20.9 C
Copenhagen
lørdag 20. september 2025

Forsøgsordning med kommunale tryghedsvagter træder i kraft

0

Onsdag den 1. maj 2024 træder en forsøgsordning i kraft, der giver kommunerne mulighed for at anvende tryghedsvagter som supplement til politiets arbejde med at opretholde ro og orden i det offentlige rum. Forsøgsordningen, der sidste år blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget, skal løbe i tre år.

Justitsministeriet udstedte den 13. marts 2024 en bekendtgørelse, der sætter forsøgsordningen med kommunale tryghedsvagter i kraft fra den 1. maj 2024. Bekendtgørelsen fastsætter desuden de nærmere rammer for tryghedsvagternes virke, herunder uddannelse, uniformering og legitimation. Med forsøgsordningen gives der som noget nyt mulighed for udøvelse af vagtvirksomhed med henblik på at opretholde ro og orden i det offentlige rum.

Justitsminister Peter Hummelgaard siger:

– Jeg er meget tilfreds med, at kommunerne nu kan tage et nyt værktøj i brug – forsøgsordningen er et vigtigt led i arbejdet med at sikre borgernes tryghed i lokalområderne og i de dele af det offentlige rum, hvor der er et særligt behov for flere ansvarlige voksne. For nylig udkom Justitsministeriets årlige tryghedsundersøgelse. Den viser blandt andet, at der er relativt mange borgere, der i deres nabolag har oplevet larmende adfærd og personer, som er påvirkede af alkohol eller stoffer i forbindelse med fester. Det er netop i den slags situationer, at tryghedsvagterne fremover vil kunne bidrage til politiets arbejde med at skabe tryghed.

Borgmester i Aarhus Kommune Jacob Bundsgaard siger:

– Det er rigtig glædeligt, at vi får mulighed for anvende kommunale tryghedsvagter. Det kan skabe tryghed f.eks. i forbindelse med sommerens liv i byens parker, hvor der en gang imellem kommer lidt for meget fart på, ved større arrangementer og koncerter eller i områder med utryghed. Det vil alt andet lige spare ressourcer hos politiet ved at aflaste for nogle opgaver, som så kan anvendes på egentlige lovovertrædelser og kriminalitet. I begge tilfælde kan resultatet kun blive, at vi giver borgerne en større sikkerhed og tryghed i hverdagen.

Baggrund: Treårig forsøgsordning med kommunale tryghedsvagter

Regeringen og et bredt flertal i Folketinget vedtog den 1. juni 2023 en ændring af lov om vagtvirksomhed, der giver kommunerne mulighed for at anvende tryghedsvagter som led i en treårig forsøgsordning.

Tryghedsvagterne vil kunne sættes ind i områder, hvor borgerne oplever særlig utryghed, for eksempel i områder med mange udendørs fester og større forsamlinger. De vil også kunne sættes ind på stationsområder eller i boligområder, hvor der er særlig risiko for indbrud. Tryghedsvagterne vil blandt andet kunne dokumentere forstyrrelser af den offentlige orden eller øvrige lovovertrædelser og i den forbindelse overdrage relevant materiale til brug for politiets efterforskning.

Tryghedsvagterne skal ikke erstatte politiets arbejde eller patruljering, ligesom tryghedsvagterne ikke bliver tildelt politimæssige beføjelser. Tryghedsvagter kan være godkendte kommunalt ansatte vagter eller godkendte vagter i autoriserede vagtvirksomheder, som har indgået aftale med kommunen.

Tryghedsvagterne skal gennemgå en obligatorisk supplerende uddannelse, der er udviklet i samarbejde med vagtbranchen, og som skal klæde vagterne på til deres virke i det offentlige rum.

Justitsministeriet vil i forbindelse med forsøgsordningen indsamle erfaringer fra de kommuner, der måtte vælge at gøre brug af kommunale tryghedsvagter, vagtvirksomheder, der har leveret tryghedsvagtydelser, relevante brancheorganisationer for vagter, politiet og Politiforbundet med henblik på, at ministeriet kan vurdere ordningens betydning i praksis.

