Vore største udfordringer løses bedst i EU-fællesskabet

I rækken af TV-interviews om EU-valget er vi kommet til partiet Venstre. På AVISEN har vi dagen før Grundlovsdag haft besøg af Asger Christensen, der er kandidat for Venstre til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024.

Asger Christensen er landmand og driver sammen med sin søn Peter gården Nørupgaard i Jordrup ved Kolding, hvor de har 650 malkekøer. Asger blev valgt første gang til EU-parlamentet i 2019 og genopstiller for Venstre ved EU-valget på søndag den 9. juni. Asger kæmper for at sætte et dansk aftryk på den europæiske landbrugs- og miljøpolitik. Hans mission er at bringe EU i øjenhøjde. Med fødderne plantet solidt i den jyske muld arbejder han hver dag for at sikre mere fornuft og færre regler, som han skriver på sin hjemmeside.

Det blev et spændende interview, hvor vi kom ind på Asger Christensens og Venstres holdninger og synspunkter på de EU-valgtemaer, som netop nu er mest aktuelle.

Asger Christensen talte om klimaudfordringerne, coronakrisen og Ukraine-krigen, som stadig præger dagsordenen i EU, og hvordan vi bevarer vores frihed, sikkerhed og demokrati. Forsvars- og sikkerhedspolitikken er kommet øverst på dagsordenen, og Asger Christensen peger blandt andet på, at vi bliver nødt til at analysere årsagen til den politiske højreradikalisering, der i øjeblikket finder sted rundt om i verden. Klimaudfordringer og den grønne omstilling fylder også meget, og de opgaver skal løses, mener Asger Christensen, herunder ikke mindst energipolitikken og spørgsmålet om biodiversitet. Dette gælder ikke kun for landbruget, men også for hele industriområdet. Brug af færre ressourcer, de økonomiske aspekter og EUs fremtid, migration, Afrikas udvikling og kvindernes betydning for udviklingen er andre temaer, som Asger Christensen tager stilling til.

Vores største udfordringer løses bedst i EU-fællesskabet gennem frihandel, samhandel og integration mellem de europæiske lande, mener Asger Christensen. Han understreger, at vi sammen i det europæiske fællesskab er stærkere end hver for sig.

Se og lyt med på samtalen med Asger Christensen nedenfor:

Sag om Temu oversendes til Europa-Kommissionen

0

Det danske DSA-tilsyn har efter indledende undersøgelser besluttet at oversende en sag om den kinesiske onlineplatform Temu til Europa-Kommissionen og det irske DSA-tilsyn. Sagen drejer sig om potentielle overtrædelser af EU’s Digital Services Act (DSA) og er initieret på baggrund af en klage fra Forbrugerrådet Tænk samt flere andre europæiske forbrugerorganisationer.

– De nye regler fra EU kræver, at digitale platforme som Temu overholder en række bestemmelser. Vores indledende undersøgelser tyder på, at Temu muligvis ikke lever op til disse krav. Reglerne skal blandt andet sikre, at kun lovlige og sikre produkter sælges til forbrugerne i EU, siger direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Jakob Hald.

Europa-Kommissionen har for nyligt kategoriseret Temu som en “meget stor onlineplatform” (VLOP), hvilket pålægger platformen særlige forpligtelser under DSA. Med over 45 millioner månedlige brugere i EU, er Temu nu underlagt de strengeste regler i DSA, som inkluderer at minimere systemiske risici som eksempelvis spredning af ulovligt indhold.

Oversendelse til Europa-Kommissionen og Irland

Det danske DSA-tilsyn har, baseret på deres indledende undersøgelser, vurderet at Temu muligvis overtræder DSA. Derfor er sagen nu oversendt til Europa-Kommissionen og det irske DSA-tilsyn, da Temu opererer på tværs af flere europæiske lande. Denne handling er også en følge af en fælles klage fra Forbrugerrådet Tænk og flere europæiske forbrugerorganisationer.

Kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen, Nicoline Zederkof Jensen, understreger vigtigheden af forbrugernes egen opmærksomhed ved køb uden for EU:

– Du skal altid sikre dig, at produktet lever op til sikkerhedskravene. Vi undersøger flere produkter fra online markedspladser, men udbuddet er enormt. Det er derfor afgørende, at du som forbruger følger vores råd om kritisk at undersøge dine køb. Hvis du finder farlige produkter, modtager vi gerne en anmeldelse på vores side produkter.dk.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens DSA-tilsyn har til opgave at sikre, at digitale formidlingstjenester i Danmark overholder deres forpligtelser under DSA. Styrelsen kan videresende klager til relevante DSA-tilsyn i andre medlemslande og assistere i sagsbehandlingen. Desuden kan de tage sager op om både danske og udenlandske platforme af egen drift.

Folketinget skal drøfte dokumentaren “Den sorte svane”

0
Foto: AVISEN

Regeringen har inviteret Folketingets partier til et møde for at drøfte opfølgning på dokumentaren “Den sorte svane.” Mødet finder sted på mandag den 10. juni fra kl. 11.00-12.00 i Justitsministeriet. Formålet med mødet er at diskutere, hvordan indsatsen mod den kriminalitet, der afsløres i dokumentaren, kan styrkes yderligere.

Dokumentaren “Den sorte svane,” sendt på TV2, har kastet lys over alvorlige kriminalitetsformer som hvidvask, skatteunddragelse og situationer, hvor rocker- og bandemedlemmer modtager førtidspension, mens de samtidig begår alvorlig kriminalitet. Regeringen tager disse afsløringer meget alvorligt.

For at adressere disse problemer har regeringen derfor inviteret Folketingets partier til at deltage i et møde, hvor der skal drøftes mulige styrkede indsatser mod de typer af kriminalitet, der fremhæves i dokumentaren. Flere af regeringens ministre vil deltage i mødet for at sikre en omfattende og effektiv dialog om, hvordan vi bedst kan bekæmpe disse kriminalitetsformer.

SF kræver lukning af havbrug i Lillebælt og strengere kontrol med fiskeriet

0

SF vil have lukket de to havbrug, der ligger i Lillebælt. Partiets kandidat til Europaparlamentsvalget, Rasmus Nordqvist, mener, at havbrug i en maritim nationalpark er uacceptabelt, og han vil arbejde for at få dem lukket.

Havbrugene i Børup Sande Havbrug i Fredericia Kommune og Flækøjet Havbrug i Kolding Kommune har tidligere været i søgelyset, nu vil EU-kandidat have dem lukket.

– Der skal selvfølgelig ikke ligge havbrug i en maritim nationalpark. Vi må se på, hvordan vi får dem lukket, siger Rasmus Nordqvist.

Havbrug er ifølge SF en miljømæssig belastning. De beskrives som husdyrbrug i havet, hvor antibiotika, kemikalier og foderrester ender direkte i vandmiljøet. SF foreslår, at fiskeopdræt i stedet skal foregå på land, hvor spildevandet kan renses.

Udover at lukke havbrug vil SF også have større kontrol med fiskerierhvervene i EU og flere sanktionsmuligheder over for både fiskere, der bryder loven, og de lande, der ser gennem fingrene med det. Fiskeriet skal kameraovervåges, og bundtrawlfiskeri skal forbydes på en stor del af EU’s havareal.

Det er desværre nødvendigt, hvis vi skal have fiskene tilbage i havet, siger Rasmus Nordqvist.

Baggrunden for Nordqvists udtalelser er rapporter, der viser, at fiskerne registrerer langt større bifangster, når de bliver kameraovervåget. Ifølge Nordqvist er den eneste forklaring, at fiskere smider bifangst overbord, når de ikke overvåges, for at få plads til mere værdifulde fisk inden for deres kvote. Denne praksis er ulovlig og skader fiskebestandene, da de udsmidte fisk sjældent overlever og derfor ikke kan bidrage til reproduktionen.

– Fiskerierhvervet skyder sig selv i foden med den adfærd, for fiskebestandene er jo ved at kollapse. For nylig har fiskeriet på Bornholm måttet dreje nøglen om, fordi der ikke er flere fisk i Østersøen. Hvis vi skal have fiskene tilbage i havet, må vi gå drastisk til værks for at sikre, at overfiskeri og udsmid bliver stoppet, ligesom der selvfølgelig skal sættes ind på landbrug og kemi, siger Rasmus Nordqvist.

