Regnefejl i Energistyrelsen: Varmechecks udbetalt fejlagtigt til tusindvis af husstande

Af
Thea Dyhrberg
-
0
Udsigten fejler ikke noget. Der er både vand, og her Kanalbyen fra Sundhedshuset. Det fik også partilederen til at stoppe op flere gange for at nyde udsigten. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

En fejlberegning fra Energistyrelsens side har potentielt kostet staten 83 millioner kroner. Ifølge en pressemeddelelse udsendt af Energistyrelsen, har omkring 13.800 husstande uberettiget modtaget en varmecheck. Den samlede fejludbetaling beløber sig til anslået 83 millioner kroner.

Energistyrelsen har det overordnede ansvar for lovarbejdet og implementeringen af loven om udbetaling af varmechecks, mens Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur står for datasammenkørslen til den automatiske udbetaling. Dette er dog ikke første gang, udbetalingen af varmechecks er blevet kompliceret af fejl og mangler. I august sidste år kom det frem, at mange danskere havde modtaget checks på grund af forkerte og forældede oplysninger i det såkaldte BBR-register, som indeholder oplysninger om alle danske boliger og bygninger.

Fejlen i denne omgang skyldes en forkert opgørelse af husstandsindkomsten.

– Beregningen af husstandsindkomsten er fejlagtigt opgjort som summen af husstandens medlemmers personlige indkomst i 2020 med tillæg af nettokapitalindkomst, uanset om nettokapitalindkomsten er negativ eller positiv. Men den burde kun opgøres med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, skriver Energistyrelsen.

Direktør i Energistyrelsen, Kristoffer Böttzauw, udtaler i pressemeddelelsen: – Vi er rigtig ærgerlige over den fejl, vi har identificeret. Vi har haft stor opmærksomhed på at sikre den rette datahåndtering og har foruden vores egen gennemgang haft Deloitte til at gennemgå metoden til udsøgning af data.

Böttzauw oplyser yderligere, at Energistyrelsen nu arbejder på at sikre korrekt udbetaling af varmechecks i forbindelse med den opfølgende ansøgningsrunde. Det er værd at bemærke, at ifølge varmecheckloven er borgere, der har modtaget en uberettiget varmecheck, ikke forpligtet til at betale beløbet tilbage, hvis udbetalingen skyldes en myndighedsfejl. Energistyrelsen har dog tidligere etableret en indbetalingsordning, hvor borgere, der ønsker det, frivilligt kan tilbagebetale den uberettiget udbetalte varmecheck.

Enhedslisten kickstarter kontroversiel abortdebat: Stærke meninger brydes i politisk krydsild

Af
Matthias Runge Madsen
-
0

I en kronik i Politiken har Enhedslisten for første gang i dansk politisk historie foreslået en forhøjelse af grænsen for fri abort til 22 uger. Forslaget har ikke bare vækket opmærksomhed – det har også udløst en storm af meninger på tværs af det politiske spektrum.

Midt i denne storm står Rasmus Jarlov, medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti. Med en tvær politisk bemærkning spørger han retorisk, “Vi må finde ud, hvad der er årsagen til, at vi i Danmark den ene gang efter den anden skal diskutere emner, som er vigtige i USA, men ikke vigtige i Danmark.” Jarlovs kommentar sætter debatten i kontekst af global politik, med henvisning til den nylige amerikanske Højesteretsdom om abort.

Men debatten er ikke bare et amerikansk spektakel, mener Marianne Vind, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet. “Enhedslisten starter en utrolig vigtig debat om at hæve abortgrænsen. Jeg er enig. Grænsen skal hæves❤️🙏”, slår hun fast på Twitter. Hun påpeger desuden, at nogle kvinder i Danmark får afvist deres abortansøgning og henviser til, at Danmark har én af Europas laveste abortgrænser.

Men ikke alle er overbeviste om behovet for forandring. Medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti, Mette Thiesen, trækker en stærk linje i sandet: “Abortgrænsen er, hvor den skal være. At mene den skal rykkes til 22 uger er vanvid.” Hun fastholder, at forslaget “vægter man ‘kvindens ret til egen krop’ højere end det faktum, at man derved accepterer mord på raske og levedygtige børn.”

Forslaget fra Enhedslisten har åbnet for en livlig og polariseret debat, hvor holdningerne er stærke, og emnet er komplekst. Denne sag illustrerer, at abort er en følelsesladet diskussion, der berører mange mennesker på tværs af det politiske spektrum. I de kommende uger vil vi se, om Enhedslistens forslag kommer til at præge den politiske dagsorden, eller om det vil forsvinde i mængden af uenigheder.

Der er ingen tvivl om, at dette forslag har åbnet for en intens debat, der strækker sig langt ud over det politiske landskab og ind i hver enkelt danskers liv. Det berører ikke kun vores personlige overbevisninger, men også de komplekse strukturer og systemer, der styrer adgangen til sundhedspleje i Danmark.

