På en lokal beværtning på Dæmningen i Vejle fik en hændelse mellem to unge mænd konsekvenser for den ene. En civilpatrulje blev vidne til, hvordan en 20-årig mand skubbede en 23-årig mand fra Vejle, hvilket førte til, at den 23-årige faldt hårdt på gulvet efter et skub i brystet.
Politiet greb straks ind og anholdt den 20-årige mand, som efterfølgende blev sigtet og tildelt en bøde for overtrædelse af restaurationsloven. Den 23-årige mand slap uden alvorlige skader.
En 31-årig dørmand på Old Irish Pub i Jernbanegade i Kolding blev udsat for vold af en 24-årig mand, som var blevet bortvist fra beværtningen. Den 24-årige sparkede dørmanden i skridtet, og kastede en drink mod ham.
Den 24-årige mand havde tidligere på aftenen fået besked om at forlade Old Irish Pub. Utilfreds med bortvisningen valgte han at vende tilbage og udøve vold mod den 31-årige dørmand, som havde håndteret bortvisningen. Den 24-årige sparkede dørmanden i skridtet og kastede en drink mod ham.
Som følge af den voldelige opførsel blev den 24-årige mand anholdt og ført til politistationen. Han kan nu forvente at blive retsforfulgt i en voldssag.
Kunstig intelligens er et af trylleordene, når fremtidens velfærdssamfund skal sikres og kommunale medarbejdere aflastes. Men et nyt forskningsprojekt fra CBS viser, at implementeringen af ny teknologi medfører skjult arbejde på ledelsesgangene. Vi mangler den fornødne faglighed, siger kommunaldirektør.
På papiret lød opgaven enkelt nok. Som led i den daglige service bragte fire danske kommuner mad ud til udvalgte borgere. Nu ville de gå sammen i et fælles projekt om at indføre kunstig intelligens (Artificial Intelligence, AI). Den ny teknologi skulle hjælpe med at analysere og optimere arbejdsprocesserne i hver kommune, så de kunne spare CO2 og penge.
Kunne ruterne for eksempel gøres kortere? Eller var det bedre med en lidt længere, men knap så trafikeret rute? Var det muligt at reducere sliddet på bilerne? Og kunne man måske også begrænse antallet af køretimer for medarbejderne?
Og havde hver kommune det rette mix af el-, hybrid- og benzinbiler, og skulle der også indgå el-cykler?
Forventningerne til den kloge robot, der skulle udtænke svarerne, var store. Og da projektet endnu ikke er afsluttet, ved vi ikke, hvordan den har klaret sig. Til gengæld kan de to forskere, der har fulgt projektet, konstatere, at det er betydeligt vanskeligere at implementere et projekt med sådan en sofistikeret fætter, end de fleste er klar over
Mere arbejde til lederne
-Vores opgave var ikke at vurdere, om selve projektet fik succes. Vi skulle derimod følge de kommunale lederes arbejde med at implementere den nye AI-teknologi, fortæller post.doc. Frank Meier fra CBS.
Sammen med kollegaen, lektor Lise Justesen har han publiceret en videnskabelig artikel om det kommunale projekt. En af deres væsentligste konklusioner er, at de kommunale ledere af flere årsager stod med en opgave, der var meget undervurderet og betydeligt mere kompleks end først antaget.
Selv om politikere taler meget om alle de fordele, AI-teknologi kan føre med sig, er der ifølge CBS-forskerne forbavsende lidt viden om, hvad der kræves for at indføre den. Virkeligheden viste nemlig, at de kommunale ledere kom på overarbejde.
For når robotten med AI og algoritmerne skal flytte ind på rådhuset, medfører det mange spørgsmål, som ingen rigtig har forberedt sig på. Eller har svaret på.
Udfordringer undervurderes
-Der er en tendens til at fremstille AI som en relativ afgrænset og færdig løsning, men sådan forholder det sig ikke. Det viste sig, at der var meget skjult ledelsesarbejde, og at opgaven krævede en faglig indsigt, som ikke i tilstrækkelig grad eksisterer i kommunerne nu, påpeger Frank Meier.
