DGI’s bygning solgt til VINGSTED hotel & konferencecenter

0

DGI’s bygning på Vingsted Skovvej 1 i Vejle Kommune er blevet købt af naboen, VINGSTED hotel & konferencecenter. Dermed kan DGI for alvor arbejde videre med planerne om at flytte tættere på Vejle by, og hotel og konferencecenteret får opfyldt en drøm om at udvide.

I 1993 fik DGI opført bygningen på Vingsted Skovvej 1 og har siden benyttet den som landskontor. DGI har ønsket at sælge bygningen i forbindelse med planerne om at flytte tættere på Vejle midtby og offentlig transport, og nu er en købsaftale faldet på plads.

Det bliver naboen, VINGSTED hotel & konferencecenter, der overtager DGI’s bygning.

– Vi er utrolig glade for, at den nye ejer af DGI’s bygning bliver VINGSTED hotel & konferencecenter. Som naboer er de på mange måder den helt oplagte køber af vores flotte bygning. Nu kan vi for alvor gå i gang med at arbejde med flytningen ind til Vejle by tæt på bl.a. den kollektive trafik, siger DGI’s administrerende direktør Jens Otto Størup.

Konferencecenteret kan udvide i den smukke natur

Marianne Kjerkegaard, der er administrerende direktør for VINGSTED hotel & konferencecenter, glæder sig til at kunne tilføje de 2800 kvadratmeter til aktiviteterne.

VINGSTED hotel & konferencecenter har haft et travlt 2022 og får med købet af DGI’s bygning mulighed for yderligere vækst, og ambitionen er at stå endnu skarpere i branchen af konferencecentre.

– Vores beliggenhed midt i smukke Vejle Ådal med Bindeballestien og bøgeskov sætter nogle begrænsninger med hensyn til at få tilladelse til at bygge til og bygge nyt, derfor er købet en enestående mulighed for at udvide, siger Marianne Kjerkegaard.

VINGSTED hotel & konferencecenter har i dag 187 værelser og er et af de få steder i Vejle-området, der kan tilbyde overnatning til ret store grupper. Den adm. dir. vil bruge tiden frem til overtagelsesdatoen til i samarbejde med arkitekter at lave en plan for, hvordan de nyerhvervede kvadratmeter udnyttes bedst muligt til gavn for stedets gæster, som alene i 2022 talte over 110.000 besøgende.

– Vi vil gerne kunne tilbyde inspirerende rammer, der er udover det sædvanlige neutrale mødelokale. Og vi tror på, at vores beliggenhed midt i den smukke natur kombineret med en arkitektur, der taler til sanserne, vil være til gavn for vores kunder, siger Marianne Kjerkegaard.

DGI lejer sig ind i en overgangsperiode

VINGSTED hotel & konferencecenter har haft en tinglyst forkøbsret til ejendommen Vingsted Skovvej 1, og den har de nu benyttet til at købe ejendommen i forbindelse med DGI’s ønsker om at sælge. Købssummen er 15,5 mio. kr.

VINGSTED hotel & konferencecenter overtog formelt bygningen ved årsskiftet, og i forbindelse med handlen er der indgået en lejeaftale, som sikrer, at DGI kan leje ejendommen frem til 31. december 2025.

DGI har forpligtiget sig til at leje ejendommen frem til 30. juni 2024.

DGI flytter tidligst i 2024

DGI har siden 2021 arbejdet med flytteplaner, herunder at finde en ny placering af landskontoret tættere på Vejle by. Og der er en god dialog med Vejle Kommune om potentielle muligheder.

– Vi kan tidligst flytte medio 2024, og det bliver naturligvis afgørende for flyttetidspunktet, at placering, faciliteter med videre egner sig til en størrelse som os. Vi har en god dialog med Vejle Kommune, men der er endnu ikke truffet nogen beslutning om placeringen af DGI. Det er også en mulighed, at vi må finde en midlertidig løsning, inden en ny placering er klar, siger Jens Otto Størup.

Ønsket om at flytte DGI’s landskontor skyldes blandt andet, at de ca. 175 medarbejdere i dag er fordelt på to matrikler, hvilket ikke er hensigtsmæssigt, ligesom der er behov for et mere fleksibelt kontormiljø. Desuden er der et stort ønske om, at landskontoret er tættere på Vejle Banegård og tilgængelig med offentlig transport.

