16.3 C
Copenhagen
lørdag 12. juli 2025

DMI: Alt fra snestorm til sjap

0

De seneste prognoser indikerer, at lavtrykket tager en bane hen over den centrale del af landet. Det betyder at nedbøren vil falde som sne nord for lavtrykket, mens nedbøren syd for lavtrykket vil en blandet landhandel med en blanding af sne, slud og regn.

Der er dog stadig en risiko for at lavtrykket tager en mere nordlige bane over landet, i det tilfælde vil nedbøren i en større del af landet falde som tøsne eller slud.

Tiltagende vinde og køligere temperaturer

Udover sne, så bringer lavtrykket også mere blæsende vejr med sig. I hele landet ventes der mellem frisk og hård vind. Desuden er der i store dele af landet risiko for vindstød af stormstyrke.

Temperaturen vil ligge mellem frysepunktet og 4 graders varme, mens det i det varslede område vil være omkring frysepunktet og i løbet af dagen falde til mellem 2 og 3 graders frost.

Kombinationen af sne, frost og blæsende vejr giver stor sandsynlighed for snefygning i det centrale og nordlige Jylland. Snefygning kan give store trafikale problemer, med sigtbarhed og store snedriver.

Derfor er der udsendt et varsel for snestorm i den nordlige og centrale del af Jylland.

På den lyse side

Når lavtrykket helt har passeret Danmark, får vi vinden ned fra nord og nordvest med kold luft og kun enkelte spredte slud- eller snebyger, hvor der er gode muligheder for lidt eller nogen sol ind imellem.

Dagtemperatur ventes at ligge mellem frysepunktet og 4 graders varme, og nattemperatur ned mellem 2 og 6 graders frost, men natten til onsdag kan temp. lokalt falde ned til omkring 10 graders frost.

Unge spritbilister er årsag til mange dræbte og alvorligt tilskadekomne

0

Fulde bilister i alderen 17 til 24 år er årsag til hver tredje dræbte og alvorligt tilskadekomne i spiritusulykker i bil. Særligt overrepræsenteret er landkommunerne, hvor der sker mange ulykker i forhold til antallet af unge, som bor der.

En langt større andel af unge bilister har kørt spritkørsel sammenlignet med andre bilister. Det er de triste realiteter i en undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden, som derfor netop nu sætter fokus på problemet i en kampagne målrettet de unge.

I undersøgelsen, som er foretaget af Wilke, svarer 12 procent af de 17 til 24-årige bilister, at de har kørt spritkørsel inden for det seneste år. Til sammenligning gælder det for fire procent af bilisterne i alderen 25+. Der er altså tre gange så mange unge, som svarer, at de har kørt spritkørsel.

Resultatet kan desværre også ses på vejene. For når alkohol kombineres med unges manglende kørselserfaring og højere risikovillighed, skaber det mange alvorlige ulykker. Faktisk er det hver tredje dræbte eller alvorligt tilskadekomne i ulykker med en alkoholpåvirket bilist, hvor bilisten var i alderen 17 til 24 år.

– Tallene taler deres tydelige sprog, når vi ser på unge bilister i alvorlige spritulykker. Rådet for Sikker Trafik anbefaler blandt andet en promillegrænse på 0,2 for nye bilister. Det ville gøre det klart, at man ikke skal drikke alkohol og efterfølgende køre bil, siger Morten Wehner, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.

I perioden 2017 til 2021 var det 189 ud af i alt 523 dræbte og alvorligt tilskadekomne i ulykker med en spirituspåvirket bilist, hvor føreren af bilen var i alderen 17 til 24 år. Det viser tal fra Vejdirektoratets Ulykkesstatistik.

De unge i aldersgruppen udgør cirka 10 procent af befolkningen, så man kan roligt konkludere, at unge bilister er markant overrepræsenterede bag rattet i spritulykker, hvor der er dræbte eller alvorligt tilskadekomne.

