BRAND. En brand i en carport på Hjulgyden i Børkop fik lørdag eftermiddag Sydøstjyllands Politi og brandvæsnet til at rykke ud. Alarmen indløb klokken 14.31, og kort efter stod det klart, at branden var forårsaget af en ukrudtsbrænder.
Vagtchef Søren Lisberg fra Sydøstjyllands Politi fortæller, at beboeren, en 57-årig mand, nu er sigtet. »Der er tale om en brand i en carport, og vi kan konstatere, at den er startet som følge af brug af en ukrudtsbrænder. Beboeren er sigtet for overtrædelse af beredskabsloven« siger Søren Lisberg.
Heldigvis nåede branden ikke at brede sig til boligen, og ingen personer kom til skade. Alligevel understreger politiet alvoren. »Det kan gå meget hurtigt, når man bruger åben ild, og det her er endnu et eksempel på, hvor galt det kan gå. Derfor er det vigtigt, at man er ekstra forsigtig og følger de sikkerhedsmæssige anbefalinger, når man bruger en ukrudtsbrænder« siger vagtchefen.
Manden fra Børkop står nu til en bøde for overtrædelsen.
KRIMI. Lørdag formiddag blev en cyklist påkørt i rundkørslen ved Buen i Vejle. Episoden fandt sted klokken 10.53 og blev anmeldt til Sydøstjyllands Politi.
Vagtchef Søren Lisberg oplyser, at cyklisten, 18-årig ung mand, slap uden skader. »Der er ingen personskade. Cyklisten er uskadt« siger Søren Lisberg fra Sydøstjyllands Politi.
Bilisten, der stod bag påkørslen, forsvandt fra stedet. »Vi har endnu ikke fået fat i bilisten. Der er tale om en flugtbilist, men vi skal naturligvis tale med bilisten før, vi kan fastslå, hvad der er sket« fortæller vagtchefen.
Politiet understreger, at det endnu ikke er afklaret, om bilisten bevidst undlod at standse. »Det er ikke sikkert, at det er bevidst. Men vi vil meget gerne i kontakt med føreren« siger Søren Lisberg.
Derfor efterlyser Sydøstjyllands Politi nu den implicerede bilist. »Hvis man selv var involveret, eller hvis man har set noget i området ved rundkørslen ved Buen omkring tidspunktet, så vil vi meget gerne høre fra jer« lyder opfordringen fra vagtchefen.
SUNDHED. Region Syddanmark og PLO, de praktiserende læger, har sat en kampagne i gang, der skal få borgerne til at tænke sig om en ekstra gang, inden de ringer til lægevagten. Baggrunden er, at mange af de opkald, der hver uge kommer ind til lægevagten, ifølge lægerne kunne have ventet til egen læge havde åbent.
Formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen, Pernelle Jensen, peger på, at der er tale om et betydeligt antal henvendelser, som belaster systemet.
»Vi har registreret omkring tusind opkald om ugen, hvor lægerne vurderer, at det kunne have ventet til egen læge åbnede,« siger hun.
Hun nævner eksempler på, at det ofte drejer sig om receptfornyelser på p-piller eller andre faste præparater, men også småskader eller lette forkølelser, som egen læge kender patienten bedst til at håndtere.
Jensen understreger, at lægevagten fortsat skal bruges, når der er tale om akutte behov.
»Det kan være, man vågner med voldsomme smerter, eller man pludselig bliver rigtig dårlig. Så skal man selvfølgelig ringe. Men er det en mild forkølelse eller en gammel skade, der ikke er blevet værre, så er det egen læge, man skal vente på,« siger hun.
Kampagnen lægger vægt på, at det ikke handler om at holde folk væk fra lægevagten, men om at frigive ressourcer til dem, der har mest brug for hjælp.
»Vi vil gerne have, at man lige overvejer, om opkaldet kan vente. Når så mange ringer ind med ting, der kunne være klaret i dagtid, så skaber det kø og forsinker hjælpen til de borgere, som faktisk er akut syge,« forklarer hun.
Hun tilføjer, at der aldrig skal herske tvivl om, at borgere skal søge hjælp, hvis de er i tvivl eller føler sig utrygge.
»Hvis man er utryg, så skal man selvfølgelig stadigvæk ringe. Det er vigtigt at slå fast,« siger hun.
