DMI varsler en klar og solrig dag over store dele af Jylland, hvor himlen flere steder allerede til formiddag åbner op med blå himmel. Enkelte egne må dog vente et par timer, før solen bryder igennem.
I resten af landet bliver vejret mere skyet, men der kan stadig komme små glimt af sol i løbet af dagen. Ifølge DMI forventes temperaturerne at snige sig lige over frysepunktet.
En 42-årig mand fra Vejle Kommune er tirsdag blevet idømt 2 år og 3 måneders ubetinget fængsel ved Retten i Kolding. Dommen omfatter både overtrædelse af våbenloven og loven om euforiserende stoffer. Det oplyser Sydøstjyllands Politi på X onsdag.
Ifølge politiet blev manden dømt for at være i besiddelse af et oversavet jagtgevær samt haglpatroner.
Dommen dækker også fund af flere typer narkotika, som manden opbevarede til eget brug. Der var tale om:
• 1,38 gram hash
• 2,06 gram kokain
• en joint
• 7 Rivotril-tabletter
Den 42-årige modtog dommen og blev efterfølgende fængslet.
Tusinde tak for jeres delinger. Sydøstjyllands Politi melder, at personen er fundet. Derfor har vi fjernet tekst og foto fra denne efterlysning.
SAMFUND. Regeringen vil nu stramme sikkerhedskravene markant i hele vandsektoren. Et nyt lovforslag skal sikre, at både drikkevand og spildevand beskyttes bedre mod angreb, ulykker og andre hændelser, der potentielt kan ramme danskernes hverdag.
Initiativet kommer i kølvandet på et skærpet trusselsbillede, hvor især hybride angreb kan ramme kritisk infrastruktur. Ifølge Miljøministeriet er der i dag store forskelle på, hvor godt forsyningsselskaberne er rustet, særligt fordi mange mindre lokale selskaber ikke er omfattet af de nyere NIS2- og CER-love, som trådte i kraft 1. juli.
Miljøminister Magnus Heunicke understreger, at situationen kræver handling. »Danmark står i en ny sikkerhedssituation. Det er derfor helt afgørende, at vandsektoren er beskyttet af opdaterede og tidssvarende regler. Det handler om, at hele sektoren har styr på sine beredskaber og derfor kan forebygge og modstå angreb, ulykker og andre katastrofale hændelser.«
De nuværende regler dækker kun de største selskaber, som står for cirka 65 procent af drikkevandsforsyningen. Den resterende del leveres af mindre, lokale vandværker, der i dag ikke har samme krav om beredskab og cybersikkerhed. Netop derfor vil Miljøministeriet nu ændre både Miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven, så alle forsyninger – store som små – skal leve op til skærpede beredskabsplaner og sikkerhedstiltag.
Lovforslaget er sendt i høring i dag og forventes fremsat i februar. Planen er, at de nye regler kan træde i kraft i første halvdel af 2026. Ifølge ministeriet vil det også omfatte konkrete krav til, hvordan spildevandsselskaber og renseanlæg – over 1.000 på landsplan – skal sikre deres fysiske rammer og digitale systemer bedre.
Forslaget skal samlet set løfte hele sektorens modstandsdygtighed og skabe et mere ensartet sikkerhedsniveau på tværs af landet, uanset om man får vandet fra et stort regionalt selskab eller fra det lokale vandværk om hjørnet.
Det politiske kaos i Middelfart er ikke tilfældigt. Det er resultatet af et improviseret magtspil, hvor fornærmede baglande, partihoppere og ideologiske modpoler har fundet sammen i én fælles ambition. Ikke at skabe en ny retning for Middelfart. Ikke at præsentere et politisk projekt. Men at vælte Johannes Lundsfryd. Det er det eneste, der for alvor binder dem sammen.
Venstre, Danmarksdemokraterne, Enhedslisten, Liberal Alliance og Alternativet står nu side om side, som om forskellene mellem dem aldrig har eksisteret. Som om deres værdier opløses i det øjeblik, der er udsigt til taburetter, titler og indflydelse. Mest grotesk er Alternativets medlem, der sælges grønne løfter i klimaets navn, samtidig med at den borgmester, hun peger på, kommer direkte fra landbruget og er modstander af præcis de visioner, hun ellers har kæmpet for. Det er politisk goddag mand økseskaft.
