DAGBOG. På dag to blev gårsdagens regn afløst af spredte byger, og holdet kunne dermed tilbagelægge små 200 kilometer hurtigere end gårsdagens godt 170. Alligevel var samtaleemnet blandt rytterne stadig de mange defekter fra dagen før.
Cykelturen til Paris handler dog om meget mere end blot at cykle. For eksempel fik holdet i dag mulighed for at sejle over Elben, en praktisk løsning, når Hamborg trafikalt lukker ned.
Det sociale er et af de tre fundamenter for Team Rynkeby Trekanten, sammen med velgørenhed og cykling. Samværet er mindst lige så vigtigt som cykelkilometerne, og derfor åbner »bagsmækken« efter dagens cykeltur – når cyklerne og rytterne er vasket, og aftensmaden er spist. Herefter står den på hygge og underholdning.
Det tredje ben, velgørenheden, er den store motivationsfaktor. Alle på Team Rynkeby Trekanten betaler selv for turen og har gennem frivilligt arbejde, indsamlinger og salg af sponsorater samlet omkring 1.500.000 kroner til fordel for kritisk syge børn.
»Du kan ikke lukke mørket ude, men du kan lukke lyset ind,« lyder holdets fælles mantra.
ANALYSE. En ny analyse fra Danmarks Statistik viser, at folkeskolerne har en betydelig brug af vikarlektioner. I skoleåret 2022/2023 blev 11,9 procent af alle lektioner gennemført med vikarer. Tallene er baseret på Danmarks Statistiks Lærer-elevregister for grundskolen, der blev lanceret i 2023 og bygger på data fra Aula-platformen og Unilogin.
Analysen omfatter 872 folkeskoler, svarende til 81,4 procent af alle danske folkeskoler, og giver et detaljeret indblik i brugen af vikarer i undervisningen. I Trekantområdet – Middelfart, Fredericia, Vejle og Kolding – er mønstret det samme som på landsplan, hvor brugen af vikarer varierer alt efter klassetrin og fag.
Analysen viser tydeligt, at det især er eleverne på mellemtrinnet, der oplever mange vikarlektioner. På landsplan er det eleverne i 5. klasse, der topper statistikken med hele 13,2 procent vikarlektioner i skoleåret 2022/2023. I afgangsklasserne er andelen markant lavere: 8,1 procent for 9. klasse og blot 6,3 procent for 10. klasse.
I Trekantområdet ser mønstret nogenlunde tilsvarende ud, men der er mindre lokale variationer mellem byerne Middelfart, Fredericia, Vejle og Kolding. Generelt er elever på mellemtrinnet også her mere udsatte for vikardækning sammenlignet med udskolingen. Det skyldes sandsynligvis, at de ældste elever oftere sendes hjem ved lærersygdom, mens man for de yngre elever i højere grad vælger at sætte en vikar på undervisningen.
Flest vikarlektioner i håndværk, design og madkundskab – dansk og matematik mindre ramt
Analysen viser også, at nogle fag er mere udsatte end andre, når det gælder brugen af vikarer. Fag, der ikke er bekendtgørelsesfag, eksempelvis understøttende undervisning og temadage, har den største andel vikarlektioner på hele 16,9 procent. Herefter følger praktiske fag som håndværk og design samt madkundskab med en andel på 15,0 procent.
I de klassiske skolefag er andelen af vikarlektioner generelt lavere. I faget dansk var andelen af vikarlektioner 10,0 procent, mens matematiklektionerne lå på 10,6 procent. Det afspejler sandsynligvis skolernes prioritering af, at eleverne i centrale fag oplever stabilitet og kontinuitet i undervisningen, mens praktiske og understøttende fag lettere dækkes af vikarer.
På lokalt plan i Trekantområdet viser analysen tilsvarende, at de praktiske fag og understøttende aktiviteter oftere bliver dækket af vikarer sammenlignet med centrale fag som dansk og matematik. Dette hænger tæt sammen med de enkelte skolers prioritering af ressourcer og lærernes kompetencer. Samtidig kan de praktiske fag være lettere at finde vikarer til med kort varsel, fordi kravene til specialiseret viden om undervisningens indhold er mindre.
