Efter flere ugers forsøg på at modarbejde det foreslåede lovforslag om kilometerafgift på lastbilkørsel, annoncerer Vejskatskomiteen, at den opløser sig selv.
Komiteen havde overvejet at støtte en plan fremlagt af en aktionsgruppe, der foreslog, at mindre grupper af vognmænd selv skulle planlægge og gennemføre lokale demonstrationer i hele Danmark. Dette skulle anmeldes som individuelle demonstrationer, en tilgang, som komiteen og deres advokat fandt juridisk forsvarlig.
Under hele processen har Vejskatskomiteen haft en positiv dialog med politiet, der har støttet op om deres planer. Politiet meddelte dog, at eventuelle blokeringer af hovedveje straks ville blive ophævet.
Komiteen viderebragte denne information til deres medlemmer, hvorefter vognmændene blev omdirigeret til at demonstrere ved motorvejstilkørslerne. På det tidspunkt var beskeden fra myndighederne, at disse demonstrationer kunne gennemføres lovligt, forudsat at Vejskatskomiteen fremlagde en detaljeret plan for demonstrationernes gennemførelse, og hvordan de ville sikre passage for nødvendige trafikanter.
Komiteen blev dog aldrig givet mulighed for at fremlægge denne plan. I stedet har repræsentanter fra Midt- og østjyllands politi koordineret en indsats for at gennemgå sagen juridisk. Som resultat heraf er Vejskatskomiteen blevet stillet over for betingelser, som de finder umulige at efterkomme.
De føler, at enhver lovmæssig mulighed er blevet udnyttet for at forhindre deres planlagte, lovlige demonstration. På baggrund heraf, og fordi komiteen udelukkende ønsker at støtte lovlige, demokratiske metoder, har de besluttet at opløse Vejskatskomiteen med øjeblikkelig virkning.
Vejskatskomiteen afslutter med at takke for den støtte, de har modtaget igennem projektet. De har værdsat den passion og engagement, som de har oplevet. De vil fortsætte med at deltage i planlagte møder og høringer, men nu som private borgere.
Elektriske- og hybridbiler har et stigende fokus i det moderne transportlandskab. De tilbyder en række fordele sammenlignet med traditionelle benzin- og dieselbiler, men mange spørgsmål omkring vedligeholdelse, omkostninger og markedsdynamikker forbliver uafklarede.
For at dykke dybere ind i disse spørgsmål har vi talt med Ermin Balešić, som er medindehaver hos Linderoth A/S, der forhandler begge dele.
Efterhånden som de første generationer af elbiler bliver ældre, kan der opstå bekymringer for, hvordan man eventuelt skal erstatte de batterier der med tiden forældes og degenerere. En sådan udskiftning er ikke billig, men Balešić bemærker, at omkostningerne ved at udskifte et batteri kan sammenlignes med de økonomiske omkostninger ved alvorlige motorproblemer i traditionelle benzinbiler.
– Vedligeholdelse af elbiler begrænser sig typisk til dæk og bremser, men med den første generation af Tesla Model S ser vi nu at batterierne stille og roligt skal udskiftes, hvilket bliver en bekostelig faktor. Det sker for alle batterierne over tid, men udskiftning af batterier kan sammenlignes med en motorfejl i en benzinbil – begge dele er en dyr affære, siger Balešić.
Med de ord er der som sådan skakmat, mellem de to store modpoler på bilmarkedet. Selvom omkostningerne ved batteriudskiftning kan vække bekymring, så er der også nogle fordele for elbilsejere. For eksempel er batteriets garanti ofte på 8 år, hvilket giver en vis sikkerhed og tryghed for ejeren i en betydelig periode. Selvom en batteriudskiftning vil være en stor udgift, så kan det også være en investering i at forlænge levetiden på elbilen. På denne måde kan batteriudskiftning bidrage til at opretholde en god ydeevne og en høj værdi for elbilen på lang sigt.