SF ønsker også mere kontrol og flere sanktionsmuligheder på naturområdet generelt og foreslår blandt andet udnævnelse af en naturkommissær.

– Vi vil have en EU-kommissær for natur, der kan slå i bordet over for de lande, der sjofler naturen i modstrid med det, vi har aftalt. Det skal have økonomiske konsekvenser for de lande, der løber fra de aftaler og den lovgivning, som vi har aftalt for vores natur, siger Rasmus Nordqvist.

Nordqvist understreger, at effektiv regulering af fiskeriet og forurening fra landbrug og industri kun kan opnås på EU-niveau. Han påpeger, at den seneste skandale omkring Cheminova tydeligt viser, at nationale regeringer ofte beskytter erhvervsinteresser frem for miljøet.

– Vores have gisper efter vejret, og fiskene flygter. Og vi må bare konstatere, at her er EU en afgørende arena for kampen for at beskytte vores havmiljø. Vores og andre landes regeringer er ikke villige nok til at træffe de svære beslutninger, siger Rasmus Nordqvist.

Nordqvist var som medlem af Folketinget med til at indføre reglerne om kamerakontrol af fiskeriet. Han påpeger, at de første kameraovervågninger viser sig som et effektivt redskab mod ulovligt udsmid af døde fisk, men ministeren foreslår nu at gøre ordningen frivillig.

– Vi har i årevis prøvet massevis af frivillige ordninger for at løse en alen lang række af grønne udfordringer. De virker ikke. Hvis vi skal redde vores natur, vores miljø og vores klima, skal der lovgivning og sanktioner til, siger Rasmus Nordqvist. Han vil også arbejde for, at fiskeri med bundslæbende redskaber bliver forbudt på en stor del af EU’s havareal.

– Når vi igen og igen slæber over vores havbund, er det en vanvittig destruktiv form for fiskeri, som både ødelægger fiskenes levesteder og dræber de bunddyr, der udgør et vigtigt element i fødekæden. Ifølge Aarhus Universitet bliver der f.eks. slået mellem 200 og 300 kilo bunddyr ihjel af trawlet, for hver gang fiskerne fanger et kilogram jomfruhummer med bundtrawl, slutter Rasmus Nordqvist.

En cykelbutik i verdensklasse med en 94-årig historie bag sig

0

AVISEN har været på besøg hos Børkop Cykler, hvor Sten Andersen står for Indkøb & Marketing og samtidig er teamleder på værkstedet. Det blev til en spændende samtale og rundvisning i butikken og værkstedet. Sten fortæller om, hvordan butikken opstod, og hvordan den har udviklet sig til i dag. Vi hører om, hvordan det går Børkop Cykler i dag med de ca. 25 ansatte, hvad trenden er lige nu i overgangen til sommerperioden, og Sten fortæller om Børkop Cyklers meget brede sortiment, herunder både specialopbygning til kunder og det store udvalg af el-cykler, børnecykler, racercykler og mountainbikes. Sten Andersen viser rundt i butikken og fortæller om de mange forskellige cykeltilbud. Vi får et indblik – backstage – på værkstedet, hvor man fornemmer den travle og koncentrerede arbejdsindsats for kunderne.

Afslutningsvis taler vi om Børkop Cyklers fremtid og kundeservice. Børkop Cyklers største værdi er at levere en ordentlig kundeservice. Om 5-10 år håber Sten Andersen, at Børkop Cykler stadig står et godt sted, som de gør nu, og at de bibeholder den gode kundeservice.

Se og lyt til hele interviewet og turen rundt i butikken og ude på værkstedet nedenfor.

Nationalbanken sætter renterne ned

0

Med virkning fra den 7. juni 2024 nedsætter Nationalbanken sine vigtigste rentesatser med 0,25 procentpoint. Ændringerne omfatter foliorenten, renten på indskudsbeviser, udlånsrenten og diskontoen.

Denne rentenedsættelse er et direkte resultat af Den Europæiske Centralbanks (ECB) beslutning om at reducere sin toneangivende pengepolitiske rente, renten på indlånsfaciliteten, med samme procentdel. På denne måde opretholdes det pengepolitiske rentespænd mellem Nationalbanken og ECB uændret.

