19.2 C
Copenhagen
fredag 19. september 2025

Svigt af kræftpatienter skal stoppes nu

0

Region Syddanmark og de øvrige regioner modtager kritik fra Rigsrevisionen for overskridelser af den maksimale ventetid til kræftbehandling samt mangelfuld journalisering. Region Syddanmark anerkender overskridelsen af de maksimale ventetider og understreger nødvendigheden af korrekt journalisering. Regionen har sat en række initiativer i gang, der skal styrke behandlingen samt sikre en fyldestgørende journalisering. Svigt af kræftpatienter skal stoppes nu, slår Kræftens Bekæmpelse fast.

Rigsrevisionen har undersøgt, om regionerne har overholdt de maksimale ventetider til kræftbehandling fra juli 2019 til juni 2023. Den maksimale ventetid betyder blandt andet, at der maksimalt må gå 14 dage, fra en patient har givet informeret samtykke, til behandling for kræftsygdom sættes i gang. Hvis ventetiden overskrides, skal patienten have et konkret tilbud om behandling på et andet sygehus, og det skal registreres tydeligt i patientens journal. Det er især mangelfulde registreringer, regionerne bliver kritiseret for i rapporten, og her
har regionerne og sundhedsmyndighederne fortolket reglerne forskelligt.

– Vi tager selvfølgelig kritikken til os. Sygehusene og regionerne er sat i verden for at hjælpe patienterne, og vores job er at give dem den bedst mulige behandling, hurtigst muligt. Og hvis det ikke er muligt, så skal deres ret til behandling et andet sted altid overholdes, og der skal naturligvis journaliseres korrekt. Derfor er jeg også glad for at se, at Sundhedsstyrelsen netop har udsendt en opdateret vejledning på området, der skal sikre enighed mellem regionerne og sundhedsmyndighederne om, hvordan reglerne skal overholdes, siger formand for Sundhedsudvalget i Region Syddanmark, Mette With Hagensen (S).

Udfordret på kapacitet

Rigsrevisionen har udtrukket en stikprøve på 380 patientforløb, hvor den maksimale ventetid er blevet overskredet. Stikprøven er udtrukket på tværs af de fem regioner fra juli 2019 til juni 2023, og der er udtrukket 67 tilfælde i Region Syddanmark.

I 28 tilfælde finder Rigsrevisionen, at regionen ikke har en gyldig grund til, at patienter har ventet for længe. De pågældende patienter har ventet mellem 1-13 dage ud over de maksimale ventetider på 14 dage til behandling.

– Vi sætter hvert år gang i 40.000 kræftpakkeforløb på de syddanske sygehuse, men det er aldrig godt nok, når patienter oplever, at de maksimale ventetider overskrides. Så det tager vi meget alvorligt. Jeg erkender, at der har været udfordringer med at overholde reglerne for de maksimale ventetider, og det vil jeg gerne beklage. Det skal vi have rettet op på, men vi må også erkende, at vores kapacitet på flere områder periodevis er meget presset. Vi arbejder dog hårdt for at styrke kræftbehandlingen og sikre patienterne behandling inden for de maksimale ventetider, siger Regionsdirektør i Region Syddanmark Kurt Espersen.

Koncerndirektøren fortæller, at der er tale om en national udfordring med kapaciteten, hvilket betyder, at sygehusene mangler bl.a. kræftkirurger. Region Syddanmark har sat gang i en række initiativer for at komme udfordringerne til livs ved hjælp af omorganiseringer og bedre samarbejde mellem sygehusene, så kapaciteten udnyttes så godt som muligt.

Kritik af 28 tilfælde

Hvis ikke regionen kan overholde de maksimale ventetider, så skal regionen, ifølge kritikken fra Rigsrevisionen, give patienten et konkret tilbud om behandling på et andet sygehus.

Regionen får i Rigsrevisionens rapport kritik for, at man i 10 ud af 28 tilfælde slet ikke kan læse i patientjournalen, hvorvidt sygehuset og patienten har haft en samtale om et andet tilbud. Og i 18 af de 28 tilfælde har sygehuset ikke tiltrækkeligt registreret, at de har givet patienten et andet behandlingstilbud.

