I forbindelse med en sag har Sydøstjyllands Politi beslaglagt flere særlige ejendele. De formodes at være stjålet i forbindelse med indbrud i et eller flere private hjem.
Sydøstjyllands Politi leder efter ejeren eller ejerne til flere personlige ejendele, der er blevet beslaglagt i Horsens. Politiet har en formodning om, at tingene er stjålet i forbindelse med et eller flere indbrud.
Det drejer sig om:
Julebestik fra 1953 og 1957
Stor sølvske på cirka 35 centimeter, der har indgraveret initialerne ”A.J.D” og ”15.11.1919.”
Brocher med diverse motiver
Sølvarmbånd fra Casino Copenhagen
Pyntegenstande
– Selvom bestikket og smykkerne er blevet beslaglagt i Horsens, kan ejendelene være blevet stjålet ved indbrud i andre dele af landet. Vi håber, at offentligheden kan hjælpe os med at finde frem til ejeren eller ejerne, så ejendelene kan komme tilbage til deres retmæssige ejer, siger vicepolitiinspektør Lars Peter Madsen fra Sydøstjyllands Politi.
Hvis du ved, hvem ejendelene tilhører, kan du bede vedkommende kontakt politiet eller selv ringe til os på telefon 1-1-4.
Idet effekterne vedrører en igangværende sag, kan politiet af hensyn til efterforskningen ikke bidrage med flere oplysninger om sagen på nuværende tidspunkt.
En røvsyg regnfuld vinterdag blev forvandlet til en rigtig dejlig dag, da Fredericia Musicalteater åbnede ”Den fortryllede kuffert”. En teaterkoncert fyldt med ting (emner), som udsprang fra den hemmelighedsfulde kuffert. Hovedsagelig for børn, men med input til eftertanke for ”de store”. Alvorlige emner, men her garneret med musikalsk humor og livsglæde.
Musik og tekst er udviklet gennem workshops med nye talentfulde komponister og Fredericia Musicalteater med tanker, drømme og ideer fra lokale børn om det at være barn og menneske. Glimrende og spændende projekt (”…en rodet kaotisk proces…”: Thomas Bay), som kun kan anbefales at gentage og videreudvikle. Gerne med inspiration fra de dejlige børn. Men måske engang f.eks. fra pensionister (fra et plejehjem), der har ”ferie” hele året, eller små detailhandlere, der er truet af butiksdøden.
I er så innovative!!!
Foto: Søren Malmose
Handling
Mira (hendes rigtige navn) og Emil (ja, det hedder han også) er på eventyr i den mystiske kuffert. Op af den magiske kuffert kommer den dragelignende Beo og bringer dem på en eventyrlig rejse, hvor selv de stærkeste (superhelte) har dumme dage og kan føle sig svage. Selv om man er prins og har et slot, kan man føle sig ensom. Selv i mørket er der et lys inde i dig. Selv en lille sten i skoen kan ødelægge dagen. Selv om klimaforandringerne bekymrer os, kan vi gøre noget ved det selv i det små: ”Det er cool at spise kål til jul.”
”Der er meget i verden, der er svært at forstå, men så længe vi er sammen, ved jeg, alting nok skal gå”. Dejligt budskab.
Hovedpersonerne
Som altid leveres Fredericia Musicalteater til perfektion. Ingen slinger. Alt er gennemtænkt og udført sublimt. Fra solosang til vokalharmonier er alt rent og gåsehudsfremkaldende.
Naturligvis skal de bærende performere fremhæves. Mira Andrea Balolli, Emil Asbjørn Madsen og Sofie Heidelbach står godt til hinanden. Både fra soloer til fællesnumre. Både fra alvor til spas og dans. Indlevende og gennemført.
Foto: Søren Malmose
Akkompagnement
David Tølbøll Mortensen (kapelmester og tangenter), Jens Kokholm (guitar) og Dennis Pedersen (slagtøj) fører os professionelt sikkert og velafbalanceret gennem de forskellige musikalske genrer med præcision og rytmisk indlevelse.
