Færre børn i de kommende år løser økonomisk problem: Nu behøver politikerne ikke at hæve skatterne eller skære i velfærden.
Efter en markant nedjustering af danskernes forventede antal børn i de kommende år er der ikke længere behov for politiske indgreb for at leve op til budgetlovens underskudsgrænse, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) skønner, at den strukturelle saldo vil ligge over budgetlovens underskudsgrænse i samtlige år fremover, når der tages højde for den nedjusterede fertilitet. Dermed er der ikke behov for politiske indgreb, for eksempel højere skatter eller nedskæringer i velfærden, for at leve op til reglerne. Danskerne vil ifølge Danmarks Statistik få færre børn i de kommende år end tidligere forventet, og den lavere fertilitet påvirker de offentlige finanser positivt.
Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af Danmarks Statistiks nye befolkningsprognose, der blev udgivet i juni, og data fra Finansministeriet. I 2040 vil der ifølge Danmarks Statistik være over 100.000 færre børn sammenlignet med forrige fremskrivning fra 2023.
Analysen fra AE viser, at det lavere børnetal har positive afledte effekter på de offentlige finanser, da det sænker det demografiske træk på velfærden, som ligger til grund for Finansministeriets langsigtede fremskrivninger. Dermed vil den strukturelle saldo ikke længere overskride budgetlovens underskudsgrænse omkring år 2040. Det betyder, at det ikke længere er nødvendigt for politikerne at lave politiske indgreb for at forhindre, at underskudsgrænsen bliver overskredet.
”Den nye prognose for befolkningens udvikling er ret markant. Danskere vil få langt færre børn i de kommende år end forventet, og det vil betyde, at de offentlige udgifter til for eksempel børnepasning og sundhed bliver mindre. Så der er råd til velfærden i de kommende årtier, uden at politikerne behøver at lede efter flere penge,” siger Gustav Elias Dahl, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Det handler om budgetloven og EU’s finanspagt
Underskudsgrænsen i budgetloven er den danske implementering af reglerne i Finanspagten, som er en aftale mellem EU-landene, der trådte i kraft i 2013. Ifølge budgetloven må den strukturelle saldo ikke være i underskud med mere end én procent af BNP. Den strukturelle saldo er en beregnet størrelse, der udtrykker statens over- eller underskud på de offentlige finanser renset for konjunkturer.
I de kommende år forlader store årgange arbejdsmarkedet og får brug for pleje. Samtidig har det indtil nu set ud til, at der ville blive markant flere børn hen over de næste årtier. Den befolkningsudvikling skabte et dyk på den strukturelle saldo ned under budgetlovens underskudsgrænse.
Når man visualiserer den strukturelle saldo i de kommende år i en graf, ligner grafen en hængekøje. Derfor kaldes dykket ned under budgetgrænsen ”hængekøjeproblemet”.
Med den opdaterede fremskrivning fra Danmarks Statistik er der stadig en hængekøje – men ikke i en grad, så den dykker ned under budgetlovens underskudsgrænse. Dermed er der ikke behov for politiske indgreb for at leve op til budgetloven.
Analysens hovedkonklusioner
Danmarks Statistiks befolkningsprognose for 2024 indeholder en markant nedjustering af fertiliteten i forhold til prognosen for 2023. Den langsigtede fertilitet nedjusteres således fra cirka 1,9 til cirka 1,7 børn per kvinde. Lavere børnetal reducerer udgiftsbehovet til for eksempel børnepasning, hvilket forbedrer de offentlige finanser i de kommende årtier.
AE skønner, at den strukturelle saldo vil ligge over budgetlovens underskudsgrænse i samtlige år fremover, når der tages højde for den nedjusterede fertilitet. Dermed er der ikke behov for politiske indgreb, for eksempel højere skatter eller nedskæringer i velfærden, for at leve op til reglerne.
Ny befolkningsprognose fjerner hængekøjeproblemet
Danmarks Statistik har offentliggjort en ny befolkningsprognose, der markant nedjusterer den forventede fertilitet. Den langsigtede fertilitet nedjusteres fra ca. 1,9 til ca. 1,7 børn pr. kvinde. Samtidig konvergerer den kortsigtede fertilitet, som i øjeblikket er omkring 1,5 børn pr. kvinde, langsommere mod det langsigtede niveau end hidtil forudsat.
I den opdaterede fremskrivning betyder det, at der i 2040 vil være mere end 100.000 færre børn sammenlignet med fremskrivningen for 2023. Det lavere børnetal har positive afledte effekter på de offentlige finanser, da det sænker det demografiske træk på velfærden, som ligger til grund for Finansministeriets fremskrivninger.
Effekten på den strukturelle saldo efter 2030 er baseret på interpolation af marginalvirkningerne på den offentlige saldo, som er opgjort i svaret på Finansudvalgets spørgsmål nr. 179 (Alm. del) af 14. marts 2024.
I Danmarks Statistiks befolkningsprognose for 2024 nedjusteres den langsigtede fertilitet for kvinder med dansk oprindelse til 1,75 børn pr. kvinde, mens gennemsnittet for alle kvinder falder til ca. 1,7 børn pr. kvinde.
Derudover er den kortsigtede fertilitet lavere end den langsigtede. I den nye befolkningsfremskrivning indfases den langsigtede fertilitet over en periode på ca. 15 år, mens indfasningen i den gamle fremskrivning, som FIU-svaret på spm. nr. 179 er baseret på, var væsentligt kortere.
Med den opdaterede fremskrivning af den strukturelle saldo er denne ”hængekøje” ikke længere i strid med budgetlovens grænse. Dermed er der ikke behov for politiske indgreb, f.eks. højere skatter eller nedskæringer i velfærden, for at leve op til reglerne.
