18.4 C
Copenhagen
torsdag 17. juli 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Hårdt angreb på EU fra ny administration i USA

Af
Andreas Andreassen
-
0
Foto: Det Hvide Hus

I en skelsættende tale fra den nye vicepræsident i USA, JD Vance, angreb han de europæiske lande for at omfavne censur, totalitarisme, frygt for egne vælgere og masseimmigration. Talen efterlod salen chokerede.

Under sin tale på sikkerhedskonferencen i München den 14. februar 2025 kritiserede vicepræsident J.D. Vance europæiske ledere for, hvad han opfattede som en afvigelse fra traditionelle værdier, særligt med fokus på eroderingen af ytringsfrihed og demokratiske institutioner. Han anklagede europæiske politikere for at kriminalisere ytringsfrihed og opfordrede dem til at gøre mere for at adressere ulovlig immigration. Vance fremhævede også en sag, hvor en britisk mand blev arresteret for at bede nær en abortklinik, hvilket han hævdede var et angreb på religiøse friheder.

– Europa står over for mange udfordringer, men den krise, dette kontinent står over for lige nu, krisen, som jeg mener, vi alle står sammen om, er en, vi selv har skabt, sagde han.

Donald Trump blev indsat som præsident den 21. januar 2025. Samme dag holdt den nye kommisær for censur en tale, hvor hun indskærpede kommisærernes tro på at Digital Services Act er et instrument, der skal beskytte demokratierne. Den EU-styrede lovgivning er designet til at afstraffe amerikanske techgiganter med kæmpe bøder, så de fjerner indhold, kommisærerne ikke kan lide. Men den kurs har nu ført til en kollision med USA, der under Trump vil sætte hårdt mod hårdt og forsvare de amerikanske virksomheder.

Netop sikkerhedskonferencen i München er en tradition, hvor det diplomatiske korps i verden diskuterer sikkerhedspolitik. Med en klar udmelding om at truslerne kommer indefra, og ikke udefra, gjorde Vance det klart, at USA ikke længere sanktionerer de europæiske staters angreb på Facebook, X og Google, der i ly af tidligere teknokratiske censurlove, har forfulgt meningsdannere ud over Europa:

– Der er en ny sherif byen, slog Vance fast.

Under Trumps forrige præsidentperiode indtog han selv en stor del af scenen. Men nu er der andre figurer, herunder Elon Musk, John F. Kennedy Jr., og J.D Vance, der er ansigtet på den førte politik. Det skabte tydeligvis frustration blandt deltagerne på konferencen, der skulle forholde sig til en skarp og direkte konfrontation fra den nye vicepræsident. I modsætning til Trump er Vance meget konkret, også i sit sprogbrug, men fremlagde også den nye politik med en meget direkte facon overfor den europæiske elite:

– Hvis du løber væk i frygt for dine egne vælgere, er der intet, Amerika kan gøre for dig, og der er heller ikke noget, du kan gøre for det amerikanske folk, der har valgt mig og præsident Trump.

Samtidig med talen i München kører debatten i USA om de finansielle regeringsprogrammer under USAID, der har påvirket lande udover hele verden på de amerikanske skatteborgeres regning. Opgøret med den eksisterende elite i Washington skal ses synkront med opgøret med deres europæiske allierede, der sidder solidt og sikkert i Bruxelles. Uden den amerikanske beskyttelse er de nu eksponerede. Den nye kurs vil derfor også medføre væsentlige forandringer i det sikkerhedspolitiske spil i Europa.

Sydøstjyllands Politi vil i kontakt med vidner til bilist på flugt

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Sydøstjyllands Politi undersøger i øjeblikket et færdselsuheld i Vejle, hvor føreren af en sølvgrå Toyota Auris forlod stedet efter sammenstødet. Uheldet fandt sted fredag sidst på eftermiddagen på Grejsdalsvej, og kort efter blev bilen set parkeret på Buchsvej. Politiet søger nu særligt to vidner, der på dette tidspunkt så en person løbe væk fra bilen.

Ifølge vagtchef Rune Nielsen skete selve færdselsuheldet på Grejsdalsvej, hvor politiets patrulje var til stede og så bilen stikke af. Kort tid senere blev den set parkeret på Buchsvej ud for nummer 9 omkring klokken 17.35. Her blev en person set forlade bilen og løbe over en grusparkeringsplads.

