På Grejsdalsvej i Vejle kaldte en 26-årig mand en politipatrulje for “fucking perker-politi”, og viste desuden en agressiv adfærd over for politipatruljen.
Manden blev anholdt lørdag nat, hvor han på stationen bliver afhørt, og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Manden er lørdag morgen løsladt igen.
En 19-årig mand blev i Vejle lørdag aften standset klokken 22.04, da de mistænkte ham for at være påvirket af cannabis.
Den 19-årige mand blev kørt på skadestuen med henblik på at få udtaget en blodprøve, der skulle konstatere, om han var påvirket af cannabis.
For 17. år i træk markerer WWF Verdensnaturfonden den verdensomspændende begivenhed Earth Hour for at fejre naturen og sætte fokus på tabet af biodiversitet. Earth Hour foregår lørdag den 25. marts 2023 klokken 20.30-21.30. Danskerne opfordres til at bruge en aftentime på naturen, kloden og dyrene.
Naturen og biodiversiteten er i krise. Jordens bestande af vilde dyr er gennemsnitligt faldet med 69 procent siden 1970. 70 procent af jordens økosystemer er delvist ødelagte. Og cirka en million arter er truet af udryddelse.
Udviklingen kræver øget fokus på natur- og biodiversitetskrisen for at sikre handling. Derfor afholder WWF Verdensnaturfonden igen i år Earth Hour, som denne gang finder sted lørdag den 25. marts 2023 klokken 20.30-21.30.
– Formålet med Earth Hour er, at vi tænker over og taler om, hvordan vi håndterer den klima- og biodiversitetskrise, vi står midt i, så vi kan beskytte vores fantastiske planet. Det har faktisk aldrig været vigtigere, end det er lige nu, siger Mette Boye, miljøfaglig chef i WWF Verdensnaturfonden.
WWF Verdensnaturfonden forventer, at knap 200 lande markerer Earth Hour. Også en række danske kommuner markerer dagen ved at slukke lyset eller på anden vis hylde naturen og biodiversiteten.
De næste syv år bliver afgørende
Earth Hour kommer i kølvandet på den historiske globale aftale, der blev indgået på FN’s biodiversitetskonference i Montreal i december 2022, som indeholder et overordnet globalt mål om at standse og vende tabet af biodiversitet før 2030 samt beskytte 30 procent af verdens land, ferskvand og havareal i 2030.
– De næste syv år bliver altafgørende for, om det lykkes at bremse udviklingen og vende tab af natur og biodiversitet og samtidig leve op 1,5 graders-målet fra Paris-aftalen for dermed at undgå uoprettelige skader på planeten. Derfor er Earth Hour vigtigere end nogensinde før, fordi dagen handler om at inspirere millioner af mennesker, før det er for sent, siger Mette Boye.
WWF Verdensnaturfondens forslag til, hvad du kan bruge Earth Hour på:
– Læs en bog, lyt til en podcast eller se en dokumentar for at lære noget nyt om planeten, biodiversiteten eller dyrelivet. Du kan for eksempel streame én af disse fem fantastiske naturdokumentarer.
– Gå en aftentur og nyd den nære natur. Hvis du er rigtig heldig, spotter du måske et dyr eller to, der også er på aftentur.
– Gå på udkig i dit hjem efter produkter, der kan være skadelige for naturen. Måske kan de udskiftes med miljøvenlige alternativer? Kig især efter produkter med mange kemikalier eller plastik, der måske kan erstattes med nedbrydelige alternativer. På WWF’s hjemmeside finder du desuden gode råd til at reducere dit generelle forbrug.
– Del din interesse for planeten og biodiversiteten med dine venner og familie. Mind gerne andre om Earth Hour og andre naturemner, der interesserer dig. Din interesse smitter garanteret!
– Meld dig til Danmarks Vilde Haver. Her kan du få inspiration til sjove aktiviteter for hele familien, der gavner biodiversiteten på altanen og i haven.
Om WWF Verdensnaturfonden
WWF (World Wide Fund for Nature) er en af verdens største og mest indflydelsesrige organisationer med mere end fem millioner støtter globalt. WWF har kontorer i flere end 80 lande og mere end 1.200 projekter over hele verden. WWF’s mission er at stoppe forringelsen af jordens naturlige miljø og skabe en fremtid, hvor mennesker lever i harmoni med naturen. Den danske afdeling, WWF Verdensnaturfonden, blev grundlagt i 1972 af Hans Kongelige Højhed Prins Henrik.
