I de tidlige morgentimer, omkring klokken 02.46, opstod der en brand i en bil på Amaliegade i Børkop.
Bilen var ikke fra Børkop, men fra Nyborg. De nøjagtige årsager til branden er endnu ukendte, men der er nu iværksat en brandundersøgelse for at efterforske i, hvad der kan have udløst hændelsen.
Vagtchef John Skjødt fra Sydøstjyllands Politi opfordrer eventuelle vidner, der måtte have været til stede eller har informationer omkring hændelsen, til at tage kontakt til politiet.
Sydøstjyllands Politi modtog en anmeldelse om et indbrud i en villa i Overgaden i Børkop klokken 02.58.
Selvom indtrængeren eller indtrængerne brød et vindue for at få adgang til boligen, ser det ud til, at de forlod stedet uden at stjæle noget. Øjenvidner har rapporteret, at de hørte lyden af folk, der løb fra villaen kort efter episoden, og nogle fortæller at de har set silhuetter i mørket.
John Skjødt, vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, opfordrer alle, der måtte have oplysninger eller have bemærket noget mistænkeligt den pågældende nat, til at tage kontakt til politiet.
Mellem lørdag den 23. september og fredag den 6. oktober har et fritidshus på Randsborgvej i Børkop været udsat for et indbrud. Sydøstjyllands Politi modtog anmeldelsen lørdag klokken 09.35, og de foreløbige undersøgelser viser, at gerningsmændene har skaffet sig adgang til huset ved at bryde et vindue op.
Ifølge vagtchef Steffen Wolf fra Sydøstjyllands Politi har de ukendte gerningsmænd tilsyneladende haft tid til at gennemsøge boligen grundigt. Fra stedet er der stjålet diverse elektronik, herunder et fjernsyn, en højtaler samt en kaffemaskine.
Dansk Folkeparti har afholdt årsmøde med 700 deltagere i Viborg Stadionhal. Susanne Eilersen mener, at det viser partiet igen er én stor familie.
DF har været i vælten, men det ved at vende. Op til sidste Folketingsvalg var der tale, om de kom over spærregrænsen, og det lykkedes de med. Med Morten Messerschmidt som ny formand er der kommet positive vibes over partiet igen.
– Hvis man kigger isoleret på årsmødet i Viborg, var det helt fantastisk, mødet var lavet efter en ny skabelon, grundet økonomien vi har i dag, da vi ikke fik så mange stemmer som de forrige valg, så vi skulle lave det på en anden måde, vi har en masse frivillige, der bakker op og hjalp til og vi har fået tilkendegivelser, om det var mere hyggeligt og afslappet, og det vil vores medlemmer gerne. Det skal ikke være på bonede gulve og med fint mad, vi var i Viborg i håndboldhallen, som var pyntet fint op og der var Grandprix musik og DJ bagefter så selv Pia fik svinget træbenet, siger Susanne Eilersen.
I forbindelse med formandsvalget i Dansk Folkeparti var der uro i partiet. En del meldte sig ud af partiet, men Susanne Eilersen gjorde ikke – og det var der en grund til.
– Det er her jeg hører hjemme. Jeg synes, at når det blæser og stormer omkring ørerne på en, og det ser skidt ud, og hvis man mener det inderst inde, skal man blive og holde ved og ikke smutte, og jeg kan se, at vi stadig har de samme værdier som jeg gik til valg med på med ældre og handicappede og dem der har det svært, og udlændinge, og EU, som jeg ikke er begejstret for, og de borgerlige dyder med at yde noget til samfundet, og ikke bare have og have, så alle de ting finder vi ind til kerne af, og Pia K. er stadig med, og det var hende som jeg dengang meldte mig ind for, og hun er der stadig og det er dejligt. Morten er ved at finde en god linje. Han er inddragende og skal lave et nyt arbejdsprog, fordi programmet fra i dag er helt fra Pia og der er ikke lavet noget nyt siden hun gik af som formand og verden har ændret sig og det skal vi følge med i. Jeg er glad for, at Morten til årsmødet sagde, at vi er medlem af blå blok, og at vi har det bløde hjerte, og kærer os om dem, der har det svært, forklarer Susanne Eilersen.