I Middelfart, Fredericia, Vejle og Kolding giver analysen anledning til refleksion omkring vikarbrugens omfang og konsekvenser. Kommunerne får nu bedre mulighed for at anvende data til at optimere vikarplanlægningen og sikre bedre kontinuitet og kvalitet i undervisningen
Mere end halvdelen af vikarlektionerne varetages af lærere og pædagoger
En anden interessant konklusion fra analysen er, at størstedelen af vikarlektionerne faktisk dækkes af skolernes egne fastansatte lærere og pædagoger. Hele 53,7 procent af vikarlektionerne bliver gennemført af enten en lærer eller en pædagog, som på kort varsel dækker undervisningen i tilfælde af sygdom eller andet fravær. I praksis betyder det, at mange skoler forsøger at løse vikardækningen internt ved at lade kolleger dække hinanden frem for at bruge eksternt ansatte vikarer.
42,8 procent af lektionerne varetages af medarbejdere, der specifikt er ansat som vikarer, altså personer der typisk træder til, når den faste lærer ikke er til stede. De resterende 3,5 procent dækkes af øvrige medarbejdergrupper som eksempelvis ledere, administrative medarbejdere eller konsulenter.
Denne fordeling kan både have positive og negative konsekvenser for undervisningens kvalitet. På den ene side er det positivt, at eleverne møder kendte voksne, som kender skolens kultur og rutiner. På den anden side kan brugen af fastansatte lærere og pædagoger til at dække vikarlektioner potentielt belaste medarbejdernes almindelige arbejdsopgaver og planlagte forberedelse af undervisningen. Denne problemstilling kan variere mellem kommunerne, herunder Middelfart, Fredericia, Vejle og Kolding, alt efter hvor godt den enkelte skole er rustet til at håndtere sygdom og fravær blandt medarbejderne.
Ny indsigt giver bedre planlægning og kvalitet i undervisningen
Med lanceringen af det nye Lærer-elevregister har Danmarks Statistik fået et stærkt værktøj til at skabe detaljerede overblik over undervisningsaktiviteter og brugen af vikarer i folkeskolerne. De nye data gør det muligt for kommunerne – herunder Middelfart, Fredericia, Vejle og Kolding – at analysere brugen af vikarer mere præcist og fremover planlægge mere hensigtsmæssigt og strategisk.
Kommunerne får med registret således mulighed for bedre at forstå årsagerne bag den hyppige brug af vikarer og dermed finde frem til løsninger, der kan sikre eleverne bedre kontinuitet og undervisningskvalitet. Den nye indsigt kan desuden anvendes til at vurdere, om skolerne er tilstrækkeligt bemandede, eller om der er behov for ekstra ressourcer til vikardækning. Dermed kan man mere effektivt forebygge udfordringer med fravær og sikre, at eleverne får en stabil og kompetent undervisning.
UDDANNELSE. Fristen for at søge ind på videregående uddannelser gennem kvote 1 udløb i dag, lørdag, klokken 12, og tallene viser, at søgningen til professionshøjskolerne står stille. Antallet af ansøgere til uddannelser som pædagog, lærer, sygeplejerske og socialrådgiver er stort set uændret sammenlignet med sidste år.
Ifølge Danske Professionshøjskoler er der tale om en stilstand med en samlet lille tilbagegang på 2 procent siden 2024 til de fire store velfærdsuddannelser. Mens ansøgertallet til socialrådgiver- og sygeplejerskeuddannelserne er faldet med henholdsvis 2 og 8 procent, oplever pædagog- og læreruddannelserne en mindre fremgang på 1 og 4 procent.
