21.4 C
Copenhagen
onsdag 10. september 2025

Fire ud af ti forældre bekymrer sig om deres barns alkoholforbrug

0

Nye tal fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden viser, at næsten halvdelen af forældre er bekymret over deres teenagers alkoholforbrug. Løbende dialog og aftaler mellem forældre og teenager kan være med til, at barnet drikker mindre.

For mange forældre følger der bekymringer med, når deres teenagere bliver lidt ældre. De er blandt andet nervøse for, at deres teenager kommer ud for en ulykke eller udsættes for overgreb, når barnet har drukket alkohol. Det viser ny rapport, som Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden står bag. Hele 44 pct. af forældre til 15 – 17-årige, der drikker alkohol, gør sig bekymringer i forhold til deres barns alkoholforbrug.

– Forældres bekymringer er forståelige. For meget alkohol kan ende med at ødelægge en ellers sjov aften og øger risikoen for ulykker. Men det kan også få det værst tænkelige udfald. Hver måned er alkohol skyld i gennemsnitligt ét dødsfald blandt 15-25-årige, forklarer Peter Dalum, der er projektchef i Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens alkoholindsats ’Fuld af liv’.

Men forældre til ældre teenagere har faktisk mulighed for at have indflydelse på deres barns alkoholforbrug. Tidligere undersøgelse om unges alkoholvaner viser, at mange unge ikke har noget imod, at deres forældre blander sig i deres alkoholforbrug.

– Unge, der har aftaler om alkohol med deres forældre, drikker mindre. Derfor opfordrer vi til, at man som forælder taler om alkohol med sin teenager og laver konkrete aftaler, fortæller Søren Stokholm Thomsen, projektchef i TrygFonden.

Løbende dialog om alkohol kan være en god rettesnor for mange forældre. Rapporten viser nemlig, at det kan være en udfordring for forældre at blande sig i deres teenagers alkoholvaner. Én ud af tre forældre mener, det er sværere at blande sig, efter deres barn startede på en ungdomsuddannelse. Og det er netop, når unge starter på en ungdomsuddannelse, at alkoholforbruget stiger, viser tidligere undersøgelse.

18 års aldersgrænse for al alkohol

Der er flere grunde til, at det er vigtigt, at forældre fortsat blander sig og taler med deres barn om alkoholvaner. Et højt alkoholforbrug i teenagealderen er forbundet med mange alvorlige konsekvenser for helbredet både på kort og lang sigt. Et højt alkoholforbrug øger f.eks. risikoen for ulykker, vold og konflikter. På længere sigt øger alkohol også risikoen for mere end 200 forskellige sygdomme og tilstande, herunder mindst syv former for kræft.

Et effektivt tiltag til at nedsætte alkoholforbruget og dermed helbredskonsekvenserne er en 18 års aldersgrænse for køb af al alkohol.

– Vi ved, at højere aldersgrænser er en af de mest effektive måder at nedbringe alkoholforbruget blandt unge på. De alvorlige sundhedskonsekvenser af alkohol kalder på handling fra politikerne, så vi sammen kan tage et skridt mod en sundere alkoholkultur, siger Peter Dalum.

Nyt børne- og ungesyn skal styrke trivsel blandt 800.000 medlemmer

0

Danmarks Idrætsforbund har netop lanceret et nyt børne- og ungesyn. Formålet er at klæde både trænere og foreninger på til at skabe træningsmiljøer og aktiviteter med fokus på leg og personlig udvikling over resultater.

Trivsel blandt børn og unge er øverst på dagsordenen både politisk og i resten af samfundet. Som den største børne- og ungeorganisation med over 800.000 medlemmer under 18 år lancerer Danmarks Idrætsforbund (DIF) et nyt børne- og ungesyn, der skal skabe endnu bedre miljøer for børn og unge.

– Idrættens fællesskaber har i sig selv en evne til både at give sved på panden og et smil på læben hos børn og unge. Vi vil med vores nye børne- og ungesyn gerne sikre os, at vi både hos os selv, vores forbund og foreninger er klædt på til at give alle børn og unge en god oplevelse. Det er blandt andet derfor, vi er på vej med et læringsværktøj til alle de trænere, der har med børn og unge at gøre, siger Frans Hammer, der er næstformand i DIF.

Trænerløftet, som blandt andet består af et e-læringsmodul og en trænered, bliver udviklet i ’Fremtidens idræt for børn og unge’-indsatsen med støtte fra A.P. Møller Fonden. Planen er, at 80.000 børne- og ungetrænere skal aflægge løftet inden 2027.

Udvikling over resultater
Udover trænerløftet er der også fokus på, hvordan man bedst indretter idrætterne til at skabe trivsel. Det gælder også på konkurrenceområdet, hvor flere idrætter er i gang med at tilpasse deres konkurrencer på børne- og ungesiden.

– Konkurrence både med andre men især med sig selv er en vigtig del af idrætten og det at vokse som person og som udøver. Men det er vigtigt, at fokus er på udvikling over resultater. Idrætten skal være et frirum med fokus på glæden og de gode fællesskaber. Mange af vores idrætter har allerede skabt mere favnende konkurrencestrukturer, og vi regner med at have flere end 20 forbund med i 2024, siger Frans Hammer.

Her er de fire overordnede principper i DIF’s børne- og ungesyn:

Alle børn og unge skal have adgang til idrættens fællesskaber
Alle børn og unge skal mødes af kompetente voksne i idrættens fællesskaber
Alle børn og unge skal inddrages og have medbestemmelse i idrættens fællesskaber
Idrættens fællesskaber skal fremme trivsel og udvikling hos alle børn og unge
DIF’s Børne- og ungesyn er vedhæftet eller kan findes her.

Fra Vollsmose til Folketinget

0
Halime Oguz. Foto: Steen Brogaard.

Socialdemokratiet i Fredericia inviterer til foredrag med Halime Oguz, der fortæller om rejsen fra Vollsmose til Folketinget. Den prisvindende forfatter, politiker og feminist Halime Oguz kommer til 3F’s lokaler på Venusvej i Fredericia den 6. november 2023.

– Hun vil dele sin inspirerende rejse fra opvæksten i Vollsmose til en fremtrædende position i dansk politik. Halime er ikke kun kendt for sin politiske karriere, men også for sin bog “Enepige”, hvor hun giver en dybdegående fortælling om sit liv som datter, søster, hustru, mor, politiker og forfatter, fortæller Gitte Vetter fra Socialdemokratiet i Fredericia.