Eilersen mener, at Dansk Folkeparti er et godt sted i dag, og stadig kører på de dyder, der gjorde, at hun meldte sig ind i partiet.
– Det synes jeg, at jeg kune mærke. Vi var 700 som var et flot antal efter det vi har været ude i, så det viser Morten har fundet til rødderne og det dna DF blev skabt på i 1995, og den kerne skal vi arbejde ud fra og så vil man se DF bider sig fast på de forskellige mærkesager igen, siger Eilersen.
At der skete uroen i Dansk Folkeparti dengang, kan vendes til noget positivt i dag, da partiet ikke er splittet.
– Der har været det positive i det, at vi vil den sammen retning os der er mere i dag, og det var som om der var to retninger, nogen ville et og nogen ville andet, og det gav gnidningerne som vi er ovre over nu, og dem der er med vil Mortens linjer og den vej kigger vi alle. Så det er godt at lufte ud og se sig selv i øjnene, om man kan være med på rejsen, og hvis ikke, er det bedst man tager sit gode tøj og går. Der er ro og positiv stemning, og det er ligesom en stor familiefest, da jeg startede, og vi er en fætter-kusine fest der mødes en gang om året, siger Susanne Eilersen.
Susanne Eilersen mener, at Dansk Folkeparti ligner sig selv. Det er et parti, der fører borgerlig politik med kulturhistorier, kiger på skattepolitikken indenfor arveafgifter, samt at afgiften på biler skal sættes ned, men samtidig har fokus på ældrepolitiken med et godt sundhedsvæsen, og at der passes på de ældre. Det har ikke ænder sig, slår hun fast.
Hotel- og Restaurantskolen og Tuborgfondet går i et projekt til 22 mio. kr. sammen om at skabe stærke håndværksuddannelser og begejstrede elever. Målet er, at flere unge gennemfører deres uddannelse.
Håndværkspædagogik, grøn gastronomi og en åben skole er vejen til større engagement og faglig begejstring på de gastronomiske uddannelser. Det mener Hotel- og Restaurantskolen og Tuborgfondet, som nu går sammen om et partnerskabsprojekt, der vil udvikle nye metoder og inspiration til gavn for hele erhvervsskolesektoren.
– I det nye partnerskab ønsker vi først og fremmest at skabe en positiv forandring for skolens elever og for dansk madhåndværk. Samtidig er det et erklæret mål at inspirere til nye måder at undervise på – ja til at være skole på. Sammen har vi musklerne til at afprøve nye tilgange, som potentielt kan skabe viden og inspiration, der vil komme alle erhvervsskoler til gavn, siger Peter Giacomello, sekretariatschef i Tuborgfondet.
På Hotel- og Restaurantskolen vækker bevillingen stor begejstring:
– Vi har siden 2019 arbejdet efter en strategi, hvor grøn gastronomi, en undervisning baseret på håndværket og en praktisk tilgang til vores uddannelser i en langt mere åben skole er central. Men med faldende elevtal og begrænsede ressourcer kan netop dette projekt åbne muligheder for at realisere vores mission og prøve ideerne af. Derfor er vi stolte over, at Tuborgfondet ser potentialet i vores udviklingsarbejde, og nu giver os bedre vilkår for det vi kalder en stille skolerevolution, siger direktør på skolen, Anne-Birgitte Agger, der heldigvis også kan glæde sig over, at elevtallet siden 2020 har været stigende.
Skolen får over de næste to år 22 mio. kr. til at udvikle og teste nye modeller for håndværksbaseret undervisning, grøn gastronomi og fællesskaber, der både fremmer elevernes engagement og løfter fagligheden i uddannelsen, og får flere til at gennemføre. 40 procent af de elever, som starter på en erhvervsuddannelse, falder nemlig fra, og det tal vil projektet nedbringe.
Samarbejde med unge og branchen
Udover engagererede undervisere og eksterne partnere er et samspil med eleverne på skolen og branchen forudsætninger for, at projektet kommer i mål.
