Vejle Musikteater kommer ud af 2022 med det bedste billetsalg nogensinde. Billetsalget er 20 procent bedre end i 2019, som var det seneste normale salgsår før corona. Også besøgstallet kom godt igen i Vejle Musikteater i 2022.
2022 blev året, hvor Vejle Musikteater, efter godt to år i coronaens skygge, igen for alvor fik langet billetter over salgsdisken. Sammenlignet med 2019, som var det seneste normale salgsår uden corona, så steg billetsalget i 2022 med 20 procent og endte på godt 105.000 solgte billetter mod 88.000 i 2019. Faktisk endte 2022 med det bedste billetsalg i musikteatrets 30-årige historie.
2022 begyndte ellers trægt med nedlukning i begyndelsen af året, men så tog billetsalget ellers fart hen over foråret med den ene månedsrekord efter den anden. Især månederne november og december var højdespringere.
Dan Arnløv, formand i Kultur- og idrætsudvalget i Vejle Kommune, udtaler:
– Det er glædeligt at opleve, at kulturvanerne er tilbage på rette kurs igen. Bag kulisserne arbejder musikteatrets ansatte ihærdigt på at præsentere store oplevelser for os alle. Jeg tror aldrig, at programmet har været så godt skruet sammen, som det er nu. Der er kulturoplevelser for enhver smag og pengepung.
Mette Kier, direktør i Vejle Musikteater, supplerer:
– Vi er fantastisk glade for, at lysten til at opleve kultur af høj kvalitet er vendt tilbage efter corona. Vi har netop lanceret et super stærkt program i vores jubilæumsår, og i tiden frem, som vores gæster fra nær og fjern har taget så godt imod, så vi ser lyst på fremtiden for Vejle Musikteater.
2023 viser flotte salgstakter
Hvis man ser fremad og ind i det nye år, så går det den rigtige vej med billetsalget. Fx nærmer musicalen Grease, med hele 15 forestillinger til april, sig snart udsolgt. Ligeledes er billetsalget til Rock i Byparken også på niveau med tidligere gode år. Når man kigger på musikteatrets samlede program i 2023, så er der generelt flotte salgstakter. Det er især musicals, stand-up og rytmiske koncerter, som er populære hos gæsterne.
Besøgstallet også på rette vej
Når man ser på det antal gæster, der besøgte Vejle Musikteater til arrangementer i 2022, er der også lyse tegn. Besøgstallet landede nemlig i nærheden af niveau med 2019, som er seneste normale sammenlignelige år. 2022 landede på lidt over 100.000 besøgende gæster, mod godt 124.000 i 2019. Resultatet afspejler selvfølgelig, at musikteatret var nedlukket i de første to måneder af 2022, og derfor ikke havde mulighed for at afvikle arrangementer i samme omfang som i 2019. Set i det lys er musikteatret godt tilfredse med resultatet.
Top-5: Her er gæsternes favoritter i 2022
– Vejle Musikteater har lavet en opgørelse over de fem mest populære arrangementer i 2022, som opnåede flest gæstebesøg.
– I 2022 strømmede gæsterne i den grad til feel-good-musicalen Elsk mig i nat, som blev årets højdespringer. Lige i hælene, på andenpladsen, kom den populære udendørs musikfest, Rock i Byparken. Vejlenserne støttede igen op om de populære sommerkoncerter.
– På tredjepladsen står ingen ringere end verdensstjernen Bryan Adams, som i april måned kunne fylde Spektrum op med glade gæster.
– Vejle Musikteaters gæster elsker musicals. På en flot fjerdeplads er Pretty Woman The Musical.
– Det er en vaskeægte dansk powerkvinde, som indtager femtepladsen. Her kommer vi selvfølgelig ikke udenom Tina Dickow, som igennem årene har besøgt Vejle Musikteater flere gange med udsolgte koncerter, og altså også i 2022.
Den 5.september gæster Carolyne Kaddu Rasmussen, kendt fra TV2s serie; Helt Sort, Fredericia med et tankevækkende foredrag under titlen: Hovedet i himlen og fødderne på jorden.
