På Dæmningen i Vejle forsøgte en 29-årig mand at hjælpe en dørmand, der havde problemer med en anden mand på stedet. Dette resulterede i, at den 29-årig forudrettede mand blev bidt i venstre underarm af den mand, der først var i problemer med dørmanden.
Man har søndag en ide om, hvem gerningsmanden er, man Sydøstjyllands Politi har endnu ikke fået fat på ham.
Planlægger du en kør selv-vinterferie i elbilen, skal du være opmærksom på, hvad din elbil kan klare. Kulden er hård for batteriet, og det handler derfor om at planlægge turen bedst muligt. SOS Dansk Autohjælp giver tips og tricks til at planlægge den lange vintertur i elbilen bedst muligt.
Ifølge De Danske Bilimportører er det ikke mere end tre år siden, at der på de danske veje kun var omkring 10.000 elbiler. I dag er der over 100.000 elbiler – og ifølge en undersøgelse fra Autobranchen Danmark, så svarer 52 procent af de adspurgte danskere, at de forventer at køre i elbil i 2030. Med elbilerne er der kommet en ny faktor, danske bilister skal være opmærksomme på i vinterkulden:
– Det er velkendt, at batteridrevne apparater hurtigere løber tør for strøm i kulde. Og det gør sig altså også gældende, når det kommer til elbiler. Det skal man være opmærksom på, når man kører afsted om vinteren. Især hvis man planlægger en længere køretur til udlandet, siger Jeppe Damgaard, der er teknisk chef hos SOS Dansk Autohjælp.
Kulden koster på rækkevidden
Når det bliver køligere udenfor, forkortes elbilens rækkevidde. Derfor er det også med at være opmærksom på, at selvom man måske kører fra Danmark i plusgrader, så kan man ramme frostvejr på vejen.
– En tommelfingerregel er, at hver grad under 20 grader tager cirka én procent af rækkevidden. Det vil sige, at hvis du normalt kan køre 500 kilometer på en opladning ved 20 grader eller mere, så vil du ved 0 grader kunne køre 400 kilometer. Og hvis der er minusgrader, vil rækkevidden være endnu kortere, forklarer Jeppe Damgaard.
Planlæg ruten inden, du kører afsted
Fordi kulden kan have en drilsk effekt på elbilens batteri, kan man med stor fordel lægge en indsats i at planlægge ruten godt hjemmefra. Ifølge Jeppe Damgaard, kan det både handle om at finde den korteste rute til sin destination og samtidig kortlægge, hvor der er ladestationer på ruten, så man hurtigt kan finde strøm, hvis man løber hurtigere tør end forventet.
– I dag er der både apps og hjemmesider, hvor man kan få hjælp til, hvilken rute der er den korteste til sin destination. Det kan man drage stor nytte af. Det kan være, at den vil foreslå, at man skal køre mere på landevej, fordi distancen er kortere. Og så kan den mindre hastighed samtidig hjælpe batteriet til at holde lidt længere, forklarer Jeppe Damgaard.
Giv bilen et tjek før afgang
Generelt er et godt råd altid at få tjekket bilen, inden man kører afsted på en længere ferie. Et hurtigt mekanikertjek kan fange eventuelle skader på bilen inden afgang og på den måde være med til at forhindre uheld og skader.
Derudover er det også værd at notere, at enhver form for modstand på elbilen, vil påvirke dens batteri.
– Hvis dæktrykket er forkert, eller bremserne er slidte, kan det give ekstra modstand i kørslen, og det er alt sammen noget, der påvirker batteriets rækkevidde. Derfor er der meget at hente ved et hurtigt tjek ved mekanikeren, der kan sikre, at bilen kører, som den skal, så man udnytter batteriets kraft så effektivt som muligt, afslutter Jeppe Damgaard.
En god nattesøvn bidrager til, at vi kan fungere optimalt i vores hverdag, den mindsker stress og giver mere overskud til arbejde, familie og fritid.
Et søvnevent med TEMPUR® tager derfor udgangspunkt i vigtigheden af den gode nattesøvn, men fokuserer lige så meget på de 16 timer, man bruger uden for sengen, som de otte timer man bruger i sengen. Søvnkvaliteten bliver i høj grad påvirket af adfærden i dagligdagen, ligeså vel som søvnkvaliteten påvirkes af søvnergonomien og derfor vil du til TEMPUR® søvnevent få konkrete inputs til at forbedre din søvn og dermed din hverdag, som du nemt kan implementere derhjemme.
Aftenen indeholder en lille anretning fra MASH, et spændende foredrag med søvnekspert Mikael Rasmussen og en rejse ind i TEMPUR®s søvnunivers. Derudover, modtager hver deltager en goodiebag til en værdi af 999 kr.
Som deltager i søvneventet bliver du tilbudt muligheden for et gratis 3-ugers forløb, hvor du får en søvnanalyse med TEMPUR®s certificerede søvneksperter. Værdi af: 1.799
TEMPUR® holder søvnevents d. 8 og d. 22 februar fra 18-21 i den nye TEMPUR® Sleep Store, Vestergade 11 i Odense.
