En times ugentlig træning kan halvere hovedpinen på arbejdet

0

Styrketræner du én time om ugen, kan du halvere dine smerter og antallet af dage med spændingshovedpine. Det viser forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

Næsten alle kender den. Hovedpinen, der kommer snigende efter et par timer foran computeren.

Spændingshovedpine er den mest almindelige form for hovedpine. Den skyldes ofte ømme muskler i nakke og skulder og er meget almindelig, når man arbejder ved computer. Men heldigvis er der noget, du kan gøre.

En times styrketræning om ugen kan halvere smerterne og antallet af dage med hovedpine. Effekten er den samme, uanset om du laver øvelser for nakke og skulder en time i træk én gang om ugen, tre gange om ugen i tyve minutter eller ni gange om ugen i syv minutter.

Det viser en undersøgelse blandt 573 kontoransatte lavet af NFA, hvor træningen er afprøvet.

– Det gør ikke nogen forskel, om træningen deles op i bidder eller ej. Det vigtigste er, at man træner og gør det regelmæssigt hver uge, men der er fleksibilitet i forhold til at træne, som det passer bedst, siger professor Lars L. Andersen fra NFA, der er en af forskerne bag undersøgelsen.

Spirituspåvirket kvinde påkørte politiet under eftersættelse

0
(Foto: Aarø)

På Grejsdalsvej i Vejle er en kvinde i 40’erne blevet sigtet, efter hun kørte spirituspåvirket fra politiet i en eftersættelse.

Køretøjet påkører et vejskilt, og det resulterer i, at nogle sten rammer kørebanen, så da en af politibilerne kører over stenene, punkterer et af dækkene. Derudover nåede kvinden også at påkøre en anden patruljevogn, inden hun ramte skiltet.

Kvinden venter nu svar på hendes promilletest, der skal vise hvor høj hendes promille var under spirituskørslen.

Kun handling skaber forandring

0

Kun konkrete handlinger og varig ændret adfærd skaber de forandringer vi, som samfund og som borgere i samfundet, har brug for, både på kort og lang sigt. Ønsket om status quo og en nej-sigende opposition er ikke det, vi har brug for. For i en verden, der konstant forandrer sig, må vi beslutte og handle hurtigere end verden omkring os, hvis vi ønsker et bedre liv, et bedre samfund og selv ønsker indflydelse på forandringen. Det handler denne uges artikel om.

Det er fint med demokratiske samtaler, inddragelse og positive dialoger. Det er vi selv stærke fortalere for, som også vores debatter og mange artikler om det ønskede samfund er holdt og skrevet med baggrund i og udtryk for. Men hvis de demokratiske samtaler ender ud i ingenting og intetsigende beslutninger eller overlades til andre eller andet, så gør de kun ondt værre. Så bliver de en trussel mod selve demokratiet og det velfærdssamfund, som på mange områder stadig er godt og skal videreføres, men som også på mange områder nu halter bagefter den udvikling, som vi ser omkring os, og den udvikling, som vi egentligt ønsker os.

Vi savner en forandringsledelse, som omfavner alle samfundsborgere. En forandringsledelse, der skaber konkrete forandringer og resultater, og som kan ses, høres og mærkes. Det gennemsyrer hele samfundet, og som går i en fælles bæredygtig retning, baseret på det bredest mulige politiske flertal. Og det har den nye flertalsregering, så det er bare med at komme i gang – kære politikere. Og som vi har skrevet før – det kan ikke gå for hurtigt, og vi giver gerne et par forslag med på vejen.

Forandringsledelse

Det er nemlig ikke ligegyldigt, hvordan ledelse af forandringer gennemføres.  For grundlæggende er den menneskelige hjerne ikke særligt glad for forandringer. Hjernen elsker vaner og gentagne mønstre, et forenklet verdensbillede, og foretrækker at agere i bevidsthedens system 1, som Daniel Kahneman skriver om i bogen ”At tænke – hurtigt og langsomt”.