I 2022 førte indsatsen mod social dumping til skatteopkrævninger for over 300 mio. kr.
Skattestyrelsen har gennem de seneste år i samarbejde med politiet og Arbejdstilsynet intensiveret kontrollen mod social dumping på blandt andet landets byggepladser, restauranter, i landbruget og i rengøringsbranchen. Og indsatsen betaler sig.
Nye tal fra Skattestyrelsen viser nemlig, at det fælles myndighedssamarbejde mod social dumping sidste år førte til skatteopkrævninger for 317 millioner kroner. Og det glæder skatteministeren:
– Jeg er meget tilfreds med, at dygtige kontrolmedarbejdere i hele landet i samarbejde med Politiet og Arbejdstilsynet hver dag er med til at sikre, at reglerne på de danske arbejdspladser bliver fulgt, og at der bliver afregnet korrekte skatter og afgifter. Og den nye opgørelse fra Skattestyrelsen viser tydeligt, at der er noget at komme efter, og at det fælles myndighedssamarbejde betaler sig, siger skatteminister Jeppe Bruus.
Mere end halvdelen af kontroller fører til reguleringer
Skattestyrelsens opgave i forbindelse med de fælles kontrolaktioner er at sikre, at danske regler på skatte- og afgiftsområdet bliver overholdt, og en kontrol mod social dumping kan for eksempel omfatte en kontrol af moms eller indkomsskat for ét indkomstår. I løbet af 2022 gennemførte Skattestyrelsen over 3.000 kontroller hos danske og udenlandske virksomheder, og mere end halvdelen af kontrollerne førte til reguleringer.
– Et arbejdsmarked med ordnede forhold skaber fair konkurrence mellem virksomheder og gode vilkår for medarbejderne. Og det er helt afgørende for økonomien og sammenhængskraften i vores samfund, at der er respekt for spillereglerne på det danske arbejdsmarked. Det er det fælles myndighedssamarbejde med til at sikre, siger skatteminister Jeppe Bruus.
Det fælles myndighedssamarbejde mellem Skattestyrelsen, politiet og Arbejdstilsynyet med henblik på at forebygge konkurrenceforvridning og social dumping kunne sidste år fejre 10-års jubilæum, og siden 2015 har indsatsen ført til reguleringer for knap 1,9 mia. kr.
En ny rapport fra Vejdirektoratet viser, at danskerne har taget elcyklen til sig i en sådan grad, at den tohjulede med batteri og motor snart kan overhale den klassiske cykel i popularitet. Det gælder både i storbyerne og på landet, blandt unge og ældre.
Man skal ikke længere tilbage end 2011, før elcyklen sad på 0 procent af det danske marked for cykler. Spring frem til i dag, og der er batteri og motor på næsten hver fjerde solgte cykel.
I en ny rapport har Det Nationale Videncenter for Cykelfremme, der hører under Vejdirektoratet, undersøgt elcyklens udbredelse i Danmark. Undersøgelsen viser, at elcyklen er en transportform i eksplosiv fremgang, og at vi kommer til at se langt flere elcykler på de danske cykelstier i fremtiden.
Afdelingsleder Marianne Foldberg Steffensen, Vejdirektoratet, siger:
– Der er virkelig fart på udviklingen. For få år siden var elcyklen stadigvæk et særsyn på de danske cykelstier, men nu er den efterhånden alle vegne. Og det gælder i hele landet. Mange tror, at elcyklen er et hovedstadsfænomen, men den er faktisk endnu mere udbredt i provinsen, hvor der er større afstande end i København. Elcyklen gør det lettere at cykle og få motion, fordi man relativt hurtigt kan tilbagelægge 10-15 kilometer og faktisk bruger sin krop mere aktivt, end hvad mange nok forestiller sig. Det er sundt at køre på elcykel.
Undersøgelsen fra Det Nationale Videncenter for Cykelfremme viser, at 14,4 procent af danskerne har benyttet sig af en elcykel i løbet af det seneste år. Over halvdelen af respondenterne giver udtryk for, at de kunne forestille sig at anskaffe en elcykel.
Transportminister Thomas Danielsen hæfter sig også ved tendensen – ikke mindst i forhold til områderne uden for de store byer.
Transportminister Thomas Danielsen siger:
– Når du bor et sted, hvor der ikke kører busser otte gange i timen, så er der brug for alternativer. Her er det positivt, at elcyklen vinder frem. Hvor 10-15 kilometer er for meget for mange på ren pedalkraft, så kan elcyklen gøre det til en reel mulighed i hverdagen.