De nye rentesatser hos Nationalbanken er som følger:

  • Foliorenten: 3,35 procent p.a.
  • Renten på indskudsbeviser: 3,35 procent p.a.
  • Udlånsrenten: 3,50 procent p.a.
  • Diskontoen: 3,35 procent p.a.

Denne justering af rentesatserne reflekterer en tilpasning til de aktuelle økonomiske forhold og sikrer fortsat stabilitet i det danske pengemarked.

Første rentesænkning siden 2016 er en realitet

0

Den Europæiske Centralbank (ECB) har i dag besluttet at sænke renterne med 25 basispoint på sit junimøde, hvilket var bredt forventet af analytikere.

ECB har reduceret sin primære refinansieringsrente til 4,25%, marginale udlånsrente til 4,50%, og indlånsrente til 3,75%, med virkning fra 12. juni 2024. Dette er den første sænkning siden marts 2016 for både den primære refinansieringsrente og marginale udlånsrente, mens indlånsrenten sidst blev sænket i september 2019.

– Styrelsesrådet besluttede i dag at sænke de tre nøgle-ECB-renter med 25 basispoint. Baseret på en opdateret vurdering af inflationsudsigterne, dynamikken i den underliggende inflation og styrken af pengepolitiktransmissionen er det nu passende at moderere graden af pengepolitisk restriktion efter ni måneder med stabile renter, udtaler ECB i en pressemeddelelse.

Hvorfor sænkede ECB renterne?

Den samlede stigning på 450 basispoint, som Frankfurt implementerede mellem juli 2022 og september 2023, har bidraget til at reducere inflationsraten i eurozonen fra en top på 10,6% i oktober 2022 til 2,6% i maj 2024.

ECB’s præsident Christine Lagarde antydede i marts, at der ville være mere klarhed og tilstrækkelige data tilgængelige i juni. Det ser ud til, at dette øjeblik er nået. Selvom inflationen endnu ikke helt har mødt målet på 2%, signalerer dets betydelige fald en fortsat nedadgående tendens, der forventes at fortsætte i de kommende måneder.

Ifølge de seneste ECB-prognoser fra marts 2024 forventes den gennemsnitlige inflationsrate at falde til 2% i 2025 og 1,9% i 2026. Hvad angår kerneinflation, der ekskluderer energi- og fødevarepriser, forventes den at ligge på 2,1% i 2025 og 2,0% i 2026. Sænkningen på 25 basispoint vil også fortsat opretholde positive realrenter, da nominelle renter forbliver over den aktuelle inflationsrate. Det indikerer således en reduktion i graden af pengepolitisk restriktion snarere end en bredere normalisering.

De stigende og høje låneomkostninger har skabt en afmatning i blokkenes økonomiske vækst og dæmpet efterspørgslen for at bremse prispresset.Selvom eurozonens økonomi voksede med 0,3% i første kvartal af 2024, var de foregående to kvartaler begge præget af 0,1% kontraktioner. Andet kvartal af 2023 oplevede en lille vækst på 0,1%, og første kvartal af 2023 og sidste kvartal af 2022 så stagnation.

De seneste udtalelser fra ECB-embedsmænd tyder på, at der ikke vil være nogen forpligtelse til yderligere rentenedsættelser efter juni. Dette betyder, at en yderligere rentenedsættelse i juli forbliver usikker, da ECB sigter mod at bevare fleksibilitet i sine beslutninger og fortsætte med at overvåge økonomiske data.

Inflationen i eurozonen steg en smule i maj og nåede 2,6%, over den forventede 2,5%, mens kerneinflationen steg til 2,9% fra 2,7% i april.

De nye økonomiske prognoser for juni kan antyde en lille opjustering af den økonomiske vækst og inflationen for 2024, mens inflationsprognosen for 2025 forbliver uændret på 2%.

ECB står over for udfordringen med at balancere risikoen ved at sænke renterne for meget mod risikoen ved at sænke dem for lidt. Hvis Frankfurt lemper pengepolitikken for hurtigt og markant, vil det sandsynligvis øge forbrugerforbruget og investeringer. Dette kunne dog også risikere at genoplive inflationspres, før målet på 2% er fuldt ud nået. ECB ville udsætte sig for usikkerheder relateret til energipriser og geopolitiske spændinger med reducerede buffere, hvilket potentielt kunne føre til uønskede effekter på prisdynamikken.