-For det første er der alle de tekniske spørgsmål – hvad skal kommunerne præcist købe for at få opfyldt deres behov? Det udvikler sig ofte til et tovtrækkeri mellem de kommunale ledere, som forsøger at afgrænse projektet, mens leverandøren peger på yderligere teknologi, der kan tilkøbes, fortæller Frank Meier.
Og det er ikke kun den nye teknologi, der kræver dyb viden. På andre måder navigerer kommunerne også i ukendt farvand.
Må en algoritme eksempelvis øve sig med data, der indeholder personoplysninger? Og kan man måske bringe biblioteksbøger og mad ud samtidigt – eller må man ikke sammenholde oplysninger om, hvem der låner bøger, og hvem der har bestilt mad?
Digitalisering skaber nye opgaver
-Der er mere administration, teknik, ledelse og juridisk arbejde – for eksempel i forhold til GPDR – end folk aner. Vi kan se, at digitaliseringen skaber nye opgaver, understreger Frank Meier.
Han stiller spørgsmålstegn ved, om kommunerne er gearet til den ny virkelighed:
-Hvis AI bliver en stigende del af samfundsløsningen, hvordan skal topledelsen og byrådet så håndtere disse udfordringer? Deres udgangspunkt er fortsat de klassiske temaer som ældrepleje, skole/unge, kultur samt veje og anlæg, påpeger han og tilføjer:
-Politikerne kan godt sige ja til CO2-reduktioner, men hvad ved de om organisering understøttelse af AI og det ekstra arbejde, det medfører? Nu ligger opgaven måske hos den lokale IT-afdeling, men det er heller ikke det rette sted.
Kommunaldirektør ønsker større fokus
Pernille Halberg er medlem af kommunaldirektørernes hovedbestyrelse og kommunaldirektør i Hørsholm Kommune. Hun er ikke i tvivl om, at der internt i de danske kommuner er behov for et større fokus på det ledelsesarbejde, som implementering af ny teknologi medfører.
-Det gælder i hele ledelsesstrengen fra den politiske ledelse til direktionen, centerchefen og til lederen på den borgernære enhed eller rådhuset. Forandringsledelse er i forvejen en svær disciplin, men forandring via ny teknologi gør forandringsprocesserne ekstra udfordrende, fastslår Pernille Halberg og tilføjer:
-Desuden mangler vi i kommunerne helt generelt tilstrækkelig viden om digitalisering. Det er en ny kompetence, vi skal opnå. Vi skal fremover opfatte digitalisering på samme måde som eksempelvis jura og økonomi – altså som fagligheder, der er en forudsætning for vores arbejde som ledere.
Metaforer forsimpler udfordringerne
Frank Meier peger på, at politikere og andre har skabt bestemte metaforer og fortællinger om digitalisering, som er med til at gøre det vanskeligt at tale om ulemperne. Eksempelvis fortællingen om den digitale motorvej.
-Motorvejen er den gnidningsfri transport, vi alle drømmer om, i stedet for at køre igennem centrum, fredag klokken 14. Det er en forførende måde at tale om digitalisering på, fordi det ikke kræver, at vi forstår de tekniske detaljer. Eller at vi forholder os til alle de forhindringer og bump, der i praksis venter i implementeringen.
-Politikerne bruger rask væk ord som automatisere, optimere og effektivisere. Ord, der skaber forventning om, at digitalisering kan løse mange ting. Og det er i det forventningspres, de kommunale ledere skal agere, siger CBS-forskeren, der har stor respekt for ledernes arbejde.
-Men deres udfordring i forhold til AI er undervurderet, og politikerne og AI-konsulenterne flager dem jo ikke nødvendigvis. I stedet har vi som samfund skabt en fortælling om, at implementeringen er plug and play – der skal bare sættes strøm til. Den fortælling vil vi som forskere gerne problematisere, fastslår han.
Forårsvarmen har endelig nået Danmark, og lørdag eftermiddag oplevede vi for første gang i år en temperatur på 15 grader, rapporterer TV2 i en vejrartikel. I Fredericia er temperaturen dog nået op på kun 9 grader denne lørdag.