– I vores stadig mere konkurrenceprægede verden har markedstendenserne gennemgået en betydelig ændring. Tidligere var det leveringskapaciteten, der var i centrum for diskussionerne, men i de seneste måneder har der været en markant skift i fokus mod priser. Dette er særligt tydeligt inden for elbilindustrien. Hvor elbilerne de sidste måneder har været noget mere fokuserede på priser. Så det er vendt, før var det egentlig spørgsmålet om man kunne levere? Nu er vi tilbage til at snakke pris igen, siger Balešić og tilføjer:
– Dette skift i fokus markerer en tilbagevenden til en mere traditionel markedsdynamik, men det signalerer også en ny udfordring for producenterne. Markedet er blevet ‘sindsygt prisfølsomt’.
Anders Smidt,
Salgskonsulent tv., Bjarke Linderoth,
Indehaver mf. og Ermin Balešić,
Indehaver th. Foto: AVISEN
Denne nye udvikling, som har taget form over de sidste 2-3 måneder, understreger hvordan det næsten er blevet en trend at købe en billig elbil, det er derfor næsten umuligt at forstå og reagere på skiftende forbrugeradfærd for bilproducenterne, således at de kan opretholde konkurrenceevnen i et stadig mere præget marked.
– Markedet har oplevet et betydelig skift i fokus fra leveringskapacitet til priser, og at dette især har været tilfældet for elbilerne i de sidste måneder. Tidligere var spørgsmålet primært om, hvorvidt producenterne kunne levere bilerne, men nu er prisen igen blevet en afgørende faktor for forbrugerne. Markedet er blevet utroligt prisfølsomt i de sidste 2-3 måneder, fortæller Ermin og påpeger, at det faktisk ikke er på samme måde virker til at markedet for fossile biler er påvirket.
Det antyder en markant forskel i markedets reaktion på prisændringer mellem elbiler og konventionelle biler. Mens vi har set en stigning i efterspørgslen efter elbiler som reaktion på prisfald, er interessen for traditionelle benzindrevne biler tilsyneladende ikke steget i samme omfang. Her er markedet ikke på samme måde gået op, eller ned, for den sags skyld. Dette mønster i markedets reaktion er et klart tegn på, at elbiler er på vej til at blive den nye norm, men samtidig er traditionelle biler ikke på vej ud, helt så hurtigt som man kunne antage.
Muligvis skyldes det forbrugernes voksende bekymring for klimaændringer og et skift i opfattelsen af transportens rolle. Det kunne også indikere, at forbrugerne nu er mere villige til at investere i teknologi, de anser for fremtiden, uanset kortsigtede prisudsving. Men som med enhver teknologisk revolution, er vejen til udbredt accept ikke en lige linje.
– Der er en begyndende tendens, der bevæger sig lidt tilbage mod fossilbiler. Der har været gået mode i det med elbiler, men det kommer langsomt tilbage med fossilbiler. For folk kigger på deres behov, for nogen giver det stadig ikke mening at have en bil, der kører på el, siger han.
Det afspejler en vigtig realitet i overgangen til elektrisk transport: ikke alle forbrugere finder, at elbiler passer til deres specifikke behov. Nogle kan være skræmt af begrænsningerne ved rækkevidde eller bekymret over opladningsinfrastrukturen. Andre kan finde, at de højere omkostninger forbundet ved købet af elbiler gør dem utilgængelige.
Men Balešić advarer også om, at denne tendens kan resultere i et ‘efterslæb’ på elbilmarkedet, hvor en bølge af forbrugere, der oprindeligt blev tiltrukket af den teknologien og de gode priser, opdager, at deres elbiler ikke opfylder deres behov og derfor vil tilbage til traditionelle biler. Dette kunne skabe en midlertidig opbremsning i elbilernes fremmarch, men vil også kunne give industrien værdifulde lektioner om, hvordan man bedre kan imødekomme forbrugernes behov i fremtiden
På trods af disse udfordringer, er han dog ikke i tvivl om, at forandringen i bilindustrien er kommet for at blive.
