Carlsberg vil købe britisk læskedrikproducent

0
Carlsberg i Fredericia Foto: AVISEN

Bryggerikoncernen Carlsberg har fået godkendt et bud på den britiske læskedrikproducent Britvic til en pris på 29 milliarder kroner.

Mandag morgen meddelte den danske bryggerikoncern Carlsberg, at de har fået godkendt et bud på Britvic, som ud over sine egne mærker også tapper produkter fra amerikanske Pepsico på licens til det britiske marked. Buddet lyder på 3,3 milliarder britiske pund, hvilket svarer til 29 milliarder danske kroner. Britvics bestyrelse har anbefalet sine aktionærer at acceptere tilbuddet.

Strategisk udvidelse

Carlsberg har en strategi om at udvide sin produktportefølje med andre produkter end øl, som selskabet traditionelt har været kendt for at brygge. Britvic producerer blandt andet juice af mærket Robinsons og læskedrikken Tango. Desuden har selskabet en 20-årig aftale om at tappe produkter som Pepsi og 7-Up, en aftale der fortsætter, hvis Carlsbergs køb gennemføres.

Carlsbergs bud svarer til en pris per Britvic-aktie på 13,15 pund. Tidligere bud på henholdsvis 12 og 12,50 pund pr. aktie blev afvist.

Finansiering og strategiske træk

For at finansiere købet har Carlsberg meddelt, at deres igangværende aktiekøbsprogram stopper med omgående virkning. Handlen forventes gennemført i første kvartal af 2025. Hvis købet godkendes, planlægger Carlsberg at fusionere sin eksisterende britiske forretning med Britvic, hvilket forventes at resultere i synergigevinster på omkring 100 millioner pund over de første fem år.

Opkøb af Marston’s

Samtidig med købstilbuddet på Britvic, har Carlsberg styrket sin position på det britiske marked ved at købe partneren Marston’s ud af det fælles selskab Carlsberg Marston’s. Carlsberg har betalt 206 millioner pund for at blive eneejer af selskabet.

Varmen på vej

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Ustadigt og lidt varmere. Næste uge byder på ustadigt sommervejr med en blanding af sol, regn og byger. Det bliver også lidt varmere, skriver DMI.

Tirsdag: Tørt med nogen eller en del sol, men efterhånden skyet og en overgang regn. Temperaturen stiger op mellem 18 og 23 grader, med svag til frisk vind mest omkring øst. Om aftenen bliver det tørt og skyet. Om natten bliver det skyet og efterhånden regn eller byger, der lokalt kan være kraftige og med torden. Temperaturen ligger mellem 15 og 20 grader, lunest mod syd. Vinden tiltager og bliver let til frisk fra øst og sydøst, ved kysterne stedvis op til hård vind.

Onsdag: Mest skyet med regn og byger, der lokalt kan være kraftige og med torden. Temperaturen stiger op mellem 20 og 25 grader, med svag til frisk vind mellem sydøst og sydvest. Om aftenen og natten vil der være nogen opklaring i den vestligste del af landet, mens der fortsat vil være regn og byger, der lokalt kan være kraftige og med torden. Temperaturen falder til mellem 12 og 17 grader, med svag til jævn vind mest fra vest.

Torsdag: Lidt eller nogen sol, men også enkelte byger. Temperaturen stiger op mellem 19 og 24 grader, med svag til jævn vind fra skiftende retninger. Om aftenen bliver det mest tørt med nogen sol, og om natten stedvis klart. Temperaturen falder til mellem 12 og 17 grader, i Jylland lokalt ned til 9 grader. Vinden bliver svag til jævn fra skiftende retninger.

Fredag: Lidt eller nogen sol, men i de vestlige egne mest skyet og med regn og byger, der lokalt kan være kraftige og med torden. Dagtemperaturen stiger op mellem 20 og 25 grader, mens nattemperaturen falder til mellem 15 og 18 grader. Der vil være let til frisk vind fra øst og nordøst, mest fra vest, senere nord.

