Svindlere udnytter enhver mulighed for at franarre borgere deres penge, og snyd med festivalbilletter er ingen undtagelse. Vær kritisk, når du handler billetter online og følg nogle enkle råd for at mindske risikoen for at blive snydt.
Festivalsæsonen står for døren, og flere festivaler melder udsolgt af dagsbilletter eller billetter til de fulde festivalprogrammer.
Derfor er jagten på billetter gået i gang på sociale medier og platforme til gensalg af billetter. Samtidig er svindlere gået på jagt efter håbefulde festivalgæsters penge.
Sidder du i 11. time og skal sikre dig en billet til Tinderbox eller Generator Festival for at se Avril Lavigne, Andreas Odbjerg, Tessa eller Kato
Så er opfordringen fra Digitaliseringsstyrelsens vicedirektør Lars Bønløkke Lé, at du er opmærksom.
– Vi har samlet nogle gode råd, der skal klæde borgerne på til at kunne spotte billethajerne og undgå, at en glad sommer med venner og god musik ikke bliver til en ærgerlig sommer, hvor nogle svindlere er stukket af med pengene og ens gode humør. Svindlerne holder ikke ferie, og salg af festivalbilletter er også en mulighed, som svindlerne forsøger at udnytte, siger Lars Bønløkke Lé, vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen.
Digitaliseringsstyrelsen har 4 enkle råd til, hvordan du undgår at blive snydt af sommerens billethajer.
– Køb din billet hos de officielle billetudbydere, og brug deres ventelister, hvis billetten er udsolgt. – Vær særligt opmærksom på de tilbud, du modtager, hvis du selv efterspørger en billet i et opslag eller en annonce. Det kan tiltrække svindlere. – Er billetten betragtelig billigere end andre steder, kan det være tegn på svindel. – Køb via MobilePay og tjek, at samme navn figurerer på MobilePay-kontoen og fx sælgers Facebook-profil. Hvis sælger pludselig beder dig om at overføre pengene til en anden konto end sælgers egen, er det tegn på svindel.
Mænd med meget høje indkomster driver indkomstulighedenDe rigeste mænds andel af mænds samlede indkomster vokser betydeligt mere end blandt kvinder, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Især den rigeste procent mænd stikker af fra resten.
Indkomsten blandt mændene i top-1-procent udgør næsten dobbelt så høj en andel af de samlede indkomster blandt mænd, som det tilsvarende tal for kvinder. Uligheden er dermed større blandt mænd end blandt kvinder.
ULIGHED
I Danmark tjener den rigeste procent af mænd 9,8 procent af mænds samlede indkomster efter skat. Andelen er mere end fordoblet siden starten af 1990’erne, hvor tallet var cirka 4,5 procent.
Til sammenligning tjener den rigeste procent af kvinderne 5,5 procent af kvindernes samlede indkomster. I starten af 1990’erne var andelen omkring 3,0 procent.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Det første opgjorte år er 1987, og det seneste er 2021.
– Både internt blandt mænd og kvinder er uligheden vokset siden 1990’erne, men det er helt tydeligt, at det er rige mænd, der driver indkomstuligheden, siger Emilie Damm Klarskov, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
De rigeste mænd stikker af fra resten
Blandt både mænd og kvinder har den rigeste tiendedel af befolkningen en væsentlig højere indkomst end gennemsnittet, men forskellen er markant større blandt mænd end blandt kvinder.
Mændene med de ti procent højeste indkomster tjener i gennemsnit cirka 1,07 million kroner om året efter skat. Gennemsnittet blandt alle mænd er cirka 372.000 kroner.
De ti procent højest placerede kvinder tjener cirka 670.000 kroner om året efter skat. Gennemsnittet blandt alle kvinder er cirka 295.000 kroner.
– Den økonomiske ulighed er vokset meget de seneste årtier. Vi ved fra tidligere analyser, at formueindkomster er en væsentlig drivkraft til den voksende indkomstulighed, og når vi opgør det på køn, kan vi se, at det er primært, er rige mænd, der sidder på en større del af kagen, Emilie Damm Klarskov
Indkomsten blandt fattigste kvinder er steget mere end blandt mændene
Mens de rigeste mænd tjener en større og større del af mændene samlede indkomster – og stikker af fra de rigeste kvinder – ser det anderledes ud i bunden af indkomstfordelingen.
Analysen viser, at fra 1987 til 2021 steg den disponible indkomst blandt den fattigste halvdel af kvinder med knap 70 procent. Blandt den fattigste halvdel af mændene er den disponible indkomst steget med cirka 40 procent.
– Det er gået rigtig godt for mændene i toppen samfundet, men der er nogle mænd på kanten, som ikke er blevet løftet af det opsving, vi har haft det seneste årti. Samtidig er der sket en stigning i arbejdsmarkedsdeltagelsen for kvinder i perioden, siger Emilie Damm Klarskov.
Indkomsterne blandt den rigeste tiendedel af mændene er vokset med 140 procent fra 1987 til 2021, og for de rigeste kvinder er de steget med 132 procent.
Fredag blev regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) enige om en økonomiaftale for 2025, der markerer det største løft af kommunernes økonomi i mere end 15 år. Aftalen, der indebærer en forøgelse af kommunernes serviceramme med 3,4 mia. kr., vil muliggøre betydelige investeringer i lokal velfærd, herunder folkeskoler, ældrepleje og dagtilbud.