Den nye generalsekretær Karen Ellemann vil se resultater

0
Karen Ellemann (V). Minister for ligestilling og minister for nordisk samarbejde. Foto: Steen Brogaard

Et effektivt nordisk samarbejde som giver resultater. Det er den vigtigste ambition for Nordisk Ministerråds nye generalsekretær, Karen Ellemann. Vejen dertil går via holdarbejde.

Karen Ellemann fra Danmark tiltrådte som generalsekretær for Nordisk Ministerråd ved årsskiftet. Og det er helt tydeligt, at hendes tilgang til det nye job er præget af stor entusiasme.

Ellemann kalder det selv et drømmejob. Det vidste hun allerede, da stillingen blev slået op.

– Da jeg læste jobannoncen, og jeg så, hvad man søgte, syntes jeg, at der stod Karen overalt. Opgaven er så inspirerende og vigtig. Derfor søgte jeg jobbet. Det nordiske samarbejde er vigtigere end nogensinde, og for mig er et stærkere samarbejde svaret på de udfordringer, som vi står overfor. Vi kan løse så meget, hvis vi arbejder sammen.

Tidligere minister for nordisk samarbejde

Karen Ellemann har et godt kendskab til Norden i forvejen. Hun har både været minister for nordisk samarbejde i Danmark og medlem af Nordisk Råd. Men det er flere år siden, at hun selv har været aktiv inden for det nordiske, så hun vil vente med en programerklæring.

– I de første hundrede dage vil jeg tillade mig at lære det nordiske felt at kende. Jeg vil besøge folk, lytte til dem og møde medarbejdere i institutionerne og andre samarbejdspartnere. Det er vigtigt for mig at høre andres syn på tingene, så jeg kan danne mig en bedre opfattelse af det nordiske samarbejde.

Samarbejde er alfa og omega

Samarbejde er et ord, som Karen Ellemann bruger flittigt. Hun understreger flere gange, at holdarbejde er afgørende, hvis man vil opnå resultater. Hun fremhæver betydningen af et velfungerende sekretariat, og hun understreger de nordiske institutioners betydning og samspillet med medborgerne og virksomhederne.

– Det er ikke mig, der er ekspert. Jeg er så privilegeret, at jeg kommer ind i et hus og en organisation, hvor der allerede findes en enormt stor faglig viden og kompetence, siger Ellemann.

Hun nævner også, hvor nyttigt det er at kunne trække på erfaringerne fra andre vigtige aktører som de nordiske parlamenter og regeringerne – og Nordisk Råd. Det gælder ikke mindst i arbejdet med at realisere statsministrenes vision om, at Norden skal være verdens mest bæredygtige og integrerede region i 2030.

– Det kræver vilje og hårdt arbejde, hvis vi skal nå målene. Det gælder ikke kun Nordisk Ministerråd, men alle aktører. Heldigvis er der mange af dem, siger Ellemann.

Ministerrådet magnet for eksperter

Karen Ellemann kommer til at arbejde for, at ministerrådet skal være en effektiv og attraktiv organisation.

– Det er vigtigt for mig, at Nordisk Ministerråds renommé er det bedste. Ministerrådet skal være et sted, hvor folk ønsker at arbejde og en magnet for de bedste og skarpeste hjerner, som vil arbejde med nordisk samarbejde. Min ambition er en velfungerende og velsmurt organisation, som tiltrækker dygtige medarbejdere.

Ellemann udtrykker også tydeligt, at hun vil se resultater, som kan mærkes i nordboernes hverdagsliv.

– Vores indbyggere får allerede i dag rigtig meget ud af, at vi faktisk er en velintegreret region. Men de mærker det måske ikke altid, eller de tænker måske ikke altid over det. Derfor bliver det en meget vigtig opgave at informere om, hvor det nordiske samarbejde gør nytte, og hvor vi rent faktisk skaber merværdi. Men vi skal også være åbne for de områder af vores arbejde, hvor der er forbedringspotentiale – for det er der nogle steder.

Kritik i medierne

Karen Ellemann er en kendt politiker i Danmark. Hun har blandt andet været medlem af Folketinget i 15 år og minister flere gange.