Carolyne Kaddu Rasmussen stammer fra Uganda, hvor hun i 1970 blev født ind i landets overklasse og med forældrenes forventning til, at hun skulle følge i sin fars fodspor som læge. Hendes liv formede sig dog på ingen måde således.
Som meget ung mor og vildt forelsket i en politiker blev hun alvorligt berørt af den politiske situation i landet i starten af 1990’erne. Hendes mand måtte flygte ud af landet af politiske årsager. Mandens bror, der skulle hjælpe Carolyne, blev kort efter mandens flugt, selv slået ihjel, og Carolyne højgravid med andet barn og første barn i hånden undslap med nød og næppe.
Efterfølgende levede hun på må og få og i skjul hos familie og slægtninge, inden det lykkedes hende at blive genforenet med sin mand et år efter- nu i Danmark, som manden var flygtet til. Lykken var dog knap, for hendes mand var knækket og ramt af både flugten og mødet med en ny kultur. Enden blev en skilsmisse – ikke mindst af hensyn til børnenes trivsel, og nu stod Carolyne alene tilbage med fire børn i et nyt land med et nyt sprog og en ny kultur… I dag har Carolyne fem børn og er gift med en dansk mand!
I de alvorlige udfordringer og drastiske omvæltninger, som livet har bragt Carolyne, har hun altid holdt godt fast i to ting… Hovedet i himlen og fødderne på jorden – at have håb og drømme for livet og mod til at gå efter dem samtidig med at man er “grounded”, ydmyg og imødekommende – evnende at møde andre mennesker, hvor de er.
I foredraget Hovedet i himlen og fødderne på jorden fortæller Carolyne varmt og ærligt om sit liv og de slag, der flere gange har ramt hende, vendt alt på hovedet for hende og været ved at sende hende i gulvet samt hvordan hun har vundet kampene.
Carolyne blev for alvor kendt fra tv-serierne Sunday og Helt Sort
Carolyne Kaddu Rasmussen kom på danskernes nethinde via sin medvirken i TV-serierne Sunday og Helt sort samme med sin søn, komiker, vært og TV-personlig Melvin Kakooza – og hun har i den grad taget hele landet med storm, hvor fantastiske humor og helt igennem naturligt varme og elskelige væremåde er gået rent ind. I sit foredrag Hovedet i himlen og fødderne på jorden fortæller hun åbent og ærligt og ikke mindst humoristisk om sit møde med Danmark og dansk kultur og deler ud af sine mange oplevelser og erfaringer fra et spændende liv.
Carolyne Kaddu Rasmussen kommer oprindeligt fra Uganda, men flygtede i 1992 til Danmark med sine dengang to børn. I dag har hun i alt fem børn og er dansk gift.
Hun blev i 2003 uddannet som sygeplejerske. Efterfølgende har hun videreuddannet sig – først i 2011 med en kandidatuddannelse i sygeplejevidenskab ved Aarhus Universitet (cand. cur.) og i 2015 indenfor teologi, lederskab og pastoral omsorg ved William Booth College i London, England.
Hendes uddannelse indenfor sundheds- og plejesektoren har ført hende vidt omkring – fra sygeplejerske på plejecentre og sygehuse i Fredericia og Vejle til censor ved Social- og Sundhedsuddannelser, Fyn og adjunkt ved University College Lillebælt. Herudover har hun haft lederstillinger indenfor Frelsens Hær i både ind- og udland. I dag er hun sygeplejerske ved Røde Kors Asylcenter i Jelling.
Carolyne Kaddu Rasmussen er mor til komiker, vært og TV-personlighed, Melvin Kakooza, og har den forbindelse medvirket i sitcom-serien Sunday på Xee, programserien Helt sort på TV2. I 2021 medvirkede hun sammen med Melvin Kakooza i talkshowet Michèle LIVE med Michèle Bellaiche som vært.
CEPOS udsender i dag en ny analyse, der viser, at man ved at samle CO2-udledningerne fra vejtransporten, bygninger og den nuværende kvotesektor under et samlet kvotesystem kan reducere de samfundsøkonomiske omkostninger med omtrent 25 procent.
Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet vil oprette et nyt særligt kvotesystem for vejtransport og bygninger (opvarmning), så man får to adskilte CO2-kvotesystemer i EU; det nye kvotesystem samt det nuværende system, der primært omfatter elproduktion, industri og fly.
Men det er en ineffektiv måde at føre klimapolitik på, som gør det unødvendigt dyrt at reducere CO2-udslippet, viser ny analyse fra CEPOS.
– Vores analyse viser, at de samfundsøkonomiske omkostninger ved klimapolitikken kunne blive omkring 25 procent lavere, hvis man i stedet samler CO2-udledningerne under ét samlet kvotesystem i stedet for at have to adskilte kvotesystemer, siger Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS, der har udarbejdet analysen.
Med to adskilte systemer vil der blive foretaget dyre reduktioner i det ene kvotesystem i stedet for billige reduktioner i det andet.
– Med to kvotesystemer vil der være virksomheder, som investerer eksempelvis 650 kroner i at reducere CO2 -udslippet med ét tons, men samme reduktion ville kunne opnås for under 250 kroner i transport- eller bygningssektoren. Man får ganske enkelt mindre klima for pengene på den her måde, siger Jonas Herby, specialkonsulent i CEPOS.
Hvis klimapolitikken skal være effektiv, skal de nationale reduktionskrav – i modsætning til hvad Rådet og Europa-Parlamentet umiddelbart lægger op til – desuden afskaffes.
– Hele idéen med kvotesystemet er, at vi skal foretage CO2-reduktionerne der, hvor det er billigst. De nationale reduktionskrav forhindrer dette, fordi man vil være nødt til at gennemføre nationale reduktioner for at overholde kravene, selv hvis der er langt billigere muligheder i andre EU-lande. Dermed ryger hele gevinsten ved kvotesystemet potentielt, siger Jonas Herby.
Jonas Herby kan kontaktes på 27282748 for uddybende kommentarer.
Antallet af europæiske varemærkeansøgninger rettet mod bl.a. metaverse er steget eksplosivt på bare to år. Patent- og Varemærkestyrelsen oplever lignende tendens i Danmark.
Flere og flere virksomheder tager deres forretning med ind i det digitale univers. Og i takt med at flere vælger at prøve kræfter med ny teknologi som metaverse, følger behovet for at beskytte sit brand og varemærke mod kopister.
Nye tal fra den europæiske varemærkeorganisation, EUIPO, viser nemlig en eksplosiv stigning i varemærkeansøgninger rettet mod bl.a. metaverse. Antallet af ansøgninger indenfor virtuelle varer er eksempelvis steget fra 237 ansøgninger i 21 til 1599 i 2022. Ansøgninger, der skal varemærkebeskytte de såkaldte Non Fungible Tokens, er steget fra 213 i 2021 til 1270 i 2022, mens ansøgninger rettet mod metaverset er steget fra 5 ansøgninger i 2021 til 362 i 2023.
– Det er en tendens, vi også ser i de danske ansøgninger. Nogle af ansøgningerne kommer fra virksomheder, som traditionelt har produceret varer til den fysiske verden, men nu også ser ud til at forberede sig på det forretningsmæssige potentiale i virtuelle verdener, siger Henriette Vængesgaard Rasch, der er varemærkechef i Patent- og Varemærkestyrelsen.
Kopivarer er både i den analoge verden og på nettet et omfattende problem, som alene på det danske marked koster virksomheder knap 7 mia. kroner.
– Kopister bevæger sig derhen, hvor der er penge at tjene. Derfor er det vores anbefaling, at man overvejer om og i hvilket omfang man bør beskytte sin forretning med et registreret varemærke – ikke mindst hvordan man skal beskytte det ift. krænkelser i metaverset. Bliver man kopieret uden at have sine rettigheder på plads, er det typisk sværere at gøre noget ved det, siger Henriette Vængesgaard Rasch.
En virksomhed kan bruge sit varemærke til at forhindre andre i at efterligne eller kopiere sit brand. Varemærket er nemlig et bevis på, at virksomheden ejer retten til sit navn, logo eller produktnavne.
Med en omsætningsfremgang på mere end 30 procent og en indtjeningsvækst på 47 procent kom DLG-koncernen særdeles godt ud af 2022. Alle tre forretningsområder – Food, Energy og Housing – bidrager trods udfordrende markedsvilkår til fremgangen, og overskudsdeklareringen til andelshaverne bliver den højeste nogensinde.