Hvis vi kaster et blik på tallene, viser Sundhedsstyrelsens statistikker fra 2022, at der blev udført omkring 12.000 aborter i Danmark. Hvis man tænker på, at kun 1% af disse aborter blev udført efter 12. uge, er det klart, at Enhedslistens forslag kunne have direkte konsekvenser for en lille, men betydelig gruppe af kvinder.

Samtidig skal det bemærkes, at Danmark er blandt de lande i Europa, der har den laveste grænse for fri abort. Sverige og Holland tillader for eksempel fri abort indtil 18. uge. Det er med disse tal i baghovedet, at Marianne Vind argumenterer for, at det er på tide, Danmark træder ud af skyggen og anerkender kvinders rettigheder på linje med resten af Europa.

Men på den anden side af argumentet, er der bekymring om de etiske implikationer af at forhøje abortgrænsen. Mette Thiesen betegner det som “vanvid” og kalder det i realiteten “mord på raske og levedygtige børn”. Thiesen er ikke alene i denne bekymring.

Det Etiske Råd har gennem tiden flere gange debatteret abortspørgsmålet. Rådet har gentagne gange påpeget de svære afvejninger mellem kvindens ret til selvbestemmelse og hensynet til det ufødte barns ret til liv. En forhøjelse af abortgrænsen vil utvivlsomt intensivere denne diskussion.

I sidste ende peger denne debat på en dyb spænding i vores samfund. Hvordan vejer vi retten til at vælge over sit eget liv og krop mod retten til et potentielt liv? Dette er ikke blot et politisk spørgsmål, men et fundamentalt spørgsmål om vores samfunds kerneværdier. Hvordan denne debat vil forme vores fremtid, er endnu uvist, men hvad der er sikkert, er at den vil påvirke os alle.

Alternativet fejrer jubilæum: Ønsker opgør med “Danmark A/S”

Af
Matthias Runge Madsen
-
0

Franciska Rosenkildes tale ved Alternativets årsmøde er som en politisk fjer, der kildrer landets magtstrukturer og udfordrer den nuværende regeringspolitik. Rosenkildes tale er en kraftig erklæring om, at Alternativet har overlevet sin kritiske tilstand fra sidste efterår og er klar til at rette skuden mod nye politiske horisonter.

Rosenkilde starter sin tale med at mindes den tid, hvor Alternativet var ved at kaste håndklædet i ringen. Med kun en halv procent af stemmerne i maj sidste år, kunne partiet have valgt at trække sig. Men i stedet for at overgive sig til mediernes dom, vælger Alternativet at tro på sit uudnyttede potentiale, hvilket er et klart signal til vælgerne om, at partiet er her for at blive.

Rosenkilde lægger tydeligt afstand til SVM-regeringen, som hun karakteriserer som teknokratisk og virksomhedsorienteret, et “Danmark A/S”, hvor de politiske ambitioner forbliver på Excel-arkene fremfor at gøre sig gældende i det levede liv. Her viser hun sin uenighed med en regering, hun mener er drevet af virksomhedslogik, og som ikke formår at sætte samfundets borgere i centrum.

Alternativets vision om et nyt økonomisk system, der værdsætter mere end økonomisk bundlinje, træder tydeligt frem. Rosenkilde påpeger, at det er livets simplicitet og værdi, der virkelig betyder noget, når mennesker ser tilbage på et levet liv. Hun argumenterer for, at Alternativets økonomiske model vil have større værdi, da den vil værdsætte og fremme det, vi ønsker mere af: omsorg, natur og livskvalitet.

Rosenkilde bruger sin tid på talerstolen til at male et billede af et grønt Danmark, fri for skadelige pesticider og evighedskemikalier. Hun gør det klart, at Alternativet ikke vil finde sig i miljømæssig forsømmelse, hvad enten det kommer til udledning af spildevand i danske søer og havområder, eller når det handler om den kontroversielle Lynetteholmen.

Men hvor Rosenkilde virkelig skiller sig ud, er i hendes refleksion over, hvordan grøn politik er blevet mainstream. Hun bemærker, at selv de mest konservative partier nu har en grøn politik og påtager sig stolt mærket “klimatosse”. Hun lover, at om ti år vil vi se det samme med omsorg, en kortere arbejdsuge og en bæredygtig økonomi.

Afslutningsvis lancerer Alternativet et ambitiøst politisk udspil om at sikre vores vand og oprette 200 naturnationalparker i havet. Dette udspil viser, at partiet er klar til at gøre seriøse investeringer for at beskytte Danmarks vandressourcer og biodiversitet. Rosenkildes vision om 200 marine nationalparker, der skal beskytte 10 procent af Danmarks havareal, er et klart tegn på Alternativets beslutsomhed og vilje til at tage markante skridt mod et grønnere Danmark.

Franciska Rosenkildes tale sender et klart budskab: Alternativet er tilbage på banen. De er klar til at udfordre status quo og kæmpe for en grønnere, mere omsorgsfuld og bæredygtig Danmark. Med denne tale har Rosenkilde ikke bare genoplivet sit parti, men også forstærket dets grønne vision for Danmark.

