Fredag eftermiddag efterlyste Sydøstjyllands Politi en 14-årig pige ved navn Victoria, som ikke er set siden mandag den 21. august. Politiet udtrykker bekymring for hende.
“Vi er bekymret for Victoria og vil meget gerne i kontakt med hende. Derfor opfordrer vi alle, der måtte have set hende eller hørt noget om hende, til at kontakte os,” siger vagtchef Jesper Brian Jensen fra Sydøstjyllands Politi.
Beskrivelse af Victoria
Victoria er 14 år, omkring 158 cm høj og spinkel af bygning. Hun har skulderlangt rødligt og afbleget hår, bøjle på tænderne og en næsepiercing. Hun var sidst set iført en sort jakke og hvide sko. Hun blev sidst set i Vejle-området.
Efterlysningen er også blevet delt på politiets X-konto, tidligere kendt som Twitter, med en beskrivelse af Victoria og en opfordring til at ringe 1-1-4, hvis man har oplysninger, der kan hjælpe politiet med at finde hende.
Vi er bekymret for Victoria og vil gerne i kontakt med hende. Hun er 14 år, ca. 158 cm høj, spinkel og med skulderlangt rødligt og afbleget hår, bøjle på tænderne og næsepiercing, iført sort jakke og hvide sko. Sidst set i Vejle-området. Har du oplysninger ring 1-1-4 #politidkpic.twitter.com/usX76U0dGq
På trods af at regeringen ønsker at styrke samarbejdet mellem den offentlige og private sektor, er det alligevel færre end hver tredje af kommunernes opgaver, der bliver markedsprøvet. I en ny befolkningsundersøgelse fra Dansk Erhverv efterspørger danskerne mere konkurrence om kommunens opgaver.
Landets kommuner havde i 2021 opgaver for 255 mia. kr., der både kunne løses af det private og offentlige. Alligevel var det sidste år færre end hver tredje (27,5 pct.) af kommunernes konkurrenceegnede opgaver, der blev markedsprøvet på landsplan, viser tal fra Dansk Erhverv. Det kan gælde opgaver som renovation, bygge- og anlægsarbejde og levering af tjenesteydelser f.eks. IT-systemer.
”Sund konkurrence om kommunernes opgaver sikrer bedre kvalitet, fordi flere om buddet gør, at potentielle leverandører har incitament til at levere den bedste løsning til prisen. Det er i høj grad til gavn for borgerne, der i sidste ende er modtagerne af opgaveløsningen. Som tallene viser, er der fortsat et stort uudnyttet potentiale for at konkurrenceudsætte flere af kommunernes opgaver, og i Dansk Erhverv ser vi derfor meget gerne, at kommunerne retter deres opmærksomhed mod de gevinster, som øget konkurrence giver,” siger Morten Jung, der markedschef for offentlig-privat samarbejde i Dansk Erhverv.
Graden af konkurrenceudsættelse dækker over markante forskelle på tværs af landsdele, hvor 31,8 pct. af kommunernes opgaver i Nordsjælland konkurrenceudsættes, imens samme tal kun ligger på 24,9 pct., altså knap hver fjerde i Østjylland.
Danskerne ønsker mere konkurrence
Det vil danskerne dog gerne have lavet om på. I en ny befolkningsundersøgelse fra Dansk Erhverv ønsker 37 pct. af de adspurgte, at flere af deres kommunes opgaver konkurrenceudsættes. Imens svarer kun 8 pct., at de ønsker, at færre opgaver skal markedsprøves.
– En af årsagerne til, at danskerne ønsker mere konkurrence om deres kommuners opgave, kan være, at vi har en befolkning, der går mere op i kvaliteten af opgaveløsningen, end om den leveres af en offentlig eller privat leverandør, siger Morten Jung og fortsætter:
– Det her er en klar indikation på, at vi har en befolkning, der ikke er bange for at konkurrenceudsætte kommunale opgaver. Det er glædeligt, for deres besvarelser udfordrer fortællingen om, at konkurrence og inddragelse af private leverandører er negativt. Det er faktisk den modsatte fortælling, vi aflæser i tallene.
Der er også her regionale forskelle på, hvor stor en andel af danskerne, der ønsker mere konkurrenceudsættelse. Særligt i Sydjylland er ønsket stort, hvor 52 pct. af respondenterne svarer, at deres kommune bør markedsprøve flere opgaver, end hvad tilfældet er i dag. Her ligger landsgennemsnittet på selvsamme tal på 37 pct.