– Det er altid vigtigt, at vi har en god og tydelig dialog med patienten om et alternativt tilbud til behandling, hvis vi ikke kan overholde de maksimale ventetider, og at vi sørger for at notere det korrekt i patientens journal. Det skal der selvfølgelig være styr på. Manglende journalisering betyder ikke nødvendigvis, at patienterne ikke har haft en snak med lægen om et alternativt tilbud, men netop derfor skal der være styr på dokumentation og rammerne herfor, fortæller Kurt Espersen.

Forskellige fortolkninger

Overordnet set har regionerne haft den samme fortolkning af reglerne på området og blev først i foråret 2023 opmærksomme på, at sundhedsmyndighederne havde en anden fortolkning af reglerne. Rigsrevisionen anerkender også i deres rapport, at reglerne på området har været uklare.

Regionernes fortolkning har været, at sygehuset efter en samtale med patienten efter dennes ønske ville undersøge muligheden for behandling på et andet sygehus, hvis de maksimale ventetider ikke kunne overholdes. Sundhedsmyndighedernes fortolkning af reglerne er, at sygehusene skulle allerede have et konkret tilbud – f.eks. med navn på et andet sygehus – med til samtalen med patienten.

Regionerne har siden efteråret været i tæt dialog med de nationale sundhedsmyndigheder om den opdaterede vejledning på området, der netop er offentliggjort, i forhold til hvad lægerne skal tilbyde patienterne og dokumentere i journalen.

Nyt system til registrering af ventetider

Region Syddanmark har siden efteråret 2023 arbejdet målrettet på at sikre en fyldestgørende registrering af de maksimale ventetider. Arbejdet inkluderer et helt nyt system til opgørelse af ventetider på kræftområdet, opdateret information i de breve, patienterne får fra sygehuset og en ensrettet dokumentation af tilbuddet om behandling på et andet sygehus, hvis de maksimale ventetider til behandling ikke kan overholdes. I det nye system, som regionen er ved at indfase på sygehusene, skal det nu tydeligt markeres i patientens journal, at samtalen om et konkret tilbud har fundet sted.

Patienter kan kontakte patientvejledere

Langt størstedelen af de godt 40.000 syddanskere, som hvert år starter i et kræftpakkeforløb i Region Syddanmark, bliver udredt og behandlet inden for de maksimale ventetider. Regionens opgørelse for januar og februar i år viser, at regionen overholder reglerne for maksimale ventetider for patienter i kræftpakkeforløb i 99,8 % af tilfældene. Opgørelsen er foreløbig, da regionens nye system til dokumentation ikke er fuldt indfaset på regionens sygehuse endnu. I få tilfælde, hvor regionen ikke har kunnet overholde de maksimale ventetider, er regionen godt i gang med orientere og vejlede patienterne om deres klagemuligheder.

Alle patienter, som er i tvivl om, hvorvidt deres rettigheder er overholdt på et af regionens sygehuse, kan altid kontakte Region Syddanmarks patientvejledere og få rådgivning og vejledning om deres rettigheder, herunder om hvordan de klager. Patientkontoret kan kontaktes på tlf. 76 63 14 90 mandag-fredag kl. 9.00-12.00.

Det må stoppe nu

Kræftens Bekæmpelses adm. direktør Jesper Fisker beder de ansvarlige sundhedsmyndigheder om at sikre, at patientrettighederne overholdes, så kræftpatienter får behandling til tiden.

Statsrevisorerne har i dag rettet en skarp kritik af regioner og Indenrigs- og Sundhedsministeriet for deres forvaltning af de maksimale ventetider for kræftpatienter.

Kritikken kommer på baggrund af en beretning fra Rigsrevisionen, der afdækker overholdelsen af de maksimale ventetider for kræftpatienter. Her konkluderer Rigsrevisionen samlet set, at regionerne og Indenrigs- og Sundhedsministeriet manglende overholdelse af patientrettigheder er ’stærkt utilfredsstillende’.

For kræftpatienterne har det haft den konsekvens, at nogle risikerer at vente ’unødigt længe på behandling’.

I undersøgelsens konklusion tegnes et billede af et alvorligt svigt af kræftpatienter og en tilsidesættelse af patientrettigheder, der ifølge adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker, er fuldstændig uacceptabel:

– Kræft er en tidskritisk sygdom, hvor hurtig behandling i de fleste tilfælde er afgørende for patientens chancer for at blive helbredt. Det er derfor, de maksimale ventetider på kræft- og hjerteområdet blev indført. Undersøgelsen, som vi nu vil nærlæse, har en dybt nedslående konklusion, siger Jesper Fisker.

