3F Transport: Aftalen sikrer reallønnen og fremtidens transport

Af

-

06:07 - 3. marts

3f, fagligt fælles forbund — (Foto: AVISEN)

3F Transport og Dansk Industri har indgået forlig på transportområdet. Med forliget sikres reallønnen, der kommer store forbedringer på uddannelsesområdet, og der investeres i fremtidens transport

Den sidste underskrift er sat på ”Fællesoverenskomsten”, der omfatter havnearbejderne og en stor gruppe lagerarbejdere og chauffører på DI’s virksomheder. Forliget lægger linjen for hele normallønsområdet og en række andre overenskomster mellem 3F Transport og DI.

3F’erne på transportområdet har ønsket lønstigninger, der matcher stigninger i priserne, og vilkår, der kan sikre job og arbejdsliv i fremtiden. Den fornyede overenskomst favner ønskerne med sikring af reallønnen, øget frihed og store investeringer i uddannelse og en fremtid, hvor mere transportarbejde er faglært arbejde. 3F Transport vil især fremhæve tre punkter i den toårige aftale:

3.150 kroner mere i månedsløn

Stigninger i timelønnen på transportområdet betyder, at månedslønnen for en 37-timers arbejdsuge stiger mindst 2.450 kroner over de næste to år inklusive omlægningen fra 8 til 10 procent arbejdsgiverbetalt pension. Oven i kommer 700 kroner om måneden via forhøjelsen fra 7 til 9 procent til hver enkelt ansats særlige opsparing (fritvalgskonto). I alt giver det en direkte lønstigning på 3.150 kroner om måneden plus gennemslag på pension og feriepenge. 3F Transport forventer, at det indhenter tabt realløn i 2022 og sikrer reallønnen i 2023 og 2024.

Nye rettigheder og højere status til transportansatte

Ansatte på transportområdet får bedre muligheder for uddannelse som en del af deres ansættelsesforhold med henblik på at opnå status som faglærte. Det sker via løbende kompetenceafklaring, uddannelsesplaner og mulighed for at veksle seks ugers selvvalgt uddannelse til op til 14 ugers erhvervsuddannelse. Godtgørelse under uddannelse stiger fra 85 procent til 100 procent af lønnen. Det er en investering, der gavner både den ansattes muligheder i fremtidens arbejdsliv og virksomhedernes evne til omstilling for eksempel i forhold til overgang til grøn transport. Status som faglært giver 4,00 kroner ekstra i timeløn. Cirka 650 kroner mere i løn om måneden.

Satsning på unge og investeringer i fremtidens transport

3F Transport og DI har aftalt at sætte over tre millioner kroner om året af til yderligere indsats og kampagner for rekruttering til transportens uddannelser og arbejdspladser. Herunder i form af en forhøjelse af tilskuddet til lærlinges obligatoriske studietur på 1.000 kroner. Fra 3.500 kroner til 4.500 kroner.

Fra 2010 til 2020 er tilgangen til transportuddannelser steget fra cirka 500 om året til over 1.000.

Lærlinge på transportområdet får en stigning i lønnen på 4,5 procent per 1.marts 2023 og 3,5 procent per 1. marts 2024.

3F-forhandler: En pakke med investeringer i fremtidens transport

3F Transport kalder fornyelsen af overenskomsten: ”En solid pakke for de ansatte i fremtidens transport”.

– På transportområdet er reallønnen steget hvert år, siden finanskrisen var dybest i 2012. Det fik en brat ende med høj inflation og udhuling af reallønnen i 2022. Det får vi rettet op med en lønstigning på minimum 3.150 kroner om måneden over de næste to år. Med den lønstigning forventer vi, at transportansatte igen kan fylde det samme i kurven i supermarkedet, som de kunne for godt et år siden. Samtidig investerer vi sammen med arbejdsgiverne massivt i transportfagenes fremtid. Det er jeg meget, meget glad for, siger Jan Villadsen, der er formand for 3F Transport.

3F Transport fremhæver, at der modsat dystre prognoser i dag er 6.000 flere chauffører ansat på overenskomst, end da krisen og misbrug af udenlandske chauffører var størst fra 2009 til 2015. Det skyldes blandt andet 10 års intensiv kamp mod social dumping. Senest har 3F Transport indgået overenskomst for chauffører med onlinesupermarkedet nemlig.com. Samtidig er andelen af unge, der bliver optaget på en transportuddannelse som for eksempel lagerarbejder, godschauffør eller redder, steget fra 500 om året til over 1.000 på 10 år. Det har skabt et nyt og positivt behov for investeringer i fremtidens transport.

– I 3F Transport vil vi fremtiden. Arbejdsgiverne skriger efter faglært arbejdskraft, og derfor er det kun naturligt, at vi med denne overenskomst både sikrer bedre mulighed for uddannelse som en del af ansættelsesforholdet og sikrer et øget fokus på lærlinges vilkår. Jeg er særligt glad for, at 3F Transport og DI i en fælles investeringspakke afsætter 3 millioner kroner om året til at højne transportfagenes image og gør det attraktivt for nye, unge kolleger at søge ind i en branche med en fremtid. Jeg har en klar ambition om, at vi de kommende år endnu en gang fordobler tilgangen af unge, der vælger uddannelse til et job i transportbranchen, siger Jan Villadsen.