I anledningen af Europa-dagen og Danmarks 50 års jubilæum som medlem af EU, er det passende at reflektere over den rolle, EU har spillet i vores nationale og kontinentale skæbne. EU er mere end blot en politisk og økonomisk union; det er en fælles kamp for demokrati, fred og velstand.
Vi behøver kun at se til det østlige Europa, til Ukraine, for at forstå betydningen af denne kamp. Krigen i Ukraine har vist os, at fred i Europa er en skrøbelig ting, som ikke kan tages for givet. EU har stået sammen om at yde økonomisk og humanitær hjælp til Ukraine, og har påtaget sig en vigtig rolle i at mægle og søge en fredelig løsning. Det er i disse øjeblikke, at værdien af europæisk solidaritet og samhørighed virkelig træder frem.
Brexit har også sat sit præg på EU’s nutidige landskab. Storbritanniens udtræden har ikke været uden konsekvenser, og har vist os, at integration er en langt mere givende vej end isolation. Samtidig har det udstillet EU’s fleksibilitet og modstandsdygtighed i lyset af store udfordringer.
For Danmark har vores medlemskab af EU bragt utallige fordele. Vi har haft direkte adgang til det indre marked, hvilket har skabt vækst og arbejdspladser. Vi har haft mulighed for at påvirke beslutninger, der former vores hverdag, fra miljøstandarder til forbrugerbeskyttelse. Vi har nydt godt af EU’s investeringer i forskning, innovation og infrastruktur. Et konkret eksempel er EU’s landbrugspolitik, der har bidraget til vores landbrugssektors konkurrencedygtighed og bæredygtighed.
Derudover har vi i EU en stærk forhandler på vores side i internationale forhandlinger, som klimaaftaler, handelsaftaler og rettigheder. I en verden, der bliver mere og mere globaliseret, er det vigtigere end nogensinde, at vi har en stærk stemme på den internationale scene.
Ikke desto mindre er EU ikke uden udfordringer og er et konstant arbejde i udvikling. Vi skal fortsætte med at reformere og styrke EU, for at sikre, at det forbliver relevant og gavnligt for sine borgere. Vi skal arbejde for at gøre EU mere demokratisk, mere gennemsigtigt og mere ansvarligt over for sine borgere.
Men trods disse udfordringer bør vi ikke overse de utallige fordele, som vores EU-medlemskab har bragt os. Vi bør i stedet tage denne lejlighed til at bekræfte vores engagement i EU og arbejde for at sikre, at det fortsat er et projekt, der tjener vores fælles interesser og værdier.
Danmark har en vigtig rolle at spille i EU’s fremtid. Vi kan bidrage med vores erfaringer og perspektiver for at forme en union, der er endnu stærkere og mere sammenhængende. Vi har brug for EU, men EU har også brug for Danmark.
Som medlem af EU har Danmark mulighed for at påvirke den retning, Europa tager. Vi kan bruge vores stemme til at fremme vores prioriteringer, fra klimaændringer til social retfærdighed. Og ved at arbejde sammen med vores europæiske partnere, kan vi opnå meget mere, end vi kunne på egen hånd.
Europa-dagen er en påmindelse om, hvad vi har opnået sammen, og hvad vi stadig kan opnå. Det er en dag til at fejre vores fælles europæiske arv, vores fælles drømme og vores fælles fremtid. Og det er en dag til at bekræfte vores forpligtelse til at forblive et aktivt og engageret medlem af EU.
For 50 år siden trådte Danmark ind i EU med et håb om et mere fredeligt, velstående og forenet Europa. Lad os bruge denne lejlighed til at forny vores engagement i dette håb, og arbejde sammen for at gøre det til virkelighed.
Halvt århundrede i EU er en milepæl, der fortjener at blive fejret. Men lad os ikke hvile på laurbærrene. Lad os i stedet bruge denne lejlighed til at se fremad og arbejde for at skabe et endnu stærkere, mere demokratisk og mere solidarisk EU for de næste 50 år og derudover. For Danmark, for Europa og for verden.