Hendes udnævnelse var derfor en stor nyhed i de danske medier. Og kritikken var hård. Dels fordi hun i 2013 skrev en kritisk kronik om det nordiske samarbejde, og dels fordi hun søgte jobbet som generalsekretær, samtidig med at hun stillede op til Folketinget i efteråret – og blev valgt ind.

Hun siger selv, at kronikken er en af grundene til, at hun fik jobbet.

– Når man læser den gamle kronik, kan man ikke se bort fra, at den er en stærk hyldest til det nordiske samarbejde og en stærk opfordring til at få samarbejdet til at give resultater.

Hun siger følgende om, at hun stillede op til Folketinget og samtidig søgte stillingen som generalsekretær:

– Timingen var selvfølgelig uheldig, men på den anden side kender jeg ingen andre mennesker, som siger deres job op, før de har fået et nyt. Og jeg offentliggjorde udnævnelsen til generalsekretær lige efter, at jeg havde underskrevet kontrakten.

Karen Ellemann har en kontrakt på fire år med mulighed for to års forlængelse. Hun efterfølger Paula Lehtomäki, som fratrådte stillingen i efteråret.

25-årig mand idømt fængsel for 132 bedrageriforhold

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

En 25-årig mand fra Vejle blev i dag dømt for at have begået 132 tilfælde af bedrageri begået i perioden fra april 2021 – oktober 2022.

Den 25-årige blev anholdt den 12. oktober 2022, og i et grundlovsforhør dagen efter blev han varetægtsfængslet, sigtet for bedrageri. I alt blev den 25-årige mand dømt for 132 bedrageriforhold med et samlet udbytte eller forsøg på udbytte på 1.130.000 kr.

Forholdene omhandlede bedrageri ved blandt andet udlejning af lejligheder, hvor han fik potentielle lejere til at betale et depositum forud for at få lejligheden ubeset. (hovedsageligt lejligheder i Aarhus og København). Andre bedrageriforhold omhandlede lån og salg af billetter til fx fodboldkampe samt databedrageriforhold, hvor den 25-årige tilegnede sig adgang til de forurettedes bankkonti, og herfra overførte penge til andre konti, han selv havde rådighed over. 

I samtlige forhold udgav den 25-årige sig for at være en anden, idet han misbrugte andres Facebook-profiler – ved at udgive sig for at være de pågældende. Pengene fra bedragerierne blev overført til andres konti, som han havde fået rådighed over ved at franarre dem deres personlige oplysninger.  Den 25-årige fik kontakt til de forskellige kontoejere på lånegrupper på Facebook, hvor han fik oplysningerne i forbindelse med, at han tilbød pengelån. 

Den 25-årige erkendte forholdene, og han modtog i dag dommen og blev fængslet efter dom. 

For anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi mødte anklager Lars Mortensen

Der er risiko for op med fire gange så meget regn som normalt

0

– Denne uge ser ud til at blive endnu en ustadig og våd affære for danskerne. Flere fronter med regn og blæst vil passere landet fra vest eller sydvest i løbet af ugen, og da der allerede er faldet betydeligt mere nedbør end normalt i begyndelsen af januar, kan yderligere regn medføre lokale oversvømmelser, skriver Meterolog Martin Lindberg fra DMI.

Et dybt lavtryk lige nord for De Britiske Øer bevæger sig langsomt mod nord og de tilhørende fronter med regn og byger passerede landet i løbet af søndagen og fortsætter mandag. 

Tirsdag vil vi få en periode med tørt vejr, men allerede tirsdag aften vil et nyt omfattende frontsystem med regn og blæst indtage Danmark fra vest. Dette er et dybt lavtryk, der ventes at bevæge sig fra Atlanten via Skotland til Vestnorge og videre mod nordøst. Ifølge den seneste prognose vil der falde mellem 10 og 20 mm nedbør i de fleste områder (i Vestjylland op til 25 mm) fra sent tirsdag aften til onsdag middag.

Lokalt ses den megen nedbør i form af oversvømmelser og jordskred flere steder, det kan ikke siges hvornår en mulig opklaring er i vente.