Baggrunden for initiativet er, at sundhedsvæsenet mange steder oplever stigende pres på opgaverne. Lægevagten er en af de funktioner, hvor det tydeligt kan mærkes, når mange opkald ikke handler om akutte behov. Hvis telefonerne optages af henvendelser, der kunne vente, risikerer de alvorlige sager at blive forsinket.
Pernelle Jensen ser kampagnen som en måde at give borgerne et mere præcist billede af, hvornår lægevagten er det rette sted at henvende sig. Det handler ifølge hende om at skabe bedre balance mellem de behov, der opstår akut, og de spørgsmål, der kan klares i dagtid hos egen læge.
»Der er et potentiale for at bruge lægevagten bedre. Det handler ikke om at lukke døren for nogen, men om at bruge ressourcerne, så de gør størst gavn,« siger hun.
Kampagnen bliver synliggjort gennem plakater, i lokale medier og som digitale opslag. Budskabet er, at en lille overvejelse fra borgerens side kan have stor betydning for systemet som helhed.
»Det er en lille overvejelse, man skal gøre sig. Og den kan gøre en stor forskel,« slutter Pernelle Jensen.
Samtidig er lægevagten på dagsordenen i regionens politiske system. Den 1. september skal Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen have en status på området, hvor der blandt andet orienteres om bemanding, svartider og implementeringen af den nye lægevagtsaftale.
SPORT. FC Midtjylland har besluttet at opsige samarbejdet med cheftræner Thomas Thomasberg. Beslutningen blev truffet tidligere på ugen og betyder, at Thomasberg står i spidsen for klubben for sidste gang søndag aften, når holdet møder Brøndby IF på udebane i Superligaen.
Thomasberg kom til FC Midtjylland i marts 2023 og formåede at vende en svær periode for klubben. Han førte holdet til et dansk mesterskab, en sølvmedalje og to kvalifikationer til UEFA Europa League. Bestyrelsesformand Claus Steinlein siger »Thomas skabte stabilitet i en svær tid og har sidenhen været med til at føre FC Midtjylland tilbage i toppen af dansk fodbold. Hans periode rummer stærke resultater, ikke mindst et mesterskab, og han har sat et markant aftryk på klubbens nyere historie. Han efterlader et tydeligt aftryk og skal have stor anerkendelse for indsatsen.«
FC Midtjylland er ubesejret i de seneste 17 betydende kampe, men ifølge Claus Steinlein handler beslutningen ikke om resultater. »Det handler ikke om resultaterne, men om at vores rating ikke har udviklet sig i den ønskede retning over længere tid. Derfor er det efter moden overvejelse vurderet, at det er det rette tidspunkt at tilføre nye kompetencer til cheftrænerposten. Det er mere et tilvalg af noget nyt end et fravalg af Thomas. FC Midtjylland skal hele tiden tage næste skridt i udviklingen, og derfor har vi valgt at ansætte en ny cheftræner« siger han.
Thomasberg ser tilbage på sin tid i klubben med stolthed. »Jeg er stolt af det aftryk, jeg har sat i FC Midtjylland. Vi har leveret et højt pointsnit, givet plads til unge spillere, der har grebet chancen, vundet med et meget ungt hold og sammen håndteret en svær situation omkring Kristoffer Olsson på en måde, der betyder meget for mig. Det er præstationer, jeg tager med mig med stolthed« siger han.
Han sender også en tak til klubben og fansene. »Jeg har været utrolig glad for min tid i FC Midtjylland. Samarbejdet med staben, spillerne og hele organisationen har betydet meget for mig, og jeg vil også gerne sende en stor tak til både fans og frivillige for den støtte, de har bidraget med« siger Thomasberg.
Cheftræneren har kendt til beslutningen siden onsdag og sætter pris på, at han får lov at afslutte på banen. »Jeg er glad for, at jeg får mulighed for at slutte ordentligt af. Mit håb er, at vi kan runde af med en sejr i Brøndby. Personligt havde jeg ønsket, at samarbejdet ikke skulle stoppe nu, men jeg kan se mig selv i spejlet og stå på mål for det arbejde, vi har lagt sammen. Det er klubbens beslutning, og den respekterer jeg« siger han.
FC Midtjylland præsenterer sin nye cheftræner på et pressemøde tirsdag klokken 13.00 på MCH Arena.
POLITIK. Regeringen har fremlagt sit forslag til finansloven for 2026. Forslaget har som mål at give velfærden et løft, gøre det billigere at være dansker og samtidig fastholde den grønne omstilling.
