POLITIK. Regeringen kan roligt øge det offentlige forbrug uden at frygte en løn og pris-spiral. Det konkluderer en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der i anledning af Økonomiministeriets seneste ”Økonomisk Redegørelse” gør op med bekymringerne om, at øgede udgifter automatisk vil presse inflationen i vejret.
Analysen bygger blandt andet på data fra Finansministeriet og forskningslitteratur og viser, at offentligt forbrug historisk set kun har haft en meget begrænset effekt på inflationen. Dermed skyder den et centralt argument i den økonomiske debat ned, nemlig frygten for at mere velfærdspolitik skulle føre til overophedning.
Ifølge Økonomisk Redegørelse vurderer ministeriet, at regeringens nuværende finanspolitik giver en positiv finanseffekt på 0,4 procent i 2026. Det betyder, at BNP forventes at stige tilsvarende som følge af de politiske tiltag. Men selv med den påvirkning er der ingen tegn på, at inflationspresset vil vokse, lyder det fra AE.
»Ofte hører man økonomer være bekymrede for en overophedning af økonomien, hvis politikerne vil investere i for eksempel mere tidssvarende velfærd. Men ifølge forskningen vil det højere forbrug kun i meget begrænset omfang sætte sig i inflationen« siger Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Hun tilføjer, at Danmark står på et solidt økonomisk fundament. »Hvis vi ønsker at bevare det nuværende niveau af velfærd i de kommende år, skal der bruges flere penge, og det kan politikerne roligt gøre uden at være bekymrede for en overophedning af økonomien« siger Sofie Holme Andersen.
AE peger samtidig på, at stigende offentligt forbrug kun bliver problematisk, hvis de offentlige finanser er uholdbare. Det er ikke tilfældet i Danmark, hvor økonomien vurderes som overholdbar, og hvor det offentlige forventes at opbygge formue over tid.
Analysen understreger derfor, at politikerne har råderum til at sikre, at velfærden følger med både velstand og demografisk udvikling. Ifølge AE kræver det i de kommende år en finanspolitik, der giver en positiv økonomisk effekt på mellem 0,07 og 0,13 procent af BNP – uden at det puster til inflationen.
Kommunen havde allerede et juridisk grundlag fra 2006 – alligevel hyrer man Bech-Bruun i 2021. Eksperter havde samtidig sået tvivl om lovligheden op til kommunalvalget. AVISEN har spurgt kommunens chefjurist, hvorfor der blev bestilt dyr ekstern rådgivning om FC Fredericias huslejefritagelse, når kommunen allerede havde et klart juridisk grundlag. Svarene giver indblik – men efterlader også væsentlige ubesvarede punkter.
Fredericia Kommune brugte i 2021 præcis 339.693,75 kroner på at få advokatfirmaet Bech-Bruun til at undersøge lovligheden af kommunens sponsorater og huslejefritagelser – herunder ordningen med FC Fredericia, Fredericia Musicalteater og Fredericia Håndboldklub. Men en ny aktindsigt viser, at den juridiske linje egentlig var afgjort for længst.
Kommunen havde nemlig siden 2006 haft en klar tilsynsudtalelse, der slog fast, at FC Fredericia lovligt kunne spille gratis på kommunens stadion, så længe klubben opretholdt en bestemmelse om udbyttebegrænsning i vedtægterne. Den konstruktion betyder, at klubben ikke har fortjeneste for øje, og dermed kan kommunen yde støtte efter reglerne. Når den juridiske ramme har været tydelig i næsten to årtier, rejser det spørgsmålet om, hvorfor Fredericia Kommune alligevel valgte en omfattende og dyr ekstern granskning i 2021. Det var netop udgangspunktet for de spørgsmål, AVISEN stillede kommunens chefjurist, Henrik Melchior.
Hvorfor blev der bestilt et advokatnotat?
Kommunen forklarer, at beslutningen udsprang af et punkt i Økonomiudvalget den 11. marts 2021. Her besluttede udvalget, at alle sponsorater og huslejefritagelser skulle gennemgås for at sikre, at kommunen fulgte lovgivningen. Den gennemgang blev ikke lagt hos de interne jurister – men hos eksterne advokater.