TEMPUR® holder søvnevents på udvalgte datoer hen over året i den nye TEMPUR® Sleep Store, Vestergade 11 i Odense.
Der er kun plads til 35 deltagere pr gang – så udfyld formularen og skriv dig op til at høre mere, næste gang vi holder søvnevent.
Kan du ikke vente så længe? Så book tid hos en søvnvejleder her https://dk.tempur.com/sleep-store.html
TEMPUR® Sleep Store er netop genåbnet med et nyt koncept der sætter fokus på danskernes søvn – Omhandlende både søvnhygiejne og søvnergonomi.
Du kan forvente at møde søvnvejledere der hjælper med
• Analyse af dine søvnmønstre og søvnadfærd
• Testcenter, der sikrer korrekt madras og pude til din kropstype.
• Individuel søvnrådgivning
• Unikke tilpassede produkter
• Uddannede søvnergonomi eksperter
Er du nysgerrig, så kig forbi til en kop kaffe og en snak om din søvn.
Danmarks Indsamling lukkede dette års show på Værket i Randers med 100.009.254 kroner til verdens sårbare børn. Pengene skal nu ud at gøre gavn i 15 lande fordelt over hele kloden.
Indsamlingsshowet, der blev sendt på DR1 og DRTV lørdag aften, samlede endnu engang danskerne for at donere til børn i nogle af verdens fattigste lande. Den samlede donation endte på 100.009.254 kroner, og det er ikke kun resultatet af indsamlingen på aftenen, men af aktiviteter rundt om i Danmark i hele januar måned og starten af februar.
Mange danskere har løbet, bagt, gået, samlet pant, spillet håndbold og gennemført en masse andre aktiviteter for at samle penge ind.
– Januar har været fyldt med et ufatteligt engagement fra de mange danskere, virksomheder og organisationer, som har arbejdet på højtryk for at rejse penge til verdens sårbare barn. Det er fantastisk at mærke så meget initiativ og drivkraft i en periode, hvor der er nok af udfordringer både for danskerne og ude i verden. Men viljen til at hjælpe, hvor vi kan, den er intakt, siger Mulle Juul Korsholm, der er formand for ‘Danmarks Indsamling’.
Det fem timer lange indsamlingsshow blev i år styret af de erfarne værter Sara Bro, Ulla Essendrop og Katrine Muff, som satte fokus på nogle af de udfordringer, verdens sårbare børn oplever netop nu på grund af klimaforandringer, krig og eftervirkninger fra pandemien, og hvorfor det er så vigtigt at hjælpe.
Indsamlingsshowet tager hvert år til en ny by i Danmark, og i år dannede Værket i Randers rammen, hvor mange lokale indbyggere fik mulighed for at kigge indenfor:
– Det er dejligt at komme rundt i landet med ‘Danmarks Indsamling’, og derfor har vi også nydt at være i Randers. Det er endnu engang overvældende at møde den store opbakning fra danskerne, som har igangsat et hav af initiativer for at rejse penge til verdens mest sårbare børn, siger Jan Lagermand Lundme, der er redaktør for ‘Danmarks Indsamling’ hos DR.
I årets indsamlingsshow var det traditionelle callcenter for donationer blevet genfortolket og omformet til ‘Sara & Monopolet’. Så de faste monopolister tog aftenen igennem imod både dilemmaer og donationer fra de danskere, der ringede ind. Derudover støttede en række kunstnere op om aftenen med underholdning herunder Swan Lee, Anne Linnet, Maximillian, Nicklas Sahl og TV-2.
Det indsamlede beløb går til 12 målrettede udviklingsprojekter i 15 lande på tværs af jorden. Danmarks 12 største humanitære organisationer står bag projekterne, som skal hjælpe nogle af de mest sårbare familier, som er ramt af verdens kriser. Læs mere om projekterne her.
Debatindlæg af Sara Darling Jørgensen (SF) og Suzi Würtz Kjærgaard (SF), begge medlem af social- og psykiatriudvalget i Region Syddanmark.
Lad os starte med et muligt scenarie om fremtidens børne- og ungepsykiatri i Region Syddanmark:
Ida på 16 år har fået stillet diagnosen skizofreni. Hun bor omkring Esbjerg, hvor hun også er tilknyttet sengeafsnittet i børne- og ungepsykiatrien. Hendes forældre har ingen bil og har derfor ikke mulighed for, at komme hurtigt til Aabenraa for en akut indlæggelse, eller for den sags skyld Odense, hvis Ida ikke får ”timet” sit akutte behov til før kl 18, for der vil akutmodtagelsen i Aabenraa lukke, hvis hun overhovedet havde muligheden for at komme afsted….- eller vent, det er faktisk ikke kun et muligt scenarie, for det VIL blive virkeligheden, hvis administrationens forslag om, at man skal lukke sengepladserne i børne- og ungepsykiatrien i Esbjerg og halvere åbningstiden på den psykiatriske akutmodtagelse for børn og unge i Aabenraa til kl 18 vedtages i Region Syddanmark.