– Vi tror på, at eleverne bedst tilegner sig fagenes faglighed gennem deres hænder og med brug af deres sanser, og vi har derfor brug for at rekruttere mennesker til projektet, som kan tænke gastronomien ind i naturvidenskaben og koble det teoretiske med det praktiske. Vi har behov for folk, som vil hjælpe os med at dyrke en stærk og sanselig håndværkspædagogik. Men vi har også brug for, at eleverne på skolen engagerer sig i nye undervisningsformer og et større fællesskab på skolen, i og udenfor skoletiden, siger Anne-Birgitte Agger.
Hun er overbevist om, at skolen ved at dyrke et stærkt gastronomisk håndværk kan tiltrække flere elever og få flere til at gennemføre uddannelsen. Oveni vil en åben skole med faglige workshops, madklubber og netværksarrangementer skabe større trivsel hos eleverne.
Camilla Hutters er leder af Nationalt Center for erhvervspædagogik ved Københavns Professionshøjskole og ekspert i læring på erhvervsuddannelserne. Hun ser flere interessante perspektiver i det nye initiativ:
-Der er brug for at gå helt nye veje, når det handler om erhvervsuddannelser – vi kan ikke blive ved med at gøre, som vi plejer, hvis vi skal skabe reel forandring på området. Ikke kun fordi, vi som samfund har brug for, at flere unge tager en erhvervsuddannelse – men også fordi, det er vigtigt at gøre uddannelserne tidssvarende, bl.a. ved som her at gøre den grønne omstilling til en integreret del af undervisningen. Jeg synes derfor, det er vildt spændende at gøre Hotel- og Restaurantskolen til et eksperiment for nye tilgange til undervisning og skole – og jeg glæder mig til at følge projektet i den kommende tid.
Projektet er toårigt, men perspektivet strækker sig længere og sigter mod at forbedre håndværksfagene og gastronomiske uddannelser generelt.
FAKTA OM PROJEKTET
Projektet har tre hovedspor:
– Håndværkspædagogik: Ved at omlægge undervisningen til at være langt mere praktisk orienteret og med højere fagligt indhold vil eleverne få mulighed for at mestre deres håndværk i dybden: Med særlige klasser og hold testes ideerne af. Og med åbning af nye værksteder vil faglig fordybelse gøres mulig.
– Grøn gastronomi: Hotel- og Restaurantskolen vil arbejde sammen med elever, fagfolk og fødevareproducenter udvikle bæredygtige gastronomiske tilgange, der kan imødekomme klimaudfordringerne.
– En åben skole: Hotel- og Restaurantskolen vil åbne dørene for branchen og skabe et sted, hvor eleverne kan møde rollemodeller og deltage i efteruddannelsesaktiviteter.
Der var stor tilslutning, da Region Syddanmark onsdag inviterede interesserede læger til informationsmøde om arbejdet i den kommende natlægevagt. Her kunne regionen fortælle mere om organiseringen og arbejdsforholdene i lægevagten om natten.
Over 60 interesserede læger mødte onsdag eftermiddag fysisk og virtuelt op til regionens informationsmøde om natlægevagten. Her kunne afdelingschef for Praksis Trine Malling Lungskov og cheflæge på Fælles Akutmodtagelse på OUH Poul Henning Madsen fortælle mere om organiseringen og arbejdsforholdene i lægevagten om natten.
Region Syddanmark er i fuld gang med at forberede overtagelsen af lægevagten i nattetimerne fra 1. februar 2024, og rekrutteringen af læger er en helt central del af opgaven. Derfor er det glædeligt, at så mange læger er nysgerrige på det kommende arbejde, fortæller afdelingschef for Praksis Trine Malling Lungskov:
– Det er en grundsten i etableringen af lægevagten om natten, at vi sikrer læger til at bemande lægevagten i nattetimerne. Derfor er det positivt, at så mange læger viser interesse for at blive en del af natlægevagten, og generelt har vi en god og konstruktiv dialog med lægerne om det kommende arbejde.
Natlægevagten bliver fysisk forankret som en ny enhed under Fælles Akutmodtagelse på Odense Universitetshospital. Men selvom der etableres en helt ny natlægevagt, vil løsningen i høj grad minde om den, borgerne kender i dag, fortæller cheflæge Poul Henning Madsen:
– Vi er lige nu i gang med den helt store planlægning og etablering, som forhåbentlig betyder, at borgerne ikke vil mærke den store forskel. De vil stadig kunne ringe til lægevagten om natten og tale med en læge, og de vil kunne ses til en fysisk konsultation, hvis det er nødvendigt. Det betyder også, at kommende vagtlæger vil have mulighed for at spille en helt central rolle som dem, der sikrer god og tryg lægehjælp i nattetimerne.
