BUPL: Fritidsområdet må ikke ende med at betale for kortere skoledag

Af

-

23:06 - 11. oktober

BUPL-formand Elisa Rimpler Fotograf: Sif Meincke www.sifmeincke.dk

Regeringens folkeskoleudspil byder på en mere børnevenlig skoledag. Men regningen for planerne om en kortere skoledag må ikke ende i landets SFO’er, fritidshjem og klubber, advarer BUPL.

Regeringens forslag til ændringer af folkeskolen peger i retning af en mere børnevenlig skole, hvor det kreative og praktiske får mere plads, og hvor børnene får mere tid i fritidsinstitutionerne. Men hvis skoledagene skal gøres kortere, som regeringen foreslår i deres udspil ”Forberedt på Fremtiden 2”, skal fritidsområdet kompenseres. Det er budskabet fra BUPL-formand Elisa Rimpler.

– Da man besluttede sig for at lave længere dage i skolen, flyttede man 1,2 milliarder fra fritiden, da børnenes tid i fritidsinstitutionerne blev tilsvarende kortere. Nu går man den anden vej igen med kortere skoledage, men uden garanti for, at pengene følger med. Det går ikke, siger Elisa Rimpler.

Siden 2013 er kommunernes budget til fritidsinstitutioner reduceret med knap 2,2 milliarder. Og selvom Elisa Rimpler anerkender mange gode tiltag i regeringens planer for folkeskolen, er hun frustreret over, at der er risiko for, at det igen bliver på bekostning af fritidsområdet.

– Børnenes dag slutter altså ikke, når skolen ringer ud. Og børn og unge har også brug for høj kvalitet i fritiden. Med leg, kreative aktiviteter og inkluderende fællesskaber. Og i sidste ende er det jo børnene, der betaler prisen med større børnegrupper og mindre voksenkontakt, hvis vi endnu engang nedbarberer de i forvejen pressede fritidstilbud, siger Elisa Rimpler.

Hun opfordrer Folketingets politikere til at stå vagt om børnenes hele dag og sørge for, at SFO’erne og klubberne kompenseres for de timer, som de skal holde længere åbent som følge af en kortere skoledag.

– Hvis man virkelig vil sætte ind mod den massive mistrivsel blandt børn og unge, kalder det på et styrket fritidsområde. Det ser jeg frem til at drøfte nærmere med regeringen og skolens parter.

Vejen til en velfungerende folkeskole går ikke bagud

Af

Mille Dyhrberg

-

23:05 - 11. oktober

0

Folkeskolen — Foto: Undervisningsministeriet.

Regeringen vil med sit nye folkeskoleudspil bl.a. øge fokus på praktisk undervisning, have færre læringsmål, øge de enkelte skoler og kommuners autonomi, samt åbne for kortere skoledage. Forskningsprofessor Rasmus Landersø fra ROCKWOOL Fonden er skeptisk overfor flere af hovedelementerne i regeringens udspil:

– Det lyder som et ønske om at komme tilbage til en hedengangen folkeskole. Men den skole vi nu skal tilbage til, løste heller ikke dengang udfordringer om børns manglende udvikling af færdigheder og social arv. Faktisk blev mange af de ting, der nu skal rulles tilbage, indført netop på grund af disse udfordringer. Og det er uklart, hvorfor det bliver anderledes denne gang.

Rasmus Landersø anerkender samtidig, at folkeskolen har markante udfordringer:

– Mange opnår ikke de nødvendige faglige og sociale kompetencer gennem skoletiden. Og hvem dette drejer sig om, er ofte tydeligt tidligt, og typisk har problemet en social slagside. Vi kan bestemt gøre tingene bedre – både for de udfordrede elever men også de fagligt stærke.

– Løsningerne kræver et bredt blik på hele skolen. Det handler om fokus på de enkelte elever fremfor one-size-fits-all, inddragelse af de stærke ressourcer, der er gemt i familier og fællesskaber, og rettidig indsats overfor de meget forskellige typer af faglige og sociale udfordringer nogle børn står med. Og så handler det om elev- og lærersammensætning på skolerne – dette er en markant trussel mod et fælles grundlag og dannelsesideal i folkeskolen, udtaler Rasmus Landersø.

3F: Vigtig håndsrækning til folkeskolens kloge hænder

Af

Mille Dyhrberg

-

23:03 - 11. oktober

0

Mange gode takter i regeringens udspil om folkeskolen

Forbundssekretær Søren Heisel er meget positiv over for en række elementer i regeringens udspil til mere praksisorientering i folkeskolen.

– Det er rigtig godt med obligatorisk erhvervspraktik og mere praksisfaglighed, så børn og unge også lærer med hænderne og oplever glæden ved at omsætte viden i konkret handling, siger Søren Heisel.

– Og det er fint, at der også følger penge med til bedre muligheder og faglokaler i folkeskolen for, at eleverne i praksis kan bruge hænderne i værkstedsundervisning, madlavning mv.

– Øget lokal indflydelse og medbestemmelse på folkeskolens dagligdag og mere frihed til at indrette undervisningen efter elevernes behov og forudsætninger er også positive skridt.

