– Jeg undres næsten på daglig plan over den diskussion, vi har i Danmark. Vi kan ikke løse alle de opgaver, vi står overfor, hvis ikke vi er villige til at prioritere anderledes, end vi gør i dag. Og i vores øjne at arbejde noget længere, siger Mette Frederiksen.

Statsministeren mener, at det kræver en ændring i arbejdsmønstre, herunder en længere arbejdstid, for at løse de aktuelle opgaver. Hun henviser til afskaffelsen af store bededag som et eksempel på en sådan ændring.

DI: Debat om digitalisering er skæv

0
Fotograf Sif Meincke www.sifmeincke.dk

– Ingen skal tabes af det digitale samfund, men præmissen for debatten er skæv, siger branchedirektør Rikke Hougaard Zeberg, DI Digital, DI’s branche for tech-virksomheder, i en kommentar til ny rapport torsdag fra Digitaliseringsministeriet, der viser, at tre ud af fire borgere generelt har tillid til de digitale løsninger i det offentlige som eksempelvis Digital Post og borger.dk.

– I løbet af det sidste år har debatten om digitalt udsatte fyldt meget i medierne og stadigt mere i den politiske debat. Der er en tendens til, at digitalisering er blevet et onde på niveau med stigende inflation, som man bør beskytte borgerne imod.

– Vi skal se digitalisering som et redskab. Om det er godt eller dårligt afhænger fuldt ud af konteksten, og hvordan vi gør brug af teknologien. Og jeg vil vove den påstand, at de udfordringer, borgerne møder, langt oftere handler om kompleks lovgivning, unødvendige krav og manglende sammenhæng snarere end de digitale løsninger i sig selv, siger Rikke Hougaard Zeberg.

Til glæde for alle

– Når vi ser på tværs er det er helt unikt, at vi i Danmark har så høj tillid til de offentlige services og løsninger. Det skal vi være stolte af, og det skal vi værne om. Tilliden til de digitale systemer er en vigtig del af grundlaget for vores velfærdsmodel. Derfor må fokus til enhver tid også være på at gøre restgruppen endnu mindre. Vi skal sikre, at den digitale udvikling er noget alle har glæde af.

– Men det handler ikke kun om de digitale løsninger i sig selv. Det handler i lige så høj grad om de regler systemerne understøtter. Hvis den offentlige sektor som sådan er for kompleks og usammenhængende mister borgeren overblikket og tilliden. Jeg mener faktisk at digitalisering er en helt afgørende faktor for at skabe den sammenhæng for borgeren, siger Rikke Hougaard Zeberg

Hus brænder ned

0

Vejle Brandvæsen og TrekantBrand er kaldt til brand i et sommerhus i Høll, Børkop Kommune. Huset er overtændt og brandslukningen pågår stadig.

Opdateret klokken 19:40.

– På Randsalle i Høll er Vejle Brandvæsen og TrekantBrand stadig til stede, og har været det siden klokken 16.21, der er en større brand i gang i et sommerhus. 

– Sommerhuset er klokken 17.10 stadig overtændt, og brandfolk kæmper med at få ilden slukket. Brandårsagen er ukendt, men intet tyder på at branden er påsat. Der er ingen tilskadekommende i branden, det oplyser Sydøstjyllands Politi fredag klokken 17.10.

Vejle Brandvæsen har bedt om forstærkning, hvorfor mange måske har hørt brandbilerne køre fra Fredericia.

17.16: Vores reporter på stedet oplyser, at det er en voldsom brand, der er store røgskyer i området og branden er på ingen måde under kontrol.

17.17: En vandtank mere bliver tilkaldt.

19:40: Der arbejdes stadig på at slukke branden. Der er stadig flammer og røg.

SDU-forskere vil holde øje med farlige bakterier

0

Forskere fra SDU’s campus i Sønderborg er sammen med canadiske kolleger i færd med at finde en metode til at udvikle et varslingssystem, der kan registrere farlige bakterier og vira, som dukker op i takt med at permafrosten smelter i de arktiske egne. SDU-forskerne bidrager med indgående viden om sensorer og monitorering af bakterier.

Miltbrandbakterien Bacillus anthracis er nådesløs. De første tegn er ellers til at overse; lidt kløen, ikke værre end et myggestik. Men så rammer feberen. Siden følger bylder, karakteristiske kulsorte sårskorper, hævede lymfekirtler, og til sidst kan bakterien medføre døden, da patienter får lungerne fyldt af blodig væske. Ofrene drukner kort sagt i deres eget blod.

I 2016 opstod der rygter om den sibirske pest blandt rensdyrnomader på den sibiriske halvø Jamal. Op mod 2.300 rensdyr døde, 73 mennesker blev indlagt og mandag d. 1. august døde en 12-årig dreng, inden sygdommen blev identificeret som miltbrand. Dens oprindelse var optøningen af et rensdyrkadaver, et offer for et miltbrandudbrud helt tilbage fra 1941.

