15.8 C
Copenhagen
fredag 12. september 2025

Ni ud af 10 vil forebygge overvægt

0

Ny rapport viser, at størstedelen af danskerne ønsker at forebygge overvægt – særligt med fokus på de yngre generationer.

Knap ni ud af 10 danskere er enige eller overvejende enige i, at det er vigtigt at forebygge overvægt. Det viser en ny rapport om danskernes viden om og holdninger til overvægt og sundhed, som Kræftens Bekæmpelse, Sundhedsstyrelsen, Diabetesforeningen, Hjerteforeningen og Nationalt Center for Overvægt står bag.

Overvægt øger risikoen for en række sygdomme, som diabetes, muskelskeletlidelser, hjertekarsygdomme og flere former for kræft. Det er derfor positivt, at danskerne synes, at det er vigtigt at forebygge overvægt – også gennem lovgivning, mener organisationerne bag rapporten.

Rapporten viser f.eks., at omkring to ud af tre danskere mener, at der bør lovgives om en begrænsning af reklamer for mad- og drikkevarer med et højt indhold af fedt, sukker eller salt, som er målrettet børn og unge under 18 år.

Fokus på børn og unge
Tre ud af fire danskere mener, at det er en god idé, at fysisk aktivitet i højere grad indgår som en del af skoledagen med henblik på at fremme sundheden. Knap to ud af tre mener, at der gennem lovgivning bør tilbydes sund og gratis mad i daginstitutioner og i folkeskolen.

– Overvægt i barndommen øger risikoen for overvægt i voksenlivet betragteligt. Derfor er det glædeligt, at danskerne viser stor støtte og opbakning til strukturelle tiltag, der beskytter børn og unge, siger Natasha Selberg, chefkonsulent i Hjerteforeningen.

Diabetesforeningen og Kræftens Bekæmpelse bakker op.

Overvægt rammer socialt skævt
I Danmark lever 53 pct. af alle voksne med overvægt, og 18,5 pct. lever med svær overvægt. Blandt børn i skolealderen er forekomsten af overvægt, inkl. svær overvægt, 17 pct. i indskolingen, 22 pct. i mellemskolingen og 20 pct. i udskolingen.

Mange undersøgelser viser, at langt flere børn og unge af forældre med lav indkomst og kort uddannelse eller grundskoleuddannelse lever med overvægt. Forskning viser, at strukturelle forebyggelsestiltag i folkeskole og daginstitution ikke kun er med til at fremme sunde vaner, men også bidrager til at reducere social ulighed i sundhed.

Næsten tre ud af fire danskere mener, at det er en god idé, at børn og unge af forældre med lav indkomst kan få tilskud til at deltage i idrætsaktiviteter i fritiden.

Strukturel forebyggelse fremmer sundhed
Tallene fra rapporten afspejler, at danskerne synes, det er vigtigt at indføre forebyggelsestiltag, der kan reducere forekomsten af overvægt og fremme folkesundheden generelt.

– Det er positivt, at folk forstår vigtigheden af strukturel forebyggelse og vores omgivelsers betydning. Det er et vigtigt signal, at mange af de adspurgte danskere bakker om forskellige tiltag, der kan forebygge overvægt, samt sikre et sundt miljø og fremme sundheden for alle børn og unge, fortæller Jens Meldgaard Bruun, lægefaglig leder i Nationalt Center for Overvægt.

Overvægt i Danmark

– Blandt børn i skolealderen er forekomsten af overvægt, inkl. svær overvægt 17 pct. i indskolingen, 22 pct. i mellemskolingen og 20 pct. i udskolingen.
– I Danmark lever 53 pct. af alle voksne med overvægt, og 18,5 pct. lever med svær overvægt.
– Overvægt hos voksne øger risikoen for type 2-diabetes, mindst tre former for hjerte-kar-sygdomme, mindst 15 former for kræft, søvnapnø, ledsmerter i vægtbærende led, psykosociale problemer og reproduktionsproblemer. De fysiske og psykosociale konsekvenser stiger i takt med stigende grad af overvægt.
– Overvægt og især svær overvægt hos børn og unge er kædet sammen med en lang række fysiske og psykosociale konsekvenser, heriblandt forhøjede niveauer af metaboliske risikofaktorer såsom forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol i blodet, lavere livskvalitet, negativt selvværd, herunder isolation, samt psykiske effekter af mobning, søvnforstyrrelser m.m.

Danske forskere punkterer 100 år gammel teori om underlige ’vandballoner’

0

Mange særdeles hårdføre planter, fx quinoa, er dækket med mærkelige ballonlignende ’blærer’, som man i 127 år har troet er dem, der beskytter planterne mod tørke og salt. Men det gør de slet ikke, afslører forskningsresultater fra Københavns Universitet. De såkaldte blæreceller tjener et helt andet vigtigt formål, som betyder, at man nu formentlig vil kunne krydse sig frem til endnu mere hårdføre quinoa-planter. Det kan give quinoa en større global udbredelse som bæredygtig afgrøde.