Epidemi med lussingesyge

0

I øjeblikket ses en stigende smitte i samfundet med lussingesyge. For de fleste giver lussingesyge kun mild sygdom, men gravide skal være opmærksomme på smitte.

Lussingesyge kaldes også den femte børnesygdom og skyldes infektion med parvovirus B19. Lussingesyge er en almindelig og næsten altid mild sygdom. 2/3 af alle voksne har allerede haft virussen i børnealderen og er immune.

Symptomerne på lussingesyge er som ved en mild influenza, men ofte viser sygdommen sig først ved rødme af kinderne efterfulgt af et udslæt, specielt på arme og ben.

Lussingesyge og graviditet

Smitte med lussingesyge kan have betydning for gravide, da en infektion op til 20. graviditetsuge i nogle tilfælde kan smitte fostret, hvis moren ikke tidligere har været smittet. Der er en risiko for udvikling af blodmangel hos barnet eller i værste tilfælde spontan abort. Blodmangel hos barnet kan ofte behandles.

– Lussingesyge er sjældent farligt, men der er en risiko for fosteret, hvis man ikke tidligere har haft lussingesyge, og man bliver smittet i graviditeten op til 20. uge. Derfor opfordrer vi til, at gravide er opmærksomme på lussingesyge i omgangskredsen og går til deres læge, hvis de tror, at de kan være blevet smittet, siger overlæge Gideon Ertner.

Hvis du er gravid og tror, at du kan være blevet smittet på grund af lussingesyge i din omgangskreds, opfordres du til at kontakte din egen læge. Lægen kan tage en blodprøve for at undersøge, om du tidligere har været smittet, eller om du er blevet smittet for nylig. Viser det sig, at du er smittet for nylig, vil lægen vurdere, om du skal henvises til en specialafdeling, der vil undersøge dig og dit barn.

Lussingesyge og børn

Lussingesyge er meget sjældent alvorlig for børn. Der er ingen grund til at tage sit barn til læge ved symptomer på lussingesyge, med mindre man ellers er bekymret for barnet.

Det er vanskeligt at forebygge smitte derhjemme og i daginstitutioner og skoler, fordi man ofte ikke opdager, at børnene er syge, mens de er smitsomme. Man skal dog som altid huske de smitteforebyggende råd – bliv hjemme ved sygdom, luft ud, vask hænder, gør rent og host og nys i ærmet.

– Lussingesyge smitter stort set kun, før man får udslæt. Der er derfor ingen grund til at holde børn med tegn på lussingesyge hjemme fra institution eller skole, når de først har fået udslættet, hvis de ellers er raske nok til at komme afsted, siger Gideon Ertner.

Sådan påvirker Danmark klimaet i resten af verden

0

I ”Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2024” analyseres det, hvordan Danmark påvirker udledningen af drivhusgasser uden for Danmark – både positivt og negativt. Rapporten opgør blandt andet klimaaftrykket fra danskernes forbrug til 64 millioner ton CO2e – 11 ton per dansker.

Energistyrelsen udgiver i dag ”Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2024”, der blandt andet sætter tal på, hvad danskernes forbrug koster på den globale klimakonto. Rapporten er et supplement til den årlige klimastatus og -fremskrivning, som beskæftiger sig med udledningerne inden for Danmarks grænser.

Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk er opgjort til 64 mio. ton CO2e i 2022. Det svarer til ca. 11 ton CO2e per dansker. CO2e står for CO2-ækvivalenter og er en enhed for drivhusgasudledninger. Den bruges til at sammenligne forskellige gassers klimaeffekt.

Når vi køber varer i udlandet, og når danske handelsskibe fragter gods sømil efter sømil, sætter det et klimaaftryk uden for Danmarks grænser. Omvendt bidrager Danmark til andre landes grønne omstilling med klimadiplomati og eksport af grøn teknologi samt et omfattende myndighedssamarbejde rundt om i verden.