OK23: Transportforliget – satser og øvrige vigtige punkter:

Timeløn: Normaltimelønnen stiger 6,00 kroner per time 1. marts 2023 og 5,75 kroner per time 1. marts 2024. I alt 11,75 kroner.

Frit valg: Den særlige opsparing, der sikrer hver enkelt ansat frit valg mellem pension, frihed eller udbetaling som løn, hæves fra 7 til 9 procent af lønnen per 1. marts 2024. Der giver en direkte lønstigning på 2 procent eller mindst 700 kronerom måneden.

2 procent lønstigning via ændret pension: Per 1. juni 2023 indbetaler arbejdsgivere 10 procent af lønnen til pension i stedet for 8 procent. Ansattes indbetaling falder fra 4 til 2 procent af lønnen.

Genetillæg og overarbejdstillæg: Genetillæg stiger 4,5 procent 1. marts 2023 og 3,5 procent 1. marts 2024. Tillæg for overarbejde stiger 3,5 procent 1. marts 2023 og 3,0 procent 1. marts 2024.

Lærlinge: Lønnen til lærlinge hæves med 4,5 procent per 1.marts 2023 og med 3,5 procent per 1. marts 2024. Bidrag til lærlinges studietur stiger med 1.000 kroner. Tillidsrepræsentanten på hver enkelt arbejdsplads får hvert år per 1. marts mulighed for at forhandle lærlingenes løn.

Omlægning af arbejdstid: Fællesoverenskomstens regler om arbejdstid moderniseres i forhold til arbejde i weekenden, så alle ugens syv dage kan betragtes som normale arbejdsdage i forhold til placering af ugens fem arbejdsdage. Weekendarbejde skal varsles, og ansatte, der skal arbejde på weekenddage, får tillæg, der kan udbetales som løn eller veksles til fridage.

Mere uddannelse og bedre mulighed for at blive faglært: Ansatte på transportområdet får bedre muligheder for uddannelse som en del af deres ansættelsesforhold. Der skrues op for løbende kompetenceafklaring, uddannelsesplaner og muligheder for at blive faglært. Godtgørelse under uddannelse stiger fra 85 procent til 100 procent af lønnen. Ansatte og deres tillidsvalgte får ret til at vælge en uddannelsesrepræsentant.

Nye værktøjer til tillidsvalgte: Valggrundlag for tillidsrepræsentanter nedsættes til fem ansatte. Valg af tillidsrepræsentant foregår i arbejdstiden, og tillidsrepræsentanter får ret til at mødes med nyansatte kolleger.

Barsel/orlov: Far/medmor har fået øremærket yderligere 2 ugers orlov med løn, og forældrene har herudover fået yderligere 2 ugers orlov med løn, der kan deles mellem dem. Det giver samlet set 36 ugers orlov med løn efter fødselstidspunktet modsat de 32 uger, som der er i dag.

3F kræver nye forhandlinger om bedre arbejdsmiljø

Af

Mille Dyhrberg

-

06:04 - 3. marts

0

Henning Overgaard, 3F, Kongres — Foto: AVISEN

En helt ny rapport fra Sundhedsstyrelsen afslører, at slidgigt og nakke- og lændesmerter hvert år koster omkring 7,3 millioner sygedage, hvilket svarer til omkring 30.000 fuldtidsstillinger.

Der skal sættes turbo på forhandlingerne for en aftale om et bedre arbejdsmiljø på landets arbejdspladser. Det mener 3F’s forbundssekretær Lene Krabbe Dahl, efter at have læst Sundhedsstyrelsens nye rapport ”Sygdomsbyrden i Danmark 2022”.

– Rapporten viser, at der er brug for handling nu. Det koster samfundet milliarder af kroner, når folk bliver sygemeldt på grund af slidgigt, stress eller smerter i bevægeapparatet. Det er bydende nødvendigt, at vi forbedrer arbejdsmiljøet, så folk ikke bliver slidt ned, og det er dyrt for både sundhedsvæsenet, for arbejdsgiverne og for den enkelte, når folk må blive hjemme fra arbejdet på grund af sygdom – skabt af et dårligt arbejdsmiljø, siger Lene Krabbe Dahl, der er forbundssekretær i 3F.

Den nye rapport viser, at lænderyg-smerter er den sygdom, der medfører flest ekstra omkostninger i sundhedssektoren på hele 7,1 milliarder kroner årligt. Samtidig viser rapporten, at slidgigt samt nakke- og lændesmerter hvert år koster omkring 7,3 millioner sygedage, hvilket svarer til omkring 30.000 fuldtidsstillinger.

– Vi skal øjeblikkeligt have gang i de forhandlinger om et bedre arbejdsmiljø, som har ligget stille siden efteråret. Meget af sygefraværet opstår jo som følge af opskruet tempo, stress og dårligt arbejdsmiljø rundt omkring på landets arbejdspladser. Det skal vi have gjort noget ved nu, siger Lene Krabbe Dahl.

