17.9 C
Copenhagen
torsdag 31. juli 2025

Ny analyse: En tredjedel af landets hospitaler er alvorligt nedslidte

0
Foto: OUH

Rambøll skriver i ny analyse, at der over de næste 10 år bliver behov for at investere minimum 27 milliarder i at genoprette nedslidte hospitalsbygninger.

31 pct. af bygningsmassen på de eksisterende sygehusbygninger i de fem regioner er i så dårlig stand, at deres tilstand kan betegnes som kritisk. Sådan lyder konklusionen i en ny rapport fra Rambøll, som har foretaget en analyse af landets eksisterende sygehusbygninger på vegne af Danske Regioner.

Foruden den tredjedel af byggerierne, som allerede nu er i kritisk tilstand, vil mere end 50 pct. af sygehusbygningerne i løbet af de kommende år være så slidte, at deres tilstand også skal betegnes som kritisk, hvis ikke der sættes ind. Samlet set har 83 pct. af bygningsmassen derfor hårdt brug for renoveringer.

-Analysen fra Rambøll er stærkt bekymrende læsning. Når så stor en del af bygninger er i kritisk stand eller er tæt på, så vil det helt uundgåeligt kunne mærkes, både for personalet og for patienterne på hospitalerne. Det kan vi ikke være tjent med, siger Mads Duedahl, der er næstformand i Danske Regioner.

Investering skal genoprette de mest slidte bygninger

Rambøll vurderer i analysen, at der over de næste 10 år er behov for at investere mindst 27 milliarder kroner for at løfte de mest nedslidte sygehusbygninger op på et tilfredsstillende niveau. Hvis ikke der investeres hurtigt, vil investeringsbehovet blive større som følge af yderligere nedslidning.

Beløbet dækker imidlertid kun de investeringer, som er nødvendige for at løfte bygningerne op på et tilfredsstillende niveau, og omfatter derved ikke det løbende vedligehold af bygningerne, som sikrer, at de ikke forfalder yderligere. Inkluderet er heller ikke det behov, som regionerne løbende har for at foretage anlægsinvesteringer i eksempelvis nye bygninger, it-infrastruktur og medico-udstyr.

-Det sætter en tyk streg under, at regionerne har et stort efterslæb i forhold til vedligehold af vores bygninger. Det er bestemt ikke blevet bedre af de seneste års store prisstigninger på byggemarkedet, som presser regionernes anlægsbudgetter – samtidig med at vi også skal prioritere de systemer og det udstyr, som er mindst lige så vigtige, for at et hospital fungerer optimalt, siger Mads Duedahl.

Brug for både akut indsats og langsigtet løsning

Med tanke på at en tredjedel af sygehusbygningerne allerede nu er i kritisk stand, er det nødvendigt, at der sættes ind hurtigt, mener Mads Duedahl. Ellers vil den gennemsnitlige bygningstilstand naturligt nok falde yderligere.

-Det er klart, at pengene skal fordeles over en længere årrække. Men sandheden er, at vi er nødt til investere et massivt beløb de første år for at genoprette tilstanden for de bygninger, som allerede er i dårlig stand. Slitage og forfald er desværre problemer af den slags, som kun bliver større og værre af, at man ikke gør noget ved dem, siger Mads Duedahl.

De 27 milliarder, som Rambøll vurderer er nødvendige for at rette op på bygningsstandarderne på hospitalerne, skal ifølge analysens forslag fordeles ud over hele perioden 2024-2033, dog med størstedelen tidligt perioden.

Fakta

-Størstedelen af landets sygehusbygninger er af ældre dato. Mange af hospitalsbygningerne er over 50 år gamle.
-31 pct. af de gamle bygninger er i såkaldt “kritisk” tilstand. Når en bygning er i kritisk tilstand, vil der oftere opstå akutte problemer, som forværrer tilstanden yderligere.
-Uden investeringer i genopretning, vil vedligeholdelsesefterslæbet stige og behovet vil blive større end 27 milliarder, skriver Rambøll.
-Rambølls analyse omfatter den del af de offentlige danske sygehuses bygningsmasse, som ikke er omfattet af Kvalitetsfonden eller forventes nedlagt indenfor de næste 5 år.

KL: En fornuftig økonomiaftale for 2024 er på plads

0
(Foto: AVISEN)

KL og regeringen har indgået en økonomiaftale for 2024. Der er tale om en stram aftale, men den giver et reelt grundlag for den kommunale budgetlægning. Nu har regeringen sammen med kommunerne en stor opgave i at afstemme med borgerne, hvilken velfærd de kan forvente i de kommende år, lyder det fra KL.