DLG-koncernens samlede omsætning blev på 80 mia. kr. mod 59 mia. kr. året før. Driftsresultatet før afskrivninger (EBITDA) steg til 3 mia. kr., hvilket er en fremgang på 770 mio. kr. Årets resultat efter skat rundede for første gang 1 mia. kr. Trods det volatile marked har DLG gennem stram risikostyring og fokus på kapitalforbruget forbedret de finansielle nøgletal og haft et pænt afkast på investeret kapital (ROCE).
– Vi kan ikke være andet end tilfredse med det resultat, vi har leveret. Vores forretning er bygget op om tre forretningsområder, der alle servicerer fundamentale behov i samfundet, og det giver en stabil efterspørgsel. Det er en del af forklaringen på, at vi har navigeret så godt igennem et på mange måder udfordrende 2022, siger Group CEO Kristian Hundebøll og fortsætter:
– Vi har ligesom andre virksomheder også mærket de stigende omkostninger til bl.a. energi og råvarer, og derfor har vi løbende tilpasset vores omkostninger. De finansielle nøgletal viser tydeligt, at vi har øget koncernens robusthed yderligere, så vi står godt rustet til at imødegå de markedsmæssige udfordringer, som måtte komme.
Det tyske marked, der er DLG’s største, bidrager endnu engang betydeligt til årets resultat. Den samlede omsætning i Tyskland rundede 53 mia. kr., mens EBITDA steg med 51 procent til 1,7 mia. kr.
Det flotte resultat betyder, at DLG kan udlodde 252 mio. kr. i overskudsdeklarering til de danske andelshavere. Det er en stigning på 46 procent i forhold til 2021 og giver et afkast på andelskapitalen på 17 procent.
Food: Fremgang trods volatile markeder
Forretningsområdet Food, der dækker koncernens agribusiness- samt vitamin- og mineralforretning, er det største forretningsområde. Med en omsætning der i 2022 steg til 50 mia. kr., tegner forretningsområdet sig for 63 procent af koncernens samlede omsætning. EBITDA blev på 1,6 mia. kr., hvilket er en fremgang på 18 procent sammenlignet med 2021.
Indenfor Agribusiness-forretningen har der været fremgang på samtlige hovedmarkeder omkring Østersøregionen inklusive Tyskland, men særligt på det danske og svenske marked samt i Baltikum har resultaterne været ekstraordinært gode. Det er primært en flot eksport af 4,1 mio. tons afgrøder i kølvandet på den gode høst samt et rigtig godt år indenfor planteavl, hvor koncernen er Europas største leverandør af planterelaterede produkter, der bidrager til resultatet.
Salget af foder til kvæg og fjerkræ har været på et tilfredsstillende niveau, mens salget af grisefoder har været faldende som følge af de svære markedsforhold for griseproducenterne. Vitamin- og mineralforretningen Vilofoss leverer et stabilt resultat, der er på niveau med 2021, og hvor der er salgsfremgang i USA, Østeuropa og Mellemøsten.
– Food er den stærke rygrad i vores forretning, og det er et rigtig flot resultat, forretningsområdet leverer. Særligt med tanke på de store udsving og usikkerheden, der har præget markederne og forsyningssituationen på grund af den anspændte geopolitiske situation, så er vi glade for, at der er vækst på alle parametre, siger Kristian Hundebøll.
Kort efter den russiske invasion af Ukraine besluttede DLG at indstille alle kommercielle aktiviteter i Rusland, hvilket også betød et stop for import af råvarer som non-GM sojaskrå, roepiller og solsikkeskrå, som indtil da blev brugt i DLG’s foderblandinger. Foruden en nedskrivning på 87 mio. kr. som følge af DLG’s udtræden af selskabet AV Nutrismart i Rusland har beslutningen givet DLG øgede omkostninger i forbindelse med annullering af kontrakter samt indkøb af råvarer fra andre lande, hvor priserne er højere.