Det betyder også, at beslutningen ikke blev truffet på baggrund af ny praksis eller nogen juridisk uklarhed. Der var ingen afgørelser fra Ankestyrelsen, der ændrede på den hidtidige forståelse. Ingen kritik fra tilsynet. Ingen nye retsprincipper. Der var alene tale om en politisk og administrativ beslutning om at bestille en ekstern gennemgang.
Hvad har det kostet?
Det eksterne arbejde lød på 339.693,75 kr. ekskl. moms. Den regning er betalt af kommunen – på et område, hvor der ikke fremgår nogen ny juridisk risiko, nødvendighed eller lovændring.
Havde kommunen allerede juridiske vurderinger?
Ja. Kommunen bekræfter over for AVISEN, at man siden 2006 har baseret sin praksis på tilsynsmyndighedernes vurdering af, at huslejefritagelsen var lovlig – forudsat at klubben ikke havde mulighed for at generere udbytte til investorer.
Den interne linje har været den samme lige siden. Ingen nye afgørelser har ændret grundlaget. Kommunen henviser direkte til, at praksis fra 2006 stadig gælder – og at der ikke er kommet noget fra Ankestyrelsen, som udfordrer det. Med andre ord: Kommunen havde et gyldigt, stabilt og uændret juridisk fundament, længe før advokatfirmaet blev kontaktet.
Hvorfor blev interne vurderinger ikke brugt
Kommunen oplyser, at man løbende følger praksis og tidligere tilsynsudtalelser, men vælger ikke at beskrive nærmere, hvilke interne vurderinger der lå forud for bestillingen af det eksterne arbejde. Det eneste klare svar er, at man valgte den eksterne model – uden at pege på konkrete faglige behov, uenigheder, nye problemstillinger eller tvivl, der skulle løses.
Kritikken op mod valget satte sagen i brand
Da Jyllands-Posten op mod kommunalvalget satte spot på FC Fredericias gratis stadionadgang og beskrev ordningen som ulovlig efter ekspertvurderinger, blussede sagen op politisk. Kritikken lød, at klubben modtog ulovlig støtte, og at kommunen ikke havde hjemmel til at give en professionel klub fri adgang til stadion. Men de nye oplysninger ændrer dramatisk på billedet:
Kommunen havde hjemmel. Kommunen kendte hjemlen. Og kommunen havde fulgt den siden 2006.
Derfor står spørgsmålet tilbage: Hvorfor var det ikke dette, man fortalte offentligheden i valgkampens hede, mens eksperter i landsmedierne beskrev ordningen som ulovlig? Fredericia Kommune har i næsten 20 år opereret efter en fuldt ud lovlig model for huslejefritagelse – og alligevel er der brugt betydelige offentlige midler på at få advokater til at fortælle det, man allerede vidste.
En anmeldelse om otte biler, der kørte ekstremt hasarderet på Østjyske Motorvej, stjal søndag billedet i døgnrapporten, hvor Sydøstjyllands Politi også måtte håndtere et sammenstød i Vejle og en mistænkelig genstand ved banegården.
Sydøstjyllands Politi gennemgik søndag eftermiddag et døgn med tre markante hændelser, der spænder fra et sammenstød i et trafikeret kryds i Vejle til en mystisk genstand ved banegården og en anmeldelse om ekstrem kørsel på motorvejen. Det fremgik af vagtchefens pressebriefing klokken 17.00.
Dagens første hændelse fandt sted klokken 11.17, hvor et færdselsuheld blev anmeldt i krydset Soldalen og Fredericiavej i Vejle. To personbiler var involveret, og en ambulance blev sendt til stedet.
»Der sker et sammenstød mellem to personbiler. Der er fire personer involveret, og vi sender en ambulance til stedet. Heldigvis er der ikke nogen personskade. Vi opretter et færdselsuheld for at afklare, hvad der har ført til sammenstødet,« siger vagtchef Mathias Møller.
Kort efter, klokken 11.22, blev politiet sendt til Banegårdspladsen i Vejle, hvor en borger havde bemærket en genstand, der lignede en kabeltromle med ledninger og en pose med teksten “må ikke røres”. Genstanden havde skabt bekymring.