KL og regeringen har i dag indgået en aftale om kommunernes økonomi for 2024. Aftalen er blevet til i en tid, hvor den kommunale økonomi generelt er udhulet af en ekstraordinær inflation på 1,9 mia. kr., hvilket udfordrer rigtig mange kommuner. Aftalen tilfører samlet den kommunale økonomi 2,4 mia. kr., og herudover har KL taget til efterretning, at regeringen ønsker at reducere kommunernes administrationsudgifter.

– Det er en stram økonomiaftale, vi i dag har indgået, hvor det ikke har været muligt fuldt ud at imødegå hele presset på kommunernes økonomi, når der kommer flere ældre og børn samt flere danskere med diagnoser og andre behov for hjælp. Kommunernes økonomiske situation betyder, at borgerne vil opleve stigende afstand mellem den offentlig service og de privatøkonomiske muligheder. Det har derfor været vigtigt for os, at aftalen forholdt sig ærligt til kommunernes økonomiske muligheder, og det synes jeg er landet sådan,” siger KL’s formand Martin Damm.

Jacob Bundsgaard, KL’s næstformand, siger:

– Vi har brugt rigtig mange kræfter ved forhandlingsbordet på at tale med regeringen om, hvad den her aftale kommer til at betyde for den velfærd, borgerne kan forvente. Det har været vigtigt at få nogle penge på bordet, men også at få nogle realistiske billeder af, at det bliver svært.

Et forhøjet anlægsniveau og lånepulje til botilbud

Med aftalen er det lykkedes KL at få hævet anlægsrammen, så kommunerne i 2023 kan bygge og renovere for 19,3 mia. kr. i 2024.

Samtidig er KL og regeringen enige om, at kommunerne skal have bedre muligheder for at kunne prioritere på det specialiserede socialområde. En af vejene hertil er at udvide den kommunale botilbudskapacitet. Derfor indeholder den forhøjede anlægsramme en 3-årig lånepulje, der giver kommunerne mulighed for at have et længerevarende fokus på at udbygge den kommunale botilbudskapacitet.

– Det har været vigtigt for os at få hævet anlægsrammen fra det historisk lave niveau i sidste års aftale, så kommunerne igen har mulighed for at investere i de fysiske rammer omkring vores velfærd. Særligt glad er jeg for, at vi har fået en ekstraordinær lånepulje på socialområdet, så kommunerne får bedre muligheder for at investere i egne botilbudspladser og dermed flere redskaber til at styre økonomien på området, siger Martin Damm.

Samtidig er parterne enige om, at kommunerne generelt skal have bedre muligheder for at prioritere på socialområdet. Derfor vil parterne arbejde videre med en række af de anbefalinger, som ekspertgruppen på socialområdet netop er kommet med.

Oprydning i overflødige regler og bureaukrati

Med aftalen tager KL også til efterretning, at de kommunale udgifter til administration skal reduceres med 700 mio. kr. i 2024 for at finansiere en ramme til løn og arbejdsvilkår i den offentlige sektor. De midler skal først og fremmest findes ved at luge ud i regler og tilsyn, der skaber bureaukrati i kommunerne.

– Det står nu meget klart, at hvis vi skal kunne reducere den kommunale administration i de kommende år, så kræver det, at vi i fællesskab får ryddet op i overflødig detailstyring og bureaukrati, som udhuler det lokalpolitiske og faglige handlerum. Det har vi efterspurgt i årevis, og det fremgår nu klart af aftaleteksten, at vi fællesskab skal sætte handling bag ordene, siger Jacob Bundsgaard.

Regeringen og KL er desuden enige om, at særtilskudspuljen til særligt vanskeligt stillede kommuner forhøjes med yderligere 100 mio. kr., så den udgør 734,4 mio. kr.

Endelig er det aftalt, at kommunerne kompenseres for samlet set 1,4 mia. kr. for merudgifter til at håndtere fordrevne fra Ukraine i 2022. Derudover afsættes der 0,9 mia. kr. for at dække udgifterne i 2023, ligesom parterne er enige om at følge op på håndteringen for 2024 i næste års økonomiforhandlinger.

Thomas Helmig er en venlig Duracell-kanin.