Vi har kontaktet de nye magtbærere hele dagen. Ingen ønsker at svare på spørgsmål om partihopperi, visioner og tanker. Tavsheden er ikke arbejdsro. Det er ro for spørgsmål.
Enhedslisten i Middelfart med Lasse Schmücker står i skærende kontrast til deres egen partitop. Nationalt har Enhedslisten båret den moralske fane højt, når emnet er partihopperi. Næstformand Rosa Lund sagde det selv i DR: Partihoppere skaber mistillid. Partihoppere undergraver demokratiet. Enhedslisten tager ikke imod partihoppere, og hun efterlyste, at alle andre partier gjorde det samme.
Det er deres princip. Det er deres værdigrundlag. Det er deres DNA.
Men ikke i Middelfart.
Her bliver princippet lagt til side, så snart det kan bruges som løftestang til at vælte Johannes Lundsfryd. Her gælder ét princip: Hvis det giver mulighed for at knække Johannes Lundsfryd, så er det ordentligt. Det handler ikke om værdier. Det handler om personligt had og hævn. Enhedslisten forsøgte også dumt at sammenligne med Fredericias Cecilie Roed Schultz, men det var skudt helt ved siden af, for hende kan folk stole på, imens griner Lasse Schmücker og Danmarksdemokraten Jonas René Jensen hele vejen til banken, når de lige om lidt forgyldes med poster og indflydelse, fordi de gør en visionsløs venstremand til borgmester.
Tak for kaffe.
Partihopperen Ulla Sørensen står som den centrale brik. Hendes telefon ringer nok meget, men svarer kan hun i SMS, hvis hun da svarer. En hån mod demokratiet, at hun fortæller om de større baggrunde, og hvorfor hun ikke var opstillet for Venstre, som hun tydeligvis har flirtet med gennem længere tid.
Hun afviser formandsposter med reelt ansvar og budget, men står nu med udsigt til at blive viceborgmester. En position, der giver indflydelse uden at levere resultater. Hendes partiskifte dagen efter valget var detonatoren for kaosset, og nu står hun som den, der ligner en politisk kupmager.
Det er svært ikke at se et personligt regnskab blive afviklet.
Man må forstå, der er mere bag kuppet – hvorfor stiller du så ikke op? Vi tænder gerne kameraet og lytter til dig, men grundlæggende, hvorfor valgte du at stille op for Socialdemokratiet? Tror du virkelig, at de mennesker der stemte på dig også sendte på en venstremand?
Næppe. Også Troels Lund må have røde øre. Stolthed over sin kommende borgmester kan han næppe have.
For i centrum af det hele står Venstres Anders Møllegård. Den kommende borgmester. Når man ser på de seneste fire år i byrådet, er det bemærkelsesværdigt, hvor få politiske initiativer, han selv har formuleret. Han har stemt for meget, men det har været andres projekter og andres dagsordener. Den eneste tydelige linje har været ønsket om at vælte Johannes Lundsfryd. Det er et mål, ikke en vision. Det er et opgør, ikke en retning for Middelfart. Og hans eget svar, da vi bad om kommentar, taler sit eget tydelige sprog: “Tal med Ulla.” Når en kommende borgmester sender alle kritiske spørgsmål videre til partihopperen, der skabte kaosset, er niveauet lagt.
Og hvor står resten af Venstres gruppe?
Det har må gøre ondt på Regitze Tilma, dette kan næppe være hendes DNA
De fem partier, der nu deler magten, deler ingen politisk filosofi. Ingen fælles retning. Ingen større ambition for Middelfart. Det eneste, de deler, er utilfredshed og hævn over den tidligere borgmester. Det er et flertal, der ikke er skabt af værdier, men af vrede. Ikke af visioner, men af alliancer i mørke bag nedrullede gardiner.
Det mest foruroligende er tavsheden. Ingen vil forklare partihoppet. Ingen vil forklare værdiskiftet. Ingen vil forklare, hvordan et flertal kan dannes 24 timer efter valget uden åbenhed, debat eller respekt for vælgernes mandat. Det er ikke politisk mod. Det er politisk vakuum. Og som historien viser, er politisk uro farligt. Det kan koste investeringer, udvikling og dynamik.