Under mikroskopet ligner den lidt en vandballon. Eller et stykke glaskunst. Men faktisk er det en såkaldt blærecelle. Og hvad er den så god for, tænker du nok. Men det er du ikke den eneste, der ikke ved. Selv de klogeste hoveder inden for plantebiologi har nemlig i 127 år troet, at de væskefyldte blærer, der dækker blade, blomsterstande og stængler hos en række hårdføre planter, er noget helt andet, end hvad de nu viser sig at være.

Opdagelsen er sket takket være et nyt stykke forskning fra Københavns Universitet, som faktisk endte med det stik modsatte af, hvad forskerne forventede. Og den nye indsigt kan formentlig bruges til at booste udbredelsen af en særlig næringsrig og klimarobust afgrøde.

– Quinoa er blevet udråbt som fremtidens afgrøde, fordi den både er rig på proteiner og meget tolerant over for tørke og salt og dermed klimaforandringer. Videnskabsfolk har troet, at hemmeligheden bag quinoas tolerance er de mange blæreceller, som sidder på overfladen af planten. Dem har man indtil nu antaget fungerer som en slags opsamlingsbeholdere for salt og som depoter for vand. Men det gør de slet ikke, kan vi påvise, siger professor Michael Palmgren fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab.

Bolværk mod skadedyr

En forskergruppe anført af den ph.d.-studerende Max Moog og hans vejleder Michael Palmgren gik for tre år siden i gang med at nærstudere blærecellerne på quinoa-planter på måde, som aldrig før er blevet anvendt. Håbet var at forstå de mekanismer i planten, der gør den robust over for salt og tørke.

Til det formål dyrkede forskerne mutantplanter uden blæreceller for at kunne sammenligne dens reaktioner på salt og temperatur med reaktionerne hos vilde quinoa-planter med mange blæreceller.

Forskerne fandt til deres overraskelse ud af, at blærecellerne ingen positiv indflydelse har på plantens tolerance over for salt og tørke. Tværtimod ser det ud til, at de svækker tolerancen. I stedet er blærecellerne et bolværk mod skadedyr og sygdomme.

– Både når vi hældte saltvand på planten uden blæreceller, og når vi udsatte den for tørke, klarede den sig mod forventning strålende. Så der var et eller andet galt. Vi kunne derimod se, at den blev angrebet af små insekter – i modsætning til planterne med blæreceller. Der gik det op for mig, at blærecellerne måtte have en helt anden funktion, fortæller Max Moog, der nu er postdoc ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab og førsteforfatter til studiet, der er udgivet i tidsskriftet Current Biology.

Da forskerne analyserede, hvad der gemmer sig inde i blærecellerne, fandt de heller ikke salt som forventet – heller ikke selvom de tilførte planten ekstra salt. I stedet er der stoffer, som frastøder ubudne gæster.

– Vi opdagede, at blærecellerne både fungerer som et fysisk og kemisk forsvarsværk mod skadedyr, der vil æde planten. Når små insekter og mider trasker rundt på en plante, der er dækket af blæreceller, kan de simpelthen ikke komme til de saftige og grønne skud, som de især går efter. Og når de så prøver at gnave sig igennem blærecellerne, finder de ud af at indholdet er giftigt for dem, siger Michael Palmgren.

Indholdet i quinoas blæreceller består bl.a. af oxalsyre, som man også finder i bl.a. rabarber, og som altså virker som dødelig gift på skadedyrene.

Julefrokost bliver dyrere i år

0

Der er udsigt til en dyrere julefrokost i år – uanset om den afholdes på en restaurant eller inden for hjemmets fire vægge.

Vi nærmer os den klassiske julefrokostsæson, og igen i år skal man have flere penge op af lommen, hvis man deltager i festen. Hvis julefrokosten afholdes ude i byen på fx en restaurant eller en cafe, så er regningen steget med 5,3 pct., hvis vi sammenholder de nyeste tal i forbrugerprisindekset fra oktober 2023 med oktober 2022. Vælger man i stedet at købe ind til festen i supermarkedet, så vil regningen for fødevarer samlet set lyde på 3,5 pct. mere end den gjorde sidste år. Til sammenligning er den samlede stigning i forbrugerprisindekset kun 0,1 pct. i samme periode. 

– Generelt er oplevelser – herunder restaurantbesøg – blevet dyrere i løbet af det seneste år, og derfor skal man forvente, at regningen er højere, når der skal afregnes. Vælger man i stedet at tage turen til supermarkedet og lægge de traditionelle julefrokostvarer i indkøbskurven, kan der være stor forskel i udviklingen alt efter, hvad man køber. Fx er æg og friske grøntsager steget henholdsvis 7,2 og 7,8 pct. i pris. Til gengæld ligger prisen for varer som svinekød, smør og fisk på omkring samme niveau som for et år siden, siger Christian Lindeskov, afdelingsleder i Danmarks Statistik og fortsætter:

– Stigningerne på såvel fødevarer som restaurantbesøg skal ses i lyset af, at de allerede var steget fra oktober 2021 til oktober 2022, og nu er de fra oktober 2022 til oktober 2023 steget yderligere. Dog kan vi se, at fødevarer generelt er faldet en smule i pris siden juli 2023.