Lørdag: Skyet med regn- og tordenbyger, men i løbet af eftermiddagen klarer det op, og der kommer nogen sol, men også enkelte byger. Dagtemperaturen stiger op mellem 19 og 24 grader, mens nattemperaturen falder til mellem 12 og 17 grader. Vinden bliver svag til frisk fra skiftende retninger.

Søndag og mandag: Ustadigt og lidt køligere.

Udsigten er ret sikker frem til fredag. Hvor og hvor meget nedbør, der falder, er noget usikkert, skriver DMI.

Stopper karrieren

0
Foto: ASO

Michael Mørkøv frygtede, at der aldrig ville komme et tegn på, hvornår han skulle stoppe sin karriere. Men det er der kommet nu. Når 2024-sæsonen løber ud, er det samtidig også enden på en glorværdig karriere.

Efter 16 år som professionel cykelrytter har Michael Mørkøv besluttet, at denne sæson bliver hans sidste. Det siger den 39-årige dansker i et interview med TV 2 Sport.

Tour de France 2022, Michael Mørkov. Foto: AVISEN

Michael Mørkøv forklarer, at det ikke har været nogen nem beslutning efter et helt liv på en cykel.

  • Men jeg har nydt hvert et sekund af det og gør det stadigvæk. Det har været et drømmejob for mig at få lov til at leve af min hobby, siger Mørkøv til TV 2.

Politi efterforsker fortsat dødsfald

0

Den Mobile Politistation kommer til Lustrup mandag, efter en 21-årig kvinde blev fundet livløs i byen søndag.

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog søndag klokken 12.46 en anmeldelse om, at der var fundet en livløs kvinde i Lustrup syd for Ribe. Den afdøde er en 21-årig kvinde fra lokalområdet, som lørdag aften deltog i en studenterfest i Lustrup-Damhus Forsamlingshus.

Et område omkring forsamlingshuset var afspærret i flere timer, hvor politiet arbejdede intensivt med sporsikring, vidneafhøringer og andre efterforskningsmæssige tiltag. Afspærringen ved findestedet er nu fjernet, men der vil fortsat være en mindre afspærring i området, da der skal gennemføres yderligere undersøgelser mandag.

Politiet efterforsker fortsat bredt for at klarlægge omstændighederne omkring dødsfaldet, herunder om der er tale om en ulykke eller en strafbar handling. Søndag aften blev der foretaget et retslægeligt ligsyn på stedet, og de foreløbige undersøgelser tyder ikke på, at der ligger en strafbar handling bag dødsfaldet. Politiet afventer dog de sidste undersøgelser på stedet samt en obduktion.

Den Mobile Politistation kommer til Lustrup mandag mellem klokken 11 og 16, hvor alle er velkomne til at komme forbi til dialog eller med eventuelle spørgsmål. I samme tidsrum vil Offerrådgivningen og en beredskabspræst være til stede i Lustrup-Damhus Forsamlingshus for alle, der har behov.

Politiet har ikke yderligere oplysninger i øjeblikket.

Venstrefløjen triumferer ved fransk valg – enorm skuffelse for Le Pen

0

Forventningerne var høje hos højrefløjen før søndagens franske valg, men de endte langt fra magten, afslører de seneste stemmeoptællinger. Valget blev i stedet en stor sejr for venstrefløjen. Ingen partier har sikret sig et absolut flertal i det franske parlament, og premierministeren har meddelt, at han vil aflevere sin afskedsbegæring til præsident Macron. Dette er udfaldet af søndagens franske valg. Den spåede vinder må nu erkende nederlaget og anklager modstanderne for et “uærligt” trick.

Jordan Bardella, leder af det højrenationale parti National Samling, udtrykker frustration over at være blevet slået af “uærlighedens alliance”. Skuffelsen var tydelig, da den forventede sejrstale blev til en erkendelse af nederlag.

