Siden 2021 er der kommet næsten 30 procent flere piger i DIF’s get2sport-foreninger i udsatte boligområder. Et opsøgende arbejde i lokalsamfundene og stærke unge trænere er en del af forklaringen.
Historisk har der været færre aktive i idrætsforeningerne i de udsatte boligområder. Og særligt blandt pigerne har der været en mindre del, der har stiftet bekendtskab med fællesskaberne.
Der er dog en stor positiv bevægelse i gang. De netop offentliggjorte 2023-medlemstal fra idrætsforeningerne viser nemlig en markant fremgang i de 75 DIF get2sport foreninger i udsatte boligområder. Her er der på to år sket en fremgang på næsten 30 procent blandt piger under 18 år fra 3649 i 2021 til 4714 i 2023.
– Vores oplevelse er, at når pigerne er glade og griner både i og efter træning, så får de lyst til at komme igen. Og vi kan også se, at de trækker deres venner og veninder med ned i klubben. Derfor bruger vi meget tid på at skabe et miljø, hvor alle føler sig godt tilpas både før, under og efter træning, siger Jeppe Ottow fra BK Union i København, der har oplevet en fordobling af pigemedlemmer de seneste fem år.
Med til de stærke miljøer hører også en god skare af unge hjælpetrænere, der selv har været aktive i foreningen:
– Det er enormt stærkt at have unge rollemodeller, som pigerne kan spejle sig i på trænersiden. Det er også medvirkende til, at vi får lettere ved at rekruttere nye frivillige til både at løse træneropgaver og skabe sociale aktiviteter i klubben, siger Jeppe Ottow.
Stærke lokale kræfter
Get2sport-foreningerne får hjælp til at aflaste de frivillige kræfter i et samarbejde mellem DIF og den lokale kommune med støtte fra Nordea-fonden. Det har blandt andet ført til, at der er blevet rekrutteret masser af gode frivillige kræfter.
– Det er afgørende for succesen, at de unge får nogle ældre forbilleder, som de kan spejle sig i. Det giver ikke blot lyst til at blive ved med at komme i foreningerne, men i mange tilfælde inspirerer det også endnu flere til at tage en frivillig tørn som træner eller på anden vis, siger Kristina Lind Thrane, der er projektleder i DIF get2sport.
I alt er DIF get2sport til stede i 53 boligområder på tværs af 25 kommuner rundt i Danmark.
På DGI Sydøstjyllands årsmøde d. 25. april blev Henrik Louring valgt til ny formand for landsdelsbestyrelsen. Bettina Toft Møller Mikkelsen og Claus Maack Andersen modtog genvalg og Line Læsøe vendte tilbage til bestyrelsen.
Henrik Louring er valgt som ny formand for DGI Sydøstjylland. Det er resultatet af valget på landsdelsforeningens årsmøde den 25. april 2024. Gennem de seneste 17 år har han beskæftiget sig professionelt med idræt, foreningsliv, frivillighed og civilsamfund i Danmark. Blandt andet har han tidligere været direktør i DGI Vestjylland.
– Jeg er stolt og beæret over at være valgt til formand for DGI Sydøstjylland, og jeg ser frem til at gøre en forskel for idrætsforeningerne og de mange frivillige. Mit udgangspunkt er, at vi som en samlet bestyrelse skal arbejde for, at DGI Sydøstjylland skal opleves som en stærk strategisk og relevant samarbejdspartner, som man ikke kan komme udenom, når man vil noget med idrætten i vores landsdel. Både privat og i mit professionelle liv har jeg altid beskæftiget mig med foreningsliv, og jeg mener, at et levende foreningsliv med stærke fællesskaber kan gøre noget positivt for alle mennesker. DGI skal derfor arbejde endnu tættere sammen med kommunerne og præge de store samfundsmæssige dagsordner om fx unge, trivsel og sundhed for alle hele livet. Jeg glæder mig til at gå foran og træde ind i formandsrollen, og jeg er klar til at varetage opgaverne både ind i organisationen og udadtil hos vores samarbejdspartnere, siger Henrik Louring.
Henrik Louring bor i Grejs med sin familie. Til daglig arbejder han som leder i Middelfart Kommune og har siddet i DGI Sydøstjyllands bestyrelse siden 2023. Han afløser Jonas Kallan Langvad som formand for DGI Sydøstjylland.
Line Læsøe er tilbage i bestyrelsen
Line Læsøe sad i DGI Sydøstjyllands bestyrelse til november 2022 og blev genvalgt på gårsdagens årsmøde for et år. Hun har altid været idrætsudøver og været engageret som frivillig både i rollen som gymnastikinstruktør og formand for Hatting IF Gymnastik. I denne valgperiode ønsker Line Læsøe at prioritere arbejdet for at skabe gode rammer for foreningerne.