Store fremskridt i arbejdet
Selvom fremmødet ikke er ensbetydende med, at alle melder sig til lægevagten, håber Trine Malling Lungskov, at den store interesse kan ses i ansøgningerne til stillingerne som lægevagt om natten, som netop er blevet slået op. Hun fortæller:
– Jeg håber, at fremmødet er et udtryk for, at mange læger er interesseret i at blive en del af natlægevagten. Der er rigtig mange brikker, som skal falde på plads i forbindelse med etableringen af den nye natlægevagt, men vi er godt på vej og følger tidsplanen.
For nylig nåede Region Syddanmark endnu en milepæl, da regionen indgik en løntillægsaftale med Foreningen af Yngre Læger og Foreningen af Speciallæger, som gør det muligt at tilbyde lægerne en attraktiv løn i nattetimerne.
Derudover arbejder regionen på at opbygge et sekretariat på Odense Universitetshospital og samarbejdet med paramedicinere, der skal hjælpe med at køre udvalgte sygebesøg.
Virksomheder med under 100 ansatte leverer 2 ud af 3 lærepladser på det private område i Danmark. Jo større virksomheden er, jo færre lærlinge har den, når man korrigerer for størrelsen. De små og mellemstore virksomheder løfter derfor et stort uddannelsesansvar, mener SMVdanmark, der bl.a. anbefaler, at man gør det lettere for mindre virksomheder at dele en lærling.
Fremtidens tømrere, murere, elektrikere, mekanikere og mange andre faglærte er afhængige af én ting: De skal have en læreplads, mens de er under uddannelse. Og de lærepladser findes primært i de mindre virksomheder.
2 ud af 3 lærepladser på det private arbejdsmarked kan findes på virksomheder med under 100 ansatte. Og virksomheder med under 50 ansatte tager i gennemsnit ca. dobbelt så mange lærlinge pr. medarbejder, som virksomheder med over 250 ansatte.
Det viser en ny analyse fra SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder.
Kasper Munk Rasmussen, chefkonsulent i SMVdanmark, mener at ubalancen bør få de store virksomheder på banen, og at politikerne bør styrke de små virksomheders mulighed for at tage endnu flere.
-Vi arbejder målrettet på, at flere skal starte på en erhvervsuddannelse, men det vil også kræve, at der oprettes lærepladser til dem, så de kan gennemføre deres uddannelse. Det kræver, at alle bidrager. Og særligt de offentlige arbejdsgivere og de store private virksomheder løfter ikke det ansvar i samme omfang som de mindre virksomheder, siger han.
Små virksomheder bør kunne dele en lærling
Han mener, at vi generelt skal gøre det lettere for mindre virksomheder at oprette lærepladser, og peger specifikt på, at en del mindre virksomheder gerne vil tage en lærling, men ikke har arbejde til én på fuld tid.
-Mange virksomheder er så små eller specialiserede, at de kun kan stå for en del af en lærlings uddannelsesforløb. Løsningen er, at det skal være lettere for virksomheder at dele en lærling. Hvis det sker, står vi potentielt med mange tusinde flere lærepladser, siger han.
Han opfordrer også til, at kommuner, regioner og staten i højere grad bruger de mindre og lokale virksomheder til at løse opgaver for det offentlige.
-På den måde understøtter man de virksomheder, der løfter et uddannelsesansvar. Et konkret eksempel er forsvarsforliget, der rummer milliarder til at renovere kaserner rundt om i landet. De opgaver bør lokale virksomheder i stor stil få del i, siger han.
En tidligere analyse fra SMVdanmark viser, at 150.000 faglærte går på pension i de kommende år uden at blive erstattet.
Lasse B. Sørensen afløser Maria Ladegaard
I weekenden holdt Venstres Ungdom (VU) deres årlige Landsstævne på Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser i Aars. Her blev Lasse B. Sørensen valgt som ny Landsformand, og afløser derfor Maria Ladegaard, der har været Landsformand siden 2021.