Regeringen og KL har indgået en aftale om kommunernes økonomi for 2025. Med aftalen løftes den kommunale serviceramme med 3,4 mia. kr. og giver kommunerne mulighed for markante investeringer i bedre velfærd. Aftalen indebærer det største realløft i mere end 15 år. Parterne er som en del af aftalen enige om mere end 100 regel- og forenklingstiltag, der vil bidrage til at frigøre et trecifret millionbeløb lokalt. Parterne er derudover enige om et samlet anlægsniveau på 20,3 mia. kr. i 2025.
Foto: AVISEN
– Aftalen giver mulighed for markante investeringer i den nære velfærd – bl.a. i daginstitutioner, folkeskolen og ældreplejen. Jeg er meget tilfreds med, at vi har så stærk en dansk økonomi, at det er muligt at investere så markant i den nære velfærd til gavn for borgerne, siger finansminister Nicolai Wammen.
– Vi har indgået en rigtig god aftale med kommunerne, der giver velfærden et markant løft og samtidig sikrer de særligt vanskeligt stillede kommuner ekstra penge, tilføjer indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde.
Sophie Løhde. Foto: AVISEN
KL’s formand Martin Damm fremhæver aftalens historiske karakter:
– Vi står med en historisk aftale, der giver kommunerne nogle muligheder, som vi ikke har haft i en lang årrække. Velfærden står ved en skillevej, og vi har nu valgt det spor, hvor vi kan begynde at styrke og udvikle velfærden.
Næstformand Jacob Bundsgaard pointerer vigtigheden af prioritering:
– Det har været afgørende for os, at vi i år fik landet en økonomiaftale, som giver os mulighed for at prioritere de almene velfærdstilbud. Vi har i årevis kæmpet med stigende udgifter, men med aftalen er der plads til at udvikle velfærden.
Store investeringer i infrastruktur og grøn omstilling
Aftalen fastsætter et samlet anlægsniveau på 20,3 mia. kr. i 2025, hvilket sikrer gode muligheder for investeringer i både fysiske rammer for velfærden og den grønne omstilling. 0,6 mia. kr. er øremærket til udvidelse af den kommunale botilbudskapacitet, mens 0,9 mia. kr. går til investeringer i bedre faglokaler i folkeskolen.
KL og regeringen har også til hensigt at styrke klimatilpasningen for bedre at kunne håndtere mere ekstremt vejr i fremtiden. De vil samarbejde om en langsigtet planlægning af klimaindsatsen, hvor lokale og nationale initiativer bedst muligt kan spille sammen.
Regelforenklinger og reduktion af administrationsudgifter
Aftalen inkluderer mere end 100 regel- og forenklingstiltag, der skal øge kommunernes frihed og forventes at frigøre et trecifret millionbeløb, når tiltagene er fuldt indfaset. Dette skal bidrage til mindre bureaukrati og administration i både staten og kommunerne.
Desuden er der aftalt en reduktion af administrationsudgifterne med 242 mio. kr. Regeringen vil reducere med 1.000 årsværk i den statslige administration, hvilket skal bidrage til at styrke den lokale velfærd.
Fokus på folkeskolen
Et centralt tema i forhandlingerne har været folkeskoleområdet, hvor parterne er enige om, at folkeskolens almentilbud kan styrkes. Dette skal sikre, at langt flere elever kan blive en del af folkeskolens fællesskab, og at ressourcerne til specialundervisning optimeres.
– Vi har brug for at få vendt udviklingen i folkeskolen, så langt flere elever kan blive en del af folkeskolens fællesskab, siger Jacob Bundsgaard.
Med denne omfattende aftale tages der vigtige skridt mod et grundlæggende retningsskifte for velfærden i Danmark. Kommunerne får nu mulighed for at udvikle og styrke velfærden til gavn for alle borgere.
Opsummering: Aftale om kommunernes økonomi for 2025
Indledning
Kommunerne får med økonomiaftalen for 2025 mulighed for markante investeringer i velfærd, herunder skoler, ældrepleje og dagtilbud.
Fokus på at reducere administrationsudgifter og øge borgernær velfærd.
Regeringen vil reducere statslig administration med 1.000 årsværk i 2025 for at finansiere lokale velfærdsindsatser.
Økonomiske rammer
Servicerammen løftes med 3,4 mia. kr., og der skal spares 242 mio. kr. på administration.
Den samlede serviceramme udgør 323,6 mia. kr.
Anlægsniveauet fastsættes til 20,3 mia. kr. for 2025, med en ekstra investering i botilbudskapaciteten.
Særtilskudspuljen til vanskeligt stillede kommuner forhøjes til 800 mio. kr. i 2025.
Regelforenklinger og frihedsgrader
113 regelforenklinger aftalt for at mindske bureaukrati og øge lokal frihed.
Initiativer til frisættelse af den offentlige sektor, herunder nye tilsyns- og dokumentationskrav.
Folkeskolen
Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram, der løsner bindingerne i folkeskoleloven og styrker almenundervisningen.
Samarbejde om at reducere udgifter til specialundervisning og styrke inkluderende fællesskaber.
Ældreplejen
Ældrereform med et kvalitetsløft på 1 mia. kr. årligt frem mod 2027.
Fokus på helhedspleje, borgernær visitation og faste tværfaglige teams.
Styrket borgerens frie valg mellem leverandører og reduktion af bureaukrati i ældreplejen.
Digitalisering og kunstig intelligens
Oprettelse af en digital taskforce for kunstig intelligens for at gøre Danmark verdensførende inden for AI i den offentlige sektor.