0

Jelling Festivalen modtog et opkald fra Helmigs bagland om, hvorvidt det ikke var en god idé at give noget til alle de frivillige, hjælperne, dem i byen der lægger haver til, og i det hele taget lokalsamfundet. Det resulterede i en forfest af dimensioner.

Der var ingen tvivl om, at Thomas Helmig mente det: uden publikum, frivillige, festivaler vil musikken ikke nå så bredt ud. Et fyldt telt tog imod Helmig og band med åbne arme. Den gamle charmør sagde flere gange, at han kunne lide at danse. Det gjorde han så ubesværet, at hans gamle fans følte sig som 20-årige igen, og det kan sagtens høres på Thomas Helmigs stemme, at han ikke er i sin bedste sangalder, men det reddede hans band og kor op på.

På et tidspunkt henvendte Helmig sig direkte til publikum for at fortælle, hvor stor en oplevelse det er at synge med så kompetent et kor. Jeg ved ikke, hvad der er med Helmig og hans tekster. Men jo ældre jeg bliver, giver selv hans mest basale hits mening. Et af højdepunkterne var for mig et af hans første hits, ‘Midnat i Europa’. Fremført funky, velspillende og næsten moderne.

Da Helmig tog os med hjem til Malaga, var jeg ikke den eneste blandt publikum, der ikke kunne holde tårerne tilbage. Han hyldede selvfølgelig også sin afdøde søn ved at spille hans største hit, uden at lave følelsesporno spillede han nummeret uden nogen yderligere kommentarer. Det virkede stærkt og følelsesladet. Det var en speciel koncert, den var god og følelsesladet, eneste lille minus man kunne sætte på Thomas Helmigs præstation, var at han til sidst sluttede af med Prince 99, det er nok en af de ypperste kunstnere i den genre, og det endte lidt i en funk karaoke, men når man står med tårer i øjnene og føler ens ungdom flyve forbi, og det faktum at Helmig selv havde tilbudt sig, så lad os starte festivalen med at give Helmig seks ud af seks stjerner.

Denne forfest gjorde også opmærksom på, hvor koldt der bliver om aftenen her i slutningen af maj, husk ekstra tøj til de kolde timer og pas på hinanden – nu begynder festen.

EWII bortviser og fyrer flere ansatte grundet alvorlige tillidsbrud

0
Ewii-direktør Lars Bonderup Bjørn i samtale med Danmarks Tekniske Universitets direktør, Claus Nielsen. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Flere medarbejdere hos EWII A/S og Trefor Forsyningsselskaber er blevet afskediget på grund af “væsentlige tillidsbrud”, fortæller administrerende direktør Lars Bonderup Bjørn. Bortvisningerne skyldes direkte brud på virksomhedens regler.

– Det handler fundamentalt om at vise respekt for den rolle man er betroet, uanset jobfunktion eller afdeling. Mens mange medarbejdere i disse afdelinger arbejder utrætteligt og med høj integritet, har nogle enkelte ikke udvist den fornødne respekt, uddyber Bonderup Bjørn.

Konsekvenserne er dog alvorlige for de medarbejdere, der har brudt tilliden. Direktøren understreger dog, at virksomheden har været fair i sin håndtering af situationen.

– Vi nærmer os afslutningen på samtalerne med det involverede medarbejdere. Det er vigtigt, at alle får muligheden for at præsentere deres side af sagen. I visse tilfælde har vi behov for yderligere undersøgelser, for vi vil sikre os, at ingen bliver uretfærdigt behandlet, præciserer Bonderup Bjørn.

Han fremhæver vigtigheden af tillid i virksomhedskulturen og lover at gøre alt nødvendigt for at beskytte den.

– Vi bygger vores arbejdsplads på ordentlig adfærd. Hvis man ikke kan opretholde dette, har man ganske enkelt ikke sin plads her, fastslår direktøren utvetydigt.

Lars Bonderup Bjørn vil ikke kommer nærmere ind på hvilke medarbejdere der er tale om, eller hvad det præcist er de har gjort, men han bekræfter at drejer sig om et betydeligt antal medarbejdere, der alle har brudt virksomhedens tillid.