Der er noget galt i Danmark. Uddannelsessystemet uddanner helt ad helvedes til, og der er et skrigende behov for, at det danske uddannelsessystem i langt højere grad afspejler det arbejdsmarked, der venter for de unge på den anden side. Reformkommissionens seneste rapport, Nye Reformveje 2, viser, at kommissionen ikke er bange for folkestemningen, men tør se fremad og foreslå ændringer, der kan bringe Danmark i takt med de reelle behov.
Med mangel på arbejdskraft i mange brancher og en fremtid, hvor visse grupper vil mangle arbejdskraft, samtidig med at tusindvis af akademikere vil kæmpe for at finde job, er der brug for fundamentale ændringer. Alt for mange vælger gymnasiet og derefter universitetet, hvilket ikke afspejler samfundets behov. Selvfølgelig skal det være muligt at forfølge sine drømme, men ikke for enhver pris. Der er brug for en ændring i uddannelsessystemet, og det er befriende, at Reformkommissionen tør sige nogle af de ting højt.
Reformkommissionens forslag om en ny ungdomsuddannelse, Højere Praktisk Eksamen (hpx), er et eksempel på, hvordan de tør udfordre den gængse folkestemning. Denne uddannelse skal være et alternativ til gymnasiet for unge, der ønsker en mere praktisk og erhvervsrettet uddannelse. På den måde søger kommissionen at skabe en uddannelsesstruktur, der imødekommer samfundets fremtidige arbejdsmarkedsbehov.
Debatten om forslaget har dog været præget af en række misforståelser. Politikere har løbet med en dagsorden om afskaffelse af 10. klasse, hvilket ikke er tilfældet. Dette skygger desværre for de mange progressive og fornuftige forslag i udspillet, som i stedet søger at omdanne 10. klasse og tilbyde et pensum- og eksamensfrit ungdomsår ved efterskolerne.
Reformkommissionens arbejde er vigtigt, fordi de ikke bekymrer sig om den aktuelle folkestemning, men i stedet kigger på fremtiden. Deres forslag viser, at de er klar til at tænke nyt og udfordre den gængse opfattelse af uddannelse i Danmark. Det er afgørende for at sikre, at uddannelsessystemet kan imødekomme fremtidens udfordringer og skabe et arbejdsmarked, der er i balance.
Det er tid til at følge Reformkommissionens anbefalinger og turde tænke langsigtet. For kun ved at udfordre folkestemningen og forandre uddannelsessystemet, kan Danmark sikre en bæredygtig fremtid for både de unge og samfundet som helhed.
For at sikre, at uddannelsessystemet er i tråd med arbejdsmarkedets behov, er det afgørende, at politikerne lytter til Reformkommissionens anbefalinger og ikke lader sig styre af kortsigtede interesser eller populisme. Det kræver mod og vision at ændre kursen, men det er nødvendigt for at skabe et stærkt og bæredygtigt samfund.
Reformkommissionens rapport er et vigtigt skridt i retning af en mere fremtidsorienteret og diversificeret uddannelsesstruktur. Det er op til politikerne og samfundet at tage bolden op og arbejde sammen om at skabe et uddannelsessystem, der imødekommer alle unges behov og potentiale, og som samtidig afspejler de reelle behov på arbejdsmarkedet.
Reformkommissionens rapport “Nye Reformveje 2” indeholder en række anbefalinger, der omhandler børn og unges vej gennem uddannelsessystemet. De centrale forslag i rapporten inkluderer:
Ny ungdomsuddannelse – Højere Praktisk Eksamen (hpx): En ny ungdomsuddannelse, der skal fungere som et alternativ til de eksisterende gymnasiale uddannelser. Hpx skal være en toårig uddannelse med fokus på praktisk undervisning, værksted og projekter, og skal appellere til unge, der ønsker en mere erhvervsrettet uddannelse.
Større fokus på praktisk undervisning i udskolingen: For at imødekomme arbejdsmarkedets behov anbefales det, at der lægges større vægt på praktisk undervisning i de sidste år af grundskolen.
Omdannelse af 10. klasse: Reformkommissionen foreslår en omdannelse af 10. klasse, som vi kender den i dag, for at skabe en mere målrettet og relevant overgang mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne.