USTC donerer 50 millioner til borgerne i Ølst gennem lokal støtteforening

0

Januar 2024 annoncerede USTC-koncernen intentionen om at etablere en klimafond. Et særskilt formål for fonden var at donere 50 millioner kroner til borgerne i Ølst. Det bliver nu en realitet.

De berørte naboer og områder omkring Ølst, der uforskyldt har været ramt af jordskreddet ved Nordic Waste, skal have en økonomisk håndsrækning uddelt i tæt dialog med borgerne. Det besluttede USTC-koncernen i kølvandet på den ulykkelige situation i Ølst.

USTC og Ølst Borgerforening har nu i fællesskab fundet en model for, hvordan USTC kan donere de 50 millioner kroner. Donationen sker til en nyoprettet støtteforening under Ølst Borgerforening, som vil beslutte, hvordan midlerne bedst kommer til gavn for borgerne i Ølst.

Formand for borgerforeningen, Jan K. Jensen, er lettet over, at borgerne nu for første gang kan mærke, at der er støtte på vej.

– Den nye støtteforening kommer til at have en stor betydning for os som borgere i Ølst og for vores familier både nu på kort sigt og i årene fremover. Vi har oplevet stor interesse fra omverdenen, siden vi fik vendt vores dagligdag og familieliv på hovedet. Der har indtil nu været lidt handling og konkret hjælp, men med udsigten til en donation på dette niveau er der nu lys i horisonten.

Borgerne bestemmer

Repræsentanter fra USTC og Ølst Borgerforening har de seneste måneder været i dialog om, hvordan en donation bedst hjælper borgerne i Ølst.

– Jordskreddet i Ølst har berørt mange borgere, som har stået i en rigtig svær situation de seneste måneder. Derfor er jeg glad for, at vi i USTC nu har mulighed for at gøre en reel forskel for de mennesker. Dialogen med borgerne i Ølst har været åben og tillidsfuld, og vi er enige om, at det i sidste ende er borgerne, der bedst ved, hvordan denne frivillige donation gør størst gavn for byens fremtid, siger Nina Østergaard Borris, CEO og medejer af USTC.

Borgerne i Ølst har udtrykt ønske om at kunne trække på USTC-koncernens ressourcer inden for juridisk og økonomisk rådgivning, hvis behovet opstår. Det er et ønske, som USTC vil imødekomme for at hjælpe støtteforeningen godt i gang.

Jan K. Jensen og resten af bestyrelsen i Borgerforeningen ser frem til at få donationen på de 50 millioner kroner ud at leve, så projekterne kan blive en ny start for lokalsamfundet.

– Det bliver vigtigt, at vi kigger på muligheden for økonomisk at støtte de klemte husejere i Ølst. Herefter forestiller jeg mig, at vi kommer til at se på almennyttige formål og aktiviteter for Ølst by – måske vi langt om længe kan etablere et forsamlingshus med fællesarealer, legeplads eller lignende. Men det er vigtigt at understrege, at det er os, som borgere i Ølst og medlemmer af foreningen, der definerer, hvordan støtten skal bruges. Det er ikke noget, USTC har indflydelse på.

Medlemmerne i Ølst Borgerforening indkaldes snarligt til en stiftende generalforsamling for støtteforeningen. Derfra skal bestyrelsen i foreningen samles og forberede det videre arbejde, før de 50 millioner kroner fra USTC endeligt frigives.

Arbejdet med etableringen af en klimafond er stadig i gang og fortsætter i et uafhængigt spor.

Vil spille om medaljer

0
Jesper Jensen har sit OL-hold klar. Foto: Dejan Obretkovic

Landstræner Jesper Jensen har torsdag offentliggjort de spillere, som bliver en del af Håndboldkvindernes OL-trup til legene i Paris. Se truppen her.

14 spillere plus 3 reserver. Der er hvad landstræner Jesper Jensen har at gøre godt med til sommerens OL i Paris, hvor Danmark skal kæmpe med om medaljerne.