– Det er helt afgørende, at man selv tager ansvar for, at man ikke ender som spritbilist. Før man skal til et socialt arrangement, hvor der serveres alkohol, skal man være sikker på, hvordan man kommer hjem. Ser man en ven, som måske har fået for meget at drikke, er det også vigtigt, at man siger fra, tilbyder at splejse til en taxa eller foreslår en overnatning på sofaen. I sidste ende bør man tage bilnøglerne, for de fleste vil takke en dagen efter, hvis man forhindrede dem i at blive spritbilist, siger René Højer, projektchef i TrygFonden.

Særligt landkommunerne er hårdt ramt
Når man kigger på antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i ulykker, hvor en alkoholpåvirket 17 til 24-årig sad bag rattet, tegner der sig et tydeligt billede. Ulykkerne sker i høj grad i landkommuner, hvor relativt få af de unge bor.

I hovedstads- og storbykommunerne bor 49 procent af alle landets 17 til 24-årige, mens det er 15 procent af de dræbte og alvorligt tilskadekomne i ulykker med spirituspåvirkede unge bag rattet, som sker her.

Helt anderledes ser det ud, hvis man kigger på landkommunerne. Blot 17 procent af de unge i aldersgruppen bor i landkommuner, mens det er hele 41 procent af de dræbte og alvorligt tilskadekomne i ulykker med en fuld 17 til 24-årig bag rattet, som sker i landkommuner.

I Nordjyllands Politikreds er syv ud af kredsens ni kommuner defineret som landkommuner, og i politiet er man ganske opmærksom på problemet.

– Der køres hurtigere på landeveje end i byer, og dét kombineret med spiritus kan være årsag til meget alvorlige færdselsuheld. Derfor har vi i politiet også generelt et stort fokus på spirituskørsel. Det gælder ikke mindst blandt de unge, hvor vi for eksempel foretager spirituskontroller ud fra, hvornår de unge går i byen. Derudover har vi forebyggende samtaler med de unge, vi kommer i kontakt med, og spirituskørsel er et emne, vi er meget bevidste om løbende at kommunikere og advare om, blandt andet på de sociale medier, fortæller politikommissær Jess Falberg, leder af Operativ Færdsel i Nordjyllands Politi.

De dræbte og alvorligt tilskadekomne i ulykkerne kan både være den 17 til 24-årige bilist selv, passagerer i bilen eller mennesker udenfor bilen uanset alder.

Der er mange faktorer, som sandsynligvis er medvirkende årsag til, at billedet tegner sig sådan. Unge, som bor i dele af landet, hvor den kollektive transport er sparsom eller afstandene er for store til at bruge cyklen som det primære transportmiddel, vil oftere have egen bil, så de kan transportere sig til og fra arbejde, uddannelse, venner og fritidsaktiviteter.

Problemet er bare, at bilen i nogle tilfælde kan friste, når unge med alkohol i blodet egentlig ikke burde sætte sig bag rattet. Samtidig er afstandene i landkommunerne større, og fordi farten på landevejene er relativt høj, bliver ulykkerne ofte mere alvorlige.

Det er Danmarks Statistiks inddeling af kommuner i kategorier, som er lagt til grund for kategoriseringen af kommunetyper.

Gode råd

Tre råd til unge:

– Skal du til fest eller i byen, og skal du drikke alkohol, er det vigtigt, at du på forhånd har fundet ud af, hvordan du kommer hjem. Venter du med at træffe beslutningen, til du er fuld og træt, risikerer du at træffe et dumt valg og sætte dig bag rattet.
– Ser du en ven, som har fået noget at drikke, bør du spørge, om han/hun er sikker på, at det er forsvarligt at køre bil. Du kan eventuelt alliere dig med andre venner, så I er flere, som spørger.
– Hvis du er i tvivl om, hvorvidt en ven har fået for meget at drikke til at kunne køre, kan du tilbyde at splejse til en taxa eller spørge, om han/hun vil overnatte på en sofa.

To råd til forældre:

– Selvom dit barn formelt er voksen og gammel nok til at køre bil selv, er det en god ide at lave aftaler med og forsøge at påvirke sit barn. Ofte ser de unge stadig deres forældre som rollemodeller.
– Hvis du har mulighed for det, kan du tilbyde, at de må ringe, hvis de pludselig står i en uoverskuelig situation og skal hentes.