– Prognosen for torsdag og fredag er noget mere usikker, især med hensyn til timing og mængden af nedbør, men der er indikationer på at næste front med regn vil passere Danmark om fredagen. I løbet af næste weekend kan der muligvis passere et lavtryk fra vest over landet med blæst og en del nedbør, måske endda vinterlig nedbør, oplyser Martin Lindberg.

ECMWF, det Europæiske Vejrcenter, forventer mellem 30 og 60 mm nedbør på landsplan i løbet af ugen, mens der i Vestjylland kan falde lokalt op til 70 mm. Der er dog fortsat en del usikkerhed om nedbørsmængderne, især i næste weekend. (Den tidligere prognose viste mindre nedbør i næste weekend og angav en total akkumuleret nedbør på mellem 25 og 50 mm.)

– Den seneste klimanormal angiver at der normalt falder 65,3 mm nedbør på landsplan i januar måned, hvilket svarer til omkring 15 mm pr. uge. Hvis prognosen holder stik, kan der altså falde 2-4 gange mere end normalt i løbet af næste uge, slutter Martin Lindberg.

Bekymring for manglen på gæster i hotelbranchen

0
Hotel Gammelhavn
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Siden juli har der været dobbelt så mange danske hoteller, der har peget på mangel på efterspørgsel som en stor bekymring for den kommende tid, ifølge Danmarks Statistik. 41% af de adspurgte hoteller i december sagde, at mangel på efterspørgsel vil være en produktionsbegrænsning, mod 25% i juni.

– Vi forventer, at hoteller med mange individuelle ferie- og forretningsrejsende vil have en rimelig start på året. Det ser dog lidt anderledes ud for de hoteller, der primært lever af kongresdeltagere og store grupper af rejsende. De vil opleve lavere aktivitet, og det skyldes bl.a. eftervirkningerne af coronavirus. Ofte tager det lang tid at beslutte om store events, og mange eventarrangører har sikret sig mod en mulig tilbagekomst af coronavirus i januar og februar ved at planlægge events senere. I den sammenhæng glæder vi os over, at der er en rimelig volumen af arrangementer, der allerede er booket til andet og tredje kvartal, siger Lars Ramme Nielsen, der er markedschef for turisme, oplevelse og kultur i Dansk Erhverv.

Der vil mangle arbejdskraft til foråret I takt med den begyndende afmatning i økonomien peger færre hoteller på, at branchen i fremtiden vil mangle arbejdskraft. 18% af de adspurgte hoteller i december sagde, at de manglede hænder, mod 75% i juni.

Dansk Erhverv peger dog på, at der inden for de næste par måneder vil ske en forandring.

– Til foråret vil mangel på arbejdskraft igen blive en udfordring – det er et strukturelt problem, som vi må og skal løse. Vi kræver hurtig handling på regeringsgrundlaget, hvori der er planer om at etablere en ny supplerende beløbsordning med en indtægtsgrænse på 375.000 kr. årligt, og at regeringen vil indføre en yderligere, slutter Lars Ramme Nielsen.

En supplerende beløbsordning, vil kunne gives til personer, der ønsker at tage et deltidsarbejde ved siden af deres eksisterende fuldtidsjob eller anden indtægt. Formålet er at gøre det økonomisk attraktivt for personer at tage et deltidsarbejde, således at de kan bidrage til at løse mangel på arbejdskraft og samtidig øge deres egen indkomst. Ordningen vil altså gøre det økonomisk attraktivt for personer at tage et deltidsarbejde, hvilket kan bidrage til at løse mangel på arbejdskraft og styrke arbejdsmarkedet. Ved at tilbyde dette, kan man reducere trykket på lønningerne og dermed også bidrage til at holde inflationen på et stabilt niveau.

DR-vært: Smukt punktum med Wozniacki i Hall of Fame

0
Foto: Lars Møller

Den ene af DR’s værter til Sport 2022, Josefine Høgh, fortalte efter det store show, at det var et smukt punktum, at hendes medvært, Caroline Wozniacki, blev optaget i sportens Hall of Fame.

Efter ikke at have kunne holdt det store awardshow var det lørdag den 7. januar igen muligt. En af værterne til showet var Josefine Høgh, der styrede det sammen med Tina Müller og særligt indbudte Caroline Wozniacki.