– Vi ved, at en mand og en kvinde var til stede på Buchsvej på det tidspunkt. Kvinden bar en rød jakke, og de to vidner fortalte patruljen, hvilken retning den flygtende person løb i, før de selv forlod stedet og fortsatte mod Vesterbrogade. Desværre fik vi ikke registreret deres identitet, og vi vil meget gerne tale med dem for at få klarlagt flugtruten og hændelsesforløbet, siger Rune Nielsen.

Politiet søger vidner til flugt

Politiet understreger, at sagen ikke drejer sig om at finde vidner til selve færdselsuheldet, da der ikke var personskade. I stedet er fokus på at klarlægge, hvem der flygtede fra bilen.

– Vi søger vidneforklaringer på, hvilken retning personen løb i. Vi har en part på sagen, men vi mangler at få klarlagt, om det er den samme person, som løb fra Buchsvej. Derfor vil vi gerne i kontakt med de to vidner, der var til stede, forklarer vagtchefen.

Både føreren og en anden part i sagen er fra Vejle, men politiet håber, at yderligere vidner kan hjælpe med at bekræfte forløbet.

Har du set noget? Kontakt politiet

Sydøstjyllands Politi opfordrer særligt manden og kvinden fra Buchsvej til at henvende sig, men også andre, der måtte have set noget i området omkring Grejsdalsvej og Buchsvej fredag sidst på eftermiddagen, kan have vigtige oplysninger – også om hvem de to vidner kan have været.

Vidner kan kontakte Sydøstjyllands Politi på telefon 114.

Folketingsmedlem vil nedlægge ministerier

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

I et stærkt opgør med den nuværende regerings politik foreslår Liberal Alliances folketingsmedlem, Helena Artmann Andresen, at Danmark skal skære ned på antallet af ministerier. Ifølge Artmann Andresen er der ikke behov for de 25 ministerier, som Danmark har i dag. Det fortæller hun i et interview med SydAVISEN.

På kun ti år er antallet steget med otte, og den tidligere struktur med 17 ministre, som Danmark fungerede fint med i 2015, virker nu som en forgangsperiode.

– Jeg synes, det sender et signal til borgerne, at regeringen opretter ministerier som for eksempel Beredskabsministeriet, uden at det virker klart, hvad ministeriet egentlig skal stå for. Der er også et stort fokus på byråkrati. Det er for mig vildt, at der for hver syvende folketingsmedlem er en minister, siger Artmann.

I et Facebook-opslag, der har vakt stor opmærksomhed, påpeger Artmann Andresen, at flere ministerier betyder flere embedsmænd, flere kommunikationsfolk og dermed mere spild af skattekroner, uden at det resulterer i reel forbedring for borgerne.

– Vi skal skære ned på det politiske overforbrug. Der mangler ikke penge i staten, der mangler fornuft, understreger hun.

Foreslåede nedlæggelser og sammenlægninger

Artmann Andresen er tydelig i sine forslag om at nedlægge flere ministerier, herunder Digitaliseringsministeriet og Ældreministeriet.

– Digitaliseringsministeriet er overflødigt – opgaverne ligger allerede i andre ministerier. Det samme gælder Ældreministeriet, for en ekstra minister giver ikke nødvendigvis bedre ældrepleje, siger hun og peger på, at det er et klart eksempel på, hvordan ministerier oprettes, men uden at de giver konkret værdi for borgerne.

Hun foreslår også at sammenlægge flere ministerier, herunder Miljøministeriet, Fødevareministeriet og Ministeriet for Grøn Trepart.

– Tre ministerier for ét område? Det er helt unødvendigt, mener Artmann Andresen.

Hun understreger, at sammenlægninger vil skabe mere effektivitet, hvilket er i tråd med hendes fokus på at reducere bureaukrati.

– Når vi samler ministerierne, kan vi opnå en mere effektiv ledelse, der sparer penge og ressourcer. Det vil samtidig mindske den administrative byrde, der i øjeblikket hæmmer både virksomheder og vækst, siger Helena Artmann Andresen.

Stigende administration og dens konsekvenser

Et af de største problemer, som Artmann Andresen ser i den nuværende struktur, er den hastige stigning i den offentlige administration.

– Under Mette Frederiksen er der ansat 14.000 flere administrative medarbejdere i det offentlige. Det betyder, at næsten hver femte medarbejder i staten nu er ansat i offentlig administration. Siden 2017 er udgifterne til statslig administration steget med 11,2 milliarder kroner. Det er penge, der kunne være brugt bedre, påpeger hun.