I rapporten opgøres udledningerne forbundet med de varer og serviceydelser, som Danmark har importeret, forbrugt og eksporteret. Rapporten giver også et kig ind i fremtiden: Klimaaftrykket for forbrug fremskrives til 2035 på baggrund af forskellige scenarier. Endelig suppleres med en opgørelse af klimaaftrykket af de offentlige indkøb samt en analyse af en række nøgletal for forbrugsområder med et væsentligt klimaaftryk.

Danmark rådgiver om grøn omstilling
I forhold til Danmarks forbrug i fremtiden viser Energistyrelsens beregninger, at danskernes forbrugsbaserede klimaaftryk vil falde til mellem 30 og 49 millioner ton CO2e i 2035, alt efter hvordan omverdenen udvikler sig. Hvis verdens lande gør en fælles indsats for at begrænse de globale temperaturstigninger, bliver danskernes klimaaftryk uden for Danmarks grænser mindre.

Figur%2C%20der%20viser%20fremskrivning%20af%20Danmarks%20forbrugsbaserede%20klimaaftryk%20til%202035

Opgørelsen viser dermed tydeligt, at udviklingen i klimaaftrykket fra vores forbrug i høj grad afhænger af den globale klimaindsats og den grønne omstilling i de lande, som Danmark handler med. Rapporten gør rede for, hvordan Danmark skubber på, for at andre lande og aktører øger deres ambitioner på klimaområdet.

Danmark anses som et af de førende lande inden for grøn energiomstilling. Ved at trække på lang erfaring med grøn omstilling af energisystemet kan Danmark rådgive andre lande til at reducere udledninger forbundet med produktion og forbrug af energi. Danmark samarbejder med statslige, regionale og lokale myndigheder i 24 lande, som tilsammen står for ca. 70 procent af verdens CO2-udledninger.

Ombygningsprojekt godkendt trods modstand

0

Vejle Byråd har godkendt en ombygningsplan for Vestre Engvej, som er en del af et bredere tiltag for at imødekomme særtransporter gennem byen. På et møde den 16. august blev det besluttet at allokere en anlægsbevilling på 3,9 millioner kroner til projektet, som inkluderer forundersøgelser og skitseprojektering.

Projektet involverer ombygninger langs flere kritiske punkter på strækningen. Disse omfatter etableringen af kanalisering ved Vejledalen-Vestre Engvej og en rettelse af vejen ved den tidligere genbrugsplads, samt justeringer i eksisterende infrastruktur, herunder flere rundkørsler og kryds.

Selvom forslaget blev vedtaget, var der politisk modstand. SF stemte imod projektet, og både Dansk Folkeparti og Danmarks Demokraterne fremsatte indvendelser. Sidstnævnte to partier stemte dog for forslaget, efter at have luftet deres bekymringer.

Vestre Engvej forventes at blive en bynær vej, der vil betjene de nye boligområder i Ny Rosborg samt eksisterende faciliteter såsom Rosborg Gymnasium og DGI Huset i Vejle. Ombygningen er designet til at integrere Vestre Engvej bedre med Ny Rosborg for at skabe synergi og økonomisk effektivitet i området.

Planlægningen af ombygningerne har også medført en estimeret besparelse på 0,9 millioner kroner ved at undgå midlertidige vejombygninger, der ellers ville have været nødvendige.

Det var dog ikke uden bemærkninger, at sagen blev godkendt. SF’s to mandater stemte imod. Lone Myrhøj fra SF udtrykker bekymring over projektet og forklarer partiets stemmeafgivelse:

– Det er en dårlig idé at få tung trafik den vej ind. Derfor stemmer vi imod, forklarer Myrhøj.