The Siberian Times gav zombiebakterier skylden for miltbrandudbruddet i 2016, fordi miltbrandsporerne havde overlevet så lang tid. Bakterien var i 75 år forsvarligt pakket ind i tundralandskabets permafrost, men da en hedebølge med – for de arktiske egne – uvante temperaturer på 25-30 grader ramte i sommeren 2016, smeltede sneen og isen, og bakterierne tøede op.

Miltbrandudbruddet kan blive det første af mange i takt med, at mikrober vil tø op og blive vakt til live, når den nordlige halvkugles 23 mio. kvadratkilometer permafrost smelter som konsekvens af den globale opvarmning.

Der ligger en latent trussel i form af gamle bakterier og vira, som ligger gemt i permafrosten og tør op, i takt med at vejret bliver varmere og varmere. Overvågning af sygdomme i arktiske områder er derfor vigtigere end nogensinde.

Forskere fra SDU vil nu i samarbejde med kolleger i Canada kigge på forskellige muligheder, så de på sigt kan udvikle et alarmsystem, der kan registrere vira og bakterier, som dukker op af den frosne jord.

– Vi vil gerne overvåge vand og jord i nærheden af permafrostområder – det hele i realtid, altså live, fortæller lektor Roana de Oliveira Hansen fra NanoSYD ved SDU.

Global opvarmning tør bakterier og vira op
En arktisk rapport udarbejdet af NOAA Pacific Marine Environmental Laboratory i 2018 spekulerer i, at ”sygdomme som den spanske syge, kopper og pest, som ellers er blevet udryddet, måske findes nedfrosset i permafrosten”, mens et fransk forskningsprojekt i 2014 varmede en 30.000 år gammel virus op, som forskeren havde fundet i permafrosten. Den kom straks til live, 300 århundrede efter den var frosset ned.

– Truslen er reel. Derfor er det målet på sigt at udvikle en form for alarmsystem til de arktiske områder. I første omgang er der dog tale om et netværksprojekt, hvor det handler om at lære hinanden bedre at kende og se, hvordan vi bruger hinandens kompetencer bedst, fortæller Roana de Oliveira Hansen.

NanoSYD har igennem en række tidligere forskningsprojekter opbygget en indgående viden indenfor live-overvågning af bakterier og vira, bl.a. testning af vand i Indiens undergrund, og har derudover udviklet bærbare systemer til påvisning af kemisk forurening. Centrets forskere er nogle af de fremmeste eksperter på området. Roana de Oliveira Hansen er ikke i tvivl om, at SDU-forskerne sammen med det etablerede netværk af forskere og den kommercielle samarbejdspartner, Copenhagen Nanosystems (CPH Nano), vil finde frem til den rigtige løsning på problemet, og på sigt udvikle en sensor, som vil kunne alarmere myndigheder, hvis en farlig bakterie eller virus bliver detekteret.

Men, hvad sker der så, hvis en sensor registrerer en f.eks. 40.0000 år gammel, potentiel farlig bakterie?

– Der skal udarbejdes en beredskabsplan for, hvordan man isolerer området og personer i umiddelbar nærhed. Vi er så heldige at have prof. Jennifer Baltzer i vores netværksaktivitet. Hun studerer indflydelsen af den optøende permafrost i det arktiske økosystem, og er én af de største specialister på området, fortæller Roana de Oliveira Hansen.

Forskerne har i første omgang planlagt to workshops. Her vil forskerne udpege, hvilke bakterier, de vil holde særligt øje med, samt diskutere, hvilke sensorteknologier der egner sig bedst til at løse opgaven. Det er målet, at netværksprojektet skal føre til yderligere tre projekter, hvor der vil blive sat fokus på at udvikle den nødvendige teknologi.

Projektet har modtaget 350.798 kroner fra Uddannelses- og Forskningsministeriets Global Innovation Network Programme (GINP). Udover SDU tæller projektet McMaster University in Canada (MMU), Wilfrid Laurier University in Canada (WLU) og Copenhagen Nanosystems (CPH Nano).

Lang vej til spilletid: To talenter forlader FHK

0

Til sommer forlader Malte Pedersen og Jonas Raundahl Fredericia Håndboldklub.

Siden U12 har Malte Pedersen og Jonas Raundahl spillet i FHK, og i de seneste tre år har de været på kontrakt i klubben, hvor de har spillet U19-liga, 2. division og fået flere ligakampe. Begge spillere har sideløbende været med omkring landsholdet, hvor Jonas Raundahl stadig er med i U20-landsholdstruppen og kæmper for at komme med til U20-VM i Tyskland til sommer.

– Det er også derfor, at vi har udlejet Raundahl til 1. divisionsklubben Skive for resten af sæsonen så han kan få masse af spilletid, og får de bedste betingelser for at blive udtaget U20-VM, siger administrerende direktør i Fredericia Håndboldklub, Thomas Renneberg-Larsen.