Dansk økonomi beskrives som stærk med høj beskæftigelse, stigende vækst og rekordmange i arbejde. Flere seniorer udskyder pensionen og bliver på arbejdsmarkedet, og ifølge regeringen er Danmark en europæisk succeshistorie.
Med finanslovsforslaget lægger regeringen op til at styrke de offentlige tilbud. Over 1,6 mia. kr. afsættes årligt til bedre dagtilbud. Som en del af dette sænkes forældrebetalingen med i gennemsnit 3.200 kr. pr. barn om året. Finansminister Nicolai Wammen siger »Med finanslovforslaget vil vi forbedre danskernes hverdag og gøre Danmark stærkere. Jeg er særlig glad for, at vi både afsætter penge til pædagogisk personale i vores daginstitutioner samtidig med, at vi sænker forældrebetalingen. Derudover prioriterer vi danskernes tryghed og sikkerhed højt med store investeringer i især forsvaret, samfundssikkerhed og i politiet.«
Der er også fokus på lavere afgifter. Regeringen foreslår at afskaffe elafgiften i 2026 og 2027, hvilket vil give en mærkbar årlig besparelse. En typisk familie med to børn i hus vil ifølge beregninger få omkring 4.000 kr. ekstra i 2026, mens et pensionistpar vil få cirka 2.700 kr. mere. Samtidig vil regeringen afskaffe afgiften på kaffe, chokolade og sukkervarer. Det betyder en samlet lettelse på 1,3 mia. kr. i 2026 og endnu mere de efterfølgende år. Økonomiminister Stephanie Lose siger »Det her finanslovsforslag skal være med til at gøre det billigere at være dansker, lettere at drive virksomhed og skabe øget tryghed og sikkerhed i Danmark. Vi tager et opgør med det bøvl og bureaukrati, som små- og mellemstore virksomheder i alt for lang tid har kæmpet med. Det gør vi ved at afskaffe afgiften på kaffe og chokolade. Samtidig lægger vi op til at forbedre kvaliteten i daginstitutionerne og sænke forældrebetalingen, så børnefamilierne får en økonomisk håndsrækning. Og så giver vi et milliardløft til både politiet og Forsvaret, som sørger for vores sikkerhed.«
Forsvar og sikkerhed får en markant del af midlerne. Regeringen afsætter yderligere 10 mia. kr. i 2026 til forsvaret og den militære støtte til Ukraine. Derudover afsættes 0,5 mia. kr. årligt frem til 2029 til samfundssikkerhed og beredskab samt 4,7 mia. kr. til en strafreform og en kommende aftale om politiet og anklagemyndighedens økonomi.
Regeringen fastholder desuden fokus på den grønne omstilling. Grøn trepart skal implementeres, og målet er at kombinere klimahensyn med fortsat vækst i erhvervslivet.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt peger på betydningen af de konkrete lempelser, der også omfatter bøger. »Moderaterne har kæmpet for at fjerne elafgiften, så danskerne får mere luft i økonomien og mere billig og grøn strøm. Jeg er kisteglad for, at vi har fjernet momsen på bøger til glæde for både studerende, den læseglade dansker og dem, der lever af at skrive. For ingen skærme kan udfolde vores fantasi og skabe de billeder, som bøger kan.«
Med finanslovsforslaget lægger regeringen op til at fortsætte med at levere på tre centrale områder. Det handler om velfærd, den grønne omstilling og en styrket tryghed og sikkerhed.
UDDANNELSE. På toppen af en skole, der er placeret på en parkeringsplads midt i Vejle, spirer noget, der ikke bare er grønt, men også nyt i dansk uddannelsestradition. Her, på Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens, er Velfærdshaven ved at tage form, et undervisningsrum uden vægge, hvor vinden kan trække gennem håret, og hvor duften af krydderurter skal minde eleverne om, at læring også kan være noget, man mærker med kroppen. Foldedøre kan køres til side, markiser trækkes ud, og pludselig står man i et klasselokale, hvor luften ikke er stillestående, men bevæger sig i små bølger hen over ansigter og hænder.
Direktør Jacob Bro er ikke i tvivl om, hvorfor haven er blevet anlagt netop her.