Rune Bønnelykke fra Dansk Folkeparti udtrykte forbehold over for projektet, selvom partiet stemte for:

– Vi stemmer ja, men det er med en bemærkning. Løsningen er tosset og kunne være undgået, så det var ganske kort, siger Bønnelykke.

Svend Erik Nielsen fra Danmarks Demokraterne udtrykte skuffelse over den valgte løsning:

– Jeg er ked af løsningen. Jeg havde forestillet mig en bro på det rigtige sted med mulighed for at åbne broen og måske endda fjerne en del af den de få gange, hvor en særtransport skulle forbi, men det er ikke tilfældet. Projektet er lagt fast, så jeg er nødt til at stemme, selvom vi har købt en dårlig bro. Vi er nødt til at sørge for at komme forbi, siger han.

Claus Behrendsen fra Socialdemokratiet svarede på bekymringerne fra Svend Erik Nielsen:

– Du er altid velkommen til at spørge os i udvalget, Svend Erik. Vi har undersøgt løsningen med at hæve broen eller muligheden for at åbne den, men det ville blive dyrere. Derfor var det ikke muligt, siger Behrensen.

Ombygningerne forventes udført i løbet af 2024.

Produkters udløbsdato kan være afgørende for sikkerheden

0

Nogle produkter såsom autostole og skumslukkere er udstyret med en datomærkning. Datoen indikerer, hvornår produktet ifølge fabrikanten ikke længere er sikkert at anvende. Følg altid fabrikantens anvisninger lyder opfordringen fra Sikkerhedsstyrelsen.

Autostole, sikkerhedshjelme, røgalarmer og skumslukkere kan alle blive for gamle. De hører nemlig under nogle af de produkter, som er udstyret med en datomærkning. Datoen fortæller, hvornår produktet ikke længere bør bruges. Anvendes produktet efter udløbsdatoen, kan man risikere at udsætte sig selv for unødig risiko.

– Som forbruger bør man altid følge fabrikantens anvisninger, når det kommer til sikker brug af et produkt. Derfor anbefaler Sikkerhedsstyrelsen, at man som forbruger stopper med at bruge et produkt, når det har overskredet udløbsdatoen, siger Nicoline Zederkof Jensen, kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen.

Der findes ikke en komplet liste over de produkter, hvor datomærkning er et krav. Men det er fabrikantens ansvar at give de nødvendige oplysninger til en forbruger, for at forbrugeren kan anvende produktet sikkert. Dermed er det fabrikantens ansvar at sikre datoen, hvis det pågældende produkt skal leve op til et krav om datomærkning.

Datomærkningen kan enten sidde direkte på produktet eller være oplyst i den medfølgende brugsanvisning.

Vær opmærksom på datomærkning på autostole

Autostole har – ligesom fødevare – en datomærkning på sig, der angiver, hvornår plastikken i autostolen ikke længere kan holde til kraftige stød. Når autostolen er blevet for gammel ifølge datomærkningen, er det derfor ikke sikkert, at autostolen kan yde den sikkerhed, som den skal kunne, hvis den bliver udsat for en bilulykke.

– Det kan jo få alvorlige konsekvenser, hvis der sidder et barn i en autostol, som ikke yder den rette beskyttelse og sikkerhed under en ulykke. Derfor skal man især være ekstra opmærksom, hvis man er interesseret i at købe eller overtage en brugt autostol. I det tilfælde bør man tjekke datoen, som er det en mælk, man skal til at købe, siger Nicoline Zederkof Jensen.

Har man en gammel autostol i sin bil, opfordrer Sikkerhedsstyrelsen også til, at man tjekker datoen på denne. Er udløbsdatoen overskredet, er det tid til at anskaffe sig en ny til familien.

140 millioner kroner skal sikre mere liv i bymidter

0

Erhvervsministeren har udpeget et nyt udvalg, der skal fordele i alt 140. mio. kr. til udviklingen af bymidterne i landets små og mellemstore byer.

Mange små og mellemstore byer på tværs af landet oplever bymidter som sygner hen, i takt med at butikker lukker.