– Det forudsætter et stærkt fælles ansvar på og omkring skolerne, så det for eksempel ikke bliver den enkelte elevs og dennes forældres eget ansvar at finde praktikplads. For så er der risiko for, at kun elever fra ressourcestærke hjem får udbytte af ordningen.

– Vi håber også, at man i kommunerne og på skolerne nu også vil sørge for en kvalificeret, individuel uddannelses- og erhvervsvejledning til alle eleverne, så vores børn og unge får øjnene op for de spændende muligheder og ungdomsår, som en mere erhvervsrettet vej kan give dem.

Søren Heisel understreger, at en stærk indsats i udskolingen for at give alle elever et perspektiv for årene efter folkeskolen er et fælles ansvar for alle. Lærerne, forældrene og kommunerne, som i tæt dialog med de lokale uddannelsesinstitutioner, virksomheder og fagforeninger skal sørge for praktik- og uddannelsestilbud, der byder de store børn og unge velkomne og viser, at der både er brug for og plads til dem.

– Også de store børn, der har udfordringer af den ene eller anden slags, skal have konkrete tilbud og kunne stole på, at man lokalt er klar til at hjælpe dem på vej. Også selv om de kan have brug for mindre undervisning og et mere praktisk orienteret fællesskab i en kortere eller længere periode, siger Søren Heisel.

KL: Vi skal have en folkeskole for alle børn

Af

Mille Dyhrberg

-

23:02 - 11. oktober

0

Kommunernes Landsforening KL — Pressefoto

Regeringen har præsenteret et udspil, der skal sætte folkeskolen fri med langt færre mål og større fokus på praktisk undervisning. En omstilling, som kommuner og skolens parter længe har efterspurgt, så vi får en folkeskole, hvor alle børn trives, lærer og udvikler sig.

Det bliver en fornyelse af folkeskolen. Fremover skal der være færre mål, færre regler og større fokus på praktiske færdigheder.

Sådan lyder en del af det folkeudspil, som regeringen netop har præsenteret. Thomas Gyldal Petersen, formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg, tager positivt imod udspillet og siger, at det på mange træk lægger op til det, partnerskabet Sammen om Skolen længe har efterlyst:

– Vi skal have en skole for alle børn og give vores dygtige medarbejdere bedre vilkår for at skabe en skoledag, alle børn profiterer af. Dem, der har brug for en hånd i ryggen. For de dygtige. Det kræver, at folkeskolen får en anden rammesætning, end den har i dag. I KL har vi længe arbejdet sammen med skolens parter om, hvad der skal til for at lave den skole, der bedst rammer alle børn. Ministeren har været med i drøftelserne og lyttet til os, slår Thomas Gyldal Petersen fast og fortsætter:

– I udspillet er der for eksempel konkrete redskaber til at skabe en skoledag, hvor der er plads til motivere og udfordre alle børn. Det giver forhåbentlig en meget bedre og sjovere skoledag for både elever, skolens medarbejdere og ledere.

Bedre muligheder for undervisning, der tænder ilden i øjnene

Regeringen lægger med udspillet op til en ny balance mellem teori og praksis i alle folkeskolens fag. Det betyder et opgør med Fælles Mål, så der i stedet bliver mere tid til blandt andet den praktiske undervisning. En omstilling, som kommunerne længe har efterspurgt:

– Det kræver tid og plads til medarbejdernes faglige kreativitet, at bringe undervisningen mere ud af skolen og bringe verden udefra mere ind i skolen. Det kan de mange konkrete læringsmål komme til at stå i vejen for. Ikke mindst i udskolingen, hvor læringsmål og afgangsprøvernes indhold kan blive forstyrrende for undervisningen, siger Thomas Gyldal Petersen og konstaterer, at færre mål og regler i folkeskolen er helt essentielt:

– Færre mål giver os kommuner bedre mulighed for at lave en skole lokalt sammen med skolens lærere, pædagoger, ledere og i tæt dialog med elever og forældre. En skole, der tænder ilden i øjnene hos både børn og lærere. Det er helt essentielt. For ligesom børn skal behandles forskelligt for at blive behandlet ens, så skal landets skoler også have mulighed for at være forskellige for at kunne skabe en undervisning, der passer til alle skolens elever og de lokale forhold.

I dag bruger vi mere end hver fjerde krone i folkeskolen på specialundervisning. På den måde står en meget lille del af eleverne for en stadig større del af det samlede budget, hvilket kan presse almenundervisningen. Det lægger regeringen nu op til at ændre, så flere børn bliver en del af den almene undervisning og flere midler dermed kan bruges her. Et helt nødvendigt skifte, siger Thomas Gyldal Petersen:

– Vi er glade for, at regeringen så klart stempler ind på, at flere elever og dermed flere ressourcer og faglighed skal blive i folkeskolens almene undervisning. Det er vigtigt for både sårbare og stærke elever, at vi får skabt nogle endnu stærkere fællesskaber, hvor flere børn kan undervises. Vi skal have vendt den udvikling, hvor stadig flere penge går fra det almene til det specialiserede. Det gør vi ved, at udvikle den fælles folkeskole, så den giver endnu bedre plads til de børn, der har særlige behov.

