Ny midlertidig støtteordning skal hjælpe de små købmænd, bagere og slagtere i de mindre lokalsamfund gennem direkte støtte og hjælp til at investere i grønne energiforbedrende tiltag.
Inflationen og de høje energipriser kan mærkes rundt om i hele landet. Og det gælder især de mindre lokalsamfund.
Derfor blev der med Aftale om inflationshjælp af 10. februar 2023 afsat 75 mio. kr. til en midlertidig støtteordning til mindre købmænd og andre energiudsatte fødevareforretninger såsom bagere, slagtere mv., som er beliggende i mindre byer.
Den nærmere udformning af ordningen er nu også faldet på plads, hvor det bliver muligt for købmænd m.v. at søge om støtte, hvis de lever op til en række kriterier, herunder at de skal være beliggende i byer med under 2.500 indbyggere og være ramt af høje energipriser.
Herudover bliver det muligt at søge om støtte til energiforbedrende tiltag så som nye kølemontre.
– Vi står i midt i en energikrise og det kan mærkes i hele landet – og især hos de mindre lokalsamfund. I mange små byer er det nemlig den lokale købmand, bager eller slagter, der er samlingspunktet. Derfor er det vigtigt, at vi styrker de små bysamfund. Nu har vi sammen med et bredt flertal i Folketinget fået lavet en god ordning, som netop giver en tiltrængt hjælpende hånd til dem, der er ramt af stigende energipriser, siger erhvervsminister Morten Bødskov.
– Jeg er glad for, at vi nu har en aftale om, hvordan vi kan give de små butikker i landdistrikterne en håndsrækning i en tid med inflation og høje energipriser. Vi ved, at det er helt afgørende for mange små lokalsamfund rundt omkring i Danmark, at de kan holde liv i deres lokale butikker, tilføjer minister for kirke, landdistrikter og nordisk samarbejde, Louise Schack Elholm.
Politiet og Hjemmeværn leder i Varde by i dag og i morgen. Nye billeder offentliggøres
Syd- og Sønderjyllands Politi fortsætter i dag og i morgen indsatsen for at finde den forsvundne 26-årige Mads Ehmsen fra Varde, der sidst er set mandag den 23. januar klokken 23.30 i Varde.
Torsdag og fredag vil politiet i samarbejde med Hjemmeværnet lede efter Mads i Vardes midtby. Eftersøgningen begynder ved Storegade 19, hvor Mads Ehmsen sidst er set. Herfra søges der i et meget stort område, som deles op i zoner, der gennemgås en for en med hunde, hjemmeværnsfolk og betjente.
– Det er en stor opgave, som vi får hjælp af hjemmeværnet til at løse. Vi har søgt i området før, ligesom vi har søgt i og ved åen uden resultat. Vi undrer os over, at vi ikke kan finde Mads og fortsætter eftersøgningen i området. Borgerne skal derfor være forberedte på, at vi kan komme forbi for at undersøge haver, skure og andre mulige findesteder. Familien og venner er meget bekymrede og vi vil gøre alt, hvad vi kan for at finde Mads, siger vicepolitiinspektør Kent Brynilsen.
Efter aftale med de pårørende offentliggør politiet samtidig nye billeder af Mads Ehmsen, der et taget den dag, han forsvandt. Det sker i håb om, at flere borgere dermed vil kunne hjælpe med nye oplysninger. Samtidig opfordrer politiet alle borgere, der har privat overvågning og ikke har været i kontakt med politiet endnu, til at kontakte politiet, der vil hente materialet. Borgerne opfordres også til at tjekke deres haver og skure og holde øje, når de færdes i naturen.
Syd- og Sønderjyllands Politi vil være til stede med den mobile politistation på Skansen i Varde i forbindelse med eftersøgningen både torsdag og fredag. Alle er velkomne til at komme forbi.
Scanview på Navervej i Fredericia er et af Danmarks største produktionshuse inden for professionel videoovervågning. Virksomheden ser ind i et 2023, hvor ordrebogen allerede næsten er fyldt, og ordrene til 2024 er allerede begyndt at tikke ind. Snart forventer Scanview at kunne præsentere et rekordår, og selvom nogle virksomheder vil blive ramt af verdenssituationen, forventer de ikke, at det bliver tilfældet hos dem.