Barbering af SU-længden kan koste dyrt

0

Hver tredje studerende på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser er afhængig af ekstra SU

Hvis regeringen gør alvor af idéen om at skære det ekstra SU-år, risikerer man at mistrivslen vil stige, og reelt gambler regeringen med, hvor mange it-specialister, ingeniører og naturvidenskabelige kandidater, der i sidste ende kommer ud til erhvervslivet.

I en ny undersøgelse foretaget af Ingeniørforeningen, IDA blandt 2.351 studerende på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, er det nemlig over halvdelen af de medvirkende, der svarer, at de får, eller måske får brug for det ekstra SU-år.

Blandt de medvirkende i undersøgelsen er der mange forklaringer på, hvorfor de regner med at gøre brug af det sjette SU-år. Flere angiver, at det ikke har været muligt at tage de kurser, de skal bruge. Mange har fået SU på et tidligere studie, hertil kommer at en diplomingeniør, der vil læse til civilingeniør, automatisk vil ramme loftet, hvis det ekstra SU-år sløjfes af politikerne.

Formand for IDA Laura Klitgaard mener, at regeringen spiller højt spil, og reelt indfører det udskældte uddannelsesloft igen.

– De videregående uddannelser er ikke industrihaller, hvor der produceres færdiguddannede på samlebånd. Det er mennesker af kød og blod, der kan have valgt en forkert uddannelse, og derfor skifter til en anden uddannelse, der passer dem bedre. De vil nu blive straffet økonomisk, hvilket ikke giver mening, siger hun.

Laura Klitgaard understreger desuden, at studerende på linje med andre befolkningsgrupper bliver ramt af sygdom og stress, hvilket kan forsinke studiet.

– Det er efterhånden gået op for de fleste, at det ikke er en god idé at svinge pisken over de unge. Derfor kan det også undre, at man med Excelarks-politik nu igen vil øge presset på de studerende til fordel for en økonomisk gevinst. Ikke mindst set i lyset af, at regningen i sidste ende kan blive større end gevinsten, hvis færre gennemfører deres uddannelser, siger hun.

Studerende på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser bruger i gennemsnit, hvad der svarer til en fuldtidsstilling på at studere, og tiden på et studiejob skal lægges oveni.

– Økonomisk set er SU ikke en guldgrube. Studerende skal have en supplerende indkomst, hvis tingene skal hænge sammen. Det medfører også en presset kalender for de studerende, som aldrig har været mere pressede, end de er i dag, siger Laura Klitgaard.

Samme undersøgelse viser at andelen af studerende, der ofte eller meget ofte føler sig stressede er steget voldsomt, og nu ligger på over 50 procent.

Kønsneutrale toiletter vækker bekymring hos ekspert

0

Kønsneutrale toiletter vinder indpas på både danske restauranter og i butikker, men det kræver nye hygiejnevaner på toiletterne, lyder meldingen fra hygiejneekspert.

København, den 22. november 2023 – Flere af de største internationale virksomheder som Google, Microsoft, Danfoss og senest IKEA ved Dybbølsbro i København har afskaffet kønsopdelte toiletter og erstattet dem med kønsneutrale. Og i løbet af året har toiletbølgen også ramt danske restauranter. Den stigende popularitet med kønsneutrale toiletter kræver dog helt nye spilleregler på toilettet, så hygiejnen ikke bliver forringet.

Sådan lyder opfordringen fra Maria Brix Balle, der er biolog og hygiejneekspert i hygiejnevirksomheden Initial.

– Der er nogle hygiejniske udfordringer ved kønsneutrale toiletter, da mænd har mulighed for at stå op og tisse, hvilket helt naturligt giver rekyl, og derfor spreder urin på brættet. Mange tager et stykke papir og tørrer brættet, men i stedet for at fjerne urinbakterierne fra brættet, bliver de spredt rundt på hele brættet. Det er problematisk, hvor brættet pludselig bliver en reel smittekilde.

I stedet for at tørre brættet af for urin eller tisse stående er den bedste løsning ifølge Maria Brix Balle at benytte en decideret seat-cleaner, der indeholder bakteriedræbende middel.

Offentlige toiletter er ofte hygiejnesyndere, viser en undersøgelse fra Initial, der er foretaget blandt 1.001 danskere. 14 procent af respondenterne oplever ofte urin og fæces på brættet, mens 48 procent af respondenterne sjældent eller aldrig lukker toiletlåget, når de trækker ud, hvilket resulterer i, at godt en million dråber med bakterier hvirvles op og sætter sig på alt fra toiletbrættet til dørhåndtaget og armaturet.

De kønsneutrale toiletter vinder i stigende grad frem og kræver kun små tiltag og ændringer for danskerne at øge hygiejnen på toiletterne.