»Man kan stille sig selv spørgsmålet, hvorfor vi giver os selv det sværeste benspænd og vælger at lave det på taget af en skole, der ligger på en parkeringsplads. Svaret er, at ellers havde vi ingen mulighed for at skabe en natursandkasse, hvor vi kan prøve tingene af. Der er et stykke vej til naturen herfra, og det komplicerer inddragelsen af naturen i undervisningen. Men netop derfor er det vigtigt. Hvis det kan lade sig gøre her, så kan det lade sig gøre hvor som helst. På et plejecenter på Nørrebro eller i Hobro. På en skole i København eller i Nordjylland.«
Velfærdshaven breder sig på skolens tag med en planteplan, der er skabt til biodiversitet. Sommerfugle, fugle og insekter skal finde vej hertil, selvom haven ligger midt på en parkeringsplads i Vejle.
Pointen er klar. Dette er ikke bare et lokalt projekt. Det er et forsøg på at sætte en ny standard for, hvordan naturen kan være en del af velfærdsuddannelserne. Og det er, som Bro selv kalder det, pionerarbejde. At bygge en have oven på et tag i Vejle handler ikke kun om at give eleverne frisk luft. Det handler om at vise, at hvis naturen kan flyttes ind i en uddannelse her, kan den også flyttes ind i alle de institutioner, hvor SOSU-elever senere skal arbejde.
Direktør Jacob Bro på taget af SOSU-skolen i Vejle, hvor Velfærdshaven er under opbygning. Herfra rækker udsigten til både fjorden, Sundhedsskoven og byens tage – en påmindelse om, at haven skal forbinde eleverne med både natur og byrum.
I hans optik skal haven ikke være et sted, man besøger en enkelt gang for variationens skyld. Den skal være et lige så naturligt undervisningsrum som klasselokalet.
»Jeg ser for mig, at ét hold møder op i haven om mandagen, et andet om tirsdagen og et tredje om onsdagen. Det bliver en naturlig del af vores rytme. Og det kræver, at vores undervisere mestrer det. At undervise udenfor skal ikke være en udfordring. Det skal bare være en del af vores normale undervisning.«
Det er dog lettere sagt end gjort. Direktøren ved, at vaner sidder dybt, og at det kan være uvant for undervisere at tage skridtet ud af det vante.
»Det er et stort brud med en traditionel læringsforståelse,« siger han og tilføjer, at mange gode idéer i kommuner og institutioner er strandet, fordi kompetencerne ikke fulgte med.
Underviserne har selv været igennem et kompetenceforløb, hvor de blandt andet rykkede undervisningen ud i skoven. Erfaringerne herfra skal ruste dem til at bruge Velfærdshaven som en naturlig del af skoledagen.
Derfor er det ikke kun eleverne, der skal lære noget nyt.
»Nogle synes, det er det fedeste i verden, andre rynker på næsen. Men det er fair nok. Det er sådan, det er med forandringer. Netop derfor skulle vi give underviserne kompetencerne til at tage undervisningen med ud. På samme måde som vi forventer, at vores elever tager de kompetencer med ud til borgerne, de senere skal arbejde med.«
Han kalder det et opgør med klasselokalets træghed. Når han sammenligner med, hvordan skolen ser ud i dag, bruger han billedet af sin bedstemor. Klasselokalet ligner stadig stort set det, hun sad i, siger han. Den største forandring er, at kateteret er skubbet lidt til side, og tavlen er blevet elektronisk.
»Haven tager højde for alle de forskellige måder at lære på. At være fælles, at fordybe sig, at være individuel. Og det er vores undervisere, der har været med til at forme det. De har givet input til, hvordan haven skulle blive til. På den måde er det en fælles proces.«
Eleverne skal øve sig i at bruge naturen som redskab i omsorgsarbejdet. Venepumpeøvelser eller sanseaktiviteter kan lige så godt foregå blandt planter som i et klasselokale.
Fra den træghed og ind i noget, der kan minde om bevægelse. Haven er skabt til at ændre sig med årstiderne og med undervisernes greb. For eleverne betyder det, at skoledagen får et nyt lag. Den udvider sig med endnu et læringsrum, hvor undervisningen foregår i det fri, og hvor sanserne hele tiden er i spil. Den er åben og til tider også udfordrende. Jacob Bro smiler, før han sætter ord på det.