Halime kom til Danmark i starten af 1970’erne og det er netop her, hendes bemærkelsesværdige fortælling starter. Ved modtagelsen af Ebba Strange-prisen, som SF uddeler, udtrykte Halime: ”Det værste er tavsheden… Det er fraværet af anerkendelse. Derfor er jeg glad for at modtage den her pris, fordi alle mennesker har brug for anerkendelse og for at blive set.”

Om Halime Oguz:

Halime, født i Tyrkiet i 1970, begyndte sin danske rejse som 6-årig i Odense’s Vollsmose. Hun overkom sociale udfordringer og familiens forventninger for at forfølge sin uddannelse og karriere. Efter en start som tolk og integrationsvejleder, blev Halime en markant figur i dansk politik, særligt som folketingsmedlem for SF fra 2019 til 2022.

Medlemsperiode

Folketingsmedlem for Socialistisk Folkeparti i Københavns Storkreds, 5. juni 2019 – 1. november 2022.
Kandidat for Socialistisk Folkeparti i Nørrebrokredsen fra 2015.

Parlamentarisk karriere

Ordfører for international udvikling EU, indfødsret og hjemløse, 2019-2020.

Uddannelse

Cand.mag. i mellemøststudier, Syddansk Universitet, 2006-2012.
Ba i litteraturvidenskab, Syddansk Universitet, 2000-2006.

Beskæftigelse

Klummeskribent, Berlingske Tidende fra 2016.
Integrationsvejleder, Københavns Kommune, 2013-2018.
Tolk, Odense Kommune, 2010-2012.
Tolk, diverse steder på Fyn, 2003-2012.

– Jeg glæder mig til en god aften, hvor vi giver alle mulighed for at høre den spændende historie om, hvordan Halime er kommet frem i politik, og de kampe, hun har kæmpet. Jeg håber at se mange, slår Gitte Vetter fast.

Praktisk information

Dato: mandag, 6. november 2023 klokken 19.00

Sted: 3Fs lokaler, Venusvej, Fredericia

Arrangør: Socialdemokratiet i Fredericia

Deltagelse: Gratis, alle er inviteret. Vi ser frem til en aften med inspirerende fortællinger og indblik i Halime Oguz’s bemærkelsesværdige livsrejse. Alle er hjerteligt velkomne, slår Gitte Vetter, der står for arrangementet.

Behov for udvikling af samarbejdet mellem PPR og skole og bedre inddragelse af børn og forældres perspektiver

0

Mistrivslen blandt børn og unge i skolen vokser. Hvis der skal dæmmes op for udviklingen, er det afgørende at få udviklet samspillet mellem skolen og den pædagogiske psykologiske rådgivning (PPR).

En ny forskningsoversigt fra DPU i e-bogsserien ’Pædagogisk indblik’ gennemgår den eksisterende forskningsviden om samarbejdet mellem PPR og skolen: Hvad er udfordringerne, og hvor kan der sættes ind for at forbedre indsatserne? Sammen med forskningsoversigten udgiver DPU en podcast, hvor du kan høre om forskningen på området og om, hvordan det opleves blandt de ledere og psykologer i PPR, der sidder med udfordringerne til daglig.

En stigende andel af børn og unge mistrives i skolen. Udviklingen vækker bekymring såvel blandt politikere, forældre og lærere som i medierne. Det betyder, at der både er et voksende pres på PPR – den pædagogisk psykologiske rådgivning – og at forventningerne til PPR er større end nogensinde. Samtidig har der de senere år været debat om, hvordan PPR kan komme til arbejde mere forebyggende i et tættere gensidigt samarbejde med skolens professionelle.

Det er baggrunden for den nye forskningsoversigt ’Samarbejde mellem PPR og skole’ i e-bogsserien ’Pædagogisk indblik’ fra DPU, Aarhus Universitet. Forskningsoversigten er udarbejdet af Dorte Kousholt og Anne Morin, der begge er lektorer ved DPU, Aarhus Universitet.

– De krav og forventninger, som PPR står overfor i dag, knytter sig både til uddannelsespolitiske forventninger og samfundsmæssige problematikker. Vi har bl.a. en inklusionslov, som betyder at lærerne skal have kompetencer på skolerne til at kunne lave klassemiljøer, hvor elever med forskellige forudsætninger kan indgå. Så PPR har en stor opgave at løfte, og der er pres for både at få flere individuelle udredninger såvel som et ønske om tidligere indsats” siger Anne Morin og fortsætter:

– PPR befinder sig i et krydspres mellem et fokus på faglighed, tests og sammenlignende målinger på den ene side og så inklusion på den anden. Når testning fylder meget, så kan det gå ud over arbejdet med andre facetter i PPR-praksis som eksempelvis arbejdet med børnenes socio-emotionelle trivsel, udvikling af de pædagogiske miljøer og elevernes fællesskaber, som det så bliver svært at få tid til at nå i lige så høj grad inden for de rammer, der er til at løse opgaven.

Større fokus på tværprofessionelt samarbejde

Forskningsoversigten giver både et overblik over PPR og skolepsykologiens opgaver historisk og i dag. Den beskriver de problemstillinger, der er forbundet med det tværprofessionelt samarbejde, som PPR-psykologer og -konsulenter er en del af – både set fra PPR-psykologer/konsulenter, lærere, vejledere og skolelederes perspektiver. Endelig dykker den ned i, hvordan forældre oplever og vurderer samarbejdet med PPR samt hvordan børns perspektiver inddrages.

Historisk har PPR/skolepsykologien primært baseret sig på en individfokuseret, psykometrisk og medicinsk funderet praksis, der handlede om vurdering af enkeltbørn. Det er fortsat en opgave for PPR at udarbejde pædagogisk psykologiske vurderinger (PPV), men i dag er der samtidig en større orientering mod mere systemiske tilgange og konsultativ praksis rettet mod bl.a. inklusionsproblematikker og samarbejde med pædagoger, lærere og andre fagprofessionelle om udvikling af skolens pædagogiske praksis bredere set.

PPR-medarbejdere er derfor i stigende grad involveret i et tværprofessionelt samarbejde, hvor psykologer/konsulenter er placeret centralt i forhold til at kunne kommunikere og koordinere på tværs af de samarbejdende parter. Forskningen viser imidlertid, at der knytter sig en række udfordringer til både de problemforståelser, der er i spil, og til organiseringen af det tværsektorielle og tværprofessionelle samarbejde.