Energy: Et ekstraordinært år
Forretningsområdet Energy har gennem de seneste år leveret det ene stærke resultat efter det andet, og det samme var tilfældet i 2022. Forretningsområdet havde en omsætning på 23 mia. kr. mod 13 mia. kr. i 2021. EBITDA blev på 964 mio. kr., hvilket er mere end en fordobling sammenlignet med 2021.
Den tyske energidivision, Team Energie, tegner sig for langt hovedparten af forretningsområdets omsætning og indtjening. Det flotte resultat skyldes primært en fremgang indenfor forretningsområderne fyringsolie og diesel, Tankpool24 samt el og gas. Det stigende salg af fyringsolie skyldes bl.a. de tyske myndigheders beslutning om at frigøre sig fra brugen af russisk gas, som resulterede i en stigende efterspørgsel på netop fyringsolie. Samtidig steg salget af diesel, fordi usikkerhed om forsyningssituationen på markedet fik mange kunder til at fylde lagrene.
Team Energie har året igennem set en stigende tilgang af ordrer, hvor kunderne vælger selskabet til som energileverandør på grund af den brede produktportefølje og ikke mindst den høje forsyningssikkerhed og effektive logistik.
– Vores energiforretnings meget aktive salgsstyrke har øget salget betragteligt i 2022 og landet nogle betydelige kontrakter med store private og offentlige kunder. Det er den primære årsag til den flotte resultatfremgang. Væksten i vores energiforretning giver os styrken til at investere i den grønne omstilling, siger Kristian Hundebøll.
Housing: Stabilt resultat i et usikkert år
Forretningsområdet Housing blev etableret som et led i den nye koncernstrategi og dækker over koncernens aktiviteter inden for service og salg af byggematerialer til både erhverv og private på det tyske marked. Forretningsområdet havde i 2022 en omsætning på 6,5 mia. kr. mod 6 mia. kr. året før. EBITDA blev på 463 mio. kr., hvilket er et fald på 7 procent sammenlignet med 2021.
Team Bau er blandt de største aktører i Tyskland og driver en af branchens mest lønsomme forretninger. Selvom de økonomiske konjunkturer er begyndt at påvirke byggeindustrien i Tyskland, hvor der ses et lavere aktivitetsniveau, kommer Team Bau ud af 2022 med et stabilt resultat, der er på niveau med 2021. Kunderne belønner Team Bau med deres loyalitet til gengæld for den høje forsyningssikkerhed, brede produktportefølje og gode rådgivning.
– Den stigende inflation og de højere renter betyder, at vi ser en vis tilbageholdenhed i markedet, og i det lys er det et rigtig godt resultat, forretningsområdet formår at levere. Vi står stærkt på markedet og har fortsat store forventninger til denne del af forretningen på den lange bane, siger Kristian Hundebøll.
2023: Investering i bæredygtig omstilling
I maj 2022 præsenterede DLG koncernstrategien Creating the Future 2030, der sætter den strategiske kurs for koncernens udvikling mod en mere bæredygtig fremtid. Her er der bl.a. sat 2 mia. kr. af til investeringer i den bæredygtige omstilling indenfor Food, Energy og Housing.
I 2022 blev de første projekter sat i søen med investeringer i bl.a. insektproteinvirksomheden Enorm Biofactory samt Green Fertilizer Denmark, der skal undersøge mulighederne for at etablere en dansk produktion af grønnere gødning til landbruget baseret på overskydende vindmøllestrøm.
– Gennem de seneste år har vi skabt et solidt økonomisk fundament under koncernen, som vi bygger videre på med den nye strategi. Vi ser årets rekordresultat som et udtryk for et niveauskifte, om end vi forventer at resultatet i 2023 vil ligge lavere end i 2022. Når det er sagt, er vi meget opmærksomme på, hvordan den geopolitiske situation og råvaremarkederne udvikler sig, for det kan få stor betydning for de forudsætninger, vi har lagt til grund for budgettet, siger Kristian Hundebøll.
Det er et rekordstort beløb på 252 mio. kr., som bliver udloddet til DLG’s andelshavere som følge af et historisk godt regnskab for 2022. Desuden ændres modellen for overskudsdeklarering, så ejerne får udbetalt en del af beløbet med det samme.