»For nogle bliver det det fedeste, de har prøvet. For andre bliver det grænseoverskridende de første gange. Men sådan er læring jo. Den kan være frustrerende og ubehagelig i øjeblikket, men senere giver den mening. Vi har erfaringer fra, når elever har været med ude i Sundhedsskoven i Vejle. Når de kommer tilbage, siger de, at de slet ikke lagde mærke til, at det regnede. De var bare opslugt af oplevelsen.«
Dette billede bruger han til at forklare, hvorfor haven ikke kun er et eksperiment, men en investering i elevernes fremtidige virke.
»Når eleverne er færdige og møder borgerne, så vil de bringe naturen mere ind i hverdagen. Det handler ikke kun om at gå en tur. Det handler også om øvelser, som man kan lave i naturen, i stedet for at de foregår inde på værelset. Hvis borgerne oplever den forskel, så har projektet været en succes.«
Da vi kommer, er arbejdet med gangstien i fuld gang. Den skal gå hele vejen rundt på taget, og den bygges, så den ikke bare går lige frem, men snoer sig, skifter højde og giver eleverne fornemmelsen af at bevæge sig i et naturligt terræn.
At skabe et rum på et tag, hvor læring, trivsel og natur går hånd i hånd, kræver dog mere end visioner. Det kræver også faglig tyngde og erfaring udefra. Derfor har samarbejdet med Københavns Universitet været afgørende, understreger Bro. Universitetets forskere fra enheden Natur, Sundhed og Design har bidraget med viden om, hvordan grønne rum kan styrke både trivsel og læring, og hvordan man fra begyndelsen tænker evidens og drift ind i projektet.
»Vi ville ikke stå alene med det her. Det skulle ikke være en fix idé, vi havde fået. Vi skulle have nogen at læne os op ad, nogen med viden og erfaring. Det har været helt afgørende.«
De gamle tagbrædder er tørret, sorteret og genbrugt som en bevidst bæredygtig løsning, selvom det krævede ekstra arbejde. Samtidig er foldedøre og markiser gjort til en del af haven, så undervisningen kan foregå i al slags vejr, hvor selv regnens trommen mod lærredet bliver en del af oplevelsen.
Pernille Benzon, der er projektleder, supplerer og peger på betydningen af, at haven også er skabt til at holde.
»Vi har set mange taghaver, der er strandet på driften. Planterne vokser vildt, og til sidst står pedellerne med motorsaven. Det skulle vi undgå. Derfor har vi en plan for drift de første år sammen med vores samarbejdspartnere. Og vi har en planteplan, der kalder på biodiversitet, men som også kan passes.«
Hun kalder det et mini-økosystem. Et sted, hvor sommerfugle og insekter finder vej, og hvor et grønt tag samtidig hjælper byen med at håndtere regnvand og varme. Haven er tænkt, så den aldrig bliver statisk, men forandrer sig med årstiderne og med de mennesker, der tager den i brug. Foldedøre kan åbnes, markiser kan trækkes ud, og pludselig er lyden af regn mod lærredet en del af undervisningen. Et læringsrum, hvor sanserne vækkes, og hvor innovation vokser side om side med planterne.
I taghavens mini-økosystem lærer eleverne at arbejde med sanserne som redskab. Summen fra bierne, duften af roser eller smagen af purløg kan vække minder hos eksempelvis en dement borger og blive en del af det omsorgsarbejde, de skal tage med sig ud i praksis.
For Jacob Bro er det imens vigtigt, at ambitionen ikke stopper ved tagkanten i Vejle. Han ser haven som begyndelsen på noget, der kan brede sig.
»Vi har en skole i Fredericia og en i Horsens. Når vi har prøvet det her, kan vi tage erfaringerne med videre. Så kan vi selv vise, at hvis det kan lade sig gøre her, kan det lade sig gøre alle steder.«
Derfor taler han om skalerbarhed og om de kompetencekataloger, der er undervejs. Manualer, der kan tages ned fra hylden og bruges på andre skoler eller plejecentre, uanset om de ligger i en by eller på landet. Men bag de praktiske redskaber ligger også en drøm.
»Jeg håber, at det kan give flere lyst til at arbejde i velfærdssektoren. Jeg tror faktisk også på det. Og jeg håber, at andre uddannelsesinstitutioner bliver nysgerrige på, hvad vi laver her. For naturen kan noget særligt, og den kan også noget i undervisningen,« slutter direktøren.