Fokus på at frigøre arbejdskraft, reducere administration og øge kvaliteten i den offentlige sektor.
Sundhed
Fortsat understøttelse af 10-årsplanen for psykiatrien og opfølgning på Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger.
Øget brug af dosispakket medicin og modernisering af Det Fælles Medicinkort.
Klima og grøn omstilling
Styrket indsats for klimatilpasning med fokus på stormflod og højtstående grundvand.
Lokale klimahandlingsplaner og samarbejde om udtagning af lavbundsjorder.
Øvrige initiativer
Fokus på at nedbringe kommunernes samlede gæld og overholdelse af skattefastsættelse.
Samarbejde om fælles løsninger og effektivisering af indkøb i den offentlige sektor.
Faktaark om kommunernes anlægs- og serviceudgifter
Kommunernes anlægsudgifter
Kommunernes samlede anlægsramme fastsættes til 20,3 mia. kr. i 2025.
Der afsættes 0,6 mia. kr. specifikt til investeringer i udvidelsen af den kommunale botilbudskapacitet i 2025.
Investeringerne i kommunal botilbudskapacitet øges med i alt 1,5 mia. kr. i perioden 2024-2026.
En historisk oversigt viser variation i de aftalte anlægsudgifter fra 20,6 mia. kr. i 2007 til 20,3 mia. kr. i 2025, med højdepunkter som 29,0 mia. kr. i 2010 og lavpunkter som 19,6 mia. kr. i 2023.
Løft af kommunernes serviceudgifter
Kommunernes serviceramme løftes realt med 3,2 mia. kr. i 2025.
En oversigt over aftalte realløft af kommunernes serviceramme viser, at løftene har varieret betydeligt over årene, med negative justeringer i visse år (fx -2,2 mia. kr. i 2012 og 2013) og positive løft i andre år (fx 3,2 mia. kr. i 2025).
Den største stigning ses fra 2024 til 2025, delvist på grund af kvalitetsløftet af ældreplejen, som også omfattede en velfærdshåndsrækning på 650 mio. kr. fra Finansloven 2024.
”USA innoverer, Kina kopierer, EU regulerer!” Så kort kan verdenssituationen desværre opsummeres, og det kan mærkes i alle dele af samfundet. Fortsætter denne udvikling, så efterlades Europa på perronen, uden geopolitisk relevans. Det er på tide at stemme bureaukraterne hjem!
Reguleringstrangen sætter sig eksempelvis i vores økonomiske vækst, hvor vi langsomt men sikkert udkonkurreres af amerikanerne. I 2013 var Europas samlede BNP 14% højere end USA’s ifølge McKinsey, men nu 10 år senere er vi bagud med 17%.
En af forklaringerne er ifølge konsulentbureauet den høje grad af regulering. I vores iver efter at beskytte borgerne pålægges alt for mange restriktioner og tunge dokumentationsbyrder. Et par eksempler:
Nye krav rammer fx virksomhederne med tunge registreringsrutiner og årlig afrapportering af virksomhedens bæredygtighed – som løst estimeret koster 7,5 mia kr om året at honorere i Danmark alene.
Medarbejderne får også bureaukrati-hammeren at føle med EU-sanktioneret tidsregistrering fra 1. juli 2024. Tiltaget sker fordi en tysk virksomhed ikke overholdt hviletidsbestemmelserne, og derfor skal hele Europa nu genindføre stempeluret. Det anslås at koste os danskere 1-2,5 milliarder kronerom året i skønne spildte kræfter.
Spørger du enhver erhvervsdrivende eller landmand vil de kunne fremdrage mange flere eksempler på dokumentationskrav og indgribende lovgivning, som lægger yderligere milliarders spild oveni.
Selv i foreningslivet fører EU’s hvidvaskregler og GDPR-lovgivning til panderynker og lange frugtesløse diskussioner – og afsløringerne i dokumentaren ”Den sorte svane” viser tydeligt at dokumentation overhovedet ikke stopper de kriminelle i hverken svindel, hvidvask eller anden kriminalitet.
Det er helt sikkert noble og prisværdige formål der ligger til grund for regeljunglens evige ekspansion. Alle bakker op om at fremme virksomhedernes bæredygtighed, medarbejderneshviletider skal selvfølgelig overholdes og hvidvask og svindel skal stoppes.
Men når en bureaukrat skal løse et problem og virke handlekraftig bliver resultatet desværre oftestover-regulering, symbolpolitik og nye bureaukratiske byrder. Løsningen bliver værre end problemet, og byrden lander hos virksomheder og sagesløse borgere, som intet har med problemet at gøre.
Udover at dræbe folks livslyst er det også gift for vores konkurrenceevne, og mindre vækst betyder færre ressourcer til at løse tidens store udfordringer omkring klima, grøn omstilling og forsvar.
Det er de mange der ødelægger det for de få. Vi skal lade være med at se fiktive trusler i hvert et hjørne af samfundet, og det er på tide at slå bak: Lovgivningen skal forenkles og bureaukratiet skal mindskes. Liberal Alliance foreslår samme medicin i EU som i det danske Folketing: 1 regel ind – 2 regler ud.
De mange frigjorte ressourcer vil gøre os bedre i stand til at håndhæve reglerne i stedet!
Hvis du også er dødtræt af at spilde din tid og samfundets ressourcer på administration og papirskubberi, så er det på tide at stemme bureaukraterne ud af EU. Det vil være til gavn for hver en virksomhed, borger og forening i hele det ganske land!