– Samarbejdet er vigtigt, men forskningen peger på en række organisatoriske udfordringer. Det kan f.eks. være en manglende koordinering på tværs af sektorer og mellem regioner og kommuner, som betyder, at børn og forældre oplever langstrakte forløb og ikke får hjælp tidsnok, siger Anne Morin og fortsætter:

– Forskningen peger også på, at der er gennemgående udfordringer med, at de problemforståelser, der kommer i spil i samarbejdet, bliver individualiserende – altså at problemerne forstås som noget, der primært har med det enkelte barn at gøre. Det sker på trods af, at der generelt er ambitioner om at udvikle mere kontekstsensitive problemforståelser og indsatser, der rækker ud i børnenes fællesskaber og inddrager sociale dynamikker i klassen og undervisningens organisering.

PPR-psykologer og -konsulenter i dilemma

Samlet set peger forskningen på, at mange PPR-psykologer og -konsulenter gerne vil bevæge deres opgaver i mere forebyggende retning og arbejde med børns trivsel og skoleudvikling i et bredere perspektiv. Men der er en række udfordringer forbundet med den ambition.

– Psykologer kan opleve et pres fra både de skoleprofessionelle og forældrene i forhold til at undersøge barnet, fx ved hjælp af test. Det har jo noget at gøre med, at en PPV (Pædagogisk Psykologisk Undersøgelse) – og i sidste ende en diagnose – opleves som adgangsbilletten til at få ressourcer og hjælp til barnet. Psykologerne kan på den måde opleve at stå i et dilemma mellem at levere den hjælp, der efterspørges, og fastholde fokus på at arbejde bredere og mere forebyggende ind i klasserummet, siger Dorte Kousholt og fortsætter:  

– Det kan også handle om etiske dilemmaer i det daglige arbejde. En amerikansk undersøgelse beskriver, hvordan psykologer oplever at være udsat for pres til at handle på måder, som de opfatter som uetiske. Det kan handle om at skulle anbefale et tilbud, som de reelt ikke mener er tilstrækkeligt i forhold til de vanskeligheder, som børnene har, fordi der mangler de rette tilbud.

Flere studier peger på, at mange PPR-psykologer/konsulenter ganske vist oplever, at de har kompetencer til at medvirke til forandringer på systemniveau og til helhedsorienterede løsninger, men at det kræver støtte fra ledelsesniveauet, langtidsplanlægning og mere rum til at eksperimentere med tværfaglige samarbejdsformer.

Vanskeligt for lærere at omsætte anbefalinger

Skolerne oplever, at PPR udfører vigtige opgaver, men flere studier peger på behovet for, at lærernes perspektiver inddrages i højere grad i udviklingen af PPR-medarbejdernes opgaveløsning.

– Lærerne efterspørger en større tilgængelighed og fysisk tilstedeværelse på skolerne, så PPR får et større indblik i hverdagen ude på skolerne. Samtidig peges der fra skolens side på en række udfordringer i samarbejdet. Lærerne kan opleve sig underkendt i samarbejdet, og at de ikke kommer tilstrækkeligt til orde. De kan fx have svært ved at se, hvordan de kan bruge den rådgivning og de anbefalinger de får fra PPR til den konkrete udvikling af deres undervisning. Der kan være mange andre forhold på spil, som det gør det vanskeligt at omsætte anbefalingerne i hverdagen, siger Dorte Kousholt.

Forskningsoversigten viser samtidig, at der er behov for en højere grad af samarbejde mellem lærere og PPR-medarbejdere om, hvordan pædagogiske psykologiske rapporter kan skrives, så de er brugbare i den pædagogiske praksis, og så der kan udvikles bedre interventioner på den baggrund.

Godt samarbejde med forældre er afgørende

Forældre fremhæver generelt PPR/skolepsykologers arbejde som vigtigt, og når de bliver spurgt i større kvantitative undersøgelser, er de i overvejende grad tilfredse. Men de kvalitative studier viser dog en del flere nuancer.

– For forældrene er det vigtigt, at de oplever at blive lyttet til, at der er tillid og kontinuitet i samarbejdet, og at de oplever, at der i sidste ende bliver fundet gode løsninger på deres børns problemer. Når forældrene omvendt har en kritik af PPR’s arbejde, så handler det f.eks. om, at de oplever ikke at blive taget alvorligt, eller at problemerne bliver skudt hjem i familien. Altså at de oplever at få skylden for problemer, som de tænker også handler om skolen, siger Dorte Kousholt og fortsætter:

– Forældrenes kritik kan også handle om, at de oplever at deres barn bliver beskrevet ensidigt negativt, at hjælpen kommer for sent, eller at der ikke iværksættes tilstrækkelige eller relevante interventioner set ud fra forældrenes perspektiv, og at der ikke bliver fulgt op på indsatserne.

Forskningen peger derfor på, at der er brug for i større grad at inddrage forældre som medskabere af løsninger. Det er en central pointe i forskningsoversigten, at et godt samarbejde med forældre er afgørende for, om hjælpen fra PPR gør en forskel for barnets udvikling på længere sigt.

Brug for at inddrage børnenes perspektiv

Meget få studier beskæftiger sig direkte med børnenes perspektiver, men de studier, der findes, peger på, at børnene ofte oplever, at deres perspektiv og viden ikke bliver efterspurgt i særlig høj grad. De oplever meget lidt indflydelse på, hvilke spørgsmål de har brug for hjælp til, og hvordan hjælpen skal foregå. Børnene er optaget af, hvordan hjælpen indgår i deres hverdag, og om de f.eks. kommer til at ’skille sig ud’, hvis de f.eks. skal gå fra klassen i skoletiden.

– Der er bred enighed om, at man bør høre børn i forbindelse med eksempelvis udredning, men ofte bliver det mere en ambition frem for en reel praksis, siger Anne Morin og fortsætter:

– Et af de studier, vi har med i forskningsoversigten, har fokus på børns perspektiver på PPR. Det viser bl.a., at en individfokuseret henvisnings- og udredningsproces kan have store konsekvenser for den måde, indsatser tilrettelægges på. Når der primært anvendes individrettede udredningsprocedurer, har indsatserne ofte fokus på ’indre’ mangler hos eleven i stedet for at udforske børnenes hverdagsliv og vanskelighedernes kontekstuelle forankring.

Forskerne peger på, at der er behov for at få bredere viden om, hvordan børnene oplever indsatserne fra PPR.

– Indsatserne tilrettelægges jo netop med henblik på at hjælpe børnene i deres hverdagsliv, og derfor er det en stor mangel, at der er så få studier, der inddrager børnenes perspektiv, siger Dorte Kousholt.