Camilla Wang, forperson for Danske Professionshøjskoler, ser alvorligt på udviklingen, men understreger samtidig, at en ny politisk reform kan vende billedet:
»Det er ingen hemmelighed, at vi som samfund står midt i en længerevarende udfordring med faldende interesse for og søgning til de store velfærdsrettede professionsuddannelser. Det er bekymrende, men ikke uventet. Der er dog grund til optimisme med forårets politiske aftale, der investerer stort i både et kvalitetsløft af uddannelserne og de fagprofessionelles mulighed for at videreuddanne og specialisere sig gennem arbejdslivet,« siger Camilla Wang.
Reformen, som blev vedtaget i marts med bred politisk opbakning, betyder blandt andet mere praksisrettet undervisning, bedre vejledning og feedback samt en satsning på livslang læring med etablering af nye professionsmasteruddannelser.
Camilla Wang understreger dog, at reformens positive effekt vil tage tid:
»Reformens ambitionsniveau er højt, og vi er i fuld gang med at føre de mange positive tiltag ud i livet. Det tager tid, men vi tror på, at det vil gøre en forskel – både for de studerende og for samfundet, der har brug for dygtige fagprofessionelle i velfærden og erhvervslivet. Der bliver tale om et langt, sejt træk, især fordi ungdomsårgangene også bliver mindre.«
Ifølge Danmarks Statistik forventes ungdomsårgangene at falde med cirka 45.000 unge i alderen 19-26 år frem mod 2035, hvilket også vil påvirke antallet af potentielle ansøgere.
Professionshøjskolerne vil følge udviklingen tæt i de kommende år med særligt fokus på de velfærdsrettede uddannelser, hvor behovet for kvalificeret arbejdskraft stadig vokser.
KRIMI. Da dørene lukkede på værtshuset The Cat & Barrel på Dæmningen i Vejle natten til søndag, ville en ung mand tydeligvis gerne ind igen. Han valgte dog en noget alternativ adgangsmetode.
Klokken havde netop passeret 04.00, og personalet var stadig i gang med at gøre klar til at gå hjem, da de pludselig kunne høre høje brag mod døren. Det var ikke en ivrig gæst, der havde glemt sine ting, men derimod en frustreret 18-årig mand, der forsøgte at sparke døren op.
»Efter de har lukket klokken 04.00, så bliver døren forsøgt sparket ind. Der bliver lavet hærværk på døren, og det er der videoovervågning på, hvor gerningsmanden bliver genkendt,« fortæller vagtchef Mathias Møller fra Sydøstjyllands Politi.
På overvågningsbillederne kunne personalet hurtigt identificere den unge mand, som i frustration sparkede gentagne gange mod døren, uden at han dog kom ind. Døren fik synlige skader, og det lykkedes ikke gerningsmanden at komme igennem.
Politiet er endnu ikke helt klar over, hvad der lå bag den 18-åriges aggressive opførsel, og hvad han ønskede inde på stedet.
»Der er stadig personale inde på stedet, men det er uvist, hvorfor den her person vil ind igen. Det lykkedes ham ikke, og døren blev en smule ødelagt,« siger Mathias Møller videre.
Efter en kort efterforskning lykkedes det hurtigt Sydøstjyllands Politi at finde frem til gerningsmanden, der viste sig at være en lokal ung mand på kun 18 år.
»Vi finder frem til gerningsmanden, som er en 18-årig mand fra Vejle, og han er blevet sigtet for det,« forklarer vagtchefen.
Den unge mand kan nu se frem til en sigtelse for hærværk.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing søndag formiddag klokken 10.00.
DAGBOG. Klokken var tidligt i morges, da Team Rynkebys 35 ryttere og ti personer fra serviceholdet stod klar ved Kolding Storcenter. Humøret var højt, optimisme og forventningsglæde fyldte luften, og trods udsigten til gråt og vådt vejr var alle klar til at tage hul på årets tur mod Paris.
Det blev hurtigt klart, at dagens største udfordring ikke kun ville blive de 174 kilometer, der skulle tilbagelægges, men også regnen – der ubønhørligt silede ned og satte sit præg på turen helt fra start. Men vejret skulle vise sig ikke at være den eneste udfordring: Undervejs måtte holdet håndtere intet mindre end 60 punkteringer.
