17.9 C
Copenhagen
søndag 24. august 2025

DH: Handicap udløser ulighed i sundhed

0

Der er ofte fokus på alder, uddannelsesbaggrund og indkomst, når vi ser på årsager til ulighed i sundhed. Men adskillige undersøgelser viser, at handicap udløser ulighed i sundhed og bør derfor være et fokusområde, lyder det fra DH i nyt sundhedsudspil.

Danske Handicaporganisationer vil have mere fokus på, at et handicap udløser ulighed i sundhed.

DH lancerer derfor et sundhedsudspil med 30 løsninger til at styrke mødet med sundhedsvæsenet for mennesker med handicap, gøre det mere tilgængeligt og skabe en bedre sammenhæng og specialisering.

Undersøgelser viser eksempelvis, at mennesker med udviklingshandicap dør knap 20 år tidligere end mennesker uden handicap. Og tæt på halvdelen af mennesker med handicap siger i en rundspørge, at nye symptomer er blevet tilskrevet deres kroniske sygdom eller handicap, men efterfølgende har det vist sig ikke at være årsagen.

På stort set alle områder har mennesker med handicap også en ringere sundhedstilstand end mennesker uden handicap. Flere har kroniske smerter, oftere søvnbesvær og dårligere mentalt helbred.

Årsagen skal blandt andet findes i mennesker med handicaps møde med sundhedsvæsenet, der langt fra er indrettet til at tage hånd om patienter med handicap.

”Sundhedsvæsnet skal være for alle. Et handicap skal ikke udløse en dårligere behandling. I disse år fylder debatten om ulighed i sundhed, men der mangler et større fokus på, at mennesker med handicap alt for ofte passer dårligt ind i standardkasserne på sundhedsområdet,” siger Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer.

I dag lever flere end 500.000 danskere med et handicap. Og alle kan få et handicap eller blive nært familiemedlem eller ven til en med et handicap. Måske svigter hørelsen eller synet. Taleevnen eller hukommelsen kan blive svækket eller forsvinde efter en blodprop. Eller det kan være, du rammes af angst, stress eller depression.

Derfor er det oplagt, at handicapviklen i ulighed i sundhed får langt mere opmærksomhed blandt politikere, i sundhedsvæsenet og hos Sundhedsstrukturkommissionen, lyder det fra DH-formand Thorkild Olesen:

– I øjeblikket er Sundhedsstrukturkommissionen begravet i arbejdet med at finde svar på, hvordan vores sundhedssystem skal indrettes i fremtiden. Her er det oplagt, at denne handicapvinkel får en væsentlig plads i kommissionens arbejde.

Fire forslag fra udspillet:

  • Lettere adgang til læger, der er specialiseret i handicap og kroniske sygdomme.
  • Mere systematisk indsats i forhold til at opsøge mennesker med et handicap, så de får et årligt sundhedstjek eller en helbredssamtale hos deres læge.
  • Flere med handicap skal deltage i screeninger og vaccinationsprogrammer.
  • Loft over egenbetaling på lægeordineret sundhedsbehandling, så færre mennesker med handicap skal vælge mellem mad eller medicin

Du kan finde hele udspillet her: https://handicap.dk/nyheder/nyt-dh-udspil-30-skridt-mod-mere-lighed-sundhed

Andelen af danskere på offentlig forsørgelse er historisk lav

0

Ikke siden slutningen af 1970’erne har der været så få 16-64-årige på offentlig forsørgelse som i 2022, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Den positive udvikling understreger de langsigtede gevinster af gode konjunkturer og en god beskæftigelsesindsats, siger chefanalytiker.

Andelen af 16-64-årige på offentlig forsørgelse var i 2022 på sit laveste niveau siden 1977. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

– Det lave antal offentligt forsørgede slår en tyk streg under, at Danmarks økonomi har det godt. Danskerne står i stor stil til rådighed for arbejdsmarkedet, siger Jon Nielsen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Op igennem 1990’erne og frem til finanskrisen var faldet særligt markant blandt de unge og dagpengemodtagerne. Her var faldet i antallet af overførselsmodtagere drevet af et langvarigt opsving og udbredelsen af aktive arbejdsmarkedspolitikker, som reducerede ledigheden betydeligt.

Efter 2008 har det især været de ældre, der har drevet faldet. Det hænger blandt andet sammen med afskaffelsen af efterlønnen, men den generelle stigning i seniorers arbejdsevne og de stærke konjunkturer har også betydning.

– Der er mange forskellige drivkræfter bag den udvikling vi har set. Det var især vigtigt, at man indførte den aktive beskæftigelsesindsats i 1990’erne. Det er alfa og omega, at vi ikke svækker den. Og så viser tallene, at gode konjunkturer kan give folk varigt fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er den mest effektive socialpolitik, siger Jon Nielsen.

– Den kraftige forringelse af efterlønnen er også en del af forklaringen bag, at færre får offentlige ydelser. En dårligere social sikkerhed og dårligere tilbagetrækningsmuligheder er i et vist omfang bagsiden af den lavere andel af offentligt forsørgede, siger Jon Nielsen.