– Jeg er glad for at være tilbage i bestyrelsen. Jeg har været involveret i idræt så længe jeg kan huske, og jeg har et godt kendskab til flere idrætter og foreninger. Det vil jeg bruge til at arbejde for at skabe så gode rammer for foreningerne som muligt. Det er en afgørende forudsætning for, at foreningerne skal lykkes, siger Line Læsøe om valget.
Line Læsøe bor i Horsens med sin datter og arbejder hos AC Horsens.
Genvalg til Bettina Toft Møller Mikkelsen og Claus Maack Andersen
Bestyrelsesmedlem Bettina Toft Møller Mikkelsen blev genvalgt til bestyrelsen for endnu en toårig periode. I sin dagligdag er hun partner og afgiftsspecialist hos Hulgaard Advokater og bruger en stor del af sin fritid i den lokale orienteringsklub og som håndboldtræner i Torsted HK.
– Jeg er glad for at få to år mere i bestyrelsen. Det har været en stejl læringskurve for mig at komme ind i bestyrelsen for to år siden, og jeg synes kun lige, jeg er begyndt. Jeg har en lyst til at gøre en forskel, ikke bare for mig selv, men også i et større perspektiv. Jeg brænder for, at så mange som muligt – uanset baggrund, alder og etnicitet – får muligheden for at dyrke idræt og opleve glæden ved de fællesskaber, som findes i vores foreninger. For mig at se, spiller DGI en vigtig rolle i den sammenhæng, og jeg ser frem til fortsat at kunne bringe mine kompetencer i spil, siger Bettina Toft Møller Mikkelsen.
Claus Maack Andersen blev valgt til DGI Sydøstjylland på det seneste årsmøde og er glad for at være genvalgt til bestyrelsen for de kommende to år.
– Jeg er stolt over at kunne fortsætte i DGI Sydøstjyllands bestyrelse. Jeg vil fortsat arbejde for at sætte foreningerne i centrum og at vi er transparente i de beslutninger, vi træffer. Jeg har en meget bred viden om idræt og idrætsforeninger, og det er den viden, jeg ser frem til at bruge i bestyrelsen, siger Claus Maack Andersen om valget.
Claus Maack Andersen arbejder som kørende sælger i sin hverdag og har et indgående kendskab til DGI Sydøstjylland som formand for idrætsledelsen i gymnastik og til foreningslivet generelt som formand for Dagnæs Idrætsforening gennem 12 år.
Som suppleanter til bestyrelsen genvalgte årsmødet Mathias Aricó og Marianne Aas Thorsen.
DGI Sydøstjylland afholder årsmøde en gang årligt og derfor næste gang i april 2025.
Den 19. og 20. maj kan designentusiaster gøre unikke fund fra 50 af Danmarks bedste kunsthåndværkere og designere, når kunst- og design- museet Trapholt traditionen tro er vært for det årlige Pinsemarked. Her omdannes museets skulpturpark til én stor havefest med grillmad, have- hygge og livemusik – med udsigt til Kolding Fjord. Der er også flere krea tive workshops samt guidede omvisninger i museets udstillinger samt skulpturparken i løbet af dagen.
Kunst- og designmuseet Trapholt er den 19. og 20. maj vært for det traditi- onsrige Pinsemarked i museets grønne skulpturpark, der ligger naturskønt ud til Kolding Fjord.
Her kan designentusiaster blive inspireret og gøre unikke fund fra nogle af Danmarks bedste kunsthåndværkere og designere, der er nøje håndplukket til dette års marked.
Årets 50 udstillere beskæftiger sig med materialer som træ, papir, glas, keramik, smykker, tekstil, læder m.m. – og de deler meget gerne deres individuelle historier og fortæller om processerne bag.
– Trapholts markeder er skabt for at vise, hvad der rører sig blandt nogle af landets dygtigste kunsthåndværkere og designere, inden for forskellige stil- arter og håndværk. Vi har i år modtaget et rekordhøjt antal ansøgninger til markedet og har i udvælgelsen af årets udstillere sigtet efter en god balan- ce mellem etablerede brands og nye talenter – og mellem klassiske udtryk og eksperimenterende stilarter, fortæller Anne Schjødt Andersen, der er projektleder for Trapholts Pinsemarked.
