VEJLE

-

12:07 - 29. juli

UDDANNELSE. For tredje år i træk vælger blot hver fjerde nye studerende en videregående uddannelse uden for landets fire største byer. Det viser helt friske tal fra Landdistrikternes Fællesråd, som peger på en fortsat ubalance mellem storbyer og mindre studiebyer.

Sammenlignet med sidste år er optaget uden for storbyerne faldet med to procent, hvilket svarer til, at 248 færre studerende nu starter i de mindre studiebyer. Det bekymrer formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.

»Der er behov for bedre og flere uddannelsesmuligheder uden for de større byer – ikke færre. Her er det i første omgang vigtigt at sikre en kritisk masse, så de eksisterende uddannelsestilbud og uddannelsesmiljøer bevares. Derfor bekymrer det mig, at vi ser et fald i optaget på to procent i år uden for de fire største byer,« siger Steffen Damsgaard.

Han peger samtidig på, at mange af de omkring 21.000 ansøgere, der i år fik afslag på deres drømmestudie i København, Aarhus, Odense eller Aalborg, med fordel kunne overveje at søge mod mindre studiebyer.

»Jeg håber, at de mange, der har fået afslag fra uddannelserne i de fire største byer, vil overveje at søge mod en af de mindre studiebyer. Der findes rigtigt mange spændende studiemiljøer og uddannelser med et højt fagligt niveau. Men vi skal gøre det langt mere attraktivt for de studerende at vælge uddannelse i de mindre studiebyer,« siger Steffen Damsgaard.

Steffen Damsgaard, Formand for Landdistrikternes Fællesråd Foto: Mads Krabbe

Han mener samtidig, at ubalancen afspejles tydeligt på boligmarkedet. I storbyerne er manglen på studieboliger rekordstor, mens de mindre studiebyer kæmper for at tiltrække nok studerende.

»Vi ser en national ubalance på uddannelsesområdet. På den ene side har vi nogle storbyer, hvor der er mangel på studieboliger, og på den anden side har vi nogle mindre studiebyer med mindre uddannelses- og studiemiljøer, der hungrer efter flere studerende. Den ubalance skal vi have gjort noget ved, og det kræver yderligere politiske tiltag samt væsentlige investeringer i de mindre uddannelsesbyer,« understreger Steffen Damsgaard.

Et konkret forslag fra Landdistrikternes Fællesråd er en forhøjet SU til studerende i mindre byer. Organisationen foreslår en SU, som er op til 60 procent højere i landdistriktskommuner – hvilket kan betyde omkring 11.000 kr. om måneden før skat.

»Vi ønsker at motivere flere studerende økonomisk med større SU til at dække fx de større transportomkostninger og ekstra boligudgifter i de mindre studiebyer. Dermed får flere mulighed for at vælge lokale uddannelsestilbud eller søge aktivt mod mindre studiebyer,« siger formanden og fortsætter:

»En højere SU kan selvfølgelig ikke stå alene, og man bliver nødt til at se på en bred vifte af tiltag. Vi mener, at man politisk skal arbejde mere aktivt for at sikre attraktive studiemiljøer i de mindre studiebyer. Det gælder både moderne studieboliger, studierelevante jobs, jobgaranti efter uddannelse samt offentlig transport til og fra uddannelserne.«

Ifølge formanden er en bedre geografisk balance på uddannelsesområdet helt afgørende for fremtidens Danmark – og ikke mindst for udviklingen i landdistrikterne.

Efter flere regnskyl forudser DLG stor høstdag

Af

-

11:41 - 29. juli

LANDBRUG. Sidste uges regnskyl skabte panderynker hos landmændene i hele landet, og tirsdag aften truer regnen igen. Derfor knokles der på markerne overalt i Danmark, hvor man forsøger at sikre så meget af høsten som muligt. Hos DLG, der har hovedsæde i Fredericia, er optimismen trods vejrudsigten stadig intakt.

I Østdanmark gik det værst til, da store regnmængder ramte især Lolland og Falster. Men trods vandmængderne står kornet stadig flot, lyder meldingen fra DLG’s lokationschef for Sjælland og Øerne, Henrik Kløve.