Analysens hovedkonklusioner:

  • Andelen af 16-64-årige, som er på offentlig forsørgelse, var historisk lav i 2022. I alt 15,9 procent var på offentlig forsørgelse. Det er det laveste niveau siden 1977. Andelen toppede i 1995, hvor den lå på 25,7 procent i 1995. I 2008 – ved indgangen til finanskrisen – lå andelen på 19,4 procent.
  • Fra 1995 til 2008 var faldet især drevet af et fald i antallet af dagpengemodtagere. Faldet kom alle aldersgrupper til gavn, men viste sig især blandt de unge. I 1990’erne var det især det langvarige opsving og indførslen af bl.a. aktiv arbejdsmarkedspolitik, der drev faldet. Samtidig har øget uddannelsesaktivitet skubbet på faldet, da SU-modtagere ikke indgår i opgørelsen af offentligt forsørgede.
  • Siden 2008 har seniorerne stået for det meste af faldet i andelen af offentligt forsørgede, og især andelen af efterlønnere er faldet. Det hænger ikke mindst sammen med efterlønsindgrebet i 2011, men skyldes også en generel stigning i seniorers arbejdsevne og fremgang i beskæftigelsen.

Rekordmange studenter er uden uddannelse

0

Særligt mange studenter fra hovedstadsområdet og Sjælland er hverken i gang med eller har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse fem år efter studentereksamenen, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Hver 8. student under 30 år i Byen København er hverken i gang med eller har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse fem år efter den afsluttede gymnasiale uddannelse. Til sammenligning gælder det cirka hver 12. student i Nord- og Vestjylland.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Byen København dækker over kommunerne København, Frederiksberg, Dragør og Tårnby.

Analysen dækker over elever fra STX, HF, HTX og HHX inkl. studenter fra internationale skoler og studenterkurser.

Udover andelene i 11 landsdele afdækker tænketanken også andelen af ufaglærte studenter i de enkelte kommuner.

– Der er en stigende tendens til, at flere og flere studenter ikke er kommet videre i uddannelsessystemet, fem år efter de har fået studenterhuen på. Det er vigtigt, at politikerne er opmærksomme på det. Formålet med de gymnasiale uddannelser er at forberede de unge til videregående uddannelse, men hvis de unge ikke kommer videre, er der noget galt i systemet, siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

– Både for den enkelte student og samfundsøkonomien er der et stort potentiale i at sikre bedre overgange fra gymnasierne til både erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Tallene tyder også på, at der er for mange, der i første omgang vælger studentervejen, siger Lars Andersen.

En tidligere analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der de seneste år på landsplan er blevet cirka 10.000 flere studenter under 30 år, der hverken er i gang med eller har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse.

I 2022 var der lidt mere end 25.000 ufaglærte studenter i hele landet. Det er rekordmange.

Kommuner i hovedstadsområdet har høje andele af ufaglærte studenter

Ærø Kommune har den klart højeste andel af ufaglærte studenter med 19,4 procent, hvilket dog dækker over en relativt lille gruppe på 60 personer.

Derudover er det særligt kommuner i hovedstadsområdet som København, Frederiksberg og flere vestegnskommuner, der har den højeste andel af ufaglærte studenter. Det samme gælder for andre kommuner på Sjælland. Her er det mellem 11 og 13 procent af studenterne under 30 år, der hverken er i gang med eller har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse fem år efter studentereksamenen.

Direktør Lars Andersen peger på, at det er vigtigt med god vejledning af de gymnasiale elever, mens de går på de gymnasiale uddannelser og henviser også til et forslag fra Reformkommissionen.

– Vi ser et potentiale i at styrke vejledningen, så de er bedre klædt på til at vælge uddannelse efter studentereksamenen. Det gælder særligt i de kommuner med store andele af ufaglærte studenter, hvor man bør fokusere på at styrke uddannelsesvejledningen både i grundskolen og i gymnasierne, siger Lars Andersen.

– Reformkommissionen med Nina Smith i spidsen har foreslået at oprette en HPX, Højere Praktisk Eksamen, der kan blive en rigtig god mulighed for de unge, hvor gymnasiet ikke er den helt rette vej at gå. Det forslag støtter vi, siger Lars Andersen.

Læs analysen her

Analysens hovedkonklusioner:

  • 12,4 procent af studenterne under 30 år fra Byen København er hverken i gang med eller har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse fem år efter afgang fra gymnasiet.
  • Blandt studenter fra Nord- og Vestjylland er det blot henholdsvis 8,0 og 8,1 procent, der hverken er i gang med eller har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse fem år efter studentereksamen.

Nordjylland har den laveste andel af ufaglærte studenter

Tabellen viser antallet samt andelen af ufaglærte studenter ud af alle studenter under 30 år, der havde bopæl i landsdelen ved afslutningen af gymnasial uddannelse.

LandsdelAndelAntal
Byen København12,4 pct.2.820
Københavns omegn10,1 pct.2.730
Nordsjælland9,6 pct.2.550
Østsjælland10,1 pct.1.350
Vest- og Sydsjælland10,2 pct.2.650
Bornholm9,5 pct.170
Fyn8,4 pct.1.880
Sydjylland8,8 pct.3.290
Østjylland8,6 pct.3.510
Vestjylland8,1 pct.1.880
Nordjylland8,0 pct.2.240
Hele landet9,3 pct.25.170

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre.