For alle aldre
Jeg havde tre børnebørn (mine tre prinsesser) med til forestillingen.
Vera (6 år) var mest fascineret af den ”overstimulerede” knappeædende drage, Beo (Sofie Heidelbach), som har gener fra en hest, delfin, krage, ged og kat. I virkeligheden er Sofie også en helt anden. Som Kaja (12 år) bemærkede: ”Det er da tydeligt og indlysende, at hun arbejder som hospitalsklovn.” Dette job, som bringer smil frem hos børn i en svær situation, kan man kun have den største respekt for!
Nete (7 år) studerede både under og efter koncerten indgående Fredericia Musicalteaters altid udmærkede program, så hun kunne genopleve og fortælle om det hele derhjemme.
Foto: Søren Malmose
Kaja forstod de mere alvorlige temaer, og jeg selv har efterfølgende faktisk reflekteret over flere af dem.
Det alvorlige ”må vi lade de voksne om”. Men for at bringe sjælen i balance har vi voksne også tit brug for at fantasere os væk fra den alvorstunge virkelighed.
Når jeg har overværet en af Fredericia Musicalteaters forestillinger, popper der altid en strøm af referencer op i mit overstimulerede hoved (Tak for det!) . Denne gang bl.a. sange som Monster (Jonah Blacksmith): ”Daddy, is the a monster under my bed?”; den søde pige (Bølle-Bob) og Puff (the Magic Dragon), som var godnatsang for mine egne børn. Fra lejrbålet bevægelsessangene – og her i lille teatersal forenedes vi, da vi skulle op at stå og danse, alle udvekslede vi et livsglad fællessmil.
Koncentrationen kan under forestillingen svinge lidt alt efter alder.
Forforståelsen og erfaringen oplagret i vores livs rygsæk (kuffert) er jo forskellig. Her er udfordringen i ethvert manuskript…!
Tak
Når jeg f.eks. ser rulleteksterne fra en film (hvis de får lov at rulle til ende inden de skide reklamer), er det vildt, hvor mange mennesker, der indgår i en produktion. Ikke så sært at det er tidskrævende og dyrt.
Alle i det store hold bag ”Den fortryllende kuffert” burde nævnes –
lige fra Lys-Per – ”lyspær’ ” til tone-Peter – ”voldsomme Peter” (Løvenhardt er vist voldsomt på norsk).
Alle, især Mira og Emil og ikke mindst Beo (Sofie), skal da have en godbid bestående af seks knapper (Kald dem gerne stjerner, hjerter eller roser)!
Efter 24 års drift annoncerer NPF, en af Danmarks mest ikoniske LAN-events, sin lukning. NPF, der står for NetParty Fyn, startede beskedent i kælderen under Otterup Skole på Nordfyn den 13.-15. oktober 2000, men rykkede siden til Fredericia, hvor det på eventets højeste trak 5.200 deltagere til.
Gennem årene voksede NPF til imponerende størrelser, fra skolekældre til store messehaller, med højdepunktet i 2017, hvor eventet tiltrak ikke mindre end 5.200 deltagere i Messe C i Fredericia. Dette satte rekord som det største LAN-party nogensinde i Danmark.
Bag succesen stod en stor gruppe af frivillige, der år efter år skabte et sjovt og hyggeligt gamingevent. Samarbejdet med trofaste samarbejdspartnere bidrog ligeledes til eventets vedvarende succes. NPF’s historie er præget af udfordringer, hårdt arbejde og stress, men også lærerighed, sjov og utallige givende oplevelser.
Nu meddeler NPF’s arrangører, at alle gode ting må komme til en ende. I kølvandet på COVID-19-pandemien har eventet kæmpet med faldende deltagerantal, stigende udgifter og udfordringer ved at rekruttere nye frivillige kræfter. Trods ihærdige forsøg på at finde en løsning, er det blevet stadig sværere at opretholde det nødvendige engagement og ressourcer.
Den “svære og vemodige beslutning” om at lukke NPF markerer enden på en æra i dansk gamingkultur. Organisatorerne udtrykker deres dybfølte tak til alle samarbejdspartnere, teamledere, frivillige og tusindvis af deltagere, der har bidraget til de mange år med fantastiske events, gode oplevelser og varige minder.