Den tendens har regeringen fokus på at få vendt, og et nyt udvalg skal derfor i de kommende år fordele 140 mio. kr. til at skabe levende og bæredygtige bymidter i hele Danmark.

– Danmark må ikke knække over. Her spiller en bymidte med liv, butikker og lokalt fællesskab en afgørende rolle. Derfor tager vi nu fat på at få skabt mere udvikling i bymidterne i vores landdistrikter. Udvalget skal finde helt konkrete projekter, som kan understøtte og udvikle vores bymidter, sådan at man har lyst til og mulighed for at købe drømmehuset, starte forretning og skabe sig et liv. For et by med liv gavner både de lokale borgere, forretningerne og skaber fundamentet for turister, siger erhvervsminister Morten Bødskov, og bliver suppleret af minister Morten Dahlin:

– Et Danmark i balance kræver de bedste forudsætninger for liv og vækst i alle dele af landet. Jeg er som minister for byer og landdistrikter optaget af, at vores mindre og mellemstore byer har et levende butiksliv som skaber aktivitet. Det arbejder regeringen målrettet for. Og initiativet for bæredygtig byudvikling er et solidt skridt i arbejdet for at udvikle vores bymidter, siger minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin.

Butikkerne i midtbyerne er udfordret i store dele af Danmark, hvor man oftere ser udlejningsskilte end udlejet komme op. Derfor skal der handles nu.

– Flertallet af vores mindre og mellemstore byer er hårdt udfordret af butiksdød og tomme bymidter. Her er en ekstraordinær indsats nødvendig for at udvikle en levende og bæredygtig bymidte. Jeg er derfor glad for at kunne medvirke til at understøtte lokale initiativer som formand for Indstillingsudvalget. Det nye initiativ kommer helt klart til at gøre en mærkbar forskel i kraft af de erfaringer, som indhøstes, og de modeller, som udvikles til gavn for alle, siger formanden for Indstillingsudvalget John Wagner, tidligere direktør for De Samvirkende Købmænd.

Udvalget består af 15 medlemmer fra kommunalbestyrelser og erhvervslivet og afspejler det brede felt af interesser og kompetencer på området. Indstillingsudvalget udmønter det afsatte beløb til projekter i 2024 og 2025. Støttede projekter forventes at løbe frem mod 2029.

H.M. Dronning Margrethe modtager jubilæumsgave fra regering og Folketing

0

Nu overrækkes den gave, som H.M. Dronning Margrethe modtog i anledning af sit 50-års regeringsjubilæum. Gaven, et kunstværk ved Nordatlantens Brygge, overrækkes den 2. maj med deltagelse af Dronning Margrethe, Folketingets formand, kulturministeren og kunstnerne bag værket.

I anledning af Hendes Majestæt Dronning Margrethes 50-års regeringsjubilæum den 14. januar 2022 gav regeringen og Folketinget Dronning Margrethe en gave i form af et offentligt kunstværk udført af tre kunstnere fra hver sin del af rigsfællesskabet.

Nu er kunstværket færdigt, og torsdag den 2. maj kl. 10.50 vil Dronning Margrethe deltage ved en overrækkelsesceremoni, hvor Folketingets formand Søren Gade og kulturminister Jakob Engel-Schmidt holder taler, og kunstnerne fremviser og fortæller om værket. Kunstværket er en udsmykning af belægningen ud for Nordatlantens Brygge på Christianshavn i København.

Fakta om kunstværket

Kunstværket er udført af Hansina Iversen (Færøerne), Jessie Kleemann (Grønland) og Gudrun Hasle (Danmark). Kunstnerne er valgt af fhv. direktør på Statens Museum for Kunst, Mikkel Bogh, fhv. direktør for Færøernes Nationalgalleri, Karina Lykke Grand, direktør for Nuuk Kunstmuseum, Nivi Christensen, og direktør i Fonden Den Nordatlantiske Brygge samt ejer af grunden, hvor værket opføres, Karin Elsbudóttir.