Ny aftale: Alle Folketingets partier vil vende udviklingen ved domstolene

0
(Foto: AVISEN)

Regeringen og alle Folketingets partier har i dag indgået en ny flerårsaftale for domstolenes økonomi for 2024-2027. Med aftalen får domstolenes økonomi et historisk løft, der bl.a. skal vende udviklingen i domstolene med stigende sagsbehandlingstider, mangel på retssale og behov for styrket it-understøttelse. Som en del af aftalen implementeres en række anbefalinger fra Rørdam-udvalget og Retsplejerådet.

Justitsminister Peter Hummelgaard er sammen med alle Folketingets partier blevet enige om en ny flerårsaftale for domstolenes økonomi for 2024-2027. Domstolene er i dag udfordrede af stigende sagsbehandlingstider, mangel på retssale og ældre it-systemer, som betyder, at både borgere og virksomheder i dag venter længe på at få deres sag afgjort. Med den nye aftale vil regeringen og aftalepartierne give domstolene et historisk højt og tiltrængt løft med i alt ca. 2,3 mia. kr. over perioden, som skal understøtte en flerårig indsats for at håndtere domstolenes udfordringer.

Regeringen og aftalepartierne vil med aftalen styrke domstolenes sagsbehandling markant ved at give domstolene mulighed for at ansætte flest mulige dommere og et stort antal domstolsjurister og kontorfunktionærer.

Den nye flerårsaftale skal samtidig sikre flere og bedre retssale, så flere retter har de rigtige rammer til at behandle det stigende antal komplekse og langvarige straffesager med mange tiltalte. Aftalen skal også styrke domstolenes it-understøttelse til gavn for borgere og professionelle brugere.

Regeringen og aftalepartierne er hertil enige om at styrke domstolene i Grønland og på Færøerne for bl.a. at afhjælpe sagsophobning, lange sagsbehandlingstider og efterslæb i forhold til it-understøttelse.

Regeringen og aftalepartierne vil som led i aftalen gennemføre en række forenklinger af retsplejen på baggrund af anbefalinger fra Rørdam-udvalget og Retsplejerådet. Partierne er bl.a. enige om at forhøje nævningegrænsen fra 4 til 6 år og forhøje appelgrænsen for civile sager fra 20.000 kr. til 50.000 kr.

Justitsminister Peter Hummelgaard siger:

– Jeg er enormt glad for, at alle Folketingets partier står bag en meget solid flerårsaftale, som skal vende udviklingen ved domstolene. Det er ingen hemmelighed, at domstolene de seneste år bl.a. har været ramt af stigende sagsbehandlingstider. Det udfordrer retssikkerheden, for retssikkerhed er også at få sin sag afgjort inden for rimelig tid. Derfor har det været nødvendigt fra politisk side at tage ansvar. Med flerårsaftalen forpligter vi os til en flerårig indsats, hvor hovedfokus er at nedbringe sagsbehandlingstiderne. Det glæder mig også, at vi med flerårsaftalen tager initiativ til en styrkelse af domstolene i Grønland og på Færøerne.

Preben Bang Henriksen (V):

– De ventetider, vi ser i dag hos de danske domstole, er helt uacceptable og sætter i den grad spørgsmålstegn ved retssikkerheden i Danmark. Ventetiderne medfører, at både personer og virksomheder i væsentligt omfang afholder sig fra at søge en retslig afgørelse på evt. uoverensstemmelser. Mange har derfor ret, men får aldrig ret. Derfor er det glædeligt, at et stort flertal i Folketinget nu handler på problemet. Vi tilfører domstolene en stor økonomisk indsprøjtning og forhøjer dommernes afgangsalder, hvilket i sig selv burde medføre en væsentlig hurtigere sagsbehandling.

Men herudover foretager vi også væsentlige forenklinger af de regler i retsplejeloven, der i dag gør systemet trægt og langsomt. Det gælder ikke mindst ved tiltaltes udeblivelse fra retsmøder, hvor dommer, domsmænd, anklager, forsvarer mv. i dag i vidt omfang kan gå hjem med uforrettet sag. En regulering af appelgrænserne i såvel straffe- som civile sager vil samtidig lette presset på landsretterne, så retssager generelt kan færdigbehandles væsentlig hurtigere. Alt i alt en god dag for retssikkerheden og for danskerne.

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):

– Det vigtigste i denne aftale er, at vi begynder genopretningen af domstolene og de lange sagsbehandlingstider. Det ærlige svar er nok, at det tager tid, fordi der er en øvre grænse for, hvor mange dommere det er muligt at uddanne i aftaleperioden. SF’s fokus har været, at der ikke fjernes flere funktioner fra landdistrikterne og de mindre byer. Borgeren skal ikke have længere til retten, og vi glæder vi os over, at landsretten på Nykøbing Falster er reddet, at vi nu kommer et skridt nærmere på at kunne beslutte en ny byret på Bornholm, og at der ikke lukkes bitingsteder. Det er vi lykkedes med.