KIF Koldings unge playmaker med det velkendte efternavn Pelle Boesen, har valgt at søge nye udfordringer udenfor landets grænser. Dermed forlader han KIF Kolding, når hans kontrakt udløber til sommer.
Den unge playmaker har fået sin håndboldopdragelse i KIF Håndbold og har sidenhen været en del af KIF Håndbold Akademi, inden han i sommer skrev sin første kontrakt med KIF Kolding. Pelle har i sin første sæson som professionel ydet en stæk indsats for klubben, og vist sig som værende en yderst populær spiller blandt publikum i Sydbank Arena.
– Det er med en meget speciel følelse, at vi må sige farvel til Pelle Boesen i KIF Kolding. Vi har længe haft dialog om at forlænge og beholde Pelle, men også med respekt for hans personlige drømme. Når en ung spiller vælger et andet land og en fuldtids drøm til for at stå på egne ben i forhold til klub, familie samt et stort håndboldnavn i Kolding, er jeg fuld af beundring. Især når den letteste beslutning ville være at blive her, så overtages af den lidt svære – nemlig drømmen og muligheden for at starte noget nyt udenfor de vante omgivelser. Jeg tror og håber at Pelle kommer tilbage og udlever sin drøm her, når tiden er inde, udtaler sportschef Lars Christiansen.
Pelle Boesen selv overvejede at blive i KIF Kolding, men han har valgt at give den et skud i udlandet.
– Jeg har gjort mig mange overvejelser, omkring, hvad min fremtid skulle bringe, såsom hvilken vej jeg tror passer bedst til mig og min udvikling som håndboldspiller. Min drøm næste år er at få et år, hvor jeg kommer til at have håndbolden som første prioritet. Dette fik jeg muligheden for, og jeg glæder mig helt vildt til mit nye kapitel. Der er ingen tvivl om, at en af mine store drømme er at spille i KIF Kolding og kunne være med til at bidrage til klubben, så vi kan få KIF Kolding tilbage til dansk tophåndbold. Derfor håber jeg selvfølgelig, at jeg en dag kommer til at stå i en fyldt Sydbank Arena igen med en medalje om halsen. Så det bliver ikke et farvel men forhåbentligt et på gensyn, siger Pelle Boesen.
Pelle Boesen har indtil videre spillet 14 kampe for KIF Kolding hvor det er blevet til 9 mål og 17 assists fra den unge playmaker.
Fredericia Håndboldklub foretager en udskiftning på venstre fløj til den kommende sæson, da Frederik Jægerum kommer til klubben og afløser Lukas Karlskov.
Lukas Karlskov forlader FHK, hvor han har spillet i fem sæsoner, men til sommer stopper han ved kontraktudløb.
– Han har leveret en fantastisk indsats i FHK både som ungdoms- og seniorspiller. For at fortsætte udviklingen skal han have mere spilletid, og da Lukas samtidig skal til at studere, så vil det ikke harmonere med håndbold på fuldtid. I Lukas’ tid i FHK er det blevet til medaljer, og inden han stopper i FHK skal der spilles Final4 og et slutspil, så der venter måske endnu flere medaljer, siger administrerende direktør i FHK, Thomas Renneberg-Larsen.
20-årig Frederik Jægerum erstatter Karlskov på venstre fløj. Jægerum har fået sin håndopdragelse i HEI, gået på efterskole på Vejle Idrætsefterskole og nu repræsenterer han GOG’s U19-hold inden, at han til sommer tiltræder i den røde FHK-trøje.
– Fredericia er en klub på vej frem, og det er et sted, hvor jeg kommer til at lære meget og hvor jeg kan udvikle mig. Min rolle bliver at aflaste Martin Bisgaard, som er en spiller jeg kan lære meget af, og det er også en af grundene til jeg har valgt at komme til Fredericia, siger Frederik Jægerum.