Næsten 27.000 besøgte bådudstilling

0

Boat Show Denmark 2023 kunne fejre en flot genopstandelse efter en fireårig pause på grund af coronapandemien. Ved arrangementet, som blev afholdt indendørs i Fredericia, besøgte knap 27.000 personer over de to weekender udstillingen, og det var ikke kun for at kigge på bådene.

Besøgstallet viser, at interessen for det gode liv på vandet stadig er stærk, på trods af tidens ugunstige omstændigheder på nogle områder.

Boat Show 2023 Bluebay

– For os har det været super godt – ja jeg vil faktisk kalde det en ekstrem succes, lyder det fra Dan Christiansen, ejer og direktør hos Bluebay Marine i Silkeborg.

– Der har været rigtig mange besøgende, men vigtigst af alt, så var der stor “kvalitet” hos gæsterne. Rigtig mange kom for reelt at se og handle. Vi har fået et stort antal emner, og i dagene mellem de to udstillings- weekender lå vi vandret for at udarbejde tilbud og indgå handler, oplyser Dan Christiansen.

Salgene har ifølge direktøren fordelt sig over hele spektret af både, og blandt andet er en Jeanneau Merry Fisher 1090 Fly til to millioner kroner blevet langet over disken i Fredericia.

Kajak Freak havde travlt.

Travlt hos Kajak Freak

Også hos “Kajak Freak”, som udstillingsmæssigt har valgt at sadle om til Boat Show Denmark, var tilfredsheden stor:

– Det har været en fed oplevelse, ikke mindst fordi publikum her pr. definition har en interesse for aktiviteter på vandet og ved noget om det. Her skal vi ikke forklare, hvad vej båden skal vende, siger indehaver Brian Justesen med et smil.

– Vi har solgt en del på udstillingen til tidligere sejlere, som måske ikke længere orker det med en stor båd, vedligehold, bundmaling etc., men som stadig drages af vandet, når solen og foråret melder sig. Vi har også solgt mange af vores smarte, oppustelige kajakker til cirka 7.500 kroner, som sejlere kan have i et lukaf på båden. Og så har vi naturligvis solgt mange almindelige kajakker – det er vist kun et par stykker, vi skal have med tilbage til Vinderup, konstaterer Brian Justesen, som også glædede sig over stor kajak-aktivitet i det store Boat Show-bassin lige ved siden af standen.

Dirch Petersen. Foto: PR

Tilfreds formand

Dirch Petersen, formand for brancheforeningen Skib & Båd og indehaver af Dragør Baadeværft, glæder sig over, at Danmarks eneste indendørs bådudstilling er tilbage i fin form efter den ufrivillige coronapause.

– Jeg har oplevet en rigtig god stemning hos både udstillere og besøgende, og rammerne her i MESSE C er helt perfekte. På trods af fire års pause og den lidt omskiftelige tid, vi er i nu, så hører jeg om gode kontakter, købelyst og seriøsitet hos de besøgende. Selv har vi også hos Dragør Baadeværft haft en meget positiv udstilling, hvor vi også har haft mange sjællandske besøgende på standen. Jeg synes, Boat Show 2023 sender et optimistisk signal for både branchen og bådfolket, slutter Dirch Petersen.

29-årig mand stjal bil og kørte spiritus- og narkopåvirket

0
Foto: AVISEN

En 29-årig mand fra Vejen blev i Kolding rutinemæssigt standset, da han kørte i en stjålet bil fra Vejen.

Det viste sig at manden både var påvirket af stoffer og spiritus. Søndag morgen lå han endnu til afrusning, og man forventer at sigte ham, når han er kommet sig.

Mand forlod motorvejen efter solofærdselsuheld

0

På Østjyske Motorvej i Vejle så en lastbilchauffør en personbil, der kørte ind i autoværnet. Manden, der kørte i personbilen, forlod efter færdselsuheldet, stedet.

Sydøstjyllands Politi modtog anmeldelsen søndag klokken 04.00. De har senere på natten fået taget kontakt til manden, der var omtumlet efter situationen, og derfor forlod stedet. Manden var ikke kommet til skade.