Den første meteorologiske forårsdag er defineret som den dag, hvor temperaturen når 15 grader eller derover. Dette års første forårsdag er dermed den varmeste dag hidtil i 2023.
Lunt og solrigt vejr blev oplevet i størstedelen af landet denne lørdag eftermiddag, hvor temperaturen lå mellem 11 og 15 grader. Der var dog stadig encifrede temperaturer langs kysterne også i Fredericia ifølge DMI.
Den første forårsdag i 2023 kommer over to uger senere end gennemsnitsdatoen for perioden 2011-2020, som er den 24. marts. Sidste år nåede vi 15 grader allerede den 22. marts, hvilket var helt normalt ifølge gennemsnittet, formidler TV2 Vejret.
Den tidligste dato, hvor 15 grader er målt i Danmark, var den 22. februar i 2021 – det tidligste nogensinde i de næsten 150 år, hvor DMI har målt temperaturer.
Nu hvor forårsvarmen er kommet, ser mange danskere frem til, hvornår vi kan forvente sommerlige temperaturer på 20 grader eller derover. Ifølge statistikkerne fra 2011-2020 falder den første dag med 20 grader i gennemsnit den 10. april, som er 2. påskedag. Prognoserne viser dog, at køligere vejr er på vej fra mandag, og derfor skal vi også vente lidt længere med at opleve 20 grader. Dog er der sandsynlighed for, at vi kan passere de 20 grader i næste varmeperiode.
MESSE C er tilbage for fuld skrue og klar til at byde velkommen til store messer igen! Efter to år på pumperne grundet pandemien, er flere store messer tilbage.
Det er må siges at være en stor milepæl for MESSE C. Direktør Grete Højgaard er stolt og cementerer: Nu er vi tilbage!
– Vi er tilbage med de store messer. Boat Show var tilbage, hvilket er fuldstændig fantastisk. Det var 29. gang, den blev afholdt. Det er virkelig mange år, vi holder den hvert andet år, så det er jo 58 år plus de to år med corona, så det hele 60 år.
Det har krævet en ny strategi og en anderledes måde at arbejde på. Med en lille, men stærk kerne af medarbejdere, der har været der hele vejen igennem, har MESSE C formået at komme tilbage stærkere end nogensinde før.
– Nogle af dem har 30-års jubilæum, og det var også nogle af dem, der desværre måtte forlade os under corona – på den ene side er der jo det menneskelige i den tid, det var en enorm erfaring, vi mistede. Selvom vi nu har ansat nye mennesker, der er fuldstændig fantastiske, og kommer med ny energi og viden, og kan alle mulige ting, så kender de ikke vores historie. Den viden, der har ligget i huset, er blevet givet videre efterhånden, men man kan ikke bare samle den med det samme, så det er mange års erfaring, vi har mistet, fortæller Grete.
MESSE C har gjort alt, hvad de kan for at opbygge deres historie og viden igen, og det ser ud til, at de er lykkedes.
– Vi har haft et fantastisk år, nu er vi i gang med tre kæmpe afviklinger, som vi ellers normalt har én af på et år. Vi får tre af de helt store lige i rap, Boat Show er nummer et og sidste uge i marts, er det BYGGERI´23, der er fuld knald på, lad os sige det sådan – optimisme, glæde, udstillerne er glade tilbage og det er helt fantastisk. Overordnet er vi lykkedes med at få alle kunderne med over på den anden side af corona, det er helt fantastisk for os, det kan jeg ikke understrege nok.
Boat Show er et af de helt store skibe på den danske messescene. Her kunne alle interesserede se nye bådmodeller, teknologiske innovationer og meget mere.
– Der var så mange flotte både, så man blev helt glad i låget af det. Den messe bringer en masse livsglæde med sig, fordi det handler om drømme, om at komme ud og opleve horisonter. Der var masse foredrag, som emmede af lysten til at udforske verden. Udstillingen har bare noget på alle hylder, og det er gamle udstillere, der kommer, som ikke har set hinanden længe, det er glædens gensyn, vi oplever, og virkelig dejligt at dem tilbage igen.