Pensum- og eksamensfrit ungdomsår: Efterskolerne skal fremover have mulighed for at udbyde et pensum- og eksamensfrit ungdomsår, hvor eleverne kan fokusere på personlig udvikling, fællesskab og ikke-akademiske færdigheder.
Reformkommissionens rapport “Nye Reformveje 2” søger at skabe et mere fremtidsorienteret og diversificeret uddannelsessystem, der bedre afspejler arbejdsmarkedets behov og imødekommer de unges forskellige interesser og kompetencer. Rapportens anbefalinger lægger op til en debat om, hvordan Danmark kan skabe et uddannelsessystem, der er i tråd med samfundets og arbejdsmarkedets fremtidige behov.
Et hullet system, der ikke i tilstrækkelig grad kompenserer for stigende priser og lønninger, har betydet, at næsten alle erhvervsskoler har mistet, hvad der svarer til ca. 1,5 mia. kr. siden 2015. SOSU-uddannelserne er gået fri, fordi politikerne har valgt at prioritere dem. Det er stærkt problematisk, at uddannelser som fx tømrer, murer og svejser udsultes økonomisk i en tid, hvor alle skriger på flere faglærte, mener SMVdanmark, der efterlyser et økonomisk løft til erhvervsuddannelserne.
Priserne på materialer, papir, kuglepenne, lønninger og alt muligt andet, der skal til for at drive en skole, stiger. Men det tilskud pr. elev, som erhvervsskolerne har modtaget hvert år siden 2015, kan ikke følge med prisstigningerne.
Det viser en ny analyse fra SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder.
Thomas Gress, seniorøkonom i SMVdanmark, er bekymret for, hvad det betyder for mulighederne for at uddanne flere, dygtige faglærte.
– Vi står over for en massiv mangel på faglærte i fremtiden. De næste ti år forsvinder der 80.000 faglærte, uden at nogen erstatter dem, så vi er stærkt afhængige af, at vi uddanner mange flere. Men når man mister mellem 7 og 9 pct. af budgettet, og derfor skal finde besparelser, så vil det næsten med sikkerhed gå ud over kvaliteten af uddannelserne. Eleverne får måske ikke de rigtige materialer, eller maskinen der er gået i stykker, bliver ikke repareret hurtigt nok. Det gør det mindre lærerigt og sjovt at uddanne sig til fx tømrer eller elektriker, og så får vi ikke flere til at søge erhvervsskolerne. Det er dybt problematisk, siger han.
For hver gang priser og lønninger er steget 100 kr. siden 2015, har langt de fleste skoler kun modtaget 91-93 kr. i kompensation. Så reelt er der år for år blevet færre penge at drive erhvervsskole for. Det er sket for 108 ud af 111 erhvervsuddannelser.
– Samtidigt med at alle er enige om, at vi har stærkt brug for flere håndværkere til den grønne omstilling og energieffektivisering, så udsulter man erhvervsuddannelserne. Det er helt uforståeligt, og politikerne svigter, når de reelt skærer erhvervsskolernes budgetter år for år, siger Thomas Gress.
Brug for et løft
SMVdanmark opfordrer til, at der indkaldes til politiske forhandlinger om erhvervsuddannelserne.
– Vi mener, at der skal tilføres 2,5 mia. kr. til det her område. 1,5 mia. kr. til at lukke det hul, som der er opstået gennem flere år, og 1 mia. kr. til et kvalitetsløft. Og det kan kun gå for langsomt, siger Thomas Gress.
Han mener, at politikerne tydeligvis godt kan, hvis de vil, for SOSU-uddannelserne har, som de eneste, fået ekstra penge i form af et økonomisk løft på 6,4 pct. af taxametertilskuddet.
– Det skyldes, at politikerne har prioriteret de uddannelser, formentligt også for at se godt ud i pressen og over for vælgerne, når der har været historier om svigt og manglende pleje på plejehjem og i hjemmeplejen, siger Thomas Gress.