Med en bevilling på fire mio. kr. sætter regionsrådet i Region Syddanmark turbo på arbejdet med mere bæredygtig medicin. Pengene skal bruges til at udvikle tiltag, der reducerer klima- og miljøbelastningen fra lægemidler og mindsker medicinspild. Stærke partnerskaber med private, kommunale, regionale og nationale aktører skal sørge for, at det kommer sundhedsvæsenet i hele Danmark til gavn.
Danske Regioner har udpeget Region Syddanmark som national lead-region på lægemiddelområdet. Det betyder, at Region Syddanmark skal stå i spidsen for at drive den grønne omstilling inden for netop dette område. Det syddanske udviklingsmiljø inden for lægemidler og sundhedsinnovation bliver motoren i initiativet Bæredygtig Medicin, som i tæt samarbejde med private, kommunale, regionale og nationale aktører på lægemiddelområdet skal drive den grønne omstilling af lægemiddelområdet fremad i hele landet.
Medicin udleder CO2, når det produceres, transporteres, forbruges og bortskaffes. Det er en national udfordring, der kan måles i hele sundhedsvæsenet i regionerne, i kommunerne og hos de praktiserende læger. Alene i Region Syddanmark kommer en fjerdedel af sygehusenes klimaaftryk fra den medicin, der bliver brugt til behandling af patienter.
Det skal det syddanske initiativ ”Bæredygtige lægemidler” gøre noget ved. Region Syddanmarks regionsråd har på deres møde 27. maj 2024 afsat fire mio. kr. til initiativet, der skal bidrage til en målbar reduktion i klima- og miljøbelastningen forbundet med produktion, forbrug og bortskaffelse af lægemidler – ikke blot på de syddanske sygehuse, men i hele det danske sundhedsvæsen.
Stærke partnerskaber er løftestang Initiativet hviler på et tæt samarbejde med de øvrige regioner, Amgros – som er den nationale organisation til sikring af lægemidler på de offentlige danske hospitaler – og en række øvrige interessenter og samarbejdspartnere. Det store fokus på samarbejde på tværs er en fordel, mener Michael Nielsen (K), der er formand for Udvalget for Regional Udvikling i Region Syddanmark:
– Stærke partnerskaber med fokus på nytænkning, innovation og vidensdeling er helt afgørende for, at det kan lykkes os at mindske medicinspild og reducere klimabelastningen fra lægemidler i det danske sundhedsvæsen. Vi har et stærkt syddansk udviklingsmiljø inden for lægemidler og sundhedsinnovation, der bliver motoren i projektet, og som i tæt samarbejde med private, kommunale, regionale og nationale aktører på lægemiddelområdet skal drive den grønne omstilling af lægemiddelområdet fremad i hele landet, siger Michael Nielsen.
OUH bliver et nationalt flagskib for bæredygtige lægemidler Afdelingen for Farmakologi på Odense Universitetshospital er udpeget til at stå i spidsen for det nye initiativ, og det glæder Karsten Uno Petersen (S), der er formand for Udvalget for Byggeri, Indkøb og Grøn Omstilling i Region Syddanmark:
– Det er et initiativ med stor betydning både regionalt og nationalt, og jeg er på Syddanmarks vegne stolt over, at OUH skal stå i spidsen for en landsdækkende indsats rettet mod en af de største klimasyndere i sundhedsvæsenet, nemlig lægemidler. OUH har stor erfaring på området, og med dette initiativ sætter vi endnu mere turbo på arbejdet og dedikerer bl.a. ressourcer til at udvikle et nationalt forum for bæredygtige lægemidler, så viden og løsninger kan blive bredt ud til alle regioner, siger Karsten Uno Petersen.
Bidrager til regionens mål om at mindske CO2-udledning Opgaven med at mindske miljø- og klimabelastningen fra lægemidler er et vigtigt indsatsområde for Region Syddanmark og skal bidrage til, at regionen når sit ambitiøse klimamål om at mindske sin CO2-udledning med mindst 35 pct. inden 2030 sammenlignet med 2020.
Region Syddanmark har derfor allerede igangsat flere klimaindsatser på lægemiddelområdet, fx en kortlæggelse af medicinspildet på Svendborg Sygehus og på hospice samt et projekt, hvor klimaskadelige sprayinhalatorer erstattes med mindre klimabelastende pulverinhalatorer. Projekterne har været forankret i Afdelingen for Farmakologi på Odense Universitetshospital, som nu altså også får ansvaret for initiativet Bæredygtige Lægemidler.
Region Syddanmark udpeget som national spydspids på lægemiddelområdet Initiativet Bæredygtige Lægemidler er en direkte udløber af, at Danske Regioner har udpeget Region Syddanmark som lead-region på lægemiddelområdet.
Det betyder, at Region Syddanmark på nationalt niveau skal stå i spidsen for at drive den grønne omstilling inden for netop dette område og bliver ansvarlig for at teste løsninger, skabe resultater og formidle viden, der skal skabe mindre spild af lægemidler, mindre klimabelastende produkter og stille krav til produktion, forbrug og bortskaffelse. Dette vil ske i et formaliseret samarbejde med Amgros, som har nationalt lead på ’Medicin – grønne kriterier’.
Fakta om initiativet Bæredygtige Lægemidler Regionsrådet har bevilliget i alt fire mio. kr. til initiativet ”Bæredygtige Lægemidler”. Til finansieringen tages en mio. kr. i 2024 fra regionens strategipulje og tre mio. kr. fra den regionale udviklingsramme.