Tobias Grotkjær Elmstrøm (M):

– Det er ingen hemmelighed, at det står skidt til med de danske domstole. Særligt sagsbehandlingstiderne er alt for høje. I dag er sagsbehandlingstiderne 255 dage for straffesager og 668 dage for civile sager. Det er simpelthen urimelige tal, der går udover alle involverede parters retssikkerhed.

Som advokat har jeg i årevis set, hvordan sagerne bliver trukket i unødigt langdrag. Som eksempel kan jeg nævne, at der i september 2022 landende en sag på mit skrivebord om grov vold. I dag, mere end et år senere, har vi stadig ikke hørt fra retten, hvornår sagen skal for en dommer. Det er selvfølgelig ikke godt nok. Det er krænkende for de involveredes retssikkerhed. Derfor er jeg en stolt politiker og ikke mindst advokat i dag, når vi med en bred flerårsaftale for domstolene, nu afsætter 2,3 milliarder kroner over perioden 2024-2027 for at kunne nedsætte sagsbehandlingstiderne ved blandt andet at ansætte flere dommere, forbedre faciliteterne og smidiggøre it-systemerne. Med aftalen sikrer vi danskernes retssikkerhed.

Betina Kastbjerg (DD):

– I Danmarksdemokraterne er vi glade for, at vi med aftalen sikrer flere midler, der kommer til at bidrage til at nedbringe sagsbehandlingstiden ved domstolene. For det er grundlæggende helt afgørende for retsfølelsen, at ofre udsat for kriminalitet ikke skal vente så længe på en afklaring af deres sag, som de alt for ofte skal i dag. Derfor er det godt, at vi nu giver domstolene den nødvendige økonomiske saltvandsindsprøjtning, der skal til, for at domstolene og deres mange dygtige ansatte får de bedste rammer til nedbringelse af sagsbehandlingstiderne. Samtidig er vi glade for, at vi er med til at sikre, at der fortsat vil være lokal adgang til retsvæsenet, således at vi sikrer balancen mellem land og by.

Steffen Larsen (LA):

– For Liberal Alliance har det været afgørende at finde nogle sunde balancer i forhold til retssikkerheden i denne aftale. Vi får med aftalen over tid sikret, at flere sager kan komme rettidigt igennem domstolene, at vi får ansat flere dommere og at en række af retsprocesserne bliver mere smidige, alt imens vi søger at begrænse, at den smidighed går for meget ud over retssikkerheden.

Mai Mercado (KF):

– Vi er et parti, der tager ansvar, og derfor er vi selvfølgelig med i aftalen. Det er vigtigt for retsfølelsen, at straffesager ikke bare parkeres på ventelister, men bliver behandlet hurtigst muligt, så ofre og pårørende kan komme videre. Når det er sagt, er vi meget opmærksomme på, at retssystemet hænger sammen på tværs af kriminalforsorg, politi- og anklagemyndighed og domstolene. Derfor kommer vi til at følge udviklingen nøje, så de styrkede domstole ikke bare skaber nye flaskehalse andetsteds – særligt hvad angår pladser og antallet af fængselsbetjente i fængslerne.

Rosa Lund (EL):

– For Enhedslisten er det vigtigt at sagsbehandlingstiderne i domstolene bliver nedbragt, og det håber vi at denne aftale kan sikre. Det er vigtigt for os, at vi følger udviklingen og evaluerer tiltagene, hvis det ikke virker, ligesom at det er vigtigt, at der løbende bliver sat nok penge af, hvis det skulle vise sig, at de midler, der er sat af, ikke er tilstrækkelige.

Zenia Stampe (RV):

– Vi er glade for, at der endelig bliver gjort noget ved de lange sagsbehandlingstider ved domstolene. Lange ventetider går både ud over retssikkerheden og retsfølelsen. Især de civile sager har været hårdt ramt, og selvom det ikke handler om højt profilerede straffesager, så kan der været meget på spil for helt almindelige mennesker.

Mette Thiesen (DF):

– I Dansk Folkeparti tager vi selvfølgelig ansvar for at sikre en kortere ventetid ved danske domstole. Det handler ganske enkelt om retssikkerhed for ofrene. Vi kommer også til at følge nøje med og konstaterer, at der ville være mindre ventetid og færre problemer i fængslerne med overbelægning – hvis man udviste mere konsekvent – og fratog statsborgerskabet fra dem, der ikke fortjener det. Denne aftale er dog et lille nødvendigt skridt, og det støtter vi selvfølgelig i Dansk Folkeparti.

Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen (ALT):

– I Alternativet er vi med i aftalen for at sikre, at sagsbehandlingstiderne ved vores domstole sænkes, så vi sikrer større retssikkerhed. Samtidig har det været vigtigt at sikre bitingsteder i hele landet, for ikke at skabe en større geografisk ulighed. Aftalen indeholder en række forenklinger i retsplejen, dem følger vi tæt gennem evaluering, for at være sikker på, at forenklingerne ikke skader borgernes retssikkerhed.