En af elcyklens styrker er, at den giver mulighed for at cykle længere og flere ture. Den har især et stort potentiale i forhold til den del af befolkningen, som ikke er særligt fysisk aktive. Mange oplever, at det er mindre anstrengende at hoppe op på elcyklen, hvis man skal tilbagelægge en længere distance, end det er at gå eller tage den traditionelle cykel. Sundhedseffekten ved at gå fra at være fysisk inaktiv til at få en cykeltur ind i sin hverdag kan næsten ikke overvurderes – også selv om det er med assistance fra en elmotor.
Tidligere blev elcyklen af mange betragtet som et seniorprodukt. Den fordom ser nu ud til at være forduftet. I dag ser en del yngre og midaldrende et lys i elcyklen, hvilket kommer til udtryk i undersøgelsen ved, at 32 procent af de danskere, der har brugt en elcykel inden for det seneste år, er under 40 år.
Særligt fordi den yngre del af befolkningen er begyndt at tage elcyklen til sig, er det sandsynligt, at udviklingen på området vil fortsætte i fremtiden. Oveni det får elcyklerne stadig bedre batterier og motorer, hvilket er ensbetydende med en bedre køreoplevelse og længere rækkevidde.
Afdelingsleder Marianne Foldberg Steffensen, Vejdirektoratet, siger:
– Det er slet ikke utænkeligt, at elcyklen på et tidspunkt bliver normen på de danske cykelstier, og jeg vil ikke blive overrasket, hvis den sidder på 50 procent af markedet om ti år, ligesom det allerede er tilfældet i Holland. Vi kan se, at elcyklen bliver brugt bredt i den danske befolkning på tværs af køn, alder og geografi. Det er blevet socialt accepteret at køre på elcykel.
Elcyklen har også potentiale til at ”stjæle” kørte kilometer fra bilen, som ellers er danskernes foretrukne transportmiddel. Næsten halvdelen af de danske elcykelbrugere oplyser, at elcyklen har erstattet bilen helt eller delvist. Udover bilen erstatter elcyklen også ture med den almindelige cykel for cirka halvdelen af brugerne. For cirka en femtedel erstatter elcyklen kollektiv transport og gang.
Undersøgelsen af elcyklens udbredelse er gennemført af Det Nationale Videnscenter for Cykelfremme, der hører under Vejdirektoratet. Den bygger på forskellige metoder og datakilder – blandt andet en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt 3.000 danskere for at afdække udbredelsen af elcykler og holdninger til disse.
Danskernes svar i spørgeskemaundersøgelsen
Tre vigtigste grunde til at få en elcykel:
– 44 procent synes det er mindre anstrengende
– 37 procent vælger den for at få motion
– 33 procent vælger den for at tilbagelægge længere afstande
Når man har en elcykel, så cykler man flere og længere ture:
– 69 procent kører over 6 km på en typisk elcykelpendlertur
– 61 procent er begyndt at cykle længere, efter de har købt en elcykel
– 62 procent cykler oftere på grund af deres elcykel
Geografiske forskelle:
– 14 procent kører på elcykel i små byer med 1.000-10.000 indbyggere
– 16 procent kører på elcykel i større provinsbyer med 10.000-30.000 indbyggere
– 9 procent kører på elcykel i København med 815.125 indbyggere
Fakta om elcykler
En elcykel er en cykel, der er udstyret med et batteri og en motor, der hjælper, når cyklens pedaler trædes rundt.
Der skelnes mellem tre typer af elcykler. Foruden den almindelige elcykel kigger rapporten på elladcykler, hvor der allerede i dag bliver solgt flere ladcykler med el end uden el.
Derudover har rapporten også undersøgt speed pedelecs, som er en elcykel, der kan køre op til 45 km/t og er tilladt gennem en forsøgsordning med krav til hjelmbrug og forsikring.
Sydøstjyllands Politi, Tungvognscenter Syd foretog i samarbejde med Tungvognscenter Øst kontrol af en række tunge køretøjer over fire dage fra den 13. til 16. marts 2023.
Kontrollerne blev foretaget på fire forskellige lokationer. Mandag den 13. marts blev de tunge køretøjer kontrolleret ved Nyborg, tirsdag den 14. marts ved Kolding, onsdag den 15. marts ved Tønder og torsdag den 16. marts på Kalbygård Skov-rastepladsen på Herningmotorvejen.