Midt i dette cirkus er der dog én stabil kraft tilbage. Kommunaldirektør Steen Vinderslev. Middelfart kan prise sig lykkelig for at have en erfaren og kompetent kommunaldirektør, der kan holde kommunen kørende, når Byrådet ikke selv formår det. Der bliver brug for ham nu.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har nu officielt godkendt fusionen mellem Middelfart Sparekasse og Nordfyns Bank. Dermed er vejen banet for, at Nordfyns Banks aktiver og passiver overdrages til Middelfart Sparekasse, som bliver det fortsættende pengeinstitut.
Godkendelsen sker efter styrelsens forenklede procedure, hvilket betyder, at vurderingen bygger på parternes oplysninger, styrelsens egen markedsviden – og det faktum, at ingen har indsendt indsigelser mod fusionen.
Kontorchef for fusionsenheden, Ann Sofie Vrang, udtaler:
»Vi har godkendt, at Middelfart Sparekasse fusionerer med Nordfyns Bank. Vi har ikke modtaget indsigelser mod fusionen og har heller ikke selv haft konkurrencemæssige betænkeligheder ved den. Derfor kunne den godkendes efter vores forenklede procedure, som giver mulighed for at få godkendt en fusion efter en kort og effektiv proces.«
En ny fynsk finansiel enhed
Godkendelsen betyder, at Nordfyns Bank ophører som selvstændigt pengeinstitut og bliver en del af Middelfart Sparekasse. Den nye, samlede sparekasse får dermed en markant styrket tilstedeværelse – særligt på Fyn.
Styrelsen godkendte allerede i juli 2025 en fusion mellem Fynske Bank og Nordfyns Bank, men den fusion blev aldrig gennemført. I stedet indgik Nordfyns Bank sidenhen aftale med Middelfart Sparekasse, hvilket nu er endeligt godkendt.
Fakta om de to pengeinstitutter
Middelfart Sparekasse
Nordfyns Bank
Med fusionen skabes et endnu større regionalt pengeinstitut med solid kundebase og stærk lokal forankring på tværs af landsdelene.
Det første man bemærker er stilheden. Ikke den tavshed, der opstår af mangel på lyd, men den der ligger som en hud over ting, der bærer en anden tids temperatur. Sådan er det ofte med Ole Videbæks værker. Skikkelser af ler, der ikke forsøger at være perfekte mennesker, men som i stedet insisterer på det halvt færdige, det ru, det sårbare. Som om de endnu ikke har besluttet sig for, om de vil træde frem i lys eller blive stående i skygge.
CLAY Keramikmuseum har åbnet udstillingen »Ler til sidst«. Det er det netop denne tvetydighed, publikum inviteres helt tæt på: menneskets væsen hæftet på et materiale, der i sig selv rummer både jordens tyngde og dødens opløsning.
Videbæk arbejder hurtigt, næsten som om han forsøger at fange kroppen, før den forsvinder. Skulpturerne står med mærkerne fra hans hænder synlige, som små ar i overfladen. De er »til tider ru og ufuldkomne, men altid båret af en stille intensitet«, som udstillingen beskriver det. Og det passer. Det er netop i den skrøbelighed, man mærker hans blik for forgængeligheden som et vilkår, ikke en tragedie.
Videbæk er uddannet arkitekt, og hans værker afslører det med det samme. Her er en naturlig fornemmelse for rum, for tyngde, for noget monumentalt, som aldrig bliver tungt. Hans skulpturer balancerer mellem det kropslige og det arkitektoniske – mellem noget urgammelt og noget nutidigt.
Inspirationen kommer fra oldtidens Egypten, bronzealderen, og det vestjyske landskab, hvor han bor og arbejder. Det er landskaber, der i årtusinder har båret spor af menneskekroppe, som for længst er blevet til støv. Hans værker taler ind i den samme tidsløshed: hvor liv og død og ler er forbundet i en cirkel, der ikke kan brydes.
Udstillingen rummer også en reol fyldt med hans skitsearbejder – genskabt, som den står i hans atelier i Ribe. Det er som at træde ind i kunstnerens eget værksted, hvor leret ligger i bunker som hukommelse, og hvor figurerne står og kigger efter én, som om de spørger, om man har tid til at lytte.