Tilbage i 2019 opkøbte Scanview-gruppen D.E. Electronic. Bag det firma stod Dennis Egholm, der i dag er direktør og medindehaver af Scanviews datterselskab Scanview Sikring. Over en kop kaffe på domicilet på Navervej 12 fortæller Egholm om rejsen.
– For at forstå firmaet skal man nok helt tilbage til starten. Jeg startede lidt før år 2000 med et firma, der kun lavede tyverialarmer, adgangskontrol og den slags, det var der jeg indså, at enten skulle det være det billigste, eller så skal vi være de bedste. Allerede dengang begyndte vi at blive certificeret. Der var ikke ret mange, der dengang havde certificeringer i adgangskontrol, godkendt af F&P (Brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaber. red) og forsikringsselskaberne generelt. På nogenlunde samme tidspunkt, har Torsten (Torsten Ussing, der er direktør og medindehaver af Scanview) købt videobutikken, som har rod tilbage i Legotiden, han har her haft nogle af de samme tanker som jeg, indleder Dennis Egholm og fortsætter:
– Torsten mødte jeg først igen 15 år senere, her havde jeg egentlig bygget min forretningen op ude på Industrivej. Vi havde Fredericia Kommune som kunde, havnen og nogle andre interessenter, og vi var ved at blive gode, til det, vi laver den dag i dag. På et tidspunkt vandt vi et stort udbud på Skejby Sygehus og senere da, man skulle de til at bygge OUH i Odense, der kunne vi nogle helt specielle ting i forhold til byggepladssikring. Vi kunne trække nogle statistikker til regionen om, hvor mange arbejdsulykker, der skete pr. udført time, hvor mange timer de forskellige underentreprenører havde, og hvad de har leveret i forhold til deres kontrakt. Det var sådan nogle tal, de førhen brugte fuldtidsstillinger på at finde frem til, de tal kunne vi levere ved at trykke på én knap. Den samlede aftale kunne jeg dog se, var så stor, at vi ikke kunne bære den selv, så lavede vi en aftale med Torsten fra Scanview om, at de leverede videodelen, og vi adgangsrapportdelen.
Scanview domicilet på Navervej 12. Foto: AVISEN
Samarbejdet med Torsten Ussing blev en øjenåbner. Det endte med, at det blev starten på det Scanview, som man kender i dag.
– Vi fandt ud af, at vi arbejder på fuldstændig samme måde; vi dokumenterer hvad vi laver, det skal være af god kvalitet og folk skal have det godt, når de arbejder, derfra gik der ikke lang tid før, vi fandt ud af at vi skulle bo sammen og have forretningen til at køre sammen. Vi startede et koncept, med tre virksomheder på samme adresse og det er vi sådan set stadigvæk, vi kørte det meget separat, men fandt hurtigt ud af, at hvis vi skulle have noget ud af det, skulle folk arbejde sammen. Vi skal hjælpes ad med at trække ledninger, vi skal udnytte hinandens kompetencer, sådan at vi får de bedste løsninger ud af det, hvilket vi har fået til at lykkes, siger Dennis Egholm.
Med en bred pallette af kunder, har samhørigheden givet fordele i flere andre aspekter, når der bydes på opgaver.
– Vi dyrker vores kunderelationer i håbet om at de er vedvarende, eksempelvis var det helt klart, at vi fik OUH, fordi vi havde haft Skejby, hospitalerne havde snakket med hinanden. Vi prøver at trække nogle af de store kunder. Torsten har for eksempel budt på DSB landsdækkende, det betyder, at vi har alle DSB-stationer i Danmark. Derudover har vi alle Harald Nyborg butikker i Danmark, vi har budt på nogle kommuner her de seneste år, hvor vi nu har Vejle Kommune og fornyligt har vi vundet et udbud hos Billund Kommune. Vi har også lige vundet en stor ordre i Kastrup Lufthavn, fællesnævneren for alle de her opgaver er, at vi kan være med prismæssigt i det lange løb og vi ligger rigtig godt på teknikken, siger Dennis Egholm.
Direktør for sikring, Dennis Egholm, blandt de bugnende reoler. Scanview har altid et par stykker af hver på lager, fortæller han. Foto: AVISEN
Selve Kastrup Lufthavn har Scanview haft som kunde i lang tid, men selve ordren, som Egholm omtaler, er af en speciel en af slagsene.