»Vi sender en patrulje derned, som kan konkludere, at der er tale om en nedkørt lygtepæl, der er sikret med en pose, og derfor står der, at man ikke skal røre ved den.«
Dagens mest bemærkelsesværdige anmeldelse kom dog klokken 14.56. Her blev politiet kontaktet af en trafikant, som fortalte, at otte biler på Østjyske Motorvej i nordgående retning nær Kolding kørte »vanvittigt, retarderet«. Ifølge anmeldelsen havde bilerne havariblink på og overhalede hinanden med høj fart.
»Vi sender en patrulje afsted, men når ikke at træffe dem. Anmelderen oplyser, at bilerne kører fra ved Kolding Ø. Vi runderer i området, men finder ikke nogen køretøjer, som umiddelbart har været involveret i det her. Der kommer to anmeldelser på det, så der har sikkert været noget om snakken.«
Selvom ingen af bilerne blev lokaliseret, vurderer politiet, at to uafhængige anmeldelser tyder på, at flere trafikanter har været vidne til en episode, der går langt ud over almindelig hensynsløs kørsel.
Alle oplysninger stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing søndag klokken 17.00.
18-årige Lilly Gabriel Andersen er i gang med EUX-velfærd og befinder sig nu på hovedforløb 2. Hun har allerede været i praktik både i det udkørende team og på et plejehjem i Fredericia – og oplevelserne har gjort mere end bare at lære hende faget. De har bekræftet hende i, at hun er landet det rigtige sted.
»Det har været så sjovt og så lærerigt,« siger hun. »Det er helt fantastisk at prøve at være ude og bruge ens faglige viden – og kunne være der for nogle andre også.«
Hver praktikdag begynder med den samme følelse: at det, hun gør, betyder noget. »Det har gjort mig virkelig glad hver dag at vågne op og tænke, at jeg skal ud og gøre en forskel for nogle mennesker,« fortæller hun. »Det her med at være sammen med nogen og gøre deres hverdag gladere, gøre, at de får det godt.«
Der er ingen tvivl om, at Lilly trives i mødet med andre. Det nære, det praktiske, det menneskelige. Men der er også noget i hendes baggrund, der har trukket i hende længe før hendes uddannelsesvalg.
Omsorgen ligger i familien
Når man spørger Lilly, hvorfor hun valgte netop denne vej, går tankerne hurtigt tilbage til barndommen og alt det, der fyldte der. »Jeg har helt fra lille været opvokset i en familie med en mor, der er sygeplejerske, og min mormor var også sygeplejerske,« siger hun. »Jeg har altid haft det lidt inde i familien.«
Det var ikke kun historierne om arbejdet, men stemningerne omkring dem. »Hver gang jeg hørte dem komme hjem og fortælle, hvad de havde lavet, og hvem de havde hjulpet, så blev jeg sygt motiveret. Jeg tænkte, at det bliver jeg simpelthen nødt til at prøve.«
Uddannelsen giver hende muligheden for netop det, at hjælpe dem, der ikke kan hjælpe sig selv. At gøre noget, der betyder noget. »Det der med at kunne gøre en forskel for nogle af dem, der ikke kan gøre noget for sig selv, det betyder så meget. Jeg vil gerne arbejde med mennesker og have følelsen af, at det, jeg gør, gør en forskel.«
Som mange andre i julekalenderen drømmer Lilly måske om sygeplejen på sigt, men hun holder mulighederne åbne. Lige nu er det drømmen, at jeg godt kunne tænke mig det, men man ved aldrig. Med alle de praktikker vi kommer ud på, kan man lære lidt forskelligt.«
Lillys juleønske: Mere tid og flere hænder
Da samtalen falder på juleønsket for faget, kommer svaret klart og uden tøven. »Jeg tror godt, jeg kunne tænke mig mere tid og mere personale. Så man kunne yde lidt mere og bedre omsorg.«
Hun oplever selv, hvordan travlhed præger hverdagen, fortæller hun: »Lige nu er der sindssygt travlt dernede, og der bliver flere og flere ældre. Nogle ting bliver sparet lidt væk, hvilket jeg synes er ærgerligt. Hvis der kom flere hænder, ville det måske skabe mere tid for den enkelte – og dermed bedre omsorg.«
Hvad er det, hun savner mest? »Nogle gange synes jeg, at nærværet kan være sparet væk. Der er mere fokus på opgaver: at folk skal op, og sovepleje. Men ikke så meget det med at sidde og snakke eller spille puslespil.«
For Lilly handler omsorg ikke kun om opgaverne, men om tiden imellem dem. Det er dér, relationerne bliver stærke. Det er dér, man kan gøre hverdagen bedre – den forskel, hun står op for hver morgen.