I oktober 2025 blev Videbæks bronzerelief til Den Sønderjyske Kirkegård i Braine indviet. Et minde over de dansksindede sønderjyder, der faldt som tyske soldater i Første Verdenskrig. Relieffet glider ind i hans øvrige praksis uden at miste sin egen vægt: en forening af historie og nærvær, som om fortiden kun er et tyndt lag støv over nutiden.
Det er et værk, der ikke forsøger at råbe, men som insisterer på at være til stede. Og måske er det netop den måde, hans skulpturer arbejder på: De skubber ikke publikum væk. De beder én om at stoppe op. At trække vejret.
Til udstillingen har Ole Videbæk skrevet en poetisk tekst, hvor han formulerer det sådan her:
»Før ler vidste af, at det var ler, lå det fast i klippens krop.«
Sætningen bliver som en nøgle til hele udstillingen. Den beskriver hans kunstneriske metode: dialogen med naturens materialer, med lagene af tid, med det, vi bliver formet af uden at kunne se det.
I »Ler til sidst« bliver denne dialog synlig. Ikke kun i skulpturerne og reliefferne, men i den måde materialet står i rummet på. Ler, der en dag måske smuldrer. Former, der kunne være skabt i går eller for tusind år siden.
Der ligger en ydmyghed i hans værker – og samtidig en rolig styrke. En fornemmelse af, at selv om alt forgår, så kan noget alligevel fastholdes i et øjebliks tid.
Når man forlader udstillingen, hænger tanken ved som et ekko: At vi alle, før vi vidste det, kom af det samme stof. Og at vi alle vender tilbage til det.
Udstillingen kan opleves fra 22. november 2025 til 3. maj 2026.
Mandag morgen er startet dramatisk i Middelfart, hvor en bygningsbrand ved Assensvej/Brovejen fortsat holder området fuldstændig spærret. Fyns Politi oplyser, at tidshorisonten er ukendt, og beredskabet arbejder massivt på stedet. Samtidig skaber en væltet lastbil på E20 mellem Kolding V og Vejen store problemer i morgentrafikken, hvor strækningen er spærret, og bilister opfordres til at finde alternative ruter.
Allerede klokken 04.40 kom den første melding: bygningsbrand i et villa- eller rækkehusområde i Middelfart. Kort tid efter, ved Assensvej/Brovejen, var der fuld aktivitet. Her blev en større styrke fra TrekantBrand indsat, og Fyns Politi melder om total spærring af området. Tidshorisonten er ukendt, og både politi og beredskab opfordrede trafikanter til at vise hensyn og finde alternative ruter. »Vi fylder en del, så giv os plads,« lyder det fra operationschefen hos TrekantBrand på X.
Morgenmyldretiden bliver ikke lettere af, at meldingerne fortsætter. Klokken 05.14 går alarmen om et færdselsuheld med fastklemte i en lastbil eller bus på E20 i retning mod Vejen. Strækningen mellem frakørsel 65 Lunderskov Ø og 66 Lunderskov er spærret. Vejhjælp arbejder på stedet, og motorvejen forventes først at åbne igen senere på morgenen.
Samtidig kommer der melding om endnu et uheld på rute 13 mellem Vejle og Grejs. Her er venstre spor spærret, og trafikanter må enten holde i kø eller søge mod mindre veje. Situationen udvikler sig til et morgentrafikbillede, hvor mange steder står stille, mens bilister forsøger at navigere udenom spærringerne.
E20 mellem Kolding og Lunderskov er spærret af en lastbil, og igen lyder opfordringen: find alternative ruter, og kør efter forholdene.
Vejret gør ikke noget for at hjælpe. Sne og slud rammer store dele af regionen i de tidlige morgentimer, og flere steder meldes der om glatte veje. Nedbøren slår gradvist over i regn, men især i Sønderjylland er der risiko for isslag først på dagen. Temperaturen ligger omkring frysepunktet til fem grader med en let til frisk vind fra sydøst og øst.
I løbet af dagen holder vejret sig gråt med mere regn og enkelte sludbyger. I nat fortsætter det ustadige vejr med temperaturer omkring frysepunktet.
For pendlerne betyder det hele en mandag i usikkert føre og tung trafik. Uanset om man er på vej ud ad døren eller allerede sidder bag rattet, er budskabet det samme fra beredskab og politi: tag det roligt, hold afstand, og vis hensyn – både til dem, der arbejder i vejsiden, og til de mange andre, der forsøger at komme frem i morgentrafikken.