Alternativets udspil tager sigte på at beskytte Danmarks vandressourcer og biodiversitet. Med en investering på 43 milliarder kroner, har partiet fremlagt en ambitiøs plan, der sigter mod at skabe en bæredygtig fremtid for både mennesker og naturen.

Et nøgleelement i dette udspil er etableringen af en statslig grundvandsfond på 8 milliarder kroner, der vil etablere beskyttede grundvandsparker på 200.000 hektarer. Dette er et klart forsøg på at bekæmpe den nuværende problematik med forurening af drikkevandet, hvilket har været en stigende bekymring i de seneste år.

Udspillet inkluderer også oprettelsen af 200 nye marine nationalparker, et tiltag der vil beskytte 10 procent af Danmarks havareal. Dette viser Alternativets forpligtelse til at beskytte og bevare den danske natur og biodiversitet, ikke kun på land, men også i havene.

Dette udspil er ikke kun en økonomisk investering, men også et klart politisk signal. Alternativet viser med denne plan, at de er klar til at tage bolden op og kæmpe for Danmarks natur og miljø på en konkret og handlingsorienteret måde.

Minkavlere uden mink kan få erstatning: “Det er gallimattias”

Af
Matthias Runge Madsen
-
0

I november 2020 blev Danmark kastet ind i en intens mediedebat, da statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde erklærede, at alle mink i Danmark skulle aflives. Begrundelsen var en frygt for mutationer af COVID-19 i minkbestanden, der kunne spænde ben for de kommende vacciner. Nyheden skabte et chok i landbruget og en ildebrand i medierne. Landets minkfarme, der var kendt for deres kvalitetspels og betydelige bidrag til den danske økonomi, stod overfor en uundgåelig afslutning.

Scenen på pressemødet var præget af alvorsstundede miner og en tyk atmosfære af bekymring, idet beslutningen om at aflive alle mink blev fremlagt. Danmarks position som en af verdens førende minkpelsproducenter stod pludselig på spil, og reaktionerne lød hurtigt i medierne. Debatten rasede mellem forståelsen for den nødvendige, men drastiske, indsats for at bekæmpe pandemien, og sympatien for de mange minkavlere, hvis livsværk nu blev taget fra dem.

Men i kølvandet på den allerede intense situation dukker der nu oplysninger op, der har potentialet til at tilføje yderligere brændstof til debatten. En opgørelse lavet af Minksekretariatet under Fødevareministeriet, som Danmarks Radio har fået indsigt i, viser, at næsten en fjerdedel af minkavlerne, der har søgt om erstatning fra staten, slet ikke havde nogen mink, da ordren om aflivning blev givet.

Blandt de i alt 1.222 ansøgninger om erstatning fra minkvirksomheder, var der omkring 290, der havde tomme bure, da den udfordrende tid under pandemien nåede sit højdepunkt. Ifølge den politiske aftale om erstatning til minkavlerne har denne gruppe dog også ret til erstatning, hvilket har skabt fornyet debat og kontrovers.

Peder Hvelplund, medlem af Folketinget for Enhedslisten, har udtalt sig skarpt om sagen på Twitter: “Galopperende galimatias! Et flertal vil kompensere minkavlere der havde lukket produktionen, for en produktion de aldrig har haft. Og som de endda bare kunne starte hvis de ville. Erstatning for imaginær produktion! Skandaløst!”

Erstatning blev tildelt minkavlerne baseret på, hvor mange mink de faktisk aflivede. Dette beløb sig til omkring 7 milliarder kroner. Men der blev også udbetalt erstatninger for tabt materiel og forventet fremtidig indtjening, hvis avlerne havde genstartet eller solgt deres farme. Disse to former for erstatning kunne også opnås af avlere, der ikke havde nogen mink i 2020, ifølge DR’s interview.

Venstres fødevareminister, Jacob Jensen, understreger, at denne praksis er helt i tråd med den politiske aftale om erstatning. Han påpeger, at forretningsmæssige omstændigheder kan have betydet, at avlere ikke havde mink på det tidspunkt, hvor erhvervet blev lukket. “Så er det jo ikke rimeligt at man, fordi man helt tilfældigt ikke havde mink i den periode, skal afskæres fra at få en erstatning, hvis man er berettiget til det,” siger han.

Ny undersøgelse: Børn møder en lukket dør i psykiatrien

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Hver fjerde af de adspurgte forældre, hvis børn har haft brug for hjælp i psykiatrien, har lav eller ingen tillid til børne- og ungdomspsykiatrien. Det viser en ny undersøgelse, Norstat har foretaget for Psykiatrifonden. ”Børn og unge og deres forældre møder ofte en lukket dør, når de har brug for hjælp. Det skal vi løse nu. Det er akut”, siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold.

Norstat har gennemført en undersøgelse for Psykiatrifonden blandt 351 forældre til børn med psykiatriske diagnoser og stillet en række spørgsmål om vejen til den hjælp, barnet og familien har brug for.