Rigsrevisionens har undersøgt perioden fra juli 2019 til juni 2023. Der konkluderes bl.a. at:

  • I ca. 6.500 tilfælde er behandlingsfristen overskredet uden gyldig grund
  • Regionerne har for mellem 3.100 og 6.400 forløb ikke overholdt kræftpatienternes ret til at få tilbudt behandling på et andet sygehus
  • Regionerne har ikke levet op til lovens krav om at informere kræftpatienter om helbredsmæssige konsekvenser ved længere ventetid til behandling

Rigsrevisionens undersøgelse blev sat i gang, efter flere medier sidste år kunne berette om, at kræftpatienter venter for længe. Især sagen fra mavetarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, hvor over 300 patienter med fremskreden tarmkræft ventede for længe på behandling, skabte opmærksomhed.

Efterlyses: Drøftelse

Som en reaktion lancerede indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) en genopretningsplan for kræftområdet. Den blev fulgt af en sundhedspakke fra regeringen, hvor der blev sat penge af til en akutindsats på kræftområdet. Samtidig lød startskuddet til en kommende Kræftplan V.

Allerede i 2018 udtalte Rigsrevisionen kritik af forsinkelser på kræftområdet og bemærkede, at Sundhedsministeriets overvågning var mangelfuld.

– Regionerne har i flere år været udfordret på ventetiderne på kræftområdet. Den siddende regering har reageret på sagen fra Aarhus og iværksat en række tiltag, som vi i Kræftens Bekæmpelse mener er helt rigtige og støtter op om, siger Jesper Fisker.

Han fremhæver, at der er kommet en forstærket overvågning af overholdelsen af maksimale ventetider samt præciseringer i vejledningen på området.

– Men Rigsrevisionens rapport viser, at omfanget af overskridelser har været større, end vi frygtede. Der har været problemer i hele landet. Jeg appellerer kraftigt til, at man én gang for alle får taget fat om problemerne, så kræftpatienter kan være sikre på at deres patientrettigheder bliver overholdt, og de bliver behandlet til tiden, siger han.

__________________________________________________________________________

Fakta:

Maksimale ventetider ved kræft og hjertesygdom

  • Der gælder særlige regler for, hvor længe du må vente på undersøgelser og behandling ved mistanke om kræft eller bestemte hjertesygdomme. De regler hedder maksimale ventetider og er patientrettigheder.
  • De maksimale ventetider er en pligt for regionen til at afsøge udrednings- eller behandlingstilbud i ind- og udland for at sikre, at du i videst muligt omfang modtager udredning og behandling inden for de maksimale ventetider.
  • Indebærer bl.a., at kræftpatienter har ret til opstart af behandling inden for 14 dage. Kan regionen ikke tilbyde opstart af behandling inden for tidsfristen, skal regionen tilbyde behandling på et andet hospital i ind- eller udland inden for 14 dage.

Statsrevisorernes karakterskala

  • Statsrevisorerne benytter sig af en karakterskala, når de udformer deres bemærkninger til beretningerne
  • Kritikniveauet kan være enten ’positiv kritik’, ’kritik under middel’, ’middel kritik’, ’skarp kritik’ eller ’skarpeste kritik’
  • Statsrevisorerne har i dag udtrykt ’skarp kritik’

Bredt flertal i Folketinget fordeler ca. 5 mia. kroner fra det grønne råderum

0

Regeringen har taget endnu et vigtigt skridt mod et grønnere Danmark og har sammen med Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre fordelt ca. 5 mia. kr. fra det grønne råderum. Der er tale om markante investeringer i grøn varme samt natur og miljø som f.eks. skovrejsning, oprydning efter generationsforureninger og rent drikkevand, ligesom der er fastlagt en udgiftsprofil for havnaturfonden.

– Vi tager nu endnu et skridt i den grønne omstilling. Siden aftalen om klimaloven er der prioriteret mere end 120 mia. kroner til den grønne omstilling. Nu afsættes der ca. 5 mia. kroner yderligere frem mod 2030 til indsatser for natur, klima og havmiljø i den aftale, regeringen har indgået med Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre, skriver forligspartierne i en fælles meddelelse.