FC Fredericia dominerede i det store hele AC Horsens. Målt på spil og chancer kunne holdet have vundet med mere end 2-0 mod Horsens, hvilket vidner om, at Michael Hansens mandskab spillede et brag af en kamp tirsdag aften.
Ikke siden 2014 havde FC Fredericia besejret Horsens på hjemmebane. Det blev der lavet om på tirsdag aften. FC Fredericia lagde en indsats for dagen, der gjorde, at det lignede, det var dem, som var Superliga-nedrykkere og ikke AC Horsens.
På den anden side var AC Horsens’ niveau også skræmmende. De burde være bedre med det materiale, de har til rådighed, og deres økonomiske formåen i forhold til FC Fredericia, men det var ikke til at se, at kampens udfald burde være med omvendt fortegn.
Særligt FC Fredericias midtbane overstrålede AC Horsens. Det gjorde, at FC Fredericias forreste kæde blev fodret, som de ville, og det burde have givet et større afkast på måltavlen. Det gjorde det ikke, og derfor måtte Michael Hansen “nøjes” med at se sit hold vinde 2-0.
– Det var virkelig imponerende, men vi var næsten irriterede over ikke at have lukket kampen tidligere. Vi stod stærkt i defensiven og pressede dem til at spille længere bolde. Vi kom godt fra start, men derefter kom Horsens bedre med i kampen. Vi fik vores belønning ved at komme foran, siger Michael Hansen.
I anden halvleg reagerede Hansen, da FC Fredericia blev presset tilbage på banen. Han gik over til at spille med tre midterforsvarere i stedet for to.
– Når man fører 1-0 og ikke formår at score yderligere, er situationen prekær. Med det kampprogram, vi har, ønskede jeg at reagere, før det blev for sent. Vi vandt kampen både elleve mod elleve og med vores indskiftninger. Vi blev styrket af de spillere, der kom ind, hvilket ikke var tilfældet for Horsens, forklarer Michael Hansen.
Foto: Mphoto
AC Horsens er notorisk kendt for at gå til vaflerne. Det gjorde FC Fredericia dog også – og overgik Horsens på det parameter.
– Vi havde forberedt os mod lignende hold som Aalborg og Sønderjyske. Vi bestod virkelig i dag og var udmattede som følge af vores spillestil. Vi skabte fire til fem klare chancer i den sidste halve time, hvilket var imponerende, siger Michael Hansen.
Pointhøsten for FC Fredericia viser 12 point efter seks kampe på baggrund af sejre i de seneste tre kampe.
– Det er skønt. Det er endnu mere glædeligt, at vi efter den første hjemmekamp, som vi tabte mod Hobro, nu har vundet to i træk på hjemmebane. Hvis vi ser et par uger tilbage, er der sket meget. Vi skal fortsat forbedre os, og hvis vi er lige så gode som mod Horsens, kan vi nå langt. Jeg fokuserer ikke så meget på tabellen, men derimod på pointene. Tre sejre i træk rykker os betydeligt, og hvis vi havde tabt til Hillerød, kunne vi være under nedrykningsstregen. Tingene kan ændre sig hurtigt, siger Hansen.
En af kampens profiler var Emilio Simonsen. Den vævre offensivspiller blev ikke den lille, men den store. Med skarpe driblinger, et godt overblik, gode afleveringer og ikke mindst det afgørende mål fik Simonsen sat sit præg på kampen.
– Det var en sjov kamp at spille. I første halvleg havde vi chancer til at score tre eller fire mål. Vi blev presset i midten af anden halvleg, men lykkedes med at lukke kampen, siger han.
Det helt store spørgsmål var, hvorfor FC Fredericia ikke lukkede kampen før i det 83. minut.
– Vi var ikke kyniske nok. Vi havde store chancer og et straffespark, men det er glædeligt, at vi vandt 2-0, fortæller Simonsen.
Selvom FC Fredericia nu er at finde i toppen af tabellen, maner Emilio Simonsen til ro.
– Målsætningen for sæsonen er at komme i top-6, og vi er kommet godt fra start. Vi tager én kamp ad gangen og forsøger at fortsætte med at vinde, forklarer han.
I den seneste periode har FC Fredericia vundet over Hillerød, Bredballe, B.93 og senest AC Horsens. Sådan en stime vil Emilio Simonsen gerne blive fortrolig med.
– Det er fantastisk. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har vundet fire kampe i træk, slutter han.