Undersøgelsen viser blandt andet, at:

Der gik i gennemsnit 9-10 måneder fra forælderen havde en formodning om, at barnet havde behov for hjælp, til de modtog hjælp. 6% svarer, at de ikke blev tilbudt hjælp. 18% ventede 1-2 år på hjælp til deres barn.

25% har lav eller ingen tillid til børne- og ungdomspsykiatrien. 37% har stor eller meget stor tillid. 73% har nogen, stor eller meget stor tillid til børne- og ungdomspsykiatrien.

46% af dem, hvis barn har haft brug for akut hjælp i psykiatrien angiver, at de i mellem eller stort omfang har fået den hjælp, der var brug for. 24% af dem angiver, at de har modtaget hjælpen i lavt omfang, og 30% angiver, at deres barn ikke fik den akutte hjælp, der var brug for.

38% af børnene har modtaget medicinsk behandling i psykiatrien, og 26% har modtaget psykoterapi. 28% har ikke modtaget nogen behandling.

Under halvdelen, 46% af forældrene, synes, at de blevet klædt på af fagpersoner til livet med deres barns psykiatriske diagnose.

75% svarer, at de ikke har fået hjælp til at navigere i sundhedssystemet, kommunen oa. i forbindelse med deres barns situation.

Sov foran sønnens dør
-Børn og unge og deres forældre må ikke møde en lukket dør, når de har brug for hjælp. Det skal vi løse nu. Det er akut, siger Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold og nævner et konkret eksempel:

-En mor fortalte, at hendes 15-årige søn var gået hjemmefra midt om natten og var blevet fundet mange kilometer væk med selvmordstanker. Alene kører hun ham til børne- og ungdomspsykiatrien en times kørsel derfra i håb om at få hjælp. Hun må køre hjem igen uden at få den hjælp. Næste nat sover hun foran hans dør. Hvad skal hun gøre? Vi kan se i vores undersøgelse, at mange forældre oplever en børne- og ungdomspsykiatri, som ikke giver deres børn den behandling, der er brug for.

Som at danse vals med en sten i skolen
Tre ud af fire forældre svarer i undersøgelsen, at de ikke har fået hjælp til at navigere i at have et barn med en psykiatrisk diagnose, og tæt på hver femte venter op til to år på at få hjælp til barnet.

-Hvad gør det ved en familie, at man har et barn, som har det så svært, og der ikke er nogen, der tager ansvar for, at familien får hjælp? Forældrene fortæller os, at de bruger alle deres kræfter på at navigere i psykiatri, skole og kommune. Hele det understøttende system mangler, siger Marianne Skjold Larsen.

-En far svarer i vores undersøgelse, at det at forsøge at få hjælp til sit barn med en psykiatrisk diagnose svarer til at forsøge at danse vals med en sten i skoen. Det er desværre nok et præcist billede, mener Marianne Skjold.

Børnefamilier lagde vejen forbi 112 dag

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Lørdag d. 20. maj 2023, fra klokken 10:00 til 13:00, blev Coop 365 i Børkop transformeret til et brændpunkt for sikkerhed, læring og sjov. Det var 112-dagen, et initiativ designet til at bringe samfundet tættere på deres lokale nødhjælpstjenester. Og med solen skinnende højt på himlen, blev dagen en stor succes, der tiltrak mange børnefamilier.

En række imponerende nødhjælpskøretøjer, herunder en ambulance, en brandbil og en politibil, blev parkeret på stedet. Det gav nysgerrige besøgende mulighed for at udforske dem fra tæt hold, undersøge indvendige detaljer og tilmed sidde bag rattet.

Børnene fik også chancen for at møde og tale med de virkelige helte i vores samfund – brandmænd, ambulacereddere og politifolk. Det gav en mulighed for at se dem, som børnene ser op til på tæt hold, og samtidig lære mere om de væsentlige tjenester, disse mennesker leverer, og den afgørende rolle de spiller i vores samfund.

Særligt politiet var populære. Små ansigter lyste op med beundring, da de fik lov til at interagere med politifolkene. Forældre blev set ivrigt tage billeder af deres børn stående ved siden af en rigtig politimand – et minde der utvivlsomt vil blive gemt og husket.

Men dagen var ikke kun for sjov og leg. 112-dagen tjener også et uddannelsesmæssigt formål ved at gøre børn og deres forældre opmærksomme på sikkerhedsprocedurer, nødprotokoller og den afgørende betydning af at reagere korrekt i nødsituationer.

Med det solrige vejr som baggrund blev 112-dagen ved Coop 365 i Børkop en skøn blanding af leg, læring og samfundssammenhold.

Trods lommesmerter takker de unge nej til arbejdsopgaver, der strider mod deres overbevisning

Af
Mille Dyhrberg
-
0

6 ud af 10 unge under 29 år har takket nej til en arbejdsopgave på baggrund af deres personlige eller etiske overbevisning – til trods for, at halvdelen af denne årgang angiver at leve fra lønseddel til lønseddel. Det viser årets ungeundersøgelse fra Deloitte.