Podcast: ’PPR skal understøtte skolens praksis, så den opvoksende generation kan blive livsduelige voksne’

Sammen med forskningsoversigten udgiver DPU en podcast om samarbejde mellem PPR og skolen. Udover Anne Morin og Dorte Kousholt møder du psykologerne Karen Pernille Hviid fra Høje Taastrup Kommune og Line Stael Stougaard fra Køge Kommune, samt Bo Clausen, der er leder af PPR i Slagelse Kommune og som sidder i Landssamrådet af PPR-chefer i Danmark. De fortæller om de udfordringer PPR står med i det daglige arbejde.

Karen Pernille Hviid og Line Stael Stougaard fortæller om, hvordan de oplever at stå i et krydspres i deres arbejde. Der er mange perspektiver på spil i forhold til at forstå problematikkerne, og de bliver mødt med mange forskellige forventninger fra de forskellige aktører i samarbejdet. De peger f.eks. på, at de kan opleve udfordringer med at kunne tilbyde de rette indsatser til børnene inden for de kommunale rammer og tilbud, der nu engang er. Samtidig er der et stort ønske om at kunne arbejde mere forebyggende for at modvirke mistrivsel. De oplever en stor villighed til at tænke bredere og løse problemerne på andre måder end de traditionelle, men at de skoleprofessionelle samtidig er meget pressede på deres tid og af de krav de møder i hverdagen.

Bo Clausen fortæller om, hvordan medarbejderne i PPR ofte står i et dilemma med: Skal PPR-indsatsen fokusere på individuelle udredningsopgaver, eller skal den rettes bredere mod at forbedre de rammer, man tilbyder børnene? Udfordringen er at komme væk fra det individrettede problemfokuserede arbejde og over mod det kontekstbaserede fokus på at udvikle barnets læringsmiljø, så det kommer til at trives bedre. Det er paradoksalt, at mens skolen har gennemgået et utal af ændringer, så har PPR i sin kerne stort set været uforandret som organisation i det lange perspektiv. Men der er behov for udvikling af PPR: PPR skal bedre kunne understøtte skolens praksis, så den opvoksende generation kan blive livsduelige voksne.

Løvepark runder sæson 2023 flot af

0

I går slog GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA portene op for sidste gang i 2023 og satte dermed punktum for sæsonen. Det blev et flot besøgt år – faktisk det tredjemest besøgte år i parkens historie – med hele 413.336 gæster.

Igen i år har over 400.000 gæster besøgt GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA. Og årets endelige besøgstal er ikke gjort helt op endnu, da der vil blive lagt ekstra gæster til, fordi der fortsat er vinteraktiviteter med skoleundervisning, årskortture og private arrangementer i parken.

– Det er skønt, at vi har så mange trofaste årskortholdere, dagsgæster og skoler, som kommer igen år efter år, så vi igen i år rammer et af de højeste besøgstal i parkens historie, siger direktør i GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA, Richard Østerballe.

Selvom direktøren glæder sig over det flotte besøgstal, er afslutningen på sæsonen ikke uden enkelte panderynker. Inflationen har nemlig igen sat sit præg på året med øgede udgifter, så samlet set er omsætningen ikke helt fulgt med det fine besøgstal.

– Vi slutter dog af med sorte tal på bundlinjen, så vi er fortrøstningsfulde. Og vi er rigtig glade for, at vores gæster prioriterer at besøge parken og dyrene med tanke på at samfundet i lang tid har været presset af højere priser. Vi gør hver dag vores yderste for at sikre kvaliteten i parken, så dyrene trives, og så vores gæster kan få en vildt god dag, siger Richard Østerballe.

Med afslutningen på sæsonen går medarbejderne nu fra drift af sæson 2023 til planlægning af sæson 2024.

– Vi er ved at se på nye tiltag, events, aktiviteter og så videre. Det står aldrig stille i parken, og vi glæder til igen at kunne byde vores gæster velkomne.

GIVSKUD ZOO – ZOOTOPIA slår portene op til næste års sæson lørdag den 23. marts 2024. Derudover vil parken være åben i vinterferien fra lørdag den 10. februar til og med søndag den 18. februar 2024.

Hvordan skal man råbe sundhedsvæsenet op ved farlig og unødig kirurgi?

0
Foto: AVISEN

Vi taler så meget om forebyggelse. Men når man kontakter myndighederne for at forebygge ulykker og død, der skyldes farlig og unødig kirurgi, kan man løbe ind i en blindgyde.

Både Styrelsen for Patientsikkerhed og Styrelsen for Patientklager afviste at behandle den sag, jeg gjorde opmærksom på.

Fejlbehandling på Rigshospitalet

Sagen er alvorlig. Den drejer sig om, at man på Rigshospitalet ville oplægge en eller flere stent hos en patient med stabil angina pectoris (anstrengelsesudløste brystsmerter) uden først at have forsøgt medicinsk behandling, hvilket ellers er gængs standard i hele verden. Det er ikke ufarligt at få oplagt stent. Det er et irreversibelt indgreb, og man kan dø af det. Og i modsætning til, hvad de fleste tror, lever man ikke længere efter indgrebet (se fx N Engl J Med 2020;382:1395-1407). Det er således ren symptomatisk behandling.

Patienten var mig selv. I 2010 fik jeg under hurtigt løb i skoven meget ubehagelige symptomer fra brystet, som var typiske for stabil angina pectoris. Jeg gennemførte en arbejdstest på Rigshospitalet, og da jeg selv er læge, kunne jeg tydeligt se på EKG’et, at mit hjerte manglede ilt.

Jeg blev indlagt for oplægning af en eller flere stent i mine koronararterier. Kardiologen sprøjtede kontrast ind i karrene gennem en kanyle i lysken og sagde så pludselig: ”Vend lige skærmen og vis billedet for Peter.”

Der var ikke nogen forkalkninger i mine koronararterier, som var fuldstændig glatte. Jeg spurgte, hvad jeg så fejlede, men det vidste kardiologen ikke. Han sagde, at jeg var en falsk positiv. Men det var jeg ikke. Mine løb i skoven og arbejdstesten var jo positive. Det var kun arteriografien, der var negativ.

Hvad så? Jeg blev udskrevet, blev ved med at løbe i skoven, men lidt langsommere, og efter et års tid var jeg blevet fuldstændig rask uden nogen som helst behandling. Der er så meget i lægegerningen, vi ikke forstår, men heldigvis har kroppen en stor lægende kraft.