Pengene skal bl.a. bruges til at afdække og udvikle konkrete regionale klimatiltag, der skal reducere lægemidlers samlede klima- og miljøbelastning. Hvis klimaeffekten er positiv, skal tiltagene udbredes til resten af Danmark. Der skal også etableres og udvikles et nationalt forum for bæredygtige lægemidler under det tværregionale forum for koordination af medicin
Han havde tre mål: Oprykning, at blive topscorer og at blive Årets Profil i 2. Division. Nu har Elias Sørensen indfriet to af dem, mens han med tre runder tilbage topper topscorerlisten.
Elias Sørensen har været brandvarm denne sæson. Den 24-årige kantspiller har været stærkt medvirkende til, at Esbjerg fB i sidste uge sikrede sig oprykning til NordicBet Ligaen.
Esbjerg fB-profilens præstationer er ikke gået kollegaerne næse forbi. Noget, der måske kan tilskrives det faktum, at han – med undtagelse af Skive IK og Fremad Amager – har scoret imod samtlige hold i rækken.
Derfor kunne Thomas Lindrup, chef for spillerrådgivning i Spillerforeningen, onsdag overraske en stolt Elias Sørensen i omklædningsrummet med prisen som Årets Profil i 2. Division.
– Det er en stor ære. Det er en personlig målsætning, man sætter sig før sæsonen. Ligesom jeg gerne vil være topscorer, så vil jeg også gerne være Årets Profil. Det er noget, jeg satte snuden op efter før sæsonen, siger Elias Sørensen.
– Selvfølgelig var oprykningen det største mål. Nu er oprykningen sikret, og så kan jeg sikre mig de andre efterfølgende, siger EfB’s #9, der med tre runder tilbage topper topscorerlisten med to mål flere end Aarhus Fremads Frederik Høgh Jensen.
Ny liga, samme mål
Sammen med holdkammeraterne kunne Elias Sørensen fredag den 24. maj fejre oprykningen til NordicBet Liga efter en 2-0-sejren ude mod Middelfart. Dermed bevæger den traditionsrige klub sig tilbage op i rækkerne.
Elias Sørensen »føler, han kan score mod alle«. Også holdene i NordicBet Liga. Derfor er det også hans personlige mål, at han efter næste sæson kan blive topscorer og kalde sig Årets Profil.
– Selvfølgelig, kommer det prompte.
– Det kommer indefra og hjemmefra. Jeg har altid haft meget selvtillid og altid troet på mig selv. Og så er det lige meget, om det hedder 1. division, 2. division eller Superliga. Selv dengang, jeg spillede i England, skulle jeg være topscorer derovre. Det er bare sådan det er.
Elias Sørensen fik 30 procent af stemmerne. Han vinder prisen foran holdkammeraten Emil Holten, der vandt prisen sidste år, men som i år måtte nøjes med syv procent af stemmerne.
EfB-topscoreren får officielt overrakt prisen som Årets Profil i 2. Division i aften, når EfB hjemme tager imod AB i sæsonens tredjesidste kamp. Prisen uddeles af Spillerforeningen. Det er spillerne i 2. Division, der stemmer om Årets Profil.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen vil afskaffe kravet om, at brandkøretøjerne skal rykke ud senest fem minutter efter alarmen. Fagforbund kalder forslaget en ”meget risikabel affære”.
Et af de helt centrale krav i det danske beredskab er, at brandkøretøjerne skal rykke ud fra brandstationerne senest fem minutter efter, alarmen har lydt. Det krav er nu på vej mod at blive droppet. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), har bedt Forsvarsministeriet og Beredskabsstyrelsen om at se på en afskaffelse af kravet ”i den nærmeste fremtid”.
Thomas Brücker, der er formand for FOAs Teknik- og Servicesektor, og selv brandmand gennem 20 år, advarer mod forslaget.
– Tid er en altafgørende faktor ved de fleste hændelser. Det er helt afgørende, at indsatsen påbegyndes så hurtigt som muligt, siger Thomas Brücker.
– En afskaffelse af fem minutters afgangskravet vil være en meget risikabel affære. For befolkningen, for forsikringsselskaberne og ikke mindst for de mennesker som er så uheldige at være udsat for en hændelse, hvor beredskaberne skal yde en afgørende hjælp. I værste fald kan det betyde forskellen mellem liv og død.
Løser ingen problemer I 2022 kørte det kommunale redningsberedskab til 1.800 færdselsuheld. Rapporten ’Redningsberedskabet i tal 2022’ viser, at der var en responstid på 8.07 minutter (tiden fra alarmering til ankomst til skadestedet) i forhold til trafikulykker. Dette er det højeste, den har været i 5 år. 19% var fremme mellem 10-15 minutter fra alarmeringen. Samlet set var 25% fremme efter 10 minutter.
– Det løser ikke problemerne at afskaffe afgangstiderne eller forlænge dem. Tværtimod. Det eneste, en forlænget afgangstid løser, er at flere kan være deltidsbrandmænd. Uanset hvad, betyder det, at der går længere tid, før borgere får hjælp, og derved vil skaderne ved brand og ulykker bliver endnu større, fortæller Thomas Brücker.
Rammer landdistrikterne Ifølge FOA vil det særligt ramme de små byer i landdistrikterne, hvis man slækker på fem minutters afgangskravet.