3F ønsker en ny og ambitiøs arbejdsmiljøaftale med en femårig national strategi for et godt ergonomisk arbejdsmiljø. En sådan strategi skal tilføre ny viden til arbejdspladserne om løsninger på at forebygge fysisk belastende arbejde med manglende pauser og begrænset indflydelse.

Derudover ønsker 3F også, at Arbejdstilsynet tilføres en permanent bevilling med flere ressourcer til at føre tilsyn med arbejdsmiljø på landets arbejdspladser og en styrket indsats for at reducere antallet af arbejdsulykker.

– Det er for 3F helt afgørende, at der så hurtigt som muligt bliver indgået en ny politisk aftale. Det er jeg helt sikker på, at beskæftigelsesministeren også kan se både fornuft og rimelighed i, siger Lene Krabbe Dahl.

DSB udsat for hackerangreb

Af

Patrick Viborg Andersen

-

22:09 - 2. marts

0

DSB har torsdag aften været udsat for et hackerangreb.

Tidligere torrsdag aften var DSBs hjemmeside nede, og de oplyser til TV 2, at det skyldtes et hackerangreb.

Hackerangrebet hævder Anonymous Sudan at stå på, skriver de på Telegram.

Togene holder stille mellem Odense og Nyborg

Af

Patrick Viborg Andersen

-

20:15 - 2. marts

0

Som følge af en personpåkørsel kører der ingen tog mellem Odense og Nyborg.

DSB skriver følgende:

– Vi afventer i skrivende stund yderligere informationer og vil derfor løbende opdatere denne side med informationer.

Flere tomme lejeboliger: Boligtomgangen stiger for første gang i mere end to år

Af

Redaktionen

-

18:00 - 2. marts

0

Lejligheder i Korskærparken — Foto: Thomas Lægaard, Fredericia Avisen

For første gang siden juli 2020 er tomgangen for private boliglejemål stigende landet over, og det tyder på, at usikre økonomiske tider gør det sværere at leje boliger ud. Stigningen skyldes formentligt, at danskerne tænker i andre boligløsninger, når pengene er små, lyder det fra EjendomDanmark.

Tomgangen, som beskriver omfanget af tomme lejemål, er steget med 0,6 procentpoint for den private boligudlejning i forhold til sidste kvartal. Det betyder, at den nu er på 3,8 procent, viser en ny opgørelse fra EjendomDanmark.

Stigningen kommer i kølvandet på en lang periode, hvor lejeboligernes fleksibilitet har givet danskerne tryghed i en økonomisk usikker tid med energikrise og inflation. Men med dette kvartals mærkbare stigning er boligtomgangen nu over den gennemsnitlige på 3,3 procent for perioden 2000-2023.

– Selvom et usikkert ejerboligmarked generelt set har fået flere til at søge mod privat boligudlejning, så har det nu også fået flere til at vælge andre boligløsninger i den private udlejningssektor, siger Morten Marott Larsen, underdirektør i EjendomDanmark, og uddyber:

– Man rykker måske tættere sammen på de kvadratmeter, der er til rådighed. Der er naturligvis fortsat brug for de private udlejningsboliger, men det ser ud til, at usikre økonomiske tider kan gøre det sværere at leje ud.

Geografiske forskelle mellem by og land

Selvom flere lejeboliger står tomme i hele landet, danner der sig et klart billede af geografiske forskelle mellem by og land.

Det ses fx i Region Syddanmark, hvor boligtomgangen rammer 4,8 procent, hvilket er en stigning på 1,5 procentpoint i forhold til samme tidspunkt sidste år. Alene indenfor det sidste kvartal er den steget med 0,9 procentpoint. I Region Midtjylland er boligtomgangen 6,6 procent.

Modsat er boligtomgangen i Region Hovedstaden, på trods af en lille stigning, fortsat lav på 2,4 procent.

Ifølge Morten Marott Larsen skyldes det blandt andet regionale forskelle på udbud og efterspørgsel:

– Befolkningen vokser, og særligt i de større byer betyder det en øget efterspørgsel og dermed et behov for flere boliger. Der er heldigvis blevet bygget meget, men nogle steder kan det lokalt betyde et større udbud, end hvad markedet på meget kort sigt kan absorbere. Men jeg er fortrøstningsfuld, så længe efterspørgslen fortsat er til stede.

De mindste boliger har den laveste tomgang

Der er dog fortsat stor efterspørgsel på de mindste boliglejemål. Det vil sige boliglejemål, der arealmæssigt er mindre end 75 kvadratmeter. Tomgangsprocenten for disse boliger er den laveste med sine 3,1 procent, og generelt ses det, at boligtomgangen bliver højere, jo større arealet er. For de største boliglejemål, over 150 kvadratmeter, er niveauet på 5,7 procent.

– Det handler om, at der er blevet bygget for få mindre boliger, og at de mindste boliger er billigere, og derfor ikke lige så let påvirkelige, når økonomien er trængt. De bliver måske faktisk endnu mere eftertragtede, siger Morten Marott Larsen.

Viljen, modet og evnen til forandring

Af

Erik Schwensen og Uffe Steiner Jensen

-

16:00 - 2. marts

0

I sidste uges artikel ”Borgernes forandringskraft” skrev vi om nødvendigheden af en tilstrækkelig og vedholdende forandringskraft i samfundet og hos den enkelte borger for at skabe og gennemføre de nødvendige forandringer. Forudsætningen herfor er viljen, modet og evnen. Men hvordan skaber vi viljen, modet og evnen til denne forandringskraft? Det handler denne uges artikel om.