I SF er vi godt klar over de udfordringer, der er med lange behandlings- og udredningslister, fordi der blandt andet er mangel på speciallæger i børne- og ungepsykiatrien, MEN som vi har ytret af flere omgange, er vi meget bekymrede over de forslag, som ligger i høringsudkastet.
Dette indeholder bl.a centralisering af akutmodtagelser, forringelser af nære sengepladser, de varslede personaleflytninger, at man vil “flytte “ unge allerede fra 18 år over i voksenpsykiatrien – en voksenpsykiatri, som i forvejen er helt i knæ.
Vi stemte for udsendelsen af høringsudkastet, men vi har meget svært ved at se, at SF kommer til at stemme for forslaget; – og vi håber, at rigtig mange vil komme med høringssvar, så alle politikere forhåbentlig kan blive klogere.
Jublen på scenen var stor, da unge fra 45 forskellige fag fik en guldmedalje om halsen ved afslutningen på DM i Skills 2023. Efter tre intense konkurrencedage kan de kalde sig Danmarks dygtigste håndværkere.
DM i Skills er det store årlige Danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne, og i år blev det afholdt i Messe C i Fredericia. Omkring 300 unge var med som deltagere og kæmpede inden for de forskellige fag om at blive landets bedste industritekniker, bager, gulvlægger, møbelpolstrer og så videre.
– Jeg har til dette DM set nogle fuldstændig dedikerede unge mennesker, som bringer en glæde over at være her med sig. Det er virkelig de bedste af de bedste, og det giver en positiv ånd blandt alle de mange mennesker, der har været forbi gennem de sidste tre dage. En positiv ånd over for det at tage en erhvervsuddannelse, sagde Søren Heisel, formand for SkillsDenmark efter et veloverstået DM og et møde med alle de glade vindere.
DM i Skills er altid en unik demonstration af, hvad de enkelte fag kan, men Søren Heisel bemærkede, at det i år blev ekstra tydeligt, hvordan unge faglærte også går forrest i forhold til den grønne dagsorden.
– Skills er helt klart blevet mere grønt. På erhvervsuddannelserne rundt i landet har man stor fokus på bæredygtighed, og det kunne man også se på mange af konkurrencestandene, hvor der blev vejet affald, brugt genbrugsmaterialer, minimeret brugen af plastic og så videre. Det er her, den grønne indstilling starter, forklarede Søren Heisel.
Han glædede sig også over, at nye målgrupper var inviteret med til DM i Skills 2023.
– Vi har denne gang både haft en særlig konkurrence for FGU-elever og haft elever fra det almene gymnasium på rundtur. Og de foreløbige evalueringer viser, at folk ændrer holdning, når de har været med til Skills. Og det er jo lige præcis det, vi er her for. Så disse nye grene på træet skal vandes, så Skills bliver ved med at udvikle sig, lød det fra Søren Heisel.
Her er den samlede vinderliste:
| Fag | Navn, skole og læreplads |
| Alubygger | Benjamin Larsen, EUC Nordvestsjælland, Fazade ApS |
| Anlægsgartner | Anton Snedker, Jordbrugets UddannelsesCenter, Anlægsgartner Mulvad og Casper Dam Mogensen, Jordbrugets UddannelsesCenter, SC Anlæg |
| Anlægsstruktør | Magnus Berg Schlünzen, AARHUS TECH, Lindaa-Balle Maskinstation A/S og Tobias Abildgaard Rasmussen, AARHUS TECH, Rene Mathiassen A/S |
| Autolakerer | Jonas Yde Petersen, College360, Erling Høi-Nielsen A/S |
| Automatiktekniker | Christoffer Oliver Husted Christensen, Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle, Schur Technology A/S |
| Bager | Julie V. S. Kirkegaard, Uddannelsescenter Holstebro, Bageriet Løgten v/Jan Boe Pedersen |
| Blomsterdekoratør | Sofie Scheibner, Aarhus Business College/Handelsfagskolen, Hasle Blomster |
| Brolægger | Micke Graversgaard, NEXT Uddannelse København, Dybdal Brolægning ApS og Simon Aaby Brok, NEXT Uddannelse København, Bjørn Nordstrøm og Benny Jensen |
| Bygningsmaler | Lærke Rasmussen, EUC Sjælland, Gitte Kofod |
| Bygningssnedker | Mads Haugbølle Behrendsen, Roskilde Tekniske Skole, Bjaco |
| Bygningsstruktør | Troels Lyndgaard Pedersen, AMU Nordjylland, A. Enggaard A/S og Viktor Busch, AMU Nordjylland, HP BYG A/S |
| Elektriker | Jakob Søe Lillelund, TEC, SIF Gruppen A/S |
| Flisemurer | Kristian Bak Hansen, EUC Nord, Hæstrup Murerforretning ApS |