Overblik: Hver ottende student fra København under 30 år er ufaglært

Tabellen viser antallet samt andelen af ufaglærte studenter ud af alle studenter under 30 år, der havde bopæl i kommunen ved afslutningen af gymnasial uddannelse.

Kommune Antal Andele
Albertslund               140 10,1 pct.
Allerød               150 8,2 pct.
Assens               150 8,1 pct.
Ballerup               250 10,2 pct.
Billund               150 10,6 pct.
Bornholm               170 9,3 pct.
Brøndby               190 12,5 pct.
Brønderslev               130 7,6 pct.
Dragør                 80 10,1 pct.
Egedal               230 9,2 pct.
Esbjerg               520 8,7 pct.
Fanø                 10 8,3 pct.
Favrskov               200 8,3 pct.
Faxe               170 10,8 pct.
Fredensborg               210 9,2 pct.
Fredericia               260 10,0 pct.
Frederiksberg               360 11,0 pct.
Frederikshavn               260 8,9 pct.
Frederikssund               220 10,5 pct.
Furesø               220 8,3 pct.
Faaborg-Midtfyn               170 7,8 pct.
Gentofte               490 9,6 pct.
Gladsaxe               340 9,8 pct.
Glostrup               100 11,1 pct.
Greve               310 11,0 pct.
Gribskov               220 11,3 pct.
Guldborgsund               240 9,4 pct.
Haderslev               310 9,9 pct.
Halsnæs               160 12,7 pct.
Hedensted               180 8,6 pct.
Helsingør               370 11,2 pct.
Herlev               120 9,2 pct.
Herning               400 8,9 pct.
Hillerød               260 8,4 pct.
Hjørring               240 7,0 pct.
Holbæk               370 10,7 pct.
Holstebro               240 7,7 pct.
Horsens               320 8,6 pct.
Hvidovre               230 10,2 pct.
Høje-Taastrup               250 11,6 pct.
Hørsholm               170 10,0 pct.
I alt         25.170 9,3 pct.
Ikast-Brande               170 8,0 pct.
Ishøj               130 12,6 pct.
Jammerbugt               150 8,2 pct.
Kalundborg               210 9,7 pct.
Kerteminde                 70 6,9 pct.
Kolding               390 8,6 pct.
København           2.150 12,7 pct.
Køge               310 10,4 pct.
Langeland                 30 9,1 pct.
Lejre               120 8,9 pct.
Lemvig                 80 6,3 pct.
Lolland               160 9,5 pct.
Lyngby-Taarbæk               240 7,9 pct.
Mariagerfjord               140 6,5 pct.
Middelfart               150 8,0 pct.
Morsø                 80 8,2 pct.
Norddjurs               200 9,9 pct.
Nordfyns                 80 7,1 pct.
Nyborg               150 9,4 pct.
Næstved               470 11,7 pct.
Odder                 80 7,3 pct.
Odense               730 8,1 pct.
Odsherred               120 10,6 pct.
Randers               420 9,0 pct.
Rebild               100 7,2 pct.
Ringkøbing-Skjern               250 7,6 pct.
Ringsted               160 10,3 pct.
Roskilde               450 9,1 pct.
Rudersdal               350 8,8 pct.
Rødovre               170 10,6 pct.
Silkeborg               410 8,2 pct.
Skanderborg               240 7,6 pct.
Skive               170 6,7 pct.
Slagelse               320 8,9 pct.
Solrød               160 12,1 pct.
Sorø               110 8,3 pct.
Stevns                 90 10,5 pct.
Struer               120 10,3 pct.
Svendborg               300 9,6 pct.
Syddjurs               160 8,5 pct.
Sønderborg               310 8,0 pct.
Thisted               180 8,1 pct.
Tønder               190 9,2 pct.
Tårnby               230 12,8 pct.
Vallensbæk                 60 7,4 pct.
Varde               200 7,3 pct.
Vejen               180 8,9 pct.
Vejle               530 9,1 pct.
Vesthimmerlands               140 7,9 pct.
Viborg               450 8,5 pct.
Vordingborg               220 11,3 pct.
Ærø                 60 19,4 pct.
Aabenraa               230 8,0 pct.
Aalborg               820 8,4 pct.
Aarhus           1.320 9,0 pct.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre.

Anm.: Der er for få observationer i kommunerne Læsø og Samsø til at indgå i analysen.

Læs analysen her

Det er blevet nemmere at lade for elbilister i Region Syddanmark

0

Region Syddanmark har fået 1.135 nye ladepunkter siden juli sidste år. Den høje væskt i ladepunkter betyder, at regionen har formået at nedbringe antallet af elbiler, der skal deles om hvert ladepunkt.

Antallet af ladepunkter i Region Syddanmark steg med 1.135 til 2.308 i juli. Sammenlignet med juli sidste år, hvor der var 1.173 ladepunkter, så blev antallet næsten fordoblet, med en stigning på 97 procent. Stigningen i antallet af ladepunkter lå dermed 4 procentpoint lavere end landsgennemsnittet på 101 procent. I samme periode steg antallet af elbiler i regionen med 68 procent. Der kom dermed procentvist flere ladepunkter end elbiler i perioden fra juli 2022 til juli 2023.