Viljen og modet før evnen

Viljen, modet og evnen til forandring hænger uløseligt sammen. De er på mange måder hinandens forudsætninger. Ingen af dem kommer af sig selv, og de skal læres, opøves, trænes og vedligeholdes.

Viljen, modet og evnen til forandring skal dannes som det allerførste, før selve forandringsprocessen for alvor sættes i gang. Viljen og modet kommer før evnen, for både viljen og modet skal være med til at motivere os til at udvikle den konkrete evne til at foretage den forandring, vi ønsker.

Viljen og modet udspringer af vores identitet, grundlæggende værdier, emotioner, følelser og tanker vedrørende forandringer. Viljen, modet og motivation til forandring styrkes også gennem en ægte medinddragelse af alle involverede samfundsborgere og aktører, så alle involverede føler et medejerskab til den kommende forandring, kan se sig selv i det og mærke, at de er blevet hørt.

Helt fra begyndelsen, og før selve forandringerne igangsættes, skal troen på den kommende forandring opbygges, styrkes og forankres hos den enkelte samfundsborger. Her er samfundsborgernes tillid til, at de valgte politikere kan lede os gennem forandringerne helt afgørende. Behovet for en markant styrkelse af tilliden til de politiske ledere og deres troværdighed har vi skrevet om i tidligere artikler. Det går også forud for forandringernes igangsættelse.

Evnen før handling

Vi taler om evnen før handling. For kvaliteten af de forandringer, som vi ønsker at gennemføre, afhænger fuldstændig af den ændrede adfærd, som vi som samfund og samfundsborgere igangsætter. Og kvaliteten af vores ændrede adfærd afhænger af vores evner hertil – vores kompetencer. Evnen til at gøre de rigtige ting, rigtigt og præcist på det helt rigtige tidspunkt. Før vi igangsætter de egentlige forandringer, skal de nødvendige kompetencer være på plads hos alle aktører i værdikæden, både hos politikerne, embedsværket, medierne, lederne, mellemlederne og medarbejderne/borgerne. De sidste er de vigtigste, for det er medarbejderne og borgerne, der skal bære forandringerne igennem og leve med dem.

Forud for hvert trin i forandringsprocessen skal de nødvendige kompetence opbygges og være tilstede. Derved sikres og styrkes forandringskraften.

Rækkefølgen og tiden er afgørende

Tidligere og igangværende forandringer i samfundet viser, at forandringsmetoden og rækkefølgende af iværksatte tiltag er afgørende for forandringernes succes. Mange forandringsprojekter, flere teoretikere taler om op til 75%, kuldsejler, fordi de overser rækkefølgens betydning og tager de i denne artikels først skitserede og afgørende elementer (Viljen, modet, troen og tilliden) for givet.

Som artiklens billede viser angribes mange forandringsprojekter af et forudindtaget tidspres, som foranlediger overspringshandlinger og en undervurdering af betydningen af først at bruge tilstrækkelig tid på at få viljen, modet, troen og tilliden til forandringen godt på plads fra begyndelsen.

Netop når tidspresset føles højest, er der god grund til – for et øjeblik – at genoverveje om den tilstrækkelige forandringskraft er på plads. Tiden til det er altid givet godt ud. For det er kun, hvis du under genovervejelsen bliver i tvivl, om forandringskraften holder, at du må stoppe op og styrke forandringskraften, før du går videre.

Forandringskraft som fag og tema

Når vi skriver og taler om forandringskraft og evnen til forandring, så er det jo i grunden hovedsagelig ledelse og selvledelse, som vi taler om. Nogen vil sikkert kalde det personlig ledelse og ledelse af andre.

Det ”at lede” sig selv og/eller andre er jo egentligt ret enkelt – nemlig at gøre noget eller få andre til at gøre noget, som man ellers ikke ville have gjort, bevidst eller ubevidst. Men det viser sig jo ofte i virkeligheden, at det ret enkle ikke er så simpelt endda. Specielt når forandringerne bliver italesat som store, historiske forandringer i Breaking News, helt ud af proportioner i forhold til den bestående kontekst.

Derfor bør ”Forandringskraft – Viljen, modet og evnen til forandring” indføres som et tværgående fag og tema i dannelsen og uddannelsen af alle samfundsborger, som livslang læring uanset position og ståsted i samfundet.

Allerbedst vil det være, hvis forandringskraften bliver en helt naturlig og indbygget del af samfundsborgernes hverdag og dagliglivet. En hverdag hvor nysgerrighed, kreativitet, og engagement i samfundsudviklingen sættes i fokus. En hverdag hvor kompetenceudvikling i viljen, modet, troen, tilliden og evnen til rettidige forandringer er i højsæde og indlejres i dagliglivet, både hos den enkelte samfundsborger og i fællesskabet.

Det allervigtigste er måske ikke kun at forstå, men også at udleve overbevisningen om, at for at vi kan leve det liv, som vi ønsker os – over tid, så bliver vi nødt til at forandre os i forhold til den foranderlige og dynamiske verden, som vi lever i, og de mennesker vi vælger at bygge vores samfund op sammen med.