Jacob Bro, en af rytterne, beskriver dagens oplevelse:
»I mine 30 år som cykelmotionist har jeg aldrig oplevet noget lignende. 60 punkteringer på én dag er fuldstændig vildt. Men vi holdt humøret oppe, støttede hinanden og klarede dagen igennem sammen.«
Efter en lang og våd dag ankom holdet omkring klokken 20:30 syd for Regensburg, hvor de endelig kunne få aftensmad og lidt velfortjent hygge.
Forude venter endnu en lang dag – 199 kilometer skal cykles i morgen. Team Rynkebys motto, »Alle ud, alle hjem«, gælder stadig. Trods udfordringerne holder holdet fast i optimismen.
SAMFUND. Langt størstedelen af de unge mellem 15 og 25 år, som bor i landdistrikterne, er glade for livet uden for byernes summen. Det viser en ny undersøgelse fra LandboUngdom, der sætter fokus på trivslen blandt unge i landdistrikterne.
Undersøgelsen afslører, at hele 88 procent af de unge på landet er tilfredse med deres bopæl. Desuden forestiller to ud af tre sig en fremtid, hvor de fortsætter med at bo der. Naturen, friheden og det stærke fællesskab spiller en stor rolle for deres tilfredshed, fortæller formanden for LandboUngdom, Christian Orthmann, der selv bor på Fyn.
»I en tid hvor unge konstant bliver presset til at tage valg og ansvar, er der brug for en modvægt. Her er naturen og landsbysamfundene et kærkomment pusterum. For selvom der ofte bliver talt ned om, at livet går langsomt uden for de store byer, så er der også en gevinst at hente i nærheden og det langsommelige,« siger Christian Orthmann.
Frivillighed styrker sammenholdet
Noget af det, som især kendetegner unge på landet, er deres store engagement i frivilligt arbejde. Hele 52 procent af de unge mellem 15 og 25 år deltager i frivilligt arbejde, mens landsgennemsnittet for unge mellem 16 og 35 år kun er 36 procent.
Christian Orthmann mener, at netop frivilligheden er afgørende for, at der fortsat er liv i landdistrikterne.
»Tag bare høsten eksempelvis. Når høsten skal ind, så hjælper man hinanden, fordi alle er afhængige af, at det lykkes, mens vejret er godt. Det samme gælder på mere formelt plan, hvis der ikke er nogen træner, er der ikke noget fodboldhold. Det frivillige engagement er en forudsætning for, at der er liv på landet,« siger han.
Frivilligheden har desuden en positiv effekt på de unges trivsel. De frivillige unge oplever nemlig også, at de i højere grad har indflydelse på samfundets beslutninger – hele 14 procent højere end unge, der ikke deltager i frivilligt arbejde.
»Man skal ikke undervurdere, hvad det gør ved menneskers trivsel at føle sig værdifulde og være noget for andre, og her er frivillighed jo en genvej til at opnå netop det,« forklarer formanden.
Data til undersøgelsen er indsamlet af LandboUngdom fra februar til maj 2025 blandt unge, som bor i byer med maks. 5.000 indbyggere.
KRIMI. Fredag aften omkring klokken 21.09 måtte Sydøstjyllands Politi sende en patrulje til banegården i Vejle, efter flere forbipasserende ringede og udtrykte bekymring over et voldsomt skænderi mellem to unge mænd.
Ifølge vagtchef Mathias Møller fra Sydøstjyllands Politi var de to involverede begge 17 år gamle og kom henholdsvis fra Fredericia og Vejle. De unge mænd havde skændtes så højlydt, at flere personer på stedet blev nervøse for, at situationen ville udvikle sig til noget mere alvorligt.
»Der har tilsyneladende været tale om et voldsomt skænderi. Flere personer har overhørt det og været nervøse for, om der var sket noget alvorligt,« forklarer Mathias Møller.
Efter anmeldelserne sendte politiet derfor en patrulje til stedet for at undersøge sagen nærmere. Fremme på banegården viste det sig dog hurtigt, at der – trods den høje volumen – heldigvis ikke var sket noget alvorligt.