Ørsted tager hul på en ny epoke inden for grøn søfart med første spadestik på Europas største e-methanolprojekt

0

Ved et arrangement i Örnsköldsvik i det nordlige Sverige i dag tog Ørsted første spadestik på Europas største e-methanolprojekt, FlagshipONE. Det markerer ikke kun starten på byggeriet af projektet, men også det første skridt i en ny epoke inden for grøn søfart, hvor store produktionsanlæg vil levere methanol til en stadig voksende flåde af methanoldrevne fartøjer. På nuværende tidspunkt er over 110 e-methanoldrevne fartøjer enten bestilt eller i drift – en stigning fra 80 fartøjer ved udgangen af 2022. Samtidig øger ny lovgivning, såsom Fuel EU Maritime, også efterspørgslen efter nye grønne brændstoffer til skibsfarten. FlagshipONE påbegynder produktionen i 2025 og kommer til at producere 50.000 tons e-methanol om året.

FlagshipONE er oprindeligt udviklet af det svenske e-fuel-selskab Liquid Wind og skal ligge ved siden af Övik Energis kraftvarmeværk Hörneborgsverket i Örnsköldsvik, hvor det første spadestik også blev taget. Her deltog politiske repræsentanter fra både lokale, regionale, nationale og internationale instanser samt repræsentanter fra samarbejdspartnere som Siemens Energy, Carbon Clean og Topsoe, der skal levere hhv. elektrolyseanlæg og kontrolsystemer, udstyr til CO2-fangst og udstyr til methanolsyntese. Ud over disse store leverandører af udstyr er lokale virksomheder allerede involveret i projektet, og driften af anlægget vil endvidere skabe direkte og indirekte arbejdspladser i Örnskoldsvik.

En af talerne ved arrangementet var Klimatklivet, der er en del af den svenske miljøstyrelse og har støttet FlagshipONE med 151 millioner svenske kroner. Det første spadestik blev taget af Anna Dahlberg, statssekretær for Sveriges statsminister; Anna-Britta Åkerlind, ordførende i Örnsköldsvik Kommunes kommunalbestyrelse; Anders Nordstrøm, driftsdirektør for Ørsted P2X; Claes Fredriksson, stifter af og administrerende direktør for Liquid Wind; og Kristina Säfsten, administrerende direktør for Övik Energi.

Arrangementet i Örnsköldsvik fokuserede på behovet for at reducere CO2-udledningen fra den globale skibsfart og på Sveriges gode muligheder for at blive et vigtigt marked for produktion af e-methanol, som er godt på vej til at blive søfartsindustriens foretrukne middel til at opnå CO2-neutralitet i 2020’erne. Sverige har rig mulighed for at udvikle vedvarende energi som fx land- og havvind og har en af verdens førende skovindustrier, der kan levere den biogene CO2, der er nødvendig for at producere e-methanol. Örnsköldsvik er et af knudepunkterne i den svenske skovindustri i kraft af sine avancerede skovbrugsbaserede industrivirksomheder.

Anders Nordstrøm, driftsdirektør for P2X i Ørsted, siger:

-FlagshipONE er et banebrydende projekt, der åbner en ny epoke inden for grøn søfart og for Ørsted. Jeg er rigtig glad for, at vi nu er gået i gang med byggeriet sammen med andre førende aktører inden for grønne brændstoffer samt repræsentanter fra Örnsköldsvik, Västernorrlands Län og Sverige som helhed. FlagshipONE bliver det første projekt i en ny grøn industri i Sverige, og her vil Ørsted gå forrest.

Claes Fredriksson, administrerende direktør og grundlægger af Liquid Wind, siger:

-FlagshipONE bliver snart Europas største elektrobrændstofanlæg i kommerciel skala, og i Liquid Wind er vi glade for, at Ørsted nu går i gang med projektets anlægsfase. FlagshipONE er det første projekt, vi har solgt, og dette markerer kun begyndelsen på vores bestræbelser på at blive en førende udvikler af elektrobrændstofanlæg. Denne milepæl vil forhåbentlig inspirere mange andre til også at bidrage til at reducere CO2-udledningen fra søfart. I dag er en historisk dag for Sverige, hvor landet sættes på landkortet som en udvikler og producent af grønne elektrobrændstoffer – og det hele sker med det formål at reducere verdens afhængighed af fossile brændstoffer.

Kristina Säfsten, administrerende direktør i Övik Energi, udtaler:

-I dag fejrer vi en længe ventet milepæl, hvor vi endelig ser FlagshipONE tage form ved siden af vores kraftvarmeværk. Med Ørsted og det nye e-methanolanlæg har vi fået en stor ny industrikunde i High Coast Innovation Park, samtidig med at vi har reduceret CO2-udledningen. Vi er glade for at kunne byde Ørsted velkommen til Örnsköldsvik og glæder os til at realisere dette vigtige grønne initiativ sammen.