Pengene skal gå til at styrke klima-, miljø- og naturindsatsen ved at rejse mere skov, sikre renere drikkevand og prioritere penge til oprydning efter PFAS- og generationsforureningerne, der er de 10 største jordforureninger i Danmark, og som truer natur og miljø. Aftalen reducerer desuden Danmarks udledninger med 0,3 mio. t. CO2e i 2025 og 2030.

Som noget af det første sikrer aftalen også, at puljen til at udbrede fjernvarme bliver fyldt op. Med aftalen øges puljen, så alle der indtil nu har ansøgt puljen som udgangspunkt kan modtage støtte, såfremt de lever op til støttekriterierne. Det betyder, at der vil være støtte til alle de mange, der har søgt om penge til at levere grøn fjernvarme til danskerne.

Flere midler til fjernvarme

Med Aftale om deludmøntning af Grøn Fond afsættes 265 mio. kr. i 2024 og 200 mio. kr. i 2025 (inkl. administration) til en forhøjelse af fjernvarmepuljen. Der afsættes desuden 240 mio. kr. i 2027-2030 til finansiering af afledt afgiftstab, jf. tabel 1. Der blev med finansloven for 2024 afsat 150 mio. kr. (inkl. administration) til fjernvarmepuljen i 2024. Fjernvarmepuljen åbnede 1. februar for ansøgninger i 2024, hvor der er ansøgt for godt 400 mio. kr. Med den aftalte forøgelse i 2024 er der nu midler nok i puljen til, at de allerede indkomne ansøgninger kan modtage tilsagn om tilskud, forudsat at de lever op til tilskudskriterierne, og der er flere midler i 2025 til nye ansøgere.

Den visions-nære leder

0

Hvis ikke den rette lederstil er på plads, og lederstilen ikke udfoldes 100 %, så falder selv den bedste vision hurtigt til jorden og forbliver kun flotte ord på papir, uden mening, indhold og betydning for fremtiden. Indtil nu har jeg i artikelserien ”Derfor er visioner stadig vigtige” skrevet om, hvorfor visionen er vigtig, om vores identitet – hvem vi er, om menneskers syn på verden, og om vores værdier, etik og adfærd.  Den visions-nære lederstil gennemsyres af et dagligt fokus på både at skabe, fastholde og udvikle den røde tråd mellem organisationens identitet og mission (opgave), organisationens syn på verden, organisationens værdier, etik og adfærd, selve visionen, samt de heraf udledte strategier og konkrete handlinger.

Uffe Steiner Jensen og jeg har tidligere i debatforummet ”Det Ønskede Samfund”, tilbage i 2021, skrevet om ”Fremtidens ledere i Det Ønskede Samfund” og om ”Det åbne og ansvarlige lederskab”. Samfundsudviklingen har siden kun understreget artiklernes pointer, mens nye pointer er kommer til, når vi taler om den visions-nære leder.

De grundlæggende lederegenskaber, som vi må forlange af vores ledere, er stadig: åbenhed, tillidsbaseret lederskab, ejerskab og ansvarlighed, ordentlighed og ydmyghed, gennemsigtighed og troværdighed, retfærdighed og ligeværdighed, vedholdenhed og tålmodighed, medinddragende og delegerende, ærlighed, en inspirerende og motiverende lederstil, meningsfuldhed, en loyalitet overfor lederopgaven, en initiativrig og innoverende drivkraft, rettidig omhu og handlekraft, en silonedbrydende, men holistisk opbyggende og grænsekrydsende lederstil, en magtbalancerende evne og ikke mindst evnen til at se sig selv som en del af noget større og udøvelse af en bæredygtig lederstil med fokus på FN´s verdensmål. Og, ja flere kunne med fordel tilføjes og uddybes.

Derudover skal den gode arbejdsplads og medarbejdernes livslange og rettidige kompetenceudvikling være i lederens fokus hver eneste dag. For lederen er ikke noget i kraft af sig selv. Lederen er kun noget i kraft af sine medarbejderes engagement og kompetencer.