Det afgørende er, om vi, som medspillere i skabelsen af vores fremadrettede meningsfulde liv, kan blive bedre i stand til rettidigt at se, høre og mærke forandringerne omkring os. Og hvor vi sætter fokus på de ting og forhold, som vi kan gøre noget ved, og som vi har indflydelse på, og som vi ønsker vores samfund bevæger sig henimod.

10 millioner til nyt elitecenter med solen i centrum

Af

Mille Dyhrberg

-

14:36 - 2. marts

0

Et nyt eliteforskningscenter under SDU Climate Cluster har en holistisk tilgang til solenergi. Centret vil ikke blot designe, bygge og udvikle papirstynde, bøjelige solcellepaneler, som kan sættes op på alverdens ting, men også kigge på, hvordan de implementeres i samfundet og hvordan forbrugerne bedre tager imod de nye løsninger.

– Store samfundsmæssige udfordringer som klimaforandringerne kræver tværfaglige løsninger. Selvom jeg nu igennem mere end ti år har forsket i solceller, så er det første gang, at der har været mulighed for at inkludere alle fagområder, og det ser jeg virkelig frem til. Det handler om at gøre klimaforskningen anvendelig i samfundet.

Sådan lyder det fra professor Morten Madsen. Han er koordinator for et nyt elitecenter under SDU Climate Cluster, som har modtaget 10 millioner kroner over de næste fire år. Centret har fået navnet SCC Elite Centre on Solar Energy Conversion and Storage (SOLEN), og som navnet indikerer, centrerer forskningen sig om at udvikle teknologier til at høste, lagre og bruge solenergi.

Solenergi udgør kun fire procent af verdens samlede strømproduktion

Solenenergi er helt essentiel, hvis vi skal forhindre en temperaturstigning på mere end de 2 grader, der har været verdens erklærede klimamål siden Paris-aftalen blev indgået i 2015. På kun tre timer bliver Jordens overflade bestrålet af Solen i et omfang, der svarer til verdens årlige energiforbrug. Men selvom solenergi er ét af de hurtigst voksende markeder inden for den grønne omstilling, så udgør den blot fire procent af verdens samlede strømproduktion.

– Og det skal vi have lavet om på. Vi har i flere år forsket i organiske solceller, som ikke blot er millimeter tynde, men også bæredygtige og kan designes i farve, fleksibilitet og også gennemsigtighed. På sigt kan vi udvinde strøm med solcellerne og derefter enten lagre den i superkondensatorer eller lave strømmen om til grøn brint, hvilket vi også er begyndt at forske i. På den måde passer teknologierne sammen og spiller direkte ind i Power-to-X, fortæller Morten Madsen.

En holistisk tilgang nødvendig
Organiske solceller, superkondensatorer, grøn brint og Power-to-X er alle termer, der ligger for enden af regeringens hockeystav-model, men selvom det måske er ingeniørerne og de naturfaglige og tekniske videnskaber, der skal udvikle løsningerne i forbindelse med klimaudfordringerne, så er ekspertise inden for humaniora og samfundsvidenskab nødvendig for at bringe løsninger i spil.

– Det handler om at gøre klimaforskningen anvendelig i samfundet, f.eks. at få virksomheder til at investere i teknologien, men også at informere forbrugerne om de nye teknologier, så vi kan få minimeret evt. barrierer og få dem implementeret i dagligdagen, siger Morten Madsen.

Professoren mener, at en holistisk tilgang er vigtig i forhold til at håndtere klimaændringer, fordi den anerkender, at klimaændringer er et komplekst og indbyrdes forbundet problem, som påvirker forskellige aspekter af vores liv, herunder miljøet, økonomien og sociale systemer.

– En tværfaglig tilgang med involvering af forskere fra flere fakulteter er med til at sikre, at vores bestræbelser på at afbøde og tilpasse os klimaændringer er omfattende, velkoordinerede og gensidigt forstærkende, hvilket i sidste ende fører til mere effektive og bæredygtige resultater.

Som eksempler nævner Morten Madsen, at det er vigtigt med modeller for miljøaspekterne i forbindelse med fremstilling og genanvendelse af solceller.

– Vi bryster os jo af, at solenergi er grøn energi, men i den sammenhæng er det også vigtigt at have sig for øje, hvorvidt der er miljøbelastning i forbindelse med fremstillingen af dem. Hvor kommer materialerne fra? Af hvem og hvordan bliver de fremstillet?

EWII ansætter ny pressechef

Af

Christian Runge Fris

-

14:24 - 2. marts

0

Efter nogen tid uden har energiselskabet EWII nu ansat ny pressechef. Ann Katrine Warren, bringer en bred vifte af kommunikation og journalistik til bordet. Med en baggrund som journalist og kommunikationskonsulent har Ann tidligere specialiseret sig i, journalistik, PR og sociale medier.

Hendes strategiske tilgang og evne til at finde den rette vinkel gør hende i stand til at nå ud til en bred vifte af målgrupper på tværs af forskellige kommunikationskanaler. De seneste 6 år har Ann Katrine Warren været ansat hos KALB som kommunikationskonsulent.