Netop Wozniacki endte med at stjæle overskrifterne efter showet. Den tidligere tennisspiller, der blandt andet har vundet Australian Open, blev optaget i sportens Hall of Fame, og det kaldte Josefine Høgh: “Et smukt punktum på aftenen”.

Et mere vådt punktum ville Høgh også selv have. Hun så frem til at få en kold fadøl til det efterfølgende tafterparty, sm hun skulle videre til efter at have afgivet interviews.

Drukneulykke i badeland

0
Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Søndag klokken 16:43 fik Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om en drukneulykke i badelandet i Fredericia Idrætscenter. Grundet en hurtig indsats overlevede barnet, oplyser leder af Madsbyparken, Jacob Falkenby.

Fredericia Idrætscenter lavede søndag aften et Facebook-opslag, hvor der står, at der tidligere søndag skete en episode, hvor deres liveredderteam og ambulancetjensten måtte i aktion. I den forbindelse tilbyder idrætscentret krisehjælp, hvis gæster har overværet episoden, står der i opslaget, hvor ikke stod oplyst, hvad der konkret var sket.

Vagthavende hos Sydøstjyllands Politi bekræfter søndag aften, at der har været en drukneulykke i badelandet. Vagtchefen oplyser, at der blev givet førstehjælp til barnet, der overlevede.

Leder af Madsbyparken, Jacob Falkenby, uddyber hvad der skete:

– Drengen blev fundet livløs i bassinet og var blå i hovedet. Vores livredder blev tilkaldt og begyndte at yde førstehjælp. En læge, som var i badelandet som gæst, hjalp til. Sammen fik de liv i drengen, og da ambulancen kom tog de over, siger Falkenby.

Medarbejdere i Fredericia Idrætscenter, der var til stede, og gæsterne der var til stede, er alle blevet tilbudt hjælp via Falck Heathcare.

På nuværende tidspunkt er Fredericia Idrætscenter i gang med at undersøge, hvad der præcist skete, og vil for nuværende ikke kommentere yderligere på episoden.

Højbjerg: Jeg er min egen største modstander

0
Foto: Lars Møller

Pierre-Emilie Højbjerg blev til Sport 2022 kåret til årets herre fodboldspiller.

Efter showet stillede landsholdsspilleren op til interview, hvor han blandt andet fortalte, at han er sin egen største modstander, og dermed er meget selvkritisk.

Om han igen står i Jyske Bank Boxen, når Sport 2023 afholdes, og har fået den samme kåring, som han modtog lørdag, ved han ikke.

Se her interviewet med ham:

13 forslag skal gøre boliger i landdistrikterne grønnere

0

Grønt håndværkerfradrag i landdistrikterne og grønne screeninger af huse uden fjernvarme er blandt de 13 konkrete forslag i et nyt energiudspil, som Landdistrikternes Fællesråd og Finans Danmark lancerer i dag. Initiativerne i udspillet skal bidrage til at gøre boliger i landdistrikterne grønnere og hjælpe Danmark med at blive uafhængig af russisk olie og gas.

Hvis det skal lykkes Danmark at blive uafhængig af Ruslands energikilder og leve op til klimamålet om 70 pct. CO2-reduktion i 2030, er der behov for at sætte mere skub i energirenovering af den danske bygningsmasse. Sådan lyder meldingen fra Landdistrikternes Fællesråd og Finans Danmark, der præsenterer et fælles energiudspil.

Vores huse, lejligheder og erhvervsejendomme udgør 40 pct. af Danmarks samlede energiforbrug. Dermed er der et stort grønt potentiale i at bringe de eksisterende bygninger i bedre energimæssig stand og nedbringe deres klimaaftryk. Det gælder især i landdistrikterne, hvor over 40 pct. af boligerne er i energimæssigt dårlig stand, og hvor boligejerne ikke altid har adgang til grønne energiformer som f.eks. fjernvarme. Her er der behov for en ekstra indsats.

Derfor indeholder udspillet 13 konkrete forslag, der baner vejen for grønnere boliger i landdistrikterne og en grønnere fremtid. Blandt forslagene er indførelsen af et grønt håndværkerfradrag til energibesparende håndværksydelser i landdistrikterne, flere midler til nedrivning af faldefærdige huse og grønne screeninger af huse uden fjernvarme.