Lederen skal – som nævnt indledningsvis – gå forrest i efterlevelsen af vores fælles værdier og vores mission og vision. Lederen skal også besidde det tilstrækkelige mod til at tage de risikobetonede beslutninger, som medfører, at vi når vores fælles visioner.

For den visions-nære leder er tre egenskaber særligt vigtige: ”Den røde tråd”, situationsbestemt ledelse og ”Sig det du gør” & ”Gør som du siger” (”Talk the Walk and Walk the Talk”).

Den røde tråd

Den visions-nære leder har først og fremmest fokus på at skabe, fastholde og udvikle den røde tråd mellem organisationens identitet og mission (opgave), organisationens syn på verden, organisationens værdier, etik og adfærd, den udøvede lederstil, selve visionen og de heraf udledte strategier og konkrete handlinger. Ikke kun overfor sig selv, men også eksplicit overfor sine medarbejdere, mellemledere og underchefer, egen chef og overfor netværket omkring organisationen (kunder, leverandører, konkurrenter og andre aktører). Både venner og fjender. For det gør ikke noget, at fjenden lytter med, bare du er hurtigere, både i beslutning og handling og ikke mindst er visionært tænkende.

Situationsbestemt ledelse

Situationsbestemt ledelse er et gammelt begreb, men ikke desto mindre stadigt relevant at tage frem. Der er nemlig ikke mange ledere, der evner denne disciplins mangfoldighed. De har ofte kun én lederstil, som de skruer op eller ned for.

For den visions-nære leder er evnen til situationsbestemt ledelse livsvigtig. At kunne vælge sine ledelsesværktøjer situationsbestemt fra en fyldt værktøjskasse er altafgørende. ”Den røde tråd” vil ikke kunne overleve uden en uendelig vekselvirkning mellem lederstile i forhold til, hvad hver enkelt situation, medarbejder og aktør i netværket kræver for at blive og forblive en optimal medspiller. 

Sig det du gør” & ”Gør som du siger

Den visions-nære leder begrunder alle sine beslutninger ud fra den fastlagte vision og ”den røde tråd”. Ikke kun overfor sig selv og sine nærmeste. Nej, den visions-nære leder kommunikerer alle sine valg og beslutninger ud til hele sit netværk med begrundelser ud fra den valgte vision. Ikke bare ved visionens lancering, ikke kun i skåltaler og ved særlige lejligheder. Nej, det sker hver eneste dag, hele tiden. Hver eneste kommunikation skal gennemsyres af visionens og ”den røde tråds” idégrundlag, både i skrift og tale. Dette bør ske i forbindelse med egne overvejelser og beslutningsprocesser, i det tilfældige møde med medarbejderne samt i forhandlinger med andre aktører. 

Men det er ikke nok, som visions-nær leder, at sige, det du gør. Du skal også gøre, det du siger. Det lyder enkelt og banalt, og alligevel ses mange ledere, at glemme netop det. De taler solen sort, uden efterfølgende handling. Og det ser og opfatter de fleste medarbejdere straks, ligesom de andre aktører, både venner og fjender. Så der er god grund til at tilsikre sig en sømløs og maksimal sammenhæng mellem det sagte og gjorte. Det gælder alle ledere, ja alle aktører, men i særlig grad gælder det for den visions-nære leder.

Fortsat gode visionsdage.

Erik Schwensen, Redaktionschef v. Danske Digitale Medier A/S

OBS! I denne artikelserie på 8 artikler søger jeg at give mine konkrete og bedste bud på, hvordan vi griber visionær tænkning an og for styr på den, så vi reelt, når de mål og visioner, som vi sætter os. Artiklerne er baseret på Visionsbogen ”Derfor er visioner vigtige”, som jeg skrev, drøftede og redigerede i samarbejde med Uffe Steiner Jensen, tidl. borgmester i Fredericia.

1. artikel om ”Derfor er visioner stadig vigtige” udkom den 05. april 2024 her i avisen.nu.

2. artikel om ”Vores Identitet – Hvem er vi?” udkom den 08. april 2024 her i avisen.nu.

3. artikel om ”Menneskers syn på verden” udkom den 10. april 2024 her i avisen.nu.

4. artikel om ”Værdier, etik og adfærd” udkom den 12. april 2024 her i avisen.nu.