Det betyder, at når vi vil lave og lede konkrete og robuste forandringer, så er en af de første ting, vi må gøre, det er at forberede alle involverede og berørte parter og borgere på den kommende forandring. Den forberedelse skal gennemføres, så de er klar, uddannet og forberedte til at blive og være aktive medskabere af og ambassadører for forandringen. Ideelt set, bør det ske samtidig med, at vi fastsætter de forandringsmål, som vi ønsker at nå, og hvordan vi ønsker at nå forandringsmålene. Derfor er tidligst mulig involvering af alle parter i planlægning og gennemførelse af forandringer utrolig vigtig, og involveringen er en forudsætning for forandringers succes. Det skal være og opleves som en holdindsats af hele samfundet, så det ikke kun bliver forankret i en snæver kreds omkring en isoleret magtelite. Jo større forandring, jo vigtigere.

Regeringen kunne med fordel have sat denne involvering af relevante parter og aktører forrest og ikke bagerst i det ellers udmærkede regeringsgrundlag. Så havde oppositionen måske også læst det, inden de to til orde som de gjorde umiddelbart efter fremlæggelsen.

Meget mere kan siges om GOD FORANDRINGSLEDELSE, for med en verden i konstant forandring, skal forandringsledelse være en helt naturlig og integreret del af den daglige GOD LEDELSE. Det gælder både i den private og offentlige sektor, hos trepartsforhandlerne, NGOer og foreninger, i familierne og helt personligt. Men det må vente til en anden god gang. Der er nemlig stadig meget mere ledelsespotentiale at hente her. Det peger vores egne ledelseserfaringer tydeligt på.

Forandringsprocessen

Det er vigtigt at selve forandringsprocessen kommer godt i gang. Her trækker vi bl.a. på vores tidligere fremsatte idéer om visionsprocesser. Her vil vi nævne fire pointer, som er afgørende for forandringsprocessens succesfulde forløb.

For det første skal forandringsprocessen ske hurtigere end verden omkring os forandrer sig. Ellers bliver (eller forbliver) vi aldrig frontløbere og rollemodeller for verden omkring os, hvilket er afgørende for det danske velfærdssamfunds beståen og udvikling.

For det andet skal forandringsskridtene vi tager, skridt for skridt, ikke være større end de er lette og hurtige at tage. Derved kommer vi godt fra start, indledende små succeser bliver hurtigt til større og større, og det er lettere at få alle samfundsborgere med og tage ejerskab til forandringerne.

For det tredje skal forandringsprocessen undervejs revurderes ved passende lejligheder. Er målet og retningen stadig relevant, eller skal de justeres? Skal nye ting sættes i gang eller skal takten i de skridt, som vi har planlagt, justeres? Derved bliver det en dynamisk evolutionær forandringsproces –  en iterativ proces, hvor vi kontinuerligt revurderer de igangsatte og fremtidige forandringstiltag, ud fra den foranderlige verden vi lever i.

For det fjerde skal forandringsprocessens forløb og aktuelle indhold kommunikeres ud og italesættes undervejs, massivt og kontinuerligt. ”Talk the Walk” and ”Walk the Talk” – ”Sig hvad du gør og hvorfor” og ”Gør det du siger” er den meget simple recept for GOD FORANDRINGSKOMMUNIKATION. Men det er ikke enkelt, for kommunikationen og interaktionen mellem alle involverede og påvirkede af forandringer i verden må betragtes som selve limen, der holder forandringsforløbet sammen og gør ledelsen heraf mulig. Det vender vi også gerne tilbage til.

Næste debat

Vi glæder os til første debataften torsdag den 26. januar 2023, kl. 19-21 på Zoom. Temaet afslører vi omkring den 15. januar, når vi har mere styr på årets mange mulige temaer.

Du er meget velkommen til at give dine indspark i debatten og forslag til aktuelle temaer, som vi kan tage op til en god demokratisk debat.

Stormvarsel får DSB til at aflyse togafgange

0

Da DMI varsler storm over Danmark i dag søndag den 15. januar, reducerer vi togtrafikken for at gøre den mere robust i forhold til vejrliget. I Jylland fra omkring kl. 09.00 og på Sjælland fra omkring kl. 12.00. 

– Da stormen kan medføre væltede træer og øvrige genere for togtrafikken, kan der udover de planlagte ændringer opstå forsinkelser og akutte aflysninger, oplyser DSB, der dog forventer normal drift mellem landsdelene.

– Vi forventer normal drift mellem landsdelene med InterCity- og InterCityLyn. InterCityLyn+ er aflyst mellem CPH Lufthavn og Aarhus H i begge retninger.