Ann er også dygtig til at identificere og researche den gode historie, som er afgørende for at opnå succes i en PR-kampagne. Desuden har hun indgående kendskab til pressens arbejde, og kan rådgive og træne virksomhedens ledelse.

Ann er uddannet journalist ved Danmarks Medie og Journalisthøjskole i Aarhus, hun har skrevet for JydskeVestkysten har en stort kendskab til branchen. Hendes alsidige færdigheder og store viden om tekst og kommunikation gør hende til et uvurderligt aktiv for EWII.

Glæde over finanslovsmidlerne på fødselsområdet

Af

Patrick Viborg Andersen

-

14:18 - 2. marts

0

Regeringen har indgået aftale om udmøntning af midler til fødselspakken ”En god Start på livet”. På mandagens regionsrådsmøde i Region Syddanmark kom Pernelle Jensen (V) med en orientering om, hvordan midlerne er blevet anvendt.

I foråret 2022 offentliggjorde regeringen ny aftale om udmøntning af midler til fødselspakken ”En god start på livet”. I aftalen er beskrevet en række indsatser, som regionerne får midler til at implementere:

Rekrutterings- og fastholdelsespakke.
Mere end 100 flere ansatte (årsværk) til fødeafdelingerne (behøves ikke være jordemødre).
Ret til to dages barselsophold eller hjemmebesøg dagen efter fødslen.

Derudover er der prioriteret midler til, at kommunerne kan styrke ammerådgivning samt til en evaluering af retten til to dages barselsophold for førstegangsfødende. I 2025 er der prioriteret 62,2 mio. kr. til implementering af rettighed til to dages barselsophold for flergangsfødende. Aftaleteksten samt udmøntningsaftalen er vedlagt i bilag 1 og 2.

Den 22. august 2022 godkendte regionsrådet, at regionens tildelte midler på i alt 21,39 mio. kr. i 2022 blev fordelt til sygehusene ud fra en fordelingsnøgle baseret på fødselstallet for 2021. Dette med henblik på, at midlerne kunne komme i anvendelse hurtigst muligt. Regionsrådet besluttede desuden, at sundhedsudvalget og regionsrådet efterfølgende orienteres om, hvordan midlerne er blevet anvendt.

Nedenstående tabel viser fordelingen af midlerne for 2022 på sygehusniveau:

Årstal	2022	2023	2024	2025
RSD andel af FL-midler pr. år	21,39	21,39	22,25	18,78
Sygehus	Antal/andel fødsler i 2021
Sygehus Sønderjylland	1.688/14,2 %	3,04	3,04	3,16	2,67
SydvestjyskSygehus	1.817/15,2 %	3,25	3,25	3,38	2,86
Sygehus Lillebælt	3.622/30,4 %	6,50	6,50	6,76	5,71
OUH	4.801/40,2 %	8,60	8,60	8,94	7,55
I alt	11.928/100 %	21,39	21,39	22,25	18,78

Anvendelse af Finanslovsmidlerne i 2023

Sygehusene ønsker at videreføre de allerede iværksatte indsatser i 2023 for de hertil afsatte finanslovsmidler. Der vil være fokus på fortsat robustgørelse, fastholdelse og kompetenceudvikling. Nogle af indsatserne vil man evaluere lokalt med henblik på at vurdere, om de skal videreføres. Et centralt element i 2023 er implementering af retten til to dages barselsophold på sygehuset eller hjemmebesøg efter fødslen. Sygehusene vil have et særligt fokus på at implementere indsatser, der kan robustgøre denne opgave.

Familierne får et valg

Noget af det Pernelle Jensen glæder sig over ved aftalen er, at det giver familierne et frit valg.

– Jeg er særlig glad for dette her initiativ, fordi det giver familierne et valg ift. hvor lang tid de ønsker at blive på sygehuset efter fødslen. Man kan vælge at tage hjem efter nogle timer og få et hjemmebesøg dagen efter, blive en overnatning og få et hjemmebesøg 48-72 timer efter fødslen eller blive de 2 dage, som man nu har ret til. Det er vigtigt, at den lille ny får en tryg og rolig start på livet og at familien kan vælge den løsning, som passer til dem og som de føler sig mest tryg ved, sagde Jensen under fremlæggelsen af sagen.

Der bliver også midler til flere ansatte, der gavner området, og der er også plads til vigtige investeringer.

– En anden del af fødselspakken er de ekstra midler til sygehusene og det denne sag mest handler om og her vil jeg gerne rose sygehuse for at få så meget ud af pengene. Der bliver ansat ekstra jordemødre, sygeplejersker og SOSU’er, som også skal aflaste jordemødrene. Men der bliver også investeret i udstyr og kompetenceudvikling, forklarede Pernelle Jensen og sluttede:

– De er alle vigtige tiltag og særligt er det glædeligt, at amning også er en del af det, fordi for mange er det sværere end man tror at komme i gang og holde ved. Der bliver dermed givet et vigtigt løft alle steder, så det er en vigtig sag, som betyder forbedringer for en hel del familier, og det synes jeg er værd at fremhæve her.

Regionsrådet tog efterfølgende orienteringen til efterretning.