For Artmann Andresen er den største konsekvens af denne udvikling, at den skaber store byrder for vækst og virksomheder.

– De står overfor alt for mange administrative krav, som hæmmer deres mulighed for at vokse og skabe arbejdspladser. Der skal være et klart fokus på det praktiske arbejde og ikke på at opbygge endnu flere administrative poster, siger hun.

Klar strategi og ansvar

På trods af kritikken af den nuværende struktur understreger Artmann Andresen, at det ikke blot handler om at fjerne ministerier, men at der skal være en klar strategi for, hvordan regeringen kan fortsætte effektivt med færre ministerier.

– Det handler om at effektivisere, reducere ministerierne og dermed bruge færre skattekroner. Jeg mener, det vil være godt for både regeringen og Folketinget at tage ansvar og starte med at ændre noget selv, slutter Helena Artmann Andresen hun og afslutter med et håb om, at ændringerne vil føre til mere fokus på det, der virkelig betyder noget for borgerne.

Med sine forslag om at nedlægge og sammenlægge ministerier håber Artmann Andresen og Liberal Alliance at kunne ændre den politiske kultur i Danmark og sætte fokus på at bruge ressourcerne der, hvor de virkelig gør en forskel.

Ny undersøgelse: Danske forældre fravælger forældrekontrol på sociale medier

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Selvom sociale medier satser på forældrekontrol som et værktøj til at beskytte børn online, viser en ny undersøgelse fra Digitalt Ansvar nu, at danske forældre i stor stil vælger overvågning fra. Kun 15 procent af forældrene bruger forældrekontrol, selvom 75 procent kender til værktøjerne.

Tillid frem for overvågning

Ifølge undersøgelsen er tillid og dialog det vigtigste for danske forældre, når det kommer til børns digitale liv. 78 procent af forældrene svarer, at de stoler på, at deres barn selv vil henvende sig, hvis de møder problemer online.

– Jeg synes det [forældrekontrol, red.] er meget grænseoverskridende. Specielt hvis du er 15, 16, 17 år. Der vil jeg hellere vælge at have tillid til vores børn, siger en far til to drenge på 12 og 15 år i undersøgelsen.

Undersøgelsen peger samtidig på, at forældrekontrol primært bruges af de forældre, der i forvejen sætter faste rammer for deres børns skærmtid og digitale adfærd.

Børn efterlades uden opsyn online

Imens bekymrer den manglende anvendelse af forældrekontrol Digitalt Ansvar, der advarer om, at det efterlader en stor gruppe børn uden nogen form for opsyn på sociale medier.

– Der er potentielt en stor børnegruppe, som efterlades alene på perronen uden nogen som helst opsyn, når de færdes på nettet. Og det gør dem langt mere udsatte for overgreb og andre ubehagelige oplevelser, påpeger Ask Hesby Holm, direktør i Digitalt Ansvar.

Samtidig viser tidligere analyser fra Digitalt Ansvar, at forældrekontrol ikke nødvendigvis fungerer som en effektiv beskyttelse. Mange af de løsninger, sociale medier tilbyder, kan let omgås af børnene selv.

Organisationen: Tech-giganterne kan gøre mere for børns sikkerhed

Sociale medier fremhæver ofte forældrekontrol som løsningen på online sikkerhed for børn, men Digitalt Ansvar mener, at ansvaret i højere grad bør placeres hos platformene selv.

– Børns sikkerhed på nettet må ikke koges ned til et forældreansvar. De sociale medier har alle muligheder for at gøre deres produkt mere sikkert ved bl.a. at moderere ulovligt og skadeligt indhold og sikre, at deres algoritmer og platforme ikke er designet til at fastholde børn og unge i en grad, som de gør i dag, siger Ask Hesby Holm.

Forslag til løsninger

For at forbedre børns sikkerhed på sociale medier anbefaler Digitalt Ansvar en række tiltag, der ifølge dem kan gøre platformene mere sikre. Organisationen peger blandt andet på behovet for effektiv aldersverifikation, så sociale medier med sikkerhed ved, hvilke brugere der er børn. Derudover foreslås bedre moderation, der kan sikre, at skadeligt og ulovligt indhold fjernes hurtigere.

Digitalt Ansvar efterlyser samtidig en fælles løsning for forældrekontrol, der fungerer på tværs af platforme, så forældre ikke behøver oprette profiler på hver enkelt tjeneste for at beskytte deres børn, og endelig anbefales det, at der udvikles bedre vejledning til forældre, så de nemmere kan tage stilling til, hvordan de bedst sikrer deres børn online.