– Vi har et tysk produkt, der hedder Dahlmeier, et højkvalitetskamera, der passer rigtig godt i vores grønne strategi, fordi producenten er rigtig langt fremme indenfor bæredygtighed. Ovre i Kastrup Lufthavn, skulle man bygge en stor bygning, det eneste sted den kunne ligge, var foran deres kontroltårn. Det er rigtig upraktisk, at man ikke kan se landingsbanerne, når man sidder oppe i et flyveleder-tårn. Vi foreslog dem en løsning, hvor vi lavede nogle kunstige vinduer, som faktisk er skærme, her sætte vi så de helt specielle højopløselige kameraer op på taget hele vejen rundt, og klipper billederne sammen således, at flyvelederen har den fulde udsigt, som hvis du stod, og kiggede ud af vinduet – faktisk endnu bedre end hvis du kiggede ud af vinduet, det er helt unikt. I øvrigt havde de en kæmpe besparelse, det var et dyrt projekt, men et nyt kontroltårn koster meget mere, fortæller Dennis Egholm, med et smil.
Grøn strategi
En af de ting, der er helt oppe i tiden, er en grøn virksomhedsstrategi. Sådan en har Scanview også.
– Vi har gennem flere år, fået forespørgsler fra kunder, fordi kunderne også bliver spurgt ind til det, så er de nødt til at komme til os og spørge, hvad vi kan bidrage med, her skal vi vise vores kunder, at vi gør noget. Det er ikke nok at, genbruge pap, eller at tænke på og købe elbiler og så videre. Man er nødt til at gøre et eller andet mere end det, man ellers ville have gjort, og det er egentlig det, vi er begyndt på nu, gennem nogle forskellige uddannelsesforløb ved Business Fredericia og ligeledes gennem flere af vores leverandører, siger Dennis Egholm og fortsætter:
– Her har vi gravet dybere ned, med hjælp fra konsulentfirmaer og den slags. Her har vi fået udstukket retningen, fået det sat i system indtil videre, for hele betingelsen for at vi kan blive bedre, det er at vi ved, hvor meget vi ”sviner”, og det er noget af den data vi er ved at samle ind, det skulle gerne ende i vores første ESG-rapport engang i februar-marts, så har vi ligesom vores nulpunkt, kan man sige. Vi har også sat en helt masse ting i søen i forhold til, at vi prøver at købe bedre biler, opfordrer teknikkere at køre sammen, vi har slukket vores aircondition om vinteren, om sommeren tænder vi den først klokken 07:00 og slukker den igen klokken 16:00, hvor den førhen kørte flere timer før og efter. Vi prøver på at få det ind i kulturen ved, at vi på infomøder, som vi har hvert kvartal, bruger ret lang tid på at fortælle teknikkerne, hvorfor vi gør det her.
Det mest enestående der findes på matriklen er en fuldt funktionel model af et p-hus. Har kan informationer fra kunderne indlæses, således kan de få en grundig demonstration af muligheder og produkter. Foto: AVISEN.
Rekordår i sigte
Mens nogle virksomheder har lidt som følge af først coronapandemien, og siden inflationen, er det ikke tilfældet hos Scanview. Tværtimod har de ikke kunnet følge med. Nu er de kommet efter det, og forventer at præsentere et rekordoverskud.
– Vi havde nogle lidt trælse corona-år, fordi vi simpelthen blev væltet af efterspørgslen, men nu ser det ud til, at vi får det bedste år nogensinde i 2022, og det ser ud til at blive endnu bedre i 2023. Ordrebogen for nogle af afdelingerne er fyldt næsten hele året. Vi har allerede nogle ordrer, der ligger i 2024, så lige nu søger vi folk igen. Vi mander op, og bruger rigtig meget tid på at videreudvikle kompetencerne. Så det er klart, vi får rigtig travlt, og det kommer til at se godt ud, så vi længere ind i den her grønne strategi, der også skal markedsføres meget mere end vi allerede har gjort, det er der vi er på vej hen, siger Dennis Egholm.
Scanview adskiller sig fra lignende firmaer på flere områder, men især ét sted skiller de sig ud. Virksomheden er virkelig tekniske, når det kommer til at vælge de rigtige systemer.