Smadrer konkurrenterne

0
Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia Avisen

Krig i Europa, høj inflation og en ustabil situation i verden påvirkede dagligvarehandlen i 2023. Kunderne reagerede ved at søge værdi for pengene i form af tilbud, private label og discount, og som en direkte håndsrækning til de danske kunder, investerede Salling Group massivt i lavere priser. Med initiativet ’Priskrig’ garanterede Bilka, føtex og Netto laveste pris på flere end 100 populære dagligvarer, og på blot 15 uger faldt priserne med 17% svarende til næsten to års inflation.

På trods af de svære omstændigheder navigerede Salling Group sikkert igennem 2023 og forbedrede både top- og bundlinje, hvor omsætningen voksede med 5,7% til 70,3 mia. kr. Det er første gang, at virksomheden runder 70 mia. kr. i omsætning. EBIT nåede 2,4 mia. kr. (1,9 mia. kr. i 2022) svarende til en EBIT% på 3,4%, hvilket anses som værende tilfredsstillende i det nuværende marked. Cash flow fra driften blev +3,2 mia. kr. (-0,6 mia. kr. i 2022), hvoraf over 2 mia. kr. blev geninvesteret i virksomheden i form af nye butikker, renoveringer, energiforbedringer og digitale løsninger. Årets resultat blev 1,6 mia. kr. (972 mio. kr. i 2022).

I 2023 formåede Salling Group også at reducere udledningen af CO2 med 1,3%, og indenfor scope 1 og 2 (egen drift) blev reduktionen på 2,1%. Resultatet er en direkte konsekvens af virksomhedens store fokus på den grønne omstilling, som understøttes af en samlet investering på 2,4 mia. kr. over fem år i at reducere udledningen fra egen drift. Salling Group sænkede også sin madspildsprocent i 2023 til 1,7% (1,8% i 2022).

– Efter 2023 står Salling Group med et historisk stærkt momentum, der giver os unikke muligheder for at accelerere udviklingen af vores forretning. Jeg er stolt over, at vi med Priskrig igen gjorde en aktiv forskel for vores kunder, for hvem høje priser er en reel bekymring i en presset hverdag. Trods usikre tider gik vi forrest og gav kunderne lavere priser, selvom leverandørerne ikke bakkede op. Den slags initiativer kan vi kun gennemføre, fordi vi driver en sund forretning takket være mine fantastiske kollegaer, som igen har leveret en stor indsats i det forgangne år, siger administrerende direktør i Salling Group, Anders Hagh.

En stor del af Salling Groups overskud bliver investeret tilbage i forretningen, og i 2023 satte man turbo på Netto-konverteringerne med en investering på 1 mia. kr., så alle danske Netto-butikker snart har det nyeste 3.0 koncept. Det øvrige butiksnetværk i Danmark, Tyskland og Polen blev udvidet med nye butikker, ligesom en række eksisterende butikker blev ombygget. Investeringer i energioptimeringer og grønne løsninger blev fortsat eksekveret med sigte på at indfri Salling Groups klimaambition.

– Vi har klare prioriteter for, hvordan vi fremadrettet skal udbygge vores markedslederposition og gøre os endnu mere relevante for flest mulige kunder. Det skal understøttes af en ny, ambitiøs strategisk femårsplan, som tager afsæt i vores fem kerneprioriteter: Kunder, kollegaer, kønsdiversitet, kultur og klima. Jeg ser frem til at dele vores nye strategi senere på året, siger Anders Hagh.

Salling Groups overskud investeres hvert år tilbage i forretningen eller uddeles via virksomhedens ejere, Salling Fondene, til gavn for både kunder, kollegaer og samfundet. I 2023 donerede Salling Fondene i alt 244 mio. kr. til kultur, sport, uddannelse og andre velgørende eller almennyttige formål.