“Disse alliancer kaster Frankrig i armene på den yderste venstrefløj”, sagde Jordan Bardella, partileder National Samling

Valgfesten hos National Samling var ellers planlagt, da meningsmålingerne havde forudsagt, at partiet ville få mellem 205 og 240 af de 577 pladser i Nationalforsamlingen. Men da de første prognoser blev offentliggjort klokken 20.00, gik luften af festen. Da Jordan Bardella trådte op på talerstolen klokken 20.30, var det efter en følelsesmæssig rutsjetur.

Prognoserne viste, at partiet måtte nøjes med mellem 115 og 155 mandater, langt fra de 289 mandater, der kræves for et absolut flertal, som meningsmålingerne ellers havde antydet i begyndelsen af valgkampen. Selvom resultatet er en fremgang sammenlignet med de 89 mandater ved forrige parlamentsvalg, vil det næppe føre til større indflydelse, og valgfesten hos National Samling blev aldrig til noget.

Kort efter de første prognoser blev offentliggjort, erkendte Jordan Bardella nederlaget. “Jeg siger her til aften med en alvorstung mine, at dét at fratage millioner af franskmænd muligheden for at se deres idéer bragt til magten aldrig vil være en levedygtig vej for Frankrig,” udtalte Bardella til de fremmødte ved valgfesten.

Partilederen tilskrev nederlaget de “kunstige alliancer” i fransk politik. Inden valget havde midterpartierne og venstrefløjen nemlig indgået aftaler for at forhindre National Samling i at få flertal. I mange valgkredse trak de forskellige partier deres kandidater tilbage, så kun én kandidat stod tilbage, ofte fra venstrefløjspartierne, som dermed havde størst chance for at besejre National Samlings kandidater.

“Disse alliancer kaster Frankrig i armene på den yderste venstrefløj,” kritiserede Bardella og understregede, at alliancerne ikke vil “føre nogen vegne”.

Sejren går overraskende til venstrefløjskoalitionen Den Nye Folkefront, mens præsident Macrons centrum-højre-koalition Ensemble bliver næststørst. Den store taber er Marine Le Pens højrefløjsparti Rassemblement National (RN), tidligere kendt som Front National. Optællingen viser, at ingen koalitioner opnår det nødvendige flertal på 289 sæder.

Med næsten alle distrikter optalt efter anden runde om sammensætningen af Nationalforsamlingen, har venstrefløjskoalitionen Den Nye Folkefront fået 179 mandater, Macrons Ensemble har fået 165 mandater, og Le Pens Rassemblement National har fået 143 mandater. Klokken 00.30 natten til mandag manglede man blot at fordele 6 mandater.

Valgdeltagelsen var så høj, at man skal tilbage til 1981 for at finde noget lignende. RN, der fik en tredjedel af stemmerne ved første valgrunde og var spået massiv fremgang, står nu uden udsigt til magt.

Inden valgets anden runde var RN spået mellem 170 og 205 sæder i parlamentet, men med udsigt til under 150 sæder er resultatet en stor skuffelse.

Musikteatret satte flere gæsterekorder i første halvår

0

I årets første seks måneder slog Vejle Musikteater flere gæsterekorder. Aldrig har så mange gæster besøgt musikteatret. Opgørelsen viser også, at musicalen Matador var højdespringer blandt musikteatrets mange arrangementer og den bedst sælgende musical i musikteatrets historie.

Gæstefremgang

73.000 gæster besøgte Vejle Musikteater i første halvår af 2024. Det er en fremgang på 14 procent i forhold til samme periode i 2023. Første halvår i 2024 udgjorde samtidig det bedste billetsalg i musikteatrets godt 30-årige historie.

Flest gæster vil se musicals

Matador The Musical var gæstefavorit blandt musikteatrets arrangementer. Faktisk besøgte 24.000 gæster den populære musical i Vejle Musikteater, hvilket er rekord for en musicalopsætning i musikteatret.