»Det er klart, at når der falder så store mængder nedbør, som vi har oplevet på Lolland og Falster i sidste uge, så er vi selvfølgelig spændte på, hvordan jorden og afgrøderne håndterer det. Vi forventer stadig en god og stor høst, og vi glæder os til en travl dag,« siger Henrik Kløve.

På Fyn er stemningen også optimistisk, selvom de seneste dages ustadige vejr har presset landmændene. Kornet er modent, og meldingerne fra markerne er gode, fortæller Lars Thorø, der er lokationschef for DLG’s afdelinger på Fyn.

»Der bliver høstet på livet løs, og vi har meldinger om pæne udbytter i det, der kommer ind. Det meste er klar til at blive høstet, så vi håber, at det ustadige vejr er hurtigt overstået,« siger han.

Imens er der endnu roligt i Midt-, Vest- og Nordjylland, hvor høsten kun lige er begyndt. Både Lars Silkjær fra Nordjylland og Jan Kristensen fra Midt- og Vestjylland melder, at det først bliver fra næste uge, at der for alvor kommer fart på maskinerne.

»Det er stilhed før stormen, men vi er godt forberedte og klar til at tage imod landbrugets udbytter,« lyder det fra Jan Kristensen.

Ifølge DLG er omkring 10 procent af den forventede høst allerede i hus. De kommende tre uger bliver afgørende, og hos DLG krydser man fingre for, at regnen ikke spolere resten af sæsonen.

»Efter to år med en høst under middel, så er det ubetinget godt for landmændene og DLG, hvis det går så godt, som vi håber. Det kræver at vejret arter sig til målstregen, og det følger vi spændte med i,« siger Anders Jeppesen Jensen, Head of Agriculture Denmark hos DLG Group, og fortsætter:

»Med en god høst sikrer vi råvarer til eget forbrug, men vi sender også gode danske produkter ud i verden og skaber eksportindtægter til Danmark.«

Kraftig regn og risiko for skybrud rammer Vest- og Sydvestjylland i aften og nat

Af

-

08:02 - 29. juli

VEJRET. Efter en tirsdag, der starter relativt roligt med enkelte solstrejf og få byger, står især Vest- og Sydvestjylland nu over for et kraftigt vejrskifte i løbet af eftermiddagen og aftenen.

Ifølge DMI skyldes det, at et lavtryk, som lige nu befinder sig omkring Stockholm, bevæger sig mod sydvest og i eftermiddag når Skagerrak. Herfra forventes det at placere sig over Danmark og give anledning til kraftig regn og skybrudslignende forhold i Vest- og Sydvestjylland allerede fra sidst på eftermiddagen og særligt i nattetimerne.

DMI har derfor udsendt et varsel om kraftig regn og lokale skybrud langs den jyske vestkyst og i det sydvestlige Jylland. Der forventes mellem 30 og 50 millimeter nedbør i løbet af det kommende døgn, men med store lokale udsving. Nogle steder kan der falde under 30 millimeter, mens andre områder kan blive hårdere ramt med op til eller måske over 50 millimeter. Lokalt i Sydvestjylland er det endda muligt, at nedbørsmængden når helt op omkring 80 millimeter.

Onsdag og torsdag forventes det omskiftelige og regnfulde vejr at fortsætte i store dele af landet, og også vinden vil være mærkbar. De kommende dage vil derfor være præget af regnbyger og ustadigt vejr over store dele af Danmark.

For de danskere, der ønsker sig mere stabilt og solrigt vejr, er Bornholm det bedste bud. Ifølge DMI vil Bornholm det meste af ugen leve op til sit tilnavn “Solskinsøen” med væsentligt pænere vejr end resten af landet.

DMI minder om, at et skybrud defineres som mere end 15 millimeter regn på 30 minutter, mens kraftig regn defineres som mere end 30 millimeter regn på et døgn eller mindre.

Borgere i de berørte områder opfordres derfor til at holde sig løbende opdaterede via DMI’s varsler og tage de nødvendige forholdsregler.

Over 3.000 unge optaget på UCL – men tallene gemmer store forskelle

Af

-

11:11 - 28. juli

UDDANNELSE. Tusindvis af unge fik mandag nat besked om, hvorvidt de er kommet ind på deres drømmeuddannelse på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, som har afdelinger i blandt andet Odense, Vejle, Fredericia, Jelling og Svendborg. Hele 3182 ansøgere kan nu glæde sig over at være sikret en studieplads. Samlet set er optaget nogenlunde stabilt sammenlignet med sidste år, men der er betydelige forskelle uddannelserne og byerne imellem.