Den mindre trup sammenlignet med EM- og VM-slutrunder har gjort det ekstra svært for landstræneren at finde frem til dem, der skal udgøre holdet.

– Det har været spændende over tid, men det har også været vildt. Vildt med så mange følelser i spil hos spillerne, som har kæmpet for at komme med. Vi har gået efter at sætte det bedst mulige hold, som kan få succes til OL, og i den proces kommer man til at skuffe nogle spillere. Det har været hårdt. Vi har været omhyggelige og seriøse, men det har været den sværeste opgave i min tid som træner, siger Jesper Jensen.

Her er landstrænernes 14 udvalgte:

Målvogtere
Althea Reinhardt, Odense Håndbold
Sandra Toft, Györ ETO KC

Bagspillere
Anne Mette Hansen, Metz Handball
Line Haugsted, Györ ETO KC
Mette Tranborg Team Esbjerg
Kristina Jørgensen, Metz Handball
Louise Vinter Burgaard, Metz Handball
Simone Petersen, Ikast Håndbold
Mie Højlund, Odense Håndbold

Stregspillere
Sarah Iversen, Ikast Håndbold
Rikke Iversen, Team Esbjerg
Katrine Heindahl, Team Esbjerg

Fløjspillere
Trine Østergaard, CMS Bucuresti
Emma Friis, Ikast Håndbold

De tre reserver
Michala Møller, Team Esbjerg
Helena Elver, Odense Håndbold
Anna Kristensen, Team Esbjerg

Derudover har Jesper Jensen udtaget yderligere 3 spillere, som skal være med til træningssamlingen i Vejle fra den 24. juni til den 2. juli, men som altså ikke bliver en del af OL-truppen. De tre er: Andrea Aagot Hansen og Elma Halilcevic fra Odense Håndbold og Kaja Kamp fra Team Esbjerg.

Tranborg som forsvarsspiller

Det er måske en overraskelse for nogen, at Jesper Jensen har fundet plads til Mette Tranborg, som i snart et år har været ude med en korsbåndsskade. Men der er en god forklaring på, hvorfor Tranborg er på OL-kortet.

– Mette Tranborg er ikke udtaget som højre back. Hun er udtaget som forsvarsspiller. Det er i forsvaret, hun kan bidrage og gøre en positiv forskel. Det er vigtigt at understrege. Samtidig kan hun gardere en smule på højre fløj, hvis Trine Østergaard får brug for en kort pause. Hvis Tranborg fortsætter den udvikling og formopbygning, hun er i gang med, så kommer hun til at være helt klar til OL. Det er jeg ikke i tvivl om, siger Jesper Jensen.

En anden spiller, som også har været ude i lang tid med en skade, er Katrine Heindahl. Hun er dog vendt tilbage til håndboldbanen, hvor hun i slutningen af sæsonen har fået spilleminutter. Derfor er hun også udtaget til OL.

– Vi tror på, at hun er klar. Hun spillede en halvleg ved Final4, og er en af de absolutte grundpiller på landsholdet. Hun er med fordi, vi ved, at hun kommer til at bidrage væsentligt til holdet, forklarer landstræneren.

Vil spille om medaljer

Jesper Jensen og assistent Lars Jørgensen har valgt at udtage OL-truppen allerede nu, så alle kender deres roller. På den måde får holdet tid til at fokusere på at blive klar til turneringen.

– Vi udtager truppen allerede nu, så vi og spillerne kan fokusere på at få medaljer til OL fremfor at blive udtaget til OL. Vi ved, at vores gruppe præsterer bedst, når der er psykologisk tryghed. Det giver vi dem nu, så vi får den bedst mulige forberedelse, siger Jesper Jensen.

Landstræneren er klar over at OL er en helt speciel oplevelse for spillerne, men understreger samtidig, at han forventer, at spillerne kan adskille oplevelsen fra drømmen.

– Vi tager derned med en drøm om at vinde. Vi skal selvfølgelig suge til os af oplevelsen, men ikke så meget at det tager fokus fra kampene. Den trup vi har, har så meget slutrunde- og Champions League-erfaring, så vi tror på, at de kan håndtere den opmærksomhed og det cirkus, der er omkring OL, slutter Jesper Jensen.