Lasse udtaler om valget:
-Jeg er utrolig stolt over, at jeg nu kan kalde mig Landsformand for den forening, der har giver mig så utrolig meget. Det er en stor ære og ikke mindst et kæmpe ansvar, men det er jeg klar til at løfte. Jeg glæder mig til at komme i gang meget arbejdet i kampen for et friere Danmark.
Foruden en ny Landsformand er der også valgt ny ledelse, som er klar til at trække i arbejdstøjet. Det bliver nemlig et travlt foreningsår, som blandt andet byder på et skolevalg og et Europa-Parlaments valg.
-Vi er mere end klar til et spændende år med mange dejlige udfordringer. Særligt de to valgkampe bliver vigtige for vores organisation, hvorfor de allerede fylder meget. Vi glæder os meget til at komme ud til de unge mennesker for at snakke politik og demokrati.
Hele den nye ledelse kan findes på vu.dk.
CV: Lasse B. Sørensen er 24 år gammel og kommer oprindeligt fra Gedsted i Vesthimmerlands Kommune i Nordjylland. Han blev student fra Vesthimmerlands Gymnasium i 2018, og har siden 2019 gået på Aalborg Universitet, hvor han læser Politik og Administration. Han i gang med 9. semester. Han har været medlem af Venstres Ungdom siden 2012 og har haft forskellige tillidsposter. Senest Landsnæstformand.
Puslen på loftet, en grel lugt og ødelagt isolering. Alt det er tegn på husmår. Temperaturerne daler, og derfor søger husmåren ind. At have besøg af en husmår, kan blive et bekosteligt bekendtskab, og det er ikke i alle tilfælde forsikringen dækker. Her får du forsikringsekspertens bedste råd til at beskytte hjemmet mod husmår.
På trods af dens størrelse kan en husmår gøre stor skade. Ifølge en undersøgelse foretaget af Bolius oplever knap 200.000 danskere årligt et besøg fra husmåren. Hos Købstædernes Forsikring får de mange henvendelser om blandt andet ødelagt isolering, larm eller grim lugt som resultat af et besøg fra husmåren.
-Vi får en del opkald vedrørende husmår. Det handler selvfølgelig både om, hvordan forsikringen dækker de skader, de laver eller omkostninger i forbindelse med at slippe af med dem, men også hvordan man bedst kan håndtere dem, fortæller Morten Jepsen, der er underwritingdirektør hos Købstædernes Forsikring.
Husmåren huserer danske hjem året rundt, men specielt fra oktober til marts.
Desværre er forsikringen ikke altid din backup
Selvom husmåren kan gøre stor skade på hjemmet eller være svær at komme af med, er det ikke altid forsikringen dækker de omkostninger, et besøg fra husmåren forårsager.
-På dette punkt er dækninger forskellige fra selskab til selskab. Ofte er skader dækket ind som pludseligt opståede skader på huset, men dette kan være en definitionssag. Nogle selskaber dækker skader på huset gennem indboforsikringen, mens det hos andre er en tilvalgsdækning dikteret af årsagen. Dog er det meget sjældent, at forsikringen dækker eventuelle omkostninger til eksempelvis skadedyrsbekæmper eller andre udgifter i forbindelse med fordrivelsen af måren. Derfor er vores anbefaling, at man i stedet arbejder proaktivt, så måren slet ikke når ind i huset, fortæller Morten Jepsen.
Gør huset ubeboeligt for måren
For at forebygge mårens indflytning er der en række tiltag, man kan gøre, men en generel huskeregel ifølge Morten Jepsen er at gøre hjemmet utilgængeligt og ubeboeligt for måren.
-Måren flytter ind, fordi det er trygt og varmt fra efteråret og vinteren. Derfor skal man først og fremmest tjekke huset for indgange specielt på og omkring taget og sørge for at få dem spærret, så måren ikke kan komme ind. En god huskeregel er, at hvis man kan få et æg igennem, så kan en mår også komme igennem, forklarer Morten Jepsen og fortsætter:
-Er man i tvivl, om en mår allerede er kommet ind, kan man med fordel gøre hjemmet ubeboeligt. Det betyder eksempelvis høje, inkonsekvente lyde og masser af lys der, hvor man tror måren opholder sig. Det vil oftest få måren til at flytte ud igen, afslutter Morten Jepsen.