Direktør Grete Højgaard er stolt. MESSE C har formået at komme tilbage stærkere end nogensinde før med en ny strategi og med glædelige gensyn med udstillerne er der smil og optimistiske vinde hos messecenteret, som ser lyst på fremtiden i Fredericia.
Blandt de ti kommuner med den største andel af ufaglærte mænd, der bor alene, er kun to kommuner ikke fra Fyn eller Jylland, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. På landsplan er der det seneste årti sket en stigning i andelen af ufaglærte mænd, der bor alene.
Cirka 38 procent af de ufaglærte mænd i Svendborg Kommune bor alene. Dermed er det den kommune, der har den højeste andel af enlige ufaglærte mænd.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af de seneste registerdata fra Danmarks Statistik, der går frem til 2021.
Generelt er det de fynske og jyske kommuner, der har høje andele af ufaglærte mænd, der bor alene. Fra andre landsdele er det kun kommunerne Lyngby-Taarbæk og Frederiksberg, der kan være med i top-ti.
I den anden ende af skalaen, er det kun cirka 16 procent af de ufaglærte mænd i Vallensbæk Kommune, der bor alene.
På landsplan bor knap 31 procent af de ufaglærte mænd alene. Det er en stigning på knap 3 procentpoint siden 2011.
– Det er bemærkelsesværdigt, hvor store geografiske forskelle der er, når det kommer til enlige mænd uden en uddannelse. Det viser en ulighed, der er vigtig at have for øje, siger Emilie Agner Damm, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Enlige ufaglærte mænd halter efter på arbejdsmarkedet og i indkomst
Analysen undersøger også ufaglærte mænds tilknytning til arbejdsmarkedet og deres indkomster sammenlignet med andre grupper af mænd.
Tallene viser, at kun 49 procent af de ufaglærte mænd, der bor alene, er i beskæftigelse, mens det gælder for 80 procent af mænd, der har bor alene, men har en uddannelse. Samtidig er 74 procent af de ufaglærte mænd, der ikke bor alene, i beskæftigelse.
Ufaglærte mænd, der bor alene, har en gennemsnitlig erhvervsindkomst på cirka 181.000 kroner, mens enlige mænd med en uddannelse har en gennemsnitlig erhvervsindkomst på cirka 443.000 kroner. Ufaglærte mænd, der ikke bor alene, har i gennemsnit en erhvervsindkomst på cirka 335.000 kroner.
Erhvervsindkomst omfatter løn, selvstændiges overskud af egen virksomhed og honorarer for konsulentarbejde.
– Mange enlige ufaglærte mænd halter efter på arbejdsmarkedet. Når kun hver anden er i beskæftigelse, er det et tegn på, at de ofte også har flere andre problemer, siger Emilie Agner Damm.
– Én ting er den økonomiske ulighed, men ulighed er mere end dét. Det handler også arbejdsmarkedstilknytning, sociale relationer og levetid. Hvis man vil gøre op med uligheden, er der ingen tvivl om, at det er få flere mænd godt gennem uddannelsessystemet i fremtiden, siger Emilie Agner Damm.
Analysens hovedkonklusioner
– I 2021 boede knap 31 procent af ufaglærte mænd i alderen 30-59 år alene. Det er en stigning ift. 2011, hvor 28 procent af ufaglærte mænd boede alene. Det er samtidig en større andel end blandt mænd generelt.
– 49 procent af ufaglærte mænd, som bor alene, er i beskæftigelse.
– Ufaglærte mænd, som bor alene, har en disponibel indkomst, der er cirka 50.000 kroner lavere end for andre ufaglærte mænd.
– Andelen af ufaglærte mænd, som bor alene, er høj i mange jyske og fynske kommuner.
– Det postnummer med den højeste andel enlige ufaglærte mænd er 8900 Randers C, hvor seks ud af ti ufaglærte mænd bor alene.
Se tallet for din kommune: Så stor en andel af ufaglærte mænd bor alene
Tabellen viser andelen af ufaglærte mænd, der bor alene i hver kommune. Landsgennemsnittet er 31 procent.