Søfartsindustrien tegner sig for ca. 3 % af den globale CO2-udledning, og branchen er et fokusområde for Ørsted, i takt med at selskabet udvider sin tilstedeværelse inden for Power-to-X i Nordeuropa og USA. FlagshipONE er det første e-methanolprojekt i Ørsteds ambitiøse portefølje inden for grønne brændstoffer. Selskabet er desuden i gang med at udvikle ’Project Star’, et projekt på den amerikanske golfkyst med en årlig produktionskapacitet på 300.000 tons årligt, samt ’Green Fuels for Denmark’-projektet i København, der også skal producere store mængder e-methanol med henblik på at reducere CO2-udledningen fra søfart.

-FlagshipONE bliver opført ved det biomassefyrede kraftvarmeværk Hörneborgsverket i Örnsköldsvik, som drives af det svenske forsyningsselskab Övik Energi. -FlagshipONE skal producere e-methanolen ved hjælp af grøn strøm og biogen CO2, der opsamles fra Hörneborgsverket. Derudover skal FlagshipONE anvende damp, procesvand og kølevand fra Hörneborgsverket, og den overskydende varme fra produktionen af e-methanol vil blive sendt tilbage til Övik Energi og integreret i deres fjernvarmeforsyning.

Lederens kommunikation, valg og feedback

Denne uges artikel handler om de næste tre overbevisninger, som lederen med stor fordel kan tage med ind i sin lederstil og daglige lederadfærd. Det drejer sig om kommunikationens betydning, lederens valgmuligheder og gensidig feedback.

Betydningen af din kommunikation viser sig i den respons du får!

Betydningen og resultatet af din verbale og non-verbale kommunikation ligger ikke i, hvad du ønsker, og hvad du tror, du kommunikerer. Vi mennesker reagerer på det, vi oplever, der sker, og ikke på det, der rent faktisk sker. Resultatet og betydningen af din kommunikation ligger derfor i de verbale og non-verbale svar du får tilbage. Det ligger i den respons, som du får fra verden omkring dig. For lederen er den erkendelse og overbevisning afgørende for et godt og effektivt lederskab. Hos lederen kræver det samtidigt en knivskarp Sensory Acuity (sanseskarphed) og evnen til at bearbejde de sanselige svar og indtryk og omsætte dem i den daglige lederadfærd.

Når lederen, i kommunikationen med og møder mellem mennesker, sætter fokus på den tilbagemelding og respons som andre giver tilbage, så styrker lederen sin personlige feedback og evne til at opfange andres model af verden. Det forstærker lederens evne til rapport, der kan defineres som evnen til at opnå en positiv, harmonisk og imødekommende kontakt med andre mennesker. Det styrker lederens evne til at kommunikere, og det er et første væsentligt skridt, som forudsætning for at få gennemslagskraft.

Eksempel: For nogle år siden oplevede jeg, under et direktionsmøde, en fremlæggelse af en meget engageret leder. Lederen var fuldstændig opslugt af sit eget oplæg til direktionens godkendelse og opdagede hverken den positive eller negative kommunikation, der flyd i en lind strøm fra de øvrige deltagere i direktionsmødet. Først på et meget sent tidspunkt – under drøftelse af oplægget – blev oplægsholderen for sent opmærksom på det, som de øvrige deltagere allerede havde kommunikeret få minutter inde i selve oplægget. Konsekvensen blev, at direktionen udskød beslutningen om den foreslåede og nødvendige investering til næste møde – 4 måneder senere. Havde den pågældende leder være mere bevidst om den respons, som hans kommunikation affødte, og samtidigt justeret sin kommunikation, kunne det sagtens være gået anderledes, godt.

Enhver situation indeholder flere valgmuligheder! Så hvis noget ikke virker – så gør noget andet!

Lederen står ofte over for at træffe forskellige valg. Store og små. Det forventer vi af vores ledere. Det er deres ”raison d’etre” – deres opgave og i sidste ende deres ansvar. Mange gange tages de helst store og vanskeligske beslutninger af lederen i ensomhed og i et valg mellem flere dilemmaer, hvis reelle konsekvenser først opdages i bagklogskabens krystalklare lys.

Når det sker for en leder, er overbevisningen om, at ”Enhver situation indeholder flere valgmuligheder, så hvis noget ikke virker, så gør noget andet”, en rigtig god ledetråd at lede efter.