Thomas Gyldal Petersen pointerer, at hvis vi skal lykkes med at skabe den bedste skole, er det afgørende, at regeringen giver tid og har tålmodighed til at udvikle den i fællesskab med dem, der står med opgaverne i hverdagen:

– Det arbejde ser vi frem til at drøfte og løfte med parterne i Sammen om Skolen, afslutter han.

Forurening fra Grindsted gamle losseplads udgør ikke en risiko for Grindsted Å og Engsøen

Af

Mille Dyhrberg

-

23:01 - 11. oktober

0

Forureningen fra den gamle losseplads i Grindsted er blevet vurderet ud fra Miljøstyrelsens kriterier samt forslag til kriterier, som den uafhængige rådgivningsvirksomhed DHI har udarbejdet for Region Syddanmark. Forureningsfanen udgør ikke en risiko for borgernes sundhed eller for Grindsted Å og Engsøen, og dermed bliver den ikke en ny generationsforurening.

Den gamle losseplads i Grindsted er – ligesom de fleste lossepladser rundt om i landet – en kilde til forurening. Lossepladsen har dog en særlig karakter, da den har modtaget store mængder kemikalieaffald fra det tidligere Grindstedværket. Forureningen fra lossepladsen i Grindsted udgør imidlertid ikke en risiko for menneskers sundhed eller for vandkvaliteten i Grindsted Å og Engsøen.

Det er konklusionen på den risikovurdering, Region Syddanmark har foretaget oven på resultaterne af en omfattende undersøgelse af den forurening, der strømmer fra lossepladsen mod Grindsted Å og Engsøen.

Vurderingen omfatter både risiko for kontakt med forurening, afdampning til indeluft i boliger samt overfladevandet i Grindsted Å og Engsøen. Miljøstyrelsens kriterier er anvendt for de forurenende stoffer, der findes kriterier for, som fx vinylklorid.

Behov for en række nye kvalitetskriterier
For en række andre stoffer fra Grindstedværket har Miljøstyrelsen ikke fastsat kriterier. Det gælder blandt andet en række farmaceutiske stoffer, og derfor har regionen haft den uafhængige rådgivningsvirksomhed DHI til at udarbejde forslag til miljøkriterier for Region Syddanmark efter gældende forskrifter.

Miljøstyrelsen har efterfølgende oplyst, at styrelsen ikke har bemærkninger til, at Region Syddanmark anvender rapportens forslag til kvalitetskriterier ved en vurdering af, om forureningerne fra det tidligere Grindstedværket udgør en risiko for overfladevandområder.

Poul Erik Jensen (S), formand for Miljøudvalget i Region Syddanmark, siger:

– Med de nye kriterier i hånden kan vi føle os sikre på, at den forurening fra lossepladsen, der når frem til åen, ikke truer vandkvaliteten i Grindsted Å og Engsøen. Jeg synes, det er positivt, at borgerne i Grindsted ikke skal have den bekymring længere. Jeg forstår til fulde, hvis der er borgere, der er skuffede over, at det får den konsekvens, at forureningen fra den gamle losseplads ikke vil blive renset op. Regionen renser kun op, hvis en forurening udgør en risiko.

Udsivningen af forurening – også kaldet forureningsfanen – fra lossepladsfanen har været i søgelyset, fordi det tidligere Grindstedværket frem til 1970’erne deponerede både flydende og fast affald på lossepladsen. Efterfølgende er forurening fra affaldet sivet ned i grundvandet, hvorfra det bliver transporteret i retning mod Engsøen og Grindsted Å. Derfor har Region Syddanmark gennemført flere undersøgelser for at afklare, om forureningsfanen udgør en risiko for Engsøen og Grindsted Å. Med den seneste undersøgelse af fanen står det nu klart, at indholdet af farmaceutiske stoffer ikke udgør en risiko for vandkvaliteten i Grindsted Å og Engsøen.

Se Region Syddanmarks samlede risikovurdering fra oktober 2023 på baggrund af Miljøstyrelsens kriterier og det forslag til miljøkriterier, som den uafhængige rådgivningsvirksomhed DHI har udarbejdet for de stoffer, Miljøstyrelsen ikke har fastsat kriterier for

Billund Kommune fastholder forbud mod havevandsboringer
Borgerne i Grindsted er ikke i risiko for at kunne komme i kontakt med det forurenede grundvand, så længe der ikke indvindes grundvand inden for forureningsfanen. Da den nye viden fra regionen ikke kan anvendes på vurderingen af havevand, fastholder Billund Kommune forbuddet mod brug af havevandsboringer i området fra lossepladsfanen og frem til Grindsted Å/Engsøen, som blev indført i 2022.

Indeluft i boliger er også blevet undersøgt
Undersøgelsesresultaterne kan også bruges til at belyse, om forureningsfanen udgør en risiko for indeluft i boliger. Her viser resultaterne, at forureningsfanen ikke indeholder bekymrende mængder flygtige stoffer, herunder klorerede opløsningsmidler, og at der dermed ikke er nogen risiko for indeluften i boliger over fanen.