En innovativ idé, et tilfældigt robotnavn og tre unge elevers blik på fremtidens velfærdsteknologi gav Fredericia førstepladsen ved årets landsdækkende bæredygtigskonkurrence.
Da Videnscenter for Velfærdsteknologi i dag overrakte prisen for årets bedste bæredygtighedsidé, var det Fredericia, der løb med trofæet. En GF-klasse fra SOSU-skolen imponerede juryen med et projekt, der både var kreativt, teknologisk og overraskende modent – på trods af elevernes korte tid i faget.
»Det er første gang, en GF-klasse vinder. De er helt unge, og de kender slet ikke vores branche endnu. Men de har lavet en virkelig innovativ idé,« siger Trine Søberg fra Videnscenter for Velfærdsteknologi, der stod for prisoverrækkelsen.
Vinderidéen: en robot døbt MultiMarianne – et navn, der, som eleverne selv siger, opstod »ud af det blå«.
En national innovationsdag – med unge talenter i front
Bæredygtighedsdagen er et landsdækkende initiativ, hvor SOSU-skoler arbejder med virkelighedsnære cases om fremtidens velfærdsteknologi: sensorer, alarmflow, plejearbejde og bæredygtighedsbenspænd. Otte skoler deltog i årets forløb.
Eleverne arbejdede i flere faser: caseanalyse, perspektivøvelser, idégenerering, bæredygtighedsvurdering og prototypeudvikling. Herefter blev hver skoles bedste idé sendt til en jury bestående af brancheorganisationer, innovationseksperter og teknologifaglige ledere.
Fredericias projekt skilte sig ud.
»Vi arbejder med at træne elevernes kreative og innovative kompetencer. De skal lære at tænke på tværs af perspektiver og træne handlekompetencen. Og her havde Fredericia-eleverne ramt noget helt særligt,« siger Trine Søberg.
En robot med personlighed – og et tilfældigt navn
Bag idéen står eleverne Freya og Celina, som stadig virker overrumplede over sejren.
»Multi Marianne? Navnet kom bare sådan ud af det blå. Lidt som når jeg spiller spil – der hedder jeg også Soleima Margrethe Susanne. Det er bare random,« siger Freya med et grin.
Men idéen er ikke tilfældig. Robotten skal give personalegruppen en digital hjælper »så der er mulighed for mere tid« – en løsning, der kan lette arbejdsdagen i en sektor med høje krav og få hænder.
»Hovedformålet er, at personalet får mere tid med borgerne. Det var den tanke, vi havde,« siger Celina.
Arbejdet med projektet begyndte uden store ambitioner – men udviklede sig hurtigt.
»Jeg tror, det startede med, at det bare var hyggeligt. Vi tænkte ikke så meget over det. Vi gjorde det bare. Og så voksede det,« siger Freya.
En præmie til hele klassen – og måske starten på noget større
Udover hæder og et stort pokaltrofæ vandt klassen også biografbilletter til hele holdet. Det glæder de to elever mindst lige så meget som deres egen del af præmien.
»Det er mega dejligt, at man ikke bare selv har en præmie, men også kan give noget videre til klassen,« siger Celina.
Eleverne har desuden fået værktøjer og tilbud, der kan hjælpe dem med at videreudvikle idéen.
»Det tror vi helt sikkert, vi kommer til at bruge. Vi har en god mavefornemmelse. Idéen kan noget mere,« siger Freya.
Freya og Celina ventede i spænding på trappen – uden at ane, at det var deres idé, der om få øjeblikke ville blive råbt op som vinder af årets bæredygtighedspris.
Når unge udfordrer velfærdsteknologien
At prisen går til en GF-klasse – ikke et hovedforløb eller praktikforløb – er bemærkelsesværdigt. Det viser, at innovation ikke altid kommer fra erfaring, men ofte fra nysgerrighed.