Matador-musicalen er produceret sammen med One & Only Musicals i København og Musikteatret i Holstebro, som Vejle Musikteater har indgået et strategisk musicalsamarbejde med. Tilsammen har de tre musicalproducenter solgt godt 100.000 billetter i Danmark til Matador-musicalen.

“Det er så dejligt at gå på sommerferie med så flotte gæstetal. Resultatet skyldes en helt formidabel indsats af teamet i Vejle Musikteater og vores strategiske musicalsamarbejde med One & Only Musicals og Musikteatret Holstebro. Nu tager alle i Vejle Musikteater en fortjent sommerferie og vender tilbage i august til Rock i Byparken, som jo også viser rigtig flotte salgstakter,” siger Mette Kier, direktør i Vejle Musikteater.

Her er gæsternes top-fem favoritter i Vejle Musikteater i første halvår af 2024:

  1. Matador The Musical (24.000 gæster)
  2. Niels Hausgaard (1.118 gæster)
  3. Forever King of Pop (1.117 gæster)
  4. Krebs/Falch (1.117 gæster)
  5. Gregorian’s Pure Chant Choir (1.116 gæster)

Renten på boliglån i banken brager ned i juni

0

Bankernes priskrig på boliglån fortsatte i højeste gear i juni, der bød på det største rentefald i mange år. Det viser denne måneds rentestatistik fra Mybanker.

Den gennemsnitlige tilbudte rente på boliglån i banken – den såkaldte efterfinansiering – faldt med 0,9 procentpoint i juni til 5,2 pct. Det er det største rentefald i statistikkens historie, der går tilbage til 2019, og dobbelt så stort som den tidligere rekord fra maj måned.

”Det er en vild udvikling, vi har set de sidste to måneder, og særligt her i juni. Rentefaldet ligger langt over Nationalbankens rentenedsættelse i juni på 0,25 procentpoint, og det viser bankernes store appetit på at tiltrække nye kunder,” siger Mybankers cheføkonom Jens Hjarsbech.

Nogle af de laveste renter, bankerne tilbyder Mybankers brugere, ligger endda under 4,5 pct. Dermed kan nogle boligkøbere opleve at betale en lavere rente på deres boliglån i banken end renten på realkreditlånet inkl. bidragssats, hvis de for eksempel optager et fastforrentet lån eller lån med kort rentebinding.

”Det er meget usædvanligt, at renten på de yderste 15 pct. af boligfinansieringen i nogle tilfælde er lavere end de 80 pct. realkreditfinansiering, for risikoen er størst på banklånet. Men bankerne er villige til at gå langt for at tiltrække de stærkeste kunder, for her er risikoen jo også mindst,” siger Jens Hjarsbech.

Andelsboligrenten er faldet siden november

Priskrigen har i høj grad været fokuseret på banklån til ejerboliger, men bankerne tilbyder også lavere og lavere renter på lån til andelsboliger. Den gennemsnitlige rente, Mybankers brugere blev tilbudt til andelsboliglån i juni, lå på 4,8 pct., hvilket er et fald på 0,2 procentpoint fra maj måned – også det største fald i rentestatistikkens historie.

”Selvom bankernes priskrig hovedsageligt er på boliglån, går andelsboligejerne ikke helt glip af bevægelserne. Andelsboligrenten er trods alt faldet hver måned siden november sidste år,” siger Jens Hjarsbech.

”Jeg tror desuden ikke, vi har set den fulde effekt af bankernes priskrig og Nationalbankens rentenedsættelse endnu. Derfor forventer jeg yderligere rentefald i juli måned – både på andelsboliglån og boliglån,” siger Jens Hjarsbech.

”Jeg forventer endda at se yderligere fald i juni, for priskrigen har haft en dominoeffekt, hvor flere og flere banker løbende har meldt sig ind i kampen gennem hele maj måned. Derfor har vi slet ikke set den fulde effekt i vores data for maj. Læg dertil en mulig effekt af, at ECB med stor sandsynlighed sænker renten på torsdag, hvilket kan få de resterende banker til at følge med ned i juni,” siger Mybankers cheføkonom Jens Hjarsbech.