– Der hvor jeg tænker, vi adskiller os fra de fleste andre er, at vi gerne vil være rigtig tekniske, vi er ikke interesseret i bare at få sprøjtet en masse alarmer ud. Vi bruger rigtig meget tid på at analysere kundens behov, vi bruger rigtig meget tid på at snakke med kunden, og så bruger vi rigtig meget tid på at lave en tegning og på beskrive det vi kunne tænke os at gøre. De økonomiske konsekvenser over tid bliver gennemgået minutiøst, sæt nu at hvis man ofrer lidt mere, så kan det faktisk ende med at blive en besparelse for kunden, her kommer den grønne vinkel igen ind. Hvis vi justerer på nogle ting, så kan det blive en besparelse. Har du for eksempel tyverialarmen sat til, at der ikke er behov for at varmen er så høj inde i huset, så kan vi slukke for ventilationsanlægget eller skrue varmen ned. Vi ved også, at der ikke skal bruges vand i bygningen, når der ikke er nogle, så kan vi slukke for det eller give besked om, hvis toiletterne eksempelvis løber. Vi kan i det hele taget hente data fra nogle mange andre systemer, og det er den vinkel vi har, som jeg ikke tror ret mange andre har, siger Dennis Egholm.
Ordrerne hang i lange baner på lageret, således de var klar til den enkelte montør skulle ud på opgave. Foto: AVISEN
Egholm medgiver slutteligt, at nogle virksomheder kan se ind i en mere dyster fremtid, da man nok vil se et fald i byggebranchen. Hans vurdering er dog, at Scanview ikke vil blive ramt på samme måde, grundet deres kundekreds ikke kun er aktører i den private sektor.
– Det er helt tydeligt lige nu, at man godt kan risikere, at byggeriet tager et dyk og at der måske er lidt opbremsning i markedet. Der tror jeg ikke, at vores kundesegment vil blive ramt, fordi vi har rigtig mange offentlige og store kunder, som har projekteret tingene for lang tid siden og ikke kan undvære det, eller ser det som en besparelse, en investering, hvilket også er en ny ting. For ganske få år siden, kunne jeg ikke få lov at skrive i et udbud, at efter 2-3 år, så vil det her blive en bedre eller billigere løsning, for det måtte man simpelthen ikke tage udgangspunkt i. Der skulle man tage det mest fordelagtige tilbud. Der er man nu begyndt at lytte, fordi det også har den grønne vinkel, slutter Dennis Egholm.
Selvom verdenssituationen nu gør, at eksempelvis byggebranchen vil tage et dyk, vil det ikke komme til at gå udover Scanview. Virksomheden forventes at præsentere et rekordregnskab for 2022, og kigger man i 2023 er ordrebogen allerede godt fyldt op. Dermed ser fremtiden lys ud for virksomheden, som har fokus på en grøn strategi.
Adgangskontrol til parkering hos Vejle kommune. Scanview kan integrere deres løsning komplet med øvrige systemer hos deres kunder, således at almindelige adgangskort også fungere til deres system og omvendt. Foto: AVISEN
Sur, ked af det eller bange. Det er nogle af de følelser, små børn kan sidde tilbage med, når mor eller far skælder dem ud. Konflikterne fører i flere tilfælde til, at barnet får en timeout væk fra resten af familien, og det sker, selvom barnet ikke altid forstår hvorfor. Det viser en ny undersøgelse blandt 1.153 børnehavebørn, som Børns Vilkår har lavet.
Over halvdelen af børn i alderen fem til seks år oplever, at mindst en forælder tit skælder dem ud. De voksnes skældud kan gøre børnene sure, bange eller kede af det. Det viser en ny undersøgelse fra Børns Vilkår, baseret på spørgeskemabesvarelser fra 1.153 børnehavebørn. Der er desuden lavet kvalitative interviews med 42 børn.
Undersøgelsen viser også, at hvert tredje barn oplever, at deres forældre ofte skændes. Det fremkalder de samme følelser hos børnene, som når de selv bliver skældt ud. Der ses desuden en sammenhæng mellem hyppige voksenskænderier og børn, der ofte får skældud.