»Antallet af unge er faldende i vores optageområde, så overordnet set er tallene nogenlunde som forventet,« fortæller UCL’s rektor Jens Mejer Pedersen.

Han ser dog med bekymring mod fremtiden, hvor behovet for kvalificeret arbejdskraft ventes at stige drastisk. Det gælder især inden for uddannelserne til lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver.

»Når det er sagt, kigger vi ind i en fremtid, hvor aftagerne af vores dimittender skriger efter arbejdskraft – både i det private erhvervsliv og i velfærdssektorerne, hvor der mangler lærere, pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere,« uddyber Jens Mejer Pedersen.

Af den grund fokuserer UCL aktivt på at udvikle nye uddannelsestilbud, som kan tiltrække flere studerende og nye målgrupper. Det kan eksempelvis være meritforløb rettet mod personer, der allerede har været flere år på arbejdsmarkedet og nu ønsker et karriereskifte.

»Vi har fokus på at udvikle nye uddannelsestilbud, der kan tiltrække nye målgrupper. Det kan eksempelvis være meritforløb målrettet dem, der har været på arbejdsmarkedet i flere år og ønsker at skifte spor,« siger rektoren.

I årets optag ses der også lyspunkter. Erhvervsrettede uddannelser klarer sig godt, og det gælder især finansbacheloruddannelsen, som oplever en markant fremgang med hele 30 procent flere optagne end sidste år.

»Jeg er især glad for, at finansområdet bliver ved med at vækste. Blandt andet optager vi i år 30 procent flere på finansbacheloruddannelsen,« siger Jens Mejer Pedersen.

Bygningskonstruktøruddannelsen viser også fremgang, mens datamatikeruddannelsen oplever en mindre tilbagegang. Ifølge rektoren er dette dog forventeligt, efter flere års vækst på netop den uddannelse.

»Det er også positivt med fremgang på bygningskonstruktøruddannelsen. Omvendt er der en mindre nedgang på datamatikeruddannelsen, som dog har vækstet de senere år og dermed er på et mere forventeligt niveau,« forklarer han.

Sundhedsuddannelserne er til gengæld mere udfordrede. Her er optaget faldet med otte procent i forhold til sidste år. Nedgangen rammer især sygeplejerskeuddannelsen i mindre byer, og det er en tendens, som ifølge UCL også ses på landsplan.

»Til gengæld er det opløftende, at vi kan opretholde høje optagelsestal på vores fire øvrige sundhedsuddannelser,« understreger Jens Mejer Pedersen.

Optaget på pædagog- og socialrådgiveruddannelserne er samlet set gået en smule tilbage, især på campus i Odense. Til gengæld går læreruddannelsen frem i Odense, mens de mindre campusser som Fredericia, Jelling og Vejle oplever en tydelig tilbagegang. Onlineversionen af socialrådgiveruddannelsen oplever dog stor interesse og et stigende optag.

»Det glæder mig at se fremgangen på onlineudgaven af socialrådgiveruddannelsen. Det viser, at vi rammer noget rigtigt, når vi eksempelvis tilbyder fleksible formater, der kan kombineres med job, familieliv eller en hverdag langt fra campus,« siger Jens Mejer Pedersen.

Ansøgere, der ikke fik en plads i første omgang, har dog stadig en chance. Allerede fra 28. juli åbner UCL muligheden for efteroptagelse på flere uddannelser, som både har studiestart i september og februar. En oversigt over ledige studiepladser findes på UCL’s hjemmeside.

Færre studiepladser på SDU efter skærpede adgangskrav

Af

-

10:00 - 28. juli

STUDIE. Mandag morgen har 4.415 håbefulde ansøgere modtaget den gode nyhed om en studieplads på Syddansk Universitet (SDU). Men samtidig med glæden melder SDU også om et lidt lavere optag end sidste år. Det skyldes først og fremmest universitetets øgede fokus på højere adgangskrav og kvalitet frem for kvantitet.

Det samlede antal tilbudte studiepladser på SDU er således faldet med 229 i forhold til sidste år, hvilket ifølge universitetet selv er et led i bestræbelserne på at skabe bedre læringsmiljøer og en højere kvalitet i uddannelserne.