På DLG-koncernens årlige regnskabsmøde har repræsentantskabet netop godkendt en historisk stor overskudsdeklarering, hvor 252 mio. kr. udbetales til ejerne. Det er 45 pct. mere end sidste år og svarer til en forrentning af andelskapitalen på 17 procent.
Bestyrelsesformand i DLG, Niels Dengsø Jensen, siger:
– DLG har takket være en flot indsats fra dygtige medarbejdere og ledere leveret det bedste regnskab nogensinde i et år, der har været præget af store udsving og usikkerhed. Der er fremgang over hele linjen, men særligt det tyske marked udmærker sig igen i år. Det er meget tilfredsstillende resultat, som danner baggrunden for, at vi i år kan overskudsdeklarere så stort et beløb til vores ejere. De seneste års resultater har vist, at DLG har en solid forretningsmodel, og med vores nye strategi, Creating the Future 2030, er vi klar til at tage de næste skridt på vejen mod et mere bæredygtigt erhverv.
Ny model for overskudsdeklarering
Som et led i en ny ejerstrategi har DLG’s repræsentantskab besluttet at ændre modellen for overskudsdeklarering med virkning fra i år. Det betyder, at den enkelte andelshavers overskudsdeklarering vil blive delt op, så 1/3 af overskudsdeklareringen bliver udbetalt forlods, mens 2/3 opspares på andelskontoen. Hidtil er hele beløbet blevet indbetalt på andelshaverens andelskonto og først kommet til udbetaling, når beløbet overstiger en million kroner eller i forbindelse med, at ejeren stopper som landmand.
– Gennemsnitsalderen på danske landmænd er stigende, og vi har brug for, at der kommer nye, friske kræfter i erhvervet. Med den nye model vil vi gerne give den kommende generation af landmænd lidt ekstra kapital mellem hænderne, når de starter op, siger Niels Dengsø Jensen, og fortsætter:
– Det har været et klart ønske fra vores ejere, at pengene der udloddes, skal ud og arbejde. Det sikrer vi nu, og vi håber, at det vil styrke landmandens evne og lyst til at investere i sin bedrift og i den grønne omstilling.
Samtidig er det besluttet, at op til 15 % af det samlede beløb til overskudsdeklarering kan øremærkes bæredygtige produkter i en såkaldt grøn pulje. Dermed vil landmændene fremover i højere grad blive belønnet for at handle grønnere. Den nye model skal være et incitament til at få ejerne til at tilvælge de mest bæredygtige produkter, når de handler med DLG.
– Landbrugs- og fødevareerhvervet har sat ambitiøse mål for en mere bæredygtig fremtid, og hvis vi skal levere på dem, så kræver det handling fra virksomhederne, men også fra den enkelte landmand. Derfor ønsker vi at skabe en struktur, der motiverer vores ejere til at træffe de mere bæredygtige valg, siger Niels Dengsø Jensen.
HK Ultras er efter Fredericia Håndboldklubs sejr mod SønderjyskE blevet beskyldt for at være kommet med tysk fjendtlige sange. Det er en storm i et glas vand, lyder det fra fanklubben.
Under kampen blev der råbt “Deutschland alles ist vorbei” og “Alle hader Tyskland”, mens enkelte, ifølge Der Nordschleswiger, har råbt “tysker svin”. Det forholdt den tysksprogede avis til FHK-keeper Thorsten Fries, der kommer fra det tyske mindre tal. Fries udtalte i den forbindelse, at han vil tage en snak med fansene.
Nu er HK Ultras kommet med en officiel udmelding, hvor de kalder det en storm i et glas vand.
– Vi synes, oprigtigt talt, at denne artikel er en storm i et glas vand. Vi leverer 90 minutters fantastisk stemning, og så hiver man tilråb fra enkeltpersoner ud, som vi end ikke kan bekræfte og konfronterer Thorsten Fries med, står der i udmeldingen, hvor de pågældende sange kommenteres én for én.
Fanklubben bekræfter at have sunget Deutschland alles ist vorbei og alle hader Tyskland. HK Ultras slår fast, at der er tale om almindelige sange, der benyttes i flere sportsgrene, og at det derfor ikke har været personligt henvendt til nogen.