Læger begår mange fejl. Faktisk så mange, at vore lægemidler er den tredjehyppigste dødsårsag efter hjertekarsygdomme og kræft. Undgåelige dødsfald blandt hospitalspatienter er også den tredje hyppigste dødsårsag (se min bog, ”Overlevelse i en overmedicineret verden: Find selv evidensen”), så hospitaler skal man holde sig fra, hvis man kan.

Det var en klokkeklar fejl, at man på Rigshospitalet ville oplægge stent uden først at have forsøgt sig med medicin.

Det nagede mig, fordi jeg frygtede, at man også på andre afdelinger i Danmark oplagde stent uden at have prøvet medicin først. Jeg gjorde ikke noget i første omgang, fordi man sjældent kommer nogen vegne, når man gør opmærksom på lægefejl.

Men i 2019 skrev jeg om det i et brev til centerdirektør Rasmus Møgelvang. Han svarede, at han ikke var bekendt med, at Rigshospitalet rutinemæssigt opsatte stent i patienter med stabil angina, hverken i 2010 eller nu. Han mente endvidere, at lægerne i 2010 havde haft deres grunde til at lave en arteriografi for at ”udelukke risikoen for prognostiske læsioner.”

Denne forklaring var misvisende. Man havde ikke til hensigt blot at afklare et prognostisk spørgsmål. Dagen før indgrebet blev jeg informeret om, at jeg var indlagt, fordi man ville oplægge stent. Desuden skal man altid forsøge sig med medicin, og man skal naturligvis ikke lave en arteriografi først, da det er et risikofyldt indgreb. Man skal bare starte den medicinske behandling.

Jeg bad Møgelvang om at svare på de spørgsmål, jeg havde stillet, og bad også om en kopi af den vejledning, hospitalet benyttede i 2010 med indikationerne for oplæggelse af stent.

Møgelvang svarede: ”Jeg mener jeg har svaret på dine spørgsmål, da de alle er baseret på den forkerte præmis at det var og er vores rutine at booke patienter med stabil angina pectoris direkte til indsættelse af stents. Jeg forstår at du fik det indtryk at du blev booket til PCI-behandling og ikke diagnostisk KAG. Jeg kender ikke årsagen til misforståelsen, men beklager at vi ikke har været gode nok til at sikre os at du var tilstrækkeligt informeret.”

Jeg svarede, at det skam ikke var et ”indtryk” jeg fik, der stod jo direkte i journalen: ”Programsat til KAG og evt. PCI.” Der stod også, at jeg ikke havde angina, hvilket kun er korrekt, hvis man kun opfatter angina som brystsmerter. Men jeg havde en underlig knugende fornemmelse i brystet, når jeg løb stærkt, hvilket er tegn på iltmangel.

Jeg bad om en forklaring på, hvorfor man agtede at indlægge en eller flere stent, hvis der var forsnævringer i mine koronarkar, fordi det helt klart var planen. Jeg gentog, at jeg ikke var interesseret i at klage, men i at hjælpe andre patienter som mig til at undgå unødig stentindlæggelse, som jo kan være farlig og endda dødelig i sjældne tilfælde.

Møgelvang drøftede min forespørgsel med overlæge, professor Thomas Engstrøm, som svarede, at man altid vejleder patienten i behandlingsvalg, herunder at medicin kan forsøges først, også selvom der eventuelt er forsnævringer i koronarkarrene. Dermed fældede afdelingen en dom over sig selv. Medicin kan ikke forsøges først, det skal altid forsøges først i henhold til de internationale retningslinjer, hvilket jeg fik bekræftet af en kollega, kardiolog Harlan Krumholz på Yale.

Jeg gentog, at det aldrig var på tale, at jeg skulle prøve medicin først, og at jeg var svineheldig, at mine koronarkar var uden antydning af åreforkalkning.

Jeg spurgte, hvordan afdelingen ville undgå, at fremtidige patienter med stabil angina ikke fik oplagt stent som det første, afdelingen foretog sig, når der ikke stod noget som helst om det i Dansk Cardiologisk Selskabs vejledning, som Rigshospitalet følger? Og hvis man prøver medicin først, til alle patienter som rutine, hvor står det så, og i hvilken vejledning?

Herefter hørte jeg ikke mere.

Jeg anede ikke, hvor jeg skulle henvende mig for at få nogen til at undersøge sagen og gøre noget i stedet for at tale udenom. Jeg gav op.

Min klage til Styrelsen for Patientsikkerhed

Men jeg har svært ved at leve med, at mine kolleger skader patienterne, så jeg tog sagen op 4 år senere. Jeg klagede til Styrelsen for Patientsikkerhed i februar 2023 og påpegede, at det er en alvorlig lægefejl at oplægge stent uden at prøve medicin først, hvilket øger risikoen for pludselig død og andre alvorlige komplikationer. Jeg bad derfor styrelsen om at sikre, at dette ikke kan forekomme på Rigshospitalet eller på andre hospitaler i Danmark.

Jeg tænkte, at det da måtte være sådan noget, Styrelsen for Patientsikkerhed tog sig af, men ak nej. Sådan fungerer bureaukratiet skam ikke. De skrev:

”Vi vurderer at din henvendelse har karakter af en klage over sundhedsfaglig behandling, og vi vil derfor anbefale dig at rette henvendelse til Styrelsen for Patientklager, som behandler klager over sundhedsfaglig behandling udført af en konkret sundhedsperson eller et behandlingssted … Vi vil i Styrelsen for Patientsikkerhed også undersøge sagen i henhold til sundhedslovgivningen. Hvis Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer, at der er behov for at iværksætte foranstaltninger på baggrund af din henvendelse, vil det ske, uden at du vil modtage yderligere oplysninger herom, idet du ifølge lovgivningen ikke er at betragte som part i sagen. En tilsynssag er ifølge lovgivningen en sag mellem styrelsen og behandlingssteder eller sundhedspersoner.”

Min klage til Styrelsen for Patientklager

Jeg henvendte mig så til Styrelsen for Patientklager og skrev, at ”Jeg har grund til at tro, at det, jeg blev udsat for, stadig forekommer, og min henvendelse skal derfor ses som en hjælp til nuværende patienter.”

Styrelsen for Patientklager var i tvivl om, hvordan min klage skulle forstås, og om jeg ønskede at klage over en sundhedsfaglig behandling, jeg havde modtaget. Jeg svarede ja og fortsatte:

”Men fordi den behandling, jeg fik tilbudt, er lægefagligt uforsvarlig, ønskede jeg også, at I undersøgte om Rigshospitalet fortsat oplægger en eller flere stent på patienter med stabil angina uden at have prøvet medicin først, hvilket er gældende international standard.