Pernille Vermund (NB):

– De lange og stigende sagsbehandlingstider i de danske domstole har længe været et problem og til stor gene for både borgere og virksomheder. Det udfordrer retssikkerheden, hvilket er helt uacceptabelt. Det er ikke sådan lige at rette op på problemerne, medmindre der bliver et flertal i Folketinget, som vil indrette samfundet mindre regeltungt og løse udlændingepolitikken fra bunden. Men forhåbentligt vil denne aftale, der giver et historisk og tiltrængt løft til domstolene og har et hovedfokus på at nedbringe sagsbehandlingstiderne, være med til at vende udviklingen til det bedre. Derfor er vi i Nye Borgerlige glade for at være en del af aftalen.

Bjørn Brandenborg (S):

– Det her er en vanvittig vigtig aftale, som vi er meget glade for i Socialdemokratiet. Vores domsstolssystem har længe været presset med lange sagsbehandlingstider til følge. Det er ikke tilfredsstillende. Hverken for de danske borgere, som kan opleve det svært ved at få prøvet sin sag, eller for den generelle retssikkerhed. Med denne nye, brede og flerårige aftale får vi nu taget ordentligt fat om udfordringerne ved domstolene, så vi kan få nedbragt de lange sagsbehandlingstider.

Gummitandbørster indført i arrester og fængsler

0

For at minimere risikoen for voldelige overfald og selvskade i danske arrester og fængsler er der indført mulighed for at indkøbe gummi- og plastikgenstande.

En tilspidset tandbørste eller toiletbørste kan være et farligt våben over for både indsatte og ansatte.

Derfor har kriminalforsorgen nu indført mulighed for at indkøbe gummi- og plastikgenstande som alternativ til nogle af de genstande, der udleveres til indsatte. De nye gummi- og plastikgenstande er udført i hårdt, bøjeligt gummi og omfatter blandt andet tandbørster, toiletbørster, service og bestik.

De alternative genstande kan indkøbes i de afdelinger og institutioner, hvor det vurderes relevant. Muligheden for at indkøbe de nye genstande ses som et vigtig skridt i at minimere risikoen for overfald på både indsatte og ansatte samt selvskade hos de indsatte:

– Sikkerhed har højeste prioritet i kriminalforsorgen, og vold og trusler i vores institutioner er
helt uacceptabelt. Derfor har vi i flere år arbejdet med at hindre og minimere antallet af episoder, og det er lykkedes at nedbringe antallet. Det arbejde fortsætter vi selvfølgelig med.
Derfor sætter vi nu ind på at forebygge, at inventar udformes til våben. Muligheden for at
indkøbe gummi- og plastikgenstande kan være med til at minimere antallet af episoder rettet
mod personalet, da det bliver sværere at udforme våben, ligesom det er et vigtigt skridt mod
at minimere risikoen for selvskade, siger direktør i kriminalforsorgen, Ina Eliasen.

Kriminalforsorgen har over en årrække haft et massivt fokus på at nedbringe vold og trusler i fængsler og arrester mod sine medarbejdere. Det har medført, at antallet af episoder er faldet 45 procent i perioden 2017-2022.

Faldet i episoder er resultatet af et langsigtet arbejde med at identificere problemer og igangsætte forebyggende indsatser. Indsatserne tager udgangspunkt i, at kriminalforsorgen i 2015 indførte en nultolerance over for vold og trusler mod ansatte. Nultolerancen betyder, at alle strafbare episoder mod ansatte politianmeldes. Derudover er der blandt andet indført skærpede disciplinære sanktioner, herunder at indsatte, der overfalder personale, overføres til afdelinger med højere sikkerhed.

Konkret er antallet af episoder med trusler mod ansatte i perioden 2017-2022 faldet 55 procent, mens antallet af episoder med vold eller forsøg på vold i samme periode er faldet 16 procent. I samme periode af det gennemsnitlige belæg steget 18 procent.

Blandt andet bestik-serien er udviklet i den svenske kriminalforsorg, hvor flere af hjælpemidlerne blandt andet anvendes. Det har været muligt at indkøbe de nye hjælpemidler siden sommer 2023.

Den Danske Dyrlægeforening opfordrer til selvransagelse i hestebranchen

0

Onsdag den 22. november blev første del af Operation X – Hestemilliardærens hemmeligheder sendt på TV2 efter domstolenes afgørelse om, at programmets skjulte optagelser er i offentlighedens interesse vedrørende dyreetik og dyrevelfærd. Dokumentaren viser via skjulte optagelser, hvordan nogle heste trænes, hvilket har affødt voldsom bekymring og en kraftig opfordring fra Den Danske Dyrlægeforening til selvransagelse i hestebranchen. Alle aktører i branchen har et ansvar for at sikre god hestevelfærd.