Kommune Andel ufaglærte mænd, der bor alene
Svendborg 38 pct.
Lyngby-Taarbæk 37 pct.
Fredericia 37 pct.
Morsø 37 pct.
Langeland 36 pct.
Aalborg 36 pct.
Frederiksberg 36 pct.
Ærø 36 pct.
Odense 36 pct.
Esbjerg 36 pct.
Skive 35 pct.
Aarhus 35 pct.
Randers 35 pct.
Struer 35 pct.
Læsø 34 pct.
København 34 pct.
Frederikshavn 34 pct.
Lolland 34 pct.
Viborg 34 pct.
Mariagerfjord 34 pct.
Sønderborg 34 pct.
Gentofte 34 pct.
Gladsaxe 34 pct.
Bornholm 33 pct.
Hjørring 33 pct.
Aabenraa 33 pct.
Tønder 33 pct.
Vejle 33 pct.
Kolding 33 pct.
Haderslev 32 pct.
Holstebro 32 pct.
Nyborg 32 pct.
Lemvig 32 pct.
Horsens 32 pct.
Vesthimmerlands 32 pct.
Guldborgsund 32 pct.
Samsø 32 pct.
Rudersdal 31 pct.
Norddjurs 31 pct.
Kalundborg 31 pct.
Herning 31 pct.
All 31 pct.
Middelfart 31 pct.
Ringkøbing-Skjern 31 pct.
Silkeborg 31 pct.
Odder 31 pct.
Brønderslev 30 pct.
Glostrup 30 pct.
Ballerup 30 pct.
Thisted 30 pct.
Vordingborg 30 pct.
Helsingør 30 pct.
Roskilde 30 pct.
Syddjurs 29 pct.
Jammerbugt 29 pct.
Varde 29 pct.
Billund 29 pct.
Assens 29 pct.
Ringsted 29 pct.
Slagelse 29 pct.
Tårnby 29 pct.
Faaborg-Midtfyn 29 pct.
Skanderborg 29 pct.
Vejen 29 pct.
Odsherred 29 pct.
Hillerød 29 pct.
Ikast-Brande 28 pct.
Favrskov 28 pct.
Herlev 28 pct.
Rødovre 28 pct.
Fanø 28 pct.
Hvidovre 28 pct.
Holbæk 27 pct.
Næstved 27 pct.
Nordfyns 27 pct.
Allerød 27 pct.
Rebild 26 pct.
Furesø 26 pct.
Kerteminde 26 pct.
Sorø 25 pct.
Hørsholm 25 pct.
Albertslund 24 pct.
Hedensted 24 pct.
Køge 23 pct.
Frederikssund 23 pct.
Halsnæs 23 pct.
Faxe 23 pct.
Brøndby 23 pct.
Høje-Taastrup 22 pct.
Solrød 21 pct.
Fredensborg 21 pct.
Greve 20 pct.
Stevns 20 pct.
Gribskov 19 pct.
Dragør 19 pct.
Ishøj 18 pct.
Lejre 18 pct.
Egedal 17 pct.
Vallensbæk 16 pct.
Chelsea-legenden Frank Lampard er tilbage på Stamford Bridge, denne gang som midlertidig manager for den engelske Premier League-klub. Ifølge en officiel meddelelse fra Chelseas hjemmeside, vil Lampard have ansvaret for holdet i resten af sæsonen, der inkluderer ni Premier League-kampe samt deltagelse i Champions League-kvartfinalerne.
Sæsonen startede med Thomas Tuchel ved roret, men han blev afskediget i september. Chelsea ansatte derefter Graham Potter fra Brighton, der skrev under på en femårig kontrakt. Efter knap syv måneder i spidsen blev Potter dog også fyret. Bruno Saltor, der fungerede som assistenttræner under Potter, overtog midlertidigt ansvaret for holdet og ledede dem i en enkelt kamp mod Liverpool, der endte 0-0.