| Frisør | Thea Voigt-Pedersen, Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle, CHR IX Coiffure |
| Glarmester | Vivien Denise Falke, EUC Nordvestsjælland, Hustømrerne |
| Gourmetslagter | Christian Egedal Olsen, ZBC, Munkholm Slagteren |
| Grafisk tekniker | Andreas Balleby Hansen, TECHCOLLEGE, Stibo Complete |
| Gulvlægger | Mads Bruun Sørensen, Mercantec, Flex Gulvmontering |
| Industritekniker | Kasper Bergmann Mortensen, Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier, Grundfos A/S |
| Karrosseritekniker | Michael Bolvig Hansen, College360, Semler Retail Amager |
| Klejnsmed | Mathias Rosendahl Jørgensen, Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser, Thomas Andersen |
| Kok | Magnus Lund Hansen, Kold College, Restaurant Værdsat |
| Konditor | Nicolai Brøndum, ZBC, Brøndums Bageri |
| Kosmetiker | Sophia Munk Nielsen, TECHCOLLEGE, TECHCOLLEGE |
| Lastvognsmekaniker | Frederik Brandstrup Worm, TECHCOLLEGE, Im. Stiholt A/S |
| Maskinsnedker | Malthe Heering Surrow, Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle, Special-Snedkeriet ApS |
| Mediegrafiker | Anders Dissing Dæncker, Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier, Clipper |
| Murer | Gry Astrup Hansen, Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier, Murerfirma Glenn Østergaard |
| Møbelpolstrer | Ida Hjelm Hansen, Skive College, Møbelpolstrer Jan Kjær |
| Møbelsnedker | Niels Næraa-Nicolajsen, Roskilde Tekniske Skole, Copenhagen Woodwork ApS |
| Personvognsmekaniker | Jeppe Præstiin Mikkelsen, UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern, Autohjørnet Ringkøbing Aps |
| Procesoperatør | Morten Wurr Waldstrøm, ZBC, Odsherred Forsyning, Emilie Skovgaard Rasmussen, ZBC, Fujifilm Diosynth Biotechnologies og Andreas Krog Jull Madsen, ZBC, FLC |
| Receptionist | Ida Bekker Poulsen, Hotel- og Restaurationsskolen, The Square |
| Skiltetekniker | Freja Vejrgang Pedersen, College360, Egotag Skilte & Reklame |
| Slagter | Said Baba Mokhtar, ZBC, Danish Crown |
| Smørrebrød og Catering | Mathilde Kristensen, AARHUS TECH, Food & Co |
| Social- og sundhedsassistent | Signe Gundlach Nielsen, Social- og Sundhedsskolen Midt- og Vestjylland, Ringkøbing Skjern Kommune |
| Tagdækker | Chris Grønbæk, Learnmark Horsens, K.N. Tagdækning |
| Teknisk isolatør | Patrick Lykke Bundgaard, AMU SYD, Hovedstadens Isolering ApS |
| Tjener | Katja Holm Kjærsgaard Olsen, Hotel- og Restaurantskolen, Dragsholm Slot |
| Tækkemand | Johan Andresen, Den jydske Haandværkerskole, Tækkemand Bo Henriksen ApS |
| Tømrer | Jacob Munkgaard Sørensen, Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier, Tømrerfirmaet Henrik Kristoffersen A/S |
| Urmager | Clark Denniston Brown, ZBC, Gronemann Ure |
| Vejgodstransport | Sebastian Hvass Frandsen, AMU Nordjylland, Bjørn Madsen |
| Vvs-energispecialist | Simon Plauborg, Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier, Hanning VVS ApS |
Danmark kan blive førende inden for Power-to-X, hvor vandets brintmolekyler bliver omdannet til grønne brændstoffer. Her kan det danske vand blive et vigtigt konkurrenceparameter. Men lovgivningen og de økonomiske rammer skal være på plads, lyder det fra vandbranchen.
Power-to-X (PtX) kan blive en af de helt afgørende grønne brikker i regeringens målsætninger om 70 procent CO₂-reduktion i 2030 og klimaneutralitet i 2045. Samtidig kan teknologierne og den danske vandekspertise skabe nye eksportmuligheder.
I februarnummeret af DANSKVAND, DANVAs branchemagasin, er temaet Power-to-X, og her bliver der særligt fokuseret på vand og vandselskabernes rolle i fremtidens energiproduktion.
– På nuværende tidspunkt forsøger DANVA og andre relaterede brancheorganisationer i samarbejde med forskere at få overblik over udfordringerne for at få løsningen til at fungere. Det gælder ikke mindst de eventuelle lovgivningsmæssige forhindringer, siger Carl-Emil Larsen, direktør i DANVA, i sin leder i DANSKVAND, og fortsætter:
– Det er nødvendigt for vandselskaber at kunne planlægge fremtidens forretningsmodeller for investeringerne og samarbejdet om Power-to-X-anlæg.