Carsten Hänel valgt til DLG’s bestyrelse

0
Carsten Hänel

Torsdag valgte DLG’s repræsentantskab bestyrelsen for de kommende to år. Der blev valgt ét nyt bestyrelsesmedlem, Carsten Hänel. Hänel er et kendt ansigt i Fredericia, hvor han også tidligere har stået i spidsen for Carlsberg Danmark A/S, ligesom han også sidder i Business Fredericias bestyrelse.

Valget fandt sted på koncernens repræsentantskabsmøde i Vejle. Der var genvalg til 12 af de 13 siddende medlemmer af DLG’s bestyrelse, som består af otte ejervalgte medlemmer, to medarbejdervalgte medlemmer og tre eksterne medlemmer. Per Nørgård Sognstrup er nyt ejervalgt medlem af bestyrelsen, mens Lars-Ole Hjorth-Larsen udtræder.

Ved den efterfølgende konstituering blev Niels Dengsø Jensen genvalgt som bestyrelsesformand. Desuden besluttede bestyrelse ved konstitueringen at gå tilbage til at bestyrelsen har to næstformand, som det var tilfældet frem til 2021. Næstformandsposterne blev besat af den siddende næstformand Carl Christian Lei samt Carsten Hänel, der er CEO i Orkla Danmark og har været eksternt medlem af DLG’s bestyrelse siden 2022.

Bestyrelsesformand Niels Dengsø Jensen fremhæver kontinuiteten i bestyrelsen som en styrke i en tid med store strukturelle forandringer.

– Den verden, vi opererer i, er under konstant forandring, og det stiller store krav til os som bestyrelse. Derfor er det vigtigt, at vi har et stærkt hold med et indgående kendskab til forretningen og mangfoldighed i kompetencerne. Det giver os et godt udgangspunkt for den fortsatte udvikling af forretningen, siger Niels Dengsø Jensen og fortsætter:

– Det har hele tiden været tanken, at vi igen skulle have to næstformænd, og jeg er glad for at kunne byde Carsten Hänel velkommen i formandskabet. Med sine mere end 30 års erfaring fra fødevarebranchen og store indsigt i den grønne omstilling har han gode forudsætninger for at være med til at sætte den strategiske retning for DLG.

DLG’s bestyrelse 2024/2026

  • Niels Dengsø Jensen
  • Carl Christian Lei
  • Jens Myhren
  • Jørn Munk
  • Dorte Bak Himmelstrup
  • Thomas Ahrendt
  • Lars Hansen
  • Per Nørgård Sognstrup
  • John Kristensen (medarbejderrepræsentant)
  • Kim Svendsen (medarbejderrepræsentant)
  • Susanne Mørch Koch, CEO i Tivoli
  • Carsten Hänel, CEO i Orkla Danmark
  • Anita Eckardt, direktionsmedlem i Implenia

Analyse: Liberal Alliances spareplaner vil koste titusindvis af medarbejdere i det offentlige på fire år

0

Hvis man gennemfører Liberal Alliances spareforslag i den offentlige sektor, svarer det til, at der i perioden 2026-2030 skal spares 30.000 offentligt ansatte væk, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I samme periode øges medarbejderbehovet som følge af aldrende befolkning. Dermed efterlader Liberal Alliances politik et samlet gab på 39.000 medarbejdere.

Liberal Alliance har meldt ud, at partiet vil spare 18 milliarder kroner på administration i den offentlige sektor og på kommunale serviceniveauer i næste valgperiode.

Hvis partiet samtidig dækker det såkaldt demografiske træk, betyder det en reduktion i budgettet på i alt 5 milliarder kroner fra 2026 til 2030.

Det svarer til, at der bliver cirka 30.000 færre offentligt ansatte i perioden 2026-2030.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Finansministeriet.

Liberal Alliance har meldt ud, at partiet ikke længere vil indføre en 10-procents-besparelse på den offentlige sektor over en 13-årig periode, som det fremgik af partiets 2035-plan. En sådan besparelse havde over en fireårig periode betydet en nedskæring på cirka 19 milliarder kroner.

I stedet vil partiet nu indføre et andet sparekrav på administration og på kommunale serviceniveauer for et beløb i størrelsesordenen 18 milliarder kroner. Dermed lægges der op til besparelser i samme størrelsesorden som i partiets 2035-plan.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har regnet på konsekvenserne af en nedskæring på 18 milliarder kroner i perioden 2026-2030.