Trine Søberg formulerer det sådan:
»Det er fedt, at de helt unge ser ind i fremtidens sektor på en ny måde. De udfordrer vaner. Uanset hvilken retning de tager efter SOSU, har de fået en vigtig kompetence: at turde udfordre den verden, de kommer ind i.«
Når SOSU-elever bliver innovationskraft
Velfærdsteknologi vokser som sektor – fra robotter og sensorer til digitale hjælpere, der skal understøtte et sundhedsvæsen under pres. Den grønne omstilling, manglen på arbejdskraft og krav om effektivisering rammer alle landets kommuner.
Derfor har netop SOSU-elevernes innovationskraft værdi.
At unge studerende med få måneders erfaring kan udvikle idéer, der imponerer branchefolk, viser et skifte: Velfærdsteknologi er ikke kun ingeniørernes domæne. Fremtidens løsninger kommer også fra dem, der står tættest på borgerne – og som endnu ikke er bundet af traditionerne.
Med Fredericias sejr står én ting klart: De næste store idéer i plejefaget kan lige så godt blive født i et klasselokale som i et udviklingslaboratorium.
Victoria er 16 år. Hvor mange af hendes jævnaldrende går på gymnasiet eller efterskole, står hun midt i sin første praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hun er begyndt på hovedforløbet og arbejder lige nu på et plejehjem, hvor hun hver dag møder både beboere og kolleger, der er mange år ældre end hende selv.
»Jeg er jo meget ung inden for faget, så jeg synes, det er lidt specielt at være sammen med alle de lidt ældre,« siger hun med et lille smil. »Men det er meget hyggeligt. Der, hvor jeg er, er der meget stille og roligt.«
Allerede nu kan hun mærke, hvor meget hun lærer. »Ja, det kan man roligt sige,« siger hun om praktikperioden. Erfaringerne lander hurtigt, når man står midt i hverdagen hos mennesker, der har brug for ens hjælp.
Et valg med dybe rødder
For Victoria kom valget om uddannelsen ikke ud af det blå. Det var et valg, hun havde båret med sig, men som fik et afgørende skub, da hun mistede sin moster i 2021. »Min moster døde tilbage i 2021,« fortæller hun. »Jeg tror lidt, hun var grunden til, at jeg turde tage springet, fordi alle mine venner skulle på gymnasiet og efterskole. Men der hoppede jeg ligesom over alt det der.«
Det var ikke kun tabet, der gjorde udslaget. Det var samtalerne med hende og drømmene. »Hun havde selv overvejet at tage uddannelsen, da hun var yngre, så jeg snakkede meget med hende om det. Og så var det lidt for at bevare hende, i ånden, hvis man kan sige det sådan. Og så var det den vej, jeg valgte.«
Victorias juleønske: at ingen står alene
Da snakken falder på hendes juleønske for faget, behøver Victoria ikke lang betænkningstid. Svaret kommer stille, men helt klart. »Mit største juleønske er, at alle får den rette hjælp, som de har brug for.«
Det er få ord, men de rummer meget. For hende handler det ikke kun om hverdagen på plejehjemmet eller om de borgere, hun møder i sin praktik. Hun ser også dem, der ikke viser sig, og dem der kæmper med noget, der ikke altid kan ses udefra. »At der ikke er nogen, der sidder alene og faktisk har brug for hjælp, men ikke rigtig tør råbe op. Også unge mennesker i psykiatrien, for eksempel. Jeg tror, det er mest der, hvor man er bange for at råbe op, hvis man er ung og har det dårligt.«
Den forskel, hun allerede kan gøre
Victorias ønske om, at ingen skal stå alene, hænger tæt sammen med den måde, hun selv møder faget på. Selvom hun kun er 16, ved hun allerede, hvordan hun kan handle, når hun møder nogen, der har brug for hjælp.
»Nu arbejder jeg jo inden for faget, så hvis jeg ser nogen, der har det dårligt, eller hvis der er nogen, der falder som ældre, så har jeg min viden i bagagen omkring, hvad man skal gøre, og hvem man skal kontakte,« siger hun med en fornemmelse af, at hun allerede nu kan gøre en forskel, selv i de små situationer, hvor det rigtige blik og den rette handling betyder alt.
Og måske er det også dér, Victoria viser, hvad der driver hende: At ønsket om at hjælpe ikke ligger ude i fremtiden, men allerede er noget, hun tager på sig i sin hverdag. Det er noget af det, der gør hendes fortælling særlig i denne julekalender. At hun er én af dem, der er begyndt tidligt – ikke fordi vejen var let, men fordi den føltes rigtig.