Til sommer skifter Raundahl væk på permanent basis, og det samme er tilfældet med Malte Pedersen.

– Vi er stolte over den udvikling, som de har været igennem i FHK, men da de ikke har udsigt til meget spilletid på ligaholdet, er det nødvendigt for deres fortsatte udvikling at komme videre i karrieren i en højere række end 2. division. Jonas Raundahl kommer til at fortsætte i en ligaklub, og Malte Pedersen skifter till en 1. divisionsklub, og vi vil komme til at følge deres udvikling tæt. Forhåbentligt kan de begge udvikle sig yderligere og vende retur til Fredericia Håndboldklub om nogle år, siger Thomas Renneberg-Larsen.

Den administrerende direktør ser det som en blåstempling af FHK’s talentsetup, at Raundahl og Pedersen har udviklet sig i den retning, de har.

– Vi havde allerhelst set, at de begge var blevet hos os og slået igennem, men når man har de ambitioner, som vi har med vores ligahold, vil der i første omgang blive begrænset med spilletid til dem i ligaen. Derfor er det glædeligt at både Jonas og Malte har udviklet sig så meget, at de er attraktive for andre klubber, og senere i karrieren kan se vores vej igen, hvis de fortsætter udviklingen, slutter Thomas Renneberg-Larsen.

Inflation og forbrugerbekymringer skabte tilbagegang hos kiropraktorerne i 2022

0
Randers Rygcenter, Kiropraktor Bolette Brunmark og patient Anders Pal

Det er ikke kun luksusvarer og strømmen, der spares på, når inflationen raser. Også helbredet gås der på kompromis med. Det viser patienttallet for 2022 fra landets kiropraktorklinikker.

I 2021 besøgte 388.000 danskere en kiropraktorklinik – men i 2022 kiggede kun 369.000 forbi. Det svarer til en nedgang på 19.000 patienter eller 5,4 %. Dermed er patienttallet nede på stort set samme niveau som i 2021, hvor corona betød at mange fravalgte vigtig behandling pga. smittefrygt.

– Jeg synes det er bekymrende, at patienterne ikke har mulighed for at prioritere deres helbred, når krisen kradser. Det er jo ikke fordi folk har færre smerter, at de ikke besøger en kiropraktor. Det er fordi, de ikke har råd, siger Michael Christensen, formand for Dansk Kiropraktor Forening.

Umiddelbart efter Corona i 2022 oplevede kiropraktorerne en markant patienttilstrømning. Det skyldtes at mange var blevet derhjemme pga. smittefrygt under corona. Nu er formanden bekymret for efterslæbet efter den økonomiske krise.

– Vi ved af erfaring at det hævner sig, når man ikke sørger for at få rådgivning og holde sine smerter nede. Jeg frygter derfor, at vi næste år ser resultaterne af patientnedgangen i form af flere sygedage og endnu dårligere helbred blandt muskel-led patienter, siger Michael Christensen og fortsætter:

– I det hele taget er netop dårlig økonomi en stor ulighedsmotor – og det ser vi især når folk frygter for økonomien. Så skærer de der, hvor det kan lade sig gøre, slutter han.

Alvorligt færdselsuheld spærrer vej – redning arbejder på stedet

0
KRIMI. Et alvorligt færdselsuheld har søndag eftermiddag udløst en større udrykning på Tingvejen nordøst for Grindsted. 17:37 - Opdateret Sydøstjyllands Politi oplyser nu, at to biler...

Fredericia trækker et nationalt læs – nu skal Danmark også løfte Fredericia

0
OPINION. Fredericia er på mange måder en lille kommune. Arealmæssigt fylder vi ikke meget på landkortet. Men vores betydning for Danmark er langt større,...

Messerschmidt: Valget handler om udlændingepolitik, leveomkostninger og pension

0
Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, går ind i valgkampen op til folketingsvalget den 24. marts med et klart mål: en borgerlig regering – og...

Hjem med Sjæl: Rudolf Steiner Allé 17 – en arkitektonisk perle i Snoghøj

0
BOLIG. Der findes adresser, der allerede inden man træder indenfor, fortæller noget om den verden, der venter bag døren. Rudolf Steiner Allé i Snoghøj...

FC Fredericias kamp mod Randers bliver første med ny hooliganlovgivning

0
Når FC Fredericia og Randers FC mødes på Monjasa Park, er det under en helt ny lovgivning. Den hårdere hooliganpakke er nu gældende hver...

Socialdemokratiet vil fratage kriminelle udlændinge førtidspension

0
Fra asylbremse til frakendelse af førtidspension – Socialdemokratiet vil stramme skruen markant på udlændingeområdet. Socialdemokratiet er tirsdag kommet med et nyt og omfattende udlændingeudspil med...