Det er DMI, der varsler storm i store dele af landet.

– Der er varsel om forhøjet vandstand i Vadehavet og langs den centrale del af Vestkysten. Desuden er der varsel for stormende kuling og vindstød af stormstyrke i store dele af landet. Et lavtryk over den nordlige del af Nordsøen bevæger sig mod øst og ventes at ligge syd for Oslo i aften. Syd for lavtrykket tiltager vinden, og sidst på formiddagen når det kraftigste vindfelt Vestkysten, hvorefter det fortsætter mod øst og når Bornholm i aften. Derfor har vi udsendt DMI varsel for stormende kuling med vindstød af stormstyrke i store dele af landet gældende fra kl. 9 i Jylland og på Fyn, og fra kl. 14 på Sjælland og Bornholm, skriver DMI og fortsætter:

– Den kraftige vind presser vand fra Nordsøen ind mod Vestkysten, og derfor er der udsendt DMI varsel for forhøjet vandstand gældende fra tidligt søndag morgen. Ved de to højvande søndag forventes ved:Vadehavet 2.4 – 2.9m over normal vandstand (DVR).Centrale Vestkyst 1.9 – 2.2m over normal vandstand (DVR). Ud over vind ventes der at komme en del byger indtil mandag morgen, og den megen regn i kombination med forhøjet vandstand giver risiko for oversvømmelser fra vandløb.

Aarhus H – Fredericia – Esbjerg
Regionaltogene mellem Aarhus H, Fredericia og Esbjerg er aflyst.

– Rejser du til og fra Hedensted standser andre tog end normalt. Rejser du i retning mod Aarhus H kan du i stedet benytte InterCity-tog, der standser ekstraordinært. Mod Fredericia standser InterCityLyn-tog ekstraordinært, oplyser DSB, der har sat togbusser ind til rejsende fra Brejning og Børkop.

– Rejser du til og fra Brejning eller Børkop kører vi Togbusser. Busserne kører i minuttal 55 fra Vejle og minuttal 15 fra Fredericia. De lokale tider for din station kan du finde på Rejseplanen, imens man ekstraordinært kan oppe på Intercity-togene fra Taulov:

– Rejser du til og fra Taulov, Brørup, Holsted og Gørding standser InterCity-togene mellem Østerport og Esbjerg ekstraordinært, samtidig forventer DSB normal drift mellem Odense og Fredericia.

Tog til og fra Tyskland
DSB forventer normal drift mellem København og Hamburg. Togene mellem Aarhus H og Hamburg er aflyst mellem Aarhus H og Fredericia.

Du kan med fordel slå op i Rejseplanen, inden du tager afsted søndag den 15. januar. Vi opdaterer Rejseplanen løbende.

Her holder Togbussen:
Værd at vide, når vi kører Togbusser

  • Vejle Danmarksgade, modsat forhal
  • Brejning Forpladsen ved stationen
  • Børkop Forpladsen ved stationen
  • Fredericia Udgang Vest, modsat forhal

Ny rapport om mediedækningen af folketingsvalget 2022: Mette Frederiksen fik sit krisevalg

0
Foto: AVISEN

Ny rapport viser, at Mette Frederiksen fik det krisevalg, som hun lagde op til ved valgudskrivelsen. Det blev især krisen i sundheds- og plejesektoren samt energikrisen, der kom til at præge valgkampen – mens et emne som ’flygtninge og indvandrere’, der i mange år har domineret danske valgkampe, fyldte minimalt i dækningen.

Center for Nyhedsforskning ved Roskilde Universitet har i samarbejde med TV 2 og Infomedia overvåget og analyseret mediedækningen af folketingsvalgkampen 2022. Det blev til løbende analyser under valgkampen, og i dag udkommer så en samlet rapport, der går i dybden med valgkampen som helhed.

Rapporten tegner et billede af en valgkampsdækning, der blev domineret af statsministeren og den dagsorden, hun satte. Fx viser rapporten, at Mette Frederiksen (S) fik 31 procent af den samlede omtale af partiledere i valgkampen. Et stykke efter kom Lars Løkke Rasmussen (M) med 14 procent, Søren Pape Poulsen (K) med 12 procent og Jakob Ellemann-Jensen (V) med 11 procent. Partilederne fra to af landets grønne partier, Sikander Siddique (FG) og Franciska Rosenkilde (Å), fik derimod begge blot 1 procent af omtalen.