En dramatisk trafikulykke på Ammitsbølvej fredag eftermiddag sendte både en 50-årig og en 14-årig på hospitalet i kritisk tilstand, efter deres bil pludselig trak over i modkørende retning og ramte frontalt. Ulykken udløste massiv udrykning og tilkaldelse af en lægehelikopter, mens politiet nu efterforsker den præcise årsag.
Sydøstjyllands Politi stod fredag over for et døgn med både et alvorligt færdselsuheld i Kolding og uro i Vejles natteliv. Ifølge vagtchef Thomas Kiær spænder hændelserne fra kritisk tilskadekomst på Ammitsbølvej til en sigtelse for ulovlige piller og fornærmende tiltale på Dæmningen.
Fredag den 5. december klokken 17.01 blev politi og redningsmandskab sendt til Ammitsbølvej i Kolding, hvor et færdselsuheld med tre biler udviklede sig dramatisk. En 50-årig og en 14-årig kom kørende i sydgående retning, da deres bil i krydset ved Donsvej pludselig trak over i modkørende bane.
»En 50-årig bilist med en 14-årig passager kommer kørende ad Ammitsbølvej i sydgående retning. Ved krydset med Donsvej trækker køretøjet af ukendte årsager over i modkørende retning, hvor det først strejfer en personbil, som må undvige, og derefter kører frontalt sammen med bil nummer to, der kommer i nordgående retning,« fortæller Thomas Kiær.
Kollisionen udløste massiv udrykning. »Der sker en påkørsel derude, og der sendes flere ambulancer til stedet, og der bliver også rekvireret en lægehelikopter,« siger han. Den 50-årige bilist og den 14-årige passager blev bragt til sygehuset i kritisk tilstand. En bilinspektør blev tilkaldt for at klarlægge årsagen til den pludselige afvigelse i kørslen. »Der blev sendt en bilinspektør til stedet for at foretage de nødvendige undersøgelser.«
I en helt anden sag fra døgnrapporten måtte politiet natten til fredag gribe ind i Vejle centrum. Klokken 00.28 observerede en civilpatrulje en ung mand ved beværtningen Porten på Dæmningen, og patruljen fandt hurtigt anledning til at foretage en visitation.
»Man bemærker på stedet en ung mand, som man visiterer og finder i besiddelse af ulovlige piller. Og det bliver han sigtet for, lov om euforiserende stoffer,« siger vagtchefen.
Den 21-årige fik herefter besked på, at han ikke længere måtte opholde sig i nattelivet omkring beværtningen. Det reagerede han voldsomt på, og ifølge Kiær svarede han patruljen igen med ordene »fucking pansersvin«, hvilket førte til endnu en sigtelse – denne gang for fornærmende tiltale mod politiet.
»Så det var en skidt aften i byen for ham,« konstaterer Thomas Kiær.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis vagtchef lørdag formiddag klokken 10.00.
For Mie Juel begyndte vejen ind i SOSU-faget et andet sted end for de fleste. Hun er 30 år og har en professionsbachelor i ernæring og sundhed. Alligevel valgte hun at starte på grundforløbet på Sosu FVH, fordi hun ønskede at komme tættere på omsorg, pleje og det nære arbejde med mennesker.
Hun bor i Horsens, men tager i øjeblikket grundforløbet på Social- og Sundhedsskolen i Vejle, hvor hovedforløbet venter forude. Og selvom hun endnu ikke har været i praktik, bærer hun en faglig erfaring med sig, der giver hendes valg en særlig tyngde.
»Jeg er uddannet inden for ernæring og sundhed og har en professionsbachelor,« fortæller hun først. »Min interesse har altid været mennesker, sundhed og kost.«
For mange ville den uddannelse være endemålet, men for Mie blev den begyndelsen på noget nyt, og et sted at bygge videre fra, ind i et felt hvor relationer, omsorg og klinisk praksis fylder mere.