Hvad angår “tysker svin” er det ifølge HK Ultras ikke noget en samlet flok har råbt.
– Det er der med sikkerhed ikke blevet råbt fra nogen form for samlede fredericiafans. Om enkeltpersoner har råbt det, ved vi ikke. Vi går til grænsen men tolererer ikke racistiske tilråb, tilråb relateret til seksuelle præferencer eller grove personlige tilråb, skriver HK Ultras.
I samråd med den nærmeste familie, læger og Aalborg Håndbold har Mikkel Hansen i dag sygemeldt sig med symptomer på stress. Det kommer som en belastningsreaktion på et ekstraordinært hårdt år for håndboldspilleren.
– Det har været et hektisk år for Mikkel med først en blodprop i foråret 2022, hjemflytning med familien til Danmark efter 10 succesfulde år i udlandet, samt en enorm stor efterspørgsel og fokus på hans person gennem hele efteråret i forbindelse med skiftet til Aalborg Håndbold og senest ved VM i januar, udtaler Jan Larsen, direktør i Aalborg Håndbold.
– Efter hjemkomsten fra VM-slutrunden viste det sig, at bægeret var fyldt op, og vi har sammen truffet det eneste rigtige valg, hvor fokus fuldt ud er på, at Mikkel får den nødvendige tid og professionel støtte til at komme sig, lyder det videre fra Aalborg Håndbolds direktør.
– Vi glæder os til Mikkel kommer tilbage, men lige nu er det vigtigste, at han passer på sig selv og sin familie, understreger Jan Larsen.
Aalborg Håndbold oplyser i forbindelse med sygemeldingen, at de ikke kan oplyse yderligere og at de anmoder medier og andre om at give Mikkel Hansen og familien den nødvendige ro, og undlade at kontakte ham.
Et nyt lovforslag giver seniorer en gevinst ved at blive på arbejdsmarkedet. Regeringen vil afskaffe modregning i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg som følge af egen arbejdsindtægt. Sidste år vedtog Folketinget at fjerne modregning i social pension på grund af ægtefælle eller samlevers arbejdsindtægt. Det skønnes, at i alt 130.000 pensionister vil blive stillet bedre med de to forslag.
For tusindvis af pensionister vil der fremover være en ekstra gevinst ved at tage en ekstra tørn på arbejdsmarkedet. Fra 1. januar 2023 vil pensionister ikke længere opleve modregning i pensioner som følge af arbejdsindtægt, hverken i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg som følge af egen indtægt eller som følge af ægtefællens eller samlevers indtægt.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen vil i foråret fremsætte anden del af aftalen En ny reformpakke for dansk økonomi – Hurtigere i job og et stærkere arbejdsmarked (DKM1) fra januar 2022. Det forventes, at 50.000 personer vil få glæde af afskaffelsen af modregning i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg som følge af egen arbejdsindtægt. Forslaget vil have virkning fra januar 2024, men med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2023 som forudsat i aftalen.
Aftalen blev indgået af den tidligere S-regering, SF, RV, DF og KD for at skabe øget vækst og fjerne barrierer, der kan afholde nogle seniorer fra at blive længere på arbejdsmarkedet.
Første del af aftalen vedrørende afskaffelsen af ægtefællemodregning blev vedtaget i juni 2022 og trådte i kraft 1. januar 2023. Anden del af aftalen om at fjerne modregning i egen indtægt nåede ikke at blive fremsat inden folketingsvalget.
Det forventes, at det nye lovforslag vil medføre udgifter for ca. 450 mio. kroner og øge det strukturelle arbejdsudbud med 1.050 personer, når det er fuldt indfaset i 2025. Lovforslaget er fuldt finansieret.
– Jeg er overordentlig glad for, at vi nu gør det nemmere for de pensionister, der gerne vil fortsætte på arbejdsmarkedet, at tage en ekstra tørn – uden at de bliver modregnet i deres pension. Det kommer både seniorerne, arbejdsmarkedet og vores velfærdssamfund til gode. Det har længe været et ønske fra regeringspartierne.