Danskerne er over en bred kam påvirket af stigende leveomkostninger, og det rammer naturligt de yngre aldersgrupper hårdt. I en ny undersøgelse fra rådgivnings- og revisionshuset Deloitte er omkring halvdelen af de adspurgte fra 19-40 år bekymret for ikke at kunne betale deres udgifter.

Af undersøgelsen fremgår det, at de yngste i stigende grad tager bibeskæftigelse, men det er kun omkring hver femte, som angiver at have egentlig brug for den ekstra indkomst. Hele 37 procent af den danske generation Z angiver, at bibeskæftigelsen først og fremmest er en hobby.

Idealistiske og hårdt pressede unge

De unge er med andre ord ikke villige til at gøre hvad som helst for at skaffe flere moneter på kontoen, og det, de laver, skal give mening. Det mener Camilla Kruse fra Deloitte er et af de mest interessante fund i virksomhedens nye Gen Z and Millennial Survey.

-Hele 62 procent af generation Z har sagt nej til en arbejdsopgave på baggrund af deres personlige overbevisning, og 45 procent har afvist en potentiel arbejdsgiver af samme årsag. Det tegner et generationsportræt for hvem det at være tro mod egne værdier betyder rigtig meget, fortæller Camilla Kruse, talentleder i Deloitte.

Derudover fortæller over halvdelen (52 procent) af de adspurgte fra generation Z, at de føler sig udbrændt på grund af arbejdskrav og -tempo, hvilket også gør sig gældende for 43 procent af millennialgenerationen. For begge generationer er der tale om en markant forværring af arbejdspres siden 2022, hvor andelen var henholdsvis 40 procent af generation Z og 36 procent blandt millennials.

Krænkelser accepteres ikke

Et område, hvor generationsforskellene træder tydeligt frem, er oplevelsen af krænkende adfærd på arbejdspladsen.

De seneste 12 måneder har hele 70 procent af generation Z oplevet krænkelser eller mikroaggressioner på arbejdspladsen, mens dette gælder for 57 procent af millennial-respondenterne og kun 28 procent af generation X.

Forskellene inden for krænkelser på arbejdspladsen er altså store, og der er flere årsager til dette.

-En forklaring er det stigende fokus på emnet, som er opstået i forlængelse af de seneste års #MeToo-sager. De unge er meget opmærksomme på den strømning i tiden. De ældre generationer på arbejdsmarkedet har i højere grad accepteret forhold på arbejdspladsen, som unge i dag – med rette – sætter spørgsmålstegn ved, siger Camilla Kruse.

Samtidig afspejler tallene formentlig kulturen i gammeldags magthierarkier, hvor de yngste og mindst indflydelsesrige ansatte reelt udsættes for flere nedsættende bemærkninger og mere uønsket seksuel opmærksomhed eller oftere overhøres på møder.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen 2023 Gen Z and Millennial Survey udgives af Deloitte, som for 12. gang kortlægger de unge generationers syn på trivsel, prioriteter, bekymringer, karriere og værdier.

Undersøgelsen er gennemført i november og december 2022 med 22.000 respondenter fra 44 lande. De danske tal er baseret på svar fra 901 danske respondenter fra følgende generationer:

-Generation Z er født i årene 1995 – 2004.
-Millennials (generation Y) er født i årene 1983 – 1994.
-Som kontrolgruppe: Generation X født i årene 1965 – 1982.

Sidste nødråb fra regionerne: Patienter betaler prisen for manglende klarhed om dobbeltdiagnoser

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Rammerne for et integreret tilbud til patienter med dobbeltdiagnoser er fortsat ikke på plads, selvom det i snart et år har stået klart, at regionerne skal levere tilbud fra 2024. Regeringen må sikre klarhed nu – for det er sårbare patienter, der betaler prisen for den politiske ubeslutsomhed, siger Anders Kühnau.

Det er nogle af de mest udsatte mennesker i Danmark, der fortsat betaler prisen, hvis ikke Danske Regioner meget snart får klarhed omkring rammerne for det integrerede tilbud til patienter med dobbeltdiagnoser, som regionerne skal levere fra 2024.

Patienter med dobbeltdiagnoser er mennesker, som kæmper både med psykisk sygdom og misbrug. De er særligt sårbare, fordi misbruget ofte fører til en forværring af den psykiske sygdom. Eller fordi den psykiske sygdom fører til et forværret misbrug. Det fører til tabte jobs, opløste familier, øget risiko for at havne i kriminalitet og ikke mindst dramatisk forkortede liv. I gennemsnit dør danskere med dobbeltdiagnose 22 år før alle andre.

-Min tålmodighed er ærlig talt brug op nu. Vi taler om meget sårbare mennesker, som alt for ofte ender som kastebold mellem kommunernes misbrugsbehandling og den regionale behandlingspsykiatri. Det var et stort skridt, at behandlingsansvaret entydigt blev placeret hos regionerne fra 2024 – men det er fortsat et problem, at vi stadig ikke kender rammerne for det tilbud, vi skal levere, siger Anders Kühnau, der er formand for Danske Regioner.