– Danmark skal være grønnere. Og et vigtigt skridt i den retning er, at vores bygninger får et grønt løft. Det gælder især i landdistrikterne, hvor potentialet for CO2-reduktioner er særligt højt. Grønnere og mere bæredygtige boliger vil ikke alene gøre en positiv forskel i CO2-regnskabet og i kampen om at gøre Danmark uafhængig af russisk olie og gas. Det kan tilmed gøre en positiv forskel for den enkelte boligejers økonomi og give sundere boliger at bo i. Derfor er jeg glad for, at vi nu kan præsentere 13 forslag, der – hvis de indfries – kan bringe Danmark tættere på en grønnere fremtid, siger Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.

– Som samfund har vi et fælles ansvar for at skabe en grønnere fremtid for alle – både på landet og i byerne. Det kræver, at vi i fællesskab rækker en ekstra hånd ud til de boligejere, for hvem en gennemgribende energirenovering ikke nødvendigvis er rentabel. Derfor lancerer vi i dag en række forslag til indsatser, der kan bidrage til at gøre boligerne i landdistrikterne mere energieffektive og baner vejen mod en grønnere fremtid. Men det kræver politisk vilje, så vi håber, at det nye Folketing og den nye regering er klar til at tage fat, siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark.

Hjulmand: Idrætten kan utroligt mange ting

0

Lørdag blev der afholdt det store Sport 2022-show. En af dem, der var til stede, var fodboldlandstræner Kasper Hjulmand, der talte både om showet og det 2023, der venter for landsholdet.

https://youtu.be/MIwp040fF6E

Hjulmand var selv på scenen i forbindelse med kåringen af årets fodboldspiller, der på herresiden blev Pierre-Emilie Højbjerg, men også andre priser gjorde indtryk på landstræneren. Særligt dem, der hylder de priser, der er lidt mere personlige i det, og derudover knyttede han også en kommentar til badmintonstjernen Viktor Axelsen, der var nomineret til to priser, men ikke vandt nogen. Kasper Hjulmand udtrykte stor respekt for Axelsen, som han mente formentlig havde vundet en eller flere priser, hvis det ikke var for Jonas Vingegaards Tour de France-triumf.

Slutteligt knyttede landstræneren også en bemærkning til det 2023, der venter ham og sagde bland andet:

– Vi skal slikke sårene og komme tilbage, sagde Hjulmand med henvisning til, at Danmark skuffede til VM-slutrunden.

18-årig sparkede løs på værtshusdør efter lukketid: Nu er han sigtet

0
KRIMI. Da dørene lukkede på værtshuset The Cat & Barrel på Dæmningen i Vejle natten til søndag, ville en ung mand tydeligvis gerne ind...
Foto: Rigspolitiet.

62-årig anholdt efter flere minutters råben på Rådhustorvet

0
KRIMI. Sydøstjyllands Politi måtte fredag eftermiddag rykke ud til Rådhustorvet i Vejle, efter flere anmeldelser om en mand, der råbte og skreg højlydt på...

Stilheden midt i festen til landsstævnet – SOSU-skolen skaber rum til ro

0
SAMFUND. Vejle har klædt sig i sommerens klareste klæder. Byens puls dunker rytmisk i gaderne, hvor titusindvis af mennesker bevæger sig gennem byens blodårer til...

Markant flere børn dyrker idræt i udsatte boligområder

0
IDRÆT. Idrætsforeningerne i udsatte boligområder oplever i disse år en stærk vækst i medlemstallet. Fra 2021 til 2024 er antallet af medlemmer i de...

Nu er prisloftet på overskudsvarme afskaffet: »En sejr for den grønne omstilling«

0
FJERNVARME. Fra den 1. juli 2025 er prisloftet på overskudsvarme ophævet. Det er en længe ventet beslutning, der bliver fejret af Dansk Fjernvarme og...

Syv kommuner står sammen om ambitiøs kommuneplan

0
TREKANTOMRÅDET. Kommunerne i Trekantområdet har taget endnu et vigtigt skridt mod en fælles fremtid. De syv kommuner i området – Vejle, Kolding, Fredericia, Haderslev,...