Gode råd til at sikre huset mod husmår
-Find og spær indgange: Husmår kommer som regel ind gennem taget. Derfor er det vigtigt at tjekke vindskeder, skotrender, langs tagryggen og ved kvisten. Hvis en tagsten eller tagplade sidder skævt, kan det også være en indgang for husmåren.
-Støj og lys: Er husmåren kommet ind i huset, er den bedste måde at komme af med den på at gøre området utiltalende. Måren bryder sig ikke om støj og lys, så hvis du kan skabe begge dele på én gang, er der gode chancer for, at måren finder en ny base.
-Lugte: En anden måde at gøre loftet utiltalende for måren på er at udsætte den for nogle at de lugte, den ikke bryder sig om. Der findes mange produkter, som indeholder stoffer som naftalin, paradiklorbenzol eller hjortetakolie, som alle udskiller en grel lugt, der kan få måren til at flytte. Disse kan købes hos de fleste byggemarkeder og materialister. De fleste af disse produkter lugter ikke for mennesker.
Terese Sau Hansen, der til dagligt arbejder som kommunikationskonsulent for Kunstmuseem Trapholt i Kolding er med i Den Store Bagedyst. Den 28-årig bagedyst deltager bringer både kunst og kunstig intelligens med ind i konkurrencen.
– Det er lidt vildt at tænke på, at jeg skal være med i Den Store Bagedyst. Det har været en drøm længe, føler jeg. Jeg kan lide at bage, så det er det ultimative at være en del af det, fortæller Terese Sau Hansen og tilføjer:
– Det er snart et år siden i november, at jeg sendte min ansøgning, så kommer man igennem en casting og en anden del samme dag, og er man heldig, kommer man til en slutcasting, og i den er der ti deltagere, der kommer videre til det endelige program, og efter nogen måneder fik jeg at vide, at jeg var med.
Det er faktisk ikke det at bage, der fylder i første omgang. Det er mere, hvem man er som person. Men senere i forløbet var det dog kagen, der var i fokus, og her brugte Terese kunstig intelligens.
– Man sender en ansøgning, og skal cutte sig selv ned udefra nogen spørgsmål, som DR har lavet på forhånd, hvis man så passer ind, så kommer man videre. Til casting tager man en kage med, som minder om en selv. Jeg tog en kage med, som jeg havde fået inspiration fået via kunstig intelligens. Jeg gik ind på Dali Open AI. Jeg tænke, at det kunne være spændende at lave en blommefarvet kage med blomme i madeira, og bad den genere et kunstig intelligens billede af en kage, der havde en blommefarve i en minimalistisk stil, og så skabte jeg en kage ud fra det.
Historiefortællingen om kagen gjorde helt klart noget hos casterne. Terese blev udvalgt til at deltage i årets bagedyst.
– Jeg tror, at den storytelling i kagen hjalp mig med at komme videre, og det er noget jeg kunne identificere mig med. Det er fedt at bruge kunstig intelligens som en lille samarbejdspartnere, da man ofte ser kunstig intelligens, som en farlig ting, men det kan også være en ven i en kreativ proces. Så det bragte jeg med ind i programmet.
Til dagligt arbejder hun hos Trapholt i Kolding, et spændende arbejde der lige nu skal passes ind.
– Det er lidt en jonglering at have fuldtidsarbejde og et program, der skal optages i hverdagen, så jeg har lidt orlov, fordi for mig har det været sindsygt vigtigt at gå helhjertet ind i det, men nu er jeg tilbage på fuldtid igen, fortæller Terese Sau Hansen.
For Terese var tiden den helt rigtige til at deltage nu. Hun har bagt siden, hun var 15 år.
– Jeg har egentlig været lidt tvivlende om at være med i et tv-program, da det er at blotte sig selv for halvanden million tv-seere, men jeg har bagt siden jeg var 15 år og jeg er 28 år i dag, så var tiden til at udfordre mig selv på en anden måde, end at stå i mit eget køkken, og man kan se frem til at bringe kunst ind via kunstig intelligens og en masse sjov og ballade, slutter Terese.
Du kan følge hende i Den Store Bagedyst om lørdagen på DR1.