Uheld spærrer motorvejsspor

0

E45 Østjyske Motorvej, fra Skærup mod Vejle mellem motorvejskryds Skærup og serviceanlæg Skærup Øst er højre spor spærret efter et uheld.

Politi og redningsmandskab er på stedet, vejen forventes tidligst ryddet kl. 06:45.

Fremragende FHK fik has på Aalborg

0

Fredericia Håndboldklub hentede lørdag den fjerde sejr på stribe, da det blev til en af de helt store skalpe. Aalborg Håndbolds stjerner blev send retur til Limfjorden med et nederlag på 29-28.

Det var historisk, magisk og egentlig ikke til at forstå. 2.369 tilskuere var på plads i en propfyldt thansen ARENA, hvor der næsten ikke kunne klemmes flere tilskuere ind. Stemningen blev sat allerede inden, at tilskuerne havde gjort deres indtog i hallen.

Bjørnsen, det er den vej <-> var beskeden fra HK Ultras til den norske Aalborg-fløj, da han gik forbi fanklubben, som på et papskilt havde skrevet det og flashede til Kristian Bjørnsen ved Aalborg-spillernes ankomst i forhallen.

Nordmanden var ikke den eneste, der stod for skud. VM-flop, VM-flop, VM-flop blev der råbt efter den unge højre back Mads Hoxer, der godt nok vandt VM med Danm

ark i januar, men som endte med at blive taget ud af truppen, da han ikke præsterede. Det var ikke gået HK Ultras’ næse forbi.

adp-as.dk
https://youtu.be/k08T08dXyH0

Aalborg var til kampen svækket af at være uden Buster Juul og Mikkel Hansen, som man på forhånd var klar over, men ikke nok med det var også Jesper Nielsen ude med en skade, og Felix Claar var blevet hjemme i det nordjyske, da han var syg. FHK var heller ikke uden afbud. Der gik et gisp igennem Fredericia, da holdkortet blev annonceret uden Anders Kragh Martinusen, og kort tid inde i kampen gik også Nikolaj A. Nielsen i stykker, da han fik en fiberspængning i skulderen.

– Det var ikke nemt, da Nielsen blev skadet og Martinusen var skadet, men jeg synes, at holdet viste en fantastisk karakter og kom igennem det mod et europæisk tophold, sagde Gudmundur Gudmundsson efter kampen.

I den seneste tid har Reinier Taboada og James Junior Scott været de foretrukkende højrehænder i den fredericianske bagkæde. De har været brandvarme begge to, og det fortsatte mod Aalborg. Særligt franske Scott var ustoppelig. Han scorede sit fjerde mål til stillingen 7-4 midtvejs i første halvleg, og det gjorde, at der blev lugtet blod af FHK.

Foto: AVISEN

I miderforsvaret stod Einar Olafsson og Lasse Balstad solidt plantet, og når der var brug for det tog Thorsten Fries også fra. Det skete blandt andet efter 25 minutter, da Fries på et straffekast pillede Aron Palmarsson og sendte thansen ARENA i ekstase. Ekstase var der også fem minutter senere, da FHK gik til pause foran 16-13 efter, at Scott havde lavet halvdelen af målene.

Den franske FHK-spiller var her, der og alle vegne. Han kunne nærmest gå på vandet, og kan med de mange mål sammenlignes med Micke Næsby, der i en kamp mod Skjern for mange år tilbage lavede 18 mål. Helt så mange nåede Scott ikke op på, da det blev til 13 mål på 19 forsøg.

– Det var meget godt. Jeg elsker at spille her, og jeg nyder at spille svære kampe som mod Aalborg, sagde den ydmyge franskmand efter kampen.

Scott var ikke meget for at tale om den præstation, som han selv leverede. Til gengæld mener han, at VM-pausen har bekommet ham godt.

– I januar har vi fået trænet rigtig godt, og jeg har fået bedre relationer med de andre spillere, sagde Junior Scott.

Foto: AVISEN

Bedst som man forventede, at Aalborg ville komme som skudt ud af en kanon i anden halvlegs indledning skete det ikke. I stedet kanonerede James Junior Scott det 11. mål ind efter 35 minutter, da han scorede til 20-15.