USA er verdens ubestridte økonomiske lokomotiv og den primære kilde til global efterspørgsel. Den amerikanske økonomi er defineret af en dynamisk, entreprenøriel kapitalisme med et stærkt fokus på forskning, udvikling og banebrydende teknologier. Landet dominerer kritisk vigtige industrier, som informationsteknologi, finans, forsvar, bioteknologi og underholdning, hvilket giver det en enestående global indflydelse. Den amerikanske dollar er fortsat verdens førende reservevaluta, hvilket sikrer USA en betydelig finansiel og monetær buffer.
Målt på bruttonationalprodukt pr. indbygger (BNP pr. indbygger) placerer USA sig i toppen af de store industrilande, typisk rangerende mellem nr. 8 og 12 i verden (omkring $89.000 i 2025-estimater). Dette gør USA til en af de rigeste nationer i verden målt pr. indbygger, dog uden for top 5. Til sammenligning ligger Danmark omkring plads 15-20 i verden. Bag denne imponerende økonomiske succes ligger dog en markant kontrast i fordelingen af velstanden.
Gini-koefficienten for USA ligger på cirka 46,5 (seneste tilgængelige tal), hvilket placerer landet blandt de 5 mest ulige nationer i OECD/den industrialiserede verden. Til sammenligning har de nordiske lande som Danmark og Sverige en Gini-koefficient på 27-29, hvilket placerer dem som de mest lige nationer i verden (Globalt nr. 1-5). Denne enorme forskel i fordelingen af velstand og indkomst er et centralt og strukturelt træk ved den amerikanske økonomiske model og bidrager til væsentlige forskelle i politisk og social stabilitet sammenlignet med Nordeuropa.
USA fører en langt mindre omfattende velfærdspolitik end de europæiske lande, hvilket tydeligt afspejles i landets skattebyrde og offentlige finanser.
USA’s historiske nedgradering fra den fejlfri ‘AAA’ kreditvurdering til ‘AA+’ i 2011 (og igen i 2023) er mere end blot et tal i regnskabet. Det er et klart signal om en vedvarende politisk dysfunktion og en voksende gældsbyrde. Disse faktorer, som direkte påvirker den føderale regerings evne til at fungere, sættes nu i skærende kontrast til den aktuelle situation med usikkerhed om løn til føderalt ansatte (FED-ansatte).
Den politiske strid om budget og gældsloftet, som førte til nedgraderingerne fra AAA til AA+, er den direkte årsag til de gentagne government shutdowns (lukninger af regeringen). I 2025 gentages dette mønster, hvor forhandlingerne af den amerikanske finanslov igen har ført til usikkerhed og en midlertidig lukning af lønudbetalingerne til de føderalt ansatte.
Denne cyklus af politisk blokering, der sætter de ansattes økonomi på spil og truer landets finansielle troværdighed, betyder, at USA reelt set ikke er et land, der ligger i toppen, når det gælder stabil økonomi og velfærd.
USA har omkring 347 millioner indbyggere, hvilket står i skarp kontrast til Danmarks beskedne 6 millioner. Denne enorme forskel i befolkningstal forstærker de sociale problemer, når man ser på råtal. Men selv justeret pr. indbygger viser statistikkerne en slående forskel på samfundssikkerheden og den sociale velfærd i de to lande.
For eksempel er antallet af hjemløse i USA hele 770.000 mod Danmarks 5.989. Når man ser på satserne, er der i USA 222 hjemløse pr. 100.000 indbyggere, hvilket stadig er mere end dobbelt så højt som Danmarks 99,8 pr. 100.000. Dette understreger de store huller i det amerikanske sociale sikkerhedsnet.
Den amerikanske opioidkrise afspejles brutalt i dødelighedsstatistikkerne. Med 108.285 narkodødsfald mod Danmarks 280 er forskellen enorm. Dette kan omsættes til en dødsrate på 31,2 pr. 100.000 i USA, hvilket er næsten syv gange højere end Danmarks 4,7 pr. 100.000. Denne sundhedskrise er en direkte konsekvens af social ulighed og et udfordret sundhedssystem, der har svært ved at håndtere afhængighed og mental sundhed.