Ikke en generationsforurening
Hvis regionen skal rense en forurening, skal den udgøre en risiko for menneskers sundhed, værdifuldt grundvand eller overfladevand – og det gør forureningen fra lossepladsfanen i Grindsted ikke. Derfor har regionen ikke indsats over for forureningen. Lossepladsfanen bliver dermed ikke en ny generationsforurening, som er betegnelsen for jordforureningssager, der vurderes at koste mere end 50 mio. kr. at undersøge og oprense.

Region Syddanmark vil fortsat holde øje med forureningsfanen, så der kan gribes ind, hvis risikobilledet mod forventning skulle ændre sig.

Kriterier påvirker oprensning ved åen
Den nye undersøgelse betyder desværre ikke, at Grindsted Å er fri for forurening. Fra forureningsfanen fra det tidligere Grindstedværkets fabriksgrund siver der hvert år 200 kilo vinylklorid ud i åen, og det medfører, at Miljøstyrelsens kriterie for stoffet overskrides i åen. Desuden siver der en række farmaceutiske stoffer ud i åen, og der er i perioder overskridelser af de nye forslag til miljøkriterier for enkelte af disse stoffer.

Region Syddanmark har derfor bedt rådgivningsvirksomheden Rambøll om at komme med forslag til oprensningsløsninger ved åen, som kan mindske udsivningen af både vinylklorid og de farmaceutiske stoffer fra forureningsfanen fra fabriksgrunden. Forslagene fra Rambøll forventes leveret til årsskiftet.

Fakta om kriterierne
Det er Miljøstyrelsen, der fastsætter kriterier for, hvornår et stof udgør en risiko fx i forhold til miljø eller sundhed. For en række af de stoffer, som stammer fra det tidligere Grindstedværket, har der imidlertid ikke været fastsat kriterier. Region Syddanmark har derfor fået udarbejdet en rapport med forslag til kriterier, som kan bruges til at vurdere risikoen for overfladevand fra forureningerne efter det tidligere Grindstedværket.

Rapporten er udarbejdet for regionen af DHI, som er en rådgivende virksomhed med speciale i blandt andet at udarbejde forslag til kriterier, og virksomheden har tidligere udført tilsvarende opgaver for Miljøstyrelsen. Til vurdering af stofferne fra Grindstedværket har DHI anvendt metoder anerkendt af Miljøstyrelsen.

Børn skal have flere uddannede voksne i klasselokalet

Af

Mille Dyhrberg

-

22:59 - 11. oktober

0

Madkulturen. Birker¿d Privatskole. Madlavning. Elevrestaurant. For¾ldre. Underholdning.

Veksler skolerne de lange skoledage til færre timer med flere voksne, bør det være voksne med en stærk faglighed. Her udgør de erhvervsuddannede pædagogiske assistenter et stort potentiale.

Skoledagen skal gøres kortere for alle børn – og endda kan den gøres endnu kortere, hvis skolerne bruger de penge, de sparer, på at give børnene flere timer, hvor der er to voksne i klassen.

Sådan lyder et af initiativerne i regeringens nye udspil til markante ændringer i folkeskolen, Frihed og fordybelse.

I FOA hilser formand for Pædagogisk Sektor Kim Henriksen udspillet med to voksne i undervisningstimerne velkomment. Ikke mindst på grund af den høje klassekvotient.

– Det er meget meningsfuldt at have to voksne til stede i klasserne. Elevtallet i hver enkelte klasse er over de seneste årtier mange steder blevet tårnhøjt. Samtidig har vi set en stigning i andelen af børn, der mistrives. At sikre børnene flere voksne vil betyde, at børnene bedre kan få hjælp med det faglige, men det vil også kunne skabe bedre trivsel, fordi der bliver skabt større overskud til at møde det enkelte barns behov og til at støtte børnene socialt, siger Kim Henriksen.

Han peger derfor på vigtigheden af, at det bliver pædagogisk uddannet personale, der bliver sat ind som den ekstra voksne, børnene skal have i klassen ud over læreren. Især peger han på, at de pædagogiske assistenter kan træde ind i den rolle.

– Børnene skal omgives af uddannede voksne med en stærk børnefaglighed. Det gælder alle børn, men er især vigtigt for de børn, som er i udsatte positioner. De pædagogiske assistenter er med deres uddannelse netop i stand til at understøtte børn i deres trivsel og udvikling. Det gælder både i skolen og i de såkaldte mellemformer, som fletter tilbud til børn med særlige behov sammen med skolen. De pædagogiske assistenter kan planlægge og gennemføre pædagogiske aktiviteter med blandt andet idræt og bevægelse. Det, de pædagogiske assistenter kan tilføre, rammer fuldkommen plet i forhold til regeringens ønske om at fremme det flerfaglige samarbejde mellem lærere og det pædagogiske personale.

I dag udgør FOAs faggrupper en del af det pædagogiske personale i folkeskolen, både pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere. Men her bør kommunerne sætte ind og tilbyde erfarne pædagogmedhjælperne at blive uddannet pædagogiske assistenter. Er man over 25 år og har man mere end to års erfaring, kan man få merit for ens praktiske erfaring og tage den ellers godt tre år lange erhvervsuddannelse på mindre end et år.