– Det er blevet udlagt sådan, at Liberal Alliance har foretaget et kursskifte i partiets økonomiske politik. Men ser man på de nye meldinger, er det reelt den samme politik, som partiet præsenterede i sin tidligere plan. Det er kun tidshorisonten, der har flyttet sig, siger Gustav Elias Dahl, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

– Partiet vil stadig gennemføre store skattelempelser, der primært kommer de rigeste danskere til gode, og partiet vil skære kraftigt i den offentlige sektor, siger Gustav Elias Dahl.

I AE’s beregninger forudsættes, at det demografiske træk på 13 milliarder kroner for perioden dækkes, og at budgettet dermed reduceres med i alt 5 milliarder kroner.

Demografisk pres medfører øget behov for medarbejdere

Ved at følge det fulde demografiske træk sikres det, at medarbejdernormeringerne i velfærden holdes uændret over tid. I årene 2026-2030 er der et betydeligt demografisk pres, som betyder, at der skal ansættes flere medarbejdere for at opretholde uændrede medarbejdernormeringer. I årene 2026-2030 kommer der for eksempel 65.000 flere personer over 80 år.

Følger man det fulde demografiske træk, svarer det til en vækst i den offentlige beskæftigelse på cirka 9.000 personer for perioden 2026-2030. Dermed er der et gab på 39.000 medarbejdere, når Liberal Alliances politik sammenlignes med det neutrale udgiftsbehov for perioden.

DMI: Opdeling af Danmark

0
FÆRRE SKADER: Store storme - som den, der er vist her på billedet - var Trekantområdet forskånet for i 2018. Det er blandt årsagerne til, at GF Forsikrings lokale kunder nu får del i et millionstort overskud. (Foto: Sonny Munk Carlsen)

I dagens vejrudsigt ser vi et klart opdelt Danmark. På Fyn og i Jylland kan beboerne forvente en overvejende skyet dag med hyppige perioder af regn og byger. Der er også en mulighed for lokal hagl og torden i disse regioner.

I modsætning hertil vil dagen begynde tørt i resten af landet, inklusiv hovedstadsområdet, med perioder af let til moderat solskin. Bornholm skiller sig særligt ud med en forudsigelse om relativt solrigt vejr. Men, i løbet af eftermiddagen eller til aften vil sydvestlige regnbyger sprede sig til disse områder.

Temperaturene vil variere mellem 7 og 12 grader, hvilket er typisk for årstiden. Vinden vil være mild i dagens start med en svag til let brise fra sydvest. Som dagen skrider frem, kan man forvente en lille opfriskning med vindretninger, der drejer omkring til sydøst. Dette skift kan også medføre en forøgelse af bygeaktiviteten.

Ekspert advarer imod hackere

0

Du bør omgående opdatere dit LG-tv ved at tilgå indstillingerne. Det er den direkte anbefaling fra Leif Jensen, som er ansat hos cybersikkerhedsfirmaet Eset Nordic.

En række sikkerhedsmangler har påvirket adskillige tv-apparater fra den sydkoreanske elektronikproducent. Disse fejl gør det muligt for hackere at tilgå tv’et såfremt det er forbundet til hjemmenetværket.

– Når det ikke nævnes, hvilke tv-modeller der er tale om, skal man hellere tjekke en gang for meget end en gang for lidt, siger Leif Jensen til Ekstra Bladet.

33-årig mand stak af efter at have ramt anden bilist på motorvejen

0

En 33-årig mand ramte i nat mindst en anden bilist på motorvejen på strækningen mellem Horsens og Vejle.

Klokken 01:00 fik politiet en anmeldelse om, at den 33-årige mand havde ramt mindst en bilist på motorvejen. Det var sket omkring Horsens, men efterfølgende var manden kørt videre.

Det lykkedes politiet at finde den pågældende bilist længere nede på motorvejen, hvor han blev bragt til standsning ved Vejle C. Det viste sig, at den 33-årige mand havde en promille over det tilladte.

To mænd ville indlede slagsmål

0

På Dæmningen i Vejle ville to mænd i nat indlede et slagsmål.