I juli steg Region Syddanmarks antal af offentligt tilgængelige lynladepunkter med 72 procent. Der blev opsat 131 nye lynladepunkter, hvilket betød, at det samlede antal af lynladepunkter i regionen voksede til 313 ved udgangen af juli 2023. Stigningen på 72 procent var 35 procentpoint lavere end landsgennemsnittet på 107 procent.

– I juli måned var over 50 procent af Regions Syddanmarks nye biler opladelige. Det går dermed rigtig stærkt med udrulningen af opladelige biler i regionen og det forpligter, at ladeinfrastrukturen følger med, siger Mads Rørvig, adm. Direktør i De Danske Bilimportører.

12 elbiler pr. offentligt ladepunkt

Fordi der kom procentvist flere ladestandere end elbiler i juli måned, så var der færre elbiler der skulle deles om hvert ladepunkt i juli, sammenlignet med juli sidste år. Det skyldes, at der gennemsnitligt de foregangene 12 måneder kom flere ladepunkter end elbiler, hvilket bidrog til at nedbringe antallet af biler per ladepunkt. I juli skulle 12 elbiler således deles om hvert ladepunkt, hvilket er 2 biler færre end året forinden, hvor der var 14 elbiler om hvert ladepunkt.

Når det kommer til antallet af elbiler per lynladepunkt, så var Region Syddanmark godt med i forhold til landsgennemsnittet. I juli havde regionen 88 biler per lynladepunkt, hvilket var en forbedring på 2 biler siden sidste år, hvor 90 elbiler måtte deles om hvert lynladepunkt. Niveauet i regionen var dermed et godt stykke under landsgennemsnittet på 120 elbiler per lynladepunkt.

Svært tilskadekommen efter ulykke med særtransport på Østjyske Motorvej

0

En alvorlig hændelse udspillede sig tidligt torsdag morgen på Østjyske Motorvej mellem Vejle og Fredericia. En 51-årig mand fra Aabenraa blev ramt af gods fra en særtransport.

Hændelsen fandt sted på motorvejen i nordgående retning mellem afkørslerne Vejle Syd og Skærup.

– To særtransporter var involveret i ulykken. Den ene holdt i nødsporet, ventende på den anden for at de kunne fortsætte sammen på motorvejen. Mens den ene transport forsøgte at passerer den anden, ramte den godset på den parkerede lastbil. Manden, som befandt sig mellem den forbigående transport og autoværnet, blev fastklemt, forklarer Rune Nielsen, vagthavende ved Sydøstjyllands Politi.

Trods den alvorlige ulykke er den 51-årige mand uden for livsfare, men han har brækket flere knogler, herunder arm og ben. Han blev hurtigt transporteret til hospitalet efter ulykken.

Ifølge politiets rapport var manden ikke chaufføren af nogen af køretøjerne men snarere en hjælper eller en passager.

Politiet modtog en anmeldelse om ulykken kl. 03.30. I kølvandet på ulykken blev alle tre vognbaner midlertidigt spærret, men situationen er nu normaliseret, og trafikken flyder igen frit.

Cyklister og bilister kæmper om pladsen

0

Når cyklister og bilister skal dele landevejen, opstår der alt for ofte ubehagelige situationer og utryghed. Ny kampagne skal skabe bedre forståelse for den andens parts synspunkt.

På landevejen er cyklister og bilister i nogle situationer som hund og kat. Irritation og konflikter opstår, når cyklister og bilister skal passere hinanden, men situationerne kan se markant forskellige ud, alt efter om man sidder bag rattet eller på cyklen. Den nye kampagne “Giv plads til hinanden”, som Rådet for Sikker Trafik står bag, gør med humor bilister og cyklister opmærksomme på, hvordan begge partere kan hjælpe med at gøre det tryggere og sikrere at dele landevejen.

Det kan nemlig opleves utrygt eller endda være farligt, hvis man som cyklist bliver passeret af en bil, som ikke har tilpasset hastigheden eller ikke holder tilstrækkelig afstand, når den overhaler. Faktisk har hver femte cyklist, som cykler på landeveje, oplevet, at de har været ved at miste kontrollen over cyklen indenfor det seneste år, fordi en bilist passerede dem for tæt på. Det viser nye tal fra en undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik foretaget af Epinion.

Bag rattet i bilerne er perspektivet markant anderledes. Her har over halvdelen af bilisterne oplevet, at det var svært at overhale cyklister på landevejen, fordi de kørte ved siden af hinanden. Det kan skabe en situation, hvor bilisten føler sig presset af bagfrakommende trafik eller bliver utålmodig, hvis man skal vente bagved cyklisten, indtil der er plads til at overhale.

Med risiko for at blive bibelsk, sender situationen på landevejen let tankerne hen på det gamle ordsprog om at kunne se splinten i sin broders øje, men ikke bjælken i sit eget.