Tungvognscenter Øst bidrog med en mobil bremseprøvestand, hvilket betød, at det var muligt at få foretaget test af køretøjernes bremseevne på kontrolstedet.
I løbet af de 4 kontroldage blev der kontrolleret i alt 104 køretøjer/vogntog. Disse standsninger førte umiddelbart til 28 sigtelser for diverse overtrædelser.
Ud af de 104 køretøjer/vogntog, blev 39 vogntog kørt på bremseprøvestanden til kontrol. Ud fra disse viste en lang række fejl sig, hvoraf nogle også medførte en sigtelse:
– 1 lastbil blev indkaldt til kontrolsyn grundet skævbremsning
– 1 påhængsvogn fik klippet nummerpladen grundet manglende bremsepræstation
– 2 påhængsvogne blev indkaldt til kontrolsyn grundet skævbremsning
– 3 påhængsvogne blev indkaldt til kontrolsyn grundet andre fejl end bremsepræstationer
– 4 sættevogne fik klippet nummerpladen grundet manglende bremsepræstation
– 7 sættevogne blev indkaldt til kontrolsyn på grund af skævbremsning
– 1 sættevogn blev indkaldt til kontrolsyn pga. fejl på undervognens støddæmpere
– 1 sættevogn blev indkaldt til kontrolsyn pga. beskadiget affjedring
– 15 lastbiler blev indkaldt til kontrolsyn grundet andre fejl – typisk for mange fjernlyslygter, revnede forruder, revner i chassisrammen etc.
Særlige sager
To lastbiler blev ved kontrollen ved Kolding taget for manipulation af det antiforurenende udstyr (SCR manipulation). Dette udløste bøder på 25.000 kr. til hver og et krav om at få det bragt i orden, inden de kunne køre videre.
På Kalbygård Skov-rastepladsen blev en enkelt chauffør under kontrollen taget i ikke at have betalt vejbenyttelsesafgift i Danmark. En nærmere kontrol viste, at han ikke havde gjort det 17 tilfælde, indenfor de sidste 28 dage. Det udløste en bøde på 42.500 kr.
Over de 4 kontroldage foretog Tungvognscenter Syd som sædvanligt også kontroller på det øvrige vejnet. Under disse kontroller blev yderligere 68 køretøjer kontrolleret, hvilket samlet førte til 12 sigtelser af forskellig karakter. Det var særligt for overtrædelse af overhalingsforbud på motorvej, manglende betaling af vejbenyttelsesafgift samt for anvendelse af håndholdt mobiltelefon under kørsel med lastbil.
Det er opløftende, at regeringen vil genindføre retten til at opkvalificere sig på 110 pct. dagpenge. Det er dog vigtigt, at slingrekursen om ordningen nu ophører.
Regeringen har i dag lagt op til, at man vil genindføre retten til at opkvalificere sig på 110 pct. dagpenge. Det vækker glæde i 3F, men man forventer, at regeringen følger det op med et lovforslag.
– Det glæder mig, at regeringen nu er afklaret og har valgt at genindføre retten til uddannelsesløft på 110 pct. Men jeg er ærgerlig over, at regeringen i første omgang kun vælger at genindføre retten for 2023, siger forbundssekretær i 3F Søren Heisel.
– Ordningen har været en kæmpe succes både i forhold til at bekæmpe ledighed og uddanne flere faglærte. Vi har derfor været bekymrede over fremtiden, da ordningen udløb og der i første omgang, ikke var noget nyt, om den blev genindført, siger Forretningsfører for 3F’s A-kasse Eva Obdrup.
Regeringen har lagt op til at genindføre retten til at opkvalificere sig på 110 pct. dagpenge fra 1. juli inden for brancher med mangel på arbejdskraft. Genindførslen gælder kun for 2023. I 3F mener vi, at ordningen skal gøres permanent.
– Det er vigtigt, at der nu kommer klarhed, især for de ledige. Derfor håber og forventer vi også, at regeringen hurtigst muligt følger dagens melding op med et lovforslag, som permanentgør uddannelsesløftet med 110 pct. dagpenge fra 1. januar 2024, siger Eva Obdrup.
– Vi er jo fuldstændige enige med regeringen i, at en af de største udfordringer er manglen på faglært arbejdskraft. Jeg også overbevist om, at de kan se fornuften i at gøre uddannelsesløftet på 110 pct. permanent. Derfor har jeg svært ved at forstå denne unødvendige usikkerhed om ordningen, siger Søren Heisel.
Ordningen har tidligere været gældende fra august 2020, men udløb 31. december 2022.