Havefest med grillmad, havehygge og livemusik
I anledning af markedet omdannes Trapholts smukke park til én stor have- fest med livemusik og hyggelige aktiviteter. I museumscaféen Gustav Lind kan man købe frokost, kaffe og kage, der kan nydes ved udendørs borde og bænke med udsigt til Kolding Fjord. Der er også tændt op i grillen og særlige grillretter på menuen. Som traditionen foreskriver kan man på Pinsemarkedet også opleve årets forårs- udstilling af de lokale Trapholtmalere.
Arbejdende værksteder og kreative workshops
Har man selv en kunsthåndværker gemt i maven, er der på årets marked for første gang et telt med arbejdende værksteder med bl.a. tekstiltryk og læder samt krea- tive workshops med plantefarvning.
Kunst- og designudstillinger på museet
Alle markedsgæster har selvfølgelig også adgang til udstillingerne bag museets arkitekttegnede hvide mure. Her kan man bl.a. opleve den inspirerende og farverige udstilling Design til nye højder om designikonet Nanna Ditzel, der foruden et fascinerende indblik i desig- nerens historie omfatter en sansemættet kontekst af møbeldesign, tekstil, smyk- ker og totalinstallationer. Nanna Ditzel skilte sig ud fra sine samtidige designere og arkitekter med en vedholdende insisteren på at udforske nye veje og tænke på rum og møbler på nye og frigørende måder.
Trapholt viser i øjeblikket også en udstilling med titlen Shaping a Pattern af kunst- ner Maria Torp, der har lavet 12 megaportrætter af toneangivende aktivister over hele verden – for at sætte fokus på ligestilling og minde os om, at vi i den globale verden er tæt forbundet på tværs af landegrænser og kulturelle forskelle.
Guidede omvisninger inden- og udendørs
I løbet af dagen er der flere guidede omvisninger, hhv. i de to udstillinger samt i Arne Jacobsens ikoniske Kubeflex-sommerhus. Der er også guidede skulpturvan- dringer i Skulpturparken og en guidet tur gennem Trapholts historie i haven og parken.
Praktisk information
Markedet er åbent kl. 10-17 begge dage. Entré på 50 kr. inkluderer adgang til museet og skulpturparken samt adgang til guidede omvisninger (tilmelding efter først til mølle).
Fredag eftermiddag skete der et færdselsuheld i krydset mellem Østergade og Vestergade i Vejle.
En 41-årig mand påkørte en anden bil bagfra efter at have undladt at overholde sin vigepligt. Det kom frem, at den pågældende bil var brugsstjålet, og at manden ikke havde et gyldigt kørekort.
Efter hændelsen blev han anholdt og sigtet for overtrædelse af færdselsloven samt for brugstyveri af bilen. Manden blev løsladt omkring kl. 18.30, oplyser vagtchef Jeppe Tranum fra Sydøstjyllands Politi.
Energistyrelsen har i dag godkendt den reviderede plan for udbygning og indvinding af Hejre-feltet i Nordsøen.
Energistyrelsen har den 26. april 2024 godkendt en revideret plan for udbygning og indvinding af kulbrinter fra Hejre-feltet i Nordsøen i henhold til undergrundslovens § 10, stk. 2 og 3. Samtidig har ansøger fået meddelt dispensation fra tilslutningspligten til det danske olierør i henhold til rørledningslovens § 2, stk. 3.
Ansøgning om udbygning og drift af Hejre-feltet, inklusiv miljøkonsekvensvurdering, er indsendt af INEOS E&P A/S på vegne af rettighedshaveren til den eksisterende eneretstilladelse, 5/98, til efterforskning og indvinding af kulbrinter.
Der er forud for godkendelse af udbygnings- og indvindingsplanen gennemført en miljøvurderingsproces for projektet efter miljøvurderingsreglerne. Der er i den forbindelse foretaget en høring i henhold til Espoo-konventionen af de berørte nabolande i forhold til grænseoverskridende påvirkninger i forbindelse med projektet.
Anlægsaktiviteterne i forbindelse med den reviderede udbygningsplan planlægges påbegyndt i 2025 med forventet produktionsstart ved udgangen af 2027. Feltets forventede produktion af olie og gas frem til 2045 vil udgøre godt 7 % af den samlede, forventede produktion fra de danske Nordsø-felter i samme periode.
Udbygning omfatter ubemandet platformsmodul Godkendelsen omfatter bl.a. tilladelse til at installere et ubemandet platformsmodul på den eksisterende Hejre-jacket (stålbensstruktur), en ny ca. 30 km lang multifaserørledning og en forsyningsledning til Syd Arne-platformen. Hertil kommer et nyt inlet-modul på Syd Arnes østlige brøndhovedplatform samt efterfølgende indvinding. Hejre-feltet planlægges produceret med tre produktionsbrønde, som er boret og afventer endelig klargøring til produktion.