– Børn er gode til at mærke stemninger hos de voksne, og forældrenes humør kan i høj grad smitte af. Hvis børn oplever gentagen skældud, kan det påvirke barnets tillid og tilknytning til forældrene negativt. Hvis man kommer til at skælde ud, er det derfor vigtigt, at barnet oplever at blive forstået og mødt i sine følelser og reaktioner på at blive skældt ud. På den måde vil man i mange tilfælde kunne genoprette trygheden og tilliden hos barnet, siger Malene Angelo, børnepsykolog i Børns Vilkår.
De færreste børn forstår en timeout
For mange af børnene fører konflikter til, at de får en timeout og skal sidde alene et andet sted end resten af familien. Det er ikke altid klart for børnene, hvorfor de får en timeout, men flere fortæller, at det gør dem kede af det, som fx Alba:
– Engang lukkede min mor mig inde i mit legerum, og så lavede jeg selv en trøstehule.
– En timeout kan skabe en voldsom utryghed i børnene, fordi de kan opleve det som en straf, som de ikke nødvendigvis ved, hvorfor de skal have. Det kan skabe en afstand mellem børn og forældre, hvor børnene kan blive usikre på, om deres forældre forstår dem, kan lide dem og vil hjælpe dem. Både skældud og timeout lærer kun børn, at deres handlinger er forkerte, ikke hvordan de kan handle anderledes næste gang, siger Malene Angelo.
I undersøgelsen fortæller børnene, at de kan se og høre, når de voksne er sure. De bruger ord som høj, streng eller ked af det-stemme, og fortæller om voksne med armene over kors, hænderne i siden, nedadvendte mundvige og rynkede bryn.
Fakta om undersøgelsen:
I foråret 2022 undersøgte Børns Vilkår børns hverdagsliv og oplevelse af tryghed i familien gennem et landsdækkende børnehavepanel. 1.153 børn fra børnehaver i hele landet besvarede et spørgeskema.
Børnene, der har besvaret spørgeskemaet, er fem til seks år gamle, og der er ca. lige mange drenge og piger. Størstedelen (85 pct.) af børnene bor med begge forældre i samme husstand, mens 15 pct. bor i en anden familietype, hvor de enten bor på skift hos deres forældre, hos én forælder eller hos en forælder og dennes nye partner.
Udover spørgeskemaundersøgelsen, er der gennemført kvalitative interviews med 42 børn i alderen fire til seks år.
Undersøgelsen er lavet som led i Børns Vilkårs program ’Tryghed for alle småbørn’, som er finansieret af Stryhns Familieselskab. Flere resultater fra undersøgelsen:
Cirka hvert tiende barn oplever, at deres forældre ikke har tid til at være sammen med dem derhjemme. Børnenes fortællinger viser, at børn typisk bliver triste eller keder sig, når de voksne har travlt.
Mere end hvert tredje barn i undersøgelsen oplever, at forældrene ofte skændes.
Mere end halvdelen af børnene oplever, at mindst én forælder tit råber vredt ad dem. For mange børn fører konflikter til, at de får en timeout og skal sidde alene et andet sted end resten af familien. Det er ikke altid klart for børnene, hvorfor de får en timeout.
I undersøgelsen er der et sammenfald mellem voksenskænderier og skældud: De børn, der oplever, at forældrene ofte skændes, oplever også i højere grad selv at blive råbt vredt ad, sammenlignet med børn, hvis forældre skændes mindre.
Justitsministeren fremsætter i dag et lovforslag med en række initiativer mod digitale krænkelser, herunder en ny selvstændig groomingbestemmelse, der forbyder grooming af personer under 18 år. Lovforslaget strammer samtidig straffelovens regler om sextortion og sidestiller tilsnigelse af samleje med voldtægt.
Grooming skal fremover kriminaliseres med en selvstændig bestemmelse i straffeloven. Det fremgår af et nyt lovforslag, som justitsministeren i dag har fremsat i Folketinget. Forslaget medfører, at det fremover kan straffes med op til 2 års fængsel, hvis en gerningsperson opbygger en relation til forurettede med det formål senere at udsætte forurettede for et seksuelt overgreb. Den forurettede skal være under 18 år.