  • Nogle gange har vi tendens til at dømme den anden part hårdt for småfejl, mens vi lettere tilgiver os selv, når vi begår fejl. Hvis vi hver især er opmærksomme på den anden, og vi giver hinanden plads, så er meget vundet, siger Liv Kofoed-Jensen, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.

Misforståelser skaber frustration

Når der opstår uenighed mellem cyklister og bilister på landevejen, skyldes det ofte misforståelser. Den samme situation kan opleves meget forskelligt, alt efter om man sidder bag rattet eller i cykelsadlen.

På cykel kan det i nogle tilfælde være svært at høre en bagfrakommende bil, og derfor kan det tage et øjeblik, før cyklisterne reagerer og trækker ind til siden. Særligt motionscyklister kan grundet hastigheden og vindstøj have svært ved at opdage en bagfrakommende bil.

Set fra bilen kan det dog virke irriterende eller endda provokerende, at cyklisterne ikke reagerer med det samme. Det kan medføre en følelse af, at cyklisterne bevidst fylder mere, end de må, når de ikke trækker ind og kører enkeltvis, som de som udgangspunkt skal.

– Vi hører ofte om episoder, hvor cyklister og bilister er kommet op at skændes på landevejene. Mange glemmer, at de selv både er cyklist og bilist med jævne mellemrum. Det skal vi blive bedre til at huske. For hvis vi alle sammen prøver at vise ekstra hensyn og lader være med at tillægge den anden dårlige motiver, så kan vi sammen gøre landevejen tryggere, siger afdelingsleder Marianne Foldberg Steffensen fra Vejdirektoratet.

Gode råd til cyklister og bilister:

De gode råd til bilisten, der skal overhale en cyklist på landevejen, er: 

Sæt farten ned, hold afstand til cyklisten og vent med at overhale, til der er tid og ordentlig plads til at overhale sikkert og hensynsfuldt. Det er anbefalet at overhale med mindst 1,5 meters afstand til cyklisten. 
Hvis cyklisten/cyklisterne ikke trækker ind til højre, så hav tålmodighed og lad være med at blive sur eller provokeret. Måske har cyklisten ikke hørt dig – eller måske er højre side af vejen hullet eller fuld af småsten, som er farlige at køre på. 
Hvis der kommer modkørende biler, så vent bag cyklisten, til den/de modkørende har passeret. Lad være med at trykke speederen i bund og drøne forbi for at nå at overhale cyklisten før de modkørende.  
De gode råd til cyklisten, der kører på landevejen uden cykelsti/cykelbane, er: 

Kør så vidt muligt tæt på vejkanten/kantstriben i højre side.   
Hvis du kører lidt ude på vejbanen (fx fordi vejen er ujævn/hullet/fuld af småsten i højre side), skal du trække ind til højre, når der kommer en bil for at give bilen plads til at komme forbi.   
Er I flere, skal I trække ind på én linje og køre én og én, ikke ved siden af hinanden, lige så snart I opdager, at der kommer en bil bagfra.  

Den nye kampagne ‘Giv plads til hinanden’ er udarbejdet af Rådet for Sikker Trafik og sætter fokus på, hvordan cyklister og bilister tager hensyn til hinanden på landevej.

Kampagnen ligger i forlængelse af Vejdirektoratets kampagne ‘Vi deler vejen’, som på udvalgte vejstrækninger gør cyklister og bilister opmærksomme på, hvordan de tager hensyn til hinanden.

Fakta
I en undersøgelse foretaget af Epinion for Rådet for Sikker Trafik i 2023, svarer bilister og cyklister på, hvordan de oplever situationen på landevejen.

Cyklisterne fik følgende spørgsmål:

Har du inden for det seneste år på en landevej uden cykelsti oplevet, at en bil bagfra passerede dig så tæt på, at du var ved at miste kontrollen over cyklen? (n: 1.056)

Ja, en eller flere gange: 23 %
Nej: 70 %
Ved ikke: 7 %
I samme undersøgelse fik bilisterne følgende spørgsmål:

Har du som bilist indenfor det seneste år på en landevej uden cykelsti oplevet, at det var svært at overhale to eller flere cyklister, fordi de kørte ved siden af hinanden? (n: 2.176)

Ja, en eller flere gange: 56 %
Nej: 36 %
Ved ikke: 8 %

Politiet opretholder den skærpede indsats ved de danske grænser

0

Som følge af udviklingen i det aktuelle trusselsbillede opretholder politiet den midlertidige skærpede indsats ved de indre danske grænser til og med den 22. august 2023

Rigspolitiet har på anbefaling fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), fundet det nødvendigt at opretholde den midlertidigt skærpede indsats ved de indre danske grænser.

Den skærpede indsats blev iværksat den 3. august 2023 og forventes indtil videre opretholdt frem til og med den 22. august 2023. Det betyder bl.a., at man fortsat vil kunne opleve stikprøvevis grænsekontrol i forbindelse med indrejse fra Sverige, og at grænsekontrollen mod Tyskland fortsat er intensiveret i denne periode.