Der vil altid være en alternativ løsningsmulighed for lederen i enhver situation. Det at træffe et valg og træffe en beslutning er blot en midlertidig fastlåsning af lederens og andres fremtidige forventninger til udviklingen af en given situation. Verden er i konstant forandring og åbner hele tiden op for nye valg og nye muligheder. Forekommer et valg utilstrækkeligt, så vælg et nyt og en anden adfærd.

At kunne se flere valgmuligheder forudsætter et mindset, der er i stand til finde nye veje fra nye perspektiver og andres modeller af verden, ud fra den feedback, vi får. Jo hurtigere og mere åbent du agerer på dét, jo større handlerum skaber du for dig selv og dine medarbejdere.

For flere år siden underviste jeg på en højere læreanstalt i beslutningsteorier og –processer med tilhørende gruppearbejde omkring forandringsprocesser i en koncern med ca. 25.000 medarbejdere. Undervejs i min indledning – så jeg lutter trætte ansigter, jeg fik kun svag respons, og jeg fornemmede, at jeg og de studerende var i hver vores verden. Min valgte introduktion den dag virkede ikke, så jeg gjorde noget andet. Jeg afbrød introduktionen og bad dem om to og to drøfte deres ønsker og forventninger til dagens indlæg og case-arbejde. Jeg åbnede op for en dialog om dagens tema. Ansigtsudtrykkene skiftede karakter, og stemningen blev vendt til positivt medspil.

Der eksisterer ikke fejltagelser, kun gensidig feedback

Denne overbevisning hører sammen med artiklens første. Al lederadfærd og -kommunikation resulterer i en respons og feedback fra din omverden. Du kan ikke, ikke kommunikere. Ved at sætte fokus på den positive feedback frem for dyrkelsen af fejltagelser (en ”omvendt nulfejls-kultur”), tager du, som leder, afsæt i ”sket er sket” og ”du kan alligevel ikke lave det om”. Rettidig, fokuseret og gensidig feedback er et af de stærkeste værktøjer i Lederskabet.

Gennem lederens egen positive og konstruktive respons og feedback over for andre, skaber lederen en endnu bedre forudsætning for god rapport, modtagelse af konstruktiv feedback og åbning for andre løsninger, som før var ukendte eller bare ”lukket land”.

Her er der også sammenhæng til de overbevisninger og antagelser, som jeg har skrevet om tidligere: At lederen tager et mentalt udgangspunkt i det, der virker; At tage styringen over sit sind og mentale tilstand og derigennem skabe resultater; At enhver situation altid indeholder flere valgmuligheder.

Det er i symbiosen mellem lederens antagelser, overbevisninger og værdier, at kimen til lederens unikke lederstil dannes.

Afrunding

I næste uge skriver jeg om flere overbevisninger og forestillinger om verden, som lederen med fordel også kan lede ud fra.

LIVE: Nu afgøres det – kan FHK fremtvinge en tredje DM-semifinale?

0

FHK skal bruge en sejr for at tvinge DM-semifinaleserien mod Aalborg. Lykkes det? Følg med og få svaret.

Sparekassen Danmark og Totalbanken ønsker at fusionere

0

Bestyrelserne i Totalbanken og Sparekassen Danmark undersøger mulighederne for en sammenlægning af de to pengeinstitutter og planlægger derfor en fusion. Det er hensigten, at det fusionerede pengeinstitut skal fortsætte som en garantsparekasse under navnet Sparekassen Danmark.

Formålet med fusionen er at skabe et større og endnu stærkere, lokalt forankret pengeinstitut. 

Sparekassen Danmark er i dag ikke repræsenteret på Fyn. Med fusionen får Sparekassen Danmark en betydelig repræsentation på Fyn og en god base for yderligere vækst på Fyn og omegn. 

Totalbanken vil fremtidig være en selvstændig region i Sparekassen Danmark med stor selvbestemmelse i en decentral struktur. Sparekassen Danmark har hovedsæde i Vrå i Hjørring Kommune og findes på 58 adresser i Jylland og i Storkøbenhavn. Totalbanken har i dag sit hovedkontor i Aarup, og i Odense har banken tre privatkundeafdelinger og en erhvervskundeafdeling. Der vil ikke ske afskedigelser som følge af fusionen.