KRIMI. En 37-årig mand fra Fredericia er torsdag blevet idømt tre år og ni måneders fængsel ved Retten i Kolding for voldtægt og frihedsberøvelse af en dengang 16-årig pige i Vejle.
Sagen går tilbage til natten mellem den 28. og 29. december 2024. Her truede manden den unge pige med en kniv til at sætte sig ind i sin bil på Grønlandsvej i Vejle. I løbet af de næste timer blev hun udsat for voldtægt, voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje og frihedsberøvelse. Overgrebene fandt sted både i bilen og ved naturlegepladsen ved Søndermarksskoven.
Samme nat blev sagen anmeldt til Sydøstjyllands Politi, som iværksatte en større efterforskning. Politiet bad offentligheden om hjælp til at finde en mindre personbil med en ødelagt baglygte og opfordrede vidner til at henvende sig. Efterforskningen førte til, at den nu dømte mand blev anholdt den 17. januar 2025.
Specialanklager Claus Guldbrand fra Sydøstjyllands Politi udtaler i forbindelse med sagen:
»Overfaldsvoldtægter er den allergroveste form for voldtægt, fordi den bliver begået mod en helt tilfældig kvinde, som bare var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Jeg er derfor tilfreds med, at domsmandsretten har fulgt anklagemyndighedens påstand og udmålt en streng straf.«
SUNDHED. Region Syddanmark gennemfører onsdag aften et akut servicevindue i sine it-systemer. Det sker mellem klokken 20 og 22, hvor regionen vil fejlsøge for at sikre, at en fejl fra natten til tirsdag ikke gentager sig.
Regionen oplyser, at der natten til tirsdag opstod en fejl i datacentret, som gjorde en række systemer utilgængelige. Fejlen blev håndteret, driften genoprettet, og systemerne har siden kørt stabilt.
For at undgå lignende problemer fremover, vil regionen nu foretage en gennemgang af systemerne.
I den forbindelse kan lægevagten midlertidigt blive berørt. »I dette servicevindue kan lægevagten blive berørt, så man kan risikere ikke at kunne komme igennem, når man ringer til lægevagten. Skulle det ske, opfordrer vi til at søge hen mod den nærmeste akutmodtagelse, hvis det ikke kan vente til efter kl. 22« oplyser regionen.
Der vil i tidsrummet være ekstra bemanding på akutmodtagelserne. Region Syddanmark henviser til, at borgere kan søge hjælp på Esbjerg Sygehus, Kolding Sygehus, Aabenraa Sygehus og Odense Universitetshospital.
SPORT. Udvalget for Professionel Håndbold, der består af repræsentanter fra både eliteklubberne og DanskHåndbold, har vedtaget en ny fælles rangliste, som fremover skal afgøre tilmeldingen til de europæiske klubturneringer.
Beslutningen er truffet på baggrund af en indstilling fra Tophåndbold og dermed eliteklubberne, og ranglisten offentliggøres nu for at skabe klarhed for alle klubber i forbindelse med sæsonstart. I processen har der været dialog med det europæiske håndboldforbund EHF, og arbejdet med at få de nye propositioner beskrevet juridisk sættes nu i gang.
Udvalget for Professionel Håndbold oplyser, at listen skal evalueres årligt, mens en mere omfattende evaluering med en bredere interessentgruppe gennemføres hvert tredje år. Ambitionen er, at eventuelle ændringer i ranglisten fremover skal ske i god tid inden turneringsstart, så klubberne kan planlægge ud fra tydelige rammer.
Den nye rangliste gælder for både kvinder og herrer og ser således ud:
Danmarksmester
Grundspilsvinder
DM-sølvvinder
Pokalmester
Grundspils nummer 2
DM-bronzevinder
Grundspils nummer 3
Grundspils nummer 4
Grundspils nummer 5
Listen fortsætter videre ned gennem grundspillet, hvis det er nødvendigt for at fordele pladserne.
Man kvalificerer sig gennem ovenstående rangorden først til Champions League og derefter til European Handball League. Pokalmesteren er sikret en plads i European Handball League, men kan ikke opnå kvalifikation til Champions League via pladsen som pokalmester.
POLITIK. På papiret lyder det simpelt. Danmark mangler tusindvis af social- og sundhedsmedarbejdere, og manglen bliver kun større i årene frem. I Fredericia alene vurderes behovet at være næsten 30 procent flere hænder end i dag. Alligevel sidder elever på Social- og Sundhedsskolen FVH i Fredericia og kigger på hinanden over bordene, mens kontrakterne glimrer ved deres fravær.