Antal butikker i Salling Group pr. 31. december 2023

– Netto Danmark: 531
– Netto Tyskland: 342
– Netto Polen: 663
– Bilka: 19
– føtex og føtex food: 108
– Salling Stormagasiner: 2
– BR: 29
– Starbucks: 16
– Carl’s Jr.: 16

I alt:  1.726

Salling Group beskæftigede per 31/12-2023 58.903 medarbejdere på tværs af Tyskland, Polen og Danmark

40 danskere smittet med samme type salmonella

0

På mindre end en måned er mindst 40 danskere blevet smittet med samme type salmonella. DTU Fødevareinstituttet, Fødevarestyrelsen og Statens Serum Institut efterforsker i øjeblikket udbruddet, og der registreres fortsat nye patienter. Myndighederne mistænker hakket kød for at være smittekilden.

Siden midten af marts har 40 patienter været registreret syge med den samme type salmonella. Det drejer sig om 24 mænd og 16 kvinder i alderen 0-83 år. De første undersøgelser viser, at patienterne ikke har været ude at rejse, ikke har spist på de samme restauranter og ikke har deltaget i nogle fælles arrangementer. Da patienterne bor i hele landet, tyder det derfor på, at det er en fødevare, der har været solgt i supermarkeder landet over.

– Vi arbejder på at finde ud af, hvad der er skyld i udbruddet. Foreløbige undersøgelser peger på, at smittekilden kunne være hakket kød solgt i supermarkeder, udtaler epidemiolog Luise Müller, Statens Serum Institut.

Annette Perge fra Fødevarestyrelsen uddyber:

– Selvom vi endnu ikke ved med sikkerhed, hvad der har gjort folk syge med salmonella, vil vi gerne have at forbrugerne er ekstra opmærksomme på den gode køkkenhygiejne. Det er vigtigt, at man gennemsteger hakket kød, holder det spiseklare adskilt fra det rå kød og lader være med at smage på det rå kød, siger hun.

Sådan kan du undgå at blive smittet med salmonella

  • Vask hænder, inden du går i gang med at lave mad og efter at have rørt ved råt kød
  • Undlad at smage på råt kød fx frikadellefarsen
  • Hold det rå kød adskilt fra den spiseklare mad fx salat
  • Gennemsteg/gennemkog hakket kød

Antallet af seniorboliger er tredoblet på under ti år

0

På under 10 år er antallet af seniorbofællesskaber i Danmark næsten fordoblet, mens antallet af boliger er tredoblet fra 4.200 til omkring 12.000 i samme periode. Det viser en ny kortlægning fra den filantropiske forening Realdania.

Flere ældre har fået mulighed for at få opfyldt drømmen om en bolig, hvor antallet af egne kvadratmeter er mindre, men hvor fællesskabet og samværet med andre seniorer til gengæld er langt større. Antallet af boliger i seniorbofællesskaber er steget fra 4.200 til 12.000 boliger på under ti år. I 2016 var der 219 forskellige fællesskaber at flytte ind i. Det tal er nu steget til 405 seniorbofællesskaber spredt ud over landet. Også 2024 tegner til at blive et år, hvor flere og flere ældre får mulighed for at flytte ind i et fællesskab, da 31 nye seniorbofællesskaber med 1.400 nye boliger er forventes at åbne. Det viser en ny kortlægning, som Realdania har fået foretaget af analysevirksomheden Methods.

Realdania har siden 2016 bidraget til at understøtte udviklingen af en række moderne bofællesskaber for seniorer, efter at byggeriet af denne type boliger i en årrække næsten var gået i stå. Målet har været at inspirere andre bygherrer til at opføre flere bofællesskaber for seniorer med det formål at forebygge ældres ensomhed og fremme livskvaliteten i alderdommen ved at udvikle og udbrede den fællesskabsorienterede boform. Den filantropiske forening har i samarbejde med pensionsselskaber og almene boligorganisationer bidraget til udviklingen af værdiprogrammer for 11 nye bofællesskabsprojekter rundt om i landet.