Prorektor på SDU, Helle Waagepetersen, forklarer:

»At vi tilbyder lidt færre pladser i år, er i overensstemmelse med de tiltag, vi har indført for at sikre endnu bedre læringsmiljøer og højere kvalitet i uddannelserne. Vi har skærpet adgangskravene og sigter efter det gode match mellem studerende og studie. Det skaber bedre forudsætninger for trivsel og faglig udvikling – og i sidste ende flere dygtige dimittender.«

Rekordmange optaget via kvote 2

En af årets tydelige tendenser er den markante stigning i antallet af studiepladser tilbudt via kvote 2. Her er antallet steget med hele 18 procent i forhold til sidste år, mens kvote 1-optaget, baseret på karaktergennemsnit, er faldet med 14 procent. Det skyldes ikke mindst det generelle karakterkrav på 7,0, som SDU allerede indførte sidste år.

Dermed afspejler universitetets optag også en generel udvikling i retning af en mere helhedsorienteret vurdering af ansøgernes kompetencer fremfor alene at kigge på karakterer.

Sundhedsvidenskab i fremgang

Når man zoomer ind på de forskellige fakulteter, er der især vækst at spore på de sundhedsvidenskabelige uddannelser. Her har SDU oplevet en stigning på ni procent i antallet af tilbudte pladser. Den nye psykologiuddannelse i Esbjerg har i høj grad bidraget til denne positive udvikling, ligesom også medicinstudiet i Odense har optaget lidt flere studerende end tidligere.

Også på naturvidenskab er der små, men positive takter med en vækst på to procent i forhold til sidste års optag.

Humaniora hårdest ramt

På humaniora oplever man derimod et markant fald på 23 procent. De klassiske humanistiske fag som dansk, historie og filosofi har oplevet lavere søgning, samtidig med at færre ansøgere opfylder de skærpede adgangskrav. Også ingeniøruddannelserne oplever en nedgang på 11 procent samlet, selvom enkelte uddannelser som civilingeniør i mechatronics er i markant vækst med over 50 procent flere tilbudte studiepladser i år.

Esbjerg går kraftigt frem – Kolding og Sønderborg tilbage

Ser man på SDU’s forskellige campusser, træder Esbjerg tydeligt frem med en vækst på hele 74 procent sammenlignet med 2024. Denne udvikling skyldes først og fremmest interessen for den nye psykologiuddannelse i byen.

Omvendt har Kolding og Sønderborg oplevet fald på henholdsvis 26 og 10 procent på grund af færre kvalificerede ansøgere. Campus Odense oplever en moderat tilbagegang på fem procent.

Små ændringer blandt internationale studerende

Antallet af optagne internationale studerende ligger stadig højt på SDU, men antallet af tilbudte pladser til studerende fra EU samt Norge og Island er faldet en smule sammenlignet med sidste år. Antallet af optagne fra lande uden for EU er dog uændret.

Trods den samlede nedgang i studiepladser er Helle Waagepetersen tilfreds med resultatet:

»Vi glæder os over, at vi også i år har tiltrukket mange dygtige og motiverede ansøgere til vores uddannelser – og at vi har kunnet tilbyde studiepladser til næsten lige så mange som sidste år, selvom vi har skærpet adgangskravene.«

Hun understreger, at SDU står stærkt i en tid med færre unge og øget konkurrence, og hun ser frem til at byde velkommen til en ny årgang, som får mulighed for både faglig og personlig udvikling.

Ansøgere, der har fået tilbudt en studieplads, skal huske at takke ja senest den 4. august via universitetets digitale selvbetjening på optag.sdu.dk.

Skulle man ikke have fået en studieplads endnu, er det stadig muligt at ansøge via ledigepladser.sdu.dk.

Dansk EU-politiker om ny handelsaftale med USA: »Endelig får vi noget forudsigelighed«

Af

-

09:04 - 28. juli

BUSINESS. Den netop indgåede handelsaftale mellem EU og USA har mødt hård kritik fra dansk erhvervsliv. Men fra Europa-Parlamentet lyder der nu også optimistiske toner.

Det er den konservative EU-parlamentariker Niels Flemming Hansen, der i en kommentar til aftalen hæfter sig ved, at der trods alt er blevet skabt klarhed og stabilitet omkring fremtidens handel mellem EU og USA.