Undersøgelsen bag

Undersøgelsen er gennemført af Epinion i samarbejde med Digitalt Ansvar og bygger på data fra 2000 danske forældre med børn i alderen 9-16 år. Derudover er der gennemført kvalitative interviews med otte forældre. Data blev indsamlet i oktober og november 2024.

Assistentlandstræner stopper

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Lars Jørgensen stopper som assisterende landstræner med udgangen af april i år. Nu venter en karriere i det private erhvervsliv.

Efter syv et halvt år på posten stopper Lars Jørgensen efter eget ønske som assisterende landstræner for kvindelandsholdet med udgangen af april. Opsigelsen kommer i kølvandet på Jesper Jensens beslutning om at blive løst fra sin kontrakt for at blive klubtræner igen.

– Lars Jørgensen har om nogen været en nøgleperson for kvindelandsholdet, siden han blev ansat i august 2017. Ud over sin store faglighed på håndboldbanen har Lars taget sig af sammenhængen i spillernes hverdag, koordineringen med klubber, Team Danmark, spillerne og forbundet.

– Han har taget nye initiativer, som har smittet positivt af ned gennem systemet og bundet ledergruppen sammen, siger sportschef i DanskHåndbold, Morten Henriksen, som derfor heller ikke lægger skjul på, at Lars Jørgensen vil blive savnet.

– Vi kommer til at savne ham både fagligt og personligt. Både DanskHåndbold, jeg selv og folk, der værdsætter kvindehåndbolden, skylder Lars en kæmpe tak. Selvom jeg gerne havde set Lars fortsætte i rollen, ønsker jeg ham selvfølgelig alt mulig held og lykke fremadrettet. Med hans brede vifte af kompetencer og hans evne til at sprede godt humør og glæde vil han uden tvivl blive en gevinst i sit nye job, siger Morten Henriksen.

Lars Jørgensen er taknemmelig for sine mange år med Håndboldkvinderne, men glæder sig også til at kaste sig over et nyt kapitel i sit arbejdsliv.

– Der er ingen tvivl om, at det har været en voldsom svær beslutning, men den er også rigtig for mig nu. Jeg har været glad og mere end tilfreds med mine år omkring kvindelandsholdet. Men jeg glæder mig også til at prøve mig selv af i et job, som ikke har med håndbold at gøre, siger Lars Jørgensen og fortsætter:

– Jeg kommer helt sikkert til at savne at arbejde med de dygtige og dedikerede spillere, ligesom jeg også skylder en stor tak til alle i DanskHåndbold og resten af ledergruppen omkring Håndboldkvinderne. Alle har gjort de sidste syv et halvt år til en kæmpe optur. Men nogle gange skal man bevæge sig ud af sin komfortzone, og jeg glæder mig til at bruge min erfaring og alt det, jeg har lært i min karriere uden for sportens verden. Derfor er det både med vemod, glæde og spænding, jeg nu takker af, forklarer Lars Jørgensen.

Lars Jørgensen deltager i Håndboldkvindernes samlinger i marts og april, inden han starter i et nyt job i det private erhvervsliv til maj.

Overenskomstforhandlinger for 180.000 butiksansatte begynder i weekenden

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Denne weekend starter forhandlingerne om en ny overenskomst for omkring 180.000 butiksansatte i Danmark. Aftalen skal fastlægge løn- og arbejdsvilkår for ansatte i landets dagligvare- og specialbutikker. HK Handel og Dansk Erhverv Arbejdsgiver mødes første dag ved forhandlingsbordet i C.F. Tietgens Hus, hvor forhandlingerne begynder fredag klokken 13.

Reallønsfremgang og tryghed er hovedmål for HK Handel

Forhandlingerne føres af Mette Høgh, formand for HK Handel, Laurits Rønn, viceadministrerende direktør i Dansk Erhverv Arbejdsgiver, og Tomas Pietrangeli, koncernchef i Dagrofa. Ifølge Mette Høgh er målet at bygge videre på det fundament, der blev lagt i den seneste overenskomst.

– Jeg ser meget frem til at trække i arbejdstøjet og få tilkæmpet mine medlemmer nogle gode løn- og arbejdsvilkår. Med den forrige overenskomst lagde vi et solidt fundament, der var med til at skærme de butiksansatte fra et reallønstab. Nu er det vigtigt, at vi bygger videre, så vi kan skabe de bedste muligheder for en reallønsfremgang, siger Mette Høgh i en pressemeddelse fredag.