Den unge venstre fløj har en enkelt gang været til stede i thansen Arena i forbindelse med, at han gik på Vejle Idrætsefterskole, som var inde at se en kamp. Jægerum ved derfor, hvilken kulisse, der venter ham på hjemmebane.
– Det jeg både har set og hørt er, at det er en fantastisk hjemmebane. Der er en vanvittig stemning, og hallen er propfyldt hver gang, så det glæder jeg mig virkelig til, forklarer Jægerum.
Frederik Jægerum har skrevet under på en to-årig aftale med Fredericia Håndboldklub.
Danmark står over for en periode med mildt, skyet og vådt vejr, hvilket vil påvirke forskellige dele af landet i løbet af de kommende dage. Skydække har bredt sig over Danmark i løbet af natten, og det forventes, at der vil falde let regn i visse områder, især i morgen- og formiddagstimerne. Dette vejrskifte markerer starten på en række dage med grå og fugtig vejr.
Efter regnen vil mildere luft begynde at strømme ind over landet, hvilket vil medføre dannelse af dis og tåge mange steder. Sigtbarheden forventes at blive særligt dårlig i den sydlige del af Danmark, hvor forringede sigtforhold kan påvirke trafikken. Det anbefales derfor at følge nøje med i vejrudsigten, hvis man skal ud at færdes.
Temperaturene vil stige til mellem 4 og 8 grader, selvom det vil være lidt køligere i det nordjyske. Torsdag ventes at fortsætte med lignende vejrforhold – gråt, diset eller tåget vejr og perioder med regn. Fredagen byder på endnu en omgang regn fra vest, tiltagende vind fra sydvest og temperaturer, der mange steder kan nå op til 10-12 grader.
Denne vejrudsigt indebærer, at der vil være mere brug for regntøj og gummirøjsere end for den tunge vintergarderobe i denne uge.
Gårsdagens nedbør, sammen med den forventede nedbør i de kommende dage, tilfører ekstra vand til allerede fyldte åer og vandløb. Dette kan skabe problemer for udsatte områder, især langs vandløb og søer, samt i lavninger, hvor vand har tendens til at samle sig. Beboere i sådanne områder opfordres til at forberede sig på mulige oversvømmelser og følge myndighedernes anvisninger.
Danmark står over for en periode med mildt, skyet, og vådt vejr i de kommende dage, ifølge en ny meddelelse fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). Dagen i dag byder på en blandet vejrudsigt med enkelte regnbyger, dog forventes det at klarere op fra vest med lidt sol senere på dagen. Vinden, som blæser let til frisk fra sydvest, vil aftage som dagen skrider frem.
I aften forventes overvejende tørt vejr, skønt der kan opstå enkelte regnbyger, særligt over de sydlige dele af landet. Natten bringer overskyet vejr med sig, og der forudses udbredt regn over hele landet, der begynder i sydvest.
De næste dage tegner til at fortsætte trenden med skyet, diset, og vådt vejr, inklusiv perioder med regn og muligvis tåge. På trods af dette, bliver det usædvanligt mildt for årstiden med temperaturer, der forventes at nå op imellem 8 og 11 grader torsdag og fredag.
DMI’s vejrudsigt er særligt relevant for de, der planlægger at tilbringe ferien i Danmark, og rådet lyder på at huske regntøj, paraply, og gummistøvler for at være godt forberedt på vejret.
Sammen med den milde og våde vejrudsigt advarer DMI også om, at de seneste dages nedbør, kombineret med den forventede nedbør de kommende dage, vil tilføre yderligere vand til allerede fyldte åer og vandløb. Dette kan medføre problemer i udsatte områder, særligt langs vandløb og søer samt i lavtliggende områder, hvor vand kan have tendens til at samle sig.
Den 15. februar 1949 forlod de sidste 800 tyske flygtning Danmark via gennemgangslejren i Kolding. I anledning af 75-årsdagen for denne historiske begivenhed er Kolding Stadsarkiv, Nicolai Biograf og Folkeuniversitet gået sammen om at vise dokumentarfilmen: ”Hitlers tyske flygtninge i Danmark” på årsdagen i Nicolai Biograf. Det sker i en fyldt biografsal, da der kan meldes helt udsolgt allerede inden arrangementets afholdelse. I forbindelse med dokumentaren afholdes en talk med både instruktør Jacob Andersen og historiker John V. Jensen, som er forsker ved Varde Museerne, og som har skrevet om de tyske flygtninge.