Fodbold og 3F passer perfekt sammen. Fællesskabet mellem Danmarks største fagforening og Danmarks største sportsturnering fortsætter yderligere mindst tre år. Navnet “3F Superliga” fortsætter frem til sommeren 2026.
Tilskuertallene til 3F Superliga har været støt stigende de seneste år, og sæsonen 2022/23 tegner til at sætte rekord. Det har partnerskabet med 3F faktisk en andel i. Lige fra begyndelsen af sponsoratet fik 3F medlemmer mulighed for at få billetter til kampene – og ledsagerbilletter med rabat – og der er kommet mange 3F medlemmer gennem indgangen til de danske stadions, siden 3F blev hovedsponsor tilbage i sæsonen 2019/20.
– Fodbolden og 3F passer perfekt sammen. Vi står for rigtigt mange af de samme værdier. Fællesskabet og holdspillet er det, der kendetegner både os og fodbolden. Så det er et naturligt sted for os at sikre samarbejde og synlighed omkring Danmarks største arbejderidræt, siger 3F-formand Henning Overgaard og fortsætter:
– Vi har været meget glade for samarbejdet omkring 3F Superliga og med klubberne. Det giver vores medlemmer en række fordele – og som Danmarks største og stærkeste fagforening giver det os en rigtig god synlighed at være med i 3F Superliga, siger Henning Overgaard.
Også hos Superligaen A/S er der begejstring over forlængelsen.
– Vi er superglade for at fortsætte fællesskabet med 3F. Vores partnerskab mellem Danmarks største fagforening og Danmarks største sportsturnering har fungeret utroligt godt. Vi sætter begge fællesskab i højsædet – og er med til at samle Danmark og danskerne i det fællesskab på tværs af Danmark, lyder det fra formand i Superligaen A/S Thomas Christensen.
3F formand Henning Overgaard og direktør i Divisionsforeningen, Claus Thomsen, vil begge være til stede ved aftenens kamp i 3F Superliga mellem FC Nordsjælland og F.C. København.
I dag starter Udbetaling Danmark udbetalingen af ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældrecheck for 2023. Modtagerne kan i de kommende dage se frem til automatisk at få udbetalt 5.000 kr. Man skal ikke selv foretage sig noget for at modtage støtten.
Cirka 290.000 folkepensionister står på listen, når Udbetaling Danmark i dag sætter udbetalingen af ekstra økonomisk støtte på 5.000 kr. i gang. Beløbet bliver fra den 8. maj automatisk udbetalt til borgere, der har modtaget ældrecheck for 2023. Udbetalingen sker efter et bredt flertal i Folketinget i februar blev enige om at yde et ekstra økonomisk tilskud til de økonomisk vanskeligst stillede folkepensionister.
Udbetaling Danmarks koncerndirektør, Kristine Stenhuus, ser frem til at sende pengene afsted. Hun er bevidst om, at der følger et stort ansvar med så store udbetalinger. Et ansvar, som ikke er fremmed for Udbetaling Danmark, der i forvejen administrerer en lang række velfærdsydelser til danskerne. Derfor finder hun det også naturligt, at udbetalingsopgaven håndteres hos Udbetaling Danmark:
– Udbetaling Danmark udbetaler årligt 240 mia. kr. til 2,4 mio. danskere svarende til 2 ud af 3 velfærdskroner. Vores it-systemer er i høj grad automatiserede og effektive, og derfor forventer jeg også, at de 5.000 kr. kommer sikkert og rettidigt ud til modtagerne, fortæller hun.
Skattefri udbetaling Støtten er skattefri, og får ikke betydning for de offentlige ydelser, man i forvejen modtager. Man skal med andre ord ikke foretage sig noget i forbindelse med udbetalingen af støtten. Modtagerne af den ekstra økonomiske støtte vil modtage et brev med orientering om udbetalingen, når udbetalingen finder sted. Hvis man ikke har ret til ekstra økonomisk støtte, modtager man ikke noget brev.
Udbetalingen sker før den månedlige udbetaling af folkepension. Støtten er hverken ældrecheck eller pension, men en helt selvstændig ydelse.