– Statsminister Mette Frederiksen kom i den grad til at løbe med omtalen. Det gjorde hun, fordi hun havde tid til at planlægge sin kampagne, og fordi der var to borgerlige statsministerkandidater og en Lars Løkke Rasmussen i hopla. Dermed var der ikke som sædvanligt én kandidat til at tegne den samlede opposition men hele tre, som medierne skulle dele opmærksomheden i mellem, udtaler professor Mark Blach-Ørsten, der er en af forfatterne til rapporten.

Kriser i centrum

Hvor folketingsvalget 2019 blev døbt klimavalget, så trådte folketingsvalget 2022 i karakter som det krisevalg, Mette Frederiksen også betonede ved valgudskrivelsen, hvor mange konkurrerende kriser kæmpede om opmærksomheden.

– Krisen i sundheds- og plejesektoren blev den mest omtalte af de kriser, som statsministeren ridsede op ved valgudskrivelser, siger studielektor Mads Kæmsgaard Eberholst, der er den anden forfatter til rapporten.

– Dette blev også hjulpet godt på vej af TV 2’s dokumentar om svigt på et plejehjem, der blev sendt midt i valgkampen. Og selv om klima og miljø også fylder i denne valgkamp, så er det mere som en del af en omfattende energi- og forsyningskrise end som en global trussel mod vores overlevelse.

Rapporten viser desuden:

– at nyhedsmedierne fordelte taletiden mellem blokkene stort set lige.
– at nyhedsmedierne prioriterede forskelligt mellem valgkampens emner. Således vægtede Berlingske og Børsen spørgsmålet om økonomi højere end de andre dagblade, mens Information og Politiken vægtede klima og miljø, og BT og Ekstra Bladet vægtede sundhed og ældrepleje.
– at tillid til politikere var et emne, som især Jakob Ellemann-Jensen og Sofie Carsten Nielsen talte om – ofte med fokus på Mette Frederiksen.
– at tilstedeværelse og engagement på Facebook var ulige fordelt mellem partilederne. Mette Frederiksen havde det mest positive engagement, mens Morten Messerschmidt og Søren Pape Poulsen fik overvejende negativ respons på Facebook.

Borgere viser vejen til bæredygtigt forbrug

0

Omkring 60 borgere fra to regioner og tre kommuner mødes i den kommende weekend for at give deres bud på, hvordan en fremtid med et mere klimavenligt forbrug ser ud. Det sker på Borgersamling Bæredygtigt Forbrug, og Region Syddanmark er vært for samlingens tredje møde, der finder sted i Odense.

Black Friday, juleindkøb og januarudsalg. Der er anledninger nok til at svinge kreditkortet og købe nye lækre produkter til sig selv og sine nærmeste. Men der er også anledninger til at overveje forbrugets klimaaftryk. Vores forbrug belaster nemlig klimaet og kræver enorme ressourcer.

Men hvordan får vi nedsat forbrugets klimaaftryk? Det skal ca. 60 borgere fra Region Syddanmark, Region Hovedstaden, Rudersdal, Frederiksberg og Vejle Kommune diskutere i Odense, når de deltager i den tredje borgersamling om bæredygtigt forbrug.

Denne gang har borgersamlingen bl.a. fokus på, hvordan vaner og normer inden for transport, fødevarer og boligformer påvirker danskernes forbrug, og de ca. 60 borgere skal gennem ekspertoplæg og gruppedebatter blive klogere på, hvordan Danmark omstiller sig til en fremtid, hvor vi forbruger mindre og gør forbruget mere bæredygtigt.

Diskussionerne skal munde ud i en række konkrete forslag og anbefalinger inden for blandt andet fødevarer, transport samt bolig og byggeri, som borgerne forventeligt til april – efter deres sjette og sidste møde – samler i et katalog og giver videre til politikerne i deres respektive kommuner og regioner og til resten af Danmark. Derefter skal politikerne i de tre byråd og to regionsråd arbejde videre med anbefalingerne og igangsætte pilotprojekter, der kan gøre nogle af dem til virkelighed.

Danskerne er eksperter i forbrug
Danskerne er de helt rigtige at spørge, når det kommer til forbrug. Danskerne har nemlig et af verdens højeste klimaaftryk målt pr. borger som følge af deres forbrug af bl.a. fødevare, energi, transport, og materielle goder.

Formanden for Udvalget for Regional Udvikling i Region Syddanmark, Michael Nielsen (K), siger:

– Forbrug er en integreret del af vores hverdag – det ligger f.eks. i måden, vi indretter vores boliger, hvordan vi transporterer os, og hvad vi spiser. For at løse klimaudfordringen er det afgørende, at vi alle ændrer vores forbrugsvaner, men også at vi ændrer på de samfundsmæssige strukturer, så det bliver lettere og mere attraktivt at forbruge bæredygtigt. Danskerne er eksperter i deres egen hverdag, og derfor er jeg spændt på at høre borgersamlingens anbefalinger til en fremtid med bæredygtigt forbrug.

Borgersamlingens anbefalinger giver et stærkt mandat
De knap 60 deltagere i borgersamlingen er udvalgt ud fra parametre som køn, alder, uddannelse og bopæl, og det betyder, at det er anbefalinger fra et repræsentativt udvalg af den danske befolkning, der lander på politikernes bord til april.

– I Region Syddanmark ønsker vi at tænke politik på en ny måde, og vi prioriterer borgerinddragelse højt. Vi er taknemmelige for, at så mange engagerede borgere vil bidrage til denne vigtige dagsorden. Borgersamlingen er blevet det handlingsorienterede fællesskab, vi håbede på, hvor alle de kreative ideer bliver vendt, og der kommer nye perspektiver og løsninger frem. Det er nødvendigt med massiv folkelig forankring, hvis den grønne omstilling skal lykkes, siger Michael Nielsen.

Man kan læse mere om borgersamlingen og følge processen på hjemmesiden: www.baeredygtigtforbrug.borgersamling.dk

Alle kan bidrage
Det er ikke kun de ca. 60 udvalgte borgere, der kan komme med anbefalinger til politikerne. Der afholdes også en åben borgersamling, hvor alle danskere har mulighed for at deltage og byde ind med deres idéer, der kan gøre fremtiden mere bæredygtig.

Det sker på et digitalt åbent borgermøde 25. januar 2023 kl. 18-20.30.

På det åbne, digitale møde kan man høre om borgersamlingens arbejde indtil nu og bidrage til samlingens arbejde med anbefalingerne til politikerne.

Kort om Borgersamling Bæredygtigt Forbrug
Det er Region Syddanmark, Region Hovedstaden, Rudersdal, Frederiksberg og Vejle Kommune, der har taget initiativ til Borgersamling Bæredygtigt Forbrug.

Region Syddanmark er vært for den tredje borgersamling, der finder sted 14. januar 2023 kl. 11 til søndag 15. januar 2023 kl.16 på Dalum Landbrugsskole i Odense.

Borgersamling Bæredygtigt Forbrug er en del af EU-projektet ”Circular Economy Beyond Waste”, hvor 39 partnere (kommuner, regioner, organisationer og virksomheder) skal finde frem til løsninger inden for bæredygtigt forbrug og cirkulær økonomi. Projektet er delvist finansieret af EU’s LIFE IP-program.

En borgersamling er et borgerinddragelsesformat, som blandt andet er blevet brugt til at inddrage borgere i beslutningsprocesser i Københavns Kommune, Albertslund Kommune, Rudersdal Kommune og Greve Kommune.

Borgersamling Bæredygtigt Forbrug er drevet af We Do Democracy, der er en rådgivningsvirksomhed, som har flere års erfaring med at designe og facilitere borgersamlinger.

Vinterrengøring af regnvandsbassiner er i gang langs E45 Østjyske Motorvej

0

På afstand ligner det måske en lille sø eller en dam langs motorvejen, men Vejdirektoratets regnvandsbassiner har en vigtig funktion og er bygget for at rense vandet for rester af benzin, olie og anden forurening fra vejbanen og for at sikre, at vandmængden, som ledes ud i vandløbene, ikke bliver for stor. Lige nu er en vinterrengøring af regnvandsbassiner langs E45 Østjyske Motorvej i gang.

Større mængder regn kan potentielt udgøre et problem eller skabe en farlig situation for bilister på motorvejen. Derfor bliver veje bygget på en måde, så regnvand bliver ledt væk fra vejbanen og ud i særlige regnvandsbassiner, der kan håndtere vandmængderne.

På den måde undgås oversvømmelser af selve vejen og arealerne omkring den, når det regner. Derudover bruges bassinerne til at rense det indsamlede vand og hydraulisk neddrosle det, før det ledes videre ud i vandløbene.

Fyldes over tid
Over tid bliver regnvandsbassinerne dog fyldt op med blade, kviste og andre sedimenter, som nedsætter bassinernes effektivitet. Det kan medføre, at de løber over deres breder. Derfor renses regnvandsbassinerne, så de er klar til fremtidige regnskyl.

Ofte er regnvandsbassinerne placeret tæt på motorvejen, men væk fra tilstødende adgangsveje. Derfor kan det være nødvendigt at fælde træer og buske i området, så man kan komme ind til bassinerne og udføre arbejdet.

Michael Aakjer Nielsen, afdelingsleder i Vejdirektoratet, siger:
– Langs statsvejene er der i alt omkring 1.500 regnvandsbassiner, og lige nu er vi i gang med at rense regnvandsbassinerne langs Østjyske Motorvej på de strækninger, hvor Vejdirektoratet snart går i gang med at udbygge motorvejen fra fire til seks spor.

Alene på strækningen Vejle – Skanderborg skal 40 regnvandsbassiner renses. Vejdirektoratets entreprenør er lige nu i gang ved Horsens Nord og fortsætter herefter nordpå frem mod foråret. Hen over sommeren bliver det sat på pause, og fortsætter igen i efteråret 2023. Oprensning af regnvandsbassiner planlægges primært i vinterhalvåret, så det påvirker den omkringliggende natur mindst muligt, herunder de dyr som benytter regnvandsbassinerne.

Beskytter miljøet
Udover at regnvand bliver ledt ud i regnvandsbassinerne, sikrer de, at rester af benzin, olie og andre urenheder fra bilerne bliver bundfældet eller skilt fra, før vandet løber videre ud i de lokale vandløb.

Det bundfældede materiale bliver gravet op med mellemrum og kørt bort. Olierester fra køretøjerne lægger sig som en tynd film på bassinernes vandoverflade og bliver nedbrudt af solens UV-lys eller opsamlet via en olieudskiller.

Michael Aakjer Nielsen, afdelingsleder i Vejdirektoratet, siger:
– Vejen har sit eget afvandingssystem, hvor der kun løber vejvand i, og med det kan vi bekæmpe forurening af naturen effektivt. Eksempelvis hvis der sker en ulykke med en væltet tankbil, hvor der er udslip af brændstof eller kemikalier på motorvejen. Det forurenede materiale vil blive ført til et regnvandsbassin, og her bliver det forhindret i at løbe ud af bassinet. Det vil sige, at der er tid til at lukke for udløbet og samle det forurenede materiale op, inden det når ud i lokalområdet.

Lovforslag om at afskaffe store bededag som helligdag sendt i ekstern høring

0
Foto: AVISEN

Beskæftigelsesministeren har i dag sendt lovforslaget om at afskaffe store bededag som helligdag i ekstern høring.

Med lovforslaget lægger regeringen op til, at store bededag afskaffes som en helligdag. Store bededag vil fremover blive anset som en almindelig arbejdsdag.

I dag (den 12. januar 2023) er forslag til lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag sendt i ekstern høring.

Ved præsentationen af regeringsgrundlaget blev det fremlagt, at regeringen vil afskaffe en helligdag for at finansiere et løft af Danmarks forsvar i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine. I lovforslaget lægges der op til, at det bliver store bededag. Store bededag vil derfor, hvis lovforslaget vedtages i Folketinget, blive en almindelig arbejdsdag fra 2024.

Formålet med lovforslaget er at gøre store bededag til en almindelig ekstra arbejdsdag. Lovforslaget sikrer desuden, at de lønmodtagere, der skal arbejde mere, får løn for det ekstra arbejde.

Når arbejdstiden forøges med en almindelig arbejdsdag, modtager lønmodtagere, der får fast månedsløn, et løntillæg af arbejdsgiveren svarende til værdien af en almindelig arbejdsdag. Løntillægget opgøres som 0,45 pct. af årslønnen. Timelønnede modtager den aftalte timeløn for almindelige arbejdsdage.

Høringsfristen er den 19. januar 2023.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:

– Vi befinder os i en meget alvorlig situation. Det er afgørende for regeringen, at vi i Danmark tager hånd om vores fælles sikkerhed og får løftet vores forsvar. Det kræver, at vi alle sammen er klar til at yde noget ekstra. Derfor vil vi gøre store bededag til en almindelig arbejdsdag.

– Regeringen har stor respekt for den danske arbejdsmarkedsmodel og arbejdsmarkedets parter. Men situationen gør, at vi er nødt til at foretage de nødvendige prioriteringer. Derfor har vi besluttet at afskaffe store bededag, som er en særlig dansk helligdag, og som i modsætning til de øvrige helligdage ikke er knyttet til de kristne højtider. Med lovforslaget vil store bededag herefter blive en normal arbejdsdag.

– Når vi beder danskerne om at arbejde én dag mere om året, så skal de naturligvis også have løn fra deres arbejdsgiver for det. Det sikrer vi med dette lovforslag.

Fakta:

– Store bededag er indført som helligdag ved kgl. forordning af 27. marts 1686 og vil blive afskaffet som helligdag ved kgl. resolution efter indstilling fra kirkeministeren.
– Store bededag bliver med lovforslaget en almindelig arbejdsdag.
– Ret til frihed eller kompenserende frihed, tillæg mv., som følge af, at store bededag som helligdag bortfalder. Der ændres ikke i søgnehelligdag-opsparing.
– Når arbejdstiden øges som følge af loven, vil månedslønnede lønmodtagere modtage et løntillæg på 0,45 pct. af årslønnen. Det svarer til løn for en almindelig arbejdsdag. Timelønnede vil få den aftalte timeløn for en almindelig arbejdsdag for de ekstra arbejdstimer, som de skal arbejde.
– Lovforslaget vil betyde, at pasningstilbud som vuggestuer, børnehaver, SFO mv. vil skulle holde åbent en ekstra dag, hvilket vil medføre øgede kommunale udgifter. Det er der taget højde for i lovforslaget, og regeringen vil efter vanlig praksis gå i dialog med KL herom.
– Den øgede arbejdstid vil rent beregningsteknisk medføre ca. 2.700 færre offentligt ansatte opgjort i antal ”hoveder”, men det samlede antal arbejdstimer i det offentlige vil forblive det samme.
– Lovforslaget medfører, at store bededag bliver en almindelig arbejdsdag, udgår store bededag med lovforslaget ligeledes som lukkedag i relation til lukkeloven, som hører under Erhvervsministeriet.

Kronprinsessen åbner Kræftens Bekæmpelses nye udforskningscenter

0
Presseinvitation – H.K.H. Kronprinsesse Mary åbner Kræftens Bekæmpelses nye besøgscenter udForsk

H.K.H Kronprinsesse Mary var med, da Kræftens Bekæmpelse 12. januar slog dørene op for foreningens nye besøgscenter udForsk, der skal formidle forskning og stimulere unges interesse for videnskab.

Der blev undersøgt, scannet, forstørret, diagnosticeret og spillet, da H.K.H Kronprinsesse Mary sammen med elever fra 8. klasse på Tre Falke Skole som de første nogensinde kunne gå på opdagelse i Kræftens Bekæmpelses nyåbnede besøgscenter udForsk.

Her vil Kræftens Bekæmpelse fremover invitere udskolingselever, lærere og andre nysgerrige besøgende indenfor til en interaktiv og lærerig oplevelse.

I udForsk kan man blandt andet lære, hvad kræft er, hvordan kroppens celler fungerer, og hvad man selv kan gøre for at forebygge sygdommen, der rammer flere end 40.000 danskere hvert eneste år.

’Jeg er utroligt stolt’
Det var med stor glæde og begejstring, at Kræftens Bekæmpelses formand Helen Bernt Andersen kunne byde blandt andre H.K.H Kronprinsessen og eleverne fra Tre Falke Skole indenfor i det nye besøgscenter.

– Jeg er utroligt stolt over udForsk, som jeg synes er et vigtigt tilbud, der har manglet. At H.K.H Kronprinsessen takkede ja til at deltage i åbningen og gå på opdagelse i centeret sammen med os er en stor ære, siger Helen Bernt Andersen.

Et center med leg og læring
Arbejdet med det nye besøgscenter har været længe undervejs og har først og fremmest været mulig takket være en donation på 6 mio. kroner fra Novo Nordisk Fonden, forklarer Kræftens Bekæmpelses administrerende direktør Jesper Fisker.

– Jeg vil gerne sige tak for støtten til Novo Nordisk Fonden og de øvrige donorer, der har gjort det muligt at udvikle og bygge vores nye flotte besøgscenter, som jeg er sikker på, bliver til glæde og gavn for mange besøgende de kommende år. Det vil være fantastisk, hvis vi med centeret kan være med til at stimulere de unges interesse for videnskab og måske endda så frøene til et par fremtidige forskere.

– Jeg vil også gerne takke Experimentarium i Hellerup, der har været med til at udvikle de stationer, som udstillingen består af. Med deres hjælp er det lykkedes at præge udForsk med noget af den fantastiske blanding af læring og legesyge, som folkene fra Experimentarium er eksperter i at levere, siger han.

udForsk skal oplyse og afmystificere
Kræftens Bekæmpelse driver en række indsatser og kampagner målrettet unge, men de handler primært om alkohol- og tobaksforebyggelse eller kræftsygdommens psykosociale konsekvenser.

Med udForsk har foreningen som noget nyt et tilbud til unge om forskning, der er blandt Kræftens Bekæmpelses vigtigste arbejdsområder

– Kræft er en sygdom, de fleste unge hører om jævnligt gennem medierne eller som pårørende eller patienter. Med udForsk giver vi mulighed for, at man kan lære mere om, hvad kræft er og hvordan kræftsygdomme kan behandles og forebygges, siger Helen Bernt Andersen, der håber, at udForsk også kan bidrage til at afmystificere en sygdom, der rammer én ud af tre, inden de fylder 75 år.

– Man er som bekendt mere bange for ting, man ikke forstår, og derfor håber jeg, at besøgscenteret gennem oplysning og viden kan være med til at klæde de unge lidt bedre på, hvis de – eller deres nærmeste – desværre en dag skulle blive ramt af kræft.

32-årig mand anholdt for spiritus- og narkotikapåvirket kørsel

0

På Horsensvej og Niels Bohrs vej i Vejle er en 32-årig mand blevet mistænkt for at køre spiritus- og narkotikapåvirket kørsel. Manden blev også fundet i besiddelse af 9 gram kokain.

Klokken 02.30 blev den 32-årig mand anholdt, hvorefter han blev taget med til en blodprøve. Man venter endnu på en promilletest, der kan fortælle, hvad manden promille var, da han kørte i bilen.

Dag 2: Op på cyklen for det sociale og for velgørenheden

0
DAGBOG. På dag to blev gårsdagens regn afløst af spredte byger, og holdet kunne dermed tilbagelægge små 200 kilometer hurtigere end gårsdagens godt 170....

Livet på landet hitter: Unge vil blive

0
SAMFUND. Langt størstedelen af de unge mellem 15 og 25 år, som bor i landdistrikterne, er glade for livet uden for byernes summen. Det...

Højlydt skænderi mellem 17-årige på banegård fik vidner til at ringe 112

0
KRIMI. Fredag aften omkring klokken 21.09 måtte Sydøstjyllands Politi sende en patrulje til banegården i Vejle, efter flere forbipasserende ringede og udtrykte bekymring over...

Gardehusarerne rider igen: Fredericias gader fyldes med liv og farver

0
HISTORIE. I dag summer Fredericia af liv og historie, når byen markerer den traditionsrige 5. og 6. juli-fejring med et væld af aktiviteter. Gaderne...
Foto: Rigspolitiet.

62-årig anholdt efter flere minutters råben på Rådhustorvet

0
KRIMI. Sydøstjyllands Politi måtte fredag eftermiddag rykke ud til Rådhustorvet i Vejle, efter flere anmeldelser om en mand, der råbte og skreg højlydt på...

Stilheden midt i festen til landsstævnet – SOSU-skolen skaber rum til ro

0
SAMFUND. Vejle har klædt sig i sommerens klareste klæder. Byens puls dunker rytmisk i gaderne, hvor titusindvis af mennesker bevæger sig gennem byens blodårer til...