“Opretholdelsen af den skærpede indsats ved grænsen er en sikkerhedsforanstaltning, der skal bidrage til at hindre personer, som udgør en trussel mod landets sikkerhed, i at indrejse. Dette omfatter ud over den konkrete kontrol også det præventive i risikoen for at blive stoppet i en kontrol,” oplyser chefpolitiinspektør i Rigspolitiet Peter Ekebjærg.

Mobilhotel skal styrke indlæring og fællesskab

0
Josefine Smidt tv. og Hosai Rahman th., begge 3.G elever på Fredericia Gymnasium. De ses her med 'mobilhotellet'. Foto: Fredericia Gymnasium

Fredericia Gymnasium har til denne skolesæson indført mobilhoteller, hvor eleverne afleverer deres mobiltelefoner. Rektor er glad for initiativet. Det er forskeren også, begge slår dog fast, at digital dannelse stadig er vigtigt.

For rektor på Fredericia Gymnasium, Jørgen Lassen, handler det ikke om forbud mod internet, digitale devices eller fremtidens digitale verden. Det handler om nærhed, indlæring og sociale fællesskaber. Derfor har gymnasiet, ligesom mange andre uddannelser og skoler landet over, indført mobilhoteller, hvor eleverne får en pause fra de populære telefoner.

– Vores tankegang har hele tiden været, at mobiltelefonen skal være i tasken og slukket. Men denne regel er svær at håndhæve, fordi vi alle, både unge og voksne, er så tæt knyttet til vores telefoner. Dette fører til, at lærerne bruger meget tid på at bede eleverne om at slukke deres telefoner. Eleverne, ligesom resten af os, er dybt afhængige af notifikationer og sociale medier og føler et pres for at svare hurtigt. For at imødegå dette har vi introduceret mobilhotellet, hvor eleverne skal aflevere deres telefoner, når de er til undervisning, fortæller Jørgen Lassen.

Han er også helt med på, at vil eleverne omgås de nye regler, så kan de gøre det, men det er ikke hans fokus. Han fokus er at skabe kvalitet i undervisningen, og vise hvad man kan uden mobiltelefonen.

Jørgen Lassen, Fredericia Gymnasium. Foto: AVISEN

– Selvom man kan modtage beskeder via computere og smartwatches, mener vi, at mobilhotellet sender et vigtigt signal. Dette mobilhotel er et skridt i retning af en kulturændring – en opfordring til at kigge op, se på hinanden og styrke gruppearbejde og sociale interaktioner, siger Lassen.

Og hvad siger eleverne så til det. “Det er rart, det gør ikke noget, vi synes, det er fedt.” Det er bare nogle af de fortællinger, som vi har hørt det sidste døgn. Det er også, hvad rektor har mødt.

– Med mobilhotellet er det blevet mere overskueligt. Vi har en model, hvor alle kan se, hvor mange telefoner der er indleveret, og det er tydeligt, hvis en telefon mangler. Denne løsning er blevet positivt modtaget af eleverne. Når alle er enige om en løsning, fungerer den som regel også i praksis.

Det var dog en mindre overraskelse for Fredericia Gymnasiums rektor, at det er en national tendens og bevægelse, som Fredericia Gymnasium er en del af.

– Jeg er overrasket over, at denne trend er blevet populær i hele landet. Da vi navngav vores søn Noah, troede vi, at navnet var unikt, men det blev hurtigt populært. Ligesom med vores beslutning om mobilhotellet, hvor jeg troede, at vi var pionerer i Fredericia, men ser nu at mange andre skoler også følger trenden.

Jørgen Lassen tror dog, at den bevægelsen mod den mere dialog undervisningsform er kommet for at blive, men det udelukker ikke den digitale dannelse og læring i digitale værktøjer.

– Generelt er jeg ikke en stor fortaler for forbud. Jeg prioriterer dialog. Vi skal undervise vores elever i at bruge digitale værktøjer ansvarligt. Selvom vi opbevarer telefonerne, kan eleverne få dem igen, hvis der er et presserende behov, fortæller han.

Et langt tilløb går forud for beslutningen at indkøbe mobilhoteller og arbejde med den store kulturændring. Men nu er det virkelighed, og det glæder ham.

– Dette er en beslutning, som vores pædagogiske udvalg har diskuteret i lang tid. Som jeg nævnte under en introduktion, tror vi på, at dette tiltag vil fremme sociale interaktioner, læring og generel forståelse. Hvis nogen skulle mene, at dette er en naiv tilgang, eller at der er alternative metoder, så accepterer vi det. Men vi mener, at man går glip af noget vigtigt ved ikke at følge vores anbefaling. Selvom eleverne ikke har deres telefoner, har de stadig adgang til meget information via deres computere, siger han og slutter:

– For nylig deltog vi i et foredrag om generationer og deres forhold til sociale medier. Interessant nok skelnes der mellem generationer og årgange, når det kommer til sociale medier. Der sker mange ting i den digitale verden, som vi måske ikke altid får talt højt om. I fortiden kunne det være svært at forlade en legeplads først, fordi man vidste, at de andre børn ville fortsætte med at lege. I dagens digitale æra ved vi, at der altid sker noget online, selv når vi logger af. Derfor tror vi på fastsatte regler snarere end fuldstændige forbud.