I slutningen af Anden Verdenskrig ankom der 250.000 tyske flygtninge til Danmark. Det drejede sig fortrinsvis om kvinder, børn og ældre mænd fra den østlige del af Tyskland, som flygtede i takt med at de russiske styrker nærmede sig Berlin. De fleste danske byer modtog flygtninge. I Kolding fandt man i starten plads til flygtningene på skoler, fabrikker og i forsamlingslokaler. Under besættelsen havde tyskerne i Kolding opført en række større baraklejre til soldater. Efter befrielsen blev disse lejre omdannet til flygtningelejre. Der var bl.a. lejre på Dyrehavevej, Lykkegårdsvej, Kløvervej og på Tvedvej. Ved krigens afslutning befandt der sig ca. 5.000 flygtninge i og omkring Kolding. Heraf befandt ca. 3.500 sig i lejrene. De øvrige flygtninge blev indkvarteret i oplandet, her bl.a. i Hejls, Vejstrup og ved Grønninghoved.
Efter de første kaotiske måneder blev der med hjælp fra Statens Civile Luftværn opbygget et basalt hjælpeapparat, og fra sensommeren 1945 placeres ansvaret hos den i hast nedsatte statslige Flygtningeadministration, 1100 interneringer i alt fra skoler, restaurationer og forsamlingssale reduceres nu til et antal større lejre. I de store lejre som Oksbøllejren etableres senere skolegang helt op til gymnasieniveau, og der arrangeres studiekredse, demokrati-undervisning, og film- & teaterforestillinger for beboerne.
I november 1946 begyndte man at sende flygtningene tilbage til Tyskland. Kolding kom her til at fungere som gennemgangsby for hjemtransport af alle tyske flygtninge i Danmark. Flygtningene opholdt sig i Kolding i nogle få dage, inden de blev sendt videre sydpå i grupper af ca. 800 mennesker. Den 15. februar 1949 forlod de sidste 800 flygtninge Danmark fra gennemgangslejren i Kolding.
I dokumentarfilmen ser fire tidligere flygtningebørn tilbage på den livsfarlige flugt og deres ophold i Danmark. Selvom op mod 17.000 tyske flygtninge døde i Danmark, er mange af de tyske flygtninge, der oplevede opholdet på egen krop, i dag præget af en form for taknemmelighed over for det, som Danmark gav dem.
Filmens idémand er dokumentarist Jacob Andersen, der også tidligere har fokuseret på ukendte kapitler i vores danmarkshistorie i dokumentarfilmen ”Den glemte befrielse – da russerne tog Bornholm”
– For mig var det vigtigt, at give de tidligere flygtninge mulighed for at fortælle om deres oplevelser, mens tid er. For selvom historien om de tyske flygtninge er en anden end det, der foregår i dag, så spejler deres fortællinger og oplevelser på mange måder verden af i dag med fortsatte flygtningestrømme og nationer i krig. Fælles for de medvirkende er, at de alle taler fredens sag – det har oplevelserne fra over 75 år siden givet dem, fortæller Jacob Andersen.
Fakta:
Dansk dokumentar fra 2023: 59 min.
Filmen er produceret af Copenhagen Film Company, Kort & Dok ved producer Ulrik Gutkin og Casper Høyberg, DFF, der også har været fotograf på filmen.
I en intens og nervepirrende kamp i håndboldligaen tog KIF Kolding et skridt mod at sikre sig mod nedrykning, da de på udebane besejrede Skanderborg AGF Håndbold med cifrene 24-23.
Fra kampens start var det klart, at begge hold var fast besluttede på at kæmpe for hver eneste bold. Efter ni minutters spil havde Skanderborg AGF opnået en smal føring på 5-3, hvilket antydede, at det ville blive en tæt kamp.