Produktionen fra Hejre-feltet planlægges behandlet ved at anvende de eksisterende faciliteter på Syd Arne-anlægget sammen med produktionen fra Solsort- og Syd Arne-felterne. Olien føres til Syd Arnes lagertank på havbunden og eksporteres derfra videre ved hjælp af Syd Arnes eksisterende bøjelastsystem til tankskibe. Gassen føres gennem Syd Arne-Nybro-gasrørledningen til landanlægget i Nybro, hvorfra den sendes videre i Energinets transmissionsrørledningsnet.
Udbygning af Hejre-feltet ramt af forsinkelser Energistyrelsen godkendte i 2011 en plan for udbygning og drift af Hejre-feltet. Indvindingen af Hejre-feltet har været påvirket af en række forsinkelser af udbygningen, herunder tekniske og kvalitetsmæssige udfordringer i forbindelse med konstruktionen af Hejre-platformen, som førte til, at arbejdet blev afbrudt i 2016. Hejre-feltet er derfor kun delvist udbygget og er ikke sat i produktion.
Siden 2016 har rettighedshaverne revurderet de forventede reserver og udarbejdet en alternativ teknisk og kommerciel løsning til færdigudbygning af Hejre-feltet, der er tilpasset en reduktion af reserverne og kortere produktionsperiode i forhold til de oprindelige estimater fra 2011.
FAKTA Hejre-feltet
Hejre-feltet ligger i eneretstilladelse 5/98, som oprindeligt blev meddelt i 1998. Eneretstilladelsen løber frem til 2047. Eneretstilladelsen giver rettighedshaveren ret til at udvikle og udbygge de kulbrinteforekomster, der er omfattet af tilladelsen, så længe aktiviteterne udføres i overensstemmelse med tilladelsens bestemmelser og lovgivningens krav hertil.
Energistyrelsen sagsbehandler ansøgninger om udbygning og produktion på baggrund af den eksisterende eneretstilladelse. Opgaven er at vurdere, om undergrundslovens krav og miljøreglerne er overholdt. Energistyrelsens faglige vurdering af ansøgningen sker på grundlag af de saglige hensyn, der findes i lovgivningen.
Hejre-feltet er beliggende ca. 300 km fra den danske vestkyst. Hejre-feltet er primært et oliefelt. Olien befinder sig mere end 5000 meter under havbunden, og Hejre-feltet er således det dybeste oliefelt i Danmark. Hejre-feltets reservoir er under højt tryk og høj temperatur, et såkaldt HPHT-felt (High Pressure High Temperature).
INEOS E&P A/S er operatør for Hejre-tilladelsen, og rettighedshaveren til tilladelse 5/98 udgøres 100 pct. af INEOS-selskaber.
Afgørelsen inklusiv bilag kan findes på følgende link:
Nu åbner en pulje på 32,8 millioner kroner, som skal hjælpe til, at lavbundsjorde hurtigere går fra landbrug til natur. Midlerne kan søges af kommunerne og er med til at fjerne forhindringer og forsinkelser i udtagning af lavbundsjorde.
Mange danske fjorde og indre farvande er plaget af iltsvind. Sidste sommer og efterår så vi alarmerende billeder af døde fisk og fjordbunde dækket af alger, der kvæler alt liv. Kun fem ud af 109 danske kystvande er i god økologisk tilstand, og sidste år blev der målt et rekordhøjt iltsvind i de danske fjorde.
Derfor skal der sættes mere fart på udtagning af lavbundsjorde, hvor store områder skal gå fra landbrug til natur for at mindske udledningen af næringsstoffer og CO2. Med akutpakken for vandmiljøet vil regeringen og aftalepartierne fjerne de flaskehalse og stopklodser, der forhindrer eller forsinker udtagning af lavbundsjord.
– Det vigtigste middel til at forhindre udledning af næringsstoffer til havmiljøet er at tage landbrugsjord ud af produktion. Men det går ikke hurtigt nok. Vores ekspertgruppe peger blandt andet på sagsbehandlingstiden, som en af forhindringerne. Derfor har vi netop åbnet en pulje på 32,8 mio. kr., der skal løfte kommunernes indsats for at hjælpe de landmænd, der er klar til at give noget af deres landbrugsjord tilbage til naturen. Vi skal gøre det lettere at gennemføre lavbundsprojekter, og her spiller kommunerne en central rolle, siger miljøminister Magnus Heunicke.
32,8 millioner kroner skal støtte kommunernes lavbundsindsats i 2024
Den første pulje i tilskudsordningen for ”Faciliterende lavbundsindsats” er på 32,8 mio. kr. og er åben frem til 24. maj 2024. Tilsagn forventes givet inden sommerferien.