»Endelig får vi noget forudsigelighed,« skriver Niels Flemming Hansen på sin LinkedIn-profil og fortsætter:

»Den netop indgåede handelsaftale mellem EU og USA giver nu dansk og europæisk erhvervsliv den stabilitet og forudsigelighed, som vi i lang tid har savnet.«

Niels Flemming Hansen anerkender, at aftalen langtfra er perfekt og understreger, at man bør se aftalen som en form for »skadesbegrænsning« snarere end en egentlig sejr:

»Vi må ikke tage fejl: Dette er først og fremmest skadesbegrænsning.«

Den konservative EU-politiker opfordrer samtidig til, at EU nu fortsætter arbejdet med at styrke det europæiske handelsfællesskab yderligere. Det er nødvendigt, mener han, at man ikke læner sig tilbage, men tværtimod arbejder målrettet videre med at indgå nye handelsaftaler og styrke det indre marked i EU.

»Europa skal stå stærkt og på egne ben. Vi kan og skal ikke være afhængige af, hvem der sidder i Det Hvide Hus,« understreger han.

Handelsaftalen, der blev offentliggjort søndag, indebærer blandt andet en 15 procent told på europæiske varer, som importeres til USA. Det har fået Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, til at advare om store konsekvenser for danske eksportvirksomheder.

Dansk Industri kalder aftalen »urimelig, men nødvendig« og påpeger, at det amerikanske initiativ vil gøre eksport til det store amerikanske marked dyrere og mere besværlig for danske virksomheder.

Mens Dansk Industri især fremhæver de negative konsekvenser, lægger Niels Flemming Hansen vægten på de muligheder, aftalen kan åbne op for i forhold til at styrke den europæiske samhandel internt. Europa-Parlamentarikeren ser aftalen som en anledning til at få udbygget og konsolideret det europæiske samarbejde.

Den indgåede handelsaftale mellem EU og USA markerer dermed en skillevej, hvor europæiske politikere og erhvervsliv må vælge, hvordan man bedst tackler de nye udfordringer og muligheder på tværs af Atlanten.

25-årig varetægtsfængslet efter indbrud i ishuset i Høll

Af

-

08:16 - 28. juli

KRIMI. En 25-årig mand blev søndag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding, og dommeren besluttede efterfølgende at varetægtsfængsle ham i fire uger.

Manden er blandt andet sigtet for at stå bag indbruddet i ishuset i Høll, hvor der blev stjålet dyrt værktøj, og desuden for besiddelse af euforiserende stoffer.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi på det sociale medie X.

Grundlovsforhøret fandt sted søndag, og manden skal nu sidde varetægtsfængslet, mens sagen bliver efterforsket yderligere.

Tyv med forkærlighed for is slog til mod Ishuset i Høll: Politiet har sikret cykelspor og DNA

Tekniske problemer giver længere rejsetid mellem Fredericia og Aarhus

Af

-

06:35 - 28. juli

TRAFIK. Mandag morgen skal rejsende på strækningen mellem Fredericia og Aarhus H ruste sig med ekstra tålmodighed. Banedanmark oplever nemlig tekniske problemer med en køreledning, hvilket betyder færre tog og længere rejsetider mellem de to stationer. Det oplyser DSB på det sociale medie X (tidligere Twitter) tidligt mandag morgen.

Konkret er der tale om regionale tog, som i øjeblikket ikke kan køre normalt på strækningen mellem Fredericia og Aarhus. Problemerne påvirker også togtrafikken på delstrækningerne Fredericia–Brejning–Børkop–Vejle samt Fredericia–Hedensted–Aarhus.

På DSB’s hjemmeside fremgår det, at passagerer skal forvente færre togafgange og forlænget rejsetid mandag morgen.

Problemet blev første gang meldt ud klokken 05.58, og seneste opdatering er klokken 06.24 mandag morgen.

DSB henviser rejsende til løbende at holde øje med situationen via DSB’s egen trafikinformation på nettet, hvor man kan finde mere præcise oplysninger om, hvordan problemerne påvirker de enkelte afgange.

Spiritusbilist gik amok på Vejlefjordbroen: 39-årig slog og skubbede betjente

Af

-

10:59 - 27. juli