»De har simpelthen bare været oppe at skændes. Så der var ikke noget i den sag,« lyder det fra vagtchefen.
Ingen af de to unge kom således fysisk til skade ved episoden, og politiets rolle endte med at være begrænset til at sikre sig, at der faldt ro over stedet igen.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing fredag formiddag klokken 10.00.
HISTORIE. I dag summer Fredericia af liv og historie, når byen markerer den traditionsrige 5. og 6. juli-fejring med et væld af aktiviteter. Gaderne fyldes med historiske optog, musik, børneaktiviteter og spændende fortællinger, der tilsammen giver både store og små en unik mulighed for at opleve fortiden tæt på. Læs om programmet for 5. juli her.
Allerede fra morgenstunden kan man tage med på en historisk march fra Landsoldatpladsen og opleve Fredericia Vold til fods. Her bliver man guidet gennem en rute fyldt med skanser, seværdigheder og mindre stier, der alle fortæller deres egen historie. Samtidig kan børnene få historiske oplevelser med De Danske Landsoldater i teltene på Prinsessens Bastion, hvor man både kan se våben, uniformer og tage billeder med soldaterne.
I løbet af dagen er byen fyldt med musikalske indslag som folkedans og spillemandsmusik på Rådhuspladsen, Axeltorv og Ryes Plads. Der vil også være workshops, hvor børn kan lave deres egne landsoldater af kreative materialer på Fredericia Bibliotek, og der bliver fortalt levende historier fra slaget ved Fredericia anno 1849.
Højdepunktet er Gardehusarregimentets Hesteskadron, der igen i år imponerer, når de rider gennem byen i farvestrålende paradeuniformer. Oplev også den gamle vagt og hesteskadronens ankomst til Landsoldatpladsen kl. 12.00.
Dagen afsluttes stemningsfuldt med aftenens koncerter og det traditionelle fakkeltog gennem Fredericias gader, som kulminerer med en tale fra balkonen på Meldahls Rådhus ved Bülows Plads klokken 22.45.
Her er det samlede program for dagen:
Kl. 09.00-12.00: Fæstningsmarch fra Landsoldatpladsen Kl. 10.00: Folkedans og spillemandsmusik på Rådhuspladsen Kl. 10.00-22.00: De Danske Landsoldaters telte, Prinsessens Bastion Kl. 10.30-11.00: Fortælling i børnehøjde, Fredericia Bibliotek Kl. 11.00-13.00: Workshop “Lav en landsoldat”, Fredericia Bibliotek Kl. 11.00-14.00: Børneliv anno 1849 på Rådhuspladsen Kl. 11.30: Folkedans og spillemandsmusik, Ryes Plads Kl. 12.00: Gammel Vagt og Gardehusarregimentets Hesteskadron ankommer, Landsoldatpladsen Kl. 12.00-16.00: Udstilling om Slaget ved Fredericia, Fredericia Bymuseum Kl. 13.00-16.00: Åben bunker, Bunkermuseet Nørre Voldgade Kl. 14.00-16.00: Voldvandring, udfaldet fra Fredericia 1849 Kl. 16.00: Kranse- og blomsterlægning flere steder i byen Kl. 18.00: De nordiske flag hejses, Landsoldatpladsen Kl. 18.05: Kranselægning, Landsoldatpladsen Kl. 19.00: Minde- og festkoncert, Trinitatis Kirke Kl. 19.30-20.50: Koncert med “Under Stjernerne”, Rådhuspladsen Kl. 20.15: Kranselægning ved Krigergraven Kl. 21.45: Fakler til fakkeltog udleveres, Landsoldatpladsen Kl. 22.05: Fakkeltog gennem byen Kl. 22.45: Tale fra balkonen på Meldahls Rådhus, Bülows Plads
Så find det gode humør frem og vær med til at fejre Fredericias og Danmarks levende historie!
KRIMI. Sydøstjyllands Politi måtte fredag eftermiddag rykke ud til Rådhustorvet i Vejle, efter flere anmeldelser om en mand, der råbte og skreg højlydt på pladsen.