Bankernes priskrig har i høj grad været fokuseret på banklån til ejerboliger, og derfor bød maj kun på et begrænset fald i de tilbudte renter på lån til andelsboliger. Den gennemsnitlige rente, Mybankers brugere blev tilbudt til andelsboliglån i maj, lå på 5 pct.

”Andelsboligrenten er faldet svagt hver måned det seneste halve år, men samlet set mindre end det fald, vi så i boliglånsrenten i maj. Jeg forventer dog også fortsat fald i andelsboligrenten i juni, selvom priskrigen ikke har raset i særlig stort omfang på andelsboliglån, da en rentesænkning fra ECB’s side bør have en effekt,” siger Jens Hjarsbech.

Rekordhøj forskel på laveste og højeste tilbudte rente

Den gennemsnitlige rente dækker over mærkbare forskelle på de højeste og laveste renter, Mybankers brugere er blevet tilbudt af bankerne. I gennemsnit var der en forskel på 1,7 procentpoint for boliglån og 0,4 procentpoint for andelsboliglån på de renter, bankerne tilbød Mybankers brugere i juni. For boliglån er det det højeste gennemsnitlige spænd i statistikkens historie.

Nogle brugere har endda oplevet forskelle på de højeste og laveste tilbudte boliglånsrenter på omkring 4,5 procentpoint.

”Bankerne har gradvist meldt sig ind i priskrigen på boliglån, og derudover har nogle banker kun sænket renten for nye boligkøbere og ikke eksisterende boligejere. Derfor er det ikke overraskende, at der er særligt store forskelle på de tilbudte renter i juni. Det viser jo, at man som bankkunde skal huske at indhente tilbud fra mere end en bank, for der kan være rigtig mange penge at spare ved at se sig om. Særligt lige nu, hvor der er store bevægelser i markedet,” siger Jens Hjarsbech.

Køber man en ejerbolig til 4 mio. kr. og finansierer 15 pct. med banklån, betyder den gennemsnitlige forskel på 1,7 procentpoint en mulig besparelse på ca. 10.000 kr. årligt i lånets første år.

Bag tallene

Mybankers rentestatistik bygger på de renter, brugere af bankportalen Mybanker får tilbudt af bankerne, når de indsender en ansøgning gennem Mybanker. Hver bruger modtager tilbud fra op til fem banker. Ikke alle ansøgninger ender med et skift til en af de tilbydende banker, og det er ikke altid, brugerne vælger de laveste renter. Derfor er rentestatistikken ikke et udtryk for brugernes nye rente i bankerne, men de renter, bankerne tilbyder potentielt nye kunder.

Bankerne sætter bl.a. deres renter på baggrund af kundernes individuelle forhold som fx aktiver, gæld, indkomst, lånebehov mv. Derfor er den gennemsnitlige rente ikke et udtryk for den rente, alle bankkunder bliver tilbudt.

Rentestatistikken dækker over flere tusinde tilbud fra bankerne hver måned til privatpersoner i Danmark. Rentetilbuddene kommer fra Mybankers partnerbanker, der tæller både små, mellemstore og store banker.

Renten er opgjort som den effektive årlige rente.

Andelsboliglån er banklån med sikkerhed i en andelsbolig. Boliglån er banklån med sikkerhed i en ejerbolig eller fritidsbolig. Det omfatter ikke prioritetslån eller ”realkreditlignende banklån” men derimod de boliglån, en boligejer eller -køber vil have i banken ud over realkreditlånet (såkaldt efterfinansiering).