Puljen skal understøtte kommunernes koordinerende og opsøgende indsats, og den er målrettet områder med store andele af kulstofrige lavbundsarealer og stort kvælstofindsatsbehov, for at opnå størst mulig reduktion af udledning af CO2 og kvælstof.
Den seneste status fra november 2023 viser, at 38.628 ha lavbundsjorde enten er under forundersøgelse, realisering eller færdigetableret. Hertil er der yderligere 7.300 hektar under ekstensivering. Målet er at udtage 100.000 ha lavbundsjorde fra landbrugsproduktion.
Fakta
Tilskudspuljen for 2024 til kommunernes faciliterende indsats består af midler fra to aftaler: Aftale om Grøn Omstilling af Dansk Landbrug (2021) og Akutpakke for Vandmiljøet. Tilskudspuljen for 2024 er på 32,8 mio. kr.
Der er samlet afsat 60 mio. kr. til kommunernes faciliterende lavbundsindsats. Heraf kommer 40 mio. kr. fra Akutpakken for vandmiljøet og 20 mio. kr. kommer fra Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug fra 2021.
De 40 mio. kr. fra Akutpakken for vandmiljøet, der er øremærket til kommunernes faciliterende indsats for udtagning af lavbundsjorde er fordelt over tre år. 15 mio. kr. i 2024, 15 mio. kr. i 2025 og 10 mio. kr. i 2026.
Regeringen og aftalepartierne bag finanslov 2024 (Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet) har afsat 405 mio. kr. til en akutpakke, der skal forbedre vandmiljøet i Danmark. 80 mio. kr. blev med aftalen øremærket til at understøtte indsatsen med udtagning af lavbundsjorde. Pengene skal bruges til kommunernes faciliterende rolle (40 mio. kr.) og til lavbundskonsulenter, der skal sikre fremdrift i projekterne (40 mio. kr.). De resterende 325 mio. kr. i Akutpakken for vandmiljøet forhandles lige nu med partierne. Akutpakken skal bidrage til at opnå målene i vandrammedirektivet.
Vejle Byråd stod over for en livlig debat, da de drøftede kønssammensætningen på de øverste ledelsesniveauer i kommunen under et nyligt byrådsmøde. Sagen, som var en orienteringssag og dermed ikke til afstemning, vakte alligevel stærke meninger blandt de forskellige politiske partier.
I henhold til Lov om ligestilling af kvinder og mænd § 11, skal der tilstræbes en ligelig sammensætning af kvinder og mænd i de øverste ledelsesniveauer i institutioner og virksomheder, herunder kommuner. Vejle Kommune har allerede opnået en ligelig sammensætning med en 50/50 fordeling (3 kvinder, 3 mænd) på de øverste ledelsesniveauer, og er derfor ikke forpligtet til at opstille måltal eller udarbejde politikker for kønsligestilling.
Skærpede regler indført i 2022 udvider dog dette krav til også at omfatte kommunal forvaltning, hvorved der lægges vægt på øget åbenhed og gennemsigtighed i arbejdet med at fremme en mere ligelig kønssammensætning.
Rune Bønnelykke (O) udtrykte en stærk holdning til håndteringen af kønsfordelingen i ledelsesniveauerne. Han understregede vigtigheden af kvalifikationer frem for køn i ansættelsesprocesser:
– Jeg vil ikke bruge ordet, men det er vanvittigt ikke at tage hensyn til kvalifikationer, men i stedet tage hensyn til køn. Man kunne nedlægge HR og ansætte kvinder til at ansætte medarbejdere fremadrettet, siger Rune Bønnelykke.
Eva Width (D) delte sine tanker om kønskvoter og ligestilling i kommunens ledelsesstruktur og understregede vigtigheden af kompetence frem for køn:
– Det er et bevis på, at vi har det godt i vores samfund i forhold til, at vi skal se, om vi opfylder kvoterne. Jeg synes, det er noget pjat. Det er godt, at vi giver kvinder lige muligheder; det skal ikke være på grund af deres køn. Jeg ser gerne, at kvinder belønnes ligesom mænd, men det skal være baseret på kompetencer og indsats. Jeg mener, det er relevant at have fokus på ligestilling, men jeg er ikke tilhænger af kvoter. Vi skal have mennesker med de rigtige kompetencer, uanset om man er mand eller kvinde, siger Eva Widt.
Isabella Kure (C) kommenterede på lovens krav om kønsligestilling og dens potentielle positive effekter på organisationen:
– Det fremgår af loven om ligestilling, at der skal være en ligelig fordeling. Det kan bidrage til en bredere vifte af resultater. En ligelig fordeling kan være et godt signal om, hvad man står for, så der er både signalværdi og en reel, ægte, fyldestgørende værdi i at have kvindelige ledere på topledelsesniveau, forklarer Isabella Kure.