– Langt de fleste beredskaber i storbyerne vil kunne bevare udrykningstiderne, mens brandstationerne i små byer bemandet med deltidsbrandfolk vil betale prisen. Vi bør som samfund sørge for, at alle borgere får hurtig, kvalificeret og faglig hjælp når ulykken er ude. Også dem i udkants Danmark, siger Thomas Brücker.
Han understreger, at det vigtige er, at sikre kommunerne et hurtigt og robust beredskab. Og det gør man bedst ved, at brandmænd er på vagt og dermed kan køre til indsatserne som deres primære arbejde. Ikke ved at de kommer hjemmefra eller fra deres job. Vi har simpelthen ikke tiden til at vente på, at deltidsfolk i fremtiden skal kunne komme endnu længere fra.
Det stod ikke skrevet nogen steder, at Rasmus Rüsz skulle være ejendomsmægler. Dette er ikke en historie om en stor drøm om at sælge huse, men om hvordan Rasmus endte med at elske et fag og at bringe mennesker på boligrejser i livet.
Kalenderen nåede at skride et par gange, inden vi endelig fik sat os ned på Kurt’s Kaffebar for at tale om det 20-års jubilæum, som Rasmus kunne fejre her i maj.
Undervejs i samtalen leverer Rasmus sin egen rejse fra sælger til at blive en af Danmarks mest passionerede ejendomsmæglere. Rasmus, som netop har fejret 20 år hos danbolig, startede som trainee i Børkop og har siden udviklet en dyb kærlighed til både faget, Fredericia og Børkop. At han skulle være med på så mange menneskers boligrejse, havde han ikke regnet med, men det blev og er en livspassion at hjælpe mennesker på boligmarkedet.
– Jeg vidste ikke meget om branchen. Jeg er ikke en af dem, der siger, jeg altid har haft en interesse. Det havde jeg ikke. Jeg solgte dele til svejsemaskiner for et tysk firma. Der startede jeg mit salgsliv. Jeg var den eneste medarbejder i Danmark. Jeg var vel 24 år gammel, og i den alder vil man jo gerne være sammen med flere på arbejdspladsen. Det var lidt ensomt at være sælger på den måde, fortæller Rasmus.
En dag så Rasmus et jobopslag i avisen for danbolig i Børkop, og det opslag greb han.
– Mine børns mor var fra Børkop, og vi var lokalt forankret. Jeg tænkte, at jeg ville prøve at søge, husker han, og da han havde arbejdet som kørende sælger, var han ikke bange for at møde op. Rasmus gik målrettet til værks og mødte op hos Kurt Skafsgaard, ejeren af danbolig i Børkop.
– Jeg gik ind og spurgte efter Kurt flere dage i træk, og til sidst var han der. Jeg blev siddende, som min far havde lært mig, rigtig længe. Vi talte og talte, og det endte med, at Kurt gik hjem for at spise. Han bad mig skrive en kort ansøgning. Jeg kom til samtale og fik jobbet som trainee med start fra 1. maj 2004, så gik det stærkt, siger Rasmus.
Skulle drive forretningen selv
– Kurt skulle til Spanien, og jeg skulle kunne drive forretningen imens. Børkop buldrede frem i den periode, og jeg fandt ud af, at jeg var god til salget. Jeg lærte hurtigt, hvor betydningsfuldt det er at hjælpe folk i forskellige livssituationer – det driver mig stadig i dag. Man kommer tæt på menneskene bag, herunder skilsmisse, død, nye ting, livsfaser, der skal gå op. Det er det mest betydningsfulde for folk, det er en kæmpe økonomi; at hjælpe mennesker videre i den limbo. Det er noget af det største, man kan være i, fortæller Rasmus.
Bolighandler er blandt de mest stressende ting i livet, men for Rasmus er det en kilde til motivation.
– Hvis man gør det rigtigt som mægler, sætter man et godt aftryk på folks liv, og det er stadig det, jeg står op til om morgenen. Det er pissefedt. Respekten omkring det, man laver, siger han.
Rasmus gjorde det godt, og Kurt Skafsgaard så potentialet i ham. De begyndte at tale om medejerskab allerede efter et år.
– Jeg var på det tidspunkt ikke uddannet endnu, men vi aftalte, at i oktober, halvandet år efter, at jeg var startet, skulle jeg købe mig ind i forretningen. Dagen kom 14 dage før oktober, men på en anden måde, end jeg havde ventet. Kurt solgte forretningen til Gert Stokkeldahl, som er min partner i dag. Klausulen var, at jeg skulle have lov at købe de aftalte procenter. Jeg kendte ikke Gert så godt, udover at han var i danbolig Vejle. Han var blandt de bedste og havde en stor forretning. Han var virkelig stor og anset, fortæller Rasmus.
Rasmus købte 49 procent af virksomheden og senere den sidste procent, så de nu ejer den 50/50.
– Jeg var den yngste indehaver hos danbolig. Kæden så gode ting i mig; der var krummer i mig. Dengang skulle man ikke være uddannet for at købe. Jeg købte før, jeg var færdiguddannet. Jeg gjorde en del ting, der vil være svært i dag. Det var fedt. Der var gang i den.
Til Fredericia fuld af ild
En halv forretning i Børkop var ikke nok for Rasmus. På det tidspunkt var københavnerne begyndt at købe forretninger i Jylland.