Gudmundur Gudmundsson kunne efterfølgende se FHK gå lidt i stå. På kort tid tog han to timeouts, og det betød blandt andet, at Nicolaj Nørager kom på banen for første gang efter 40 minutter. Kort tid efter blev der kommanderet syv mod seks, og der blev Kristian Stoklund også sat ind, men i den periode begyndte FHK at brænde en del nærskud på Simon Gade.

Tilbage på banen kom Junior Scott, og samtidig fik rutinerede Mads Christiansen bidraget med mål. Alligevel lykkedes det Aalborg at komme tættere og tættere på. Nordjyderne fik udlignet til 24-24, og der skete der en ændring, som blev kampafgørende.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Emil Tellerup var for første gang med på holdkortet efter den lange skadespause. Det fejrede den karismatiske keeper med at redde de fire første Aalborg-skud og sendte thansen ARENA ud i vild jubel. Taget var ved at lette, da stillingen var 28-24 med seks minutter tilbage af opgøret.

Aalborg-træner Stefan Madsen forlangte timeout og gik i syv mod seks. Det bekom Aalborg vel, da Mads Hoxer scorede tre mål i træk. Reinier Taboada fik sat bolden i kassen til 29-27, og fik givet FHK et pusterum, men Mads Hoxer ville det anderledes og scorede til 29-28.

Foto: AVISEN

Til sidst kørte FHK et langt angreb. Armen kom i vejret, og Kasper Young blev tvunget til en afslutning midt for mål, og det skud blev reddet af Simon Gade med 23 sekunder igen. thansen ARENA rejste sig op og lagde et massivt tryk på Aalborg-spillerne, der lagde en sidste plan i en timeout. Planen lykkedes ikke, da Aron Palmarsson med et par sekunder igen skød langt ved siden af mål.

Jublen brød efterfølgende løs. Der blev dannet en klynge omkring Emil Tellerup, der til sidst kom ind og blev kampafgørende i den historiske FHK-sejr mod Aalborg, som fredericianerne besejrede for første gang siden 16. februar 2003. 

Sejren betyder, at FHK fortsat er på syvendepladsen i ligaen, men nu er á point mod Skanderborg-Aarhus, der har spillet en kamp færre. Næste gang fredericianerne skal i aktion er den 16. marts på udebane mod TTH Holstebro.

Tidligere ministers billede brugt på datingsider

0
Transportminister Benny Engelbrecht, fredag den 20. december 2019.

En eller flere personer har brugt billeder af den tidligere transportminister, Benny Engelbrecht, uden hans tilladelse. Benny har åbent fortalt om dette på sine sociale medier og advarer nu andre om, at deres billeder muligvis også kan blive misbrugt. Han har videregivet sagen til politiet og roser deres indsats i at efterforske sagen.

Benny har udsendt en advarsel på Twitter og beder folk om at være opmærksomme, hvis de ser hans billede på en datingside, da det ikke vil være ham. Politiet er i øjeblikket i gang med at efterforske mindst ét tilfælde af identitetsmisbrug, som Benny har været udsat for, men der kan potentielt være dusinvis af andre tilfælde.

Det er en alvorlig sag, da misbrug af billeder kan have negative konsekvenser for den person, som billedet tilhører. Det er vigtigt at være forsigtig med, hvem man deler sine personlige oplysninger og billeder med på nettet. Benny Engelbrecht opfordrer alle til at være opmærksomme og forsigtige på nettet for at undgå at blive udsat for lignende misbrug.

Røgudvikling i Verisures faste ejendom

0

Sydøstjyllands Politi modtog fredag en anmeldelse om kraftig røgudvikling fra forsikringsselskabet Verisure i Vejle.

Beredskaberne, der var til stede, konstaterede at røgen formentlig kom fra en powerbank. Der skete ingen skade på den faste ejendom.

Danske Regioner: Stop tomgangen på de særlige pladser i psykiatrien

0

De særlige pladser, som er målrettet særligt udsatte personer med psykiske lidelser, står i vidt omfang tomme. Det er spild af penge, og Danske Regioner har bedt regeringen at ændre rammevilkårene for de 150 særlige pladser, så regionerne selv råder over pladserne.