Patienter ender med at betale prisen

I forbindelse med regionernes økonomiaftale i fjor besluttede regeringen, at regionerne fra og med 2024 skal drive ét samlet tilbud til patienter med dobbeltdiagnoser. Det var en historisk vigtig og meget nødvendig beslutning, understreger Anders Kühnau.

Han frygter imidlertid nu, at sundhedsvæsenet risikerer at tabe fremskridtet og ikke mindst patienterne på gulvet, hvis ikke regionerne får vished om de betingelser, de skal drive tilbuddet på. Ultimativt er det nemlig patienterne, som mærker konsekvenserne af, at de endelige beslutninger igen og igen bliver udskudt.

-Vi ved, hvem der får opgaven, og vi ved, hvad den skal indeholde rent fagligt. Men vi kan jo ikke gå i gang med at opbygge et tilbud, før vi kender størrelsen og økonomien i det, vi skal bygge op. Det er meget frustrerende, at skiftende regeringer er blevet ved med at udskyde beslutningen. Og i sidste ende er det nogle af de mest sårbare patienter, der betaler prisen, siger Anders Kühnau.

Fagligt indhold på plads – men regioner venter stadig på rammerne

Det faglige indhold i Sundhedsstyrelsens visitationsretningslinje for et integreret tilbud i regionerne er allerede bredt omtalt i medierne. Det vil bl.a. indeholde et såkaldt ’no wrong door’-princip, hvor let adgang til behandling og visitation er centralt, samt en ’stepped care’-model, hvor behandlingen kan intensiveres efter behov.

Visitationsretningslinjen er udarbejdet, men der er endnu ikke sat tal på, hvor mange der skal tilbydes det integrerede tilbud. Målgruppens størrelse er afgørende for den økonomi, der skal tilføres det integrerede tilbud. Anders Kühnau opfordrer regeringen til at træffe beslutningen nu, så regionerne får en realistisk chance for at være klar med et tilbud fra starten af det nye år.

-Regeringen må skære igennem og træffe en beslutning! Hver dag, vi bruger på at vente på afklaring, er en dag, vi ikke bruger på at opbygge det tilbud, som patienterne har brug for. Vi kan ikke gå i gang, før vi kender rammerne og økonomien i opgaven. Det synes jeg ikke, vi kan være bekendt overfor de tusindvis af mennesker, som har brug for et bedre tilbud, end de får i dag, siger han.

100 dage efter jordskælv ramte Tyrkiet og Syrien, er situationen for millioner af børn fortsat desperat

Af
Mille Dyhrberg
-
0
On 7 February 2023, children pose for a photograph in the earthquake-affected town of Jandairis, northern Syria in the Afrin District of the Aleppo Governorate. As the death toll passes 20,000, hundreds of thousands of children and families are facing desperate conditions three days after two devastating earthquakes and hundreds of aftershocks hit southeast Türkiye and Syria on 6 February 2023. Many people, including children, are displaced due to their homes being destroyed. Families with children are sleeping in the streets, malls, schools, mosques, bus stations and under bridges and/or staying with their children in open areas for fear of going home, and not being able to assess the structural damage and potential impact of likely aftershocks. Thousands of families are exposed to the elements at a time of year when temperatures regularly drop below freezing and snow and freezing rain are common.

Det er nu 100 dage siden en række dødelige jordskælv ramte Tyrkiet og Syrien. Nødhjælp har lige siden stået på i begge lande, men indsatsen vil vare lang tid endnu. UNICEF opfordrer til fortsat støtte til de 6,2 millioner børn, der har hårdt brug for humanitær bistand.

De dødelige jordskælv i starten af februar kostede flere end 50.000 mennesker livet, men selvom støvet har lagt sig, er katastrofen langt fra ovre. Millioner af børn har fortsat brug for akut nødhjælp, ligesom det vil kræve en langvarig humanitær indsats og omfattende genopbygningsindsatser at skabe en acceptabel levestandard for de millioner berørte børn i Tyrkiet og Syrien.

I Syrien har 3,7 mio. børn fortsat har behov for humanitær assistance pga. jordskælvet, mens 1,9 millioner børn har fået afbrudt deres uddannelse, og mange skoler bruges stadig som midlertidigt husly.

I Tyrkiet har fortsat omkring 2,5 millioner børn brug for hjælp og er bl.a. udfordret i adgangen til vand og sanitet. Næsten 4 millioner børn, herunder 350.000 børn med flygtninge- og migrantbaggrund, har ikke haft adgang til uddannelse siden jordskælvet.

-Det er en kæmpe opgave, vi fortsat står overfor, udtaler Susanne Dahl, generalsekretær i UNICEF Danmark.

– Da skælvene ramte, fik vi en del donationer, men ikke nær så mange, som der er brug for på hverken den korte eller den lange bane. Lige nu har situationen i de to berørte lande ikke nyhedsværdi, men det gør ikke behovet for nødhjælp mindre.

Allerede inden skælvene var UNICEF massivt til stede i både Tyrkiet og Syrien med mangeårige indsatser og efter jordskælvene ramte blev indsatsen opskaleret i området, så UNICEF kunne yde massiv humanitær hjælp sammen med partnere til de berørte børn og familier.