Nationalbanken offentliggør også en månedlig statistik for bankernes renter på lån til boligformål, der dog ikke kan opdeles på boliglån og andelsboliglån. Nationalbankens statistik indeholder også prioritetslån og andre realkreditlignende banklån, hvorfor renten ofte vil være lavere end i Mybankers rentestatistik, da renten på disse lån typisk er lavere.

Mybankers rentestatistik udkom første gang i begyndelsen af maj 2024 og udkommer som udgangspunkt 2. hverdag efter månedsafslutning.

Klimaatlas viser fremtidens brandfarlige vejr

0

Et varmere klima vil ændre sommerens nedbørmønster og bringe flere dage med brandfarligt vejr til Danmark. Det viser seneste opdatering af Klimaatlas, der nu indeholder ny viden om fremtidens brandfare og tørre perioder.

Danmarks klima bliver varmere, og med varmen følger ændringer i det daglige vejr. Den nyeste opdatering af Klimaatlas viser ændringer i perioder med blandt andet risiko for brandfare.

Hen mod slutningen af århundredet vil Danmark, i et scenarie med mellemhøj global CO2-udledning, opleve, at den gennemsnitlige brandfare om sommeren stiger med otte procent. Det gennemsnit dækker dog over en større stigning i hyppigheden af dage, hvor brandfaren er særligt høj. Vi kan forvente 10 procent flere dage med ’meget høj brandfare’ og 28 procent flere døgn med ’ekstrem brandfare’.

DMI’s Klimaatlas er et nøgleværktøj i myndighedernes bestræbelser på at tilpasse Danmark til et forandret klima, f.eks. hvor meget nedbør kloakkerne skal kunne håndtere, eller hvor hyppige og hvor høje stormfloder vi skal ruste os til.

– En højere temperatur og et nyt nedbørmønster giver anledning til at undersøge, hvordan klimaændringerne vil øge brandfaren i fremtidens Danmark. Derfor har vi nu analyseret og indarbejdet nye data, som viser, at vi hyppigere kommer til at opleve sommerdage med høj brandfare i fremtiden, siger klimaforsker Mark Payne, faglig leder af Klimaatlas i Nationalt Center for Klimaforskning, DMI.

BrandfareSommerReference (1981-2010)Lav udledning (2071-2100)Mellemhøj udledning (2071-2100)Høj udledning (2071-2100)
Gennemsnitligt brandfareindeks7,07,3 Ændring +4 %8 Ændring +8 %8,9 Ændring +28%
Dage med meget høj brandfare8,1 døgn9 døgn Ændring +12 %10 døgn Ændring +10 %13 døgn Ændring +52 %
Dage med ekstrem brandfare1,6 døgn1,9 døgn Ændring +21 %2,7 døgn Ændring +28 %3,2 døgn Ændring +103 %

Billedtekst (tabel): Fremskrivning af risiko for brandfare i Danmark i slutningen af århundredet hentet fra Klimaatlas.

Fakta | Udvidelser i Klimaatlas

Første halvår 2024 udvides Klimaatlas med:

  • Gennemsnitlig brandfare.
  • Gennemsnit af brandfareindekset over sommerperioden (juni-juli-august).
  • Dage med ’meget høj’ brandfare. Antal af dage med ’meget højt’ brandfareindeks (> 18,5).
  • Dage med ’ekstrem’ brandfare. Antal af dage med ’ekstremt’ brandfareindeks (> 29,5).
  • Tørre perioder, bemærk væsentlig usikkerhed.
    • Andel af år/årstider som er ’tørre’. Definitionen er, at den samlede nedbør i løbet af året/årstiden vil være blandt de fem laveste år/årstider for referenceperioden.
    • Tørre perioder på minimum 5 døgn. Definitionen er mindre end 1 mm nedbør per døgn.
    • Tørre perioder på minimum 10 døgn. Definitionen er mindre end 1 mm nedbør per døgn.