En ny retning – uden at give slip på den gamle
Når Mie fortæller, hvorfor hun valgte at skifte retning, falder svaret roligt og gennemtænkt: »Jeg kunne godt tænke mig at arbejde mere inden for menneskefaget, særligt inden for den kliniske del. Jeg tænker, at den her uddannelse kan bidrage rigtig meget, og jeg vil gerne blive klogere på pleje- og omsorgsområdet.«
For hende handler valget ikke om at lægge sin tidligere uddannelse væk, men om at udvide den. Ernæring og sundhed har givet hende et teoretisk afsæt, som hun nu ønsker at supplere med den praksisnære del af arbejdet. Det er ønsket om at forstå helheden omkring et menneske, der driver hende. Ikke kun sundheden, men også de praktiske, relationelle og omsorgsmæssige behov, der følger med, når man er tæt på et andet menneskes hverdag, fortæller hun.
Da hun taler om, hvad arbejdet betyder for hende, bliver stemmen blødere. »Det gør mig glad at gå på arbejde,« siger hun. »Det gør mig bare meget glad at kunne hjælpe andre mennesker, hvor der er et behov.«
Ordene falder uden store armbevægelser. De er sagt som noget selvfølgeligt, en naturlig del af hendes tilgang til arbejdet. Og netop derfor betyder det også noget for hende, at engagement fylder i faget, og at dem der er der, har lyst til opgaven. »Jeg synes, det betyder helt vildt meget, at dem der arbejder ude i området, rent faktisk vil deres arbejde. For så tror jeg, at arbejdet bliver langt bedre.«
Mies juleønske: Flere hænder og flere veje
Når samtalen falder på årets juleønske, bliver hun et øjeblik stille. Det er ikke noget, hun har tænkt over på forhånd, men svaret finder alligevel hurtigt en naturlig form. »Jeg kunne helt sikkert godt tænke mig, at der kom flere hænder ude på arbejdspladserne og ude ved borgerne, og samtidig også flere muligheder.«
Hvorfor netop dét? »Man arbejder så meget på tværs af mange forskellige fag, og det afhænger af, hvilke behov borgeren har. Hvis man ikke ved noget om helheden, så er det svært at hjælpe. Man bliver nødt til at have viden og forståelse for, hvordan man skal gøre tingene.«
Det er et ønske, der rækker ud over julen. Et ønske om kvalitet, tid og faglighed og om, at flere får mulighed for at vælge det, hun selv har valgt, her en vej ind i arbejdet med mennesker.
KRIMI. En bred politisk aftale sikrer nu en markant styrkelse af politiet og anklagemyndigheden frem mod 2030. Aftalen, som regeringen og en lang række partier i Folketinget står bag, giver et økonomisk løft på knap 1,5 milliarder kroner og øremærker mere end 1 milliard til bekæmpelse af økonomisk kriminalitet alene.
Med aftalen udvides politistyrken til omkring 12.000 ansatte, og en ny treårig politiuddannelse bliver etableret. Der kommer også en ny efterforskeruddannelse med særligt fokus på økonomisk og digital kriminalitet. Samtidig indføres løn under en større del af politiuddannelsen for at tiltrække flere ansøgere.
Justitsminister Peter Hummelgaard siger »Jeg er glad for, at vi har landet en bred flerårsaftale, der sikrer et milliardløft af politiets og anklagemyndighedens økonomi frem mod 2030. Det betyder flere betjente på gaden, og det betyder en markant styrkelse af indsatsen mod økonomisk kriminalitet med mere end 1 mia. kr. over fem år.«
Også Venstre fremhæver behovet for styrkelse af indsatsen på området. Preben Bang Henriksen siger »Nu får politiet et stort løft. Det har været tiltrængt. Med den voldsomme stigning i økonomisk kriminalitet har politiet desværre måtte prioritere i alt for stort omfang.«
Aftalen retter sig også mod styrket hjælp til ofre for vold, styrkelse af nærpolitiet, hurtigere sagsbehandling og bedre beredskab til håndtering af sikkerhedssituationer.