Hændelsen fandt sted klokken 13.30, hvor forbipasserende over flere minutter blev vidner til mandens forstyrrende adfærd.
Vagtchef Halfdan Kramer fra Sydøstjyllands Politi fortæller:
»Vi modtog nogle anmeldelser om en person, som stod og råbte i flere minutter. Vi kørte derfor ned til stedet og fik kontakt med manden, som fortsatte med sin råben og skrigen.«
Manden, der er 62 år, blev derfor anholdt af patruljen, fordi han ikke ændrede adfærd ved politiets ankomst.
Halfdan Kramer understreger, at episoden ikke har nogen sammenhæng med det store DGI Landsstævne, som netop nu finder sted i byen med flere tusind deltagere.
»Hændelsen har intet med landsstævnet at gøre. Manden har hverken relation til arrangementet og formodentligt heller ikke kendskab til det. Men der er selvfølgelig mange mennesker i byen netop nu, og det kan måske have gjort flere opmærksomme på episoden og givet anledning til en vis utryghed,« siger vagtchefen.
Ifølge Halfdan Kramer har der i forbindelse med landsstævnet været ekstra politi til stede i byen, men arrangementet forløber som ønsket:
»Vi har ikke haft alvorlige anmeldelser relateret til landsstævnet. Der er liv og glade dage, præcis som både vi og arrangørerne ønsker,« siger han.
SAMFUND. Vejle har klædt sig i sommerens klareste klæder. Byens puls dunker rytmisk i gaderne, hvor titusindvis af mennesker bevæger sig gennem byens blodårer til DGI’s store landsstævne. Men mellem smilende gymnaster, begejstrede håndboldspillere og byens summende liv har en helt anden fortælling fundet sin plads. En fortælling om ro, om folkesundhed, og om at mærke livet under huden.
Her spiller Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens (SOSU FVH) en afgørende rolle. Ikke ved at bidrage med sveddryppende sportspræstationer, men ved at skabe rum for pauserne mellem dem. Det sker i tæt samarbejde med Vejle Kommune, især gennem Folkesundhed Vejle, som har valgt SOSU FVH som partner til at sætte fokus på mental sundhed under de festlige begivenheder.
Lars Ulrik Pedersen, projektudvikler i Folkesundhed Vejle, forklarer, hvordan samarbejdet med SOSU FVH begyndte på en næsten tilfældig måde. Kommunen har i flere år arrangeret et helt særligt stævne kaldet ROL – De Rare Olympiske Lege – hvor personer med udviklingshæmning konkurrerer i discipliner som at kaste med kosteskaft. I den forbindelse havde kommunen fået øjnene op for SOSU-elevernes særlige evne til at skabe den gode atmosfære og nærvær.
»Vi har i mange år brugt en klasse fra SOSU-skolen til at hjælpe ved ROL. Eleverne er sindssygt dygtige til det, fordi de har en rigtig god forståelse for målgruppen. De er fantastiske til at skabe stemning. Hvis en deltager ikke rammer bolden i spanden, så sparker de den bare lidt tættere på. Når det lykkes, får man præmien, og alle bliver glade,« fortæller Lars Ulrik Pedersen entusiastisk.
Denne erfaring førte ham til SOSU FVH for at finde en ny måde at samarbejde om folkesundhed ved det store landsstævne i Vejle. Han foreslog et partnerskab omkring skolens faciliteter, men det udviklede sig hurtigt til noget større. SOSU-skolen foreslog selv, at deres lokaler kunne blive ramme for et særligt rum, hvor landsstævnets gæster kunne trække sig tilbage og mærke hvilepulsen. Sådan opstod Recharge.
»Jeg har aldrig prøvet før at lave et sted, hvor man kan mærke hvilepulsen og komme helt ned og prøve at mærke sig selv. Det er første gang, vi prøver det til landsstævne. SOSU FVH sagde straks; det er en god idé, det skal vi prøve. Det har været helt fantastisk,« siger Lars Ulrik Pedersen.