– På hele det pædagogiske område – båden inden for dagtilbud og i de sociale botilbud, er der en kolossal mangel på personale med en pædagogisk uddannelse. Men vi skal også styrke den pædagogiske faglighed i folkeskolen. Derfor bør vi målrettet gå efter ikke kun at uddanne de erfarne pædagogmedhjælpere, men også efter at trække flere unge til uddannelsen til pædagogisk assistent, siger Kim Henriksen.

Interessen for at tage uddannelsen er stigende. Men selv om behovet for flere pædagogiske assistenter tydeligvis er stort, bliver en stor del af de ellers egnede ansøgere til uddannelsen afvist på grund af manglende studiepladser. For eksempel blev der i 2021 optaget 1.116 på uddannelsen til pædagogisk assistent på landets sosu-skoler. Imens fik endnu flere – nemlig 1.231 – afslag på deres ansøgning til uddannelsens grundforløb.

– Det er en helt meningsløs flaskehals, som vi skal have gjort op med. For der er ingen tvivl om, at de pædagogiske assistenter skal med inden for rammen, når man tegner et billede af fremtidens folkeskole, siger Kim Henriksen.

Nyt udspil skal styrke kvaliteten i folkeskolen og sætte skolen fri

Af

Patrick Viborg Andersen

-

14:56 - 11. oktober

0

Folkeskolen skal sættes fri, så der er ro og plads til mere fordybelse. Det mener regeringen, som onsdag lancerer et folkeskoleudspil, hvor der blandt andet lægges op til, at eleverne får større valgfrihed i udskolingen. Der lægges også op til at løsne markant på bindingerne i folkeskoleloven.

De ældste elever skal have mere indflydelse på deres folkeskoletid. Det mener regeringen, som med et nyt folkeskoleudspil, Forberedt på fremtiden II, lægger op til, at elever i 7. til 9. klasse skal have dobbelt så meget valgfagsundervisning.

Konkret ønsker regeringen at indføre ét nyt valgfag i 8. og 9. klasse og at afsætte dobbelt så mange timer til nuværende lokale valgfag. De praktiske/musiske valgfag kan enten være musik, billedkunst, madkundskab, håndværk og design – eller som noget nyt – teknologiforståelse.

Ambitionen er, at valgfagene skal understøtte en mere varieret og praktisk undervisning og løfte motivationen blandt de ældste elever, som får mere frihed til at vælge fag efter deres ønsker og behov.

Regeringen vil som noget nyt også se på muligheden for, at alle elever i hele landet får ret til at komme i juniormesterlære én til to dage om ugen i udskolingen. Det indebærer, at alle elever fra 8.-9. klasse vil få mulighed for et praktisk orienteret forløb tilrettelagt med én til to dage ugentligt på en virksomhed, en erhvervsskole, FGU eller den kommunale ungdomsskole i stedet for at følge folkeskolens almindelige undervisning. Det kan være relevant for elever, der er kørt trætte i folkeskolen og har brug for en ny start, eller for elever, der allerede tidligt ved, at de vil gå en mere erhvervsfaglig vej efter folkeskolen. Der etableres en særskilt afgangsprøve for elever i juniormesterlære, som skal give adgang til erhvervsuddannelser.

Med udspillet lægger regeringen op til, at folkeskoleområdet tilføres 800 millioner kroner årligt fra centralt hold efter fuld indfasning.

Endelig vil regeringen prioritere 2,6 milliarder kroner til investeringer i bedre faglokaler på folkeskolerne, så skolerne har de nødvendige faciliteter til at understøtte særligt de praktisk/musiske valgfag.

Større tillid og frihed til lokale prioriteringer

Med udspillet lægger regeringen op til en markant frisættelse af folkeskolen, så skoledagen bliver mere varieret og spændende for alle. Det bunder i et ønske om, at beslutninger skal træffes tættere på skolens elever og deres forældre, som skal have mulighed for i højere grad at tilrettelægge skoledagen efter lokale behov. Der skal være mere respekt for lærerne og pædagogernes autoritet, faglighed og professionelle dømmekraft. Derfor vil regeringen løsne markant på bindingerne i folkeskoleloven, give permanente frihedsgrader lokalt og styrke skolebestyrelsernes rolle.

Regeringen vil blandt andet afkorte den understøttende undervisning med i alt cirka 190 timer fra børnehaveklasse til 9. klasse. Det svarer til cirka 0,5 timer i gennemsnit pr uge pr. klassetrin. Samtidig vil regeringen gøre det muligt lokalt at afkorte skoleugen ved at konvertere den resterende tid til understøttende undervisning til andre indsatser. Det svarer til cirka 4 timers understøttende undervisning i gennemsnit pr. uge pr. klassetrin.

Regeringen vil også indføre en række initiativer, som skal styrke klassens fællesskaber. Det skal skabe mere ro i klassen og bidrage til, at elevers forskellige behov i højere grad imødekommes. Elever med udfordringer skal tilbydes intensive undervisningsforløb i dansk og matematik. Og så skal der investeres i pædagogisk psykologisk rådgivning, så der sættes tidligere og forebyggende ind over for elever med vanskeligheder, og så fællesskaberne i klasseværelserne styrkes.