– Når vi kriminaliserer grooming, sender vi samtidig et vigtigt signal til vores børn og unge om, at det aldrig er deres skyld, at de udsættes for et seksuelt overgreb. Det er den voksne, der har ansvaret, og det er den voksne, der skal straffes. Vi skal slå ned på de digitale børnelokkere, der rykker ind i de virtuelle fællesskaber, som vores børn og unge indgår i, siger Justitsminister Peter Hummelgaard siger
Forslaget om at kriminalisere grooming særskilt er en udmøntning af den aftale om digitale krænkelser, der blev indgået den 29. juni 2022 mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Peter Skaarup (UFG) og Karina Adsbøl (UFG). Aftalen bygger på en rapport fra en arbejdsgruppe, hvor bl.a. Red Barnet, Digitalt Ansvar og Børns Vilkår har deltaget. Arbejdsgruppen har vurderet behovet for at ændre straffeloven som følge af den digitale udvikling og har i den forbindelse bl.a. anbefalet en selvstændig kriminalisering af grooming og regler om sextortion.
Partierne bag aftalen om digitale krænkelser er enige om, at den nye groomingbestemmelse skal evalueres to år efter ikrafttrædelsen.
Strammere regler mod sextortion
Med lovforslaget lægges der samtidig op til at udvide straffelovens bestemllese om andet seksuelt forhold end samleje til også at omfatte seksuelle handlinger, som gerningspersonen får den forurettede til at udføre på sig selv. Det omfatter f.eks. såkaldt sextortion, hvor gerningspersonen får forurettede til at udføre seksuelle handlinger på sig selv ved at true med at dele f.eks. nøgenbilleder af forurettede. I dag straffes dette som ulovlig tvang og blufærdighedskrænkelse, hvor strafferammen er fængsel indtil 2 år, hvis forurettede er 15 år eller ældre. Lovforslaget indebærer bl.a., at der i sådanne tilfælde fremover afhængigt af de konkrete omstændigheder vil kunne straffes for overtrædelse af voldtægtsbestemmelsen ved andet seksuelt forhold end samleje, hvor strafferammen som udgangspunkt er fængsel indtil 8 år.
– Det er oprørende, at der findes mennesker, der udnytter og mishandler vores børn og unge på denne måde. Nu strammer vi reglerne mod sextortion og sender et klart signal om, hvor alvorligt vi ser på denne form for seksuelle krænkelser, der i høj grad også foregår digitalt, siger Justitsminister Peter Hummelgaard.
Hårdere straf for tilsnigelse til samleje Lovforslaget strammer også reglerne om tilsnigelse af samleje.
– Straffen for seksuelle overgreb skal afspejle den krænkelse, som ofrene udsættes for. Samtykkeloven har her været afgørende, og jeg håber, at loven vil føre til en varig kulturændring i samfundet, så vi på sigt vil se færre sager om voldtægt. Samtidig skal reglerne på området hele tiden følge med. Derfor tager vi nu et yderligere skridt og sidestiller tilsnigelse med voldtægt, fordi et samtykke ikke bør være gældende, hvis en gerningsperson udnytter, at offeret forveksler gerningspersonen med en anden, siger ministeren.
Lovforslaget har således til formål at sikre, at tilsnigelse af samleje med en person, der forveksler gerningspersonen med en anden, fremover karakteriseres som voldtægt. Det kan for eksempel være, hvis forurettede tager fejl af, hvilken person forurettede er sammen med, og gerningspersonen udnytter den vildfarelse hos den forurettede. Samtidig skærpes straffen for tilsnigelse af samleje til det dobbelte af, hvad straffen er i dag. Desuden får forurettede i sager om tilsnigelse af samleje bl.a. samme adgang til bistandsadvokat som forurettede i voldtægtssager.
Det islandske håndboldforbund oplyser tirsdag aften, at de er nået til enighed med Gudmundur Gudmundsson om, at han stopper som islandsk landstræner. Fremover vil han koncentrere sig om at være cheftræner i Fredericia Håndboldklub.
Da Gudmundur Gudmundsson tiltrådte som FHK-træner i sommeren 2022 var det en del af pakken, at Gudmundsson var ansat som islandsk landstræner. Ved flere lejligheder har FHK’s administrerende direktør, Thomas Renneberg-Larsen, ment det var en god idé, da det ville komme FHK til gode, at Gudmundsson fik inspiration andre steder fra også, men nu er det slut.