Episoden skete klokken 02:59 på Dæmningen, hvor politiet allerede var til stede.

En 18-årig mand, der ikke er fra lokalområdet, og en anden 19-årig mand, som heller ikke er lokal, begyndte at skubbe til hinanden, men inden det udviklede sig yderligere, fik politiet stoppet det.

Kort tid efter, klokken 03:05, begyndte en 20-årig mand at råbe af politiet på Dæmningen. Han blev også sigtet.

Økodag: Køer på græs kan være fortid

0

I dag er det Økodag og de økologiske køer kommer på græs, mens flere tusinde voksne og børn ser på og er med til at fejre dyrevelfærden i det økologiske landbrug. Men det kan være fortid, hvis ikke økologiens fordele bliver medregnet i Svarer-udvalgets CO2-modeller.

I dag kommer køerne på græs. Økodag er en fest, vi fejrer hvert år, hvor tusindvis af voksne og børn kommer ud på landet og oplever, hvad det gode dyreliv i landbruget er. Nemlig når dyr får lov til at være der, hvor de helst vil være: på græs med åben himmel.

”Det er en glædelig dag, men der hviler også lidt tunge skyer over denne dag, når jeg tænker på fremtiden,” siger Michael Kjerkegaard, forperson for Økologisk Landsforening.

Køer på græs kan være fortid, hvis ikke økologiens fordele bliver medregnet i en CO2-afgift på landbruget.

”I Økologisk Landsforening er vi FOR en CO2-afgift, for vi skal handle på fremtidens udfordringer, men vi råber vagt i gevær, fordi Svarer-udvalgets modeller ikke tilgodeser det, vi som vi økologer allerede byder ind med for at passe godt på klimaet, naturen, grundvandet og dyrene,” siger Michael Kjerkegaard, forperson for Økologisk Landsforening.

Økologisk Landsforening ønsker et mere dækkende klimaregnskab, end det som Svarer udvalget har lagt til grund, og at der kommer samtidige krav til natur og dyrevelfærd, så vi ikke bare får et klimaoptimeret landbrug, men et bæredygtigt landbrug.

”Økologi er en multifunktionel løsning på et bæredygtigt landbrug, der leverer på mere end kun klima. Det er afgørende for os, at de klimatiltag, som en afgift skal initiere, ikke bliver på bekostning af, men i samspil med tiltag, der gavner naturen, vores drikkevand og det gode dyreliv. Derfor er det afgørende for os at få en afgiftsmodel, der har fokus på helheden – og ikke alene på klima,” siger Michael Kjerkegaard.

Økodag er fra 10.00-14.00 over hele landet, hvor de økologiske køer bliver lukket ud på græs kl. 12.00.

»Uheld på Vejlefjordbroen – tre biler involveret«

0
POLITI. Fredag eftermiddag måtte politiet rykke ud til et færdselsuheld på Vejlefjordbroen i sydgående retning. Meldingen indløb klokken 15.16, og hurtigt viste det sig,...

Ledende sprog

Drama i regnen: Fredericia og Vejle delte i historisk Superligaopgør

0
SPORT. Mandag aften blev Monjasa Park forvandlet til en arena for både fodbold, vejrdrama og intens lokalrivalisering. For første gang i historien stod FC...

Lokalbrag på Monjasa Park: FC Fredericia jagter tre point mod Vejle

0
LIVESPORT. Velkommen til vores livedækning af mandagens store lokalopgør i 3F Superligaen, hvor FC Fredericia for første gang i historien tager imod naboerne fra...

Mand kendt skyldig i sprængning af hæveautomat og trussel ved Billund Lufthavn

0
RETTEN. En 38-årig udenlandsk mand er i dag ved Retten i Kolding kendt skyldig i en række alvorlige forhold, der blandt andet omfatter sprængning...

Varsel om kraftig regn og risiko for oversvømmelser

0
VEJRET. Efterårets første kraftige lavtryk er på vej ind over Danmark, og det bringer både regn, blæst og en overgang forhøjet vandstand med sig. Mandag...

Sydøstjyllands Politi er til stede ved lokalopgør i Fredericia

0
POLITI. Når superligakampen mellem FC Fredericia og Vejle Boldklub fløjtes i gang mandag aften kl. 19.00, vil Sydøstjyllands Politi være til stede i centrum...