Fra problem til ressource
Der skal bruges meget vand til PtX, men det skal helst ikke gå ud over mængden af rent vand i undergrunden, som bruges til drikkevand. Derfor må man også bruge andre kilder. Flere steder i landet døjer man imidlertid med højtstående grundvand, som skaber problemer både på marker og i byerne. Lemvig Kommune er hårdt ramt og her har man planer om at bruge problemvandet til PtX. ”Der er så meget højtstående grundvand omkring Lemvig, at man nærmest kan drukne i det”, fortæller Lars Nørgård Holmegaard, direktør i Lemvig Vand. Og vandet kan ikke bruges til drikkevand.
– Når vi skal levere store mængder vand til PtX, giver det mening at se på hele vandplanlægningen. Hvis vi kan bruge det vand, som skaber problemer både på markerne og i byen, så får vi en løsning, der slår to fluer med ét smæk, siger direktøren til DANSKVAND.
Der er fart på udviklingen med PtX-projekter i Danmark, men lovgivningen inden for vand er ikke fulgt med i samme tempo. Eksempelvis efterlyser Lars Nørgård Holmegaard, at Vandsektorloven rummer definitioner som ”teknisk vand”, så alt vand ikke bare er vand. Teknisk vand kan i denne sammenhæng dække over alternative vandtyper, som skal bruges til industrielle formål, herunder PtX.
– Som det er nu, kan vi kun levere vand i en kvalitet svarende til drikkevand. Reelt kan vi på sigt komme til at levere fem gange så meget vand til PtX, som vi samlet set leverer til alle vores kunder i dag, men det vil jo udsætte vores grundvandsressource kraftigt, hvis vi brugte det samme grundvand, som vi bruger til drikkevand, siger direktøren til DANSKVAND.
Spildevand som hovedingrediens
I Esbjerg er hele to store PtX-anlæg på 1 GW hver på tegnebrættet, og tilsammen kræver de, hvad der svarer til godt halvdelen af det samlede vandforbrug hos DIN Forsynings nuværende kunder i Esbjerg og Varde.
I runde tal leverer DIN Forsyning i dag 9 millioner kubikmeter drikkevand til kunderne om
året, mens det forventede årlige forbrug til de to store PtX-anlæg er på op til 5 millioner kubikmeter råvand. Og med trængte kildefelter, er det ikke sagen at bruge rent grundvand til
produktion af de grønne brændstoffer.
– Vores drikkevandsressourcer er pressede og faktisk faldende. Men prognosen viser, at vi skal bruge meget mere vand i fremtiden. Og det gjorde den allerede, før PtX var på tale. Så vi skal ikke bruge drikkevand til PtX. Vi skal finde noget andet, siger Henrik Harborg Blicher, der er konstitueret direktør i DIN Forsyning, til DANSKVAND.
Selskabet har derfor valgt at fokusere på renset spildevand som råvand til PtX. Det er cirkulært, påvirker ikke drikkevandsressourcerne og bidrager ikke med yderligere stofbelastning af vandmiljøet, lyder ræsonnementet.
Haster med ny lovgivning
Der er dog både nogle udledningstilladelser og en Vandsektorlov, som kræver en opdatering, hvis PtX-eventyret i Esbjerg skal baseres på renset spildevand.
– Jeg mener, at vi på den korte bane skal dispenseres for den nuværende lovgivning. Og på sigt skal der en ny lovgivning og særskilt økonomisk regulering til, så vi kan levere teknisk vand, siger Henrik Harborg Blicher, som samtidig slår fast, at det haster med en afklaring på de her problemstillinger, som gælder for den række af vandselskaber, der er involverede i lignende projekter.
Ud over at kunne erstatte fossile brændstoffer med brint og e-metanol er der også andre store gevinster at hente i et PtX-samarbejde. DIN Forsyning er et multiforsyningsselskab, som blandt andet også omfatter varme. Og med en stor PtX-industri i Esbjerg, åbner der sig perspektivrige muligheder for at udnytte ressourcerne på tværs af sektorer.
– Sektorkobling er en af løsningerne på energikrisen. Og her skal man tænke varme, vand, el og PtX sammen. Det er kun i fællesskab, vi kan udnytte potentialerne, siger han.
Fordi selve elektrolysen i et PtX-anlæg genererer store mængder varme, bliver denne overskudsvarme en vigtig del af synergien mellem forsyning og industri og kan på sigt opvarme en stor del af boligerne i Esbjerg.
Hård konkurrence
Kvaliteten og prisen på elektrolysens to hovedbestanddele, vand og strøm, er afgørende for konkurrenceevnen. Mængden og tilgængeligheden af billig, grøn strøm har stor betydning for, om Danmark bliver et PtX-foregangsland. Landets nuværende vindmølleparker er en fordel, men der er behov for langt flere møller på sigt.
På den anden side er vandet også et konkurrenceparameter. Regnvand, grundvand og overfladevand kræver betydelig mindre rensning for at opnå den ultrarene kvalitet, som PtX kræver, sammenlignet med havvand. Og i Esbjerg lyder vurderingen fra DIN Forsyning, at renset spildevand som råvand til PtX kan konkurrere med drikkevand på prisen.