Gudmundur Gudmundsson har trænet det islandske landshold i alt i 14 år. Som træner har han bragt det islandske landshold til 16 store turneringer, heraf tre olympiske lege.
Da Gudmundsson overtog landsholdet for tredje gang i 2018, var målet at bringe landsholdet tilbage i front, for at være blandt de otte bedste landshold i verden. Ved EM 2022 i Ungarn blev det mål nået, da holdet sluttede på en sjetteplads trods store forhindringer, der kunne tilskrives covid-19. Det var meget usandsynligt, at det islandske landshold skulle nå den målsætning ved VM 2023 i Sverige, og det lykkedes heller ikke, da holdet gik ned med flaget i ti minutter mod Ungarn.
Gudmundur Gudmundsson har opnået stor succes med det islandske landshold, og det er værd at nævne sølv ved OL 2008 i Beijing, bronzemedalje ved EM 2010 i Østrig, fjerdeplads ved EM 2002 i Sverige, syvendeplads ved VM 2003 i Portugal, sjetteplads ved VM 2011 i Sverige og femteplads ved OL 2012 i London og sjetteplads ved EM 2022 i Ungarn.
Den nu forhenværende islandske landstræner er den eneste håndboldlandstræner i historien, der har ført to forskellige nationers landshold til finalen ved de olympiske lege, Islands landshold, der vandt sølv, og det danske landshold, som blev olympisk mester i Rio 2016. Gudmundur Gudmundsson er tillige den eneste træner i islandsk håndbolds historie, der har vundet en medalje ved en stor turnering med det islandske herrelandshold i håndbold. Som følge af bedrifter er han blevet tildelt Storridderkorset af Islands præsident og Dannebrogs Ridderkors.
Via Fredericia Håndboldklub oplyser Gudmundur Gudmundsson, at han ikke har yderligere kommentarer, da han har fuld fokus på at forberede holdet til lørdagens ligakamp mod Mors-Thy.
Personer med usynlige handicaps, der besøger et af Comwells danske hoteller kan nu trygt bære Solsikken, hvis de ønsker at signalere til medarbejdere og øvrige gæster, at der kan være behov for ekstra tid, tålmodighed eller hjælp. Comwell Hotels er første danske hotelkæde, som tilslutter sig Solsikkeprogrammet.
At skabe tryghed for og omkring gæster og medarbejdere har i over 50 år været en af hjørnestenene i danskejede Comwell Hotels. Samarbejdet med Solsikkeprogrammet er en vigtig brik i også at skabe tryghed for dem, der har ekstra behov for hjælp og støtte.
– Comwell er en rummelig arbejdsplads med plads til alle, og derfor betyder det meget for os at indgå i Solsikkeprogrammet. Vi ønsker at skabe trygge rammer for både gæster og kollegaer – og i høj grad også for dem, der måtte have et usynligt handicap. Vores gæster skal vide, at hos os vil de blive mødt med forståelse for, hvad det vil sige at bære Solsikkesnoren. De skal hverken forklare sig eller føle sig utrygge, når de træder ind ad hoteldøren, fortæller Mai-Britt Jensen, direktør for HR og Bæredygtighed i Comwell Hotels.
Alle medarbejdere trænes
Alle medarbejdere på Comwells hoteller er blevet trænet i, hvad et usynligt handicap er, hvad det betyder at bære Solsikkesnoren, og hvordan man møder en person, der har valgt at bære den.
– For personer med et usynligt handicap som eksempelvis hjerneskade, ADHD, angst og autisme, kan det være både stressende og belastende at være i ukendte omgivelser med mange mennesker omkring sig, som jo ofte er tilfældet på et hotel. Det kan være en ekstra barriere for overhovedet at komme ud ad døren derhjemme, hvis man samtidig oplever at skulle forklare sine udfordringer for at skabe forståelse. Derfor er vi meget glade for at indgå et samarbejde med Comwell, lyder det fra Kathrine Drastrup, Nordisk Kundeansvarlig i Solsikkeprogrammet.
Solsikkesnoren bæres af personer, der ønsker at synliggøre sit usynlige handicap og udleveres som pin eller nøglesnor uden spørgsmål i receptionen på alle Comwells hoteller. Det er frivilligt for gæster og medarbejdere, om man ønsker at bære den.