Er man i tvivl om noget vedrørende udbetalingen, findes der svar på de fleste spørgsmål her eller på engelsk her.
FAKTA:
– Den 10. februar 2023 vedtog Folketinget, at der skal udbetales ekstra økonomisk støtte på i alt 5.000 kr. til folkepensionister, som har fået bevilget og udbetalt ældrecheck for 2023. Støtten er skattefri.
– Udbetaling Danmark udbetaler støtten fra den 8. maj 2023.
– Ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældrecheck for 2023 udbetales som en del af ‘Aftale om inflationshjælp’.
– Cirka 290.000 pensionister har ret til at modtage den ekstra økonomiske støtte.
Af Karsten Byrgesen, Nye Borgerlige, Regionsrådsmedlem Region Syddanmark og byrådsmedlem i Fredericia
Mødet med Middelhavet er livsfarligt for migranterne. Derfor skal de slet ikke nå til en Nordafrikansk strand. Det er for sent at finde en løsning på de voldsomme migrationsproblemer, når elendige fartøjer eller gummibåde er stævnet ud fra Nordafrika (Libyen, Tunesien, Algeriet og Marokko) og er på vej mod Middelhavets bund – med kurs mod Europa. Der er meget snak i EU men, vi er ikke i nærheden af en løsning. Debatterne i parlamentet ender mest ud i pinlige skænderier.
At sejle ud i Middelhavet er risikabelt. Det bliver kun værre når forbryderiske afrikanske organisationer har gjort det til en god forretning at stå for ”turene” til Europa. En tur i et overlæsset ikke sødygtigt fartøj uden en erfaren besætning koster den pris, som vi ser alt for ofte, når forudsigelig havsnød ender i forlis og mennesker, der i forvejen, har det svært nu, har bragt sig i en kamp for livet. Løsningen er ikke en oprettelse af såkaldte modtagecentre i Europa. Løsningen er heller ikke såkaldte Humanitære skibe der ligger i beredskab ved de territoriale søgrænser og venter på et opkald fra en Nordafrikansk skude i havsnød. Havnødsproblemerne skal slet ikke opstå. Derfor skal migranterne slet ikke nå så langt som til en Nordafrikansk strand.
Størstedelen af det afrikanske kontinent er vedvarende plaget af krig, stammestrukturer, korruption, overtolkning af religiøse retninger, kvindeundertrykkelse og diktatur, hvilket fører til en mangel på alt. Det er et afrikansk skabt problem.
Migranternes sejlruter og afgangsdestinationer er kendte. Derfor ville det give mening, at EU arbejder på, at støtte de Nordafrikanske lande med finansiering og opbygning af en effektiv kystvagt, der kan sættes ind på land (i baglandet) ved at forhindre illegal sejlads og ved i tide, at standse smuglerfartøjer med kurs mod Europa. Der er ikke noget som penge – Dollars eller Euro, der kan få aftaler på plads. Derfor en klar opfordring til politiske partier og organisationer i EU om at vedtage en plan der etablerer og financierer en effektiv Nordafrikansk kystvagt.
23 af Danmarks mest fremtrædende sportsudøvere kan snart forvente økonomisk kompensation, efter at de har vundet en sag om ulovlig brug af deres imagerettigheder mod bookmakeren Bet365. Sø- og Handelsretten afsagde afgørelsen mandag formiddag efter en to måneders ventetid.
De danske atleter sagsøgte Bet365 gennem deres fagforeninger for ulovlig promovering, idet bookmakeren har brugt deres navne og billeder flere gange i opslag på sociale medier uden deres samtykke. Retten fastslog, at opslagene var en del af Bet365’s markedsføringsstrategi og ikke redaktionelt indhold, hvilket krænker atleternes ret til deres eget billede og navn i henhold til markedsføringslovens paragraf 3, styk 1.
Bet365’s advokat, Mogens Dyhr Vestergaard, har ingen kommentarer på nuværende tidspunkt. Dommen kræver, at Bet365 betaler i alt 4,75 millioner kroner til atleterne, som er tæt på det samlede søgsmål på 4,8 millioner kroner. Alle atleter, undtagen Mikkel Hansen, vil modtage det fulde beløb, de har søgt om.