Læs mere om fare for brand i naturen på brandfare.dk

Fakta | DMI’s Klimaatlas

DMI’s Klimaatlas udstiller autoritative data om fremtidens klima i Danmark frit tilgængeligt i mange forskellige formater. Det er en udstilling af tal, grafer og figurer, der viser konkrete bud på de forventede klimaændringer i fremtiden, baseret på scenarier for fremtidig udledning af drivhusgasser – et højt, mellemhøjt eller et lavt udledningsscenarie – beskrevet af FN’s Klimapanel, IPCC.

Med opdateringen i maj/juni 2024 tilbyder Klimaatlas nye valgmuligheder for at få beskrevet et fremtidigt Danmark i perioder uden regn, tørre somre og vejr, der giver øget brandfare.

Politi efterforsker dødsfald

0

En 21-årig kvinde blev fundet livløs søndag i Lustrup ved Ribe.

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog søndag klokken 12.46 en anmeldelse om, at der var fundet en livløs kvinde i Lustrup uden for Ribe. Den 21-årige kvinde deltog lørdag aften i en studenterfest i Lustrup-Damhus Forsamlingshus. Kvinden er fra lokalområdet.

Politiet er til stede i området og vil være det i mange timer endnu. Et område er afspærret, og politiet arbejder intensivt med sporsikring, vidneafhøringer og andre efterforskningsmæssige indsatser. Politiet efterforsker bredt for at få klarlagt omstændighederne omkring dødsfaldet, herunder om der er tale om en ulykke eller en strafbar handling.

Efterforskningen er på et tidligt stadie, og politiet har ikke yderligere oplysninger i øjeblikket. De pårørende er underrettet.

Red Barnet sender rekordmange børn og forældre på ferielejr

0
Den 28. juni 2023 var vi på besøg, da Vejen lokalforening var på ferielejr i Børkop. Der blev sejlet i en hjemmebygget katamaran, kajak, stand up paddleboards, tegnet på sten, bygget med lego og hygget.

Aldrig før er så mange børn og familier i udsatte positioner på ferielejr med Red Barnet, som forventer at sende 1.300 børn og forældre afsted i år. For første gang arrangerer Red Barnets frivillige også særlige lejre for børn og familier på flugt fra Ukraine.

Det er langtfra alle børn i Danmark, der har mulighed for at tage i sommerhus, på campingtur eller rejse sydpå med familien, når det er vinter-, sommer- eller efterårsferie. De har ingenting at fortælle deres venner, når de er tilbage i klasseværelset efter ferien. De føler sig anderledes og udenfor fællesskabet.

Derfor arrangerer Red Barnets frivillige i år ferielejre for 1.300 børn, unge og deres forældre på tværs af landet. Det er første gang nogensinde, at Red Barnet kan sende så mange børn og familier afsted på ferielejr.

– Det er bekymrende, at efterspørgslen på feriehjælp er så stor. For det viser jo, at der er alt for mange familier herhjemme, som har det så svært, at de ikke har mulighed for at holde ferie med deres børn. I år er vi allerede siden januar blevet kontaktet af både private og fagpersoner som f.eks. socialrådgivere. Familier ringer eller skriver til os direkte flere gange om ugen for at høre, om de kan få plads til deres børn på en ferielejr, og vi bliver også ringet op af alt fra asylcentre til plejeforældre, siger Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet.

Ferielejre kan give frirum fra krig

Red Barnet forventer i år at afholde 48 ferielejre på tværs af landet. Nogle af lejrene er kun for børn og unge, mens andre er for både børn og deres forældre. Fællesnævneren er, at alle får nogle unikke oplevelser, som de ellers ikke ville få.

Nærværet med trygge voksne og venskaberne mellem børnene er det, som det hele handler om. Børnene laver mad over bål, bader i havet, bygger drager, går på opdagelse i naturen osv. På den måde har de også noget at fortælle deres klassekammerater, når det igen ringer ind til skole efter ferien. Ferielejrene giver adgang til fællesskaberne og styrker børns udvikling og tro på sig selv. 86 procent af børnene fik nye venner på Red Barnets ferielejre sidste år, viser organisationens rundspørge fra 2023.