Fakta om uddannelsesløftet:
Fra august 2020 har mere end 2.700 ufaglærte og faglærte benyttet sig af muligheden og er begyndt på en erhvervsuddannelse på 110 pct. af dagpengesatsen.
Samlet set er 3.920 ledige påbegyndt et uddannelsesløft fra august 2020 til og med august 2022. Til sammenligning var der 1.276, der påbegyndte et uddannelsesløft i de 2½ foregående år fra januar 2018 til og med juli 2020.
De seneste to år har ca. 70 pct. af alle uddannelsesløft været på 110 pct. dagpenge.
Beskæftigelsesministeriet gennemførte sidste år et serviceeftersyn af uddannelsesindsatsen. Her gav 9 ud af 10 adspurgte borgere udtryk for, at muligheden for 110 pct. dagpenge var en forudsætning for, at de valgte at begynde et uddannelsesløft.
I januar 2023 var der 2.976.900 personer i job. Det er 4.400 flere end måneden før svarende til en stigning på 0,1 procent. Siden januar 2022 er der dermed samlet set kommet 59.600 nye beskæftigede til.
Ser man på den private sektor, er der kommet 3.000 flere lønmodtagere fra december til januar måned. I samme periode er der kommet 1.700 flere offentligt ansatte.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:
– Det er meget opløftende, at beskæftigelsen fortsat stiger. Det viser, at der er godt gang i økonomien, og at rigtig mange virksomheder i Danmark klarer sig godt på trods af økonomisk usikre tider.
– Vi skal dog hele tiden holde os for øje, at mange fortsat sidder økonomisk stramt. Selvom prisstigningerne på bl.a. energi og fødevarer heldigvis er stabiliseret, har mange – ikke mindst ældre – stadig svært ved at betale regningerne. Derfor glæder det mig, at et flertal i Folketinget står bag inflationshjælp til modtagere af ældrechecken på 5000 kr., ligesom vi også har aftalt hjælp til udsatte børnefamilier.
– Det er regeringens mål at opnå så høj beskæftigelse som muligt, og vi er nået et godt stykke. For nylig var jeg ude at besøge 5 ukrainere, der var i job i Parken, og det var positivt at høre, hvor glade de var for både at klare sig selv og bidrage til Danmark. Men vi kan få endnu flere med. Også selvom over 7000 ukrainere allerede er kommet i job.
E45 Østjyske Motorvej, fra Horsens mod Vejle mellem motorvejskryds Vejle og Vejle N <60>.
Uheld i venstre spor, politi og redningsmandskab er på vej.
Forventes overstået kl 07:00.
og endnu en trafikmelding:
E45 Østjyske Motorvej, fra Vejle mod Skærup mellem Vejle C <61a> og serviceanlæg Skærup Vest.
Højre spor spærret, tabt gods i højre spor, vejhjælp er på stedet.
Nogle kasser.
Der blev holdt hof i Højlunds forsamlingshus, da Danmark på en kold torsdag aften i København indledte jagten på EM i Tyskland 2024. Med tre kasser sikrede Rasmus Højlund danskerne en drømmestart på EM-kvalifikationen med en sejr på 3-1 mod Finland.
Der er dømt nye tider for det danske fodboldlandshold. Gennem tiden har der været notoriske målscorere som Preben Elkjær, Ebbe Sand og Jon Dahl Tomasson, men i de senere år har der manglet en rigtig goalgetter. Man har forsøgt sig med eksempelvis Kasper Dolberg og Andreas Cornelius, men det har kun virket i momentvis.
Nu har Danmark fået sig en ny angrebsstjerne. Der er tale om 20-årig Rasmus Højlund, der fik chancen fra start i det danske angreb, og han kvitterede for landstræner Kasper Hjulmands tillid. Efter 20 minutter sendte han danskerne i ekstase, da han fik bolden i kassen til 1-0, der også var stillingen ved pausen.
I anden halvlegs indledning fik Finlands Oliver Antman, der har en fortid i FC Nordsjælland, udlignet, men det fik ikke danskerne til at panikke. Efter flere chancer efterfølgende, lykkedes det Højlund at bringe Danmark på sejrskurs igen med otte minutter tilbage af opgøret, da han blev spillet fri i forbindelse med et hjørnespark. I kampens overtid cementerede Rasmus Højlund sejren, da han med endnu et mål scorede til kampens resultat 3-1.
Danmark skal i aktion igen på søndag, hvor modstanderen er Kazakhstan på udebane.