Det fortæller I mig nu, at I ikke vil gøre, og heller ikke vil undersøge, hvad man foretager sig på andre kardiologiske afdelinger i Danmark.

Derfor vil jeg gerne spørge: Hvor skal jeg så bede en offentlig myndighed om at undersøge, om der foregår lægeligt uforsvarlige behandlinger på Rigshospitalet stadigvæk, og måske også på andre hospitaler, hvilket man kan befrygte, da Rigshospitalet er et toneafgivende hospital i Danmark?

Jeg troede jo, at det var Styrelsen for Patientsikkerhed, der tog sig af sådanne sager, men de sendte mig videre til jer. Sundhedsstyrelsen kunne også være et bud, men der skal meget til, før de foretager sig noget som helst. Det var jo på grund af manglende tilsyn og mangel på handling, at den tidligere direktør for Sundhedsstyrelsen, Else Smith, blev fyret, selvom hun ellers var meget dygtig. Det var noget med en psykiater i Jylland, der var farlig for patienterne, men det er der jo mange psykiatere der er, uden der sker noget for dem selv eller for myndighedspersoner …

Min mistanke opstod kort tid efter min behandling på Rigshospitalet. Jeg var bare længe om at reagere, fordi min og andres erfaring er, at det er temmelig omsonst at klage over noget som helst i sundhedsvæsenet. Det er meget sjældent, man får medhold, uanset hvor oplagt sagen måtte være.

Jeg håber, jeg får medhold i denne klage. Jeg har ikke selv noget at vinde ved et medhold, men det har andre patienter, der ved et medhold og en henstilling til Rigshospitalets kardiologiske afdeling kan undgå den fare, det er at få sat en eller flere stent op, når det ikke er nødvendigt.”

Nu var de vel nødt til at foretage sig noget, tænkte jeg. For eksempel skrev de til mig: ”Vi behandler klager over sundhedsfaglig virksomhed i sundhedsvæsenet og sundhedspersoners faglige virksomhed.”

Men ak nej. Igen havde jeg undervurderet bureaukratiets magt. Der synes altid at være et påskud til at vende det blinde øje til.

Under overskriften ”Din klage er forældet,” fik jeg at vide, at jeg skulle have klaget inden der var gået fem år, fra behandlingen fandt sted. ”Vores afgørelse er endelig. Det betyder, at du ikke kan klage til en anden myndighed over vores afvisning.”

Slået tilbage til start ligesom i Ludo

Herre Jemini, hvor skal man så henvende sig for at forhindre, at patienter dør unødigt på grund af lægefejl? Det var jo det, min klage drejede sig om, ikke om mig selv. Og det bliver værre endnu:

”Som allerede oplyst i vores brev af den 27. marts 2023 behandler vi klager over sundhedsfaglig virksomhed i sundhedsvæsenet og sundhedspersoners faglige virksomhed. Det følger af §§ 1 og 2 i klage- og erstatningsloven. Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn med behandlingssteder og sundhedspersoner i både det offentlige og private sundhedsvæsen. Hvis du mener, at de forhold du har beskrevet i din klage, kan være til fare for patientsikkerheden generelt, kan du henvende dig til Styrelsen for Patientsikkerhed eller indberette en utilsigtet hændelse på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside, hvorefter de vil vurdere om de kan behandle din henvendelse.”

For pokker da! Jeg skrev jo netop først til Styrelsen for Patientsikkerhed, som ikke tog sig af sagen, men henviste mig til Styrelsen for Patientklager. Nu var jeg slået tilbage til start, ligesom i Ludo.

I øvrigt ville det ikke nytte det mindste at starte forfra og skrive til Styrelsen for Patientsikkerhed igen, for de havde jo fortalt mig, at hvis de foretog sig noget, ville det være mørkelagt.

Er det ikke urimeligt, at en læge, der er bekymret for patienternes ve og vel og overlevelse ikke kan få nogen som helst tilbagemelding om, om nogen som helst myndighed i Danmark agter at foretage sig noget som helst? Og hvad resultatet i givet fald er?

Hvor skal man så klage?

Hvad skal jeg nu gøre? Er der ikke noget i systemet, der skal laves om? Det synes jeg bestemt, der er. Jeg kan godt forstå, at mange patienter føler sig skidt behandlet, når de klager. Ikke engang en kollega bliver taget seriøst. Mangler vi ikke en instans til at tage sig af lægefejl, der er villig til at behandle sager, der ellers ville havne imellem to eller flere stole? Ingen af styrelserne anbefalede mig at klage til Sundhedsstyrelsen.

I juni skrev jeg til Styrelsen for Patientsikkerhed igen. Jeg ville gerne vide, om de behandlede sagen, og hvis ikke, hvor jeg så skulle henvende mig.

Jeg påpegede også, at styrelsens hemmelighedskræmmeri ikke befordrede lægernes og befolkningens tillid til bureaukratiet. Det drejede sig jo ikke om individuelle, navngivne læger, men om kardiologiske afdelinger, så jeg kunne ikke se, at der var nogen grund til dette.

En overlæge fra styrelsen svarede:

”Din henvendelse vedrører forhold i 2010, hvorfor sagen betragtes som forældet i klagemæssig sammenhæng i regi af Styrelsen for Patientklager. I vores sammenhæng som Styrelse for Patientsikkerhed betragter vi ligeledes forholdene som forældede og har ingen indikationer på, at problemstillingerne fortsat skulle være aktuelle i 2023. Fra vores side afslutter vi derfor sagen. Skulle du have viden om aktuelle patientforløb, hvor lignende forhold faktuelt skulle være gældende, er du meget velkommen til atter at kontakte os efter konkret og forudgående accept fra den/de pågældende patienters side. Vi vil da vurdere forholdene igen på et konkret og aktuelt grundlag.”

Det er utroligt. De kan da ikke vide, om Rigshospitalet fortsat begår lægefejl, da de ikke har undersøgt det. Jeg finder det sandsynligt, men hvordan skulle jeg kunne undersøge det? Det ville være let at tage en stikprøve på patienter indlagt på Rigshospitalet med stabil angina pectoris for at se, hvad afdelingen foretager sig. Så gør dog noget!

Fredericias Teaterscene genopliver Broadway-magi

0

I foråret 2024 vender det prisbelønnede Broadway-show “Avenue Q” tilbage til de danske scener, med en sjov, hjertevarm og gakket fortælling. Med sin grovkornede humor og uforglemmelige melodier garanterer denne musikalske komedie en unik oplevelse for publikummet, og for instruktør Lars Mølsted bliver det en særlig oplevelse, når han denne gang er instruktør.