Ud af 24 elever på grundforløb 2 har kun tre fået en ansættelse i kommunen. Resten er henvist til SU og en mere usikker fremtid.
»Vi kan jo se, hvor mange elever der er ansat, og hvor mange der sidder på SU i klasselokalet. Derfor tog vi kontakt til kommunen for at høre, om de kunne genkende tallene. Det kunne de,« har skolens direktør Jacob Bro forklaret. Han pegede samtidig på, at forskellen betyder noget konkret for eleverne, både økonomisk og for deres motivation til at gennemføre uddannelsen.
Det er i den sammenhæng, formanden for Senior- og Socialudvalget, David Gulløv fra Socialdemokratiet, er blevet konfronteret med tallene.
»Det er da bemærkelsesværdigt, at det kun er tre ud af 24, der har fået plads. Det vil jeg tage op allerede i dag og spørge ind til. Vi må have en oversigt over, hvorfor det ser sådan ud,« siger han.
Han understreger, at han ikke har haft tallene foran sig, men anerkender, at situationen kræver handling.
På spørgsmålet om, hvad konsekvensen kan være, hvis unge sosu-elever oplever, at der ikke er plads til dem i kommunen, svarer han tøvende.
»Det kan selvfølgelig have konsekvenser, hvis de søger andre steder hen og ikke får et job her. Spørgsmålet er, om det er fordi der ikke er plads til dem, eller fordi de søger noget andet end det, vi kan tilbyde. Men uanset hvad, så skal vi ind og se på det,« siger han.
Der ligger en vis famlen i svarene, for bag ordene gemmer sig en strukturel udfordring. På den ene side melder politikere og forvaltning om mangel på medarbejdere. På den anden side oplever eleverne en barriere allerede fra start, fordi de ikke får en kontrakt.
Jacob Bro fra sosu-skolen har tidligere forklaret, at det betyder noget helt konkret for elevernes motivation. Elever med kontrakt gennemfører i højere grad deres uddannelse, fordi de føler sig som en del af et arbejdsfællesskab. Uden kontrakt sidder man tilbage med SU og en fornemmelse af at være på prøve.
David Gulløv vil ikke afvise, at økonomi kan spille ind, men han insisterer på, at det i princippet ikke bør være årsagen.
»Der er jo midler sat af til elever. Derfor burde det ikke være et spørgsmål om penge, selvom det selvfølgelig kan have en effekt. Jeg vil hellere undersøge de konkrete årsager, end jeg vil gætte. Vi skal ikke skyde med spredehagl, for så rammer vi forbi. Vi skal finde ud af, hvorfor det er sådan,« siger han.
At situationen ikke kun handler om Fredericia, gør billedet endnu tydeligere. Næsten halvdelen af alle grundforløb 2-elever på sosu-skolen i Fredericia, Vejle og Horsens står uden kontrakt. Det er en tendens, der kan få vidtrækkende konsekvenser, hvis den ikke ændres.
»Man kan sige, at uanset hvad, så vil vi jo gerne have, at vi alle har et fælles ansvar for at sikre, at der er lærepladser og udviklingsmuligheder for vores unge mennesker. Det vil vi gerne have, at de private gør, og så skal det offentlige selvfølgelig også tage sin del af det. Det ansvar skal vi løfte,« siger David Gulløv.
Han lover samtidig afslutningsvis, at sagen vil blive taget videre politisk.
KRIMI. Sydøstjyllands Politi måtte søndag eftermiddag rykke ud til den Østjyske Motorvej omkring Vejle, hvor en 48-årig rumænsk mand blev standset og sigtet for...
AVISEN oplever en stigende interesse for at indsende læserbreve, og derfor har redaktionen nu justeret sin læserbrevspolitik. Fremover skal indlæg være unikke og skrevet...
KRIMI. En rolig rutinekontrol udviklede sig til en sag om spirituskørsel, da Sydøstjyllands Politi natten til søndag standsede en bilist i Vejle.
Klokken var 01.28,...
KRIMI. Sydøstjyllands Politi modtog lørdag formiddag klokken 10.01 en anmeldelse om indbrud i et udhus på Kastanjehaven i Vejle.
Vagtchef Søren Lisberg fortæller, at der...