Rekordmange krav fra medlemmerne

Op til forhandlingerne har HK Handel modtaget over 17.000 ønsker fra medlemmerne – et rekordhøjt antal. Ifølge fagforeningen fylder emner som løn og fleksibilitet mest på listen over krav, som de ansatte ønsker at få ind i den nye aftale.

– Den opbakning og det engagement, som mine medlemmer viser her, er et kæmpe skulderklap at gå ind til forhandlingerne med. Derfor vil jeg også gøre mit bedste for at få flest mulige af mine medlemmers ønsker med i den endelige aftale, så vi kan lande en god overenskomst, som de kan se sig selv i og bakke op om, siger Mette Høgh afslutningsvis.

Den seneste overenskomst for butiksansatte blev indgået i 2023 mellem HK Handel og Dansk Erhverv. Aftalen var toårig og trådte i kraft 1. marts 2023, hvilket betyder, at den nu skal fornyes i 2025.

Kvinder ønsker sig smykker til Valentinsdag, mænd ønsker sig ingenting

Af
Thea Dyhrberg
-
0

I dag er det Valentinsdag, og for mange par betyder det en dag med romantik, blomster og gaver. Men hvad ønsker danskerne sig egentlig på kærlighedens mærkedag? Ifølge en ny undersøgelse fra Ønskeskyen er der en klar tendens: Kvinder har ønsker – mænd har ikke.

Smykker topper kvindernes ønskelister

Ønskeskyen, der har over tre millioner brugere i Danmark, har analyseret tusindvis af ønskelister oprettet op til Valentinsdag. Ifølge dataen er smykker det mest populære ønske blandt danske kvinder. På de næste pladser følger hårprodukter og bamser.

Og tendensen går igen i hele Skandinavien. Både svenske og norske kvinder har smykker på deres top tre, men hvor danske og svenske kvinder primært ønsker sig smykker i prisklassen 100-200 kroner, er norske kvinder lige det mere krævende. Ifølge Ønskeskyens analyse ønsker norske kvinder sig smykker til omkring 900 danske kroner, mens det mest ønskede ønske i Norge er en foundation til cirka 300 kroner.

– Der er ingen tvivl om, at smykker er en sikker vinder på Valentines-listerne i hele Skandinavien, men vi kan ikke lade være med at smile over den lille forskel i forventninger. Hvor danskere og svenskere holder sig til smykker i den mere overkommelige prisklasse, ser det ud til, at norske kvinder har lidt højere forventninger, siger Casper Ravn-Sørensen, CEO hos Ønskeskyen i en pressemeddelse.

Mænd opretter ikke ønskelister

Mens kvinder flittigt opretter ønskelister, er billedet et andet for mænd. Ifølge Ønskeskyens data er antallet af mænd, der registrerer specifikke ønsker til Valentinsdag, så lavt, at de ikke indgår i analysen.

– Vi ved, at Valentinsdag ofte kommer bag på nogle mænd, men heldigvis kan Ønskeskyen hjælpe her. Ved at tage et kig i Ønskeskyens ‘krystalkugle’ kan man nemt finde den perfekte gave – også hvis man måske først nu opdager, at det allerede er blevet Valentinsdag, påpeger Casper Ravn-Sørensen.

Valentinsdag vinder frem i Danmark

Selvom Valentinsdag ikke traditionelt har været en dag, hvor danskerne i stor stil giver gaver, er der tegn på, at flere markerer dagen. 

– Selvom Valentinsdag traditionelt set ikke har været lige så stor en gavebegivenhed som jul og fødselsdage her i Skandinavien, kan vi se, at særligt kvinder markerer tiden op til i dag ved eks. at lave specifikke ønskelister på vores platform, hvilket er et udtryk for, at mange forventer at få en gave til Valentinsdag, siger Casper Ravn-Sørensen.

Valentinsdag har rødder i en katolsk tradition til minde om Sankt Valentin, men i dag forbindes dagen primært med romantik og gaver. For dem, der stadig mangler en gave, viser Ønskeskyens data, at smykker er et sikkert valg – i hvert fald hvis gaven er til en kvinde.

Kvinder skifter oftere efternavn end mænd

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Navneskift er langt mere almindeligt blandt kvinder end mænd i Danmark. Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik skiftede 33.268 personer efternavn i 2024, og 70 procent af dem var kvinder. Tendensen er særligt tydelig blandt personer i alderen 20 til 40 år, hvor mange også bliver gift.