På søndag skal FC Fredericia i kamp igen. Modstanderen er HB Køge på udebane, og hvis FC Fredericia præsterer på et højt niveau igen, kan der ligge yderligere tre point og vente i det opgør.
Regeringen planlægger at tage skridt for at tackle de nylige koranafbrændinger ved at indføre et forbud mod “upassende håndtering af objekter” i det offentlige rum.
Dette blev meddelt af justitsminister Peter Hummelgaard (S) på en nyhedskonference, hvor han var flankeret af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen (V).
– Det er meningsløse forhånelser, som ikke har andet formål end at skabe splid eller had. Det er en grundlæggende forhånende og usympatisk handling, siger Peter Hummelgaard og fortsætter:
– Det skader Danmark og danske interesser og risikere at skade sikkerheden for danskere ude i verden og herhjemme.
Hummelgaard forklarer, at der er en øget terrortrussel på grund af afbrændingerne. Samtidig understreger han, at ytringsfrihed er en fundamental del af det danske demokrati.
– Regeringen vil derfor fremsætte et lovforslag som forbyder utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund, siger han.
Dette nye lovforslag vil kriminalisere afbrænding af religiøse tekster som koranen, biblen og torahen.
Seneste opgørelse over antallet af trafikdræbte viser, at Danmark har det 3. laveste antal i EU og de danske veje er derved blevet mere sikre. Selvom udviklingen går den rigtige vej, kan der fortsat gøres mere for sikkerheden på de danske veje.
Danmark har det tredje laveste antal trafikdræbte pr. mio. indbyggere i EU. Det viser en ny opgørelse, som er baseret på data fra Care – EU’s trafikuheldsdatabase. Opgørelsen viser, at der i 2021 var 22 trafikdræbte i Danmark pr. million indbyggere. Til sammenligning var gennemsnittet i EU på 45 trafikdræbte pr. million indbyggere i 2021. Dermed er tallet i Danmark markant lavere, hvilket betyder en topplacering i EU. Sammenligner man med tallet for 2020, hvor der var 28 trafikdræbte per million indbyggere, har Danmark reduceret antallet af trafikdræbte med over 21 procent på et år og med ca. 35 procent, hvis der sammenlignes med 2019. Dette er også en tendens, der ses i hele EU, hvor 22 ud af 27 medlemslande havde færre trafikdræbte i 2021 sammenlignet med 2019. Det er positivt, men der kan fortsat gøres mere.
– Hver person dræbt i trafikken er én for meget, hvorfor vi glæder os over, at vi har markant forbedret trafiksikkerhed, som blandt andet kan forklares ud fra de mange nye biler på vejene med nye teknologier. Fx er udstyr som fartpilot, sensorbremser, alarmer og vognbaneassistent med til at forbedre trafiksikkerheden i Danmark, siger Mads Rørvig, adm. direktør i De Danske Bilimportører.
Sikkerhedsudstyr kan reducere frontalkollisioner med 70 procent
I en undersøgelse af de 28 mest alvorlige frontalkollisioner i perioden september 2020 til november 2021, hvoraf 17 personer mistede livet og 13 var alvorligt tilskadekomne, fastslår Havarikommissionen for Vejtrafikulykker vigtigheden af sikkerhedsudstyr. Her var kommissionens konklusion, at op imod 70 procent af ulykkerne kunne være undgået, hvis bilerne havde haft vognbaneassistent – et såkaldt ‘Emergency Lane Keeping System’. Sikkerhedsudstyret styrer aktivt rattet og dermed bilen tilbage i egen vognbane, såfremt den er ved at overskride midter- eller kantlinjer. Ny EU lovgivning betyder, at et sådant system blev et lovpligtigt krav i alle nye typer af biler d. 6. juli 2022 og bliver det i alle nyregistrerede person- og varebiler fra 7. juli 2024*.
Sikkerhedsudstyr beskattes hårdt i dag
Danske bilister betaler som udgangspunkt registreringsafgift på op til 150 pct. af bilens værdi herunder alt udstyr, som bilen leveres med. Dette gælder, uanset om der er tale om et større lydanlæg, dyre lædersæder eller potentielt livreddende sikkerhedsudstyr. Dermed kan registreringsafgiften medvirke til, at danskerne fravælger sikkerhedsudstyr, som ellers kunne gøre vejene mere sikre.