– Jeg kom i dialog med Jan Bülow, og sagde til ham, at den dag han skulle sælge, skulle han huske på mig. Jeg havde en plan, at det var om 4-5 år, så kunne jeg købe Fredericia og Middelfart. Seks måneder efter kom han, og han ville sælge nu. Det var nu, ellers ikke; jeg slog til. Jeg havde dog ikke lige så mange nuller selv, så jeg ringede til Gert, vi kunne få Fredericia og Middelfart; Gert var med. Det tog fem minutter. Det skulle handles på plads, og det blev det. Vi overtog forretningen august 2008, lige før finanskrisen, siger han.
Det var en vild tid, og Rasmus er da også meget klar i spyttet, når han ser tilbage på presset, bankretter og markedsudvikling.
– Ti dage før var der en artikel i Børsen, at finanskrisen var kommet til provinsen, forretningen stod bare stille. Der var kun en ting at gøre; at læne sig frem i busken. Det var satme en hård tid, hvis jeg havde vidst det med alle de penge, jeg skyldte væk, må jeg sige i dag, at det havde jeg ikke mave til i dag, men jeg var kold på det tidspunkt, lyder det fra ejendomsmægleren.
Havde været i dag, havde jeg ikke haft “maven” til det.
Rasmus’ familie voksede i samme periode.
– Vi blev forældre til William, da jeg købte Børkop. Alex kom til verden i september 2008. Der var pres på alle fronter, men det var lykken at blive far. Rosa blev født i 2012, og hun var et lyspunkt efter finanskrisen, der var begyndt at lette. Det var fandme en hård tid, det var godt, at jeg var så naiv, fuld af ild. Jeg vidste godt alvoren i det, jeg købte også en erhvervsforretning i Kolding i 2007. Det var for vildt, mindes Rasmus og tilføjer:
– På et tidspunkt betalte jeg mange tusinde kroner i renter for de køb; jeg skulle løbe mange penge hjem; den service ved bankerne havde været svært i dag. Det kan unge mennesker ikke.
Kanalerne er populære og da Fredericia skulle have en ny bydel, brugte Rasmus mange timer på området. Foto: AVISEN
Kæmpede for Kanalbyen
I perioden så Kanalbyen i Fredericia også dagens lys. Mange var kritiske; kunne der sælges de ejendomme, man snakkede om? Ville der overhovedet blive bygget? Men for Rasmus var det et spændende projektsalg, som han og hans team lagde mange timer i:
– Vi har været en kæmpe medvirkende faktor til, hvor Fredericia er i dag. Kanalbyen er et godt eksempel. Vi har investeret timer i at skubbe til tingene, så byen kunne rykke sig. Fredericia har udviklet sig vildt fedt. Jeg elsker virkelig Fredericia, og den udvikling byen har været igennem. Det er en pissefed by, siger han og fortsætter med superlativerne om fæstningsbyen:
– Fredericia er blevet en lille storby eller en stor lille by. Jeg er glad hver morgen, når jeg kører ind gennem byens porte. Byen er en historisk perle, og menneskene i byen er jordnære. Jeg kan godt lide, at man kan mærke, at folk skifter holdning til byen. For 10 år siden var alt mørkt, og folk var negative om deres egen by, men i dag fremhæver man de positive ting før de negative. Det kan jeg godt lide, siger han og fortsætter:
– Bjerregaard (Forhenværende borgmester i Fredericia, Jacob Bjerregaard red.) gjorde det godt. Han var sgu visionær og samlede befolkningen og erhvervslivet for at løfte hele byen. Han elskede byen, og kæmpede for den, det smittede af på os andre. Vores roller og virke er måske som små myrer, men vi er med til at påvirke området enormt meget. Kanalbyen blev til noget, og det er jeg virkelig stolt over.
Han har boet i Fredericia og i Børkop gennem tiden, og begge byer er områder, han virkelig holder af. Rasmus beskriver Børkop som et trygt miljø for børnefamilierne.
– Børkop og Brejning er et trygt miljø for børnefamilierne, og det har været en fornøjelse at arbejde og leve i det område. Byen bare vokser og vokser. Folk der bor i byen, deler mange af de samme værdier og problemstillinger, man står over for. Ingen stjålne knallerter eller lignende; det er bare trygge forhold, og så en ro og natur tæt på alt, som man ikke får mange steder. Det gør mig glad at være der, præcis som det gør at køre til Fredericia, siger ejendomsmægleren, der måske ikke vidste, at det var hans livspassion at sælge boliger, men han har styr på de næste 20 år.
– Jeg står op og er glad hver dag, uanset hvordan markedet ser ud. Vi står over for et generationsskifte, hvor vi får flere ejere ind. Gert er blevet 67 år, så det er en spændende tid, vi går i møde, slutter Rasmus, der med en passion for sit arbejde og en dyb kærlighed til de områder, han arbejder i, sammen med sit team er klar til at fortsætte med at sætte sit aftryk som ejendomsmægler.
Regeringen forenkler regler om beskæftigelseskrav for kontanthjælpOptjeningsreglerne for kontanthjælp bliver forenklet og skærpet. Fremover vil beskæftigelseskravet være ens for alle, der er rejst til Danmark.
Torsdag vedtog et flertal i Folketinget, at alle kontanthjælpsmodtagere, der er kommet til Danmark, fremover skal leve op til et krav om mindst 2,5 års fuldtidsbeskæftigelse inden for de seneste 10 år, hvis de skal modtage en højere sats i kontanthjælpssystemet. Med de nuværende regler gælder beskæftigelseskravet ikke for de borgere, som er kommet til Danmark før 2008. De nye regler gælder fra 1. juli 2025.
