Det er langt over stregen når Region Syddanmark blander sig i og dikterer, at vores medarbejdere ikke må spise okse- og lammekød når de er på kursus eller tjenesterejser. 

Hvad rager det dog Regionen. Det her er et meget stort skridt i den gale retning. Voksne mennesker ansat ved Region Syddanmark skal ikke gøres til snydepelse ved at vælge en hakkebøf med løg og brun sovs frem for en grønkålspølse med et glas importeret kokosmælk. 

Det her har intet at gøre med at udvise samfundssind ved at passe på miljøet. Det er en magtdemonstration der griber ind overfor den personlige frihed. 

Jeg deltog i et ”ude” møde i rammen af Region Syddanmark i sidste uge. Nok en gang var frokosten en sandwich, hvilket ofte er en kokosnød stor grovbolle indeholdende dressing, et par stykker papirtyndt pålæg og noget salat. En medarbejder fra regionen måtte brødebetynget indrømme at hotellets køkken ikke var orienteret om, at vi som Region ikke måtte spise okse- og lammekød. 

Jeg opfattede det som en af de der jokes, der i virkeligheden ikke er særlig morsom, men mere i kategorien ”tænk hvis en direktør fra Region Syddanmark skal bestemme hvad vi skal spise” – agtig. 

Til min store overraskelse var udmeldingen alvorligt ment. Det ødelagde dog ikke min gode appetit, hvorefter min sandwich med roastbeef og en overflod af salatblade gled ned under indtagelse af vandhanevand fra karaffel. 

Staten fastsætter vilkår og satser for tjenesterejser. Herunder kost efter regning eller udbetaling af standardbeløb. Staten stiller ikke krav om hvilken type mad den rejsende må indtage. Det er en helt privat sag, hvilket også gælder Region Syddanmark. 

Når ledelsen i Region Syddanmark fremhæver, at medarbejdere fra nogle af Regionens store arbejdspladser ”generelt udtrykker god opbakning” til den nye linje, ligner det mest af alt et kikset forsøg på at tækkes ledelsen og bøje sig.

Der skal være grænser for smagsdommeriet. Hvad bliver det næste? Skal Regionen også bestemme hvilken bil medarbejderne eller Regionsrådsmedlemmerne må køre i, hvorledes vores bolig opvarmes, om vi rejser på ferie med jet-fly eller spiser lammekølle eller går i bambus undertøj. Nej tak siger jeg. 

Lad være med at gøre det normale unormalt og find i stedet respekt for vores 30.000 medarbejderes dømmekraft og smagssans. 

Lederen af vores mest vidende nationale institution på området– Center for Samfundssikkerhed ved Forsvarsakademiet – Rasmus Dahlberg (JP 22. juni) siger ”Vi bruger kræfterne forkert, hvis vi begynder at bygge bunkere og købe jodtabletter, for den trussel vi står over for, er ikke en militær invasion eller risikoen for at få en atombombe i hovedet”.

Ingen grund til panik. Af mange grunde og ikke mindst Forsvarsakademiets analyse, er der ingen grund til at skræmme danskerne ved at opfordre os til ligegyldige og dyre indkøb af primitivt ”overlevelsesgrej” der alligevel bare ryger ud til genbrug eller destruktion, når dillen er overstået. De fleste danske husholdninger, sygehuse, hoteller og restauranter har sikker noget på hylderne, der kan kompensere behovet for indtagelse af væske og mad i 72 timer. Noget andet og mere kritisk er opfordringerne til at hamstre medicin. 

Virkeligheden er, at den trussel som vi står midt i og reelt har stået i, i lang tid er den hybride krig, hvor hackere, der typisk arbejder for fjendtlig sindede lande, laver nålestik i vores digitale infrastruktur. Den trussel er reel og derfor er bedste råd, at sikre sine elektroniske date med ”back up filer” og nogle solide ”firewalls” der kan hindre sabotage afvirksomheder- og EDB-netværk. Et godt eksempel er hacker angrebet på Mærsk, der gjorde rederiet ude af stand til at vide hvor millioner af containere befandt sig. 

Uden vand. Hvis en udenlandsk sabotør og hacker kan lukke et vandværk er det fordi ”ejerne” ikke har sikret sig. En internetopkoblet computer på et vandværk skal ikke samtidigt styre vandværkets tekniske funktioner. Der skal være en fysisk adskillelse imellem internettet og den tekniske styring – Det skal slet ikke være muligt – via internettet – at ramme en styringsenhed som en computer. 

Den russiske angrebskrig mod Ukraine kører på sit tredje år med en desperat Putin, der har sat de bedste af sine militære våben ind på at erobre Ukraine.

Det er mislykkedes for Rusland, der kun er trængt relativt få kilometer ind i Ukraine. 

Rusland mister mere end 30.000 soldater om måneden, der ofres i et kommunistisk forfølgelsesvanvid. Rusland mister hver dag uhyrlige mængder af militært materiel. Det er både til vands, på land og i luften. De enorme tab, dårlig ledelse og korruption har skabt en kritisk Russisk forsyningssituation. 

Putin er ikke på nogen måde i stand til at føre angrebskrig over en bred front mod Vesten. Derfor skal Vesten ikke panikke med etablering af beskyttelsesrum og kopiering af dommedagsfanatikere der tror på at et spejdergasblus, nogle jodtabletter og en plastikdunk med vand gør nogen forskel. 

Vi skal arbejde på at få fred, frem for at vise Putin at vi er så bange for ham, at vi krisemobiliserer civilsamfundet – mod vores egen specialisters råd.