Den nye EU lovgivning, om at alle person- og varebiler skal udstyres med et ‘Emergency Lane Keeping System’, betyder med den nuværende registreringsafgift, at bilerne bliver væsentligt dyrere for forbrugerne. I dag beskattes sikkerhedsudstyr på nye biler nemlig fuldt ud, som et resultat af den værdibaserede afgift. Et alternativ kunne være en teknisk afgift, der er baseret på bilens energiforbrug og vægt, så forbrugerne dermed undgår at betale en højere pris, hvis de tilvælger ekstra sikkerhedsudstyr i købet.
– Trafiksikkerhed bør være en selvfølge og ikke et dyrt tilkøb når man køber bil. Det er uhyggeligt, hvis den enkeltes sikkerhed i trafikken skal afgøres af meget høje afgifter, når man køber bil, siger Mads Rørvig, adm. direktør i De Danske Bilimportører.
*Med undtagelse af biler med hydraulisk servostyring (HPS), hvor kravene for hhv. typegodkendelse og indregistrering træder i kraft to år senere, dvs. hhv. i juli 2024 og 2026.
Det har tordnet flere timer i Lillebæltområdet denne fredag morgen. Nu udsender DMI en varsel. En front ligger over store dele af landet fredag morgen, og det regner mange steder.
– Regnen stedvis kan være så intens, at der er risiko for kraftig regn eller lokale skybrud. Der kan også lokalt forekomme torden, siger meteorolog Mette Zhang fra DMI.
Kloakerne kan komme på overarbejde i dag. Foto: AVISEN
På baggrund af den nuværende vejrsituation har DMI udsendt et varsel om kraftig regn og lokale skybrud. Varslet gælder for dele af Jylland, Fyn, og Sjælland indtil fredag formiddag.
Der vil imidlertid være store regionale og lokale forskelle i mængden af regn, der falder, så ikke alle steder vil nå op over varslingskriterierne, forklarer Mette Zhang.
Hun præciserer, at kraftig regn er defineret som mere end 24 mm regn på 6 timer, mens et skybrud kræver mere end 15 mm regn på 30 minutter. – Vi holder øje med situationen og opdaterer ved behov, afslutter hun.
Så hvis du bor i et af de berørte områder, er det en god idé at være forberedt og holde dig opdateret på vejrsituationen.
Over halvdelen af 18-24-årige siger selv, at de har oplevet at gå glip af noget, de gerne ville have været med til, fordi de havde drukket for meget alkohol. Det viser en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden.
Alkohol er for mange unge forbundet med fest og sjove oplevelser. Alligevel har mange prøvet at gå kold, blive dårlige eller få black out, så de er gået glip af f.eks. en fødselsdagsfest, koncerten med yndlingsbandet eller introfesten på universitet.
I en ny spørgeskemaundersøgelse, som Epinion har gennemført for Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden, er 630 unge i alderen 18-24 blevet spurgt til forskellige oplevelser med alkohol. Her kunne hele 54 pct. nikke genkendende til at gå glip af oplevelser, de gerne ville have været med til, fordi de havde drukket for meget alkohol.
-Vi ved, at mange unge drikker alkohol for at have det sjovt, og derfor er det ærgerligt, når alkohol står i vejen for de gode oplevelser. Vi vil gerne sætte fokus på, at man kan få mere ud af aftenen, hvis man skruer lidt ned for alkoholindtaget. Det gavner både sundheden og festen, siger Søren Stokholm Thomsen, der er projektchef i TrygFonden.
Alkohol kan ødelægge festen på flere måder
Unge oplever ikke kun at gå glip af gode oplevelser, når de drikker for meget. Når druk tager overhånd, går det også ud over vennegruppen. Mere end 7 ud af 10 unge har oplevet, at en fest blev dårligere, fordi deres ven var for fuld.
Dagen derpå kan både moralske og fysiske tømmermænd også plage, og ca. 4 ud af 5 af de 18-24-årige har oplevet, at de har drukket så meget, at de næste dag ville ønske, at de havde drukket mindre.
Helbredskonsekvenser på både kort og lang sigt
Et højt alkoholforbrug er også forbundet med mange negative konsekvenser for helbredet – både på kort og lang sigt. Ifølge tal fra Statens Institut for Folkesundhed, har 4 pct. af 18-24-årige været på skadestuen inden for det seneste år på grund af alkohol. Det svarer
til ca. 30.000 årlige skadestuebesøg. Når det ender allermest tragisk, er alkohol skyld i mindst ét dødsfald blandt 15-25-årige om måneden. På længere sigt øger alkohol risikoen for mere end 200 tilstande og sygdomme, herunder kræft.