Fra 2018 etablerede regionerne 150 såkaldte særlige pladser i psykiatrien, målrettet en mindre gruppe af særligt udsatte personer med svære psykiske lidelser, sociale problemstillinger, udadreagerende adfærd og eventuelt problemer med misbrug.

I de fem år der er gået siden pladsernes etablering har det dog konsekvent været en udfordring at udnytte pladserne, som kommunerne primært finansierer og visiterer til. Halvdelen af de særlige pladser står tomme, og det et helt uholdbart spild af ressourcer. Særligt fordi der samtidig er stort pres på psykiatrien.

Danske Regioner ønsker i stedet en permanent finansieret løsning, hvor regionerne visiterer til pladserne.

– Det giver ingen mening, at de særlige pladser står tomme, mens vi samtidig mangler pladserne i den regionale psykiatri. Vi har derfor sendt et brev til sundhedsministeren, hvor vi kraftigt opfordrer til, at de særlige pladser ændres, så regionerne selv kan råde over pladserne, siger Danske Regioners formand, Anders Kühnau.

Skal fortsat komme målgruppen til gavn
De særlige pladser blev oprindeligt oprettet af Folketinget efter en række alvorlige hændelser med vold, trusler og i enkelte tilfælde sågar drab på botilbud. Danske Regioner opfordrer til, at pladserne fortsat skal være målrettet gruppen af særligt udsatte personer, som kan have gavn af længerevarende indlæggelser.

Det kræver imidlertid, at ordningen grundlæggende laves om, så kommunernes nuværende udgifter til pladserne i stedet bliver overført til regionerne.

– De særlige pladser virker efter hensigten – det er fagpersoner, patienter og pårørende helt enige om. De bidrager til, at vi undgår nogle svære konflikter og voldsepisoder. Derfor er det også helt hen i vejret, at vi ikke udnytter pladserne effektivt, siger Anders Kühnau.

Forslag om tre konkrete ændringer
Regionerne ønsker at drive pladserne efter de almindelige bestemmelser i psykiatrien. Regionerne skal kunne visitere til indlæggelse, så vi kan sikre, at pladserne benyttes fuldt ud. Sidst men ikke mindst skal rehabiliteringen videreføres efter udskrivelse i stærke socialpsykiske tilbud ude i kommunerne.

– Det er vores overbevisning, at de særlige pladser med afsæt i de ændringer endelig vil kunne komme målgruppen af særligt udsatte personer med svære psykisk lidelse fuldt ud til gavn, siger Anders Kühnau.

Emma og Oscar topper listen over navne til nyfødte i 2024

0
NAVNE. Emma og Oscar var danskernes foretrukne navne til nyfødte i 2024. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik. Ud af 1.000 nyfødte...

Ny pony på vej til Herslev Rideklub

0
DONATION. Herslev Rideklub har netop modtaget en donation på 10.000 kroner fra SPAR, som skal gå til indkøb af en ny pony. Beløbet er...

Fra Færøernes fjelde til rustens poesi – Fredericia Kunstforening trækker publikum til med stor...

0
KUNST. Der er en særlig rolig, næsten sagte stemning denne sommerdag i Fredericia Kunstforening. Lyset falder ind ad vinduerne og trækker lange, blide strøg...

Skal du på ferie? Tjek passet i dag, siger politiet

0
REJSER. Sommeren er højsæson for rejser, men også for ubehagelige overraskelser ved gaten. Sydøstjyllands Politi minder derfor alle borgere om at få tjekket gyldigheden...

Dag 5: Skøn sol, varme og Mur de Huy

0
DAGBOG. På dag 5 var vejret endelig med rytterne – skøn sol og varme prægede dagen, som bød på den første “korte” etape på...

Ny mur skal beskytte midtby mod oversvømmelser

0
KOLDING. Kolding Kommune og Blue Kolding er nu godt i gang med opførelsen af en ny højvandssikring langs sydkajen på Kolding Havn. Den permanente...