Situationen så endnu mere lovende ud for hjemmeholdet, da de efter 20 minutters spil var foran med 8-6 og havde muligheden for at udbygge deres føring. Men et brændt forsøg fra Jonathan Mollerup vendte spillets gang, og KIF Kolding udnyttede chancen til at lave fire mål i træk og tage føringen med 10-8.
Kampen fortsatte med at være en tæt affære, og ved pausen var KIF Kolding foran med 12-11.
I anden halvleg formåede KIF at opretholde og endda udvide deres føring til 20-17 efter 46 minutters spil. Til trods for at de havde muligheden for at bringe sig yderligere foran, forblev kampen tæt indtil de sidste minutter.
Med kun to minutter tilbage af kampen reducerede Lars Mousing for Skanderborg AGF til 24-23. Det efterlod kampen vidt åben, og med et minut tilbage misbrugte KIF’s Erik Toft en vigtig chance, hvilket gav Skanderborg AGF en sidste mulighed for at udligne. Mikkel Langs forsøg på at redde sit hold ramte dog stolpen, og KIF Kolding kunne dermed ånde lettet op og tage sejren med hjem.
Denne sejr betyder, at KIF Kolding nu ligger to point foran Lemvig-Thyborøn, der befinder sig på ligaens sidsteplads
Efter dagens vinterlige nedbør venter mildere vejr med skyer og perioder med regn over Danmark. En front, der stadig ligger over landet, bringer overskyet vejr med udbredt let regn, slud eller tøsne primært over Nordjylland og de østlige egne. I den sydvestlige del af landet har nedbørsområdet dog forladt, og det begynder at klare op i det sydlige Jylland. Dette ledsages dog af enkelte regnbyger, der kommer ind fra vest.
Temperaturen vil holde sig på et beskedent niveau mellem frysepunktet og 3 grader i Nordjylland samt i de østlige dele af landet. I de sydvestlige egne vil temperaturen derimod stige til mellem 4 og 7 grader. Vindforholdene forbliver rolige, med kun svag til let vind mellem øst og syd, og i den sydlige del af landet vil det efterhånden blive let til jævn vind fra vest.
Udsigten til den kommende uge, hvor mange danskere holder vinterferie, lover dog mildere vejr. Temperaturen forventes torsdag og fredag lokalt at kunne nå op på 10 grader, selvom skyer vil dominere vejrbilledet, og der forventes flere regnvejr over landet i løbet af ugen. For dem, der planlægger at tilbringe ferien i Danmark, er det en god idé at inkludere regntøj, paraply og gummistøvler på pakkelisten.
Trafiksikkerheden er også et fokuspunkt. Selvom lufttemperaturen de fleste steder vil være over frysepunktet i dag, kan sneen stadig føre til glatte veje. Derfor anbefales det at tage af sted i god tid, hvis man skal ud i trafikken, og eventuelt holde sig opdateret via vejdirektoratet eller Trafikinfo.dk.
Endelig giver dagens nedbør et ekstra bidrag til de allerede fyldige åer og vandløb, hvilket kan øge risikoen for oversvømmelser i udsatte områder. Dette gælder især områder langs vandløb og søer samt i lavninger, hvor vand kan have tendens til at samle sig.
VEJRET. Efterårets første kraftige lavtryk er på vej ind over Danmark, og det bringer både regn, blæst og en overgang forhøjet vandstand med sig.
Mandag...
POLITI. Når superligakampen mellem FC Fredericia og Vejle Boldklub fløjtes i gang mandag aften kl. 19.00, vil Sydøstjyllands Politi være til stede i centrum...
KRIMI. Søndag klokken 12.50 blev trafikanter på Østjyske Motorvej nordgående vidne til et dramatisk uheld ved sammenfletningen fra Kolding og Fredericia mod Vejle.
Ifølge Sydøstjyllands...
KRIMI. Søndag formiddag klokken 11.45 blev brandvæsen og politi sendt afsted mod Finlandsvej i Vejle, efter en anmeldelse om brand. Flere beboere i området...