Jacob Bro, direktør på SOSU FVH, supplerer med at fremhæve skolens rolle som et naturligt samlingspunkt. Ikke kun på grund af dens geografiske placering midt i begivenhederne, men også på grund af skolens ambition om at brede sundhedsbegrebet ud. At vise, at sundhed handler om andet og mere end fysisk aktivitet.
»Vores rolle er primært at være en del af en stor folkefest. Vi har kigget på, hvordan en social- og sundhedsskole kan samarbejde med landsstævnet. Vi valgte en mangfoldighedsvinkel, hvor vi tager fat i mental sundhed og behovet for et pusterum. Vi vil gerne give et bredere billede af, hvad folkesundhed kan være,« forklarer direktøren.
Samarbejdet mellem SOSU FVH og kommunen har således flere lag. Lars Ulrik Pedersen beskriver relationen som en klar gevinst for begge parter, en såkaldt »win-win-situation«.
»Vi får nogle unge mennesker, som får mulighed for at prøve kræfter med konkrete aktiviteter for personer med udviklingshæmning. Som SOSU-assistent er der normalt stor fokus på de praktiske opgaver, men her får eleverne også lov at opleve, hvor stor betydning det har at kunne skabe glæde, stemning og fællesskab. De får virkelig mulighed for at mærke, hvordan det er at skabe den slags oplevelser,« siger Lars Ulrik Pedersen.
Han fremhæver samtidig, at det for kommunen er mindst lige så givende, fordi eleverne kommer med den helt rigtige forståelse og entusiasme.
»Vi får nogle dygtige unge mennesker, som har forståelse for målgruppen og virkelig brænder for opgaven. Generelt gør vi faktisk meget ud af at samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner som SOSU-skolen, når vi arbejder med folkesundhed. De unge kommer med friske perspektiver og nye idéer, og det er guld værd for os,« tilføjer han.
For SOSU FVH betyder deltagelsen ved arrangementer som landsstævnet i Vejle også en mulighed for at markere sig i lokalsamfundet. At vise, hvordan skolen arbejder med folkesundhed i praksis – og måske endnu vigtigere at understrege, at sundhed er langt mere end blot et kondital.
»Den brede forståelse af sundhed arbejder vi med hver dag på vores skole, og derfor var landsstævnet en oplagt mulighed for at fremhæve den mentale del af sundhedsbegrebet. Når det gælder fremtidige arrangementer, ser vi bestemt også os selv som en samarbejdspartner, når der holdes folkefester i de byer, hvor vores skole ligger,« lyder det fra Jacob Bro.
I sidste ende rækker samarbejdet mellem SOSU FVH og kommunen langt ud over landsstævnet. Det skal vise, at Vejle er en by, hvor folk står sammen, og hvor lokale institutioner gerne træder frem og deltager aktivt, når store begivenheder som landsstævnet kommer til byen. Som Lars Ulrik Pedersen udtrykker det, står man i Vejle side om side og er glade for at byde folk velkommen.
»Jeg håber, vi kan vise, at Vejle er en by, hvor alle bidrager. Vi står ikke på ryggen af hinanden, men side om side, og alle er med til at løfte opgaverne. Vi er glade for at byde folk velkommen, og jo flere vi samarbejder med, jo bedre bliver det,« slutter han.
Fredericia Musicalteaters 2025-udgave leveres af et dreamteam på den lille smukke intime julescene i Lille Sal på Fredericia Musicalteater. Via et gennemtænkt og genialt...
En 22-årig mand er tirsdag blevet idømt anbringelse på psykiatrisk afdeling uden længstetid ved Retten i Kolding, efter at dommerne fandt ham skyldig i...
Landstræner Nikolaj Jacobsen har udtaget de 35 spillere, som udgør Danmarks bruttotrup til EM på hjemmebane i januar 2026 – og blandt navnene finder...
KULTUR. Fremtidens regionale public service kan blive markant anderledes, hvis et nyt udvalg får politisk opbakning til sine anbefalinger. Udvalg for undersøgelse af TV...