Grundlovsdag i Fredericia: Et brudt ekkokammer 

0

Fredericia havde i år en noget anderledes fejring af Grundlovsdag på Bülows Kaserne, hvor Rød Stue havde inviteret til grundlovs arrangement med fokus på EU. Liberal Alliance deltog som det eneste blå parti, og det blev tydeligt, hvor ærgerligt det er, at flere af de blå partier ikke var repræsenteret.

Liberal Alliance gjorde sit for at bringe den blå stemme til bords.

Traditionen med de røde og blå partier, afholder separate grundlovsmøder, gør vi mangler den nødvendige brede demokratiske debat og de forskellige perspektiver, der gør dagen til en fest for demokratiet. Taler man kun til egen vælgere bliver det et ekko kammer for de nærmeste venner og ikke en demokratisk debat der rammer bredt og skaber den interesse, der kan involvere borgerne mere i politik, herunder EU hvor en stor del af dansk lovgivning nu kommer fra.

Bülovs Kaserne er en fremragende ramme for et større, mere inkluderende arrangement. Her er rigelig plads til, at næste års fejring kunne udformes som et lokalt folkemøde, hvor politiske partier, uanset farve, kunne mødes, debattere og fejre grundloven sammen. At skabe et forum, hvor politiske budskaber kan nå bredere ud, er afgørende for et levende demokrati.

Det er ufatteligt, at byens traditionelle medier ikke deltog i arrangementet. Med tanke på den mediestøtte de modtager som en del af public service, de  burde skamme sig. Deres fravær betyder, at en vigtig demokratisk begivenhed ikke dækkes tilstrækkeligt bredt, og det bidrager til den ekkokammer-effekt, hvor kun de allerede enige får deres stemme hørt. Det blev til interviews med de digitale medier absolut ingen fra de traditionelle.

For fremtiden kunne vi gøre dette kultursted til et samlingspunkt for politik, gøgl og musik på Grundlovsdag. Forestil jer en dag, hvor taler fra politikere blandes med optrædener fra lokale musikere og gøglere, hvor folk fra alle samfundslag kan mødes, diskutere og nyde en dag i demokratiets tegn.

Det er på tide, at vi ryster posen og gør noget nyt og inkluderende. Lad os håbe, at næste års Grundlovsdag i Fredericia kan blive startskuddet til et nyt lokalt folkemøde, hvor vi kan fejre vores demokrati på tværs af politiske skel. 

Det kræver vilje til samarbejde, men belønningen vil være en rigere og mere levende demokratisk kultur. Så næste år, lad os invitere alle farver og stemmer og gør Grundlovsdag til den fest for den brede befolkning, som den bør være!

Poul Rand. Lokalformand Liberal Alliance og KV25 kandidat

Indbrud i kælderrum: Fiskegrej stjålet

0
KRIMI. Et indbrud i et kælderrum i Vejle efterforskes nu af Sydøstjyllands Politi. Indbruddet er sket på adressen Ved Anlæget i tidsrummet fra lørdag den...

Brand i dyretransporter på motorvejen

0
Der er onsdag eftermiddag opstået brand i en dyretransport med grise ved motorvejskryds Skærup på strækningen fra Vejle mod Fredericia. Ifølge de foreløbige oplysninger er...

Livet og det uforudsigelige

0
For hver eneste dag, der går, udvides vores historie. Vi lægger et nyt lag til det, som vi hidtil har gennemlevet. Dagene kommer og...

BSH meldt for matchfixing efter mistænkeligt grundspilsnederlag

0
En tilskuer har meldt Bjerringbro-Silkeborg til Danmarks Idrætsforbund for matchfixing efter grundspillets sidste runde, skriver Midtjyllands Avis. BSH tabte 26-27 til Grindsted, der ikke...

Naturen ind i plejen: Svend Brinkmann blandt talerne når CARE OUTSIDE gør status i...

UDDANNELSE. Midt i projektperioden er det tid til at gøre status. CARE OUTSIDE, et tværfagligt udviklingsprojekt om naturens betydning for trivsel og mental sundhed...

Karaktermord som forretningsmodel

0
Der var engang, hvor dansk journalistik hvilede på et sæt uskrevne regler. Man ringede. Man sendte en mail. Fik man ikke svar, respekterede man...