Forsker: Det er sundt med regler for brugen af mobiltelefoner

Ane Qvortrup, Professor, ph.d. På Syddansk Universitet, der leder Centre for Upper Secondary School Research, under Institut for Medier, Design, Læring og Erkendelse, er det dog god udvikling, hun ser i samfundet. Hun slår dog fast, at mobiltelefonerne også har mange gode egenskaber, og rent faktisk også betyder noget positivt for de elever, som måske ikke bryder sig om det store fokus og fællesskabet.

– Vi oplever en tydelig udvikling i samfundet i øjeblikket. Jeg har netop observeret nyopstartede elever for at få en dybere forståelse af, hvad der præger dem. Min observation viser, at mobiltelefoner kan hæmme ikke kun de sociale interaktioner, men også de faglige. Telefonen kan let distrahere eleverne og påvirke den indlæring, de får fra undervisningen. Men det er vigtigt at anerkende, at der findes nuancer, siger Ane Qvortrup og uddyber:

– For nogle elever, især dem der kæmper socialt, kan telefonen fungere som et fristed – en mulighed for at undgå udstilling i svære sociale situationer. For eksempel kan de undgå at skulle gå med i kantinen og dermed føle sig mere udsatte. På den anden side er der lærere, der formår at inkorporere mobiltelefonen konstruktivt i undervisningen, som når de arbejder med grammatik,

Qvortrup ser positivt på, at skolerne kommer med nye rammer og regler for brugen af mobiltelefoner, og det er i det store billede en nødvendighed.

– Jeg har selv observeret en klasse, hvor mobiltelefonen faktisk hjalp med at fastholde elevernes faglige opmærksomhed. Selvom mobiltelefoner utvivlsomt kan forstyrre, er der også klare fordele ved dem, men kvantitative undersøgelser viser interessant nok, at det især er drengene, der føler, at telefonen ikke forstyrrer dem. Dog er de ofte ikke kritisk bevidste om telefonens forstyrrende effekt. Forskning indikerer dog, at det er effektivt, når skolerne introducerer nye rammer for brug af telefoner. Dette har en positiv indflydelse på de sociale fællesskaber. Det holder fokus på undervisning og aktiviteter, især i gruppearbejde, hvor der er en tendens til at blive distraheret af telefonen, fortæller Ane Qvortrup.

For hende er det essentielt, at eleverne lærer at forholde sig kritisk til brugen af de digitale redskaber, samt at de forstår formålet med at bruge mobiltelefonen.

– Det er vigtigt at integrere telefonen korrekt i undervisningen. Mobiltelefonen kan være et effektivt pædagogisk værktøj, især i forhold til digitale medier. Men det er essentielt, at vi underviser eleverne i kritisk brug af disse redskaber. Vi skal også sikre, at de forstår formålet med deres mobiltelefoner. Denne udfordring gælder ikke kun gymnasieelever, men hele befolkningen. Vi skal lære dem, og os selv, om konsekvenserne ved konstant at gemme os bag vores skærme. Overordnet set mener jeg, at den retning Danmark tager på dette område er meget positiv, slutter Ane Qvortrup.

AHA i Fredericia præsenterer: Sanseleg med Ditte Winkel

0

Den 26. august byder AHA i Fredericia velkommen til et unikt event, hvor parterapeut og sexolog, Ditte Winkel, i samarbejde med Sinful, vil præsentere en speciel legetøjsbox, kaldet “sanseleg”. Dette event fokuserer på at oplyse og forstå sansernes rolle i intimitet, og ikke blot i det fysiske.

Inden AHA slår dørene op for natklubbens øvrige gæster den 26. august, åbner de dørene til eventet klokken 19:00, hvor entréen er 75 kr. De første 100 gæster modtager en goodiebag, hvis værdi overstiger billetprisen. Ved ankomst serveres der velkomstdrink og let tapas. Ditte vil holde et oplæg på ca. 30 minutter. Fra kl. 22.00 åbnes dørene for alle, og der er lagt op til en fantastisk fest.

Ditte Winkel fortæller om baggrunden for “sanseleg”, som hun kommer til at præsentere.

– Det første, vi skulle fastsætte, var navnet på kassen, som blev ‘sanseleg’. Dette navn bygger på tankegangen om, at meget af det, der går forud for sex, handler om sensualitet. Sensualitet findes i meget af det, vi gør i hverdagen, selvom vi ofte ikke bevidst tænker over det, siger Winkel.

Ditte Winkel belyser, hvordan det intime forhold mellem par kan ændre sig over tid.

– I opstartsperioder af relationer kan par ofte udforske og være nysgerrige på hinandens kroppe. Men med tiden falmer denne interesse ofte, forklarer hun. Det sker med hverdagens indtog, hvor mange ting bliver gentagelser og struktur. Dette kan smitte af på er seksualliv, så det begynder at føles trivielt eller kedeligt.

Dette kan især mærkes, når par står overfor udfordringer som for eksempel at have små børn, hvor nattesøvnen bliver en mangelvare, eller når man har større børn i huset, som kan høre alting.