-Især i Syren var situationen allerede inden katastrofen virkelig akut, efter 12 års konflikt i landet. Når en katastrofe af den kaliber som jordskælvene rammer oveni, så kan man næsten forestille sig, hvor udfordret børnene i de ramte områder er. Ødelæggelserne var så massive, at rigtig meget skal bygges op fra grunden; børnene skal have en seng at sove i, vand og næring, mulighed for at komme i skole – og for alt for mange børns vedkommende er basal tryghed også en mangel, da deres forældre omkom i skælvene, udtaler Susanne Dahl.

Men også i Tyrkiet var fattigdomsraten blandt børn allerede høj, hvor cirka 40 procent af husstandene, levede under fattigdomsgrænsen.

UNICEF’s TAL FOR SYRIEN:

3,7 mio. børn har behov for humanitær assistance pga. jordskælvet.
1,9 millioner børn har fået afbrudt deres uddannelse, og mange skoler bruges stadig som midlertidigt husly.

Vand- og spildevandsinfrastrukturen er blevet alvorligt beskadiget, hvilket betyder, at 6,5 mio. personer er udsat for en forhøjet risiko for vandbårne sygdomme, herunder kolera.

Det anslås, at 51.000 børn under fem år sandsynligvis vil lide af enten moderat eller livstruende underernæring.

76.000 gravide og ammende kvinder har brug for behandling for akut underernæring.

UNICEF’s TAL FOR TYRKIET:

Omkring 2,4 millioner personer er fordrevet fra deres hjem, hvilket bl.a. skaber store udfordringer i adgangen til vand og sanitet.

Næsten 4 millioner børn, herunder 350.000 børn med flygtninge- og migrantbaggrund, har ikke haft adgang til uddannelse.

2,5 mio. børn har behov for humanitær assistance pga. jordskælvet.

Flere seniorer forventer at arbejde til efter folkepensionsalderen

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Smiling pediatrician and woman looking at baby girl in medical clinic. Doctor is examining toddler on hospital bed. They are at hospital.

Nye tal viser, at næsten hver fjerde +50-årige forventer at arbejde til en højere alder. Samtidig gør arbejdspladserne mere og mere for at fastholde seniorer.

Og faktisk ser det ud til, at seniorerne kommer til at fylde mere på det danske arbejdsmarkedet.

Det viser ny forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og Aalborg Universitet, der er lavet i forbindelse med forskningsprojektet SeniorArbejdsLiv.

– Konkret er andelen af +50-årige, der forventer at arbejde til efter folkepensionsalderen steget fra 19% i 2018 til 23% i 2022. Dette på trods af den stigende folkepensionsalder. Der ligger altså et kæmpe potentiale for arbejdskraft, hvis virksomhederne formår at fastholde seniorerne, siger Lars L. Andersen, professor på NFA.

Samtidig forventer flere seniorer at forlade arbejdet pga. dårligt fysisk og psykisk helbred. Andelen, der forventer at trække sig tilbage pga. dårligt fysisk helbred, er steget fra 18% i 2018 til 23% i 2022.

Det er især seniorer, der arbejder med produktion (fx inden for industri og bygge- og anlægsbranchen), samt seniorer, der arbejder med mennesker, service og omsorg (fx SOSU’er og sygeplejersker), der forventer at forlade arbejdsmarkedet, fordi de ikke længere kan klare arbejdet.

Flere arbejdsgivere vil gerne beholde seniorer
Samtidig viser en rapport fra Aalborg Universitet, at danske arbejdspladser gør mere og mere for at fastholde de ældre medarbejdere. Rapporten fra Aalborg Universitet, der for første gang dokumentere, hvordan arbejdsgivernes rolle har ændret sig, er en del af forskningsprojektet SeniorArbejdsLiv.

– En større andel af arbejdspladserne gør en indsats for at fastholde seniorer. Konkret er andelen af arbejdsgivere, der gør en indsats for at fastholde seniorer steget fra 47 % i 2018 til 61 % i 2022. Det er især indsatser som øget fleksibilitet samt efteruddannelse, som arbejdsgiverne i stigende grad tilbyder deres seniorer, siger Christian Albrekt Larsen, professor ved Aalborg Universitet. Han har sammen med kollegaer undersøgt, hvordan arbejdspladsernes brug af og holdning til seniorer har udviklet sig over tid.

Der er en klar tendens til, at seniorer rekrutteres mere og afskediges mindre, når man sammenligner med tidligere år. Arbejdsgiverne synes også i stigende grad, at seniorerne har nogle værdifulde ressourcer, som er svære at erstatte. Andelen af arbejdsgivere, der synes, det er svært at erstatte seniorernes kompetencer er steget fra 25 % i 2018 til 36 % i 2022.

– På trods af stigende anvendelse af seniorer, er der ikke sket nogen stigning i andelen af arbejdspladser med en nedskreven seniorpolitik. Og blandt mindretallet af arbejdspladser med en seniorpolitik, er kommunikationen om seniorpolitikkens indhold mangelfuld, siger Jeevitha Yogachandiran Qvist.