Lars Mølsted har en travl kalender, og har senest spillet hovedrollen i Charles Tante. Nu venter en ny rolle som instruktør i forestillingen Avenue Q. Selvsamme forestilling var også hans debut som musicalperformer i det gamle Fredericia Teater.

Lars Mølsted skal instruere forestillingen, han selv fik debut i. Foto: AVISEN

Forestillingen følger Princeton, en ung mand med store drømme men med en tom bankkonto, der finder sig selv på Avenue Q. Her møder han en broget skare af figurer: den komiske Brian, hans kæreste Christmas Eve, den uimodståelige Lucy the Slut, den hemmelighedsfulde Rod, den internet-elskende Trekkie Monster, og den drømmende Kate Monster. Sammen navigerer de gennem de virkelige udfordringer i livet: kærlighed, arbejdsløshed og livets formål, alt sammen mens de bevarer et glimt i øjet.

Lars Mølsted er begejstret over, at Avenue Q nu vender tilbage til Fredericia. Denne gang bruger han håndboldanalogier til at beskrive sin egen rolle.

– Det bliver en fuldstændig gakket forestilling, og til dem, der ikke kender Avenue Q, så er det en broadwayforestilling, som spillede i New York til at starte med, og den vandt i øvrigt rigtig mange priser. Det er en forestilling med dukker, der er ret inspireret af at Sesam Gade, men på en ret voksenagtig måde. Dukkerne gør en masse, som de ikke må. Der er dukkekarakter, menneskekarakter, og så er der også en monsterace med, hvor en af hovedrollerne er Kate. Monsterracen er et emne i selve forestillingen, da de jo er lidt mere lodne end de andre dukker, hvilket der kommer lidt mere sjov ud af end hos de andre dukker, siger Lars Mølsted.

– Det er en virkelig hjertevarm, gakket og skør forestilling. Det er absolut en af mine yndlingsforestillinger, som jeg glæder mig helt vildt til at instruere – også fordi, at det var min egen debutforestilling i sin tid på det gamle Fredericia Teater. Nu skal jeg være cheftræner for det nye hold, fortsætter Mølsted.

Netop rolleskiftet er for Lars Mølsted helt naturlig. Han slår dog fast, at selvom han er ved at være en veteran i faget, så er han absolut ikke færdig med at stå på scenen.

– For mig er det en ny rolle, men jeg glæder mig meget. Jeg har efterhånden spillet mange roller, og føler, at min opgave denne gang som instruktør passer godt. Det er en naturlig overgang til at skulle være cheftræner for at bruge en håndboldanalogi til at forklare min rolle. Dermed ikke sagt, at jeg er færdig med at stå på scenen, for det er jeg langt fra. Jeg glæder mig dog til de udfordringer som denne opgave giver. Jeg er i fuld gang med at arbejde på forestillingen og der er holdt mange møder allerede.Det er mindst lige så sjovt som at stå på scenen, men det er andre opgaver, forklarer Lars Mølsted.

Går efter at lave bedste udgave i hele Norden

Forberedelserne til showet er allerede godt i gang. Mens manuskriptet og musikken følger den originale licens, vil scenografien blive genopfundet, og den større scene vil give plads til nye kreative ideer. Den største udfordring, som skuespillerne står overfor, er dog at arbejde med dukkerne. Dette kræver et helt nyt sæt færdigheder, og derfor er der planlagt en omfattende dukkeworkshop for at sikre, at alt går som smurt.

– Jeg går efter at lave den bedste Avenue Q, der nogensinde er lavet i hele Norden. Jeg er sikker på, at med det cast og vores nye teater, som er kommet godt i gang i opstartsfasen, så er jeg sikker på, det når vi, fortæller Lars Mølsted og slutter:

– Det er en meget lang proces for os, der står udenfor scenen, så der er sket rigtig meget før skuespillerne mødtes. De mødes den 8. januar 2024, og vi spiller første gang i februar. Nu skal vi så have gang i en dukkeworkshop, for det er voldsomt svært for skuespillerne at spille med dukkerne. Det er ikke noget, man bare lige gør. Der er et ekstra lag, når man skal spille med dukkerne. Det er afsindigt svært, så det kommer vi til at bruge meget tid på.

Meget højt antal af kighostetilfælde

0

Kighoste er en sygdom, som kan være alvorlig for små børn, særligt inden de er blevet vaccineret. Lige nu er der et meget højt antal tilfælde af kighostetilfælde i Danmark, og derfor opfordrer Sundhedsstyrelsen til, at gravide får en kighostevaccination, og at spædbørn bliver vaccineret til tiden mod kighoste i børnevaccinationsprogrammet – første gang når de fylder 3 måneder.

Kighoste skyldes en smitsom bakterieinfektion, og for nyfødte spædbørn kan kighoste være en alvorlig og potentielt livstruende sygdom med udtalt vejrtrækningsbesvær. Det vil næsten altid være nødvendigt at indlægge et spædbarn med kighoste.

Sundhedsstyrelsens anbefaling er, at gravide bliver vaccineret for at beskytte det nyfødte barn.

– Hvis du er gravid, kan du blive vaccineret mod kighoste i andet eller tredje trimester. Det beskytter dit nyfødte spædbarn, indtil det selv kan blive vaccineret. Du kan blive vaccineret hos din egen læge i forbindelse med din anden eller tredje rutinemæssige graviditetsundersøgelse i henholdsvis uge 25 eller i uge 32. Du kan også blive vaccineret i forbindelse med, at du har anden kontakt til din læge i andet eller tredje trimester, siger Kirstine Moll Harboe, konstitueret enhedschef i Sundhedsstyrelsen.

Når gravide bliver vaccineret mod kighoste, overføres antistoffer fra den gravide til fosteret. På den måde beskytter vaccination af den gravide spædbarnet mod kighoste i de første levemåneder, indtil spædbarnet selv er gammelt nok til at blive vaccineret. Det er sikkert for både den gravide og fosteret at blive vaccineret.

Spædbørn anbefales vaccination mod kighoste til tiden

Selvom man er blevet vaccineret mod kighoste under sin graviditet, er det meget vigtigt, at barnet selv bliver vaccineret mod kighoste. Spædbørn anbefales vaccination mod kighoste, når de er 3, 5 og 12 måneder gammelt, og igen når barnet fylder 5 år.

Vaccinationen mod kighoste af barnet sker hos ens egen praktiserende læge. Man skal selv bestille tid. Det er en god idé at bestille tid til vaccination i god tid, så barnet kan blive vaccineret til tiden og beskyttes bedst muligt mod kighoste.