Stabil udvikling i efternavneskift

Antallet af efternavneskift har ligget stabilt over de seneste ti år. I 2014 var tallet 30.471, mens det toppede i 2020 med 34.192. I 2024 lå det igen på et højt niveau med 33.268 personer, der ændrede deres efternavn.

Navneskift sker hyppigst i aldersgruppen 24 til 37 år, og to ud af tre personer i denne gruppe, der ændrede efternavn i 2024, blev også gift samme år. Om navneskiftet direkte skyldes vielsen, er dog ikke undersøgt.

Også flere kvinder ændrer fornavn

Statistikken viser også, at det ikke kun er efternavne, kvinder oftere ændrer. 5.147 personer skiftede fornavn i 2024, og igen var kvinderne i overtal – to ud af tre fornavneskift blev foretaget af kvinder.

Nogle af ændringerne var små justeringer af stavemåder, mens andre valgte at forkorte eller tage et helt nyt navn. De mest populære skift var fra Susanne til Sanne blandt kvinder og fra Rene til René blandt mænd.

Peter og Anne er stadig de mest udbredte navne

Trods ændringer i navnestatistikken er der fortsat velkendte navne i toppen af listen over mest udbredte fornavne i Danmark. Peter er det mest almindelige navn blandt mænd, mens Anne topper blandt kvinder.

For de yngre generationer er der dog sket en forskydning. Blandt børn i alderen 1-9 år er William det mest populære drengenavn, mens Alma er det mest brugte navn til piger.

Statistikken er baseret på et udtræk fra CPR-registeret pr. 1. januar 2025 og giver et øjebliksbillede af danskernes navnevalg og tendenser.

Så mange penge bruger regionsrådsmedlemmer på avisabonnementer

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

En ny opgørelse afslører, hvor meget medlemmer af Regionsrådet i Region Syddanmark brugte på avisabonnementer i 2024. Øverst på listen ligger Karsten Byrgesen (løsgænger), der brugte præcist 15.069 kroner på abonnementer til blandt andet Berlingske Tidende og Jyllands-Posten. Byrgesen forsvarer forbruget som nødvendigt for at kunne holde sig opdateret og yde sit arbejde som politiker effektivt.

Det er ikke småpenge som regionerne sender efter de gamle medier. Regionsrådsvalgte politikere i Syddanmark har eksempelvis adgang til avisabonnementer, betalt af skatteborgerne. Men det giver indsigt lyder argumentet fra blandt andet, fredericianske Karsten Byrgesen:

– Jeg abonnerer på Berlingske og Jyllands-Posten for at få indsigt i både regionale og nationale forhold. Det er vigtigt for mig som regionsrådspolitiker at følge med i, hvad der sker uden for vores region. Jeg læser aviserne dagligt for at opbygge min vidensbase og holde øje med samfundsudviklingen, siger Karsten Byrgesen og tilføjer:

– Hvis man vil have adgang til de rigtige historier, skal man betale for det. Kvalitetsjournalistik er vigtigt, og det er derfor, jeg vælger at investere i disse medier.

Flere medlemmer har valgt at kombinere abonnementer på lokale og nationale medier. Morten Weiss-Pedersen fra Det Konservative Folkeparti, der brugte 13.998 kroner, forklarer, at han holder sig orienteret via JydskeVestkysten og Fyens Stiftstidende:

– Jeg har valgt at fokusere på lokale medier, da de dækker de områder, jeg primært beskæftiger mig med. Det giver mig en god fornemmelse af, hvad der rører sig blandt borgerne, siger Weiss-Pedersen.

Pernelle Jensen (V), der står for sundhedsområdet, bruger 4.299 kroner årligt på abonnementer på JydskeVestkysten og Dagens Medicin. Hun ser det som en nødvendig investering:

– Som formand for sundhedsudvalget er det vigtigt for mig at følge med i relevante faglige medier som Dagens Medicin, hvor læger og sundhedsprofessionelle ofte deler viden. Det hjælper mig med at forstå problemstillinger og træffe bedre beslutninger, siger hun.

En beskeden tilgang

Mens nogle medlemmer bruger over 10.000 kroner årligt på avisabonnementer, er der også flere, der holder forbruget nede eller slet ikke bruger penge på aviser. Bente Gertz (Socialdemokratiet) har valgt kun at abonnere på Fredericia Dagblad:

– Jeg har tidligere haft flere abonnementer, men jeg fik dem ikke læst. Jeg synes ikke, det giver mening at bruge borgernes penge på noget, jeg ikke får brugt. Fredericia Dagblad er lokalt og relevant, så det er dét, jeg holder, siger hun.