Bestyrelse og direktion

Den nuværende formand for bestyrelsen i Totalbanken, direktør Claus Moltrup, indtræder ved fusionen i bestyrelsen for Sparekassen Danmark. Bestyrelsen ledes af et formandskab bestående af direktør Finn Hovalt Mathiassen, Aars, og advokat Birte Dyrberg, Hjørring. 

Den nuværende administrerende direktør i Totalbanken, Ivan Sløk, indtræder ved fusionen i Sparekassen Danmarks direktion, der i forvejen består af administrerende direktør Vagn Hansen, Jan Skov, Kim Mouritsen, Lars Thomsen og Lisa Frost Sørensen.

Fælles værdier

– Bestyrelsen i Totalbanken er meget positiv over for den aftale, vi har indgået med Sparekassen Danmark om en fusion. Vi ser det som en rigtig god mulighed for at etablere et større og endnu stærkere, lokalt forankret pengeinstitut til gavn for Totalbankens aktionærer, kunder og medarbejdere. Vi mener i bestyrelsen, at medarbejderne i Totalbanken tilbydes gode forhold med spændende perspektiver, og at vederlaget for aktierne i Totalbanken udgør en attraktiv betaling. Derfor anbefaler vi aktionærerne at stemme for fusionen på en kommende ekstraordinær generalforsamling, siger bestyrelsesformand Claus Moltrup fra Totalbanken om fusionen.

Kunder og medarbejdere vil opleve en styrket bank med fusionen, som vil give nye muligheder for både kunderne og medarbejderne. 

– Vi er stærke hver for sig, men bliver endnu stærkere sammen. Vi har fundet sammen af lyst og ikke af nød. Det overordnede værdigrundlag vil fortsat være baseret på lokal nærhed, og kunderne kan fortsat være trygge ved, at den personlige rådgivning er til kundernes fordel. Vi vil sammen blive en endnu mere attraktiv arbejdsplads, hvor nuværende og kommende medarbejdere vil få mange flere muligheder, siger Ivan Sløk, administrerende direktør i Totalbanken.

Samtidig er vi glade for, at der med fusionen er skabt gode muligheder for at udbygge tilstedeværelsen på Fyn.

– Vi er i bestyrelsen i Sparekassen Danmark glade for, at vi har fået muligheden for at indgå en fusion med et stærkt pengeinstitut som Totalbanken, som samtidig har de samme grundlæggende værdier som os. Vi ser frem til sammen at skabe et endnu stærkere pengeinstitut med lokal forankring til gavn for kunder og lokalsamfund, siger Formandskabet i Sparekassen Danmark, Birte Dyrberg og Finn Hovalt Mathiassen.

– Vores to pengeinstitutter passer rigtig godt sammen. Vi deler værdigrundlag og brænder for den lokale forankring. Sparekassen Danmark har i kraft af de store fonde den samfundsmæssigt mest bæredygtige forretningsmodel, hvor en stor del af indtjeningen gives tilbage til de lokalsamfund, hvor pengene tjenes, siger Vagn Hansen, administrerende direktør i Sparekassen Danmark.

Ombytningsforhold

Der er opnået enighed om et bytteforhold, hvor aktionærerne i Totalbanken modtager 233 kroner i garantkapital i Sparekassen Danmark for hver aktie á nominelt 20 kroner. I det omfang, vederlaget ikke er deleligt med 1000 kroner, udbetales den overskydende del af vederlaget kontant. En aktionær, der besidder 10 aktier vil således modtage for 2000 kroner garantkapital og 330 kroner kontant.

Godkendelser

Det er en forudsætning for fusionens gennemførelse, at den godkendes af Finanstilsynet samt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Desuden er det en forudsætning, at fusionen godkendes på en ekstraordinær generalforsamling i Totalbanken og af repræsentantskabet i Sparekassen Danmark. Fusionen forventes realiseret den 1. september 2023.

Regionerne ønsker særskilte midler til hospitalernes cyberforsvar

0
Danskernes tillid til sundhedsvæsenet er afgørende, så man for eksempel tør fortælle lægen, hvad man fejler. Sundhedsdata er noget af det dyrebareste, vi har. Foto: Danske Regioner.

Cybertruslen mod hospitalerne er forværret med Ruslands invasion af Ukraine. Danske Regioner opfordrer regeringen til at afsætte særskilt finansiering til cyberforsvar af sundhedsvæsenet i den økonomiske aftale for 2024. Ellers skal pengene fremadrettet tages fra patientbehandlingen, siger 2. næstformand for Danske Regioner, Lars Gaardhøj.