Henrik Lund Frandsen, der er professor på DTU Energy, ser store perspektiver for PtX-teknologier i Danmark, fordi mulighederne for vedvarende energi er så store.
– Det er rigtig godt, at der fx bliver bygget et anlæg til produktion af grøn ammoniak i Esbjerg, for det giver nogle erfaringer på dansk jord og gør, at vi er med fremme i førerfeltet i Europa. Det er vigtigt, for konkurrencen bliver hård på den lange bane. Der kan jo sagtens laves brint og produceres grønne brændstoffer andre steder, siger Henrik Lund Frandsen.
Seniorspecialist i COWI, Karsten Normann Thomsen, mener, at vandet til Power-to-X får alt for lidt opmærksomhed i planlægningen og placeringen af anlæg.
– Jeg tror desværre, at de fleste vælger site ud fra tilgængeligheden af grøn energi, hvilke CO2-kilder man har til rådighed og andre kriterier. Det kommer i anden række at kigge på, hvor vandressourcerne skal komme fra, og det, synes jeg, ikke er fornuftigt, da vand af høj kvalitet og i tilstrækkelig mængde er en forudsætning for, at det lykkes, siger Karsten Normann Thomsen til DANSKVAND.
Lars Nørgård Holmegaard, direktør i Lemvig Vand, er enig i, at vandet er en vigtig faktor i planlægningen. Men det er særligt i forhold til fremtidens konkurrence, at placeringen med adgang til rigeligt af den rette vandtype får afgørende betydning.
– Vi skal tænke vandplanlægning sammen med vores myndigheder. PtX-anlæg skal ikke kun placeres tæt på den grønne strøm. Det skal også være steder, hvor der er vand nok. Lige nu handler det meget om at få anlæggene i gang, og her spiller vand en mindre rolle. Men kigger vi nogle år ud i fremtiden, bliver vand et konkurrenceparameter i forhold til PtX. Altså hvor får man vandet fra, og hvor meget rensning skal der til, siger Lars Nørgård Holmegaard.
Han kom til FC Fredericia som et ubeskrevet blad i sommeren 2020. 2,5 år senere er Alexander Jensen sendt videre i karrieren til Brommapoljkarna, der er nyoprykkere i den svenske liga. Jensen ser tilbage på sin tid i FC Fredericia, hvor en vinteropstart endte med at få afgørende betydning for den succes, som nu har sendt ham til den anden side af Øresund.
Alexander Jensen var kommet i overskud i Vejle Boldklub, da han blev førsteårssenior. Han havde ikke nogen udsigt til en rolle i klubben, og han havde derfor fået lov at søge efter nye græsgange, og det fandt han i FC Fredericia. I alt blev det til 83 kampe med fire mål.
Nu går turen videre til Brommapljkarna, der ligger i udkanten af Stockholm. Klubnavnet har Alexander Jensen stadig svært ved at udtale, siger han med et smil på læben. Mens han er ude at besigtige sit nye hood, benytter Jensen lejligheden til en snak i telefonen med AVISEN, hvor han starter ud med at fortælle om tiden i Fredericia.
– Det har været fantastisk. Jeg har været glad for det, og nydt at komme der hver dag. Det er lidt trist at sige farvel til kammeraterne, siger Alexander Jensen.
Selvom det er et trist farvel, venter der positive ting i horisonten i det svenske.
– Det er lidt noget andet at komme til en højere hylde. Man har altid personlige mål, og det her er et af dem, siger Jensen og kommer ind på, om han mener udlandet eller at spille i den bedste række:
– Det var begge dele. Det at kunne spille på højest mulige og så er det ligemeget, hvad det hedder, og så kunne det være fedt at komme ud og stå på egne ben i forvejen, uddyber Alexander Jensen.
Hvis FC Fredericia skulle lave profit på Jensen, så skulle det være nu. Allerede i sommers havde fredericianerne angiveligt bud på ham, men det blev afvist.
– Hvis det ikke blev nu, havde jeg kontraktudløb til sommer, så det har ligget i kortene. Jeg fik en mulighed at forfølge, og Stig (direktør i FC Fredericia Stig Pedersen, red.) sagde god for det, siger Jensen.
Selvom det er ved at være nogle år siden, husker Jensen tydeligt den første dag i FC Fredericia.
– Den første dag, efter at jeg havde skrev under, var der kamp mod Amager, og jeg havde ikke mødt holdkammeraterne inden. Jeg sad på bænken hele kampen. Det var en trup, hvor der ikke var særlig meget bredde, så jeg fik hurtigt chancen. Det var fint og et godt hold at komme ind på. Jeg håbede at spille en masse, og det skete også, siger Alexander Jensen.
Da Alexander Jensen skiftede til FC Fredericia, var det som en offensiv spiller, der gjorde sig på midtbanen og kanten, men han endte som back.
– Jeg kom som midtbane og spillede lidt på kanten også. Jeg så mig som en offensiv midtbanespiller, så det var mærkeligt. Jeg kan huske, at der var en del skader, og så blev jeg prøvet af på backen, husker Jensen.