– Folkeskolen gør rigtig meget rigtig godt i dag. Men en af folkeskolens største udfordring er uro i klasserne, men kilderne til afbrydelser og støj i klasserne er forskellige. Derfor er løsningerne også forskellige, og det er derfor, regeringen i dag fremlægger et meget varieret udspil. Initiativerne i udspillet har det til fælles, at de skal sikre mere tid til fordybelse og kvalitetstid med dygtige lærere og pædagoger, så de får frihed og rammer til at løse kerneopgaven: At lære vores børn og unge at læse, skrive og regne og give dem lyst til at lære mere. Vi skal have tillid til, at lærerne og pædagogerne er de bedste til at vide, hvordan 2.b i Slagelse eller Holstebro lærer bedst, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.

Ministeren vil efter efterårsferien gå i dialog med praktikere, parter og interessenter i og omkring folkeskolen samt partierne i folkeskoleforligskredsen om kvalitetsprogrammet, og de første forhandlinger forventes at starte i begyndelsen af 2024

– For ti år siden gav vi folkeskolen en ny opgave uden at give de rette redskaber til at løse den. Derfor skal vi tænke os rigtig grundigt om, inden vi kaster vores fælles folkeskole ud i store forandringer. Det er afgørende, at processen ikke bliver forhastet. Jeg glæder mig derfor til at drøfte løsningerne med folkeskoleforligskredsen og ikke mindst de mange fagfolk, som har deres hverdag ude i klasselokalerne, siger Mattias Tesfaye.

Initiativer i Folkeskolens Kvalitetsprogram

Regeringen foreslår:

Frihed under ansvar

Mulighed for kortere skoledage til alle skoler
Afskaffelse af centralt krav om fuld kompetencedækning
Fornyelse og slankning af folkeskolens læreplaner
Serviceeftersyn af kvalitetstilsynet med folkeskolerne
Afskaffelse af minimumstimetal i historie
Samarbejdsprogram med KL om regel- og procesforenklinger
Frihedskampagne om eksisterende frihed og fleksibilitet i folkeskoleloven
Afskaffelse af den obligatoriske projektopgave i 9. klasse

Mere praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste elever

Juniormesterlære i udskolingen
En markant investering i bedre faglokaler
Flere praktiske fag og større valgfrihed i udskolingen
Teknologiforståelse som ny faglighed i folkeskolen
Anbefalinger for skærmbrug i fritidstilbud og grundskole
Uddannelse og job som nyt fag i 7.-9. klasse og erhvervspraktik til alle
Forsøg med praktiske prøver og drøftelse af prøvetrykket

Mere indflydelse til skolebestyrelserne

Bedre praksis for brug af Aula
Afskaffelse af centralt krav om 45 minutters bevægelse
Afskaffelse af centralt krav om lektiehjælp og faglig fordybelse
Flere frihedsgrader til landdistriktsskoler
Ret til at deltage i skoleudviklingssamtaler
Repræsentation af det lokale erhvervsliv
Kompetenceudvikling målrettet skolebestyrelsernes arbejde

Et styrket lærerværelse

Bedre muligheder for meritlæreruddannelse og skolebaseret læreruddannelse, herunder Teach First-lignende ordninger
Bedre videreuddannelsesmuligheder for lærere
Bedre mulighed for at inddrage civilsamfundet og frivillige foreninger i skolen
Psykologfaglig overbygningsuddannelse for lærere og pædagoger
Kompetenceudvikling i specialpædagogik og klasseledelse

Stærkere fællesskab i klassen

Bedre og færre overgange i indskolingen og styrkelse af klassefællesskabet
Sænket klasseloft i 0.-2. klasse
Bedre mulighed for udsat skolestart
Intensive undervisningsforløb i små hold for de mest udfordrede elever
Drøftelser af Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR)
Udarbejdelse af anbefalinger fra Vidensenhed for børn og unge med særlige behov
Uddannelse af flere elever som undervisningsmiljørepræsentanter
Etablering af en Trivselskommission

Fredericia Spildevand og Energi A/S bliver partner i Triangle Energy Alliance

Af

Andreas Andreassen

-

14:09 - 11. oktober

0

Ét af Danmarks helt store renseanlæg bliver partner i Trekantområdets Power to X-samarbejde.

Fredericia Spildevand og Energi A/S (FRSE) driver ét af Danmarks største renseanlæg og er specialiseret i at modtage og behandle cirka 10 millioner kubikmeter spildevand årligt fra by og industri.

– Vi er aktivt med til at udvikle og anvende nye teknologier, som sikrer en effektiv transport og rensning af regn- og spildevand. I samarbejde med Fredericia Kommune, virksomheder, vidensinstitutioner og nye partnerskaber arbejder vi på at opsøge løsninger og forretningsmuligheder, der fremmer cirkulære vandkredsløb, reducerer vores klimaaftryk, forbedrer vores miljø og bidrager til sektorkobling, siger Peter Daugbjerg Jensen, Direktør for FRSE.