Udover træning af medarbejderne, vil Comwells gæster også blive mødt med skiltning på hotellerne, der fortæller, hvordan man som gæst kan hjælpe og støtte en person med Solsikkesnoren. Det skal sikre alle gæster et mere inkluderende hotelbesøg. Gæsterne vil også møde medarbejdere med hvide støttepins, som signalerer, at Comwell støtter op om Solsikkeprogrammet.
Om Solsikkeprogrammet
Solsikkeprogrammet udbreder forståelse og kendskab til usynlige handicaps og sikrer, at personer med usynlige handicaps kan vælge at gøre det usynlige synligt. Virksomheder og organisationer, der er med i Solsikkeprogrammet, træner sine medarbejdere i, hvad det indebærer at bære Solsikkesnoren. Det giver brugere af Solsikken en mere tryg og tilgængelig oplevelse hos de virksomheder, der er med i programmet.
Solsikkeprogrammet er drevet af støttemedlemskaber fra virksomheder, kommuner, foreninger, m.fl. For støtten udvikler Solsikkeprogrammet kampagner rettet mod offentligheden samt træningsvideoer til brug for kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere i de virksomheder, der tilslutter sig Solsikkeprogrammet.
Nye Borgerlige valgt for et par uger siden ny formand og næstformand. Siden har særligt næstformand, Henriette Ergemann, gjort sig bemærket, og hun har nu taget konsekvensen af den store omtale og har valgt at trække sig.
Pernille Vermund gik af som formand og Peter Seier som næstformand. Derfor skulle Nye Borgerliges medlemmer vælge en ny formand og næstformand. Valget faldt på Lars Boje og Henriette Ergemann, hvor sidstnævnte var ude i et kampvalg om at blive næstformand. Med 204 ud af 317 stemmer blev Ergemann valgt.
Efter Henriette Ergemanns indtog er gamle Facebook-kommentarer, omkring skeptiske covid-19 holdninger kommet frem i medierne, og det har skabt negativ fokus og megen omtale. Det har hovedpersonen nu taget konsekvensen af. Det oplyser Ergemann på Facebook.
HK Privats sektorbestyrelse har på baggrund af weekendens overenskomstaftale mellem CO Industri og Dansk Industri enstemmigt besluttet at stemme ja til den 2-årige overenskomstaftale for industrien.
HK Privats øverste myndighed, sektorbestyrelsen, har netop besluttet at stemme ja til industriforliget.
– Samlet set står vi med et forlig med afgørende forbedringer på lønsedlen og en markant styrkelse af hele overenskomstsystemet. Det kan vi være rigtig tilfredse med, siger Simon Tøgern, formand for HK Privat.
Særligt de historisk høje forbedringer på henholdsvis pension på to procent fra i år og forhøjelsen af fritvalgskotoen på to procent fra næste år samt en markant styrkelse af tillidsrepræsentanters rolle har gjort udslaget. Derudover ses en række stramninger af bestemmelser om natarbejde som særligt vigtige, og så vækker de historiske forhøjelser af elevlønningerne på 8 procent over to år og en stigning i løndækningen under selvvalgt uddannelse fra 85 til 100 procent stor begejstring.
– Nu skal vi i gang med at forhandle en række andre overenskomster, hvor vi sigter efter at få alle de gode elementer fra industriforliget med, siger Simon Tøgern.
Overenskomstaftalen løber i to år. Med industriforliget er på plads begynder forhandlingerne for HK Privats 24 resterende landsoverenskomster for godt 60.000 erhvervsaktive medlemmer. De består hovedsageligt af administrative medarbejdere, men også laboranter, grafikere, it-medarbejdere, tandklinikassistenter og andre faggrupper.
Det bliver desværre mere og mere ligegyldigt, om det, der formidles, nu også er sandt. For eksempel synes præsident Donald Trumps 30,573 usandheder i...
EVENTS. Når sommeren lægger sin arm om Middelfart, og Lillebælt spejler himlen som et poleret sølvspejl, sker der noget ganske særligt nede omkring Gammel...
KENDTE. Komikeren Melvin Kakooza deler nu i en ærlig opdatering på Instagram, hvordan livet efter hans operation i 2021 stadig præges af frygt, tvivl...