Lone Myrhøj (F) udtrykte sin tilfredshed med SF’s indsats og kritiserede den opfattelse, at ansættelser baseres udelukkende på køn:
– Jeg kan glæde mig over, at SF er nået i mål med det, som Eva tidligere har redegjort for. Det tilstræbes. Jeg har svært ved at se, hvordan man kan være imod dette, ligesom mangfoldighed i vores ansættelser. Rune antager, at man har fået job på grund af køn, og forudsætter, at kvinder er dårligere kvalificerede, siger Myrhøj.
Svend Erik Nielsen (Æ) erkendte en vis uopmærksomhed omkring sagens detaljer, men påpegede lovens krav og den procedure, kommunen følger:
– Jeg må indrømme, at jeg ikke har nærlæst sagen 100 procent. Der er en ligestillingslov, vi skal overholde, og kommunen skal indberette kønssammensætningen. Nederst står der, at vi skal tage det til efterretning. Det kan jeg ikke stemme imod, så derfor er det en ikke-sag, vi har. Loven siger, man skal indberette, og vi ser det, man indberetter, og nu skal vi tage til efterretning, at man indberetter, siger han.
Svend Erik Nielsens bemærkning blev den sidste i sagen, der var en orientering, og derfor ikke skulle til afstemning.
Torsdag spiller FC Fredericia mod AaB, og fredag spiller Kolding IF mod Sønderjyske. Begge udehold kan sikre sig oprykning, og derfor er interessen fra de to holds fans stor. Fredericia og Kolding har valgt at gå to forskellige veje i forhold til udefans på hjemmeholdets tribuner.
Allerede den 15. april meddelte Kolding IF på deres Facebook-side, at de ikke vil have fans af Sønderjyske på Kolding-fansenes tribuner.
– Vi vil gerne gøre opmærksom på, at ethvert synligt tilhørsforhold til udebaneholdet, i form af beklædning eller adfærd, på andre afsnit end udebaneafsnittet, medfører afvisning ved døren eller bortvisning fra stadion uden refusion af billet, skriver Kolding IF i opslaget og understreger, at alle afsnit, udover udebaneafsnittet, er til Kolding IF-fans og neutrale tilskuere.
Anerledes lyder tonen fra FC Fredericia, der inviterer AaB-fans til at købe billet til FC Fredericias siddetribune, blot man ikke kommer iklædt i AaB-farver.
– Bliver der udsolgt, eller ønsker I siddepladser, så er I velkomne til at købe plads på neutrale pladser på Monjasa-tribunen, lyder det i et opslag fra FC Fredericia, som dermed har en anden tone end Koldings opslag.
Salgsansvarlig i FC Fredericia, Christian Johansen, uddyber opslaget:
– Det med de neutrale pladser er henvendt til eksempelvis en far og søn, eller ældre, der ikke er kommet for at stå op og synge en hel kamp. Altså fans, der ikke er kommet for at lave stemning, men for at hygge sig og se noget fodbold, siger Johansen, der forventer omkring 500 AaB-fans på tribunen torsdag aften:
– Der kan være omkring 600 i udebaneafsnittet, og havde kampen været imorgen, så havde det været en anden situation. AaB-fansene skal af sted allerede klokken 14:00 i dag, og havde formentlig regnet med de rykkede op i søndags, så de har ikke taget fri efter det. Hvis AaB sagde, at de ville komme med eksempelvis fem ekstra busser, og ville have dem ind på vores neutrale afsnit havde vi også sagt nej. Det ville vi ikke kunne styre, men for at tilgodese dem, der vil sidde og se en fodboldkamp, har vi altid ladet den slags fans sidde på neutrale afsnit så længe, at de ikke har deres klubs tøj på, forklarer Christian Johansen og oplyser, at han forventer omkring 1.500 tilskuere i alt på Monjasa Park.
Debatten omkring fans af udeholdet på hjemmeafsnit tog for alvor fat, da 40 AGF-fans blev smidt ud til pokalsemifinalen mellem FC Nordsjælland og AGF i Farum, fordi AGF-fansene jublede over et mål, mens de sad på et af hjemmeholdets afsnit.
– Jeg synes, det er forkert. Jeg synes, det er meget forkert. Der er i hvert fald nogen, der føler, at de har fået en urimelig behandling. Men det må vi kigge ind i, sagde AGF-direktør Jacob Nielsen i pausen af opgøret til DR.