Spildevandsanlægget i Fredericia er dimensioneret til at kunne håndtere spildevand fra 420.000 personer – selvom der ”kun” bor ca. 52.000 indbyggere i Fredericia Kommune. Industrispildevand udgør nemlig hovedparten af det spildevand, der renses og behandles. Slammet kan udnyttes til energi, og vandet har potentiale for at indgå i nye processer, for eksempel som procesvand i industrien.

– Power to X har en nøglerolle i fremtidens energisystem og kræver sektorkobling og grundlæggende mere omhu med udnyttelsen af vores ressourcer. Vi betragter spildevandet som en ressource, og i dag produceres der biogas på vores spildevandsslam, som omsættes til el og fjernvarme. Restproduktet fra bioforgasningen anvendes som gødning på landbrugsjord. Potentialet er imidlertid langt større, og det er derfor også helt naturligt at indgå i tættere dialog med vores lokale partnere om, hvordan vi bedst understøtter med råstofferne til fremtidens Power to X-økosystem, siger Peter Daugbjerg Jensen.

Kortlægning af værdifulde vand- og spildressourcer

Et af FRSE’s seneste indsatsområder er sammen med Fredericia Kommune og lokale virksomheder at kortlægge de tilgængelige vandressourcer til lokal industri. Men spildevand er ikke bare spildevand. Hos FRSE er spildevand og slam også en ressource, der skal anvendes til at skabe nye værdier og nye produkter. I dag sker det blandt andet gennem produktion af el, varme og mindre mængder teknisk vand. Ambitionen er, at renset spildevand skal indgå i cirkulære forretningsmodeller til Power to X eller som procesvand til industrier, og at slam skal omsættes til transportbrændstoffer, for eksempel gennem HTL-teknologi.

– Vand som ressource vil fylde mere og mere i tiden, der kommer. Ikke kun til klassisk industrielle formål, men også til Power to X, som kræver store mængder vand til elektrolyse. I hele træskolængder skal der ca. anvendes 2,5 – 2,8 millioner kubikmeter vand til at producere tilstrækkeligt med ultrarent vand til elektrolyse pr. 1 GW kapacitet. Til gengæld kan man bruge mange kilder: spildevand, overfladevand, forurenet vand, havvand, kondenseret røggas – altså damp, siger Søren Schmidt Thomsen, Direktør i Triangle Energy Alliance.

Oprenset spildevand til Power to X-industrien er en vandforsyningsmulighed, som flere Power to X-virksomheder er begyndt at kigge ind i, for eksempel i Esbjerg. Drikkevandsegnet vand er flere steder en begrænset ressource – eller vil blive det i de kommende år -, og hvis brint-produktion skal være bæredygtig hele vejen rundt, giver det mening at tænke alternative vandressourcer ind i ligningen.

– Fredericia Spildevand og Energi A/S sidder med kernekompetencer og viden på en af de primære byggesten i produktion af brændstof, nemlig tilstrækkelige mængder vand. De er også specialister i at udvikle og udnytte materialer, som vi historisk har forkastet som spildprodukter. Derfor er FRSE en værdifuld partner for TEA, som styrker værdikæden i vores partnerskab, fordi de er specialister i effektiv udnyttelse af værdifulde råstoffer og ganske enkelt håndterer en af grundforudsætningerne for elektrolyse– nemlig vand, siger Søren Schmidt Thomsen.

Power to X i Fredericia og Trekantområdet

Fredericia Spildevand og Energi har etableret Vandsymbiosen sammen med Fredericia Kommune, TREFOR Vand og ADP a/s, som er et vandpartnerskab, hvor formålet er at afdække, hvordan der også i fremtiden kan sikres vand nok til både industri og privat forbrug. Partnerskabet arbejder for en fælles løsning sammen med en række virksomheder, en såkaldt vandsymbiose, hvor målet er at finde alternativ vandforsyning til industrielle processer fremfor drikkevandsressourcen.

Kortlægningen skal blandt andet afklare, hvordan større lokale forbrugere har tilstrækkelige ressourcer til blandt andet elektrolyse, brændstoffer, lokal fødevareproduktion og teknisk vand til produktionsprocesser i industrien.

Vandpartnerskabet skal afdække, hvordan vandforsyningen til industri kan fremtidssikres gennem forskellige vandkvaliteter. En betydelig del af spildevandet kommer fra de mange store industrivirksomheder, der har hjemsted i kommunen. Og tilsvarende er der et stort behov for teknisk vand til produktion, fødevarer og energi.

Fredericia Spildevand og Energi A/S er ejet af Fredericia Kommune og har en bestyrelse med politikere fra byrådet i Fredericia, medarbejderrepræsentanter og forbrugerrepræsentanter.

Om TEA

Triangle Energy Alliances partnerskab består nu af 22 virksomheder, ni offentlige partnere og to uddannelsesinstitutioner med base eller aktiviteter i Trekantområdet. Den fulde værdikæde er derfor samlet i Trekantområdet, som samarbejder om at udvikle de allerede eksisterende og nødvendige energiproduktionsanlæg og infrastrukturer til fremtidens Power to X-økosystem.

TEA samler centrale aktører – både infrastrukturejere, leverandører, producenter, kommuner, region og rådgivere – med det formål at understøtte virksomhederne i at realisere deres Power to X-projekter og bidrage til bæredygtig udvikling i Trekantområdets syv kommuner.