Årsmødet i Høreforeningen for Vejle-Kolding-Fredericia lokalafdeling

Af

Poul Rand

-

11:46 - 2. marts

0

Årsmødet blev afholdt på I.P. Schmidt gården i Fredericia den 20. januar 2023. AVISEN var med på en lytter. Vi fokuserer her på Personen Majbritt Garbul Tobberup og det store arbejde Høreforeningen generelt gør for alle 800.000 personer med hørermæssige udfordringer i Danmark.

Man kan finde Høreforeningen i Bibliotekets forhal den 3. marts. Fra kl. 13.30 til 16.30. Her kan interesserede få mere viden om høreforeningen og hvad der lokalt kan gøres for personer i Fredericia med hørermæssige udfordringer.

Den mangeårige landsformand Majbritt Garbul Tobberup holdt et oplæg om nyt fra Høreforeningen, hvorefter der var ordinær generalforsamling og en udvidet bestyrelse blev sammensat. Hos høreforeningen Vejle Lokalafdeling
Bjarne S. Larsen, E-mail: vejle@hoereforeningen.dk kan i få detaljer omkring lokalafdelingens aktiviteter og bestyrelses info.

Lidt om landsformand Majbritt Garbul Tobberup. Hun har været landsformand siden februar 2014, trådte til i en svær tid med en lidt for spændende økonomi og andre udfordringer. Hun er tidligere formand for de ansatte i Nordea, Finansforbundet i Nordea, så hun kendte til arbejdsopgaverne, men nok ikke omfanget.

Landsformand Majbritt Garbul Tobberup. Foto: Poul Rand

Majbritt har svær hørenedsættelse og brugte høreapparater i næsten 30 år, hun har øresygdommen otosklerose og for nyligt lige fået CI (Cochlear implant) og er i fuld gang med genoptræning, Cochlear Implant er et avanceret høreapparat, der giver mennesker med svær hørenedsættelse og døve mulighed for at opfatte lyd.

Trods sit svære hørehandicap deltog Majbrit i Dronningens nytårs kur, hvor hun bar det grønne skilt om halsen med solsikker på, der viser at man har et ikke synligt handicap, noget ingen skal skamme sig over at bære. På skiltet står der hvad den person man taler med skal være opmærksom på. Eks. Jeg hører dårligt, kik på mig og tal langsomt.

Høreforeningen på landsplan og lokalt er sat i verden for at forbedre livsvilkår for de mennesker, der er berørt af høreproblemer eller sygdomme i øret. Dette gøres bla. ved at;

Søge politisk indflydelse centralt og lokalt.

Informere om ørets sygdomme, høreproblemer, hjælpemidler og ”høre-systemet”.

Støtte medlemmerne i at håndtere tilværelsen med en øresygdom, en høreskade, en hørenedsættelse mv.

I Danmark er der ca. 800.000 personer, ca.14% af landets befolkning der på en eller anden måde har hørenedsættelse. Det er ikke bare de ældre det rammer, selv helt unge børn har høresygdomme, medfødt eller på anden måde tilkommet. Teenagere der dyrker for høj musik er også kommet i fokus.

Der er personer der leger russisk roulette med deres hørelse ved ikke at tage forbehold i støjende miljøer, ikke bare musik, men også i arbejdsmæssige områder med forhøjet støjniveauer. I høreforeningen prøver de at rådgive forebyggende, men desværre bruges der mest rådgivning på skader der allerede er sket.

I høreforeningen er der ca. Ca. 8.000 medlemmer og ca. 350 frivillige. Der er lokalafdelinger i de fleste kommuner med forskellige udvalg tilknyttet. Disse er underlagt hovedbestyrelsen som holder landsmøde hvert 4. år. I princippet varetager høreforeningen alle 800.000 personer med hørermæssige udfordringer, da ingen afvises.

Det er vigtigt for høreforeningen at: Mennesker med nedsat hørelse og døvblevne skal kunne kommunikere på lige vilkår med andre mennesker i samfundet. At der er et velfungerende og gratis system til at hjælpe de hørehandicappede, med fokus på kort ventetid på høreapparatbehandling, kvalificeret specialundervisning og specialrådgivning til både personer med almindelige behov, men også for grupper med særlige behov.
Høreforeningen arbejder både lokalt og nationalt med fokus på følgende opgaver:

Politisk interesse varetagelse

Medlemsservice

Vejledning, hjælp og støtte

Projekter og udvikling

Frivilligindsats

Kommunikation- Internt og Eksternt

Regnskab

Tolkeformidling for døve og svagt hørende

Ved landsmødet i juni 2023, vil Stephani Lose deltage ved åbningen. Høreforeningen vil fokusere på finansloven og sundhedsreformen for at fastholde og forbedre de tiltag der er opnået til dato.

Høreforeningen ønsker lyd på livet og at ingen skal stå alene

En intern medlemsundersøgelse viser at gratis vejledning omkring høreproblemer står høj på medlemmernes ønskeliste sammen med at få ventetiden på behandlinger ned og at skabe god inklusion af personer med høretab, bla. med fokus på teleslynger på offentlige kontorer, mødesale og andre steder hvor personer med høretab kan forventes at komme.