Lovforslaget betyder, at godt 10.000 borgere bliver sat ned på den laveste sats i kontanthjælpssystemet. Det får primært betydning for ikke-vestlige indvandrere, der har boet i Danmark længe men kun har været en del af arbejdsmarkedet i begrænset omfang.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen:
– Det er godt, at vi nu får ensrettet reglerne. For at hjælpe folk til at blive integreret i det danske samfund skal vi stille krav. Det er samtidig et spørgsmål om ret og pligt. Ved at skærpe optjeningsreglerne sørger vi for, at der er et større incitament til at komme i beskæftigelse. Derudover vil denne gruppe blive omfattet af arbejdspligten, som sikrer en beskæftigelsesrettet indsats.
For at få adgang til en højere kontanthjælpssats skal man opfylde både opholds- og beskæftigelseskravene. Det vil sige, at man inden for de seneste 10 år skal have haft ophold i riget i mindst 9 år og været fuldtidsbeskæftiget i mindst 2,5 år for at kunne modtage de højere ydelser.
Lovforslaget udspringer af Aftale om skærpede optjeningsregler for kontanthjælp, som blev indgået i oktober 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.
Anders Kragh Martinusen blev den helt store spiller, da FHK vandt 31-30 og sendte DM-finaleserien mod Aalborg ud i en tredje kamp.
Se her interview med Anders Kragh Martinusen.
Var det virkelighed eller en drøm? Flere FHK’ere måtte nive sig selv i armen i minutterne efter sejren mod Aalborg. Undervejs i opgøret havde FHK været bagud med tre mål flere gange. Senest ved stillingen 26-23 med ti minutter igen, hvor nordjyderne fik chancen for at komme foran med fire, men Aleks Vlah lavede en teknisk fejl. To hurtige mål af Reinier Taboada satte fut i FHK, der fik udlignet til 28-28, og ved 30-29 lykkedes det fredericianerne at komme foran. Målscoreren var for tiende gang i opgøret Martinusen.
FHK kunne se Mads Hoxer udligne til 30-30 med to minutter igen, men så lykkedes det ikke Aalborg at score mere i opgøret. I stedet fik Taboada puttet bolden i kassen til 31-30 med halvandet minut igen. Det blev kampens sidste mål, og efter en tæt afslutning kunne FHK lade sig hylde i en ellevild kulisse efter at have sikret, at DM-finaleserien nu skal ud i en tredje og afgørende kamp.
– Jeg er lidt tom for ord. Det er vildt at være en del af, og det er voldsomt at spille herinde, og jeg er så glad for denne sejr, siger Martinusen.
Martinusen var i dén grad “on fire.” Ti gange fik han sat bolden i mål, og undervejs blev det også til syv assists.
– I anden halvleg virkede det som om, at Aalborg blev mere defensive, og det gav mere plads til de andre, der kunne tage duellerne, og vi kompletterede hinanden godt og gjorde hinanden gode. Vi spillede godt, forklarer højrebacken.
Kampen igennem var der en stemning i arenaen, som er yderst sjælden på disse breddegrader. Der blev heppet højlydt med piften og sang fra samtlige tilskuere i hallen.
– Der er ingen tvivl om, at denne arena er voldsom at spille i, og når den lyder på denne måde, så er det enormt rørende, fordi der er så mange følelser indblandet i denne hal, siger Anders Kragh Martinusen.
Aalborg har stor erfaring med at spille under stort lydtryk. Derfor tror Martinusen ikke, at det påvirkede dem så meget.
– Jeg tror, man synes det er sjovt, og Aalborg nyder også at være en del af det. De har spillet i andre store haller, hvor der er endnu mere tryk på end her, siger Martinusen.
Spørgsmålet er nu, om FHK kan fuldende sensationen og vinde DM-guld for første gang siden 1979. Det kræver en sejr i Aalborg på lørdag.
– Det kan vi. Vi skal tro på det og give det et skud og se, hvordan det går, slår Anders Martinusen fast.
FHK tabte den første finale med 31-26. Det var efter en kamp, hvor fredericianerne ikke følte, at de ramte dagen, men hvor Aalborg efter FHK’s udsagn ramte deres topniveau.
– Jeg synes, de parametre vi manglede deroppe, ramte vi, og vi gjorde mange af de samme ting. De har tunge kryds og spillere, der er gode på duellerne og krydsede hinanden op. Det lukkede vi lidt ned for, siger Martinusen.
Den afgørende DM-finale spilles lørdag klokken 16:00 i Sparekassen Danmark Arena i Aalborg.
KRIMI. Et indbrud i et kælderrum i Vejle efterforskes nu af Sydøstjyllands Politi.
Indbruddet er sket på adressen Ved Anlæget i tidsrummet fra lørdag den...
Der er onsdag eftermiddag opstået brand i en dyretransport med grise ved motorvejskryds Skærup på strækningen fra Vejle mod Fredericia.
Ifølge de foreløbige oplysninger er...
En tilskuer har meldt Bjerringbro-Silkeborg til Danmarks Idrætsforbund for matchfixing efter grundspillets sidste runde, skriver Midtjyllands Avis. BSH tabte 26-27 til Grindsted, der ikke...
UDDANNELSE. Midt i projektperioden er det tid til at gøre status. CARE OUTSIDE, et tværfagligt udviklingsprojekt om naturens betydning for trivsel og mental sundhed...