-Danske unge har en trist europarekord i druk, og det er selvfølgelig bekymrende, når vi ved, hvor mange negative konsekvenser et højt alkoholforbrug kan have. Efter en årrække med et faldende alkoholforbrug blandt unge, viser nyere undersøgelser desværre en tendens til, at forbruget igen er stigende, og det kalder på handling fra både politikere, forældre og unge selv, siger Peter Dalum, der er projektchef i Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens alkoholindsats ’Fuld af liv’.
Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden går i dag ud med en ny kampagne, som har til formål at få unge til at reflektere over deres alkoholforbrug og få dem til at holde igen med deres alkoholindtag. Kampagnen fokuserer på, at man kan gå glip af fantastiske oplevelser, hvis man drikker for meget alkohol.
I Sydjylland står private leverandører for knap halvdelen af opgaverne med at vedligeholde grønne arealer og veje. Det viser en ny analyse fra Dansk Industri. Aabenraa løser to ud af tre opgaver i samarbejde med private og er områdets topscorer, mens Haderslev er den sydjyske kommune, der løser flest vej- og parkopgaver selv. DI Byggeri Sydjylland peger på, at kommunerne i området kan spare mange penge ved at lade flere private virksomheder komme til.
Knap halvdelen af opgaverne indenfor vej og park i de sydjyske kommuner blev i 2022 udført af private virksomheder. Til sammenligning varetager erhvervslivet under en tredjedel af de samme opgaver blandt kommunerne i Hovedstaden, mens Midt- og Vestjylland er den landsdel i Danmark, hvor flest private virksomheder fjerner ukrudt, fejer gader og rydder sne.
Det viser en ny analyse fra Dansk Industri, der kortlægger samarbejdet med private leverandører på vej- og parkområdet i landets 98 kommuner.
– Det er opgaver, som skal løses bedst og billigst muligt. Og her er mange private leverandører bedst klædt på, fordi de er specialiserede, har den nyeste teknologi og er vant til at konkurrere om kunderne. Derudover kommer de ofte med helt nye og bæredygtige løsninger, siger formand for DI Byggeri Sydjylland Michael Mathiesen.
Der er stor forskel på, hvor mange opgaver de sydjyske kommuner får markedsprøvet. Aabenraa ligger i toppen med cirka to ud af tre opgaver på vej- og parkområdet, der udføres af private virksomheder, efterfulgt af Tønder og Vejle. Kolding og Vejen sender omkring halvdelen af disse opgaver i udbud. I Sønderborg og Fredericia er det kun omkring en tredjedel af de driftstekniske opgaver, som løftes af private virksomheder. I alle 12 kommuner i Sydjylland er brugen af private leverandører til vej- og parkopgaver faldet i forhold til året før.
– Jeg har en forhåbning om, at Aabenraa og Tønder kan inspirere andre kommuner i Sydjylland til at lade private virksomheder stå for flere opgaver som snerydning og vedligehold af parker og veje. Ganske enkelt fordi der er betydelige økonomiske gevinster at hente, siger Michael Mathiesen.
DI’s analyse viser, at det samlet kan frigive op til 62 millioner kroner, hvis kommunerne i Sydjylland løfter det offentligt-private samarbejde til samme niveau som landets ti bedste kommuner, hvilket svarer til en effektivisering på 10-15 pct.
Haderslev Kommune kan spare godt 11 millioner kroner ved at lade virksomhederne stå for flere af opgaverne. For borgerne handler det om at få den bedst mulige kvalitet for de midler, som kommunen har til rådighed. Offentlig-privat samarbejde er et redskab, som kommunen kan bruge til at finde råderum og bruge pengene til mere velfærd og bedre service. Det er altså en gevinst, som virkelig kan mærkes både i budgetterne og hos borgerne, afslutter han.
På trods af at Finansministeriet opjusterede det finanspolitiske råderum med 16 milliarder kroner i maj, vurderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) med ny analyse, at råderummet stadig er undervurderet med op mod 10 milliarder kroner.
Selvom Finansministeriet tilbage i foråret opjusterede det finanspolitiske råderum markant, ser det stadig ud til at politikerne i regeringen og Folketinget har langt flere penge til at prioritere nye politiske tiltag med, end de tror.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Ifølge analysen er råderummet undervurderet med op mod 10 milliarder kroner.
Den primære årsag er, at beskæftigelsen bliver ved med at overraske positivt. Dermed kommer der flere skatteindtægter ind i statskassen end forventet. AE vurderer, at den strukturelle beskæftigelse kan opjusteres med 30.000 personer, hvilket svarer til et øget råderum på omkring 8 milliarder kroner.