– Generelt ser vi, at en del børn får den første vaccination mod kighoste lidt senere end ved 3-måneders alderen. Selvom det kun drejer sig om nogle uger, har det særlig betydning lige nu at barnet bliver vaccineret til tiden, hvor der er en kighosteepidemi. Derfor er det ekstra vigtigt at overholde anbefalingerne for vaccination, siger Kirstine Moll Harboe.

Undgå at smitte videre med kighoste

Da kighoste er meget smitsom, er det vigtigt at være opmærksom på at minimere videre smitte.

– Vær ekstra opmærksom hvis du skal besøge mindre børn. Du kan nemlig risikere at smitte de små, der måske ikke er beskyttet af vaccinerne endnu, siger Kirstine Moll Harboe.

Det er særligt vigtigt at beskytte spædbørn, men også andre børn under 2 år, som har fået mindre end to kighostevacciner samt uvaccinerede gravide tæt på termin. Hvis barnet eller den gravide har været udsat for smitte med kighoste, bør man kontakte egen læge.

Forfulgt af politiet – eller ikke?

0

Karsten Byrgesen, Kandidat til Europarlamentet, regions- og Byrådsmedlem i Fredericia

Danmarks Radio (DR) havde i et stort og dramatisk iscenesat kampagneformat varmet Danmark op til en gyser, hvor helt almindelige mennesker angiveligt udsættes for forfølgelse og vold fra ordensmagten. Balladen og anklagerne mod politiet hang som sorte lave skyer i en opsat stemning der ikke efterlod nogen tvivl om politiets ”overgreb”. Den såkaldte dokumentarudsendelse viste et ensidigt og hadefuldt billede af politibetjente i Sydøstjyllands Politi. Dokumentaren var sat op til at udstille og nedgøre politiets arbejde, hvilket en stor del af seerne bed på. Dokumentaren lod sig bedrage af de involveredes egne filmoptagelser, hvor en skrigende og anklagende syrisk kvinde påstod politivold. En opsætning der mest af alt minder om en billig og iscenesat B-film. Adfærden hos de syriske personer der optræder på slap line, var voldsom, råbende og skrigende og stærkt provokerende. Hvorfor blev familien ikke spurgt om, hvorfor de ikke optræder roligt og samarbejdende med politiet, ud fra et ønske om ikke at eskalere situationen, men at få ro på.

Politiet kan af gode grunde ikke fortælle om, hvorfor den syriske familie er i deres søgelys, men jeg vil antage at betjentene ønsker at kunne fortælle deres version, hvilket af hensyn til retsplejen ikke er muligt.

Det er dumt at stikke af fra politiet. Det indikerer at der er noget galt. Den dengang 17-årige Farhad Tober stak af og blev ikke set i de næste 18 måneder, eller blev han?

Efterforskningsleder Jens Lyng (Sydøstjyllands Politi) udtalte i december 2022 til Vejle Amts Folkeblad, at ”Vi har gode grunde til at tro, at han (Farhad) har det godt”. Er sandheden, at Farhad i virkeligheden stak af fra sin familie? Farhad havde alle muligheder for at kontakte familien, men tog i stedet til Tyskland, hvor han søgte politisk asyl.

Det er nærliggende at antage, at politiet viste det, og derfor kunne udtale at de havde grunde til at tro, at Farhad havde det godt. Hvad der skete og sker i den syriske familie, er ikke let at tolke, men er Farhads flugt en flugt fra en families sociale kontrol, som er udtalt i migrantkredse? Er det i virkeligheden det værste der kunne ske for Farhad, at han blev ”afsløret” og med tvang familiesammenført. Der sker mange ting i en ung muslims liv som holdninger til livet, seksualitet og relationer. Men det blev der ikke fokuseret på. Har DR i virkeligheden gjort Farhad til at offer i familiens vold.

Rumænske tyveknægte fik straksbøde efter tyveri i Biltema

0
(Foto: Aarø)

Søndag eftermiddag oplevede Biltema i Fredericia en uheldig episode. Tre individer, heriblandt to rumænske statsborgere, forsøgte at stjæle en betydelig mængde værktøj.

Efter de forlod stedet klokken 15:47 i en bil, blev politiet hurtigt kontaktet. En ansat fra Biltema tog initiativet og fulgte efter bilen, mens han holdt kontakten til politiet. Det oplyser vicepolitiinspektør Mikkel Ross fra Sydøstjyllands Politi.

Klokken 16 blev bilen standset på motorvejen ved Nørre Aaby på Fyn af en patrulje fra Sydøstjyllands Politi. Blandt de tre personer i bilen var en 24-årig mand fra Rumænien, en 19-årig mand fra Rumænien og en 22-årig mand fra Ebberup på Fyn. Tyvekosterne blev fundet i bilen.

Efter anholdelsen blev de tre personer eskorteret til politistationen for yderligere afhøring. De to rumænske borgere blev idømt en straksbøde på 2.500 kroner for deres involvering i tyveriet. Alle tre blev løsladt efter endt afhøring.

Alle partier står bag budgetaftale i Region Syddanmark

0
POLITIK. Der var brede smil og håndtryk i regionshuset i Vejle, da Region Syddanmarks budget for 2026 faldt på plads tirsdag aften. Alle partier...

3.000 falske Labubu-dukker fanget i tolden

0
SKAT. De er populære blandt unge og ses overalt i modebilledet og på sociale medier. Labubu-dukken hænger ofte på en taske eller bruges som...

Rekordmange syddanskere til åbent hus på sygehuse og sociale institutioner

0
REGIONEN. Næsten 6.700 syddanskere tog imod invitationen, da Region Syddanmark søndag den 7. september åbnede dørene til sygehuse, ambulancestationer og sociale institutioner. De besøgende fik...

Læsere fangede blodmånen over hele landet

0
BLODMÅNE. Søndag aften stod himlen i rødt, da blodmånen viste sig. Over hele Danmark fulgte folk med, og AVISEN har modtaget en lang række...

Ung bilist endte i grøft – slap uskadt fra uheld

0
KRIMI. Søndag morgen klokken 08.58 blev Sydøstjyllands Politi kaldt ud til et færdselsuheld på Bøgvadvej ved Randbøl i Vejle Kommune. En 17-årig kvinde kom kørende...

Unge mænd taget med stoffer til gadefest i Vejle

0
KRIMI. Sydøstjyllands Politi havde en travl nat i Vejle, hvor flere unge mænd blev taget i besiddelse af euforiserende stoffer i forbindelse med gadefesten...