Yderlig viser et nyt stort studie fra Oxford University, med over 82.000 deltagere i aldersgruppen 60 år og opefter, at der desværre er en tydelig sammenhæng mellem hørenedsættelse og demens. Den nye undersøgelse konkluderer, at der er højere risiko for udvikling af demens, hvis du har nedsat hørelse og har svært ved at følge med i samtaler. Risikoen stiger med henholdsvis 61 og 91 procent ved en moderat og en svær hørenedsættelse, sammenlignet med normalthørende.

I Danmark viser befolkningsfremskrivningen 2020, at i 2030 forventes befolkningsgruppen over 80 år at udgøre 59 pct. flere end i dag, svarende til yderligere 160.000 personer over 80 år. Danmarks statistik

Heraf vil ca. 80% få brug for høreapparatbehandling. sundhed.dk
Nye tal viser desuden, at 777.000 danskere er ramt af tinnitus. Det er en stigning på 27 % siden 2017, og tinnitus er nu på 5. pladsen over de mest almindelige lidelser. Særligt bekymrende er stigningen blandt unge.

Særligt for unge kvinder ses en voldsom udvikling siden 2017. Blandt de 16 til 24-årige er forekomsten gået fra 4,4 % i 2017 til 8 % i 2021, hvilket svarer til en stigning på hele 82 %. Blandt unge mænd i samme aldersgruppe er tinnitus steget fra 6,1 % i 2017 til 9,7 % i 2021, dvs. en stigning på 59 %.

Torsdag den 3. marts 2022 var det Verdens Høredag. En årlig mærkedag udnævnt af WHO, temaet var forebyggelse af høretab. Særligt børn og unge ved meget lidt om, hvordan de passer på deres hørelse. De gambler med hørelsen. Tal fra WHO viser, at vi risikerer at få en “generation høreskade”, hvis ikke brugen af høj musik i ører og underholdningsindustri reduceres. Et nyt partnerskab tager en del af udfordringen op og lancerer på Verdens Høredag et stort treårigt forebyggelsesprojekt rettet mod danske børn og unge: ”Lyd på livet”.
Nedbringelse af ventetiden til offentlig høreapparatbehandling er en prioritering for Høreforeningen. Det vurderes, med en vis usikkerhed, at op mod 25.000 personer står på venteliste til høreapparatbehandling i regionerne, herunder både borgere med kompliceret og ukompliceret høretab. Regeringen og Dansk Folkeparti er derfor enige om, at der var behov for at nedbringe ventelisterne til høreapparatbehandling i det offentlige allerede fra år 2019. I vores region, har dette arbejde virket flot, men på landsplan er det mere spredt.

I Høreforeningens kamp for de hørehandicappede arbejdes der med bladet Hørelsen der udkommer 6 gange årligt. Inspirationsdage for erhvervsaktive med bla. Menière-træf, Tinnitus dage, Cochlear Implant-træf og høremesser.

Der kæmpes for: Gratis psykologhjælp til medlemmer eks. Når livet med høretab, tinnitus eller Menière er svært, hørerelaterede problemstillinger, fx stress, ensomhed og tristhed, foruden gratis socialrådgivning til medlemmer. Hjælp i forbindelse med uddannelse, jobfastholdelse, rettigheder ved sygdom, arbejdsløshed, mulighed for støtte ved fleksjob, klagemuligheder og pensionsområdet. Nu kommer der også et særligt fokus på unge området for at kunne forebygge. Som medlem af høreforeningen hjælper du dig selv og andre uanset om du har høretab eller ej. Forebyggelse og oplysning i blandt de unge er vigtigt. Lige som de der får børn med hørehandicap skal have et sted at få hjælp og komme i kontakt med ligestillede.
Se https://hoereforeningen.dk/ for mere info og hvordan du kan støtte med et medlemskab.

VEJLE

3F Transport: Aftalen sikrer reallønnen og fremtidens transport

3F kræver nye forhandlinger om bedre arbejdsmiljø

DSB udsat for hackerangreb

Togene holder stille mellem Odense og Nyborg

Flere tomme lejeboliger: Boligtomgangen stiger for første gang i mere end to år

Viljen, modet og evnen til forandring

10 millioner til nyt elitecenter med solen i centrum

EWII ansætter ny pressechef

Glæde over finanslovsmidlerne på fødselsområdet

Anvendelse af Finanslovsmidlerne i 2023

Familierne får et valg

Årsmødet i Høreforeningen for Vejle-Kolding-Fredericia lokalafdeling

Politiet efterlyser 30-årige Sebastian fra Skærup ved Børkop

18-årig fra Vejle idømt ni måneders fængsel for salg af tusindvis...

Uheld blokerer spor på Lillebæltsbroen

Vejle lagde nedrykningsspillet ud med deler

Til folketingskandidaterne i Trekantområdet

Trekantområdets syv borgmestre tager til København: Beredskab er årets tema

Midt i historiens største oprustning føler soldaterne sig glemt: »Det skriger til himlen«

Mand anholdt efter knivtrussel i Vejle

Rådgiver fra Vejle fylder 40 år med to årtiers erfaring

Fra 1. maj får begge forældre gratis mad på sygehuset