For første gang arrangerer Red Barnets frivillige i år også to ferielejre udelukkende for børn og familier på flugt fra Ukraine – og flere andre lejre har også børn og familier fra Ukraine med i år. Flere steder i landet afholder Red Barnet allerede både madklubber, udflugter og andre sociale aktiviteter for børn og familier på flugt. Og det er to af disse klubber, der i år tager på ferielejr.

Idéen er at hjælpe børn og familier med flugterfaring ind i trygge fællesskaber i deres nye hverdag ved at skabe gode oplevelser og samvær familierne imellem.

– Vi har rigtig mange børn og familier på flugt fra Ukraine i vores madklubber og familieklubber rundt i landet, som efterspørger at komme på ferielejr. Mange af familierne er mærket af den krig, de er flygtet fra, og har brug for et mentalt pusterum sammen med deres børn. Ferielejrene kan skabe et frirum, og familierne kommer for en stund væk fra en hverdag, som konstant minder dem om krigen, tabet og bekymringerne – og en hverdag, hvor de skal navigere i et sprog og et system, som er ukendt for dem, siger Johanne Schmidt-Nielsen, som håber, at Red Barnet kan afholde endnu flere lejre for børn og familier på flugt til næste år.

FAKTABOKS:

Red Barnet arrangerer i år 48 ferielejre i hele landet for børn og familier i udsatte positioner. Langt de fleste lejre ligger i sommerferieperioden, mens flere afholdes i andre af skolernes ferier.
Red Barnet forventer at sende i alt 1.300 børn, unge og forældre på årets ferielejre. Det er rekordmange deltagere. Omkring 400 frivillige er med.
Det er gratis for børn og familier at komme med på Red Barnets ferielejre. Børnene får bl.a. tilbuddet via kommunens socialfaglige personale (socialrådgivere, pædagoger, lærere, sundhedsplejersker osv.). Det er fagpersonerne, der inviterer børnene med på ferielejr, og Red Barnets frivillige overtager herefter kontakten og aktiviteterne.
Det velfærdsgode, som flest børn manglede i 2021, var at komme på en uges ferie (29 procent). Andelen er steget siden 2017, hvor 10 procent måtte undvære at komme på en uges ferie, viser den seneste rapport fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Cyklist ramt i sving

0
KRIMI. En cyklist blev fredag middag ramt i forbindelse med et højresving i Vejle Øst. Uheldet skete klokken 12.03 på Bredballe Markvej, hvor en 26-årig...

Mette Frederiksen har indkaldt flere borgerlige partier til forhandlinger

0
Mette Frederiksen er gået i gang med arbejdet med at forsøge at samle en ny regering efter folketingsvalget. Onsdag blev den fungerende statsminister udpeget...

Middelfart Sparekasse slog egne forventninger markant i 2025

0
ERHVERV. Middelfart Sparekasse kan præsentere et overskud før skat på 322,3 millioner kroner for 2025, et resultat der overstiger sparekassens egne forventninger om et...

Her er kandidaterne med flest stemmer i Sydjyllands Storkreds

0
POLITIK. Stemmerne er talt op i Sydjyllands Storkreds, og ét navn skiller sig markant ud fra alle andre: Venstres Stephanie Lose, der med 41.542...

VALGDAG: Vi følger stemmeurnerne fra Trekantområdet til Christiansborg

0
Klokken 8 åbnede stemmeboksene. Klokken 20 lukker de igen, og så begynder optællingen. Vi følger valgdagen fra morgen til nat, fra Trekantområdet til Christiansborg. https://v.24liveblog.com/24.js

Valget er ringet ud — og exitpollen er nådesløs: Historisk nederlag til S og...

0
POLITIK. Danmark har stemt, og to exitpolls tegner det samme dramatiske billede: Både Socialdemokratiet og Venstre er på vej mod de dårligste valg i...