Truslen fra cyberkriminalitet og cyberaktivisme mod Danmark er høj ifølge Center For Cybersikkerheds (CFSF) nye rapport for 2023. Som følge af krigen er det sandsynligt, at statsstøttede hackergrupper forbereder sig på at udfører destruktive cyberangreb mod kritisk infrastruktur i Danmark. Truslen kan stige med kort eller intet varsel. Det gælder også sundhedsvæsenet.

Regionerne mærkede en snert, da Region Hovedstadens hjemmesider i 2023 blev lagt ned af en prorussisk hackergruppe, hvor det lykkedes at dæmme op for yderligere angreb. Men cybertruslen forandrer sig konstant, og ofte er hackerne et skridt foran.

– Vi står i en ny sikkerhedspolitisk situation med pro-russiske hackere, som kan have sundhedsvæsenet på sigtekornet. Et cyberangreb kan få afgørende betydning for hospitalsdriften. Det kan skade danskernes adgang til behandling og sikringen af deres sundhedsdata. I lyset af krigen er der brug for et varigt løft af cybersikkerheden i sundhedsvæsenet, siger 2. næstformand for Danske Regioner, Lars Gaardhøj.

Større trussel kræver stærkere forsvar

Det danske sundhedsvæsen er et af verdens mest digitale. For at opnå et tilfredsstillende sikkerhedsniveau er det nødvendigt med investeringer i systemer, der kan overvåge, i digitale skodder mellem netværk og i redskaber til forudsige og håndtere sikkerhedshændelser. Her kan regionerne ikke opkræve skatter eller vælte et gebyr for cybersikkerhed over på danskerne, og de bør ikke stå alene med ansvar og finansiering.

– En større trussel kræver et stærkere forsvar. Hvis der ikke sikres yderligere finansiering, kan penge til cybersikkerhed fremadrettet alene tages fra patientbehandlingen. Vi må ikke rokke ved tilliden til sundhedsvæsenet, som er en grundsten i samfundet, siger Lars Gaardhøj.

Statsministeren besøger USA’s præsident

0
Foto: AVISEN

Statsminister Mette Frederiksen møder præsident Joe Biden i Det Hvide Hus mandag den 5. juni 2023.

– Det er altid noget særligt for en statsminister at repræsentere Danmark i Det Hvide Hus. Det er det også for mig, og jeg glæder mig til besøget. USA er vores vigtigste allierede. Det transatlantiske bånd er så stærkt, som det nogensinde har været, siger statsminister Mette Frederiksen.

Der er lagt op til at tale om en række emner, herunder det dansk-amerikanske samarbejde, den fortsatte støtte til Ukraine, forventningerne til NATO-topmødet i Vilnius og samarbejde om fremtidens trusler samt grøn omstilling og klima. 

– En usikker verden kræver sikre partnerskaber. Der er krig i Europa. Den geopolitiske situation er i opbrud. Autoritære tendenser vinder frem. Det har Ruslands brutale invasion kun bekræftet. USA er under præsident Bidens lederskab gået forrest i støtten til Ukraine. Vi står samlet, ikke splittet, siger statsminister Mette Frederiksen

24-årig i politiets klør: Sigtelser kom dumpende som dominobrikker

0
KRIMI. En 24-årig mand fik tirsdag formiddag lidt mere opmærksomhed fra Sydøstjyllands Politi, end han nok havde ønsket sig, da en patrulje standsede ham...

Mand fundet død ved Sydkajen i Vejle: Politiet undersøger sagen

0
KRIMI. Det var en tragisk start på dagen i Vejle, da en borger onsdag morgen omkring klokken 08.45 slog alarm til Sydøstjyllands Politi. Anmeldelsen...

To fredericianere på rundens hold – nu venter FCK på Monjasa Park

0
SPORT. FC Fredericia har fået en forrygende start på tilværelsen i Superligaen, og det bliver nu belønnet med synlig hæder. Efter 2-0-sejren ude mod...

Danmark bliver fattigere, når vi svigter humaniora

0
LEDER. Danmark står med et voksende problem. Ikke bare fordi vi mangler læger, sygeplejersker, håndværkere og ingeniører – de fag, som alle kan blive...

Mindre studiebyer taber kampen igen: Formand foreslår højere SU

0
UDDANNELSE. For tredje år i træk vælger blot hver fjerde nye studerende en videregående uddannelse uden for landets fire største byer. Det viser helt...