Den Danske Dyrlægeforening, der blandt andet repræsenterer danske hestedyrlæger, tager kraftigt afstand fra enhver form for ridning, hvor heste lider fysisk eller psykisk overlast, hvor udstyr giver anledning til sår, samt hvor forkert anvendelse af hjælpemidler påfører hesten ubehag under tvang.

Ginnie Holmes Hørning, formand for DDDs Faggruppe Heste, udtaler:

– Det er uacceptabelt, at heste lider fysisk og psykisk overlast som følge af træning.

Dyrlægeforeningens opgave er at støtte dyrlægernes virke, og det er afgørende, at branchen er åben for de forbedringer, som dyrlægerne peger på.

– Som dyrlæger skal vi agere som hestenes advokater, når det kommer til faglige spørgsmål om hestenes sundhed og velfærd, påpeger Ginnie Holmes Hørning.

– Det er vigtigt for os som en forening at sende et signal til hestedyrlægerne om, at vi støtter dem i deres virke for at varetage hestenes tarv – uanset om der er tale om heste på elite- eller hobbyniveau. Dyrlægerne opfordres til tydeligt at sige fra, hvis de oplever kompromitteret hestevelfærd.

Udover de tydelige problemer som følge af uhensigtsmæssig træning, understreger Den Danske Dyrlægeforening vigtigheden af at fokusere på de mere subtile belastninger af hestene.

– Ud over åbenlys forkert brug af hjælpemidler er der også brug for selvransagelse i hestebranchen om de metoder, der anvendes og som kompromitterer hestens normale fysiologi, siger Ginnie Hørning.

Her tænker hun fx på brugen af såkaldt rollkur, hvor hesten tvinges til at gå unaturligt lavt med hoved og hals under træning.

– Her har vi som dyrlæger en vigtig rolle i at italesætte dette og hjælpe branchen til at hestens velfærd har højeste prioritet. Vores klare forventninger er, at den aktuelle opmærksomhed fra offentligheden og rapporten fra Det Dyreetiske Råd, der blev udsendt tidligere på året, vil åbne op for en positiv udvikling i branchen. Hestebranchen har siden rapportens udgivelse mødtes regelmæssigt i Hestevelfærdsforum, hvor de rejste problemstillinger drøftes.

Region Syddanmark ændrer budget og tidsplan for oprensningen af forureningen ved Himmark Strand

0

Opgaven med at fjerne forureningen ved Himmark Strand bliver både større og dyrere end forventet. Det skyldes bl.a., at udbredelsen af forureningen er mere omfattende end tidligere antaget, og at der er brug for en stærkere dæmningsløsning for at kunne rense havbunden op.

For at fjerne forureningen ved Himmark Strand skal der samlet graves ca. 70.000 m3 forurenet jord op fra stranden og under havbunden. Derefter skal området genetableret med ren jord, så natur og fritidsliv kan normaliseres igen. Prisen for det samlede arbejde forventes at ligge i omegnen af 350 mio. kr.

Det er en fordobling i forhold til den tidligere anslåede pris. Den markante stigning skyldes bl.a., at undersøgelser har vist, at havbunden har så ringe en bæreevne, at der er behov for en stærkere dæmningsløsning end den, der i første omgang var tænkt til at holde havvandet ude, mens forureningen under havbunden fjernes. Undersøgelser har også vist, at det er nødvendigt at tage hensyn til risikoen for, at grundvand kan trænge op igennem havbunden og potentielt oversvømme udgravningen nedefra.

En anden medvirkende årsag, til at regningen er vokset, er, at det har vist sig, at forureningen er mere omfattende end tidligere antaget, og at der derfor skal fjernes mere forurenet jord fra området. Dertil har det også betydning, at der, siden det seneste prisoverslag blev udarbejdet, har været inflation på materialer, arbejdsløn og bortskaffelse af forurenet jord.

Poul Erik Jensen (S), der er formand for Miljøudvalget i Region Syddanmark, siger:

– Vi står over for en meget omfattende og kompleks generationsforurening, der har spredt sig ud under havbunden. Det kræver udvikling af nye oprensningsløsninger og i dette tilfælde en mere robust dæmningsløsning, som kan være vanskeligt at prissætte, inden projektet er gået i gang. Vores rådgiver vurderer, at prisen på projektet fordobles. Det kan vi ikke klare inden for de midler, der er øremærket oprensningen på Himmark Strand, og det får vi brug for at gå i dialog med Folketinget om.

Tidsplanen skubbes

Region Syddanmark skulle have sendt oprensningsopgaven på Himmark Strand i udbud i sommeren 2023, men udbuddet er nu udskudt til 1. kvartal 2024. Det skyldes et omfattende arbejde med at sikre tilladelserne til projektet. Tilladelserne omfatter både etablering af arbejdspladser, gravearbejdet, etablering af adgangsveje, opmagasinering af jord, der ikke er forurenet, etablering af dæmninger, udledningstilladelser m.v.

Himmark Strand ligger i et Natura2000-område, og derfor er det vigtigt, at regionen sammen med relevante myndigheder sikrer, at oprensningen påvirker den omkringliggende, sårbare natur så lidt som muligt. Endvidere har det forsinket processen, at regionen har haft et ekstra kvalitetstjek af den valgte løsning for at være sikre, at projektet, der skal i udbud, har en tilstrækkeligt kvalitet.

Regionen forventer, at første spadestik på oprensningen kan ske i 2025, og at projektet er færdigt inden udgangen af 2027.

Borgermøde i 2024

Regionen vil invitere borgerne i området omkring Himmark Strand til et nyt borgermøde i løbet af 2024, når arbejdet med udbud, tilladelser og anlægsprojektet nærmer sig en mere færdig form.

Fakta om Himmark Strand

Himmark Strand blev udnævnt til Danmarks 10. generationsforurening i december 2019. Baggrunden, for at Himmark Strand er en generationsforurening, er kraftig og omfattende forurening med oliestoffer og klorerede opløsningsmidler. Danfoss bidrager med 25 mio. kr. til oprensningen på Himmark Strand.

Region Syddanmark, Sønderborg Kommune og Danfoss indgik i 2021 en partnerskabsaftale, som har været med til at sætte rammerne for arbejdet med selve oprensningen.

FOA har sat fremtidens hold

0

Fagforbundet FOA har på sin kongres i Aalborg valgt den ledelse, der skal tegne og udvikle forbundet de næste år. I spidsen står forbundsformand Mona Striib. ”For mig er det en påmindelse om at holde fødderne på jorden, snuden i sporet og arbejde solen sort for FOAs medlemmer.”

Til stående klapsalver fra 569 delegerede er Mona Striib i dag genvalgt til forbundsformand for FOA.

– Det er en kæmpe ære, som gør mig meget glad og rørt. At være forbundsformand kræver ydmyghed over for opgaven – for den er stor. For mig er det en påmindelse om at holde fødderne på jorden, snuden i sporet og arbejde solen sort for FOAs medlemmer, siger Mona Striib.

Hun har stået i spidsen for FOA siden 2018 og sekunderes fortsat af næstformand Thomas Enghausen i den kommende kongresperiode.  

FOAs 6. ordinære kongres fandt sted i lyset af trepartsforhandlingerne om et lønløft og de forestående overenskomstforhandlinger på det offentlige område.

Siden tirsdag har de delegerede i Danmarks tredjestørste fagforbund været samlet for at fastlægge visionerne for FOAs arbejde i de kommende fire år. 

Med kongressens mål er der givet et stærkt mandat til det fremadrettede arbejde, siger Mona Striib:

– Vi skal have et arbejdsliv, vi kan holde til – et arbejdsliv, hvor vores faglighed og indsats bliver anerkendt. Vi skal kæmpe for det velfærdssamfund, vi har bygget gennem generationer, som er kernen i et lige samfund.

Fagforbundet FOAs politiske ledelse består af:

Mona Striib, forbundsformand
Thomas Enghausen, næstformand
Tanja Nielsen, sektorformand i FOAs Social- og Sundhedssektor
Kim Henriksen, sektorformand i FOAs Pædagogiske sektor
Pia Heidi Nielsen, sektorformand i FOAs Kost- og Servicesektor
Thomas Brücker, sektorformand i FOAs Teknik- og Servicesektor
Helena Mikkelsen, fagpolitisk ordfører
Maria Klingsholm, fagpolitisk ordfører
Joan Lindskov, fagpolitisk ordfører

At skabe er at håbe – Agnete Brinch fejrer ti år...

0
KUNST. Agnete Brinch udstiller i september i Fredericia Kunstforening. Det sker i anledning af tiåret for hendes kunstneriske projekt Kvinder der forandrer verden. Siden...

SF kræver forklaring på lukning af asylcenter i Jelling

0
POLITIK. Beslutningen om at lukke asylcenteret i Jelling i 2026 møder nu kritik fra SF, der kalder beslutningen både uforståelig og ødelæggende for lokalsamfundet. Asylcenteret...

Regeringen tager næste skridt mod reklameforbud for usunde fødevarer rettet mod børn

0
POLITIK. Regeringen vil stramme markedsføringsloven og forbyde reklamer for usunde føde- og drikkevarer rettet mod børn under 15 år. Men et forbud skal fungere...

Milliardbombe mod Google: EU afslører 11 års snyd

0
BUSINESS. EU’s konkurrencemyndigheder har slået hårdt ned på Google. Efter mere end et årti med ulovlige metoder på onlinereklamemarkedet er techgiganten blevet idømt en...

3.000 falske Labubu-dukker fanget i tolden

0
SKAT. De er populære blandt unge og ses overalt i modebilledet og på sociale medier. Labubu-dukken hænger ofte på en taske eller bruges som...

Rekordmange syddanskere til åbent hus på sygehuse og sociale institutioner

0
REGIONEN. Næsten 6.700 syddanskere tog imod invitationen, da Region Syddanmark søndag den 7. september åbnede dørene til sygehuse, ambulancestationer og sociale institutioner. De besøgende fik...