Chancen på backen opstod, da Mikkel Knudsen var blevet skadet, og da der ikke var andre alternativer, der spillede pladsen normalt, blev Alexander Jensen kastet ud i det.
– De havde talt lidt om det, hvor de kunne få mest ud af mig og så opstod der en mulighed. Det gik meget godt, selvom der var lidt vanskeligheder i starten, fortæller han.
Det skete i vinteren 2021, og særligt husker Jensen den ene af træningskampene. Normalt, når man sendes ned på en back efter at have spillet en anden position, lyder det som en sidste udvej. Den fornemmelse havde han også.
– Vi spillede en træningskamp i vinteropstarten, hvor jeg tænkte: Hvad fanden sker der? Der var ikke plads til mig andre steder, og jeg var ikke god nok på min rigtige plads, var min tanke, siger Alexander Jensen.
Som tiden gik i foråret 2021 faldt Jensen mere og mere til på backen. Nu to år senere er han blevet solgt på baggrund af, at han er back.
– Det skete lidt tilfældigt må man sige, konstaterer Alexander Jensen og griner.
I sommerpausen 2022 skete der ting og sager i FC Fredericia. Rutinerede kræfter som Christian Ege og Anders Holvad skiftede, og også profiler som Samson Iyede og Kristian Kirkegaard blev solgt. Det gjorde, at Jensen pludselig var en af dem, der havde været i FC Fredericia i længst tid af de tilbageværende spillere.
– Det gik lidt hurtigt. Der var kun Erik Nissen og Nicolaj Ritter tilbage fra, da jeg kom, så det viser lidt om hvor meget udskiftning, der kan være. Det var fedt at prøve og være en af dem, der har været der i længere tid, siger Jensen.
Efteråret var ikke en dans på roser. Det gik ikke som håbet, og FC Fredericia endte med at overvintre på en tiendeplads á point med Hobro på 11. pladsen under nedrykningsstregen.
– Det var lidt tungere, når man taber mere end man vinder. Jeg synes stadig, de har et godt hold med mange dygtige spillere. Man skal ikke undervurdere det med at skifte ud i truppen. Det var hårdere end i de andre to år Det er en anden virkelighed. Når man kommer i foråret, så er det alvor. Man kan godt sige, at man klarer sig. Det så man med Esbjerg, hvor man tænkte de ikke kan rykke ned, men hvor det endte med at ske alligevel, siger Alexander Jensen og kommer ind på, om man i truppen talte om muligheden for at rykke ned:
– Ikke sådan rigtigt, udover man skal vinde kampe. Nedrykning var ikke noget man talte om mens jeg har været der. Jeg vil dog ikke sige, at man ikke var påvirket af situationen, siger han.
Kigger man på Alexander Jensens tid i FC Fredericia har der været klart flest opture. En af de sjovere oplevelser skete mod Esbjerg på udebane den 23. oktober 2021. FC Fredericia var bagud 1-0 til Esbjerg, men i anden halvleg udlignede Anders Holvad på straffespark. I kampens allersidste sekund scorede Alexander Jensen direkte på frispark på Ramon ten Hove, der bestemt ikke så heldig ud.
– Det var et sjovt mål, og et drop af keeperen. Det var ikke det kønneste mål, siger Jensen og bryder ud i grin.
Lavpunktet er dog bestemt ikke noget af grine af. FC Fredericia tabte den 6. november 2022 5-0 på udebane til Næstved.
– Det var virkelig ikke sjovt. Jeg kom ind i pausen, og det så virkelig ikke godt ud i første halvleg. Det var godt, at vi rejste os i kampen efter mod Helsingør og gik på vinterpause med en sejr, siger han og kommer ind på reaktionen i truppen efter nederlaget mod Næstved:
– Vi var rystede over, at vi kunne komme 5-0 til et oprykkerhold, og derefter man må bare kigge hinanden i øjnene.
Alexander Jensen har indgået en tre-årig aftale med Brommapojkarna, og målet er klart for ham.
– Jeg håber at spille så meget som muligt, men man skal gøre sig fortjent til det. Det virker som om, de tror på mig. De har fremlagt en klar plan for, hvordan de vil bruge mig. Jeg glæder mig til at komme til at spille i den svenske liga, som flere har øje på end den danske 1. division, siger Jensen.
Noget af det, der særligt trak i Alexander Jensen er de store stadions, som blandt andet AIK Stockholm og Hammerby råder over.
– Uden at forklejne Monjasa Park, så bliver det noget andet. Der kommer udekampe, hvor der virkelig bliver knald på, og hvor man måske næsten ikke kan tale sammen på banen. Det var en af grundene til, at jeg skiftede også for at få de oplevelser med, slutter Alexander Jensen.
Fra at være et ubeskrevet blad, der spillede længere fremme på banen, endte Alexander Jensen med at være en profil i FC Fredericia, der var regnet som en af de bedste backs i NordicBet Ligaen. Nu er turen gået videre i karrieren til den svenske liga, hvor han skal tørne ud for Brommapojkarna.