– I Finansministeriets prognose fra maj var forventningen, at beskæftigelsen ville falde markant, men i stedet er den bare fortsat op. Det er glædeligt, og det giver også anledning til at revurdere den strukturelle beskæftigelse, som er afgørende for det økonomiske råderum, siger Gustav Elias Dahl, analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Den anden medvirkende årsag til, at råderummet bør opjusteres, er, at Danmarks Statistiks udkom med en ny befolkningsprognose i juni. Danmarks Statistik forventer nemlig, at der bliver flere borgere i den arbejdsdygtige alder frem mod 2030 end hidtil antaget.
– Når arbejdsstyrken forventes at vokse mere end hidtil antaget, kan vi forvente en stigning i skatteindtægterne, og dermed øges råderummet. Det kan give op mod 2 milliarder kroner ekstra,” siger Gustav Elias Dahl.
Færre børn og ældre betyder, at staten sparer yderligere tre milliarder kroner
Ud over at statens kan forvente øgede skatteindtægter, er det også sandsynligt, at statens udgiftsbehov vil falde med op mod tre milliarder kroner, vurderer AE. Det skyldes, at Danmarks Statistik forventer, at der vil være færre børn og ældre end hidtil antaget.
– Faktisk viser befolkningsprognosen også, at der bliver færre børn og ældre i de kommende år end tidligere antaget. Det er plejekrævende befolkningsgrupper, og derfor kan udgiftsbehovet også blive mindre, end man havde regnet med i de kommende år, siger Gustav Elias Dahl.
Analysens hovedkonklusioner:
Det seneste år er manglen på arbejdskraft faldet inden for både industri, service og bygge- og anlæg. Samtidig er antallet af ledige stillinger reduceret. Det indikerer et lavere beskæftigelsesgab og dermed en højere strukturel beskæftigelse end hidtil forudsat.
AE vurderer, at den strukturelle beskæftigelse kan opjusteres med yderligere 30.000 personer svarende til et øget råderum på omkring otte milliarder kroner.
AE skønner herudover, at råderummet kan opjusteres yderligere med op mod to milliarder kroner som følge af Danmarks Statistiks nyeste befolkningsfremskrivning, der forudsiger flere i arbejdsstyrken. Derudover kan det frie råderum opjusteres med op mod tre milliarder kroner som følge af et lavere udgiftsbehov til børn og ældre i den nye fremskrivning.
Morgentrafikken måtte i dag væbne sig med tålmodighed på Sønderjyske Motorvej grundet to separate uheld, der resulterede i forsinkelser og kødannelse.
Først på E45 Sønderjyske Motorvej mellem Info-Teria Hylkedal og Kolding V var der problemer med en havareret bil samt en motorcykel i det tredje spor. Trafikanter blev opfordret til at nedsætte hastigheden, mens redningsmandskabet arbejdede på at få fjernet de havarerede køretøjer fra vejen. Dette resulterede i nogen forsinkelse, men heldigvis kom ingen personer alvorligt til skade.
E20 fra Kolding V mod Kolding N
Kort tid efter opstod der nye problemer på E20 Sønderjyske Motorvej, denne gang i retning fra Kolding V mod Kolding N mellem Bramdrupdam og Kolding Ø. Et tidligere uheld skabte kø og en forlænget rejsetid på mellem 10 og 30 minutter. Trafikmyndighederne arbejdede på højtryk for at få situationen normaliseret, og chauffører blev anbefalet at udvise ekstra opmærksomhed på strækningen.
Sammenlagt betød de to uheld, at mange motorister oplevede forsinkelser i deres rejseplaner. Det understreger vigtigheden af at køre forsigtigt, særligt i myldretiden, hvor trafikken er tættest.
Indtil videre er der ingen meldinger om alvorlige personskader i forbindelse med begge uheld, hvilket kan betragtes som held i uheld
BUSINESS. Hos Park by Passion i Børkop summer saksene, føntørrerne og latteren. Frisørsalonen har nemlig travlt. Faktisk så travlt, at indehaver Katrine Bjerring nu...
KRIMI. Sydøstjyllands Politi havde en travl lørdag aften og nat, hvor flere meget forskellige episoder satte deres præg på døgnrapporten. Fra spirituskørsel på motorvejen,...
TRAFIK. Banedanmark og DSB har i samarbejde med Sønderborg og Aabenraa Kommuner sat gang i en række tiltag, der skal øge sikkerheden ved jernbaneoverkørslerne...