Nielsen blev konfronteret med, at AGF forud for kampen havde understreget på deres hjemmeside, at det ikke var tilladt for deres fans at købe billet til FC Nordsjællands afsnit.
– Jeg ved ikke, hvad vi har skrevet på vores hjemmeside. Men det er i hvert fald noget, vi skal have en dialog om, for det er helt forkert. Det er slet ikke ånden i hverken Superligaen eller pokalturneringen, sagde Jacob Nielsen.
Der er kampstart mellem FC Fredericia og AaB klokken 18:00.
I forlængelse af tronskiftet den 14. januar 2024 offentliggøres nu det første officielle gallaportræt af Deres Majestæter Kongen og Dronningen. Portrættet viser Majestæterne i galla med Elefantordenen i kæde, og fremover vil portrættet kunne ses ophængt i blandt andet statslige institutioner, herunder på danske ambassader og konsulater i hele verden samt på danske fartøjer.
Gallaportrættet er taget af fotograf Steen Evald i Grønne Sal i De Kongelige Repræsentationslokaler på Christiansborg Slot. Kongen og Dronningen er således portrætteret på det historiske slot i København, hvor skiftende konger og dronninger har holdt til.
Kongen
Den til enhver tid regerende monark i Danmark er Ordensherre for de to kongelige danske ridderordener Elefantordenen og Dannebrogordenen. Kongen bærer derfor på portrættet for første gang en række historiske genstande, som konger – og senest Hendes Majestæt Dronning Margrethe – har båret i deres regeringsperioder.
Det gælder først og fremmest den særlige elefant, som Hans Majestæt bærer i kæde. Elefanten er formentlig skabt i 1671 til Christian 5.s salving i Frederiksborg Slotskirke, mens ordenskæden først er udført 1693 i forbindelse med, at der blev givet statutter (vedtægter) for Elefantordenen. Elefantens kendetegn er fem store taffelsten formet som et kors, og i daglig tale omtales elefanten som ”Moderelefanten”, idet genstanden er den grundlæggende elefant for hele Elefantordenen. Der er tradition for, at denne elefant bæres af monarken ved særlige lejligheder. Således havde Frederik 9. og Margrethe 2. hvert år tradition for at bære elefanten den 1. januar ved det årlige nytårstaffel. Ved andre begivenheder, hvor der bæres Elefantorden, bruger regenten sin personlige elefant.
Kongen bærer på portrættet også Elefantordenens bryststjerne fra omkring 1770. Bryststjernen blev udført til den senere Frederik 6. I 1947 begyndte Kongens morfar, Frederik 9., igen at bære denne bryststjerne ved særlige lejligheder. Nederst på uniformen bærer Kongen Dannebrogordenens bryststjerne, der er udført til Frederik 6 efter ændringen af ordensstatutterne i 1808.
Både elefanten, kæden samt de to bryststjerner, som Kongen bærer på gallaportrættet, er til daglig udstillet sammen med kronregalierne – det vil sige de genstande, som udgør Kongens værdighedstegn som krone, scepter, rigsæble, kroningssværd og salvebuddike – i Skatkammeret på Rosenborg Slot.
Kongen bærer på gallaportrættet Søværnets gallauniform. I forbindelse med tronskiftet blev Hans Majestæt udnævnt til graden admiral, og gallauniformen er derfor udstyret med fire stjerner på skulderdistinktionerne. Om halsen bærer Kongen Storkommandørkorset af Dannebrog, som er Dannebrogordenens højeste grad.
Søofficerssablen, som Kongen bærer med uniformen, har tilhørt Frederik 9. og blev tildelt Hans Majestæt af Dronning Ingrid i forbindelse med, at Kongen i 1997 blev udnævnt til graden kaptajnløjtnant af reserven i Søværnet.
Dronningen bærer på portrættet for første gang kronjuveler. Det er smaragdsættet med diadem, halskæde, ørenringe og en stor broche, der kan deles i tre. Smaragdsættet er ét af de fire smykkesæt, eller garniturer, der stilles til rådighed for Danmarks dronning og til daglig udstilles i Skatkammeret på Rosenborg Slot.
Sættet blev designet af juvéleren C.M. Weisshaupt, og var en gave fra Christian 8. til Dronning Caroline Amalie, formentlig ved deres sølvbryllup 22. maj 1840. Sættets smaragder og diamanter er dels genbrug fra Christian 6.s Dronning Sophie Magdalenes smykkesamling, dels genbrug fra ældre armbånd, kombineret med nyindkøbte sten. Stilen er nyklassicismens former – blomsterranker, sløjfer og krøllede rammer eller kartoucher, inspireret af datidens franske kronjuveler
Når kronjuvelerne ikke er i brug, udstilles de i skatkammeret i den sikrede kælder under Rosenborg Slot. Det er kutyme, at kronjuvelerne forbliver i Danmark, hvilket betyder, at de ikke medbringes ved besøg i udlandet. De danske kronjuveler er de eneste i verden, som både udstilles som museumsgenstande og samtidig bæres af landets dronning.