Atleternes krav varierer fra 1,45 millioner kroner for Christian Eriksen til 50.000 kroner for flere andre atleter. Badmintonspiller Viktor Axelsen har tidligere udtalt, at han ikke ønsker at promovere bookmakere, da han ikke har nogen interesse i at gøre dette.
De ulovlige opslag blev lavet mellem 19. februar 2019 og 11. marts 2021.
Her er listen over atleternes krav:
1.450.000 kroner – Christian Eriksen
500.000 kroner – Kasper Schmeichel
350.000 kroner (hver) – Pernille Harder, Peter Schmeichel
100.000 kroner (hver) – Frederik Rønnow, Nicolai Jørgensen, Joachim Andersen, Thomas Delaney
50.000 kroner (hver) – Mathias ‘Zanka’ Jørgensen, Henrik Dalsgaard, Christian Nørgaard, Joakim Mæhle, Christian Poulsen, Jonas Lössl, Anders Christiansen, Jannik Vestergaard
Erstatningskravene skal desuden tillægges procesrenter.
Minkkommissionen, der blev nedsat for at undersøge den danske regerings beslutning om at aflive alle mink i landet under coronapandemien i november 2020, har kostet statskassen hele 38,4 millioner kroner. Dette fremgår af et bilag sendt til to folketingsudvalg, hvor kommissionens udgifter er oplistet.
Den største udgift på 15,4 millioner kroner går til honorar for bisiddere. Udover dette, har der også været udgifter til kommissionens udspørger på over fire millioner kroner. Kommissionsformanden og de to medlemmer af kommissionen har haft udgifter på over otte millioner kroner, mens lønnen til sekretariatsmedarbejdere udgør omkring 7,5 millioner kroner. Generelt er det honorarer og løn, der udgør størstedelen af regningen.
Minkkommissionen blev nedsat i april 2021 og afgav sin beretning i juni 2022. Ifølge kommissionen kunne der rejses sager mod ti embedsmænd, men ikke alle fik advarsler eller irettesættelser. Efter rigspolitichef Thorkild Fogde blev frikendt for ansvar i en særlig tjenstlig undersøgelse, er i alt fire advarsler til embedsmænd blevet tilbagekaldt, hvilket efterlader fire advarsler tilbage i Minksagen.
Politisk set førte Minksagen til, at daværende fødevareminister Mogens Jensen (S) måtte gå af i november 2020. I juli 2022 blev statsminister Mette Frederiksen (S) tildelt en såkaldt næse af et flertal i Folketinget for sin rolle i sagen.
Prisen på 38,4 millioner kroner for Minkkommissionen er højere end omkostningerne for Instrukskommissionen, der blev nedsat for at undersøge sagen om ulovlig adskillelse af asylpar. I juni 2020 blev det vurderet, at denne undersøgelse ville koste statskassen omkring 35 millioner kroner.
Minkaflivningen blev iværksat som en del af regeringens indsats for at begrænse spredningen af COVID-19. Beslutningen blev truffet på baggrund af bekymringer om, at minkene kunne være en kilde til mutationer af virussen, der kunne påvirke effektiviteten af vacciner og øge smittefaren. Den drastiske beslutning førte til aflivning af millioner af mink på danske minkfarme og medførte store økonomiske tab for minkavlerne.
KRIMI. Sydøstjyllands Politi måtte tidligt søndag morgen tage hårdere midler i brug, da en spirituspåvirket bilist blev standset midt på Vejlefjordbroen.
Klokken var 01.21, da...
KRIMI. Politiet har lørdag formiddag foretaget en anholdelse i forbindelse med nattens indbrud i et ishus på Hvidbjergvej i Høll ved Børkop. Alarmen gik...
KRIMI. En ung mands aggressive adfærd førte tidligt lørdag morgen til politiets indgriben i Vejles natteliv.
Klokken 04.30 modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse fra det...