– Uanset børnestatus, kan det være en udfordring at finde tid og energi til intimitet, siger hun. Boksen, som præsenteres under eventet, kommer som et alternativ til at genoplive og genopdage sensualitet og intimitet i relationer. Desuden skal vi være bedre til at forstå mekanismerne bag (sex)lyst, og hvorfor det er langt mere komplekst end bare at lægge sig på de hvide lagener. Det vil jeg også fortælle meget mere om på aftenen.

Skæv vinkel på natteliv

Frederik Rasmussen, bestyrer på AHA, deler sin entusiasme for arrangementet.

– Det er fantastisk at kunne støtte op om dette arrangement og være en del af det. Det er en anderledes type event for os – en skæv vinkel på nattelivet. Emnet er interessant for os alle, uanset om man vil indrømme det eller ej. Mange kan relatere til, hvad Ditte siger, fortæller han.

Arrangementet vil blive ledsaget af en række bekvemmeligheder for deltagerne.

– Da de kontaktede mig om et samarbejde, sammensatte vi et program med velkomstdrink, goodiebags, let tapas, og muligheden for at købe forskellige bokse, siger Frederik.

Samtidig understreger han vigtigheden af at støtte lokalt.

– Vi ønsker at støtte lokalt og holde arrangementer her i stedet for at flytte dem til større byer. Vi er en natklub, men vi kan tilbyde meget mere – konferencer, andre arrangementer og private events, siger Frederik Rasmussen.

Der er uden tvivl en stor interesse i dette arrangement.

– Det kan være svært at få folk til at deltage i visse arrangementer pga. blufærdighed. Men med de billetter, vi har solgt, er der stor opbakning. I restaurationsmiljøet kommer folk for at drikke og have det sjovt. Ofte bliver folk mere kærlige med alkohol, så der er en form for sammenhæng mellem vores natklub og emnet for arrangementet, slutter han.

Billetter til eventet på AHA kan købes ved at klikke her.

De Konservatives spidskandidat til Europa-Parlamentet afsløret

0
Der er store smil i den konservative gruppe. (Foto: AVISEN)

Det er nu blevet offentliggjort, hvem Det Konservative Folkeparti peger på som deres spidskandidat til de kommende valg til Europa-Parlamentet.

På et pressemøde onsdag fremhævede formanden for De Konservative, Søren Pape Poulsen, Niels Flemming Hansen som partiets førstekandidat til en plads i parlamentet. Beslutningen blev meddelt af Poulsen, som tydeligt har sat sin lid til Hansen i de europæiske forhandlinger.

Ud over Hansen blev to andre kandidater også præsenteret. Marcus Knuth og Birgitte Bergman Sørensen er også blevet valgt af partiet til at repræsentere De Konservative i Europa-Parlamentet.

Niels Flemming Hansen er valgt til Folketinget i Sydjyllands Storkreds, hvor han ved sidste valg opnåede 2452 stemmer.

Park by Passion i Børkop søger nye hænder til en travl...

0
BUSINESS. Hos Park by Passion i Børkop summer saksene, føntørrerne og latteren. Frisørsalonen har nemlig travlt. Faktisk så travlt, at indehaver Katrine Bjerring nu...

Sparekassen Danmark vokser og leverer solidt halvårsresultat

0
FINANS. Sparekassen Danmark har lagt første halvår af 2025 bag sig med et resultat før skat på 861 millioner kroner. Selvom det er en...

Leder: Magtens paradoks

0
Når historien dømmer os, vil den ikke kun se på, hvilke kriser vi gennemlevede, men også hvordan vi lod os lede gennem dem. Det...

Tidens ledelsesparadoks og løsning

0
Gennem de sidste mange år har jeg brugt en god del af mine somre på at reflektere over tingenes tilstand. Både over mine egne ting, andres ting, ja alverdens ting. Men denne sommers refleksioner har været anderledes. Hvor de tidligere somres refleksioner primært har kredset om mit eget liv og fremadrettede målsætninger, så har dette års sommerrefleksioner primært kredset om et ledelsesmæssigt paradoks, der i stadig stigende grad er dukket op i forbindelse med mine skriverier og artikler om ”kunsten at lede”. En refleksion over, hvordan en “magtkultur” i nutidens ledelse kan fastholde os i en evig problemdagsordensættende mekanisme, og hvorfor et skift mod et tydeligt løsningsfokus er nødvendigt. Det er et paradoks som, jeg tror, hæmmer os i den samfundsudvikling, vi egentligt ønsker os, men ikke synes at komme videre i retning af, uanset hvad vi gør. Samtidigt er det et paradoks, vi kan og bør opløse. Vi skal nemlig videre. Det handler denne artikel om.

Grøn omstilling og globalt udsyn skal løfte Fredericias iværksætteri

0
BUSINESS. Fredericia skiller sig markant ud i Trekantområdet i tredje kvartal. Nye tal viser, at kommunen har langt flere nyoprettede virksomheder i forhold til...

Kunst og leg trækker rekordmange børnefamilier til Vejle Kunstmuseum

0
KULTUR. Vejle Kunstmuseum har haft sin bedste sommer nogensinde. Aldrig før har så mange gæster fundet vej til museet i løbet af juli måned,...