På brystet bærer Hendes Majestæt et brillanteret miniatureordensportræt af Kongen i en sløjfe af Dannebrogordensbånd. Gennem generationer har det været en tradition, at kvindelige medlemmer af den kongelige familie bærer regentens miniatureportræt. Således bar Dronningen i sin tid som kronprinsesse et portræt af Dronning Margrethe.
I forbindelse med tronskiftet har Dronningen fået et miniatureportræt af Kongen. Portrættet er udført af den britiske kunstner Tom Mulliner og indsat i en ramme af guld med brillanter. Rammen blev i sin tid udført til Kejserinde Amelie af Brasilien. Da Kejserinden var barnløs, gik rammen videre til Kejserindens søster, Dronning Josefina af Sverige. Senere gik rammen videre til Dronning Josefinas barnebarn, den senere Dronning Lovisa af Danmark, og hun var således den første danske dronning til at bære et portræt af den danske regent i denne særlige ramme. Senere bar Dronning Alexandrine og Dronning Ingrid rammen i deres mænds regeringsperioder, og fra 1972 og frem til tronskiftet i januar 2024 bar Dronning Margrethe rammen med et portræt af sin far, Frederik 9.
Fra fredag aften den 26. april til søndag morgen den 28. april vil der i aften- og nattetimerne kun være ét spor i hver retning på E45 Østjyske Motorvej mellem Vejle og Hedensted. Vejdirektoratet skal pille stilladset omkring den nye bro for Bredalvej ned.
I forbindelse med udvidelsen af E45 er Vejdirektoratet ved at bygge en ny og længere bro for Bredalvej mellem Vejle og Hedensted. Sidste måned blev selve brodækket støbt, og i weekenden er Vejdirektoratet så klar til at pille det store brostillads ned.
Da stilladset blandt andet ligger på nogle meget tunge stålbjælker, som også skal fjernes, er Vejdirektoratet nødt til skiftevis at spærre sporene på motorvejen i hver retning, imens arbejdet står på.
Det betyder, at trafikanter, der kører på strækningen, må forvente en lidt længere rejsetid under arbejdet.
Vejdirektoratet forventer, at den nye bro står klar i løbet af juni, hvorefter den gamle bro for Bredalvej bliver revet ned i weekenden den 22.-23. juni 2024.
Trafikale konsekvenser på E45 Østjyske Motorvej
Der må ikke være trafik på motorvejen, når stilladset nedtages, da entreprenøren skal have adgang til broen nedefra, ligesom der kan falde genstande ned under nedtagningen. Derfor flyttes trafikken i aften- og nattetimerne skiftevis over i en ene side af motorvejen med ét spor i hver retning.
Det sker på en kort strækning mellem Vejle og Hedensted – cirka halvanden kilometer før og efter broen ved Bredalvej.
Arbejdet forventes at ske i følgende tidsrum:
Fredag den 26. april kl. 18.30 til lørdag den 27. april kl. 08.00 flyttes trafikken over i nordgående retning med ét spor i hver retning og 50 km/t.
Lørdag den 27. april kl. 19.30 til søndag den 28. april kl. 09.00 flyttes trafikken over i sydgående retning med ét spor i hver retning og 50 km/t.
Arbejdet er planlagt uden for myldretrafikken, men der kan opstå lidt kødannelse i de tidlige aftentimer.
KRIMI. Fredag aften blev Sydøstjyllands Politi kaldt ud til et supermarked ved Nørregade i Vejle, hvor personalet havde opdaget et opsigtsvækkende tyveriforsøg.
Ifølge vagtchef Torben...
SPORT. Når Håndboldkvinderne fredag løber på banen mod Island i en udsolgt Arena Nord i Frederikshavn, bliver det med en ny struktur på ledelsesfronten....
ANALYSE. Der var noget næsten symbolsk over mandagens lokalbrag i Fredericia. Regnen silede ned, blæsten tog fat, og spillerne måtte kæmpe sig igennem en...
SPORT. Mandag aften blev Monjasa Park forvandlet til en arena for både fodbold, vejrdrama og intens lokalrivalisering. For første gang i historien stod FC...
LIVESPORT. Velkommen til vores livedækning af mandagens store lokalopgør i 3F Superligaen, hvor FC Fredericia for første gang i historien tager imod naboerne fra...