Andre politikere, herunder medlemmer fra Enhedslisten og enkelte løsgængere, har valgt helt at undlade at bruge penge på avisabonnementer.

Avisforbrug i 2024: Hele listen

Her er listen over, hvor meget hvert regionsrådsmedlem brugte på avisabonnementer i 2024, rangeret efter beløb:

1. Karsten Byrgesen (løsgænger): 15.069,00 DKK

2. Bjarne Nielsen (Venstre): 14.418,22 DKK

3. Morten Weiss-Pedersen (Konservative): 13.998,00 DKK

4. Jette Damsø Henriksen (Socialdemokratiet): 13.208,00 DKK

5. Herdis Hanghøi (Venstre): 12.577,00 DKK

6. Lars Erik Hornemann (Venstre): 12.179,00 DKK

7. Jens Wistoft (Venstre): 10.998,00 DKK

8. Karsten Uno (Socialdemokratiet): 8.994,00 DKK

9. Annette Lundgaard (Venstre): 7.980,00 DKK

10. Iza Alfredsen (Venstre): 7.980,00 DKK

11. Allan Emiliussen (Venstre): 7.499,00 DKK

12. Elin Søndergaard (Socialdemokratiet): 6.999,00 DKK

13. Mette With Hagensen (Socialdemokratiet): 6.128,50 DKK

14. Gitte Frederiksen (Venstre): 4.956,77 DKK

15. Anne Marie Geisler Andersen (Radikale Venstre): 4.788,00 DKK

16. Tage Petersen (Venstre): 4.598,00 DKK

17. Michael Nielsen (Konservative): 4.299,00 DKK

18. Pernelle Jensen (Venstre): 4.299,00 DKK

19. Henriette Schlesinger Kærgaard (Venstre): 4.299,00 DKK

20. Kim Johansen (Socialdemokratiet): 4.199,00 DKK

21. Carsten Sørensen (Dansk Folkeparti): 4.199,00 DKK

22. Mark Søgaard (Socialdemokratiet): 4.290,00 DKK

23. Kurt Jensen (Venstre): 4.320,00 DKK

24. Sarah Andersen (Venstre): 3.588,00 DKK

25. Bo Libergren (Venstre): 1.495,00 DKK

Flere medlemmer, herunder repræsentanter fra Enhedslisten og nogle løsgængere, valgte ikke at bruge midler på avisabonnementer i 2024.

Når tal er svære at finde, en historisk skattejagt

Af
Poul Rand
-
0

Den grønlandske selvstyreformand Muté B. Egedes forveksler omsætning med overskud. Han hævder at grønlandsk kryolit har skabt grundlaget for det danske velfærdssamfund og ignorerer både de betydelige omkostninger, der var forbundet med minedriften, og den økonomiske kontekst, hvori den fandt sted, samt hvordan det Grønlandske samfund var på tidspunktet da mindriften startede.

Nøjagtige tal er svære at finde, fakta er da minedriften i Ivittuut blev etableret sidst i 1800-tallet, bestod det grønlandske samfund primært af fangere og fiskere i små, fattige lokalsamfund, der ikke havde hverken økonomisk eller teknologisk mulighed for at beskæftige sig med minedrift. Havde man forsøgt at fremskynde udviklingen i et tempo, som samfundet ikke var klar til, kunne det have haft katastrofale følger, muligvis med samme skadelige konsekvenser, som USA’s behandling af sin oprindelige befolkning.

Udover de store gevinster ved kryolitudvindingen har der været betydelige meneskelig og økonomiske omkostninger. Under en skørbugsepidemi i vinteren 1862-1863 mistede 14 ud af 22 arbejdere livet. Over de første 50 år forliste 21 skibe på vej til Danmark med kryolit.

Kryolitselskabet Øresund bidrog med 50 % af indskuddet til, at det grønlandske luftfartsselskab Grønlandsfly A/S kunne etableres i 1960. Det var kryolitselskabets første investering uden for sit oprindelige forretningsområde. Siden er indtjeningen fra kryolitminen blevet investeret i en lang række andre virksomheder såsom Dansk Salt I/S i 1963 og Odense Marcipan i 1968 samt mange andre. I 1985 solgte den danske stat sine aktier, og selskabet blev derefter for første gang noteret på Købehavns Fondsbørs. Kryolitselskabet Øresund A/S fusionerede i 1992 med Incentive A/S. Det selskab gik konkurs i 2004.