– Samlet har regeringen nu fjernet modregningsregler for pensionister, som vil have stor betydning for op mod 130.000 danskere. Heriblandt rigtig mange seniorer, som nu ikke behøver at sætte sig ind i reglerne for beregning af pension, før man påtager sig ekstra arbejde.
– Nu sikrer vi, at det økonomisk kan betale sig at give en tørn mere. Det her har rigtig mange danskere kæmpet for i lang tid, og derfor er jeg stolt over, at det nu kommer til at ske.
Close up interviewer interview candidate apply for job at meeting room in office
Personer i bunden af indkomstfordelingen rammes cirka fire gange oftere af ledighed i forbindelse med jobskifter end personer i toppen, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Også ufaglærte rammes oftere end andre uddannelsesgrupper. Det er et udtryk for, at lavtlønnede og ufaglærtes arbejdsliv ofte er forbundet med usikre vilkår, mener chefanalytiker.
Hver 4. lønmodtager i den lavestlønnede tiendedel var ramt af ledighed i forbindelse med et jobskifte i perioden mellem fjerde kvartal 2020 og fjerde kvartal 2021. Til sammenligning gjaldt det kun hver 14. blandt den højestlønnede tiendedel.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistisk.
– Arbejdsmarkedet fungerer på vidt forskellige måder for forskellige befolkningsgrupper. Når vi ser, at mange ufaglærte og lavtlønnede berøres af ledighed mellem to job, er det med til at understrege, hvor vigtig dagpengedækningen er for store grupper på arbejdsmarkedet, siger Emilie Agner Damm, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Også ufaglærte er oftere ramt af ledighed mellem to job, end personer med videregående uddannelser er det.
– Tallene indikerer, at jobskifter sker af forskellige årsager i de forskellige grupper på arbejdsmarkedet. Når ufaglærte og lavtlønnede langt oftere er ledige mellem to job, tyder det på, at de befinder sig på et arbejdsmarked med mere usikre ansættelsesforhold end for eksempel akademikere, siger Emilie Agner Damm.
Analysen viser også, at antallet af jobskifter varierer på tværs af både indkomst- og uddannelsesgrupper.
I perioden mellem fjerde kvartal 2020 og fjerde kvartal 2021 har cirka 25 procent af lønmodtagerne i den lavestlønnede tiendedel skiftet job, mens det gælder for cirka 15 procent i den højestlønnede halvdel.
– De hyppige jobskifter kan være et udtryk for, at den enkelte befinder sig i en mere usikker jobsituation end andre grupper. Vi ser også, at både ufaglærte og lavtlønnede er overrepræsenterede blandt atypisk ansatte. Det gælder for eksempel deltidsansatte og midlertidigt ansatte, hvilket igen peger på, at de har et arbejdsliv på mere usikre vilkår, skriver Emilie Agner Damm.
Hovedkonklusioner – Blandt lavtlønnede og kortuddannede er jobskifter oftere forbundet med perioder med ledighed. – Hver fjerde af de lavestlønnede har skiftet job i løbet af det seneste år. Blandt de lønmodtagere, som ligger i den øverste halvdel af lønfordelingen, har kun cirka 15 procent skiftet job det seneste år. – Blandt lønmodtagere mellem 25 og 39 år har mere end hver fjerde skiftet job det seneste år. Blandt de 60+-årige er det kun hver tiende. – Analysen understreger vigtigheden af et robust dagpengesystem, som holder hånden under de lønmodtagere, som berøres af ledighed.
SPORT. FC Fredericia styrker midtbanen med en markant tilgang, idet klubben mandag kunne præsentere Andreas Pyndt som ny spiller på en lejeaftale fra svenske...
POLITIK. Efter pres fra Region Syddanmarks politikere har Sundheds- og Indenrigsministeriet lyttet og gjort det nemmere at sikre en god lægedækning i regionen.
En ny...
POLITIK. Når vælgerne i Region Syddanmark til efteråret går til stemmeurnerne for at afgøre det kommende regionsråds sammensætning, bliver valget for første gang præget...
SPORT. Danmarks største idrætsfestival sluttede med et forrygende afslutningsshow. Landsstævnedagene har ikke kun budt på en masse idræt, men også en tale fra udenrigsministeren...