Flere partier fremhæver deres egne mærkesager: Nanna Gotfredsen (M) betoner behovet for flere politifolk og bredere faglighed. Betina Kastberg (DD) glæder sig over mere lokalpoliti og nye efterforskningsmetoder som ansigtsgenkendelse. Karina Lorentzen (SF) peger på en styrket indsats mod partnerdrab, stalking og miljøkriminalitet. Mette Abildgaard (K) fremhæver flere digitale efterforskere og en stærkere indsats mod naturkriminalitet. Rosa Lund (EL) glæder sig over højere bøder til økonomiske svindlere og flere ansatte til at bekæmpe arbejdskriminalitet. Mette Thiesen (DF) understreger behovet for et politi, der kan løse kerneopgaven og skabe tryghed. Zenia Stampe (RV) fremhæver aftalens betydning for forebyggelse og indsatsen mod vold i hjemmet. Bjørn Brandenborg (S) siger »Med den her aftale styrker vi politiet med et milliardløft, der giver bedre vilkår og stærkere redskaber. Vi tager et vigtigt skridt i kampen mod økonomisk kriminalitet.«
Aftalen markerer et fælles politisk ønske om et mere robust og moderne politi, der kan håndtere både traditionelle forbrydelser og den stigende digitale og økonomiske kriminalitet, som rammer borgere og virksomheder over hele landet.
En ny erhvervsbog om ADP og Fredericia Havn er netop landet fra trykkeriet. Porten til vækst og udvikling, skrevet af Andreas Andreassen og Karsten Merrald Sørensen, samler for første gang en lang række stemmer fra mennesker, der gennem flere årtier har stået tæt på havnen, selskabet og de forandringer, der har præget området.
Bogen bygger på et omfattende interviewmateriale, hvor tidligere og nuværende direktører, medarbejdere, politikere, samarbejdspartnere og andre nøglepersoner fortæller åbent om beslutninger, omstillinger, konflikter, muligheder – og om de milepæle, der har været med til at forme ADP til den virksomhed, den er i dag.
En fortælling gennem mennesker
I stedet for en traditionel kronologisk erhvervshistorie vælger bogen et mere menneskeligt og nærværende spor: at lade udviklingen træde frem gennem dem, der har båret den.
Det giver et sjældent indblik i, hvordan strategier blev til virkelighed, hvordan udfordringer blev løst i praksis, og hvordan medarbejdere og ledelse har oplevet forandringerne indefra. Fortællingerne kredser om både store strukturelle beslutninger og de mindre, hverdagsnære historier, som tilsammen udgør havnens og ADP’s identitet.
Historisk perspektiv
Interviewbogen er krydret med to historiske artikler skrevet af Karsten Merrald Sørensen. Artiklerne placerer ADP ind i en større fortælling om Fredericia Havn og byens erhvervsmæssige udvikling over tid. Det historiske afsnit folder udviklingen ud i et bredere perspektiv og binder fortid og nutid sammen.
Samlet fremstår bogen som både et erhvervsportræt, et stykke lokalhistorie og et indblik i et område af Fredericia, som har haft markant betydning for byens vækst og identitet.
Tak til bidragyderne
Forfatterne fremhæver, at bogen kun er blevet mulig på grund af den store opbakning fra de mange personer, der har stillet op til interviews. Flere har bidraget med tid, viden og fortællinger, som ikke tidligere har været formidlet offentligt i samlet form.
»Uden de mange stemmer og deres villighed til at fortælle deres historie var projektet aldrig blevet til noget,« lyder det fra Andreas Andreassen.
Bogens udgivelser og muligheder
Bogen kan købes enkeltvis for 250 kroner, men den udkommer også i to kombinationspakker:
• Bog + 4 udgaver af Fredericia Magasinet 2026: 500 kroner • Bog + AVISEN støttepakke (inkl. AVISEN-kop og støtte til uafhængig lokal journalistik): 1.000 kroner
Porten til vækst og udvikling er ikke en bog om bygninger eller maskiner, men om mennesker, beslutninger og udvikling. Den giver læseren mulighed for at komme tættere på de fortællinger, der har formet ADP’s rejse – og dermed en vigtig del af Fredericias nyere erhvervshistorie.
Fredericia Håndboldklub har truffet et klogt valg. Ansættelsen af Mathias Madsen som ny cheftræner fra sommeren 2026 er ikke bare et fornuftigt træk –...
OPINION. Der er jo tænkt, sagt og skrevet meget i den æterbårne og skrivende presse omkring vores store handels samarbejdspartner USA - med præsident...
POLITIK. Et nyt forslag fra Socialdemokratiet vil mere end fordoble antallet af borgere med ret til Arne-pension. I Fredericia og Middelfart gælder det hver...