På samme måde er holdningen til den ældre arbejdskraft uændret.

– Arbejdsgivernes holdninger til seniorerne er fastlåste. Seniorerne opfattes fortsat som pålidelige og loyale, men med begrænset evne og vilje til at lære nyt, siger Jeevitha Yogachandiran Qvist.

Hvad skal der til, hvis seniorer skal blive lidt længere?
For seniorer er det især vigtigt med øget fleksibilitet, økonomi, bedre fysisk og psykisk arbejdsmiljø, flere seniordage og mulighed for nedsat tid, hvis de skal blive på arbejdet flere år.

– Halvdelen af seniorerne svarer, at de vil blive længere, hvis der var mulighed for at gå på nedsat tid eller deltid og knap halvdelen svarer, at de ville blive længere, hvis de blev tilbudt flere seniordage, siger Lars L. Andersen, professor på NFA.

Mere fritid betyder generelt mere og mere for seniorerne. I 2018 forventede 43%, at ønsket om mere fritid ville blive årsagen til, at de forlader arbejdsmarkedet. I 2022 var det steget til 50% af seniorerne.

– Seniorerne vil altså gerne arbejde til en højere alder, men der skal være en god balance, der sikrer, at de også kan nå andre ting i livet end kun at arbejde. For nogle handler det om at bruge mere tid med familie, børnebørn og venner, for andre handler det om, at selv kunne bestemme, hvad man skal bruge sin tid til, siger Lars L. Andersen.

Om undersøgelserne
Medarbejderundersøgelsen er lavet af NFA med udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse, der i 2018, 2020 2022 er sendt til ca. 30.000 +50-årige danskere, hvoraf størstedelen er i beskæftigelse.

Der er anvendt statistiske vægte ift. alder, køn, uddannelse, region, herkomst, familietype, og familiens disponible indkomst, så resultaterne er repræsentative for målgrupperne i Danmark. I alt har omkring 12.000 beskæftigede svaret i hver runde.

Arbejdsgiverundersøgelsen er udarbejdet ved Institut for Politik og Samfund, Aalborg Universitet og tager udgangspunkt i spørgeskemaundersøgelser, der i 2018, 2020 og 2022 er sendt ud til et repræsentativt udsnit af danske arbejdspladser med minimum fem ansatte.

Spørgeskemaerne er besvaret af enten ejer, leder, administrerende direktør eller HR-leder. I alt har 2.525 arbejdspladser deltaget i 2018, 4.944 deltaget i 2020 og 5.017 deltaget i 2022. For at tilstræbe et repræsentativt udsnit af danske arbejdspladser med mindst 5 ansatte, er alle beregninger i tidsudviklingsrapporten vægtet ift. virksomhedsstørrelse og branche.

Undersøgelserne er en del af forskningsprojektet SeniorArbejdsLiv, der er et samarbejde mellem Aalborg Universitet, NFA og Team Arbejdsliv. Projektet er finansieret af TrygFonden.

1...424425426...487Side 425 af 487

Dramatisk deler mellem Vejle og OB

Patrick Viborg - 0
Vejle lå længe til at tabe mod OB, men dybt inde i overtiden udlignede Anders K. Jacobsen til slutresultatet 1-1. Claus Nørgaard har fortsat sin...

43-årig standset påvirket bag rattet i Vejle

Ny undersøgelse: Flertallet af lærere oplever fagligt tilbagegang i folkeskolen

LEDER: Mere støtte til gammelmedierne er ikke svaret

Vejle investerer i veje før skaderne vokser – efterslæb løber op...

Et liberalt syn – Frihed og selvbestemmelse

Lasse Hildingberg - 0
Jeg er liberal, og derfor tror jeg på, at vi som individer trives bedst med frihed. Det betyder helt grundlæggende, at vi skal have...

Grammy-vinder bringer soul og gåsehud til Vejle

Mille Dyhrberg - 0
KULTUR. Der er lagt op til en aften med stærke vokaler og klassisk soul, når den amerikanske sanger Ledisi gæster Vejle Musikteater i begyndelsen...

Politiet efterlyser 30-årige Sebastian fra Skærup ved Børkop

Andreas Andreassen - 0
Sydøstjyllands Politi efterlyser onsdag aften 30-årige Sebastian, der gik fra Damkærvej i Skærup ved Børkop tirsdag klokken cirka 18.30. Politiet er bekymret for hans...

18-årig fra Vejle idømt ni måneders fængsel for salg af tusindvis af tramadolpiller

Thea Dyhrberg - 0
KRIMI. En 18-årig mand fra Vejle er onsdag morgen ved Retten i Kolding idømt en straksdom på ni måneders fængsel for besiddelse og salg...

Uheld blokerer spor på Lillebæltsbroen

Patrick Viborg - 0
Et uheld spærrer højre spor på E20 Lillebæltsbroen i retning mod Middelfart. Politi og redning er på vej. Et uheld blokerer tirsdag eftermiddag højre spor...