Læs også
Sydsøstjyllands Politi konfronterede lørdag nat en 22-årig udenlandsk mand, der opførte sig nærgående over for nogle kvinder på Dæmningen i Vejle. Manden ville ikke forlade stedet, og derfor anholdte Sydøstjyllands Politi manden.
Manden, der kom fra Ukraine, blev desuden sigtet for ordensbekendtgørelsen. Manden ligger lørdag morgen stadig til afrusning på stationen.
Varmeregningerne for indeværende sæson vil fortsat ligge på et betydeligt højere niveau, end det vi så, før krigen i Ukraine begyndte. Det viser en ny analyse fra Finans Danmark og DI Byggeri
Mens prisen på energi tilsyneladende har stoppet sin himmelflugt, så vil varmeregningerne for indeværende sæson fortsat ligge på et betydeligt højere niveau, end det vi så, før krigen i Ukraine begyndte. Det viser en ny analyse fra Finans Danmark og DI Byggeri. For henved halvdelen af alle husejere – svarende til lidt over 800.000 familier – betyder det, at de fortsat bør ruste sig mod høje energipriser. De varmer nemlig deres huse op med en dyr varmekilde som gas, olie, elpaneler eller elvarme, og mange af dem bor i huse, der er relativt dårligt isoleret.
– Energipriserne er faldet betydeligt fra det toppunkt, vi så i sensommeren. De er dog fortsat langt højere, end vi har været vant til, og vi skal nok vænne os til større udsving og højere priser den kommende tid, end vi tidligere har været vant til. Der hersker i det hele taget stor usikkerhed om de kommende års energipriser. Vi bør altså ruste os til, at energi kan være dyr. Når vi samtidig husker klimakrisen, er det altså vigtigere end nogensinde, at vi sparer på energien, hvor vi kan – især den energi, der kommer fra fossile energikilder. Og her står banker og realkreditinstitutter klar med grønne, billige lån, siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark.
– Det gælder ikke mindst for mange danske husejere, der stadig gør klogt i at få gået deres hus efter med både energibesparelser og energirenoveringer for øje. Det er fortsat en alvorlig situation, vi står i, og vi er nødt til at gøre noget – både som boligejere hver især og som samfund. Det er også derfor, at vi i DI Byggeri er gået sammen med Finans Danmark om at se på det her i fællesskab, siger Anders Stouge, direktør i DI Byggeri, som påpeger, at dagens analyse vil blive efterfulgt af yderligere fælles analyser.
Hvis man vil spare på energien og dermed begrænse udgifterne, så kræver det også, at ens hus er i en ordentlig energimæssig stand, så varmen ikke bare fosser ud.
I analysen fra Finans Danmark og DI Byggeri vises det blandt andet, at to ud af fem huse i Danmark er i forholdsvis dårlig energimæssig stand, svarende til et energimærke D eller E. En femtedel er i dediceret dårlig energimæssig stand, svarende til et energimærke F eller G. Det er først og fremmest disse boliger – og især hvis de samtidig er opvarmet med naturgas, olie eller ren elvarme – der rammes af høje varmeregninger.
Den geografiske placering spiller også en afgørende rolle. Mange boliger i kommuner på Sjælland og særligt i Nordsjælland opvarmes med dyre fossile brændsler, mens mange bynære kommuner har udrullet billigt fjernvarme. Samtidig er energistandarden af huse også bestemt af opførelsesåret samt efterisoleringer, hvilket også varierer meget på tværs af landet:
– Der er store geografiske forskelle på, hvor i høj grad husejere er ramt af de høje energipriser. Nogle kommuner har en betydelig ældre boligmasse end andre. Det er blandt andet i kommunerne på Lolland, Falster og Langeland, hvor energiregningerne er steget mest. Stigningen i udgifterne kan blandt andet tilskrives, at husene i mindre grad er efterisoleret sammenlignet med andre kommuner, siger Ane Arnth Jensen, viceadministrerende direktør i Finans Danmark.
Selv om energipriserne er faldet en del igen siden himmelflugten i 2022, så kan varmeregningerne for indeværende fyringssæson i de værste tilfælde godt løbe op i over 4.000 kr. ekstra om måneden for et enfamiliehus i normal størrelse. For de fleste husstande, der ikke har fjernvarme, forventes de månedlige energiudgifter at ligget et sted mellem 1.000 og 3.000 kr. højere i denne fyringsvarmesæson, sammenlignet med 2020.
– Der er altså fortsat store besparelsespotentialer for husejere ved at energioptimere og gå over til mere effektive og bæredygtige opvarmningstyper. Mange boligejere kan se frem til at få fjernvarme, mens andre gør klogt i at skifte til en varmepumpe. Dette vil uden tvivl forbedre situation for mange husejere, men for de familier, der bor i ældre huse, kan efterisolering og andre energioptimeringsløsninger også afhjælpe i forhold til de stigende udgifter til energi, siger Anders Stouge, direktør i DI Byggeri.