Den økonomiske beregning af minedriftens værdi er også problematisk. DR har oplyst en omsætning på 400 milliarder kroner. Økonomiprofessor Torben M. Andersen har afvist, at omsætningen svarer til den egentlige fortjeneste, omsætning er ikke overskud.

En analyse baseret på data fra GEUS viser, at der fra 1854 til 1987 blev udvundet 3,7 millioner tons rå kryolit, hvoraf 2,15 millioner tons var ren kryolit (58% renhed). Hvis vi accepterer DR’s tal på 400 milliarder kroner, vil det betyde en nutidsværdi på 186.000 kr. per ton.

Ifølge Danmarks Statistik blev der i 1939 eksporteret 40.900 tons kryolit til Danmark til en samlet værdi af 6,6
millioner kroner, hvilket svarer til en pris på 161 kr/ton. Ti år senere, i 1949, var eksporten 27.600 tons med en samlet værdi på 10,3 millioner kr, hvilket giver en pris på 373 kr/ton. Hvis vi justerer dette beløb for inflation med forbrugerprisindekset (index 352 i 1949 til index 8.188 i 2024), svarer det til 8.675 kr/ton i nutidskroner.

Multiplicerer vi dette med den samlede mængde kryolit, der blev udvundet, når vi frem til en samlet nutidsværdi på omkring 32 milliarder kroner. Dette er langt fra de 400 milliarder kroner, som DR angiver. Endvidere ligger
overskudsgraden (net profit margin) i minedrift typisk mellem 5% og 20%. Selv hvis vi regner optimistisk og sætter en overskudsgrad på 50%, vil den samlede nettofortjeneste fra kryolitudvindingen højst have været 21 milliarder kroner. Dette beløb svarer til tre års bloktilskud til Grønland, en ikke ubetydelig sum, men langt fra at have finansieret det danske velfærdssamfund.

Alle tal er baseret på en vis usikkerhed, men én ting står klart: Grønlands kryolit har ikke i sig selv finansieret den danske velfærdsmodel. En reel vurdering kræver, at man skelner mellem omsætning og overskud og tager højde for de betydelige omkostninger og historiske sammenhænge, der har præget minedriften gennem tiden.

1...404142...416Side 41 af 416

Ét år i Europa-Parlamentet: »Tempoet er højt, men der er stadig...

Andreas Andreassen - 0
POLITIK. For nøjagtigt et år siden satte Niels Flemming Hansen for første gang sine ben i Europa-Parlamentet som nyvalgt medlem af den store konservative...

Fængslet efter vild biljagt fra Vejle til Bredsten – kærer afgørelsen

43-årig kvinde anholdt efter hektisk biljagt fra Vejle til Bredsten

SF til angreb på slappe straffe efter sø ødelagt i Kolding

Fyn Rundt tæt på udsolgt – 55 flotte skibe sætter sejl

DMI varsler kraftig regn og risiko for lokale skybrud – Fredericia, Middelfart og Vejle...

Redaktionen - 0
VEJRET. De næste 48 timer skal danskerne forberede sig på markante vejrændringer, varsler DMI. Fra tirsdag middag er der risiko for kraftig regn og...

Ustadigt sommervejr fortsætter: »Risiko for kraftige skybrud og lokale tordenbyger«

Redaktionen - 0
VEJRET. Sommeren 2025 har indtil videre været præget af omskifteligt og ustadigt vejr, hvor solen alt for sjældent har fået lov til at dominere....

Dag 8: Det lille fællesskab i det store fællesskab – sidste del, sidste tur

Jacob Bro - 0
DAGBOG. De sidste 53 kilometer blev i dag kørt ind mod Paris, en smuk tur langs Seinen. Turen var kort og præget af bykørsel,...

Dag 7: Vi kan se mål – vi tror på det, for det er...

Jacob Bro - 0
DAGBOG. Dag 7 var en meget varm, men skøn og helt igennem fantastisk dag. Turen gennem de franske bakker på i alt 108 kilometer...

Uheld skaber lange køer: Storebæltsbroen spærret mod Sjælland

Andreas Andreassen - 0
TRAFIK. Sommerferien er i fuld gang, og det mærkes nu tydeligt på de danske motorveje. Flere uheld på E20 skaber lørdag eftermiddag omfattende trafikale...
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER