14.9 C
Copenhagen
søndag 14. september 2025

Spa-hotel i Børkop trækker gæster til Trekantområdet med flotte nomineringer

0

BUSINESS. Når Danish Beauty Award 2025 afholdes i Tivoli Congress Center i København den 25. april, vil øjnene være rettet mod Comwell Kellers Park i Børkop. Spa-hotellet, der allerede sidste år løb med titlen som ’Årets Spa 2024’, er nemlig nomineret i hele tre kategorier i år.

Comwell Kellers Park kan således vinde priser i kategorierne Årets Spa, Årets Skønhedsbehandling og Årets Funktionelle Duft.

Hotelchef Maria Munkebo lægger ikke skjul på, at nomineringerne betyder meget for hotellet:

»Vi er meget glade og stolte. Nomineringerne er en stor anerkendelse af vores dedikerede og dygtige medarbejdere, der hver dag gør deres allerbedste for at give vores gæster en unik spaoplevelse,« fortæller hun.

Gavner hele lokalområdet

Sidste års kåring som ’Årets Spa’ har allerede betydet en klar fremgang for hotellet. Både danske og internationale gæster har sidenhen valfartet til Børkop for at nyde godt af spa-hotellets særlige atmosfære med fjordudsigt og rolig nordisk stemning.

Det øgede besøgstal mærkes ikke kun på hotellet selv. Gæsternes interesse for området smitter positivt af på hele Trekantområdet. Det bekræfter hotellet, som oplever, at de ekstra gæster også søger mod lokale restauranter, butikker og seværdigheder.

»Når flere besøger området, smitter det positivt af på resten af oplevelsesøkonomien – til gavn for os alle. Flere gæster overnatter, spiser lokalt, besøger attraktioner og bruger naturen aktivt. Comwell Kellers Park bliver dermed en markant drivkraft i udviklingen af helårsturisme i hele vores område.«

Flere lokale spa-hoteller i toppen

Det er ikke nyt, at Trekantområdet markerer sig blandt landets bedste spa-destinationer. Allerede i 2023 vandt De Termiske Bade og Thalasso Spa på Hotel Vejlefjord prisen som ’Årets Spa’, og hotellet er igen i år blandt de fem finalister i kategorien.

Med både Comwell Kellers Park og Hotel Vejlefjord blandt de nominerede i år, kan Trekantområdet altså potentielt tage prisen som årets spa for tredje år i træk.

Desuden er Comwell-hotellerne generelt stærkt repræsenteret i årets felt. Udover Comwell Kellers Park er også Comwell Borupgaard nomineret til årets bedste spaoplevelse.

Vinderne kåres torsdag den 25. april 2025 i København.

Tandlæger slår alarm: Patienter har ikke råd til behandling

0

SUNDHED. Flere og flere danskere går hjem fra tandlægen uden den behandling, de har brug for. Ikke fordi de ikke ønsker den, men simpelthen fordi privatøkonomien ikke kan bære prisen.

Det oplyser Tandlægeforeningen onsdag i en pressemeddelelse på baggrund af en ny undersøgelse blandt 260 tandlægeklinikker.

På landsplan oplever hele 72 procent af tandlægerne, at patienter ugentligt eller oftere siger nej til nødvendig behandling på grund af økonomien. I Region Syddanmark er tallet 69 procent.

Hos Tandlægeforeningen er formand Torben Schønwaldt dybt bekymret over udviklingen. Han kalder tallene for »stærkt bekymrende« og peger på den stigende ulighed i sundhedsvæsenet.

»Det er stærkt bekymrende, at patienter må sige nej til nødvendig tandbehandling. Tænk, hvis 70 procent af de praktiserende læger oplevede, at deres patienter vendte om i døren af økonomiske årsager. Det scenarie er utænkeligt i en dansk kontekst, hvor du ikke skal betale hos lægen. Men sidder sygdommen i munden, så skal du selv betale,« siger Torben Schønwaldt.

Risikerer alvorlige tandproblemer

Ifølge tal fra Danske Regioner og Danmarks Statistik går hver tredje dansker i forvejen ikke regelmæssigt til tandlægen, og kombineret med at flere takker nej til behandling, kan det give alvorlige konsekvenser, forklarer formanden.

– Tandsygdom og infektion i munden kan få frit løb og udvikle sig til større tandproblemer, hvis der går for lang tid mellem tandlægebesøgene. Når patienter rent faktisk dukker op, men alligevel ikke kan betale, så er der altså tale om rigtig mange mennesker, der ikke får den behandling, de har brug for, påpeger han.

Politikerne må træde til

Problemet rammer især pensionister, lavindkomstgrupper, kronisk syge og socialt udsatte hårdt, og ifølge Tandlægeforeningen er der opstået et A- og B-hold inden for dansk tandsundhed.

Derfor opfordrer Torben Schønwaldt nu politikerne til at reagere og øge tilskuddet til tandlægebesøg:

– Jeg håber, at politikerne både vil se på den samlede økonomiske ramme og på egenbetalingen i forbindelse med forhandlingerne om en ny aftale for voksentandplejen. Der er brug for et markant løft, hvis vi fortsat skal have en høj tandsundhed i Danmark, understreger formanden.

Ifølge undersøgelsen fra Tandlægeforeningen er problemet størst i Region Midtjylland, mens Region Syddanmark placerer sig tæt på landsgennemsnittet med 69 procent af tandlægerne, som jævnligt oplever, at patienterne siger nej til nødvendig behandling af økonomiske årsager.

»Det er aldrig for sent«: Ashi fra Iran genfandt sin drøm efter 25 år

0

MENNESKER. Når Ashi går ned ad gangene på Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens i Vejle, mærker hun hver dag, at hun er endt det rigtige sted. Her bliver hun mødt af smil fra klassekammeraterne, uanset deres alder eller nationalitet, og lærerne tager sig gerne tid til en ekstra snak, hvis hun har behov for det. For få år siden havde hun aldrig troet, at hun ville finde sig til rette på en social- og sundhedsuddannelse, men i dag føler hun sig hjemme på skolen.

Ashi Madsen på 57 år er oprindeligt fra Iran, men hendes liv har i 25 år været i Danmark. Hun kom hertil som flygtning, og som så mange andre startede hun med at vente i et asylcenter. Da opholdstilladelsen kom, gik turen hurtigt videre på sprogskole, hvor hun lærte dansk. Ved siden af undervisningen fik hun også sine første småjobs i Danmark, blandt andet som opvasker og køkkenmedhjælper på restauranter.

Den oprindelige barndomsdrøm om en karriere i sundhedssektoren blev imidlertid lagt på hylden i mange år. Hun fik et job på et hotel, hvor hun arbejdede sig opad og endte med at blive leder med ansvar for omkring 15 medarbejdere. Ashi husker stadig tydeligt følelsen af at stå med det ansvar:

»Jeg havde et rigtig fint job på et hotel i 13 år, hvor jeg var servicechef og havde 15 ansatte ved mig. Men da corona kom, lukkede alle hoteller ned, og vi blev sendt hjem. Jeg tænkte, hvad skal jeg nu?« fortæller Ashi med et lille suk.

Pandemien ramte hotelbranchen hårdt, og Ashi blev pludselig en af de mange danskere, der stod uden sikkerhed i arbejdslivet. Hendes faste holdepunkt gennem mere end et årti var væk fra den ene dag til den anden. Derfor tog hun beslutningen om at sige jobbet op uden helt at vide, hvad fremtiden ville bringe.

I en periode, der ellers var præget af stor usikkerhed, startede Ashi en helt ny rejse. En rejse, der førte hende tilbage til drømmen fra barndommen, som havde ventet i baggrunden i alle årene. 

Tilbage til skolebænken

Efter Ashi havde sagt sit job på hotellet op, meldte hun sig som jobsøgende og kom hurtigt i dialog med sin sagsbehandler på jobcentret. Planen var egentlig at vende tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt, men under samtalen gik det op for hende, at hun måske havde brug for noget andet først. En slags pause, hvor hun kunne genfinde sig selv og få tid til at tænke over, hvad hun virkelig ville.

»Hun spurgte mig, hvad jeg kunne tænke mig at lave, og jeg sagde, at jeg godt kunne tænke mig at have en periode, hvor jeg bare lige kunne gå i skole igen. Jeg manglede noget. Jeg havde en trang til at få genopfrisket min hjerne, lave noget andet end kun sprog. Egentlig var det lige meget, hvad det var, jeg ville bare gerne bruge mit hoved igen,« fortæller Ashi.

Derfor begyndte hun i første omgang at følge undervisning i dansk og matematik på en lokal sprogskole i Vejle. Hun bestod sine fag, men netop som hun begyndte at overveje, hvad næste skridt skulle være, kom sagsbehandleren med en ny idé. Hun foreslog Ashi, at hun skulle overveje at tage en social- og sundhedsuddannelse.

Forslaget vækkede blandede følelser hos Ashi. Glæde, men også tvivl. For selvom hun tidligere havde haft stort ansvar som chef på et hotel, var tanken om at skulle arbejde med mennesker på den måde helt ny for hende. Og dét at skulle starte helt forfra virkede også en smule skræmmende.

Alligevel ramte forslaget en nerve hos hende, for bag bekymringerne lå den gamle drøm, som hun havde båret med sig helt fra barndommen i Iran.

»Da jeg var barn, var det min drøm at blive sygeplejerske. Jeg kunne se mig selv i den hvide uniform, som sygeplejerskerne havde dengang. Men jeg gjorde aldrig noget ved drømmen, og jeg havde heller aldrig arbejdet tæt med mennesker før,« fortæller Ashi åbent.

Hun tænkte grundigt over, om hun vil passe ind på en skole, hvor hun forventede, at størstedelen af eleverne ville være langt yngre end hende selv. Og så var der også spørgsmålet om sproget, kulturen og skolesystemet. Det var nemlig første gang, Ashi overhovedet skulle gå på en dansk uddannelsesinstitution.

»Jeg var lidt bekymret, fordi jeg tænkte, at jeg ikke kunne gå i skole med unge mennesker. Jeg vidste slet ikke, hvordan systemet eller kulturen på en dansk skole var. Jeg havde aldrig været sammen med danskere på en skole før,« indrømmer hun.

Men hendes sagsbehandler holdt fast. Hun gav Ashi informationer, opmuntring og hjælp til praktiske ting og arrangerede også et besøg på SOSU FVH i Vejle. På besøget fik Ashi mulighed for selv at danne sig et indtryk af skolen, lærerne og eleverne. Hun gik rundt på gangene, talte med folk og bladrede gennem undervisningsmaterialerne, for at se, om sproget ville være for vanskeligt.

»Jeg fik at vide, at det ikke kun var unge mennesker, der gik på skolen, og at det slet ikke kun var danskere. Det var en international skole med elever fra 21-22 år helt op til omkring 60 år. Det gjorde mig rolig og sikker på, at jeg nok godt kunne klare det,« forklarer Ashi om sit afgørende besøg.

Efter at have set nærmere på det hele, forsvandt hendes tvivl for en stund. Hun besluttede sig for at tage chancen og meldte sig til uddannelsen på Social- og Sundhedsskolen.

Men som den første skoledag nærmede sig, begyndte bekymringerne alligevel at dukke op igen. Tankerne fra tidligere vendte tilbage, og usikkerheden tog endnu en gang fat i hende.

En varm modtagelse fjernede frygten

Den første morgen på Social- og Sundhedsskolen gik Ashi op ad trapperne med en uro i maven, hun ikke havde følt længe. Frygten kredsede om, hvorvidt hun ville blive accepteret. Ville hendes alder alligevel gøre hende til et oplagt mål for drillende bemærkninger? Ville hendes accent få hende til at skille sig for meget ud? Spørgsmålene stod i kø, mens hun nærmede sig klasselokalet.

Men allerede efter få timer kunne hun igen ånde lettet op. Virkeligheden viste sig nemlig at være en helt anden end den, hun havde forestillet sig.

»Det var slet ikke, som jeg havde frygtet. Hele klassen tog rigtig pænt imod mig. Der var ikke nogen forskel mellem mig og de andre elever, heller ikke selvom jeg måske var anderledes. Jeg havde lige så meget ret til at være der som dem,« fortæller Ashi og tilføjer med en glæde i stemmen, der ikke er til at tage fejl af:

»Det er faktisk den største gave, jeg har oplevet. At blive behandlet ligeværdigt som en dansker. Du mærker ikke, at du har accent eller en anden hudfarve, også fordi der er så mange forskellige nationaliteter på skolen.«

Hun fortæller videre, hvordan den rummelige atmosfære på skolen langsomt fik hendes nervøsitet til at slippe taget. Eleverne, hun først havde forestillet sig som en homogen gruppe af unge danskere, viste sig at være vidt forskellige, både hvad angår alder og baggrund. 

Det gjorde stort indtryk på Ashi at opleve, hvordan både lærere og elever fik hende til at føle sig hjemme allerede fra første dag. Skolen blev hurtigt et sted, hvor hun følte sig som en naturlig del af fællesskabet, og hvor hun kunne slappe af og fokusere på det vigtigste, nemlig at lære.

»Jeg blev rigtig glad for, at de behandlede mig så pænt og normalt. Alle tog hensyn til hinanden, og lærerne var meget venlige. Det gav mig en følelse af tryghed, jeg aldrig havde regnet med at finde på en skole,« smiler Ashi.

Således blev nervøsiteten erstattet med en voksende selvtillid, og i takt med at hun lærte sine klassekammerater bedre at kende, voksede også hendes tro på, at hun faktisk kunne klare uddannelsen, trods bekymringerne hun havde haft i begyndelsen. Hun fik gode karakterer og opdagede til sin egen overraskelse, at hun ikke alene kunne følge med, men også blomstrede socialt.

En ny chance – en gammel drøm

I første omgang var det meningen, at Ashi kun skulle tage uddannelsen som social- og sundhedshjælper. Men undervejs voksede hendes ambitioner, og drømmen om mere fik hende til at fortsætte videre mod assistentuddannelsen.

For Ashi er social- og sundhedsuddannelsen således blevet langt mere end bare en ny vej i arbejdslivet. Den har åbnet døren til den barndomsdrøm, hun ellers troede, hun havde lagt bag sig, da hun forlod Iran for 25 år siden.

I dag er hun tæt på at afslutte assistentuddannelsen på Social- og Sundhedsskolen i Vejle. Under sine praktikforløb har hun allerede modtaget flere jobtilbud, men ét sted trækker særligt i hende:

»Jeg håber, at jeg kan få job på et sygehus bagefter. Det vil være som at vende tilbage til mine drømme fra dengang, hvor jeg havde lyst til at arbejde som sygeplejerske med deres hvide uniformer,« siger hun med en blanding af stolthed og ydmyghed i stemmen.

Når Ashi ser tilbage, kan hun stadig tydeligt genkalde sig billedet af sit yngre jeg. Den lille pige, der så op til sygeplejerskerne og drømte om en fremtid, hvor hun selv ville tage sig af mennesker. Det var en drøm, hun aldrig handlede på i Iran, og som hun troede var gået tabt i det hektiske voksenliv i Danmark. Derfor betyder det også ekstra meget for Ashi, at det danske uddannelsessystem har givet hende muligheden for at finde tilbage til sin oprindelige passion.

»Du kan frit bruge skolen, lige så meget du vil, og det synes jeg er fantastisk. Sådan er det slet ikke i mit eget land. Der skal man betale for alting, alt koster penge. Der findes ikke gratis uddannelse, og slet ikke sådan noget med, at kommunen betaler én for at tage en uddannelse, som de gør her. Det synes jeg er helt fantastisk i Danmark,« siger hun.

Selvom drømmen først opfyldes sent i livet, føler hun sig på ingen måde for sent ude. Tværtimod ser hun det som en stor personlig sejr, at hun greb chancen og handlede, da den bød sig.

»Jeg sidder her i dag og kan sige, at jeg har opnået min drøm. Måske sent, men jeg har gjort det,« smiler Ashi, som føler, at hun har fundet sin rette hylde.

»Hvis jeg kan klare det, kan du også«

Når hun i dag tænker tilbage på sin egen rejse og den tvivl, hun selv stod med i starten, har hun et klart råd til andre, der måske tøver med at tage springet til SOSU-uddannelsen.

»Hvis du har hjerte og hjerne og godt kan lide at arbejde med mennesker, så er det den bedste uddannelse. Der er ingenting, der kunne stoppe mig. Ikke min alder, min manglende uddannelse eller mit udseende. Jeg kunne knap nok tro på, at jeg kunne klare hele forløbet, men det har jeg gjort,« bemærker hun. 

For Ashi er det netop kombinationen af at bruge både hjerne og hjerte, der giver mening i arbejdet.

»Hvis jeg kan klare sådan en uddannelse, kan de andre også. Det er både hjerne og hjerte, du skal bruge på samme tid, og det gør, at jobbet føles meningsfuldt,« fortæller hun og afslutter med en varme i stemmen:

»Det er faktisk en gave at kunne hjælpe andre. Hvis du kan hjælpe et menneske til at komme godt op af sengen og få en bedre dag, så er det den største gave i livet.«

I dag er drømmen blevet til virkelighed, og den hvide uniform er nu endelig inden for rækkevidde, når hun til december er færdiguddannet social- og sundhedsassistent.

Fra Vejle til Andeby: Malte Ebert bliver sangcoach for Bjørne-banden

0

KENDTE. Når Anders And & Co. den 24. april lander i butikkerne, bliver det med en velkendt vejlenser i en hovedrolle. Sanger og sangskriver Malte Ebert træder nemlig ind i tegneseriens univers under navnet Malte Næbert, hvor han skal forsøge at give Bjørne-banden en tiltrængt lektion i sang og musik.

Malte Ebert, der har opnået stor popularitet med sine hits, humor og ikke mindst sit guldbelagte alias Gulddreng, skifter nu scenen ud med et krydstogtskib i historien Havets øje. Her er den tonedøve Bjørne-bande kommet på dybt vand, da de mister verdens største blå diamant ombord på skibet “Den Azurblå Horisont”. Diamanten ender fejlagtigt som præmie i amatør-sangkonkurrencen “Sange til søs”, og det er nu op til Malte Næbert at sikre banden sejren – og diamanten.

En bid af Andebys nyeste sangcoach, Malte Næbert. Illustration: Story House Egmont/Disney

Barndomsdrøm bliver virkelighed

For Malte Ebert selv er det en både nostalgisk og absurd oplevelse at blive en del af det Andeby-univers, som fyldte meget i barndommen. 

»Jeg har læst virkelig mange Anders And-blade og Jumbobøger som barn – det var noget af det bedste, jeg vidste. Så at se mig selv som en karakter i det univers, jeg elskede så højt, er helt vildt stort! Det er både nostalgisk og absurd på den bedste måde. Og navnet ‘Malte Næbert’ er sgu ret godt fundet på,« siger Malte Ebert til HAVE Kommunikation og fortsætter:

»Hvis jeg som 10-årig havde fået dét blad i hænderne, havde jeg 100% tabt undernæbet og været pavestolt. Det her føles som at få et postkort fra barndommen – bare med mig selv på forsiden!«

En tradition med danske verdensstjerner

Malte Ebert er langt fra den første danske kendis, der har fundet vej til Andebys gader og stræder.

Illustration: Story House Egmont/Disney

Tidligere har blandt andre Viktor Axelsen, Caroline Wozniacki og Rasmus Seebach fået deres egen plads i bladet. Redaktør for Anders And-bladet, Svend Skytte, ser Malte Eberts debut som en oplagt tilføjelse til denne tradition: 

»Malte har en smittende energi og et glimt i øjet, der passer perfekt ind i vores univers. Han favner både børn og voksne, og så har han en selvironi, der gør det sjovt at lege med hans figur i en tegneserie!« siger han.

Illustration: Story House Egmont/Disney

Ud over at optræde som mentor for Bjørne-banden, pryder Malte Ebert også forsiden på bladet, der altså udkommer den 24. april.

Aktuel med album – dog uden Bjørne-banden på kor

Ved siden af eventyret i Anders And er Malte Ebert aktuelt albumaktuel med udgivelsen Alle veje fører hjem. Bjørne-banden er dog ikke inviteret med som kor på udgivelsen, understreger Ebert.

Anders And & Co. nr. 17 med Malte Ebert – alias Malte Næbert – kan købes fra torsdag den 24. april.

Mand anholdt efter drab på 31-årig kvinde i Vejle

0

KRIMI. En 45-årig mand fra Vejle er mandag blevet anholdt og sigtet for at have dræbt en 31-årig kvinde på Engum Møllevej i Vejle Øst. Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse tirsdag formiddag.

Ifølge politiet formodes drabet at være blevet begået mandag mellem klokken 07.00 og 11.35, og manden blev anholdt klokken 16.32 samme dag.

Den afdøde kvindes pårørende er blevet underrettet, oplyser politiet.

Den sigtede fremstilles tirsdag klokken 13.00 i et grundlovsforhør ved Retten i Kolding, hvor politiet forventer, at retsmødet vil foregå bag lukkede døre af hensyn til den videre efterforskning.

Af samme grund ønsker Sydøstjyllands Politi ikke at frigive yderligere detaljer om sagen på nuværende tidspunkt.

Nej tak til privat udbyder til børn og unge!

0

Region Syddanmark har fået del i regeringens midler til at styrke indsatsen for børn og unge med psykiatriske udfordringer. Opgaven er tydelig: Vi skal nedbringe den alt for lange ventetid. Til det formål har vi modtaget et engangstilskud på 32 mio. kr., som skal anvendes i 2025. Derfor skal vi i gang med at få pengene til at gøre gavn for børn og unge, og det skal være nu.

Forvaltningen har foreslået flere konstruktive tiltag, såsom merarbejdsaftaler med det faste personale, oprettelsen af en friklinik på Grindsted Sygehus og et forsøgsprojekt med en regionsklinik til udredning af ADHD. Det er alt sammen gode forslag, som styrker vores offentlige tilbud, og som kan sættes i gang med det samme.

Men her støder vi på en udfordring: Et flertal i regionsrådet ønsker at bruge 5,5 mio. kr. på en aftale med en privat udbyder. Det er vi imod – fordi det ikke er klogt.

Erfaringen viser, at private løsninger ofte er dyrere end det offentlige alternativ. Og vi risikerer, at det er vores dygtige personale i det offentlige, som flytter til det private, og så er vi lige vidt. Samtidig kræver det tid og ressourcer at gennemføre et udbud, og inden det er afsluttet, er året måske gået. Vi risikerer dermed at bruge tiden på papirarbejde, mens børn og unge fortsat venter. Dertil kommer, at der er dokumenterede kvalitetsproblemer hos flere private aktører. Styrelsen for Patientsikkerhed har aktuelt fokus på netop dette område. Det bør vi tage alvorligt.

Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten ønsker ikke at spille hasard med børn og unges psykiatriske behandling. Vi ønsker høj kvalitet og flest mulige behandlinger for pengene, det mener vi, sker bedst og hurtigst ved at øge kapaciteten i vores egen psykiatri.

Ja, det er svært at rekruttere psykiatere. Men vi kan ansætte sygeplejersker, socialrådgivere, SOSU’er og specialuddannede psykologer, som kan bidrage væsentligt til udredningen. De kan ikke ordinere medicin, men det er heldigvis ikke nødvendigt i alle tilfælde.

Vi må ikke lade presset for hurtige løsninger føre os ud i usikre eksperimenter med private aktører. Vi har midlerne, vi har idéerne – og vi har travlt. Børn og unge i mistrivsel skal have hjælp nu, ikke næste år. Derfor siger vi klart nej til at bruge pengene på private klinikker – og ja til konkrete, offentlige løsninger med høj faglighed og hurtig handling.

»EU er større og vigtigere, end jeg havde forestillet mig«

0

POLITIK. Da Niels Flemming Hansen sidste år på denne tid kæmpede sig gennem en intens valgkamp, var han stadig folketingspolitiker for Det Konservative Folkeparti. Men en varm juniaften skiftede hans livsbane pludselig retning, da stemmerne var talt op: Han var blevet valgt til Europa-Parlamentet. Nu, knap et år senere, har han for alvor fået Bruxelles ind under huden – og det er en oplevelse, der har sat sig dybe spor både fagligt og personligt.

»På det helt personlige plan har det været mærkeligt. Jeg gik fra at have ti folketingskollegaer, som jeg var sammen med i krig og kærlighed i Det Konservative Folkeparti, til pludselig at være den, der sad alene som ’udenrigsafdelingen’ i Bruxelles,« fortæller Niels Flemming Hansen, da vi møder ham til en snak om hans første år som medlem af Europa-Parlamentet.

Skiftet fra det traditionsrige Christiansborg til EU-Parlamentet i Bruxelles var både konkret og symbolsk. Christiansborgs storslåede gange og historiske malerier blev med ét afløst af sterile korridorer i glas og beton, der mest af alt mindede ham om et konferencecenter.

»Første gang jeg trådte ind i parlamentet, tænkte jeg, at det var som at gå ind i Bella Centeret. Der var ikke det historiske og æstetiske islæt, som jeg havde været vant til fra Christiansborg. Det var en kæmpe forskel,« siger han med et smil, der røber en blanding af skepsis og humor.

Men netop i det sterile og lidt fremmede miljø opstod hurtigt en helt ny arbejdsglæde. For modsat Christiansborg, hvor han fik stillet bolig, kontor og medarbejdere til rådighed med det samme, måtte han i Bruxelles begynde helt fra bunden. Han og hans medarbejder Ulrika sad i starten på en café i parlamentet, indtil de kunne låne skriveborde hos en svensk kollega, der ikke var blevet genvalgt.

»Vi sad der på caféen og begyndte straks at netværke med vores svenske og baltiske kolleger. Det blev en meget speciel pioneroplevelse, næsten som at starte en ny virksomhed op. Pludselig havde jeg en fornemmelse af, at vi byggede noget helt fra grunden,« forklarer han.

Den pionerånd gav hurtigt resultater. Niels Flemming Hansen ønskede specifikt at arbejde med industri og grøn omstilling, områder han havde stor erfaring med hjemmefra. Men at få præcis de poster, man ønsker sig, er ikke en selvfølge i et parlament med over 700 medlemmer, hvor positionerne forhandles benhårdt.

»Vi fandt hurtigt ud af, at der var en svensk kollega, Thomas fra Moderaterne, der ønskede en næstformandspost. Samtidig ville jeg gerne sidde i industri- og energiudvalget, ITRE. Vi satte os sammen og byggede en lille alliance med baltiske, hollandske og finske kolleger. Til sidst havde vi en gruppe på 30 mennesker, og pludselig kunne vi gå til partiformanden, Manfred Weber, og få vores ønsker igennem. Det lykkedes faktisk næsten 100 procent.«

Efter denne begyndelse følte Niels Flemming Hansen sig hjemme. Det politiske arbejde i EU viste sig dog hurtigt at være anderledes end det, han kendte fra Christiansborg. Diskussionsrunderne var større, de politiske alliancer mere komplicerede, og forberedelsen til hvert møde krævede en helt anden dybde.

»Man lærer virkelig at gøre sit hjemmearbejde. Når du sidder i en gruppe på 180 mennesker, så kan du ikke bare sætte dig ned og forvente, at tingene går din vej. Du skal være ekstremt velforberedt. Du skal vide præcis, hvad du vil, og have styr på dine argumenter,« siger han alvorligt og understreger, at han i dag bruger mange timer på forberedelser, før han overhovedet træder ind i mødelokalet.

Foruden grøn omstilling arbejder Hansen også med EU’s industripolitik, forsvarsområdet og biosolutions, der er særligt vigtigt for danske virksomheder. Særligt forsvaret har været et område, hvor han har følt, at han kunne bidrage med sin viden fra tiden som formand for Folketingets Forsvarsudvalg.

»Jeg oplevede, at det virkelig gav mening at trække på min tidligere erfaring. Da der skulle skrives et vigtigt papir om europæisk forsvar, sendte jeg det ud til de danske virksomheder og organisationer, jeg kendte hjemmefra. Den respons, jeg fik tilbage, endte faktisk med at blive EU-Parlamentets officielle linje. Det var en stor tilfredsstillelse,« fortæller han med tydelig stolthed.

Hansen ved godt, at EU-politik for mange danskere kan virke fjernt og komplekst. Han har derfor gjort en særlig indsats for at gøre sit arbejde forståeligt for almindelige mennesker, blandt andet ved at være meget aktiv på sociale medier.

»Jeg har fra starten haft det som mål at gøre EU-politik forståeligt. Når mine praktikanter skriver tekster, måler vi altid lix-tallet. Er det for højt, ryger teksten simpelthen ud. Folk skal kunne forstå, hvad vi laver hernede.«

Og EU-politikken har vist sig endnu mere betydningsfuld, end han havde forestillet sig:

»EU er simpelthen større og vigtigere, end jeg havde regnet med. Jeg var jo formand for Europaudvalget hjemme, men først nu kan jeg virkelig se, hvor meget det betyder i danskernes hverdag. Vi taler om alt fra bilpolitik og grøn omstilling til investeringer, der skaber lokale arbejdspladser.«

Et konkret eksempel på EU’s lokale betydning er Fredericia Havn, der med hjælp fra EU fik tildelt 50 millioner kroner til udvikling. Den slags investeringer i lokale projekter gør en konkret forskel, understreger han.

Når Niels Flemming Hansen kigger frem mod den kommende tid, er hans fokus især på at forenkle EU. Han arbejder på en stor simplificeringsreform, der skal gøre det nemmere for små og mellemstore virksomheder at søge midler i EU.

»Det vil få konkret betydning allerede i 2027. Der er ingen grund til, at EU skal være så bureaukratisk, som det ofte opfattes. Jo mere enkelt, jo tættere kan vi komme på borgerne, og det er det, vi alle har brug for,« siger han med overbevisning.

Efter næsten et år i Bruxelles har Niels Flemming Hansen fundet sit ståsted. Han savner stadig de gamle kollegaer på Christiansborg, men føler samtidig, at han i EU-Parlamentet virkelig kan gøre en forskel. Og det er han ikke færdig med endnu:

»Nu ved jeg, hvor meget EU betyder. Nu handler det om at få danskerne med, så vi sammen kan få indflydelse på fremtiden.«

VB fik en på hatten i Nørreskoven

0

SPORT. 2. påskedag blev én af de aftener, som Vejle Boldklub helst vil glemme. I hjemmekampen mod Silkeborg IF var der klasseforskel, og Kent Nielsens mandskab viste, hvorfor de var snublende tæt på medaljeslutspillet i 3F Superligaen. Gæsterne vandt fortjent 4-0 efter en overlegen præstation.

VB var tvunget til ændringer, da Tobias Lauritsen ikke blev klar efter skaden mod Viborg, hvilket betød, at Lasse Flø igen startede på backpladsen. Christian Gammelgaard spillede sin kamp nummer 50 for vejlenserne, men jubilæet blev ikke fejret som ønsket.

Efter en lige åbning var det Silkeborg, der satte sig på kampen. Efter 17 minutter udnyttede Callum McCowatt svagt forsvarsspil efter en standardsituation til at bringe gæsterne foran 1-0.

VB havde svært ved at finde fodfæste, og selvom Lundrim Hetemi forsøgte sig med langskud, blev hjemmeholdet aldrig rigtig farlige. I stedet var det Silkeborg, der var tæt på yderligere scoringer inden pausen, hvor Alexander Lind og Younes Bakiz begge havde gode muligheder.

I anden halvleg forsøgte VB-trænerteamet at vende slagets gang med flere udskiftninger, men intet kunne stoppe Silkeborg, der hurtigt øgede til 2-0 gennem Anders Klynge efter en flot omstilling.

Efter 57 minutter blev det 3-0 ved Younes Bakiz, der elegant placerede bolden i mål via stolpen. Silkeborg spillede med overskud og kontrol, mens Vejle-spillerne virkede modløse.

VB’s indskiftede spillere forsøgte at skabe spænding. Gundelund og Ngbakoto havde begge afslutninger, men enten stod Nicolai Larsen i vejen, eller bolden blev clearet på stregen.

Silkeborg satte punktum kort før tid, da Alexander Simmelhack satte bolden i mål til slutresultatet 4-0. Et resultat, der tydeligt afspejlede gæsternes dominans.

Nederlaget til Vejle betyder, at de fortsat har fem point op til den rigtige side af nedrykningsstregen.

Unge narko-bilister på stribe i natten

0

KRIMI. Natten til mandag blev alt andet end fredelig for politiet i Trekantområdet. Sydøstjyllands Politi måtte flere gange sætte en stopper for narkopåvirkede bilister i både Kolding og Fredericia. Værst stod det til i Kolding, hvor en 25-årig mand fra Vejle ikke alene kørte påvirket af stoffer – han valgte også at ignorere rødt lys og køre bil, selvom han slet ikke havde førerret.

Det oplyser vagtchef Torben Wind fra Sydøstjyllands Politi.

Første hændelse fandt sted klokken 01.17 natten til søndag, hvor en patrulje standsede manden på Vestre Ringgade i Kolding. Det viste sig hurtigt, at han var påvirket af euforiserende stoffer. Men politiet fandt endnu flere problemer:

»Det viste sig, at manden heller ikke havde førerret til at føre personbil. Desuden var han også kørt over for rødt lys,« siger Torben Wind.

Den 25-årige blev derfor sigtet for narkokørsel, kørsel uden førerret samt for at have ignoreret det røde lys. Manden blev efterføgende taget med til blodprøveudtagning på stationen.

Narkokørsel også i Fredericia

Senere samme nat måtte politiet også gribe ind i Fredericia. Klokken 02.30 standsede en patrulje en 21-årig mand fra Fredericia i krydset Danmarksgade/Gothersgade.

»Pågældende var også påvirket af euforiserende stoffer, og han blev derfor også taget med ind til en blodprøveudtagning,« fortæller vagtchefen.

Den 21-årige er nu sigtet for narkokørsel, og også han kan se frem til en bøde og et muligt tab af kørekortet.

Vagtchefen fortæller samtidig, at problemer med påvirkede bilister også har været gældende i resten af Sydøstjyllands Politikreds uden for Trekantområdet i løbet af natten. Her er en 25-årig mand fra Skanderborg blev anholdt og taget med til blodprøve for spirituskørsel, og en 23-årig mand fra Horsens blev stoppet for narkokørsel og var derudover i besiddelse af ulovlige stoffer.

Alle oplysninger stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing mandag morgen klokken 10.00.

Trekantområdet bliver grå – men holder balancen bedre end mange andre kommuner

0

SAMFUND. Om bare 20 år vil næsten hver tredje dansker være over 60 år, og flere kommuner vil opleve, at ældre udgør næsten halvdelen af deres befolkning. Det viser beregninger fra bogen Danmark går i gråt?, som ROCKWOOL Fonden netop har udgivet.

Ifølge forskerne bag bogen er Danmarkskortet under hastig forandring, fordi danskerne lever længere og samtidig får færre børn. Det medfører en ujævn fordeling af ældre over landet, som især rammer ø-kommuner og områder langt fra de større byer.

I dag er Læsø Kommune den eneste danske kommune, hvor over halvdelen af øens befolkning allerede er fyldt 60 år. Men udviklingen stopper ikke her. Frem mod 2045 vil yderligere 14 kommuner opleve, at mellem 40 og 50 procent af indbyggerne er over 60 år gamle, lyder det i bogen.

– I dag er det i høj grad et ø-fænomen, men om bare 20 år er det noget, der vil præge en stribe af de kommuner, der ligger langt fra storbyerne. Vi må indse, at det kommer til at ændre en lang række af vores mindre lokalsamfund. Når der bliver flere ældre i samfundet, smitter det af på både kommunens økonomi, arbejdsmarked, boligmarked og kulturliv. Lokalpolitisk set bliver de mange ældre også en magtfuld vælgergruppe, som kan sætte et tungt præg på lokale politiske prioriteringer, siger Jan Rose Skaksen, forskningschef i ROCKWOOL Fonden.

Lokalt går det langsommere med aldringen

Lokalt i Fredericia og Middelfart ser udviklingen mindre dramatisk ud. Begge kommuner vil opleve en stigende andel af ældre, men holder sig inden for kategorien, hvor mellem 30 og 40 procent af befolkningen er over 60 år i 2045.

Fredericia og Middelfart følger dermed udviklingen i resten af Trekantområdet, hvor især tilstedeværelsen af uddannelsesinstitutioner og gode jobmuligheder fortsat tiltrækker yngre borgere. Det gælder også Vejle og Kolding, der ligesom Fredericia og Middelfart ventes at have mellem 30 og 40 procent ældre borgere i 2045.

ROCKWOOL Fondens forskere forklarer udviklingen med, at yngre mennesker i stigende grad bosætter sig i og omkring større byer som København, Aarhus, Odense, Aalborg og netop Trekantområdet, hvor jobmulighederne er mange, og hvor de ofte vælger at blive – trods højere boligpriser og afstand til familien.

Store forskelle på tværs af landet

Imens bliver kommunerne med den højeste andel ældre – udover Læsø – Fanø, Samsø, Ærø, Langeland og Odsherred. Hertil kommer Frederikshavn, Lemvig, Struer, Gribskov, Halsnæs, Tønder, Lolland og Vordingborg. I disse områder forventes andelen af borgere over 60 år at nå op mellem 40 og 50 procent i 2045.

Jan Rose Skaksen understreger dog, at ældre borgere også kan være en stor ressource kulturelt og i foreningslivet, og at flere vælger at blive længere på arbejdsmarkedet. Alligevel vil en ældre befolkning stille store krav til kommunernes økonomi, arbejdsmarked og plejesektor:

– Overordnet set er det en gruppe, som enten har forladt arbejdsmarkedet eller kommer til at gøre det i løbet af få år. Det betyder, at de ikke længere betaler så meget skat, og også at de lokale arbejdsgivere kun i en vis grad kan finde arbejdskraft blandt de 60+-årige. Og hvis de bliver boende til de er i 70’erne og 80’erne, får mange af dem brug for hjælp og pleje, som er en betydelig udgift for kommunen, siger Jan Rose Skaksen.

Sommerfugle i maven og fuld knald på – nu brager 90’ernes...

0
KULTUR. På Fredericia Musicalteater er der travlhed. Der er kun en uge til premieren på What Is Love, og teaterdirektør Thomas Bay lægger ikke...

Trekantområdet går efter EU-status som transportknudepunkt

0
POLITIK. Fra mandag den 15. september til onsdag den 17. september tager formandskabet i Trekantområdet Danmark til Bruxelles. Her skal borgmester i Vejle, Jens...

At skabe er at håbe – Agnete Brinch fejrer ti år med kvinder der...

0
KUNST. Agnete Brinch udstiller i september i Fredericia Kunstforening. Det sker i anledning af tiåret for hendes kunstneriske projekt Kvinder der forandrer verden. Siden...

Slingrende bilist anholdt for spirituskørsel

0
DØGNRAPPORT. Onsdag middag fik Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om en slingrende bilist på Lillebæltsbroen. 31 minutter senere kunne patruljen fra Patruljecenter Syd standse...

Christian Eriksen skifter til Wolfsburg

0
SPORT. Christian Eriksen fortsætter sin imponerende fodboldkarriere i Bundesligaen. VfL Wolfsburg har skrevet kontrakt med den 33-årige danske landsholdsspiller, som har været uden klub...

Alle partier står bag budgetaftale i Region Syddanmark

0
POLITIK. Der var brede smil og håndtryk i regionshuset i Vejle, da Region Syddanmarks budget for 2026 faldt på plads tirsdag aften. Alle partier...