En af partnerskabets opgaver er at understøtte den gode kemi i form af tillidsfulde relationer mellem partnerne. TEA tror på, at det er en vigtig forudsætning for at flytte dagsordenen fra snak til handling.

Inflationen i Danmark rammer laveste punkt siden februar 2021

Af

Andreas Andreassen

-

11:21 - 10. oktober

0

23.09.11 Fødevarer inflation priser6 — Foto: Laura Hedegaard Holm og Jessica Fløe Nørgaard, Ullerup Bæk Skolen

September bragte positive økonomiske nyheder, da inflationen i Danmark faldt til 0,9% sammenlignet med samme måned sidste år.

Det viser de nyeste data fra Danmarks Statistik. Dette niveau af inflation er det laveste, vi har set siden februar 2021. August bød på en højere inflation på 2,4%, men september måneds tal repræsenterer en markant nedgang. Dette markante fald skyldes primært lavere energipriser.

Yderligere analyser viser, at kerneinflationen – der ser bort fra udsvingende energi- og råvarepriser – også er faldet. Den ligger nu på 3,7%, en nedgang fra 4,2% i den foregående måned.

Vejle Boldklub triumferer over Hvidovre i Superligaens bundopgør

Af

Patrick Viborg Andersen

-

15:15 - 9. oktober

0

Der var bundbrag i Superligaen søndag eftermiddag. Vejle endte med at trække sig sejrrigt ud mod Hvidovre.

Kampens indledning var jævn, men den spænding blev forstærket, da VAR blev bragt i spil 15 minutter inde i opgøret. En episode, hvor Jonas Gemmer stoppede Yeni Atito N’Gbakoto fra et potent angreb, kunne have kostet Hvidovre dyrt. Heldigvis for Hvidovre blev beslutningen vendt til deres fordel på grund af et tidligere frispark. Malte Kiilerich, som først havde modtaget en advarsel, så sin gule kort blive trukket tilbage.

I første halvdel af kampen kontrollerede Hvidovre spillet, men det var uden de store trusler foran mål. Vejle havde en lignende præstation, selvom Hamza Barry var tæt på at bryde dødvandet med et skud, der snittede stolpen.

Men dramaet var kun lige begyndt. Efter en præcis aflevering fra Ahmed Iljazovski blev bolden rettet i mål af Christian Jakobsen, hvilket gav Hvidovre føringen. Vejles svar kom dog prompte, da Saeid Ezatolahi med et præcist hovedstød udlignede. Og som om dét ikke var nok, blev Vejle belønnet igen, da Miiko Albornoz assisterede German Onughka, der scorede med et andet effektivt hovedstød. Hvidovre’s spillere protesterede voldsomt, da de mente, der blev begået frispark forud for målet, men protesten blev ignoreret.

Selvom Hvidovre kom stærkt ud efter pausen og ramte stolpen, manglede de den endelige skarphed. Dette blev straffet, da Marius Elvius gav en præcis assist til Yeni N’Gbakoto, der sikrede Vejles 3-1-sejr.

Med denne sejr kan Vejle fejre sæsonens anden triumf, selvom de fortsat er under nedrykningsstregen, hvor de nu har tre point op til OB.

VEJLE

BUPL: Fritidsområdet må ikke ende med at betale for kortere skoledag

Vejen til en velfungerende folkeskole går ikke bagud

3F: Vigtig håndsrækning til folkeskolens kloge hænder

KL: Vi skal have en folkeskole for alle børn

Forurening fra Grindsted gamle losseplads udgør ikke en risiko for Grindsted Å og Engsøen

Børn skal have flere uddannede voksne i klasselokalet

Nyt udspil skal styrke kvaliteten i folkeskolen og sætte skolen fri

Større tillid og frihed til lokale prioriteringer

Initiativer i Folkeskolens Kvalitetsprogram

Frihed under ansvar

Mere praktisk undervisning og valgfrihed til de ældste elever

Mere indflydelse til skolebestyrelserne

Et styrket lærerværelse

Stærkere fællesskab i klassen

Fredericia Spildevand og Energi A/S bliver partner i Triangle Energy Alliance

Kortlægning af værdifulde vand- og spildressourcer

Power to X i Fredericia og Trekantområdet

Om TEA

Inflationen i Danmark rammer laveste punkt siden februar 2021

Vejle Boldklub triumferer over Hvidovre i Superligaens bundopgør

DI-måling: Fredericia stormer frem – Middelfart falder tilbage, Kolding står stille...

Pia tog springet som 55-årig og fandt sit drømmejob i omsorgsfaget:...

Svaner skabte trafik-kaos i Kolding – patrulje måtte træde til

DMI varsler risiko for skybrud og torden i Jylland og på...

Villads Westh solgt til Silkeborg IF

Agon Mucolli på månedens hold i Superligaen

85.000 kroner til nye muslingerev i Lillebælt

Hjem med Sjæl: Nørre Allé 47 – et hjem hvor havet og historien går...

To mænd dømt for brutalt røveri og angreb på kvinder i Vejle

Rumænsk bilist sigtet for vanvidsbilisme på motorvejen