Frank Lampard, der oprindeligt indledte sin trænerkarriere i Chelseas ungdomsafdeling, har siden haft en kort periode som cheftræner for Derby County, før han vendte tilbage til Chelsea. Hans første ophold som Chelseas manager blev dog afsluttet på grund af skuffende resultater. Lampard skiftede derefter til Everton i januar 2022, men hans tid der var også præget af dårlige præstationer. Efter kun at have vundet én kamp og spillet to uafgjort i sine sidste 12 kampe for Everton, blev Lampard fyret og har været uden job siden januar.
Nu får Lampard en ny chance for at vende skuden for Chelsea, der kæmper med en række problemer både på og udenfor banen.
Statsminister Mette Frederiksen (S) har solgt sin bolig i Hareskovby, hvor hun boede med sin mand, Bo Tengberg. Ifølge Ekstra Bladet blev den 165 kvadratmeter store villa lejlighed solgt for 5,95 millioner kroner, hvilket var prisen, den var sat til salg for.
Mette Frederiksen købte boligen i 2018 for fem millioner kroner. Hareskovby, beliggende i Furesø Kommune i Nordsjælland, blev hendes hjem efter at have boet i Ballerup. Hun er oprindeligt fra Aalborg, hvor hun også er valgt til Folketinget.
Den hvide villalejlighed i Hareskovby blev bygget i 1926 og ombygget i 2002. Ud over de 165 kvadratmeter indeholder boligen også en kælder på 49 kvadratmeter.
Som statsminister har Mette Frederiksen mulighed for at benytte Marienborg som embedsbolig.
Det er dog ikke tradition i Danmark for, at statsministeren bruger Marienborg som sin private bolig, men kun til repræsentative formål. Under coronakrisen i 2020 benyttede Mette Frederiksen dog embedsboligen privat, da hun kunne arbejde derfra. Marienborg ligger ved Frederiksdal i Lyngborg nord for København og er bygget omkring 1745. Siden 1986 har det været en fast tradition, at statsministeren holder sin nytårstale fra Marienborg.
I marts blev Mette Frederiksen af Ekstra Bladet spurgt ind til, hvor hun i fremtiden bosætter sig. På daværende tidspunkt vidste hun ikke, hvor hende og hendes mand ville flytte hen
I 2022 blev der registreret en markant stigning i brændstoftyverier i Danmark, hvilket eksperter og politi mener skyldes de høje brændstofpriser og et hurtigt salg på det sorte marked. Efter Ruslands invasion af Ukraine i 2021 oplevede verden en brændstofkrise, og benzinpriserne i Danmark nåede op på 20 kroner per liter.
Ifølge tal fra Rigspolitiet blev der anmeldt 1084 sager om brændstoftyveri i 2022, sammenlignet med 428 sager i 2021. Sigtelser i forbindelse med brændstoftyverierne steg også markant fra 78 i 2021 til 186 i 2022.
Landbruget har været særligt hårdt ramt af brændstoftyverierne. Politiinspektør Hans Roost fra Midt- og Vestjylland fortæller, at omkring en tredjedel af sagerne involverer tyveri fra landbrugs-olietanke, mens resten omhandler tyveri fra lastbiler, entreprenørmaskiner og privatbiler. Gerningsmændene er både danske og udenlandske personer, der kører rundt med biler og trailere udstyret med store brændstoftanke.
Roost udtaler, at brændstoffet formodes at blive solgt på det sorte marked til halv pris og at salget sker hurtigt. Tallene fra Rigspolitiet inkluderer tyverier af brændstof fra biler, landbrugsredskaber, olietanke og lignende, men ikke tyverier fra benzinautomater.
Forsikringsselskabet Topdanmark har også oplevet en stigning i henvendelser om tyveri af benzin, diesel, brænde og træpiller. Talsperson og pressechef Troels Karlskov vurderer, at stigningen ligger mellem 10 og 20 procent og tilskriver den høje energipriser og efterspørgsel efter alternative varmekilder.
I 2019 var der også mange anmeldelser og sigtelser om brændstoftyveri, men priserne var ikke så høje som i 2022. Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, forudser, at priserne vil stige en smule i den nærmeste fremtid, særligt olieprisen, grundet lav produktion.
Den efterlyste mand er fundet igen.
I nedenstående Tweet oplyser politiet følgende:
