KL og BL: Behandling og forebyggelse skal ud til borgerne i almene boligområder

0

Landets kommuner og almene boligforeninger går nu sammen om en konkret plan for at styrke det nære sundhedsvæsen.

KL og BL – Danmarks Almene Boliger offentliggør i dag et udspil med en række forslag og anbefalinger, der kan bringe det nære sundhedsvæsen helt tæt på borgernes hverdag og rykke forebyggelse og behandling tættere på dér, hvor almindelige mennesker har brug for hjælp til de mest udbredte sygdomme. 

De almene boligområder kan blive en platform for sundhed til gavn for både store og små lokalsamfund i hele landet. Der er nemlig almene boliger i alle landets kommuner, og de huser én million borgere, har 600.000 boliger og en lang række andre fællesfaciliteter. Derfor er der et stort potentiale i at tænke sundhed og boliger endnu mere sammen.

Udspillets tre hovedpunkter er:

Sundhedsarkitektur

Når almene boliger renoveres, skal sundhed integreres både i den enkelte bolig, i fællesarealerne og i fællesfaciliteterne. Der skal fx etableres sundhedsfaciliteter i almene boligområder, ligesom boligerne skal tilpasses flere stadier i livet – også hvis man bliver syg og får brug for pleje eller hjælpemidler herunder også velfærdsteknologiske løsninger. Dette skal understøttes i en ny boligaftale, som i høj grad bør sammentænkes med den ny sundhedsreform.

Fremskudte indsatser

Potentialet i almene boligområder til at danne ramme om borgernære sundhedsindsatser er stort. Derfor skal vi også udnytte rammerne i boligområderne bedre, så vi kan styrke de borgernære sundhedsindsatser og sikre, at flere af de borgere, som har allermest brug for det, har nemmere adgang til sundhedstilbud. Vi skal tænke i færre indlæggelser og flere ”udlæggelser”. Der skal fx flere læger, tandlæger og fysioterapeuter ud til de mest syge borgere.

Mobilisering af civil- og lokalsamfund

I de almene boligområder er der en menneskelig infrastruktur i form af beboere, boligsociale medarbejdere og ejendomsfunktionærer, som sammen med andre civilsamfundsaktører kan inddrages i arbejdet med at styrke den nære sundhedsindsats. Kommunerne vil aktivt opsøge dialog med civilsamfund og erhvervsliv om, hvad der kan løftes i fællesskab, og hvordan andre beboere fx kan bidrage ved at spotte tegn på sygdom, forværring af sygdom eller lignende.

– Danskerne, som de er flest, har brug for et sundhedsvæsen, der er tæt på deres hverdag og hjælper dem med at leve et godt og aktivt liv – dér hvor de bor. Derfor skal potentialerne i de almene boligområder udnyttes bedre, så sundhed integreres i både den enkelte bolig og i fællesfaciliteterne. Og vi skal give bedre rammer for, at civilsamfundet kan bidrage. Det kan fx være, at andre beboere eller ejendomsfunktionærerne, som alligevel bevæger sig rundt i boligområderne, kan hjælpe med at spotte tidlige tegn på sygdom hos en borger, siger Sisse Marie Welling, formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg med ressortansvar for sundhedsområdet.

– Uligheden i sundhed er blevet for stor. Det gælder ikke mindst for mange af de borgere, der bor i almene boliger. Desuden er det sådan, at hvis vi skal have sundhedsvæsnet til at hænge sammen både menneskeligt og samfundsøkonomisk, er det den rigtige vej at gå, hvis vi styrker den nære sundhed dér, hvor folk bor. Derfor er de almene boligområder en oplagt platform for nye løsninger, tilføjer og slutter, Bent Madsen, administrerende direktør i BL – Danmarks Almene Boliger.

Kun en tåbelig mand frygter ikke haven

0

De danske mænd er overrepræsenterede i ulykkesstatistikken for havearbejde, og det er der en god forklaring på, lyder det fra det medlemsejede GF Forsikring.

April er sæsonstart for havearbejde for de omkring en million danske husejere – og her bør især mændene tænke sig godt om. Tal fra Ulykkes Analyse Gruppen ved OUH viser nemlig, at mere end halvdelen af de tilskadekomne ved haveulykker i sommerhalvåret i 2023 var mænd – og at mere end halvdelen af dem var mellem 50 og 74 år. Det får direktør for Skadehjælp ved GF Forsikring, Martin Rundager, til at advare især den mandlige del af befolkningen, når nu foråret og havearbejdet banker på.

– Nu står vi overfor endnu en havesæson – og vores erfaringer viser, at aktiviteterne i haverne ofte hvert år resulterer i, at vores medlemmer anmelder skader i forbindelse med havearbejde. Og hvert år er det den midaldrende mand, der oftest kommer til skade i haven. Vi opfordrer derfor til at gå forsigtigt til værks, når haven trænger til en kærlig hånd – for de fleste ulykker kan faktisk undgås, siger han.

Pas på i haven, mand!
Skaderne kommer ofte, når de danske haveejere tager motoriserede haveredskaber i brug, ligesom stigen kræver sine ofre. Ifølge videncentret Bolius ligger hækkeklipperen øverst på listen over de farligste redskaber i haven, og stigen indtager andenpladsen. Så er hækken groet over brysthøjde, så er det ifølge Martin Rundager med at være ekstra opmærksom. 

– Mange af skaderne kan undgås, hvis man har respekt for arbejdet og tænker sig om. Brug sikkerhedsudstyr til hænder, fødder, ben og hoved. Få hjælp til at holde stigen og lad være med at bygge et eller andet usikkert stillads, når du skal op i højden. Og sidst men ikke mindst anbefaler vi, at man har tegnet en ulykkesforsikring, hvis uheldet skulle være ude, siger han.

Gode råd til sikkert havearbejde:

✓ Brug ordentligt og skridsikkert fodtøj. Badetøfler og sandaler egner sig ikke til havearbejde, heller ikke når du ”bare” slår græs. En sten, der slynges ud fra plæneklipperen, er som et projektil.

✓ Beskyt dine øjne mod splinter, stumper og grenstykker.

✓ Tag strømmen fra, eller tag batteriet helt ud af hækkeklipperen, inden du så meget som overvejer at fjerne det, der sidder i vejen i sværdet.

✓ Sluk altid plæneklipperen helt, inden du fjerner en klump græs ved afkastet.

✓ Når du klipper skranter og skråninger med plæneklipperen, så kør kun lige op og ned. Hvis du klipper på langs, risikerer du, at plæneklipperen kommer i ubalance og vælter.

Strategien og Handleplanerne

0

Når en virksomheds, en forenings eller et samfunds vision er på plads kommer turen til strategien og handleplanerne. For hvordan når vi vores vision? Eller i det mindste hvordan kommer vi tættest muligt på virkeliggørelsen af vores vision? Det handler denne 7. artikel om i serien om ”Derfor er visioner stadig vigtige”. Det er strategien og de tilhørende handleplaner, der forbinder visionen med det sted, hvor vi står i dag. Det er strategien, som viser vejen frem mod visionen, og det er Handleplanerne, der skal trække os henimod den uimodståelige vision, som vi i fællesskab har formuleret, forbundet og forpligtet os til.  

Strategiens og visionens samspil

Visionen er den ledestjerne, der både viser og fortæller om en ønsket fremtidig tilstand for den organisation, det menneske, den kommune, den nation eller det samfund, som vi taler om. Visionen som ledestjerne viser os dermed også retningen og er ”Vejskiltet” mod den ønskede tilstand. Men visionen viser os ikke detaljerne, delmålene, omvejene, elementerne, farerne og risiciene undervejs osv. Visionen handler alene om den fremtidige ønskede tilstand i form af et billede, en tanke, en fornemmelse og en tilstrækkelig beskrivelse, som danner drivkraften og energien til at sætte bevægelsen henimod visionen i gang, som jeg skrev om i sidste artikel. Detaljerne om vejen til visionen finder vi i vores strategi og de tilhørende handleplaner. Det vil sige, at vores vision realiseres via strategien med tilhørende handleplaner, hvis gennemførelse leder os i retning af den ønskede tilstand (visionen).

Det rette samspil mellem vision, strategi og handleplaner er afgørende. Det er et dynamisk samspil, der er i evig forandring, fordi verden omkring os konstant forandrer sig. Nogle er dog stadig overbeviste om og tror stadig på, at visioner skal være statiske i den periode de rækker ud til, og at der er et lineært forhold mellem vision, strategier og handleplaner. Men dette er en forældet tankegang fra industrisamfundets tidsalder, hvor Scientific Management-tankegangen florerede og som New Public Management regimet senere overtog. Arven herfra ser vi fortsat – i større eller mindre grad naturligvis – mange steder i samfundet i dag, både i samfundets institutioner, foreninger, organisationer og det private erhvervsliv. Stiafhængigheden kan være svær at håndtere.

Men i dag er det ikke nok at beslutte sig for en fastlåst vision med tilhørende fastlåst strategi og gennemføre dem ud fra en given og fastlåst plan. I dag er det nødvendigt rettidigt at genbesøge visionen med tilhørende strategier i forhold til de forandringer, som vi oplever i verden omkring os. Forandringer som ofte kommer overraskende for os, fordi vi hverken er gode nok til at se, hvad der sker omkring os eller gode nok til at tage ved lære af vor historie. Murens fald i 1989, Corona-krisen og nu Ukraine-krisen er stadig tydelige eksempler herpå.

Visionen og strategien skal derfor indtænkes i hverdagslivets gøremål, så vores daglige adfærd afspejler visionen og strategierne, ligesom vores oplevelser i hverdagen skal reflekteres tilbage ind i vores vision og strategier, så de rettidigt tilpasses og ikke står tilbage som slukkede fyrtårne. Dette bør vi alle gøre, uanset de roller og pladser vi indtager i samfundet. Med passende, rettidige intervaller bør vi foretage mere grundlæggende revisioner og nytænkning af vores vision og tilhørende strategier og handleplaner.

Den overordnede strategi

Den overordnede strategi, som vi taler om, er strategien for skabelsen og udlevelsen af vores vision med tilhørende handleplaner. Jeg omtalte den overordnede strategi i den første artikel om ”Derfor er visioner stadig vigtige”, hvor jeg talte om den overordnede handleplan for artikelserien, og den har fulgt os gennem alle seriens artikler, ligesom vi har anvendt samme metode i arbejdet omkring udviklingen af Det Ønskede Samfund.

Den overordnede strategi handler om at knytte nutiden (vores mission) til fortiden (vores historie) og tilknytte nutiden og fortiden sammen med fremtiden (vores vision) i en helt særlig proces og på en helt særlig måde. Kort fortalt består processen i fem elementer: 1) Vores overvejelser om, hvor vi står netop nu (nutiden), 2) Et tilbageblik på det som vi ønsker at fastholde og på vores hidtidige succeser (fortiden), 3) Et udsyn mod vores fremtidige tilstand (vision), 4) Strategien og 5) Handleplanerne samt de første skridt henimod visionen.

Processen er iterativ, det vil sige stadig tilbagevendende til tidligere elementer. En form for iterative loops. Fordi vi bliver klogere undervejs, verden forandrer sig, nye aktører kommer på banen og nye strategier dukker op og præger processen på nye måder. Alt dette betyder også, at visionen skal genbesøges undervejs med passende mellemrum, som tidligere beskrevet. Ellers bliver vores vision forældet, visner bort og bliver et fængsel i stedet for et markant fyrtårn. Visionen skal dog kun ændres, når der sker markante og pludselige, uforudsete omvæltninger i verden omkring os.

Den overordnede strategi og selve visionsprocessen er i sig selv spændende og komplekse. Det vender jeg lidt mere tilbage til sidste artikel i den serie.

Handleplanerne

Handleplanerne medvirker til at realisere visionen og strategien i forhold til den virksomhed, organisation, det menneske, den kommune, den nation eller det samfund, som vi taler om. Handleplanerne kan være knyttet specifikt til opgaven (missionen), ledelsesprocesserne eller de forudsætningsdannende rammefaktorer for virksomheden etc. Det kan være handleplaner om kommunikation, kompetenceudvikling, kapacitet, økonomi, personale, fysiske rammer, arbejdsmiljø, virksomhedskultur, relationer til samarbejdspartnere og listen kan med fordel fortsættes. Pointen er, at hver enkelt handleplan, skal spille sammen med de øvrige handleplaner, den overordnede strategi og selve visionen. Kun derved når vi i mål med visionen.

I næste uge runder jeg denne korte artikelserie af, hvor jeg skriver om ”Fire nøgler til visioners succes”.

Rigtig god Visions-Weekend

Erik Schwensen, Redaktionschef v. Danske Digitale Medier A/S

OBS! I denne artikelserie på 8 artikler søger jeg at give mine konkrete og bedste bud på, hvordan vi griber visionær tænkning an og for styr på den, så vi reelt, når de mål og visioner, som vi sætter os. Artiklerne er baseret på Visionsbogen ”Derfor er visioner vigtige”, som jeg skrev, drøftede og redigerede i samarbejde med Uffe Steiner Jensen, tidl. borgmester i Fredericia.

1. artikel om ”Derfor er visioner stadig vigtige” udkom den 05. april 2024 her i avisen.nu.

2. artikel om ”Vores Identitet – Hvem er vi?” udkom den 08. april 2024 her i avisen.nu.

3. artikel om ”Menneskers syn på verden” udkom den 10. april 2024 her i avisen.nu.

4. artikel om ”Værdier, etik og adfærd” udkom den 12. april 2024 her i avisen.nu.

5. artikel om ”Den visions-nære leder” udkom den 15. april 2024 her i avisen.nu.

6. artikel om ”Udformning af vores visioner” udkom den 17. april 2024 her i avisen.nu.

Tilfredsstillende årsregnskab hos familievirksomheden Ejner Hessel

0

Til trods for et årsregnskab, der viser et fald i forhold til 2022, udtrykker familievirksomheden Ejner Hessel stadig en betydelig tilfredshed med resultaterne i 2023. Et resultat for 2023, der viser styrken hos Ejner Hessel på tværs af forretningsområder.

I 2023 opnåede Ejner Hessel-koncernen et driftsresultat på 333 millioner kroner før skat og noterede en omsætningsstigning på 16% sammenlignet med 2022. Denne vækst skyldes ikke kun et øget salg af el-biler, men også en vækst inden for det kommercielle segment, importaktiviteter og eftermarkedsservice hos Ejner Hessel. Til trods for at det samlede resultat er omkring 132 millioner kroner lavere end sidste år, anser Ejner Hessel resultatet som tilfredsstillende.

Udfordringerne på bilmarkedet i 2023 omfattede bl.a. stigende renter og faldende priser på brugte el-biler. To faktorer, der har påvirket branchen som helhed i 2023.

– Jeg er meget tilfreds med årets resultat, trods de udfordrende markedsforhold. Jeg er stolt over, hvordan vores team har håndteret situationen samt den indsats, hele medarbejderstaben har leveret gennem hele 2023. Øgede renteomkostninger og et udfordret brugtbilsmarked har påvirket alle bilforhandlergrupper, men hos Ejner Hessel har vi demonstreret modstandsdygtighed og robusthed. Dette understreger vores evne til at forudse og tilpasse os markedsudviklinger, hvilket sikrede en vis stabilitet gennem 2023, siger direktør Benjamin Mahr uddyber årsresultatet for 2023 hos Ejner Hessel A/S:

Flere medarbejdere

I løbet af 2023 er Ejner Hessel vokset yderligere, idet virksomheden har udvidet sin medarbejderstab med 120 nye fuldtidsansatte, hvilket bringer det totale antal ansatte op på 1.408 medarbejdere. Denne vækst afspejler ikke kun en vækst, men også et ønske hos Ejner Hessel om at bidrage til at skabe flere arbejdspladser. Samtidig har Ejner Hessel haft stor succes med at forbedre servicen inden for eftermarkedet, hvilket har resulteret i en vækst i omsætningen på den gren af forretningen hos familievirksomheden.

Forsigtigt optimistisk på vegne af 2024

Efter et opmuntrende første kvartal ser Benjamin Mahr forsigtigt optimistisk på 2024. Brugtbilsmarkedet ser ud til at have stabiliseret sig, men det er usikkert, om denne tendens vil fortsætte i resten af 2024. Salget af nye biler er startet stærkt, men fortsat høje renter kan påvirke udviklingen over hele året.

– Jeg oplever udviklingen i 2024 med forsigtig optimisme. Brugtbilsmarkedet har fundet sig et mere stabilt niveau, men det er vigtigt, at vi hele tiden har blik for udviklingen i markedet, da det kan ændre sig hurtigt. Vores afdelinger over hele landet har leveret gode resultater i første kvartal, takket være vores stærke produkttilbud og attraktive priser. Disse resultater giver håb, men vi skal være forberedte på de udefrakommende begivenheder, der kan påvirke vores forretning. Vores resultat i 2023 skyldtes særligt vores dygtige medarbejdere og deres indsats – og det kommer også til at gøre sig gældende i 2024, afslutter Benjamin Mahr.

Omsætning: 9.068 mio. kr.

Resultat efter skat: 260 mio. kr.

Egenkapital: 1.511 mio. kr.

Resultat af primær drift (EBIT): 333 mio. kr.

Antal fuldtidsansatte pr. 31/12-2022: 1.408

Bred aftale om ældrereform

0

Ældre kan se frem til mere selvbestemmelse og faste teams i hjemmet, og medarbejderne får sat deres faglighed fri til at skabe det gode ældreliv. Med aftalen bliver der frigivet tid fra bureaukratiske opgaver til, at medarbejderne i faglige fællesskaber i højere grad kan bruge tid på kerneopgaven omsorgen og plejen af de ældre.

Regeringen og aftalepartierne; Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre er i dag blevet enige om en ny ældrereform. Aftalen kommer til at frisætte ældreområdet, og tilgangen til området vil grundlæggende blive ændret, så vi i fremtiden vil styre på kvalitet og bærende værdier om selvbestemmelse for den ældre, tillid til medarbejdere og ledelse og tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund. Desuden udvider reformen borgerens frie valg.

Ældre skal i højere grad kende de medarbejdere, der kommer i deres hjem, og derfor skal faste teams udbredes. Aftaleparterne har til dette formål afsat et ekstra engangsbeløb på 376,1 mio. kroner i 2024 ud over det varige løft på en milliard kroner. Helhedspleje skal være det bærende princip, og det indebærer, at én leverandør har det samlede ansvar for borgerens forløb. Målet med helhedspleje er, at hjælpen og plejen i langt højere grad end før gives som et sammenhængende forløb, der koordineres med den enkelte ældre ud fra det aktuelle behov.

Med aftalen får ældreplejen også en milliard kroner ekstra om året til at løfte kvaliteten, plejen og omsorgen. For at forebygge forråelse i ældreplejen og sikre kvalitet i indsatsen over for mennesker med demens afsættes desuden bl.a. ekstra 30,0 mio. kroner til forebyggelse af forråelse. Tilsyn på plejehjem forenkles og samordnes.

Borgere får bedre grundlag for at vælge mellem plejehjem med åbenhed om beboertilfredshed, og de får også flere typer af plejehjem at vælge imellem. Aftalen åbner for flere friplejehjem, og kommunale plejehjem får mulighed for at blive lokalplejehjem med flere frihedsgrader. Både offentlige og private leverandører får mulighed for at levere alle pleje- og omsorgsforløb, så det understøtter målet om helhedspleje og faste teams. Samlet understøtter reformen bevægelsen fra en velfærdsstat til et velfærdssamfund med mere lokal frihed og forandringskraft.

Vi tager i dag et syvmileskridt for at skabe det gode ældreliv. Med aftalen sætter vi mennesket før systemet. Ældre mennesker er forskellige. Den forskellighed skal ældreplejen afspejle. Derfor skaber vi rammerne for, at ældre, der har brug for hjælp og pleje, mødes i deres ønsker og behov. Vi styrer med tillid frem for minuttyranni. Med den enkelte ældres behov i centrum. Så vi danskere kan blive ved med at leve liv fyldt med livsglæde i stærke fællesskaber. Det er jeg rigtig glad for, siger ældreminister Mette Kierkgaard.

Næsten 3.000 køretøjer beslaglagt

0

For tre år siden fik politiet mulighed for at beslaglægge og bortauktionere køretøjer, som blev brugt til vanvidskørsel. Tre år efter, at reglerne trådte i kraft, viser nye tal fra Rigspolitiet, at 2.966 biler er blevet beslaglagt.

Spirituskørsel med meget høj promille, gaderæs midt i byen og kapløb på motorvejen med over 200 kilometer i timen. Det er eksempler på såkaldt vanvidskørsel, som et bredt flertal i Folketinget i december 2020 besluttede skulle straffes hårdere.

I marts 2021 trådte de nye regler vedrørende vanvidsbilisme i kraft. Reglerne indebærer blandt andet, at politiet skal beslaglægge vanvidsbilisters køretøjer på stedet – uanset ejerforhold. Når køretøjet efterfølgende er konfiskeret, har politiet mulighed for at bortauktionere køretøjerne.

Nye tal fra Rigspolitiet viser, at der i perioden 1. april 2021 til 7. april 2024 i alt er beslaglagt 2.966 køretøjer med henblik på konfiskation.

– Vanvidskørsel er foragt for fællesskabet og for menneskeliv. Vi kan se på antallet af beslaglæggelser, at stramningerne har været helt nødvendige. Men vi er ikke i mål endnu. Det kræver også en adfærdsændring. Derfor håber jeg også, at reglerne har en afskrækkende effekt, så folk tænker sig om en ekstra gang, før de træder speederen i bund, sætter sig påvirkede ind i bilen eller på anden måde udsætter andre for fare med deres hensynsløse kørsel. Regeringen vil løbende se på muligheden for at skærpe indsatsen mod vanvidskørsel, siger Justitsminister Peter Hummelgaard og bliver suppleret af Transportminister Thomas Danielsen:

– Man kommer ikke bare lige til at køre bil med en promille på mere end to eller overtræde hastighedsgrænserne med mere end 100 procent. Det skal have en klar konsekvens, når man udsætter andre for fare på den måde.

Fakta – vanvidskørsel

Ifølge færdsels- og straffeloven betegnes følgende som vanvidskørsel:

Kørsel med en hastighed på mindst 200 km/t
Kørsel med en hastighed på mindst 100 km/t og mere end det dobbelte af den tilladte fartgrænse i området.
Spirituskørsel med en promille på over 2,00
Uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder
Udviser særlig hensynsløs kørsel
Forsætlig forvolder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed
Uagtsomt forvolder betydelig skade på nogens krop eller helbred under særligt skærpende omstændigheder
Antal beslaglæggelser fordelt på landets politikredse

Politikreds Antal beslaglagte køretøjer
Bornholm 28
Fyn 286
København 186
Københavns Vestegn 209
Midt- og Vestjylland 388
Midt- og Vestsjælland 305
Nordjylland 273
Nordsjælland 213
Syd- og Sønderjylland 214
Sydsjælland og Lolland-Falster 285
Sydøstjylland 284
Østjylland 295
I alt 2.966

Nye horisonter i fertilitetsbehandling

0

Professor Jens Fedder har i 40 år forsket i fertilitetsbehandling. Han giver os her et indblik i fertilitetsbehandlingens historie og udvikling – og perspektiver og muligheder i fremtiden.

Allerede i 1790 befrugtede kirurgen John Hunter en kvinde med hendes mands sæd. Det kom der et barn ud af. Det er den første beskrivelse, der ligger af en kunstig befrugtning. I dag oplever 15 procent af alle par i Danmark på et eller andet tidspunkt nedsat fertilitet, og har derfor behov for hjælp til at blive gravide.

Professor Jens Fedder fra Klinisk Institut, SDU er en af dem, som ved mest om, hvordan man kan hjælpe de par, som er ufrivilligt barnløse. I 40 år har Jens Fedder forsket i fertilitet. Vi har spurgt ham, hvad der sker på fertilitetsområdet i Danmark.

– Fertilitetsbehandlingen har udviklet sig støt og roligt siden de første mere kontrollerede inseminationer med sæd i 1940’erne. Hvis jeg skal pege på de største milepæle, må det være IVF-behandling, altså det, man populært kalder reagensglasbehandling, og mikroinsemination, fortæller Jens Fedder.

IVF-behandling og mikroinsemination

IVF-behandling står for ”In vitro fertilisation”. ”In vitro” stammer fra latin og betyder ”i glas”. Det vil sige, at kvindens æg bliver befrugtet af mandens sæd uden for kroppen i et laboratorium. Der bliver tilsat cirka 100.000 sædceller til hvert æg, og den stærkeste sædcelle befrugter ægget.

Når ægget er befrugtet, sættes det tilbage i kvindens livmoder, hvor det i 40-50 % af behandlingerne udvikler sig til et foster, afhængigt af blandt andet kvindens alder.

Ved mikroinsemination tager man sædcellerne og renser op og udvælger den bedste til at inseminere kvindens æg med. Det vil sige, at man tager ét æg og med en nål indfører en enkelt sædcelle direkte i ægget.

-Mikroinsemination bliver brugt hos par, hvor manden har svært nedsat sædkvalitet. Det betyder, at mænd, som ellers ikke ville kunne blive biologiske fædre nu alligevel, får muligheden, fortæller Jens Fedder.

Dine hudceller kan måske blive til sædceller

I Jens Fedders laboratorium på Odense Universitetshospital har han og forskerkollegerne i mange år arbejdet på at modne sædceller i laboratoriet. Det vil sige, at de tager forstadier til sædceller – såkaldte stamceller – og ser på, om de kan udvikle dem til raske sædceller.

– Ved de indledende forsøg er der brugt såkaldte embryonale stamceller, som findes i det befrugtede æg. Det vil altså sige, at det er stamceller, som findes der, hvor fostret udvikles, forklarer Jens Fedder.

Planen er, at stamcellerne i næste fase skal komme fra hudbiopsier. Det er den såkaldte pluripotente stamcelle, Jens Fedder og hans forskerkollegaer ønsker at arbejde med. Pluripotente stamceller kan udvikle sig til alle typer af kroppens celler, afhængigt af hvilke signaler stamcellen får.

Pluripotente stamceller

Ordet pluripotent stammer fra latin, hvor ”pluri” betyder ”flere og ”potent” betyder ”magtfuld” eller ”kraftfuld”. Sammensat beskriver ordet altså noget, der har potentialet til at tage flere forskellige former. ”Pluripotent stamcelle” refererer til stamcellens evne til at udvikle sig til næsten enhver celletype i kroppen.

Udviklingen af stamcellen bliver styret af signalstoffer – for eksempel kroppens hormoner – og det omgivende miljø – altså hvor cellen befinder sig.

Efterhånden som stamcellen udvikler sig, så bliver den mere og mere specialiseret – den kan for eksempel blive til en sædcelle.

– Vores forskning har potentiale til at hjælpe mænd, som ellers slet ikke har sædcelleproduktion i testiklerne til at blive til at blive biologisk forælder, forklarer Jens Fedder.

Indtil videre er det lykkedes at få embryonale stamceller fra mus og rotter til at udvikle sig til modne sædceller. Det er mere kompliceret hos mennesker, hvor der stadig er et stykke vej med menneskelige stamceller.

Sædkvaliteten hos danske mænd har været faldende, men det ser ud til, at den tendens er stagneret de sidste 5-7 år. En del af forklaringen på den faldende sædkvalitet kan blandt andet findes i generne.

Genetik og sygdomme

-Generne betyder uhyggeligt meget for sædkvaliteten. Lige nu finder forskere verden over cirka hver 14. dag et ny gen, som har betydning for den mandlige fertilitet, fortæller Jens Fedder.

Jens Fedder og Fertilitetsklinikken samarbejder med molekylærmedicinske og klinisk genetiske afdelinger i Vestdanmark, når det handler om fertilitet og genetik. Jens Fedder forklarer, at de ikke kan undersøge for alle potentielle genetiske afvigelser, men at de er langt i forståelsen af nogle af genforandringerne. Det er for eksempel de genforandringer, som giver det såkaldte Klinefelter syndrom, hvor manden har et ekstra x-kromosom.

– Klinefelter Syndrom er for det første let at undersøge for, og samtidig er det så almindeligt, at det giver mening altid at udrede for. Også andre defekter på generne end Klinefelter syndrom kan påvirke fertiliteten negativt.

Nogle af genforandringerne fører for eksempel til en aflukning af sædvejene. Her vil man let kunne hjælpe manden ved at tage sædceller ud ved en lille nålebiopsi, og befrugte ægget via insemination. Andre genforandringer har betydning for, hvor mange sædceller manden har, og her vil såkaldt mikrokirurgi være en mulighed for at kunne hjælpe.

Mikrokirurgi

Mikrokirurgi også kaldet mikro-TESE bliver brugt, når lægerne ikke kan finde sædceller ved en almindelig nålebiopsi. Nogle gange findes der kun sædcelleproduktion i ganske små områder i testiklerne.

Også flere kvinder med kroniske sygdomme får i dag hjælp til at blive gravide end tidligere. Dels er der flere kvinder, som har en kronisk sygdom, dels er muligheden for at hjælpe dem også blevet bedre.

– Vi kan hjælpe kvinder med kroniske sygdomme som for eksempel gigtsygdomme og diabetes, selvom der er en lille smule nedsat chance ved nogle af de kroniske sygdomme, fortæller Jens Fedder.

Det er meget individuelt, hvad der kan hjælpe kvinderne, for eksempel i forhold til justering af deres medicin. Jens Fedder påpeger, at det er nødvendigt med mere forskning i fertilitetsbehandlingen ved kvinder med kronisk sygdom for mere præcist at kunne hjælpe den enkelte.

Man kan transplantere livmoderen

En anden mulighed for at hjælpe barnløse par, er at få transplanteret en livmoder. I Sverige har man siden 2014 transplanteret livmødre. Det er typisk kvinder, som har fået de børn, de vil have, som donerer deres livmoder til en kvinde, som for eksempel har fået fjernet sin livmoder i forbindelse med kræftbehandlinger.

-Det kan lade sig gøre, og der fødes raske børn, men livmoderen vil skulle fjernes igen, når man har fået de børn, man ønsker. Man fjerner livmoderen igen, fordi man ellers er nødt til at give immundæmpende behandling i hele den tid, kvinden har en ”fremmed” livmoder, forklarer Jens Fedder.

Etisk Råd har hidtil sagt nej til denne behandling i Danmark, men Jens Fedder ved, at det er noget, som jævnligt tages op, ligesom brugen af rugemødre også bliver drøftet.

Fremtidens fertilitetsbehandling

Forskerne arbejder videre på, at de kendte typer af fertilitetsbehandling som IVF og mikroinsemination fortsat udvikles, så de ufrivilligt barnløse får den bedste hjælp.

Jens Fedder peger på, at det som vil præge fremtidens fertilitetsbehandling vil være en større forståelse af, hvorfor mænds sædkvalitet er nedsat.

– Selvom vi løbende opnår teknologiske fremskridt med hensyn til behandling af mandlig infertilitet, så bør vi fortsat at prøve at forstå, hvorfor menneskers sædkvalitet ser ud til at falde. Forskning peger på, at det til dels kan skyldes miljøpåvirkninger og moderne livsstil, men der er behov for at disse sammenhænge bliver undersøgt og kortlagt bedre, forklarer han.

LA’er svarer igen på analyse fra erhvervsråd

0

Arbejdernes Erhvervsråds analyse konkluderer, at Liberal Alliances spareplan kun vil komme de rigeste danskere til gode. Det mener LAs Nikolaj Steffenauer ikke.

Liberal Alliance har meldt ud, at partiet vil spare 18 milliarder kroner på administration i den offentlige sektor og på kommunale serviceniveauer i næste valgperiode. Sådan lød det i en pressemeddelelse mandag fra Arbejdernes Erhvervsråd, hvor senioranalytiker Gustav Elias Dahl udtalte følgende:

– Det er blevet udlagt sådan, at Liberal Alliance har foretaget et kursskifte i partiets økonomiske politik. Men ser man på de nye meldinger, er det reelt den samme politik, som partiet præsenterede i sin tidligere plan. Det er kun tidshorisonten, der har flyttet sig.

– Partiet vil stadig gennemføre store skattelettelser, der primært kommer de rigeste danskere til gode, og partiet vil skære kraftigt i den offentlige sektor.

Dette har fået Steffenauer til at reagere. Han mener, at Liberal Alliance er blevet misforstået i den seneste tid.

– I den seneste tid har der været en del misforståelser og overfladiske analyser af Liberal Alliances økonomiske politik. Derfor er det vigtigt at understrege, at vores forslag om besparelser på 18 milliarder kroner i den offentlige sektor ikke handler om at underminere velfærden, men om at reformere og effektivisere. Herunder er der tale om at skære antallet af medarbejdere, der beskæftiger sig med administration, tilbage til 2018-niveau, forklarer han og fortsætter:

– Når AE taler om et “gap” på 39.000 medarbejdere, ser de bort fra den potentielle produktivitetsstigning som følge af smartere og mere teknologiintensiv offentlig forvaltning. De nye digitale løsninger og en smartere organisering af arbejdet kan forøge produktiviteten og mindske behovet for flere hænder, uden at det går ud over servicen.

Både lokalt og på landsplan har Nikolaj Steffenauer, der er spidskandidat for LA til Kolding Byråd og opstillet til EP-valget, fokus på antallet af medarbejdere i de forskellige afdelinger på eksempelvis Christiansborg og på rådhuset i Kolding.

– Det er velkendt, at ineffektivitet og bureaukrati længe har været en tung byrde på det offentlige budget. Med vores plan ønsker vi at frigøre ressourcer fra administrationen, så de kan anvendes mere direkte til velfærd og service for borgerne. Det er en omfordeling af ressourcer internt i den offentlige sektor, ikke en reduktion af den samlede velfærd. Ved at spare disse stillinger væk er der råd til flere varme hænder, siger Nikolaj Steffenauer.

Samtidig slår LA’eren fast, at skattelettelserne skal komme alle til gode, og ikke kun den rige del af befolkningen, som AE skriver.

– Vores politik er også rettet mod at sikre, at skattelettelserne kommer alle danskere til gode, ikke kun de rigeste. Det handler om at give folk mere af deres hårdt tjente penge tilbage, så de selv kan bestemme over deres økonomi. Det er i sandhed velfærd at kunne vælge selv, fordi man beholder flere af sine egne penge. Det er vigtigt at huske på, at en dynamisk og fleksibel offentlig sektor er forudsætningen for en bæredygtig velfærdsmodel. At stå stille er at gå baglæns, og det er Liberal Alliance ikke interesseret i. Vores politik handler om at ruste Danmark til fremtiden – både økonomisk og velfærdsmæssigt, siger Steffenauer og slutter:

– Ægte velfærd måles ikke blot i antallet af offentligt ansatte, men i kvaliteten og tilgængeligheden af de tjenester, der leveres til borgerne. Det er den vision, Liberal Alliance arbejder for. De medarbejdere, der spares væk, kan glimrende anvendes i det danske erhvervsliv, der skriger på arbejdskraft. Det vil være godt og fornuftigt samfundssind at frigive denne arbejdskraft til de virksomheder, der gør kagen større.

Udformning af vores visioner

0

I artikelserien om ”Derfor er visioner stadig vigtige” er vi kommet til selve udformningen af de visioner og indholdet af de visioner, som vi sætter os får at virkeliggøre. Behovet for en personlig, en forenings- og forretningsmæssig, og ikke mindst en samfundsmæssig vision dukker ofte op, når den mangler, eller måske for sent når vi oplever dybe kriser omkring os, som Ukraine-krisen er et forfærdeligt eksempel på. Gennem de første fem artikler i serien har jeg søgt at skabe fundamentet for formuleringen af selve visionen. I denne artikel kommer derfor først et kort resumé af fundamentet, inden jeg sætter fokus på visionernes indhold.

Fundamentet for visionen

Visioner bliver ofte betragtet som vejskilte. De skal pege og vise os i den retning, som vi ønsker at bevæge os ad. Visioner er en forestilling om, en oplevelse af eller et billede på en ny og bedre verden. Visionerne bør ligge tæt på vores drømme og fantasier om svaret på spørgsmålet: ”Hvad er det for en verden, vi ønsker at leve i, hvis alt er muligt? ” Men visioner skal være mere præcise end det. De skal være mere konkrete og realistiske end bare en sløret og fragmenteret drøm.

Visioner skal udspringe af, hvem vi er – vores oplevede identitet. Visioner skal afspejle vores syn på verden og de overbevisninger, som vi ønsker at leve efter. Visioner skal formuleres i overensstemmelse med vores værdier og hvilken etik og adfærd, som vi ønsker skal være fremherskende i vores liv. Visionen skal gennemsyres af de ledelsesprincipper, som vi ønsker at lede os selv og andre efter, og som vi selv ønsker at blive ledt ud fra.  Dette fundament kan du læse mere om i de forudgående fem artikler. Du finder link til dem på sidst i artiklen.   

Målet med visionen

Visionen skal være i stand til – med få ord – at virke så dragende på os, at vi ikke kan lade være med at tage det første skridt og de næste skridt mod det fælles mål. Mål som vi har sat os for at nå enten som individer, i fællesskab eller allerhelst begge dele. Visionen skal være i stand til at være den ledestjerne, der også viser vej i mørke stunder og i usigtbart vejr og terræn. Visionen viser os vej, når vores forudindtagede landkort (vores model af verden) og vores ”GPSer” ikke stemmer overens med den virkelighed, der folder sig ud foran os.

Visionen skal være langsigtet, og visionen skal holde os på rette kurs, uanset hvilke orkaner og storme, der raser omkring os og/eller inden i os selv.

Samtidig skal vi være i stand til justere visionen, og kursen vi har sat, når radikale sceneskift sker. For de sker og de kommer sjældent alene. Klima-krisen, Corona-krisen og netop nu Ukraine-krisen er desværre ”gode” eksempler herpå. Men også når radikale sceneskift sker på det personlige plan.

Men disse sceneskift og kriser skal ikke holde os tilbage. Tværtimod de bør animere os til at tænke endnu mere visionært. Sætte en ny kurs. Vi skal udnytte de kolossale kræfter, som kriserne slipper løs. Ved at styre de løsslupne kræfter i den retning, som vi ønsker, viser kriser ofte – i bagklogskabens klare lys – at de skaber også rum for nye retninger, som vi tidligere ikke kunne se. Det er netop her en rettidig og en skarpt formuleret vision har sin værdi og styrke.

Visionens indhold

Selve visionen bør ud over at leve op til de før nævnte retningslinjer bestå af en overordnet, præcis og kort formuleret sætning, der favner essensen og udløser den holistiske forestilling og oplevelse af en fremtidig ønsket tilstand for en selv, et fællesskab eller et samfund.

”Det meningsfulde liv for alle” kunne være en vision for et fællesskab. En anden vision for et fællesskab kunne være ”Fællesskabet, hvor det meningsfulde liv leves og trives”. Ordet ”Fællesskabet” kunne byttes ud med andre relevante begreber, som ”Fristaden”, ”Fristedet”, ”Kommunen”, ”Landet” ”Virksomhedens navn” etc.

Visionens budskaber bør uddybes efterfølgende med svar på i hvert fald tre spørgsmål, som sikrer en fælles forståelse af visionens indhold og forventninger hertil. 

Det første svar drejer om, hvad det egentligt er visionen handler om, og hvilke elementer visionen består af? I forhold til de to nævnte visionseksempler kan det være en uddybende beskrivelse af forestillingen om, hvad vi forstår ved ”det meningsfulde liv” og ”fællesskabet”. Hvis vi forestiller os, at visionen er for ”Det Ønskede Samfund”, så kan der findes masser af inspiration til denne beskrivelse i mange af de artikler og indlæg, som tidligere borgmester Uffe Steiner Jensen og jeg skrev i forbindelse med vores hidtidige debatter om det ønskede samfund.

Det andet svar er en uddybning af, hvorfor er visionen vigtig, og hvad den betyder for os?

Gode svar på disse to spørgsmål er måske det allervigtigste, for kun de gode svar vil inspirere og motivere os. Det får os til at handle og ændre adfærd i retning af visionen. Og ved undervejs i livet at genbesøge og måske opdatere disse svar, så genererer vi ny mental energi og endnu bedre forudsætninger for, at visionen nås.

Det tredje svar drejer sig om, hvordan vi vil vide, at vi har nået visionen?

Det tredje svar, som underbygger og udbygger de to første svar, kan bestå af flere delsvar på spørgsmål: ” Hvor står vi, når visionen er nået? ”, ” Hvad laver vi der? ”, ” Hvordan gør vi det? ”, ”Hvorfor gør vi det? ” og Hvem er vi, når visionen er opfyldt? ”.

Disse svar er med til at underbygge selve visionen og knytte dens sammenhæng til fundamentet for visionen. Ved at fastholde og udbygge denne sammenhæng øges chancen for at nå visionen betydeligt.

Fortsat gode visionsdage

Erik Schwensen, Redaktionschef v. Danske Digitale Medier A/S

OBS! I denne artikelserie på 8 artikler søger jeg at give mine konkrete og bedste bud på, hvordan vi griber visionær tænkning an og for styr på den, så vi reelt, når de mål og visioner, som vi sætter os. Artiklerne er baseret på Visionsbogen ”Derfor er visioner vigtige”, som jeg skrev, drøftede og redigerede i samarbejde med Uffe Steiner Jensen, tidl. borgmester i Fredericia.

1. artikel om ”Derfor er visioner stadig vigtige” udkom den 05. april 2024 her i avisen.nu.

2. artikel om ”Vores Identitet – Hvem er vi?” udkom den 08. april 2024 her i avisen.nu.

3. artikel om ”Menneskers syn på verden” udkom den 10. april 2024 her i avisen.nu.

4. artikel om ”Værdier, etik og adfærd” udkom den 12. april 2024 her i avisen.nu.

5. artikel om ”Den visions-nære leder” udkom den 15. april 2024 her i avisen.nu.

Omfattende efterforskning af brandårsagen på Børsen

0

Københavns Politi har iværksat en omfattende efterforskning for at afdække brandårsagen på Børsen. Det er en kompliceret proces, og der kan gå flere måneder, før der kan foreligge svar.

Efterforskningen skal forsøge at afdække, hvad der førte til branden på Børsen, men det kan tage en rum tid, før der vil foreligge konklusioner.

– Allerede kort efter brandens udbrud blev der sat gang i efterforskningen, og vi har foreløbig foretaget afhøringer, der er sikret overvågning og udført en lang række efterforskningsskridt. Men der venter selvfølgelig også stadig en del, særligt da vi på nuværende tidspunkt endnu ikke har haft mulighed for at undersøge selve Børsen og foretage de brandtekniske undersøgelser, siger leder af Afdelingen for personfarlig kriminalitet, vicepolitiinspektør Brian Belling.

Brian Mikkelsen med uskadt top af dragespir. Foto: AVISEN

Københavns Politi vil i forbindelse med efterforskningen få assistance til de brandtekniske undersøgelser fra Nationalt Kriminalteknisk Center, NKC.

– Erfaringsmæssigt kan det tage lang tid at afdække, hvad der er brandårsag i sådanne efterforskninger. Derfor må vi bede om lidt tålmodighed fra befolkningen, mens vi udfører vores arbejde. Heldigvis har vi i dansk politi nogle utrolig dygtige medarbejdere, der er vant til at stå med både omfattende og komplicerede brandefterforskninger, så vi vil gøre alt i vores magt for at komme frem til, hvad der skete, siger Brian Belling.

Politiet om stormen i Trekantområdet: Kør efter forholdene og hjælp naboen

0
KRIMI. Stormen Dave fylder søndag en smule hos Sydøstjyllands Politi, men der er ikke tale om større hændelser i politikredsen. Det oplyser vagtchef Halfdan...

Bilist stoppet på motorvejen – erkendte narkokørsel

0
KRIMI. En patrulje fra Sydøstjyllands Politi gjorde onsdag eftermiddag et opmærksomt fund på Østjyske Motorvej ved Vejle, da en bilist vakte mistanke under kørslen. Anmeldelsen...

Billund Lufthavn åbner sommersæsonen med nye ruter og jubilæer

0
Lørdag den 28. marts lettede det første fly i en ny Norwegian-rute fra Billund til Barcelona, og lufthavnen bød det velkommen med en klassisk...

22-årig fra Vejle dømt for 426 kokainsalg: To års fængsel

0
KRIMI. En 22-årig mand fra Vejle er onsdag ved Retten i Kolding idømt to års fængsel for salg af kokain. Manden blev kendt skyldig...

Brand i grisetransport ved Skærup: Kortvarig brand og grise omlæsses

0
Branden i dyretransporten ved motorvejskryds Skærup er slukket efter kortvarigt at have været ild i lastbilen. Der skal nu skabes overblik over eventuelle tilskadekomne...

Brand i dyretransporter på motorvejen

0
Der er onsdag eftermiddag opstået brand i en dyretransport med grise ved motorvejskryds Skærup på strækningen fra Vejle mod Fredericia. Ifølge de foreløbige oplysninger er...