– Det er en utrolig udvikling, at der på så kort tid er kommet så mange flere boligtilbud til de ældre, der ønsker mere fællesskab, naboskab og tryghed i hverdagen. Det var det, vi håbede på, da vi iværksatte indsatsen ’Rum og fællesskaber for ældre’ i 2016. Vores ambition var at kickstarte byggeriet – og få nogle af dem, der alligevel skulle bygge, til også at bygge seniorbofællesskaber, siger Stig Hessellund, projektchef i Realdania.

Flere ældre, flere ensomme

Vi bliver flere og flere ældre, og i 2040 vil hver 4. dansker være over 65 år. Det er en udvikling, som sætter de offentlige udgifter under pres og udfordrer boligmarkedet, fordi udbuddet ikke modsvarer fremtidens krav. Og det kan betyde, at vi bliver flere ensomme. Over 100.000 ældre er i dag påvirket af ensomhed.

– Et seniorbofællesskab kan give mennesker en mulighed for at være en del af et aktivt hverdagsfællesskab. Der kan selvfølgelig opstå konflikter, når man skal bo tæt sammen med andre, men det er også en boform, der kan være med til at bekæmpe følelsen af ensomhed og isolation, som desværre er et vilkår for rigtig mange danskere, siger Stig Hessellund og tilføjer, at det ikke er uforpligtende at bo tæt sammen med andre mennesker:

– Seniorbofællesskaber kan være en velegnet boligform for nogle, men ikke for alle. Det afgørende er, at vi har et bredt udvalg af boligmuligheder i Danmark, der kan tilgodese forskellige menneskers individuelle behov og ønsker.

Nye evalueringer af en række eksisterende seniorbofællesskaber viser, at størstedelen af beboerne oplever bedre sociale relationer, som giver en betydelig positiv effekt på den samlede opfattelse af personlig livskvalitet hos mennesker uanset alder, helbred og socioøkonomiske forhold. At beboerne kan hilse på hinanden dagligt og følge med i hinandens liv, bidrager for mange beboere til et trygt miljø, hvor de føler sig støttet og forbundet med hinanden. Og at netop dét er en væsentlig grund til, at beboere har valgt at bosætte sig i et bofællesskab.

Mand i 40’erne snuppet for butikstyveri i Vejle – forsøgte at...

0
KRIMI. Fredag aften blev Sydøstjyllands Politi kaldt ud til et supermarked ved Nørregade i Vejle, hvor personalet havde opdaget et opsigtsvækkende tyveriforsøg. Ifølge vagtchef Torben...

Ledende sprog

Ny anførergruppe hos Håndboldkvinderne

0
SPORT. Når Håndboldkvinderne fredag løber på banen mod Island i en udsolgt Arena Nord i Frederikshavn, bliver det med en ny struktur på ledelsesfronten....

Fredericia Musicalteater rider videre på bølgen med What Is Love

0
KULTUR. Der er et særligt sus i luften, når et teater rammer en nerve i tiden. Når salen fyldes, telefonerne ringer, og folk på...

Målmandens magtdemonstration reddede point i historisk derby

0
ANALYSE. Der var noget næsten symbolsk over mandagens lokalbrag i Fredericia. Regnen silede ned, blæsten tog fat, og spillerne måtte kæmpe sig igennem en...

Drama i regnen: Fredericia og Vejle delte i historisk Superligaopgør

0
SPORT. Mandag aften blev Monjasa Park forvandlet til en arena for både fodbold, vejrdrama og intens lokalrivalisering. For første gang i historien stod FC...

Lokalbrag på Monjasa Park: FC Fredericia jagter tre point mod Vejle

0
LIVESPORT. Velkommen til vores livedækning af mandagens store lokalopgør i 3F Superligaen, hvor FC Fredericia for første gang i historien tager imod naboerne fra...