Endelig er voldsraten en kritisk indikator for den sociale stabilitet. USA oplever 22.830 mord årligt mod Danmarks 45. Dette resulterer i antal mord på 6,6 pr. 100.000 indbyggere i USA, hvilket er næsten ni gange højere end Danmarks antal mord på kun 0,75 pr. 100.000. Disse tal tegner et dystert billede af de menneskelige omkostninger ved den amerikanske økonomiske model, der trods sin massive rigdom ikke har formået at sikre basale sociale sikkerhedsnet og tryghed for alle sine borgere.
I modsætning til de små, åbne nordiske økonomier er USA en stor, relativt lukket økonomi, hvis vækst primært er drevet af hjemligt forbrug.
Den lave andel af udenrigshandel i forhold til BNP gør den amerikanske økonomi mindre følsom over for globale konjunktursvingninger end for eksempel Sverige. Amerikansk vækst afhænger derimod stærkt af et robust privat forbrug, som udgør næsten 70% af BNP.
Efter en stærk genopretning fra pandemien stod USA over for en periode med høj inflation i 2022-2023. Den amerikanske centralbank, Federal Reserve (Fed), har reageret aggressivt ved at hæve den effektive Fed Funds Rate og fastholder den nuværende rente på 5,25-5,50% (2025-prognose). Fed signalerer en politik om “højere i længere tid” for at sikre, at inflationen vender tilbage til målet på 2,0 %????.
Konjunkturudsigterne for 2025/2026 viser, at BNP-væksten aftager fra et stærkt 2025 på nuværende 3,8% vækst, men forventes stadig at ligge på et moderat niveau, omkring 1,8-2,2% i 2026, da de kumulative effekter af de høje renter begynder at slå igennem. Væksten drives fortsat primært af privat forbrug.
Hvad angår Inflationen, har Fed’s stramme politik haft effekt, men inflationen er mere vedvarende end forventet. Den kerneinflation (Core PCE) ligger på ca. 2,8% (seneste tal) og forventes først at nå Fed’s langsigtede mål på 2,0% i løbet af slutningen af 2026.
Samtidig er Arbejdsløsheden på arbejdsmarkedet fortsat robust med en ledighed på ca. 4,0% (seneste tal), men den forventes at stige let, muligvis op til 4,4% i slutningen af 2026, hvilket indikerer en blød landing snarere end en dyb recession. Fed står over for den vanskelige balancegang at fastholde en rente, der er høj nok til at bringe inflationen under kontrol, men uden at udløse en hård recession – en situation, der er yderligere kompliceret af den massive og voksende offentlige gæld.
Det amerikanske lederskab er fanget i et komplekst paradoks, hvor enorm global indflydelse møder ekstrem politisk polarisering, der fører til institutionel lammelse og manglende evne til at vedtage langsigtede løsninger. Denne uenighed strækker sig over grundlæggende spørgsmål, hvilket forstærker følelsen af skrøbelig styring og afspejles i chok som den historiske 40 dages rekord for FED nedlukning. Samtidig skaber den voksende ulighed grobund for alvorlige sociale kriser; dette manifesteres i en epidemi af hjemløshed og et udbredt misbrug af fentanyl, som sammen med forhøjede drabsrater tærer på tilliden til de offentlige institutioner. Denne interne ustabilitet sender usikre signaler til allierede og rivaler i udlandet. USA’s fremtidige status afhænger uigenkaldeligt af evnen til at overvinde denne splittelse og mobilisere de nødvendige ressourcer mod de presserende indenlandske kriser.
Et indbrud i en villa i Vejle blev søndag formiddag meldt til Sydøstjyllands Politi, men hændelsen strækker sig over flere dage. Ifølge vagtchef Søren Lisbjerg er indbruddet sket i perioden fra torsdag den 21. november klokken 17.00 og frem til anmeldelsen søndag den 23. november klokken 10.01.
Gerningspersonen har skaffet sig adgang ved at bryde et vindue op.
»Man har haft indgang via et vindue, som er blevet brudt op, og der er stjålet smykker derudefra,« fortæller vagtchefen.
Politiet arbejder nu videre med sagen og opfordrer borgere i området til at kontakte politiet på 114, hvis de har set noget mistænkeligt i tidsrummet.
